Kvæg Nyt nr. 0 - 2017

kvæg NYT
NR 05 10. MARTS 2017
Kvæg
særnummer
TO DAGE
I INSPIRATIONENS
HØJBORG
KVÆGKONGRES
2017
Peder Philipps
sidste kongres
Direktør Gitte Grønbæk oplever kvægkongressens mix af landmænd, folkevalgte,
rådgivere og forskere som fantastisk inspirerende for alle.
2.784 mennesker med passion for kvæg kan noget. De kan i den grad inspirere hinanden. Og det
er, hvad sektordirektør for kvæg, Gitte Grønbæk,
oplevede på KvægKongres 2017.
”Det gør et stort indtryk på mig, når så mange
besætningsejere, driftsledere, rådgivere, forskere
og folk omkring kvægerhvervet i øvrigt er samlet.
Folk benytter lejligheden til at snuse til, hvad der er
på vej ind i erhvervet, og der foregår så utroligt meget kollegial sparring de to dage i Herning, det er
fantastisk at opleve,” lyder det fra Gitte Grønbæk.
Særligt fremhæver hun, at deltagerne er så
aktive i debatter og i forbindelse med de faglige
indlæg.
”Det vidner jo om et utroligt engagement.
Samtidig betyder det, at vi får en masse at arbejde
videre med, og det er helt uvurderligt,” påpeger
hun og opfordrer samtidig til, at man tager de
spændende emner, man har hørt om, op i erfagrupperne rundt omkring.
”Hvis man har hørt noget, som man godt kunne tænke sig at gå videre med, synes jeg bestemt,
man skal invitere indlægsholderen ud til sin erfagruppe, så man kan få endnu mere at vide,” lyder
opfordringen.
Strategi for yversundhed er fremtiden
Gitte Grønbæk synes, det er svært at fremhæve
noget frem for andet, som kommer til at kendetegne 2017.
”Alle faglige indsatser vil batte noget. Men hvis
jeg skal pege på noget, så tror jeg, at fokus på yver-
sundhed vil rykke noget på rigtig mange besætninger i 2017. Hvis man får implementeret den her
tankegang med at vurdere den enkelte yverbetændelse, bruge on-farm dyrkning og udelukkende behandle dem, hvor det rykker noget, så er der altså
rigtig mange penge at hente. Det handler simpelthen om at behandle mindre, behandle klogere og
få flere penge i tanken. Og så er vi også nødt til at
bruge antibiotika klogt i forhold til hele problematikken omkring antibiotikaresistente bakterier,”
lyder det fra Gitte Grønbæk.
Ledelse vil rykke nu
Ledelse er et andet område, som hun forudser vil
fylde meget i 2017. Både i forhold til at lægge og
implementere strategier, bruge Kritiske målepunkter og andre nøgletal som styringsredskaber og
fokusere på motivation af medarbejdere.
”Det er stadig relativt nyt for mange at have så
mange medarbejdere og styre så store virksomheder. Men nu har vi paletten af værktøjer på plads,
og jeg tror, det er et område, vi virkelig kommer til
at se udvikle sig det kommende år, for det betyder
bare så meget både i forhold til rekruttering, fastholdelse af medarbejdere og faglige resultater,”
slår hun fast.
På kongressen trak såvel indlæg som workshops om ledelse fulde huse, ligesom videnscafeen i forhallen om motivation af medarbejdere var
flittigt besøgt.
Gitte Grønbæk vil gerne takke alle, der har
brugt tiden på at evaluere kongressen.
”Vi læser samtlige evalueringer og bruger dem
aktivt til at gøre næste års kongres endnu bedre.
Blandt andet kan vi se, at I er særligt glade for meget konkrete indlæg, der kan give effekt på staldgangen her og nu,” lyder det fra Gitte Grønbæk.
/LONE SYLVEST SØGAARD
Han har 15 kvægkongresser eller årsmøder
bag sig som formand. Men ingen af dem
springer frem i Peder Philipps hukommelse
som særligt gode – eller dårlige. Derimod
fremhæver han den fantastiske dialog, han
har oplevet på samtlige kvægkongresser.
”Man får jo snakket med en masse på sådan en kongres. Og jeg oplever en gensidig
respekt mellem medlemmer og folkevalgte
– der bliver lyttet begge veje, og jeg synes
egentlig, det er et fantastisk demokrati, der
ligger i det,” lyder det fra Peder Philipp.
Han har hvert eneste år fået mange
brugbare input i forbindelse med kongressen, både i kraft af direkte spørgsmål, små
kommentarer og folk, der ringer til ham op
til kongressen.
”Det har givet mig meget og får mig til
at føle, at der virkelig er et samlet ansvar i
kvægbruget. Folk kunne jo let stille sig hen
i et hjørne og være sure, men det gør kvægbrugere ikke, de er parate til at stille op og
gøre noget – det så vi blandt andet i debatten om dyrevelfærd mandag aften,” tilføjer
han.
Tillid til toppen
Oven på kongressen sidder Peder Philipp
med en følelse af, at kvægbrugerne generelt
har tillid til den måde, der bliver arbejdet
på i toppen af kvægsektoren, såvel politisk
som fagligt.
”I den debat, der var efter beretningen, oplever jeg en stor opbakning til den
måde, vi arbejder på. Det virker til, at folk er
trygge, og det er helt vildt vigtigt. Det er jo
ikke noget, der kommer fra den ene dag til
den anden. Det er opbygget i den løbende
kommunikation, vi har gennem kvægkongres, regionsmøder, Forum For Rådgivning,
KvægNYT og så videre,” lyder det fra den
tidligere formand.
Peder Philipp har ingen planer om at
slippe kvægsektoren helt og forventer bestemt at befinde sig på stolerækkerne ved
næste års kvægkongres.
/LONE SYLVEST SØGAARD
FOTO: SEGES
Det fantastiske demokrati, der ligger
i dialogen på en kongres, har altid begejstret den afgåede formand.
Robusthed
vil være mit
fokusområde
Christian Lund understreger, at afgående formand Peder Philipp har
gjort et fantastisk stykke
arbejde, og glæder sig
til at tage
bolden op.
