Hent bladet som PDF

FORSIKRING
Nr. 3 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Vi skal følge udviklingen
i sektoren og i jobbene
DFL i udvikling
[ TEMA 4-13 ]
Formandskabet:
Værdier kommer fra hjertet
[Side 6]
De nye tillidsrepræsentanter
strutter af energi [Side 10]
Den succesfulde
alkoholiker [Side 20]
Stress-af med
Mindfullness-app
[Side 22]
Fokus på ligebehandling – side 14-17
Leder
Charlotte Hougaard
Landsformand
Værdier med værdi
Hverken tiden eller udviklingen står stille,
og i DFL arbejder vi konstant på at videreudvikle og forfine vores arbejde, så det giver størst mulig værdi for dig som medlem.
Selv om DFL’s seneste medlemsundersøgelser viser, at vores medlemmer generelt
er tilfredse og oplever at DFL gør det godt,
må vi ikke gå i stå. Vi skal forandre os for at
bevare det vi har skabt gennem årene – og
vi skal hele tiden viderevikle os, så vi matcher dine behov og afspejler din virkelighed.
Vores arbejdspladser og samfundet generelt er også i konstant forandring, og der er
efterhånden ikke meget, som er givet. Arbejdet ændrer sig, og med nye organisationsformer, arbejdsmetoder og it-værktøjer
kræves nye kompetencer og en forståelse
hos både arbejdsgiver og medarbejder for,
at udviklingen skal ske på en ordentlig
måde med respekt for det enkelte individ.
Udviklingen i selskaberne skal naturligvis afspejles i udviklingen hos din faglige
organisation. For at vi kan sikre, at vi til
enhver tid kan give selskabernes ledelse et kompetent med- og modspil, må vi
kigge indad. Er vores organisation gearet
til at håndtere de mange forandringer og
den stadige udvikling? Er vores rådgivere
skarpe og taler vi medlemmernes sprog?
Er tillidsrepræsentanterne synlige i din
hverdag og ved du, hvor du skal henvende
sig for at få hjælp?
Lone Clausen og jeg gik til valg som formandskab for DFL ved landsmødet sidste
år med et arbejdsprogram, der skal redefinere DFL – eller Forsikringsforbundet, som
vi kommer til at hedde i starten af næste
år. Såvel vores program som beslutningen
om at ændre navnet er et klart signal til dig
som medlem, til de mange tilknyttet vores
organisation og til vores omverden i form
af arbejdsgiverne og vores samarbejdspartnere om, at vi er i konstant udvikling,
og at tiden ikke står stille i DFL.
Vores arbejdsprogram tager udgangspunkt i vores medlemmer i visionen
”Vores medlemmer har det godt”. Vi har
desuden valgt de fem værdier Nærhed,
Tryghed, Nutidig, Professionel og Fællesskab. Værdierne er centrale for vores
udvikling de kommende år, og er meget
håndgribelige – også for dig som medlem.
De er valgt fordi de er godt i tråd med vores
hidtidige arbejde, og fordi de skal sikre dig
værdi (se også interviewet med formandskabet på side 6-8).
For ja, vi skal være tæt på dig, give dig tryghed, være nutidige og forstå din hverdag
i selskabet, være professionelle i alt hvad
vi gør, og sikre, at fællesskabet giver vores
ord vægt.
Venlig hilsen
Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet
udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7,
1411 København K, tel. 33 12 42 42, [email protected], www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, [email protected] Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected] Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36
45 19, [email protected] Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]),
redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]), næstformand. Lena Svarre ([email protected]), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Diana Bengtsen
([email protected]), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal
([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i
Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: [email protected] Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2015 er afsluttet den 26. maj 2015.
2 | FORSIKRING 3/2015
Indhold
Fik du læst
det seneste Forsikring?
