HR/Lønkonsulent

Marjatta søger
HR/Lønkonsulent
Marjatta er en institution for ca. 200 børn, unge og voksne med psykisk udviklingshæmning.
Administrationen er beliggende på Skolehjemmet ved Præstø Fjord, og består af 12 medarbejdere
heraf 2 som arbejder med HR og lønopgaver for alle knapt 450 medarbejdere.
I HR-afdelingen laver vi løn for og har samarbejde med ledelse og medarbejdere på tværs af hele
Marjatta Fællesskabet. Vores ene kollega gennem 26 år har nu valgt at fratræde for at gå på
pension, og vi søger derfor hendes afløser.
Arbejdsopgaverne på HR lønkontoret er mange og forskelligartede. Nogle af dem er:
 indberetning af diverse løn- og personaleopgaver i KMD OPUS lønsystem
 vejledning, support og sparring til ledere på det personaleadministrative område, herunder
alt fra jobopslag, ansættelse til fratrædelse
 support til ledere i forhold til overenskomster, arbejdstidsregler og indberetning i Vagtplan
 relevant information til medarbejdere på Bo-sted og Medarbejderintra
 lønafstemning
 refusionssøgning og kontakt til kommuner
Vi forventer, at vores nye kollega:
 har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og erfaring med relevante HR administrative
opgaver
 har lyst til at gå i dybden med fortolkning af overenskomster, arbejdstidsregler o. lign.
 har erfaring med lønsystemer vil være en fordel, vi kører på Region Sjællands systemer
 er struktureret, detaljeorienteret og grundig, og vant til at arbejde med deadlines
 er serviceminded og positivt imødekommende overfor alle i organisationen
 har god talforståelse og forstår at læse og forklare en lønseddel
 er god til at samarbejde og vidensdele
 har respekt og forståelse for Marjattas værdier og menneskesyn
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt reglerne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt og gerne senest 1. april 2017.
Læs mere om Marjatta på www.marjatta.dk
Ansøgning sendes pr. mail til administrationschef Thomas Crone på [email protected]
Ansøgningsfrist den 6. februar 2017 kl. 10. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Thomas Crone på mail
[email protected] eller Anja Marcussen tlf.: 5651 7858 eller mail: [email protected]
Det skal oplyses, at der i forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Marjatta er en selvejende institution for psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Marjatta
består af et skolehjem til børn og unge med skole, STU og bo-grupper. Derudover er der decentrale botilbud og beskæftigelsestilbud til ca. 100 beboere, beliggende på Sydsjælland og Stevns.
Strandvejen 15
4733 Tappernøje
Tlf. 5596-5119
www.marjatta.dk
[email protected]
CVR nr. 67278712