”Det kan måske lyde lidt kedeligt. Men det er vigtigt for mig at understrege, at lige meget hvilke
sager der fylder, så vil jeg hele tiden arbejde med
bedrifternes produktivitet. Det kunne for eksempel være ved at sikre, at mange flere kvægbrugere
får det optimale ud af DMS. For med et marked,
hvor priserne går så meget op og ned, er det helt
nødvendigt, at vi har nogle robuste bedrifter.”
Sådan lyder det fra Christian Lund, der på bestyrelsesmødet 6. marts enstemmigt blev valgt
som formand for L&F, Kvæg. Når det så er sagt, så
er Christian Lund også helt klar over, hvad der vil
komme til at fylde dagsordenen den nærmeste tid:
”Sundhedsrådgivningen og fosforreguleringen
kommer til at fylde en del. Vi skal have et fuldstændigt overblik over, hvad den nye regulering
kommer til at betyde for kvægbrugene,” siger Christian Lund. Han henviser dermed til den nye husdyrregulering, hvor fosforloftet på hhv. 30 og 35
kg fosfor pr. hektar uventet blev inklusive handelsgødning. Det betyder blandt andet, at de bedrifter, der producerer under kvægundtagelsen, ikke
får plads til startgødning til majs.
FOTO: SEGES
Produktivitet og robusthed vil være den
nytiltrådte formands hovedfokus.
Bestyrelsen for L&F, Kvæg
CHRISTIAN LUND, 43 ÅR
• 480 Holstein, driver 520 ha
• 8 ansatte
• Bestyrelsesmedlem siden 2007
• Næstformand siden 2011
• Formand for Sønderjyllands Landboforening
• Gift og har fire døtre
Mål: Ingen ændringer
Også den nye EU-reform, CAP 2020, vil fylde
meget i den nye formands arbejde. Og her
ønsker han kort fortalt, at danske kvægbrugere ikke kommer til at opleve de store ændringer.
”Målet for vores arbejde med CAP 2020 er,
at EU’s landbrugsbudget skal fortsætte så uændret som overhovedet muligt. Der er mange
kræfter i EU, der ønsker store ændringer, men
det er vi på ingen måde interesseret i. Derimod
Christian Lund (formand),
L&F Landboforeningerne
Karsten Willumsen (næstformand),
Kødbranchens Fællesråd
Steen Nørgaard Madsen, Mejeriforeningen
Viggo Ølgaard Bloch, Mejeriforeningen
Torben Myrup, Mejeriforeningen
Arne Bisgaard, Mejeriforeningen
Jan Duchwaider, Viking Danmark
Doris Nissen, L&F Familielandbruget
Niels Henrik Keinicke, L&F Familielandbruget
Yke Kloppenburg, L&F, Landboforeningerne
Kristian Gade, L&F Landboforeningerne
Anders Nørgaard, L&F Landboforeningerne
Jørn Kjær Madsen, L&F Landboforeningerne
Per Lynge Laursen, Dansk Kødkvæg
(tilforordnet)
Torkil Brandt-Petersen, L&F Økologisektionen
(tilforordnet)
Ida Ringgaard, DLBR
Peder Philipp, Kødbranchens Fællesråd
(ny vælges i april)
ser vi gerne, at vi kan få en forenkling på EU-området,” lyder det fra Christian Lund.
Det ligger Christian Lund meget på sinde, at
omdrejningspunktet for hans arbejde altid vil være
manden på gården.
”Det er vigtigt for mig at blive ved med at være
i øjenhøjde med kvægbrugerne og have dem i centrum. Det er manden på gården og hans medarbejdere, der spiller den afgørende rolle, og det vil jeg
holde mig for øje,” lover Christian Lund.
/LONE SYLVEST SØGAARD
Én samlet bestyrelse for kvægsektoren er
unikt og kostbart. Pas godt på den konstellation, lyder det fra den afgåede formand.
Det er efterhånden adskillige år siden, at Dansk
Kvæg blev til L&F, Kvæg. Men dannelsen af Dansk
Kvæg, altså at samle Viking, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Dansk Landbrug og
kvægets øvrige organisationer i én bestyrelsen, er
det, den nu tidligere formand Peder Philipp er allermest glad for at have været med til.
”Det, at vi har alle interesser inden for kvæg
samlet i én bestyrelsen er helt unikt. Og det er
kostbart, for det er der, vi kan lave de strategier, vi
gør. Så det er noget af det, I skal passe allermest
på,” lyder opfordringen fra Peder Philipp.
Ny strategi med ny formand
Tidspunktet for at trække sig tilbage var nøje overvejet, fortæller Peder Philipp.
”Det nye strategiarbejde går i gang nu, og det
skal være den nye bestyrelses værk. Derfor var
det et logisk tidspunkt at trække sig på. Jeg overvejede det også efter sidste års kongres. Men for
2 | kvægNYT nr. 05/2017
det første er det rarere at give det hele videre nu,
hvor alting ser lysere ud. For det andet, så var der
et arbejde omkring det nye SEGES, som jeg gerne
ville være med til at påvirke,” siger 64-årige Peder
Philipp.
Når Peder Philipp ser tilbage på sine 15 år
som kvægformand, fremhæver han blandt andet
sundhedsrådgivningen som et resultat, han glædes over.
”Det, at vi er gået fra behandling af enkeltdyr til
at arbejde strategisk med sundhed, skete ikke fra
den ene dag til den anden og ikke uden sværdslag.
Men i dag er det en kæmpe driver i kvægsektoren,” siger han.
Kvægbrugere er ansvarlige
Udviklingen af sundhedsrådgivningen, hvor man i
dag selv kan få lov til at behandle, fremhæver Peder Philipp også som et af de områder, hvor kvægbrugerne har vist, at de kan leve op til et ansvar,
når de får det.
”Der var mange, der var bekymrede dengang.
Men vi begyndte jo ikke at sprøjte til højre og venstre. Det samme kan vi se, når vi har udfordinger
FOTO: SEGES
Pas godt på ’Dansk Kvæg’
Peder Philipp takkede af efter 15 år som formand
umiddelbart efter årets kvægkongres.
på dyrevelfærd, miljø eller andre områder – kvægbrugerne kan godt håndtere den tillid, de bliver
vist,” lyder det fra Peder Philipp.
Peder Philipp tråde ud af L&F, Kvægs bestyrelse
6. marts. Han fortsætter på posten som formand
for Danish Crowns Oksekødssektion, DC Beef.