FORSIKRING
FORSIKRING
Nr. 1 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Nr. 2 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Gå ind på dfl.dk og hent bladet
Seniorer
[ TEMA 4-19 ]
Seniorer
er en styrke,
ikke en byrde
Juristens blog: Om
aldersdiskrimination
[side 23]
Seniormøderne:
Vi er bestemt ikke
gamle! [side 6-9]
Hold hoved og krop
ung [side 12-13]
Råd til pension:
Har du penge kan
du gå [side 10]
Humanistnørd
brænder for CSR
[Side 10]
Kend faldgruberne på de
sociale medier [Side 20]
Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse [Side 31]
Det bobler og gror i DFL, som har
fået ny vision, værdier og udvalg.
Alt sammen for at sikre, at din faglige organisation holder sig på omgangshøjde med selskaberne.
04-13
Har selskaberne
fokus på social
ansvarlighed?
UNI World Congress: Vi er ikke alene – side 17, 22 og 26
DFL holder ekstraordinært landsmøde – side 20
DFL i udvikling
[ TEMA 4-15 ]
Socialt
ansvar
Fleksjob – en guds gave eller
en fandens plage? [Side 14]
»»» TEMA: DFL i udvikling
18
04 DFL bobler og gror
06 Værdier kommer fra hjertet
09 Forsker: Er du ikke forandringsparat?
10De nye tillidsrepræsentanter stråler af
energi
Fleksjob: Kæmpe boost
for selvtilliden
12 Kald mig agent – Karriereagent
Linda Meyhoff har vidst i 36 år, at
hun havde leddegigt. Nu har hun fået
fleksjob og det har virkelig gjort noget
for selvtilliden.
13 Danskerne er flittige til at skifte job
13 Landsmødet beslutter at DFL skifter navn
»»» Fokus på ligebehandling
14Ligestilling i Danmark: Hvornår bliver
lønnen lige?
20
15 Film: ’Det kan blive endnu bedre’
15 Lyserød elefant nr. 100 er valgt
16 Sæt kompetencer før køn
17 Mænd skal da også have ligestilling
»»» Øvrige artikler
18 Gennem nåleøjet til fleksjob
Tabu: Vi tør ikke tale om misbrug
19 Sommertid er lysets tid
Alkoholikere kan sagtens være succesfulde kolleger, der går rundt blandt
os og har et alvorligt problem. Anders
fortæller åbent om sin egen historie.
20 Alkoholisme: Et tabu kun få tør røre ved
22 Mindfullness-app hjælper ved stress
»»» INFO sider
23 Juristens blog
14-17
24 Profilen: Købstædernes Forsikring
25Vi chatter med Pia Lysegaard fra Bornholms Brandforsikring
26 DFL Ungdom – Glæd dig til netværksaften
27Kort nyt: Det går godt i branchen / Gode
råd mod mobning / Kæledyr ødelægger for
millioner / De kan endnu (de ældre)
29 Nyt fra personaleforeninger og regioner
29 Regionale arrangementer
29 Ny konsulent i røret: Morten Vadstrup
Fokus på ligebehandling
31 Sjov til pausen
Fokusafsnittet ser på, om vi har ligebehandling i Danmark – her 100 år efter at
kvinderne fik valgret? Og så må vi heller ikke glemme mændene…
32Folkemøde på Bornholm / De travleste er
flittige / Tøjet blev smidt for en god sag
FORSIKRING 3/2015 | 3
Tema DFL i udvikling
»»» TEMA: DFL i udvikling
04 DFL bobler og gror
06 Værdier kommer fra hjertet
09 Forsker: Er du ikke forandringsparat?
10De nye tillidsrepræsentanter stråler af energi
12 Kald mig agent – Karriereagent
13 Landsmødet beslutter at DFL skifter navn
13 Danskerne er flittige til at skifte job
DFL bobler og gror
På DFL’s landsmøde sidste år i maj blev der valgt nyt formandskab ud fra et ønske om et fornyet og tidssvarende DFL. Vi har i den mellemliggende periode holdt
det meste op mod lyset og er nu godt i gang med ændringsprocessen.
