11/2 Adam.Naturstyrelsen indsigelse 2

Naturstyrelsen
NS[email protected]
VVM for Sejerø Bugt Havmøllepark, j.nr. NST-131-00193
Charlottenlund, den 7. februar 2016
Indsigelse til Havvindmøllepark i Sejerø Bugt
På baggrund af den senest udsendte VVM redegørelse om en vindmøllepark i Sejerø Bugt gøres herved indsigelse mod redegørelsen og mod opførelsen af vindmølleparken.
Undertegnede gjorde allerede i forbindelse med den første VVM redegørelse indsigelse mod projektet, jf. mit
brev af 23. september 2015, men min indsigelse afsendt på egne og 666 andre borgeres vegne blev overhovedet ikke behandlet i den første høringsrunde. Jeg går ud fra, at den tidligere indsigelse som minimum bliver gennemgået og behandlet i denne nye høringsfase.
Den manglende behandling af min første indsigelse underbygger opfattelsen af, at de gennemførte høringsprocesser og de i forbindelse med disse modtagne indsigelser i realiteten ikke behandles og vurderes nærmere. Derimod anskues indsigelserne alene ud fra en allerede politisk taget beslutning om, at det statslige udbud skal gennemføres i de seks områder, som er udpeget, uagtet VVM redegørelserne i forhold til Sejerø
bugt afdækker en række forhold, som taler imod opførelsen af en havvindmøllepark.
Samtidig må det konstateres, at vindmølleindustriens indsigelse fører til væsentlige ændringer af rammen for
den tidligere udsendte VVM redegørelse, idet der nu opereres med 200 MW og ikke længere maksimalt 100
MW. Dette gennemføres endog på et særdeles ufuldstændigt grundlag.
Ud over det i første indsigelse anførte, som fortsat gør sig gældende, skal følgende anføres:
Visuelle forhold
Det må konstateres, at der fra Naturstyrelsen og Energistyrelsens side i kommenteringen af indsigelserne til
den først VVM redegørelse tilsyneladende ikke udvises den store bekymring for de væsentlige visuelle gener. Et forhold som VVM redegørelsen netop påpeger. Eneste forslag til at afhjælpe disse gener er, at det i
forbindelse med etableringstilladelsen skal sikres, at…”der stilles møller op med samme højde, udseende og
type i et let opfatteligt geometrisk mønster”, og at…”det bør tilstræbes at stille færre men større møller op”.
Disse afhjælpningsforanstaltninger kan ikke anses for at være tilstrækkelige.
Som påpeget i min første indsigelse gælder der ikke på vandet nogen lovgivning, der begrænser fysisk planlægning eller varetager tilsvarende hensyn, som ligger bag ved kystbeskyttelseslovgivningen. Den manglende fokus over for hensyn, der ellers tillægges afgørende vægt i kystnære områder bør i langt højere grad
fremhæves i VVM redegørelsen. Det giver ikke mening at tillade et industrielt anlæg, der er i modstrid med
de hensyn, der gør sig gældende for beskyttelsen af kystnære områder, blot fordi det er trukket 4 kilometer
ud fra kysten. Det bør i resumeét for VVM redegørelsen fremhæves, at der er et væsentlig hensyn, som ville
have spillet ind, hvis der i området, hvor møllerne planlægges opført, havde været lovgivet om den fysiske
planlægning og kystbeskyttelseshensyn. Der er jo tale om møller i størrelsesordenen 150 - ca. 220 meters
højde eller svarende til 30 – 60 etager fire kilometer fra land og mange af dem. Hertil kommer en intensiv
lysforurening natten igennem.
Intern prioritering mellem de statsligt udpegede områder
Et meget centralt problem er endvidere den manglende interne prioritering af de områder, der er udpeget
inden for den statslige udbudsordning. Det er et åbenlyst svigt at overlade det til investorernes afgørelse,
hvilke af områderne, der skal udnyttes herunder i hvilken rækkefølge og grad. Dette bør styres centralt og
være båret af hensynet til hvilke områder, der må vurderes som mindst følsomme. En opførelse af havvindmøller i Sejerø bugt vil indebære, at 120 kilometer kyst bliver væsentligt skæmmet. En stor del af de berørte
kyststrækninger er totalfredede.