/LONE SYLVEST SØGAARD
Direkte dataflow fra snitter til foderbord har
længe stået på ønskesedlen. Og det skal nok
komme.
”Det her er så afsindigt spændende. Det kommer
til at forandre den måde, vi analyserer mælkeproduktionen på.”
Med vanlig entusiasme gjorde Niels Bastian
Kristensen rede for mulighederne, når sidste etape
af den digitale motorvej indvies. Han medgav dog
også, at helt dertil er vi ikke nået endnu.
”Vi har arbejdet med det her i seks år nu, og vi
skal arbejde videre. Det handler om at opsamle,
analysere og optimere på basis af information i
hele foderkæden. Vi skal bruge den infor-mation
til at optimere vores produktion og også til at øge
værdien af mælken, fordi vi kender hele historien
fra snitter til ko,” lød det fra Niels Bastian Kristensen, der netop er tiltrådt som professor i drøvtyggerernæring ved Sektion for Produktion, Ernæring
og Sundhed, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
Gennembrud
Et stort skridt videre på den digitale motorvej
blev taget i begyndelsen af februar, da firmaet
Dinamica Generale, Italien, lancerede en opdatering af deres vejesystem, der nu kan importere
foderplaner og fodermidler fra DMS, så de er klar
ved læsning af fuldfoderblanderen. Vejesystemet
kan også eksportere data igen til DMS, så foderregistreringen nu er automatiseret.
”Det ser ud til, at det her udstyr kan noget.
Tørstofmålingerne passer med vores laboratoriemålinger, og den måler også aske, råprotein mv.,
så vi kan få valide data til at følge variationen inden for foderplanen,” fortæller Niels Bastian Kristensen.
Han oplyser, at der i samarbejde med Dinamica
Generale også er arbejdet på at øge overvågningen og præcisionen af foderblanding gennem
montering af NIR på foderblandere.
”Med fornuftige, valide data som input vil vi
få dataspor på en masse, fx: Hvornår satte vi majs
2016 ind, hvad skete der, da vi skiftede rapskageproducent, og hvordan er koblingen mellem foderdata og fx data på reproduktionen,” lyder fremtidsscenariet, der rykker stadig tættere på.
Niels Bastian Kristensen opfordrer alle til at
hoppe med på vognen.
”Vi har brug for alle jer. Det kan godt være, at
I bliver frustrerede, men det er det engagement,
der får os videre, så giv endelig frustrationen videre via jeres konsulent eller jeres folkevalgte,” lyder
opfordringen.
Læs mere i kvæginfo 2522.
/LONE SYLVEST SØGAARD
FOTO: SEGES
Den digitale motorvej
rykker tættere på
Spillet om de sunde dyr
”Må klovbeskæreren vaske sit udstyr inde i stalden?”
Svar rigtigt og få point i ‘Smittejagten’.
Konkurrence, underholdning og læring blev
forenet, da det nye spil ’Smittejagten’ fik sin
debut på kongressen.
”Hey… kan du ikke komme over på spørgekoen…?”
De 11 deltagere går entusiastisk til værks, og den
store grønne terning bliver kastet gennem lokalet,
da det helt nye spil ’Smittejagten’ blev introduceret på kongressen mandag morgen.
Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES, forklarer om
tanken bag:
”Vi synes, der er meget omkring smittebeskyttelse, der er rigtig svært, og det får måske ikke så
meget fokus, så derfor syntes vi, det kunne være
spændende at prøve noget helt nyt.
Det er tanken, at man skal have et indlæg om
smittebeskyttelse, før man spiller.
Hvis du er interesseret i ‘Smittejagten’ som almindeligt brætspil, kan du henvende dig til dyrlæge Lars Pedersen, [email protected], eller specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, [email protected]
/LONE SYLVEST SØGAARD
Shredlage kan give bedre fordøjelse
Knuste majskerner og smalle stængelstykker
giver bedre nedbrydning i vommen.
Endnu er der ikke mange danske erfaringer med
shredlage. Mælkeproducent Carsten Lindberg,
Videbæk, har dog fodret med den revne majsensilage så længe, at han er blevet overbevist om,
at det har en gavnlig effekt på køerne.
”I begyndelsen var jeg kritisk, men min skepsis blev modbevist i løbet af en måned. Køerne er
blevet mere ensartede i gødningen, og jeg har fået
mere rolige dyr. De virker mindre pressede, især
de højtydende,” fortalte Carsten Lindberg.
Han har ikke oplevet, at ydelsen er steget, men
ser shredlage som et værktøj til mere sunde køer.
Og netop bedre stivelsesfordøjelse er ét af målene med shredlage – eller revet majs, som man
rettelig bør kalde det, da shredlage er en beskyttet
titel ejet af Claes, forklarede kvægrådgiver Helle
Dahl Schmidt, Vestjysk Landboforening.
”Når vi knuser kernerne og laver lange, smalle
stængelstykker på 20-30 millimeters længde, letter vi arbejdet for de mikrobielle bakterier i vom-
men. De får simpelthen en meget større overflade
at angribe, og totalomsættelsen af stivelse bliver
langt bedre,” forklarede hun og viste en illustrativ
film af, hvordan selve findelingen foregår.
Kernerne knuses mellem to riflede valsetromler, hvoraf den ene roterer hurtigere end den anden. Det bevirker, at stængelmaterialet rives fra
hinanden.
Gode råd
Helle Dahl Schmidt havde flere råd med til dem,
der overvejer at lave revet majs. For det første skal
man være opmærksom på tørstofprocenten og
sammenkøringen i stakken.
”I skal ikke få lavet en snitlængde på 30 mm,
hvis tørstofindholdet er højt, så kan I ikke køre det
sammen,” lød rådet.
Derudover opfordrede hun kraftigt til, at man
selv tjekker varen og får indstillingerne rettet til
efter første læs, og havde i den forbindelse en helt
konkret metode.
”Skru en kuglepen fra hinanden. 95 pct. af stykkerne må ikke være bredere, end at I kan proppe
dem ind i sådan en halv kuglepen,” lød det på kongressen.
Sidst men ikke mindst mindede hun om, at revet majs ikke bør snittes senere end normalt, da
der skal være noget grønt i, for at det er appetitligt
for køerne at æde.
De få forskningsresultater, der er på revet majs,
tyder på, at rivningen kompenserer for den negative effekt på foderoptagelsen og mælkeydelsen af
den længere snitlængde, fortalte afdelingsleder
Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation.