Af Lone Clausen, næstformand
For formandskabet i DFL – Charlotte Hougaard og jeg – er det vigtigt, at vi får alle
med. Det skal komme indefra og alle skal
kunne se sig selv i det fornyede DFL. En
fornyelse af DFL er en proces, der tager
lang tid, men vi kan gennem en fælles
indsats og mange små tiltag, skabe store
forandringer. Derfor har vi specielt sat fokus på involvering, arbejdsglæde og kompetenceudvikling. Vores aktiviteter skal
være drevet af passion og arbejdsglæde,
og det skal kunne mærkes ude hos vores
medlemmer. DFL har på mange måder
fået ny ”krop og sind”, men i denne fase
er forandringen først og fremmest intern,
mens det set udefra gerne skulle vise sig
i form af passion og øgede kompetencer
hos vores tillidsvalgte.
Vores medlemmer har det godt
I, vores medlemmer, er omdrejningspunktet i alt hvad vi foretager os. Vi tænker hele
4 | FORSIKRING 3/2015 TEMA
tiden på, om en given indsats eller aktivitet
giver værdi for jer. Fundamentet er dog til
enhver tid – og har altid været det – at vi
kæmper for at forbedre arbejdsvilkårene
for alle inden for vores organisationsområde.
Som grundlag for fornyelsesprocessen
har vi formuleret en ny vision, som i alt
sin enkelhed er ”Vores medlemmer har
det godt”. At vores medlemmer har det
godt, er et udsagn der kan udfordres, for
passer det nu helt? Selv om langt de fleste af DFL’s medlemmer uden tvivl har det
godt, så er der altid nogen, som har knas
i arbejdslivet, er syge, ledige, lider under
dårligt arbejdsmiljø eller har helt andre
udfordringer og problemer. Visionen lyder
måske som en konstatering, men for os
er den beskrivelse af en fjern, fremtidig
tilstand, som hele DFL vil arbejde for at
virkeliggøre.
Du er ikke alene
Vi vil ikke acceptere, at vores medlemmer
ikke har det godt. Det er vores ønske, at
alle medlemmer af DFL skal have det godt,
og vi vil gøre alt hvad vi kan for at virkeliggøre dette ønske. En af styrkerne i DFL
er vores decentrale struktur, hvor vores
lokale tilstedeværelse med personaleforeningerne spiller en vigtig rolle i det daglige arbejde. Vi arbejder for at styrke det
lokale DFL, så vores medlemmer oplever
en forskel på deres egen arbejdsplads og
i deres hverdag. Vores tillidsrepræsentanter har lokal medindflydelse og de er altid
til rådighed for jer medlemmer, hvad enten
det er stort eller småt.
Det skal komme fra hjertet
Arbejdet for medlemmerne er funderet i
DFL's værdigrundlag, der har fem ligeværdige værdier. Disse værdier er helt centrale i vores arbejde med at udvikle og styrke
DFL i udvikling
DFL. For at give mening, er det vigtigt at
værdierne er noget vi kan forholde os til,
og de skal helst komme fra hjertet. Værdierne er Nærhed, Tryghed, Fællesskab,
Nutidig og Professionel.
For hver af værdierne er der udarbejdet
konkrete aktiviteter og handlinger samtidig med, at der fastsat fokusområder og
mål, der rækker frem mod næste landsmøde i 2016.
lidsvalgte, sammen med lederne på de enkelte arbejdspladser kan gøre en forskel.
Forsikringsforbundet
På Orienteringsmødet den 8. maj vedtog
et stort flertal, at DFL skal skifte navn til
’Forsikringsforbundet’ med virkning fra
januar 2016. For vi hedder jo ikke DFL,
men ’Danske Forsikringsfunktionærers
Tema
Landsforening’, og der er flere årsager til,
at det ikke er tidssvarende. Navneskiftet
vil netop signalere den forandring vi ønsker og er godt i gang med, og med et navneskift vil vi over for vores medlemmer
og omverden signalere den forandring vi
ønsker. Samtidig ønsker vi at signalere,
at DFL er en forandringsparat, driftig og
nutidig fagforening.
I DFL er vi åbne for samarbejde med andre organisationer, hvis det giver værdi
for vores medlemmer. DFL er en stærk,
selvstændig organisation, der bygger
på et mangeårigt dygtigt fagligt arbejde og et solidt medlemsfundament.