En opførelse af havvindmøller i Sejerø bugt hører derfor til det efter vores opfattelse mest følsomme område
af de 6 udpegede områder især visuelt men også biologisk, hvilket VVM redegørelsen dokumenterer. Såvel
Akademiraadet, statens egen rådgiver på området, som Danmarks Naturfredningsforening peger på samme
forhold.
NATURA 2000 (område F94), særligt sortænderne
I den reviderede VVM foreslås det, at negative effekter på sortænderne undgås ved, at der skal være en minimumsafstand fra vindmøllerne til fuglebeskyttelsesområdet på 5 km.
Det fremgår af VVM redegørelsen, at ”Ved beskæring af området for opstilling af havmøller vurderes en
skadevirkning på udpegningsgrundlaget og områdets integritet som levested for arter på udpegningsgrundlaget med sikkerhed at kunne afvises”.
Der mangler imidlertid en egentlig analyse af den mulige effekt af vindmølleparken på udpegningsgrundlaget for EU-fuglebeskyttelsesområdet vest for projektområdet (F94). VVM´en og de tilhørende faglige baggrundsrapporter indeholder ingen egentlige beregninger eller vurderinger af dette.
Sortandebestanden er fordelt ud i hele Sejerø Bugt, inklusiv i F94 og i det planlagte vindmølleparkområde.
Det giver ikke faglig mening, at se på bestanden i F94 som en isoleret og selvstændig bestand, og det er klart,
at fortrængning og øget dødelighed, som følge af vindmøllerne vil resultere i øget dødelighed hos den samlede bestand i Sejerø Bugt, inklusiv hos den del af bestanden, som findes i F94.
Grunden til at afstanden er øget fra 3 til 5 km i den reviderede VVM er, at èn faglig undersøgelse foretaget
af Dansk Center for Miljø og Energi (DCE) i 2014 (”Post-construction evaluation of bird abundances and
distributions in the Horns rev 2 offshore wind farm area, 2011 and 2012), viser en fortrængningseffekt på
sortænder på mere end 5 km.
Udover 5 km, viser den samme rapport, at der er en mindre, men fortsat fortrængningseffekt. Dette ignoreres
i den reviderede VVM, uagtet at det vil resultere i en negativ effekt på sortænderne i fuglebeskyttelsesområdet.
Det ignoreres desuden, at fjerfældende sortænder, der som nævnt er særligt følsomme overfor forstyrrelser,
fortrænges af forstyrrelser i langt større afstande end de 5 km (side 19, ”Review of Common Scoter Appropriate Assessment Sejerø Bugt and Smålandsfarvandet Offshore Wind Farms”, NIRAS, 30 nov. 2015) - det vil
sige fra størstedelen af EU-fuglebeskyttelsesområdet.
Udover den direkte fortrængningseffekt forårsaget af vindmøllernes og den intensive servicebådstrafik, gør
DCE også opmærksom på, at møllerne vil lede til omlægning af den eksisterende bådtrafik, som i dag går
gennem mølleområdet. En del af denne trafik må fremover forventes, at gå øst om mølleområdet, hvilket
også vil resultere i en forstyrrelseseffekt på sortænderne inde i EU-fuglebeskyttelsesområdet (side 8, ”Second Opinion on Sejerøbugten and Smålandsfarvandet EIA’s and Appropriate Assessments”, DCE, 26 nov.
2015).
En egentlig analyse af konsekvenserne for sortænderne på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag er
både væsentlig og ifølge EU-reglerne på området en klar forpligtigelse. Den skal omfatte alle forhold,
der kan forringe eller væsentligt forstyrre en udpeget lokalitet og dens udpegningsgrundlag.