Desuden tyder det på, at shredlage giver større
sikkerhed for en effektiv kerneknusning, når snitlængden er lang. Men de fleste forsøg er lavet i
USA, og man skal huske på, at man bruger en længere snitlængde i USA, end der er normalt i Danmark. En test på ti danske bedrifter er i gang lige
i øjeblikket og forventes at bidrage til at afklare,
hvordan revet majsensilage fungerer under danske
forhold. Resultaterne forventes klar i september.
Ifølge Niels Bastian Kristensen kan shredlage
godt forenes med kompakt fuldfoder.
/LONE SYLVEST SØGAARD
kvægNYT nr. 05/2017 | 3
Vi skal lære
af de køer
der dør
”Ingen ko skal dø forgæves. Det har en landmand
engang sagt til mig. Og det synes jeg faktisk, er et
rigtigt godt argument for at bruge tid på, at obducere køerne og finde ud af, hvad de er døde af.”
Sådan indledte dyrlæge Sine B. Møller, Skovbjerg Dyrlægeteam, en meget illustrativ og lærerig
gennemgang af hendes arbejde gennem det seneste halvandet år, hvor hun i en række besætninger
har obduceret både selvdøde og aflivede køer.
Fordelen ved at obducere dyrene er iflg. dyrlægen, at når man kender dødsårsagen, har man
også mulighed for at forebygge, at flere køer i besætningen dør af samme årsag.
Obduktion giver ofte svar
”Jeg hører tit landmænd, der siger, at de godt ved,
hvad koen døde af – fx colimastitis eller forgiftning. Men når vi åbner køerne, finder vi faktisk
ofte årsager, man ikke kunne gætte sig til,” fortalte
Sine B. Møller og viste en række eksempler, blandt
andet en ko med nyrer, der var tre gange så store
som normalt. Den var blevet behandlet for bughindebetændelse, men viste sig at have nyrebækkenbetændelse. En anden ko var død af en kæmpe
leverbyld – gættet på dødsårsagen havde været
blodprop. I en tredje besætning døde en del kvier.
Årsagen viste sig at være voldsomme løbesår.
Hvis 3F melder
sin ankomst
Med en god firmaaftale er man godt rustet
til forhandling med fagforeningen 3F.
Fagforeningen 3F kører i øjeblikket en kampagne
på kvægbedrifter. Formålet er at skabe ordnede
forhold i landbruget – bl.a. at lønnen skal matche
det øvrige arbejdsmarked. Og selvom man som ejer
af en kvægbedrift synes, man har gode arbejdsforhold, kan tanken om besøg af 3F nok give de fleste
sved på panden. Men hvordan forbereder man sig
bedst på at blive kontaktet af 3F? Det gjorde HR og
ledelseskonsulent Ulla Markvard, Agri Nord, rede
for i indlægget Ansættelsesforhold i landbruget.
”Alternativet til en overenskomstaftale kan
være, at man laver en firmaaftale. Og det er en
god idé at have den på plads, før man overhove4 | kvægNYT nr. 05/2017
FOTO: PER HANSEN
Kendskab til dødsårsagen kan forebygge, at
andre dyr i besætningen lider samme skæbne. I mange tilfælde fortæller obduktion en
overraskende anden årsag end forventet.
Fordelen ved at obducere dyrene er, at når man kender dødsårsagen, har man mulighed for at forebygge, at flere
køer i besætningen dør af samme årsag.
”Selvfølgelig sker det, at vi ikke finder årsagen.
Men i langt de fleste tilfælde gør vi,” forklarede
Sine B. Møller, som det seneste halvandet år har
obduceret 40 køer og kun har oplevet ’en håndfuld’, hvor obduktionen ikke gav svar, men hvor en
efterfølgende laboratorieundersøgelse i flere tilfælde gav en diagnose. Hun understregede samtidig, at det, at landmanden træffer en aktiv beslutning om ikke at acceptere døde køer i besætningen og sætter fokus
på problemstillingen,
virkelig kan rykke.
Eksempler på det
var en besætning,
der i januar 2016
havde en kodødelighed på 9,7 pct., og
som nu ligger på 7,2
pct. Målet er 4 pct.
En anden besætning
lå i oktober 2016 på 5,2 pct. Den har nu reduceret
dødeligheden til 3,9 pct. Målet er 2,5 pct.
Sine B. Møller er med i ét af fire teams af eksperter med stor viden om at reducere dødeligheden i kvægbesætninger, som SEGES har etableret.
Både ekspertteams og hendes arbejde med at obducere har været en del af projektet Sunde køer
dør ikke.
det kontaktes af 3F,” forklarede hun. En firmaaftale dokumenterer, at der er ordnede forhold på
bedriften, og den bør indeholde aftaler for følgende punkter:
• Lønforhold
• Pensionsordning
• Arbejdstid/planer/arbejdsfordeling og ansvarsområder
• Overarbejde/afspadsering/bonus
• Ferieaftaler/planlægning
• Betaling under sygdom
• Barns sygedage/barselsorlov
• Opsigelse.
meter. Det er naturligvis ingen garanti, men så har
man et rigtig godt grundlag at forhandle ud fra,”
forklarede Ulla Markvard og tilføjede, at aftalen
fungerer som tillæg til ansættelseskontrakten.
Hun anbefalede samtidig, at man sørger for at starte med en god dialog med 3F – og at man tager
forhandlingerne på neutral grund. For eksempel
/KIRSTEN MARSTAL
på det lokale landbrugscenter.
Forhandlinger på neutral grund
Aftalen bør udarbejdes sammen med medarbejderen, så der er tale om en fælles aftale.
”Hvis aftalen er lavet i samarbejde med medarbejderen, og den har de nævnte elementer, skal
der meget til, før 3F kan sige, at det ikke holder en
/KIRSTEN MARSTAL
Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne
MEGET MERE
KONGRES
Find indlægsholdernes dias, videoklip,
bilag og screencasts på
kvaegkongres.dk
Klik på det enkelte tema i de farvede
bokse og find materiale til indlæg.
Forstå dine udenlandske medarbejdere
Der er stor forskel på dansk og østeuropæisk arbejdspladskultur. Og det er vigtigt at
kende forskellene, hvis man skal forstå sine
medarbejdere og lede dem godt.