Som den eneste overenskomstbærende
fagforening i forsikringsbranchen, har vi
en utvetydig eksistensberettigelse, som
vi skal værne om. Vi skal bevare vores
selvstændighed og bruge vores energi og
kræfter på at styrke og videreudvikle DFL
på alle områder, der skaber værdi for vores
medlemmer, for vores organisation og for
forsikringsbranchen som helhed.
Tillid giver bundlinje
’Social kapital’ har som begreb været kendt i en del år,
også her i vores organisation. I
DFL har vi arbejdet med det under overskrifterne ”Tid til et godt
arbejdsliv” og ”Trivsel og Dialog”, og
det arbejde fortsætter som en del af
DFL’s indsatsområder i de kommende år.
På DFL's nyligt afholdte Orienteringsmøde
for personaleforeningsbestyrelserne og
på den politiske festival ’Folkemødet på
Bornholm’ sætter vi en særlig fokus på
tillid, som et af de tre centrale elementer
i Social kapital. Det er fordi vi mener, at
det er en grundforudsætning for den gode
dialog mellem medarbejder og arbejdsgiver, ligesom det er den forudsætning for
et åbent og konstruktivt samarbejde på
alle niveauer.
Det psykiske arbejdsmiljø er under stort
pres i den finansielle sektor, men vi tror på,
at vi gennem en solid indsats fra vores til-
FORSIKRING 3/2015 TEMA | 5
Tema DFL i udvikling
Formandskabet for DFL:
Værdier kommer fra
HJERTET
Som led i videreudviklingen af DFL har formandskabet ændret
DFL’s vision og indført fem værdier som grundlag for arbejdet
for dig som medlem. Men hvad betyder det så for dig? Det har vi
spurgt formandskabet om.
Af Lars H. Knudsen
Kan du mærke, at det summer og bobler i
DFL? Siden landsmødet i 2014, hvor Charlotte Hougaard og Lone Clausen stillede op
som landsformand og næstformand med
et helt nyt arbejdsprogram i hånden og et
løfte om at skabe fornyelse og udvikling,
har DFL’s organisation lignet en myretue,
som der er sparket til.
gørende vigtigt for os”, forklarer Charlotte
Hougaard, der blev valgt som landsformand i 2014 efter at have været formand
for Personaleforeningen i Topdanmark
gennem mange år. ”Det er et løfte om, at
hvis man ikke har det godt på sit job, så vil
vi i DFL gøre hvad vi kan for at man skal
få det godt”.
Det mest basale for en organisation som
DFL er visionen. Kan du huske, hvad den
tidligere vision hed? Selv internt i organisationen bliver det svært at finde en, som
kan den udenad, men den nye vision kan
alle, og er gået lige til hjertet: ’Vores medlemmer har det godt’.
Lone Clausen tilføjer, at ”visionen tilmed
rækker ud over selve arbejdssituationen,
for der kan jo meget vel være noget uden
for arbejdspladsen, der påvirker et medlems velbefindende og arbejdsliv. Visionen
er dermed en ledestjerne for hele organisationen og en påmindelse om, at hvis vi
får at vide eller fornemmer at et medlem
ikke har det godt, så vil vi tilbyde vores
støtte og hjælp”.
”Den nye vision er ikke en sovepude som
siger, at slap bare af, alt er godt derude.
Den er et løfte til hvert enkelt medlem om,
at hendes eller hans velbefindende er af-
6 | FORSIKRING 3/2015 TEMA
”Vi vil aldrig nå den situation, at alle vores
medlemmer har det godt, så der er rigeligt
at tage sig af for tillidsrepræsentanter, personaleforeninger, faglige konsulenter og
for os politikere”, understreger formandskabet samstemmende.
Men sådan skal en vision også være: Fjern
og uopnåelig, men klar og let at styre mod.
Og så skal den give mening og værdi for
medlemmerne.
Værdier kommer fra hjertet
Før landsmødet i 2014 arbejdede DFL med
et sæt missioner, som det nok også kun er
få der husker. For en mission er jo noget
med en aktivitet eller en aktion, og hvis den
ellers er nået, så kan man sætte hak ved
den og gå videre til den næste. En mission
er ikke noget evigtgyldigt og blivende – den
har kun værdi mens den er relevant.