Af EU's Habitatdirektiv artikel 6, stk. 2, fremgår, at det er påvirkningen i de særlige naturbeskyttelsesområder, der er afgørende og ikke, om en aktivitet foregår inden for eller uden for området. Det afgørende er, om
aktiviteten kan have en negativ effekt.
Dette bør sammenholdes med, at Naturstyresen i ”Basisanalyse for 2016-2021 for Sejerø Bugt, Saltbæk Vig,
Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker”, Naturstyrelsen, december 2013) konkluderer, at Sejerø Bugt:
”..er måske det havdykandeområde i Danmark, hvor der synes at være størst behov for overvejelser omkring
sejlads- og motorbådsjagtrestriktioner, grundet tegn på vigende bestande både i sommer- og vinterhalvåret”.
I den forrige Natura 2000 plan for området (”Natura 2000-plan 2010-2015. Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker”, Naturstyrelsen 2011) fremgår det af et afsnit om generelle målsætninger, at
”..tilstanden og det samlede areal af levestederne for fældende trækfugle skal være stabilt eller i fremgang”.
Af ”Natura 2000-plan 2016-2021 for Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke
Natura 2000-område nr. 154 Habitatområde H135 og H244, Fuglebeskyttelsesområde F94 og F99”. Naturstyrelsen 18. december 2014, fremgår, at ”tilstanden og det samlede areal af levestederne for bjergand, ederfugl, fløjlsand, sortand, sædgås og klyde som trækfugle i området sikres eller øges, således at der findes egnede raste- og fødesøgningssteder for arterne”.
Den reviderede VVM-redegørelsens konklusion er ikke i overensstemmelse med disse regler og mål, og en
tilstrækkelig analyse og konsekvensvurdering af den mulige effekt på sortænderne i F94, mangler fortsat i
VVM-materialet.
Dette er ikke alene i strid med EU's Fugle- og Habitatdirektiv, men også med den implementerende danske
lovgivning, herunder bl.a. Miljømålsloven, Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktion og elforsyning på havet mv.
En eventuel henvendelse til danske klageinstanser eller EU-kommissionen herom vurderes at resultere i
samme konklusion.
Hertil kommer, at den særlige problemstilling vedrørende fjerfældende sortænder i Sejerø Bugt fortsat ignoreres i den reviderede VVM.
Det findes i den forbindelse særligt kritisabelt, at den ”second opinion” af NIRAS og DCE, som Energistyrelsen bestilte og modtog, tilsyneladende ikke er indgået i høringsmaterialet. Det fremgår ellers netop af
dette materiale, at de fjerfældende sortænder i havvindmølleområdet principielt burde være udgangspunktet
for en ”worst-case-scenarie-vurdering”, som ifølge VVM-reglerne kræves foretaget i en VVM.
Dette skyldes bl.a., at der har vist sig at være mange flere fjerfældende sortænder i området end hidtil antaget, og at disse ænders fortrængningsafstande er væsentlig større end de fortrængningsafstande for de ikkefjerfældende sortænder, som den reviderede VVM vurderer og regner på.
En eventuel henvendelse til danske klageinstanser eller EU-kommissionen herom vil efter al sandsynlighed
resultere i krav om vurdering af worst case scenarier med udgangspunkt i de fjerfældende sortænder.
Som også anført i min indsigelse af 23. september 2015 er fjerfældende sortænder særligt sårbare overfor
forstyrrelser, da de ikke kan flyve, og som de nye undersøgelser viser, forekommer de i meget stort antal i
projektområdet om sommeren.
Det må på det foreliggende grundlag fortsat konkluderes, at kystnære havvindmøller i Sejerø Bugt bør undlades. Det må endvidere konstateres, at borgerindsigelser tilsyneladende ingen effekt har på, om projektet
gennemføres eller ej. Derimod er hensyn til storindustrien og politiske beslutninger truffet på et meget tidligt
tidspunkt i processen afgørende.
Med venlig hilsen
Adam Frølund
På vegne af 666 øvrige borgere, jf. min indsigelse af 23. september 2015.