Østeuropæiske medarbejdere på en dansk arbejdsplads er et sammenstød mellem to meget
forskellige kulturer. Derfor skal man som leder
have indsigt i den kultur, som medarbejderne er
rundet af for at forstå deres måde at reagere og
håndtere tingene på og for selv at være en god leder for dem. Konsulent Vittus Bernlow, Agri Nord,
har mange års erfaring med at rådgive om kulturforskelle i landbruget, og svineproducent Ulrik
Krogsgaard har haft østeuropæiske medarbejdere
i 12 år. Og de to øste ud af deres viden og erfaring i
indlægget Sådan håndteres kulturforskelle.
Opdraget til mistillid
”For nogle år siden var jeg på en bedrift i Østeuropa, hvor medarbejderne, hvis de ødelagde noget,
skulle betale det ud af deres løn,” fortalte Vittus
Bernlow. ”Min kommentar til driftslederen var, at
så ville de da ikke sige det, når det skete. “Nej –
men jeg har spioner, der vil sige det”, lød svaret.
Kommuniker klart og tydeligt
Ulrik Krogsgaard opfatter sine medarbejdere som
meget god arbejdskraft og ikke billig arbejdskraft.
Og han har stor erfaring i at få dem godt integreret
i den danske arbejdskultur – og den danske kultur
i det hele taget. Hans anbefaling lød bl.a. først og
fremmest at sørge for, at alt det praktiske er i orden fra starten – at ting som sygesikring, lønkonto
osv. er i orden, når den første løn går ind – det er
med til at skabe tillid. Derudover er det vigtigt, at
man kommunikerer tydeligt og laver klare aftaler.
”Understreg fx, at det er i orden at sige til, hvis
DE FEM SESSIONER MED
FLEST TILMELDTE
1.
2.
3.
4.
5.
Holdbare køer med høj livsydelse
Fra kalv til kælvning
Spiller du russisk roulette med kalvene?
Dyrevelfærd i eksisterende rammer
Alternativt management giver høj ydelse
og bundlinje
små råd til tjek af livets store spørgsmål
Husk at få gjort status i livet jævnligt
og ikke først når tingene ramler, lød rådet fra
sognepræst Michael Brautsch.
”Det var jo nu vi skulle til at leve livet,” fortalte en
enke i sorg over sin nyligt afdøde mand til felt- og
sognepræst Michael Brautsch. Og han har helt sikkert set empatisk og lyttende ud. Men inde i ham
slog det gnister.
”For det er bare det værste. Det er der, hvor det
begynder at klø i mine små præstefingre, og der
hvor jeg bare har lyst til at råbe IDIOT,” proklamerede han spruttende til publikum, som alle var mødt
op for at høre, hvordan man giver sit liv et servicetjek. Og der var vitterlig ikke meget støvet præst
over Michael Brautsch, men fart på fra start til slut.
”For man skal ikke skubbe drømmene foran
sig. Det dur ikke, hvis det bedste ved arbejdslivet
er, når man har fri. Den der med at lykken venter
lige om hjørnet holder bare ikke. Derfor må vi også
jævnligt indkalde hinanden til syn – og ikke først,
når livet ramler sammen om os. Det er et rigtigt
dårligt tidspunkt,” lød formaningen. Og så leverede han fem punkter, som han opfordrede publikum til jævnligt at hive frem og støve af:
Vær tro mod dig selv
Vid, hvad du står for, og hvad der er vigtigt for dig –
og lev så efter det. Hvis du fx mener, at familien er
det vigtigste, så husk at være sammen med dem.
Pas på tiden
Vær opmærksom på, at de ting, du laver, ikke bare
skal overstås. Man skal gøre sig umage med livet
altid – også i hverdagen.
Få sagt til og fra
Sig din mening og vis begejstring. Hvis du fx har
Danmarks bedste nabo – så fortæl ham det.
Pas på dine medmennesker
Du er aldrig sammen med et andet menneske,
uden at du holder lidt af hans liv i dine hænder.
Derfor har du magten til at gøre øjeblikke rigtig
fine for den anden – men også det modsatte. Så
vær generøs – vi skal bygge hinanden op.
Tillad dig selv at være lykkelig
Vi skal derhen, hvor vi lader de små øjeblikke være
lykken. Det kan godt bare være en god kop formiddagskaffe med friskbagt franskbrød, som din kone
har lavet. Vi skal finde og mærke de tidspunkter,
hvor vi er lykkelige.
”Og få det nu gjort – for det er da ærgerligt, hvis
man skal være kampsoldat i Afghanistan eller
terminal kræftpatient, før man får gjort status”
lød det fra Michael Brautsch. ”Og husk så”, lød en
sidste formaning ”at visdom ikke kun kommer med
alderen – men også med forandring”.
/KIRSTEN MARSTAL
FOTO: SEGES
5
Det er et eksempel på den baggrund, østeuropæiske medarbejdere har, når de kommer til Danmark. Og den mangel på tillid, som går begge veje
mellem medarbejdere og chef, plus opdragelsen
i en meget hierakisk ledelsesstruktur, er det, der
ifølge Vittus Bernlow gennemsyrer de østeuropæiske medarbejderes reaktionsmønstre, når de kommer til Danmark. Og det er det, der gør, at man
bl.a. ikke stiller spørgsmål til chefen. Man siger ja
uanset, om man har forstået opgaven eller ej. Og
man tager ikke selvstændigt stilling til arbejdsopgaven, fordi man er vant til, at det er noget, man
bliver straffet for.
man ikke har forstået en arbejdsopgave – og vis
så selv, hvordan det skal gøres. Sig også klart og tydeligt, at du ikke bliver sur, hvis noget går i stykker,
men at du gerne vil vide det. Og ros så medarbejderen, når han kommer og siger det – hver gang,” forklarede Ulrik Krogsgaard. Han lagde desuden stor
vægt på regelmæssigt at holde personalemøder.
”Personalemøder viser en masse om den danske
arbejdspladskultur. Hos os tager vi fx altid en ’bordet rundt’, hvor alle skal sige noget. Her lærer medarbejderne at stille spørgsmål, og at sige til, hvis de
fx mangler en kost, at sige noget selvstændigt, og de
oplever at der bliver handlet på det,” forklarede Ulrik Krogsgaard.
Endelig understregede han, at man som arbejdsgiver også har et socialt ansvar.