DFL i udvikling
Tema
Værdier fortæller hvad der betyder
noget for os, forklarer landsformand Charlotte Hougaard (tv) og
næstformand Lone Clausen
Så missionerne er skrottet. I stedet præsenterede formandskabet fem værdier, der
nu danner grundlag for arbejdet: Nærhed,
tryghed, nutidig, professionel og fællesskab.
”Værdier er noget, der kommer fra hjertet. Det er noget personligt og handler om
holdninger og ageren. De lægger rammer
for den måde, vi omgås hinanden på”,
forklarer Charlotte og understreger, at
værdier fortæller noget om hvem vi er og
hvad der betyder noget for os. Missioner
fortæller snarere hvad vi vil gøre.
”Men der er bestemt også handlinger i
værdierne”, tilføjer Lone, ”så man kan sige,
at missionerne ligger implicit i værdierne.
Tankerne i missionerne er ikke skrottet,
men indbygget i værdierne”.
”Medlemmerne kan se DFL’s identitet i
værdierne. De er noget blivende, vores
DNA, hjerteblod – indpakningen af alt det,
som vi gør”, understreger Charlotte.
Formandskabet ser de fem værdier som
DFL’s kerneydelser. De beskytter medlemmerne og sikrer, at DFL altid vil være der
for dem – sikrer, at vores medlemmer har
det godt.
Det ændrer ikke på, at DFL selvfølgelig vil
have Danmarks bedste overenskomster
– det ligger jo også i værdierne.
Ikke værdiudvalg
Som led i udviklingen af DFL er organisationens tidligere otte centrale udvalg
nedlagt og erstattet med fem nye udvalg.
Måske kunne man forvente, at udvalgene så ville have hver sin værdi at arbejde
med, men sådan er det ikke.
”Der er ikke nedsat f.eks. et nærhedsudvalg,
for så bliver værdien en aktivitet og ikke en
måde at tænke på. Værdierne skal være
en del af arbejdet i DFL og gennemsyre alt
hvad vi gør. Og så er værdier bestemt også
noget, som vores medlemmer kan holde os
op mod: Er vi nær? Giver vi tryghed? Er vi
nutidige og professionelle? Og føler medlemmerne sig som del af et fællesskab?”.
Både Charlotte og Lone er friske på at svare på såvel ros som forslag og kritik. De
inviterer dig som medlem til at komme frit
frem med dit syn på vision og værdier, for
medlemmerne er hele omdrejningspunktet i DFL og der bliver altid lyttet.
Se formandskabets fem værdier på
næste side ➤ ➤ ➤
FORSIKRING 3/2015 TEMA | 7
Tema DFL i udvikling
NÆRHED
N UTI DIG
ES F
O
PR
EL
SION
De fem værdier
Her er, hvad formandskabet lægger i DFL’s fem værdier,
fulgt på vej med uddybende kommentarer fra Charlotte
Hougaard og Lone Clausen.
Nærhed
Vi er tæt på vores medlemmer, en del af
deres arbejdsliv og synlige i hverdagen.
Medlemmerne skal kende deres personaleforening og lokale tillidsrepræsentant, og
vi skal have en åben, værdig og respektfuld dialog.
Charlotte: ”Nærheden er en helt central
værdi for DFL. Vores tro på ’den danske
model’, totale fokus på forsikringssektoren
og lokale tilstedeværelse adskiller os markant fra fagforretningernes lavpristilbud”.
Tryghed
Et medlem af DFL er aldrig alene, for både
lokalt og centralt står vi klar til at rådgive,
hjælpe og støtte. Det gælder også i vores
overenskomst, der har sigte på at skabe
tryghed og sikkerhed.
Lone: ”Hvis man skal være glad og produktiv, så skal man også være tryg i sit
arbejde. At sikre det, handler også om at
sikre et medlems værdi i fremtiden, i form
af efter- og videreuddannelse. Tryghed er
ikke kun i dag, men også i morgen”.
