Læs mere om jobprofil og ønsket personprofil

Intertek DIC søger en LEAD auditor med
en uddannelse som maskinmester og elerfaring til at servicere vores jyske
industri kunder
Intertek DIC A/S søger en dygtig medarbejder, der som LEAD auditor
kan servicere vore kunder primært inden for el området. Du har bopæl
i Trekantområdet eller Midtjylland og kan arbejde ud fra din
hjemadresse.
Om os:
Intertek hører indenfor sit område til blandt de 3 største på verdensbasis og arbejder
med rådgivning, træning og auditering på en lang række områder. Du får mere end
40.000 kollegaer i 100 lande, og i Danmark er der omkring 50 kollegaer. Intertek DIC A/S
har kontor i Sjølund.
Opgaven:
Din opgave bliver auditering, rådgivning og træning inden for følgende områder: ISO
9001 Kvalitet, ISO 14001 Miljø, OHSAS 18001 Arbejdsmiljø samt ISO 50001 Energi. Vi
forventer ikke, at du er verdensmester på alle 4 områder.
Du skal fungere som LEAD auditor hos virksomheder primært i industrien. Du vil få dine
”egne” kunder, hvor du skal stå for de årlige eller halvårlige auditeringer. Der kan
herudover være nogle kursusopgaver samt håndtering af nye kunder, der kommer ind i
dit område.
Personlige kvalifikationer:
Du har et stort drive, har flere års erfaring fra jobs i erhvervslivet, og du kan lide at
arbejde sammen med kunder og kollegaer. Du kan etablere gode tillidsforhold til dine
kunder og er god til at skabe overblik og ro ude hos kunderne. Oven i dette er du god til
at arbejde struktureret og har det drive, der skal til for at gøre jobbet til en succes.
Du får mulighed for at arbejde med de bedste i branchen og på de større projekter.
Faglige kvalifikationer:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskinmester med en ingeniør faglig
baggrundet. Du har sikkert også stor erfaring fra et eller flere jobs.
Har du herudover erfaring med et eller flere ISO områder vil dette være et plus, men ikke
et krav. Vi vil selvfølgelig sørge for, at du bliver IRCA certificeret LEAD auditor, hvis du
ikke allerede er det.
Intertek DIC tilbyder dig:
Et spændende job hvor du har rige muligheder for at bruge din viden og få indflydelse på
de projekter, der arbejdes med. Lønnen vil være attraktiv i overensstemmelse med dine
kvalifikationer.
Du kører ud hjemmefra, og da du primært skal betjene det jyske marked vil den optimale
bopæl derfor være i Trekantområdet eller Midtjylland. Der hører en gulpladebil med til
jobbet samt selvfølgelig telefon og internetadgang fra hjemadressen.
Er du interesseret i at vide mere om dette spændende job, er du velkommen til at
kontakte HR Manager Karl Erik Nielsen på telefon 2137 6420 eller sende en ansøgning
til [email protected]
Vi gør opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger.
Stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.