”Tal med dine medarbejdere, spørg ind til familien og lær dem at kende. Vis dem den lokale fodboldklub, og sørg for at de bliver tilmeldt dansk/KIRSTEN MARSTAL
undervisning.”
Der var ikke meget stilstand og støvet præst over
Michael Brautsch.
kvægNYT nr. 05/2017 | 5
Argumenter er stærkt overvurderet
travlt nu, så har vi sikkert også for travlt efter høst.
Først når vi indser det, kan vi lægge realistiske planer
for fremtiden.
Skær det ud i pap
Morten Münster forklarede, at nudging handler
om at tage andre virkemidler i brug end rationelle
argumenter, når vi skal have andre til at gøre noget
– fordi argumenter netop kun virker på 5-20 pct. af
de beslutninger, vi tager.
I stedet foreslog han følgende:
FOTO: SEGES
Gør det let for
andre at gøre
det, du gerne vil
have dem til, lød
rådet fra nudgingekspert Morten
Münster.
Hvorfor gør folk ikke, som jeg siger?
Og hvorfor bliver mine gode intentioner
ikke til virkelighed? Nudging-ekspert
Morten Münster gav svaret.
Vi mennesker er langt mere irrationelle, end vi selv
går og tror.
Derfor er rationelle argumenter også stærkt
overvurderet. De virker simpelthen ikke i ni ud af ti
tilfælde. Så der skal andre metoder i brug.
Sådan sammenfattede nudging-ekspert Morten Münster, hvorfor fx medarbejdere ikke altid
gør, som man ville forvente. Eller hvorfor man
aldrig rigtig får begyndt på den slankekur eller afholdt de tavlemøder, som man egentlig havde besluttet sig for.
Den første del af forklaringen går på, at helt
op til 80-95 pct. af de beslutninger, vi tager i løbet
af en dag, er ubevidste, intuitive og automatiske.
Vi tager simpelthen en hurtig beslutning uden at
tænke dybere over den. Ifølge hjerneforskningen
er det kun omkring 5-20 pct. af alle de beslutninger, vi træffer, som vi reflekterer over og afvejer argumenter for og imod, før vi beslutter os.
”Vi kan godt lide at tro, at vi er rationelle og reflekterede, når vi træffer beslutninger, men sådan
er den virkelige verden altså ikke,” forklarede Morten Münster.
I morgen er alting bedre
En anden del af forklaringen på, hvorfor vi ikke altid når derhen, hvor vi beslutter os for, er, at vi har
for store forventninger til, hvad vi vil i fremtiden.
”Vi skal simpelthen være mere realistiske i forhold
til fremtiden. Sådan, som tingene er lige nu, sådan
bliver de sikkert også ved med at være,” påpegede
Morten Münster.
Der er altså ingen grund til at tro, at vi har bedre
tid i næste uge eller efter første slæt. Hvis vi har for
1. Gør det let for folk
Hvor let er det for folk at gøre det, de bliver bedt
om? Hænger børsten til kalveskålene fremme, så
det er let at gå i gang? Og står den korrekte sæbe
sammen med? Så er der større sandsynlighed for,
at skålene bliver vasket.
2. Skab normen
Man gør det, andre gør. Hvis du selv er grundig
med hånd- og støvlevask, er dine medarbejdere
det med stor sandsynlighed også – og omvendt.
3. Skær det ud i pap
Gør alting konkret og let at handle på. Præcist hvor
meget vand skal der løbe fra en kalvenæse, før den
skal have ekstra opmærksomhed? Og præcist hvor
koldt skal det være, før de skal have ekstra mælk?
Hvis du fjerner enhver tvivl, er det lettere at tage
en beslutning om at gøre den rette indsats.
”Ofte gør vi ikke ovenstående, fordi mennesker bliver blinde af deres egen faglighed. Når nu noget er
indlysende for os, er det umuligt at forstå, at alle
andre ikke kan se det samme. Hvis vi er bevidste
om det, er vi allerede langt i forhold til at få folk til
at gøre, som vi gerne vil,” fastslog Morten Münster.
/LONE SYLVEST SØGAARD
Videoovervågning i stalden afslører fejl
Sultne køer, fejlindstillet inventar og interne
magtkampe er blandt afsløringerne, når
køer overvåges i døgndrift.
Tilhørerne til kongressens indlæg Dyrevelfærd i
eksisterende rammer behøvede ikke at gå sultne
i seng. Der var nemlig sørget for popcorn, så optagelserne fra de nordjyske bedrifter kunne nydes i
bedste biografstil.
Sultne, det var derimod køerne i en af de film,
sessionen bød på. Bedriften, der blev filmet, havde
automatisk fodring med et hængebaneanlæg. Og
videoovervågningen afslørede dels, hvor maveknurrende mange timer foderbordet reelt var støvsuget for alt foder. Dels at der ikke blev udfodret
i hele foderbordets længde, og at køerne ikke lå
6 | kvægNYT nr. 05/2017
tilstrækkeligt længe på grund af for lidt sand i sengebåsene.
Hævet inventar gav liggetid
For kort liggetid viste sig også at være udfordringen i en anden videoovervåget bedrift. Mange
køer stod halvvejs oppe i sengebåsene alt for
længe i stedet for at lægge sig ned. En opmåling af
inventaret afslørede, at det var for lavt. Det blev
hævet 10 cm, og et videoklip af landmanden viste
tilfredsheden:
”Resultatet af videoovervågningen overraskede
mig. Jeg havde ikke troet, at det stod så slemt til,
at det var 20 pct. af køerne, der stod og hang i sengene. Efter inventaret er hævet, er det højest en
håndfuld køer, der ikke lægger sig,” fortalte han.
Magtkampe
Ifølge indlægsholderne Anne-Mette Søndergaard
og Nikolaj Thomsen, LandboNord, er noget af det,
de afslører allermest, køer, der slås. I disse tilfælde
oplever bedrifterne stor effekt af holdopdeling.
Et eksempel på magtkampe viste de på kongressen med et videoklip fra et nykælver-/skånehold.
”Prøv at se, så meget uro, der er. Det viste sig, at
køerne simpelthen går i det her nykælverhold alt
for længe. De når at komme i brunst, og det giver
alt for meget uro,” fortalte de.