8 | FORSIKRING 3/2015 TEMA
Nutidig
Selskabernes organisation og arbejdsmetoder udvikler sig med rivende hast, og det
skal vi ikke blot have indsigt i, men også
bruge som udgangspunkt for udvikling af
vores egen organisation og arbejdsmetoder.
Charlotte: ”Vi skal til enhver tid tale medlemmerne sprog og sørge for at vores tilbud og services er, hvad de har brug for.
Derfor tilpasser vi løbende uddannelsen af
vores tillidsrepræsentanter og kompetencerne hos vores faglige konsulenter, så vi
følger udviklingen i selskaberne og i jobbene. Vi skal flytte os i takt med udviklingen
og skal vide hvad vores medlemmer bliver
mødt med”.
Professionel
Vi skal være dygtige og når vi forhandler
med selskaberne ledelse skal de have respekt for os. Kompetencer og vidensdeling
på alle niveauer vigtig, for vi er oppe mod
højt uddannede og velforberedte specialister i HR-afdelinger og ledelse.
Lone Clausen: ”Kompetencer skal løbende
TRYGHED
FÆLLESSKAB
vedligeholdes og udbygges, men det skal
også komme fra hjertet, for det er lysten –
passionen – for at hjælpe medlemmerne,
der driver tillidsrepræsentanterne og sikrer, at de kæmper for medlemmerne – for
at sikre dem et godt arbejdsliv”.
Fællesskab
Værdien af fællesskabet er tydelig, når vi
skal sikre medlemmerne et trygt arbejdsliv gennem forhandling af overenskomsten. Jo større en del af medarbejderne der
støtter op om DFL, desto bedre resultater
kan vi opnå. Fællesskabet betyder også,
at vi alle er i forsikringssektoren og har
indgående viden om arbejdssituationer,
udfordringer og krav.
Charlotte Hougaard: ”Fællesskabet betyder alt og vi er alene til for vores medlemmer. Uanset om vi arbejder med – og mod
– EUregulering, arbejdsmarkedspolitik eller diskuterer overenskomst med arbejdsgiverne, så gør vi det for medlemmerne.
Fællesskabet er det, der giver os styrke
og passion”.
DFL i udvikling
Er du ikke
FORANDRINGSPARAT?
Lektor Rasmus Willig fra RUC havde ikke mange glade
budskaber, da han talte om social kapital på DFL’s Orienteringsmøde.
Af Lars H. Knudsen
DFL har fokus på ’social kapital’, der bygger på positive begreber som samarbejdsevne, retfærdighed og tillid. Jo mere
af disse elementer et selskab har, desto
højere social kapital. Og jo mere social
kapital, desto bedre en arbejdsplads og
sikkert også produktivitet – for tryghed,
trivsel og arbejdsglæde skaber ikke blot
loyale og glade medarbejdere, men også
positive resultater på bundlinjen hos selskaberne.
Derfor havde man bedt Rasmus Willig,
Ph.d. og lektor ved Institut for Samfund
og Globalisering på Roskilde Universitet
om at være gæstetaler ved DFL's Orienteringsmøde den 8. maj.
Du skal nok få stress
Efter lige at have givet deltagerne styr på
begreberne forklarede Rasmus, at man i
de nyeste managementbøger er begyndt
Tema
at tale om, at vi alle får stresslidelser, men
at ’de bedst egnede’ er dem, der hurtigt
kommer sig og igen er klar til at arbejde.
Så i stedet for at fjerne stressfaktorer på
arbejdspladsen skal vi i stedet have værktøjer til igen at komme ovenpå. Han sagde
dette med en stor portion sarkasme, for
vi er jo langt ude hvis vi alle skal stille os
i køen til stressbehandling i stedet for at
arbejde for et bedre arbejdsmiljø.
En del af problemerne omkring medarbejdernes personlige udfordringer på jobbet
har relation til den måde, som ledelsen taler til medarbejdere på. Her kom Rasmus
med mange rammende eksempler på, at
problemer elegant placeres på medarbejdernes banehalvdel gennem alt for velkendte bemærkninger som ”hvis du ikke
er en del af løsningen, så er du en del af
problemet”, ”Er du ikke forandringsparat?”,
”Skal du have hjælp til at prioritere dine
arbejdsopgaver?”, ”Du må ikke se problemer, men udfordringer”, ”Hvad har du selv
gjort?”, ”Nu skal du passe på med, hvad
du gør til et problem” og ”Jeg kan ikke lige
genkende det du siger”. For bare at nævne
nogle få af de hundreder af alt for typiske
sætninger, vi sikkert også selv har hørt på
et tidspunkt.
Rasmus understregede, at disse talemåder alle havde til formål at få medarbejderen til at føle, at han eller hun er en del
af problemet og bør se på sine personlige
holdninger og effektivitet. Og det stresser
naturligvis.
Ud over at gøre opmærksom på problemet, kunne Rasmus Willig ikke præsentere nogen løsning på problemet – altså
udfordringen, naturligvis. For problemer
har vi jo ikke, vel?
På DFL's hjemmeside finder du mere
information om social kapital – et
emne, som også bliver taget op af DFL
med Rasmus Willigs bistand på Folkemødet på Bornholm.
FORSIKRING 3/2015 TEMA | 9
Tema DFL i udvikling
Af Diana Bengtsen
DE
STRÅLER
AF ENERGI
I april startede et nyt hold friske og energiske tillidsrepræsentanter på DFL’s grunduddannelse som skal sikre, at de kan deres job. Men det er ikke kun tillidsrepræsentanterne, som
er nye – uddannelsen er også blevet piftet op.
De står snart klar til at give dig værdi – de
19 nyvalgte tillidsrepræsentanter, som
påbegyndte deres uddannelse her i april,
GO-uddannelsen, som er DFL’s obligatoriske Grunduddannelse i Organisation for
tillidsrepræsentanter. I år er GO-holdet
rigtigt stort, og der er mange unge ansigter blandt de nye tillidsrepræsentanter,
fortæller Pernille Fahlmann Kristensen,
som er uddannelseskonsulent hos DFL og
ansvarlig for GO-uddannelsen.
Hvervet som DFL-tillidsrepræsentant er
for dem, der ønsker at gøre en forskel for
deres kolleger, og vil være med til at sikre
et godt arbejdsmiljø i din hverdag.
”Hvervet som tillidsrepræsentant i selskabet består af mange forskellige ting,
men det indebærer ikke mindst, at man
10 | FORSIKRING 3/2015 TEMA
er i god kontakt med både medarbejderne
og ledelsen på ens arbejdsplads, at man
holder øje med, at overenskomster og aftaler overholdes, formidler medlemmernes
kritik og er bisidder for de medlemmer, der
ønsker det”, forklarer Pernille.
Her kan vi kvaje os
I år er GO-uddannelsen blevet piftet op og
fornyet på mange områder, efter at Pernille
har overtaget ansvaret for den: ”Nogle af
underviserne er blevet udskiftet og der er
kommet mere fokus på deltagelse og evaluering”, forklarer Pernille og fortsætter: ”Vi
har fået mere fokus på tillidsrepræsentantens personlige færdigheder, og jeg opfordrer meget til rollespil, så vi ligesom leger
viden og erfaring ind i deltagerne. Jeg siger
til dem: Her skal vi lege og kvaje os. For her er
det omkostningsfrit, hvis vi gør noget galt.”
For Pernille er der slet ingen tvivl om, at
uddannelsen er en uundværlig del af jobbet som tillidsrepræsentant: ”På uddannelsen træner vi dem i, hvad det indebærer
at være tillidsrepræsentant, og uddannelsen er simpelthen nødvendig, for der er så
meget stof at sætte sig ind i og mulighed
for en stor personlig udvikling hos de nyvalgte tillidsrepræsenter gennem det år,
uddannelsen tager. De får alle nye kompetencer, nye personlige færdigheder og styr
på lovgivningen”, afslutter hun.
GO-uddannelsen tager et år og kører over
fire moduller, hvor man lærer om DFL og
DFL’s politikker, om love, overenskomster
og aftaler samt de personlige færdigheder,
man skal have i arbejdet som tillidsrepræsentant.