Og Anne-Mette Søndergaard opsummerede:
”Videoerne er en øjenåbner for både rådgivere,
landmænd og bankfolk. Vi ser så mange store og
små fejl, hvoraf mange straks kan rettes.”
/LONE SYLVEST SØGAARD
LMO løb med førertrøjen
i rådgivermatchen
– men er vi gode nok?
FOTO: SEGES
Dyrevelfærd er en salgsparameter
Debatpanelet bestod af (fra venstre): Thomas Roland, CSR-chef i Coop, Jakob B. Knudsen, direktør i Arla Foods,
Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Peter Sandøe, professor ved KU, Peder Philipp, tidl.
formand for L&F, Kvæg. Ordstyrer var Henrik Lisberg, chefredaktør ved LandbrugsMedierne.
Det var et veloplagt debatpanel, der mandag aften stillede op for at debattere dyrevelfærd som salgsparameter. Og efter at paneldeltagerne kort havde præsenteret hver deres
vinkel på emnet, var der rift om at få ordet – ikke mindst blandt publikum i salen. Og der
blev spillet mange meninger på banen.
Dyrlæge: Der er stor fokus på stalde og staldindretning. Men det er godt landmandsskab, der skaber dyrevelfærd. Hvorfor ikke indføre grænseværdier? Fx, at hvis der er over 8 pct. halte køer skal
der laves handlingsplaner. Der jo ikke er en straf,
men en hjælp.
Jakob B. Knudsen, direktør, Arla Foods: Dyrevelfærd er jo ikke kun halte køer. Især ikke hos forbrugerne. Hos dem er det fx køer på græs og staldforhold. Og det er her, vi kan tjene penge.
Mælkeproducent: Der findes ikke en eneste landmand herinde, der ikke vil gøre alt for at forbedre
dyrevelfærden.
Pernille Fraas Johnsen, Dyrenes Beskyttelse:
I har opnået forlængelser i Lov om hold af malkekvæg. Imens kører forbrugertoget med ønsket om
bedre dyrevelfærd.
Thomas Roland, CSR-chef Coop: Ja – dyrevelfærd
skal baseres på faglighed. Men forbrugernes betalingsvillighed er følelsesladet. Hvis man vil have
en merpris, må man lave koncepter, som folk vil
betale for.
Jakob B. Knudsen, direktør, Arla Foods: Vi er
nødt til at samle os om ét velfærdsmærke og sikre,
at prisen går tilbage til landmanden.
Peter Sandøe, professor Københavns Universitet: Slagtekyllinger har det bedre end malkekvæg.
Hvis der konstateres trædepudesår på fjerkræslagteriet meldes der tilbage til producenten. I presser
køerne alt for hårdt, og ingen gør noget som helst
ved det.
Jakob B. Knudsen, direktør, Arla Foods: Vi skal
være bedre til også at sælge dyrevelfærd i konventionel produktion.
Giv let dit høringssvar om EU’s landbrugspolitik
Høringen om forenkling af EU’s landbrugspolitik er nu i gang. Den bruges som fundament for den kommende landbrugspolitik, og vi vil opfordre så mange kvægbrugere som muligt til at svare.
For kvægbrugere er det især vigtigt at understrege, at det er vigtigt at bevare den differentierede støtte.
Det kan gøres ved at svare på spørgeskemaet, og i spg. 21 som lyder ’Hvilke af følgende kriterier er mest
relevante ved tildeling af direkte støtte?’ svare ’Særlige produkter og/eller sektorer’ og ikke ’Samme støtte til alle landbrugere inden for det samme område’.
Skemaet kan besvares ved at gøre følgende senest 2. maj 2017:
1. Gå til EU-Kommissionens hjemmeside: https://ec.europa.eu/agriculture/index_en
2. Klik på overskriften ”Future of CAP” til højre på siden (under billedet af landbrugskommissær Phil
Hogan)
3. Lidt nede på siden bag linket ”Future of CAP” er et nyt link, hvor der står ‘questionnaire’.
Klik på dette link.
4. Du er nu kommet til den engelske version af spørgeskemaet. Hvis du vil have den danske version,
skal du ændre sproget. Dette kan gøres i rullemenuen til højre i billedet.
Spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Malika Buhr Pedersen, T 33394030, [email protected]
/GITTE GRØNBÆK
Spændende afgørelse af første etape i
konkurrencen om at skabe den største
økonomiske forbedring i grovfoderproduktionen for en gruppe udvalgte
kunder.
For en gangs skyld var spotlyset vendt fra
kvægbrugernes præstationer til rådgivernes.
Og stemningen i lokalet var højspændt, når
dommerpanelet, en efter en, i bedste Vildmed-dans-stil hævede deres skilte og afgav
deres point til de tre dystende rådgiverteams
repræsenteret af hver deres rådgiver. Og det
blev Peter K. Møller, LMO, som endelig - i et
meget tæt opløb – slog sine to konkurrerende
kolleger Vibeke Duchwaider og Mette Thorhauge fra hhv. SAGRO og LandboThy. De tre
rådgivningsvirksomheder har alle modigt lagt
hovedet på blokken og stræber mod at være
bedst til at levere grovfoderrådgivning til
deres mælkeproducenter. Hver af de tre rådgivningsvirksomheder har nedsat et tværfagligt team med flere medarbejdere inden for
fagområderne planteavl, kvæg og økonomi,
så der er mulighed for faglig sparing mellem
kolleger. I sessionen Mød guldrådgiverne
gjorde de tre team-repræsentanter på skift
rede for de tiltag, som de hver især har sat i
gang for at sikre effekt på bundlinjen hos udvalgte kunder.
Men Peter K. Møller og hans team er på
ingen måde sikret sejren. Uddelingen af førertrøjen i denne omgang var kun første etape i
dysten, hvor evnen til at udpege indsatsområder og lægge en handlingsplan blev vurderet.
Herefter følger anden og tredje etape, hvor
hhv. den økonomiske forbedring og målbar
rådgivning vurderes. I fjerde etape kåres den
endelige vinder, som er det team, der har flyttet landmandens bundlinje mest. Resultatet
af næste etape afgøres på Grovfoderekskursionen i juni måned.
Vinderen af Rådgivermatchen kåres i slutningen af 2018, og præmien er en studietur
til USA.
/KIRSTEN MARSTAL
FOTO: LOUISE NATHANSEN THUESEN
SAGT UNDER DEBATTEN
Dommerpanelet var tre medlemmer af Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift.
Fra venstre er det Mikael Nørby-Lassen, Ribe, Michael Jensen, Hammel, og Per Warming, Aars.
kvægNYT nr. 05/2017 | 7
DET FIK VI MED HJEM
FRA KONGRESSEN
Det mener deltagerne
om kongressen
Jeg synes, det var rigtig spændende at høre
om overvågning i stalden om natten i indlægget Dyrevelfærd i eksisterende rammer. Der
sker så meget, som vi ikke ser – fx at køerne
mobber hinanden. Jeg skal helt sikkert hjem
og snakke med min chef om, at det måske
kunne være en god idé med overvågning, så
vi kan gøre noget ved det. Jeg synes også, jeg
fik meget ud af Forstå bedriftens nulpunkt
og gør noget ved det. Vi vil gerne flytte vores
nulpunkt, og nu har jeg set et godt værktøj,
som vi kan bruge i det arbejde.
Seth Knudsen, medhjælper, Thisted,
125 DH
Det gjorde stort indtryk at høre om obduktion
af køer i indlægget Dyrevelfærd og reduceret
dødelighed. Det gik op for mig, at man mange
gange bare gætter på årsagen, som så viser sig
at være en anden. Og det er vigtigt at kende
den rigtige for at kunne forebygge.
I indlægget Det lykkedes – mere effektiv
malkning blev det anbefalet at gå op på 900
ml i aftagning. På vores bedrift malker vi tre
gange og kører med 400 ml i aftagning. Det
skal vi have snakket om på vores bedrift, for
det tror jeg, vi skal ændre på.
Jens Christian Nielsen, Mols, 70 RDM
Jeg fik meget ud af at høre om krydsningskalve og krydsningsindeks og om betydningen af
at vælge de rigtige kødkvægstyre i indlægget
Tjen penge og undgå bøvl – vælg de rigtige
kødkvægstyre. Men jeg synes, at det sociale i
forbindelse med kongressen er ligeså vigtigt
som det faglige. Man møder nye kolleger og
får snakket med de ’gamle’. Det er nogle hyggelige dage med en god stemning. Det skal vi
huske at tage med ...
Jacob Johanning, studerende på Jordbrugets Uddannelsescenter, Aarhus
Jeg synes, det var spændende at høre indlægget Tjen penge trods stor gæld. At høre, hvordan de dygtige lægger en plan for bedriften
og ved, hvor de vil hen – og følger op på den.
Jeg skal helt sikkert hjem og lægge en plan.
FOTO: SEGES
Rasmus Lind, Brovst, 150 DH
Mange har besvaret den elektroniske evaluering af kvægkongressen. Den er derfor et rigtigt
godt redskab i forberedelsen af
næste års kongres.
892 kongresdeltagere har svaret på
den elektroniske evaluering, som vi
sendte ud umiddelbart efter kongressen. Her er der både svaret på
spørgsmål om kongressen som helhed, og de enkelte sessioner er blevet
bedømt.
Overordnet er der stor tilfredshed
med kongressen. 88 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse. 3 pct. er
mindre tilfredse, mens 1 pct. er utilfredse. På spørgsmålet om, hvordan
man synes tilmeldingsproceduren fungerer, svarer 77 pct., at den fungerer
godt, 18 pct. at den fungerer ok.
For at undgå parkeringsbesvær
inde i Herning var det muligt at benytte sig af shuttlebusser, som kørte i fast
rutefart mellem Messecenter Herning
og kongrescentret. 26 pct. af de adspurgte havde gjort brug af den mulighed. 78 pct. af dem mente, at shuttlebusserne fungerede rigtig fint. 16 pct.
at de fungerede fint. Ingen vurderede,
at der var lang ventetid.
Gode bemærkninger
Til mange af spørgsmålene var det
muligt at tilføje bemærkninger. Det
er der rigtig mange, der har gjort, og
dem nærstuderer vi naturligvis, ligesom vi også nærstuderer de mange
forslag, der er givet til næste års kongres. Alt i alt er evalueringen derfor
et rigtigt godt værktøj, når vi skal forberede KvægKongres 2018. Derfor
tak til de mange, som har svaret.
En enkelt af bemærkningerne i evalueringen får lige afslutningsvis lov at
komme med her:
Har man kærlighed til køer, så er
man på kvægkongres.
/KIRSTEN MARSTAL
De var på kongres
ANTAL DELTAGER
I år skulle man samtidig med sin
tilmelding til kongressen angive
sin baggrund for at deltage. På den
måde får vi et godt indtryk af, om
vi rammer kongressens målgruppe,
nemlig kvægbrugerne. Og det tyder
det på, idet ca. 1.500 ud af et samlet
deltagerantal på 2.784 deltog fra
bedrifterne plus 395 elever og studerende. Samtidig er det glædeligt,
at også andre interessenter inden
for sektoren besøger kongressen og
beriger og nuancerer deltagersammensætningen.
883
221
234
157
395
52
161
233
40
22
39
135
212
2784
Mælkeproducent
Driftsleder
Ansat på bedrift
Slagtekalve-/kødkvægsprod.
Studerende/elev
Praktiserende dyrlæge
Rådgiver DLBR
Medarb./rådgiver i privat firma
Underviser
Forsker
Medarb. hos offentlig myndighed
L&F/SEGES ansat
Andet
I alt
KvægNYT udgives af SEGES, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000 REDAKTION Gitte Grønbæk (ansv.), [email protected], Lone Sylvest Søgaard, [email protected] (red), Kirsten Marstal, [email protected]
seges.dk LAYOUT OG PRODUKTION Inger Camilla Fabricius, [email protected] GRAFIK Chr. E. Christensen, [email protected] FOTO (Hvor ikke andet er nævnt) LandbrugsMedierne KORREKTUR ElseMarie Pedersen, [email protected] ABONNEMENT OG ADRESSEÆNDRINGER Susanne Bach Frandsen, T 8740 5251, [email protected] ANNONCESALG Kirstine Svenningsen, T 8740 5311 [email protected]
TRYK GP-TRYK & ZEUNER GRAFISK Oplag 4.000 hver 14. dag. Indholdet af kvægNYT må gengives med kildeangivelse. Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis SEGES’ holdning til de annoncerede
produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (web).
8 | kvægNYT nr. 05/2017