DFL i udvikling
Tema
»»» Mette Sjøner
Frederiksen fra Tryg:
»»» Karina Lisa Lindequist
fra Gjensidige:
- Hvorfor vil du være tillidsrepræsentant?
Jeg har valgt at blive tillidsrepræsentant, fordi jeg gerne vil være
med til at sikre, at mine kolleger har det godt på arbejdspladsen.
- Hvorfor vil du være tillidsrepræsentant?
Jeg har valgt at blive tillidsrepræsentant, da jeg har en særlig
interesse for personalejura, og ønsker at anvende min juridiske
viden til gavn for mine kollegaer. Desuden kan jeg se, at DFL har
fået gennemført rigtig meget for medlemmerne, og det vil jeg
gerne støtte op om.
- Hvordan vil du gøre en forskel?
Det psykiske arbejdsmiljø er et vigtigt område for mig, så jeg vil
have fokus på at gøre, hvad jeg kan for at hjælpe kollegerne til at
være glade, når de kommer på arbejde. Nogen gange er det kun
små ting, der skal til.
- Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med GO-uddannelsen?
Jamen jeg ser frem til at lære mere om, hvordan jeg bedst kan
agere i forskellige situationer og være parat med svar, når kollegerne har brug for hjælp.
»»» Katrine Damgaard
Jensen fra PenSam:
- Hvorfor vil du være tillidsrepræsentant?
Jeg har valgt at uddanne mig som tillidsrepræsentant, da jeg
synes det lød rigtig spændende, og jeg kunne godt tænke mig at
få en bredere viden inden for dette felt.
- Hvordan vil du gøre en forskel?
Jeg håber, at min indsigt i personalejuraen via min uddannelse
som jurist kan gøre en forskel for medlemmerne, når paragrafferne skal nærlæses. Dernæst ser jeg mig selv som en diplomat,
som ønsker at få forhandlet de bedste løsninger til gavn for alle
parter – og i særdeleshed mine kollegaer.
- Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med GO-uddannelsen?
Nu har jeg lige været på første del af GO-uddannelsen og lært
mange nye og dygtige tillidsrepræsentant kollegaer at kende.
Det var lærerigt, hyggeligt og skønt at se, at de også brænder
for opgaven som tillidsrepræsentant. Jeg glæder mig meget til
at samarbejde med dem fremover.
Fra venstre ses Mette, Karina og Katrine.
- Hvordan vil du gøre en forskel?
Jeg vil som tillidsrepræsentant kæmpe for at få de bedste arbejdsforhold og sørge for at få en så bred viden som mulig, så jeg
vil kunne hjælpe mine kollegaer på bedste vis.
- Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med GO-uddannelsen?
Jeg er meget ny som tillidsrepræsentant. Så jeg glæder mig til at
blive ”klædt ordenligt på” samt at få en bred og solid viden, som
jeg kan bruge i mit arbejde som tillidsrepræsentant.
FORSIKRING 3/2015 TEMA | 11
Tema DFL i udvikling
Tre af de 15 nye
karriere­agenter - fra
venstre: Vicki Hvidman,
Birgitte Ankerstjerne
og Gitte Andersen, alle
fra Topdanmark
Kald mig AGENT– karriereagent!
Karriereagenter – en alt andet end hemmelig agent, som
bestemt ikke spionerer, men står klar til at hjælpe dig
videre i arbejdslivet.
Af Mette Jensen
DFL er i gang med at uddanne 15 tillidsrepræsentanter fra ni forskellige selskaber til
karriereagenter, der kan betegnes som en
miniudgave af DFL’s meget populære karriererådgivning, som varetages af faglig
konsulent Pernille Fahlmann Kristensen.
Agenten samler karrieretankerne
Når man søger på ordet ”agent” i ordbogen, finder man ud af, at ordet har sin oprindelse i ”at agere” – at handle. Det er netop, hvad disse kommende karriereagenter
kan: Agere i en til tider uoverskuelig karriereverden og hjælpe medlemmerne til at
gøre noget – og måske handle anderledes.
En af de nye agenter, Gitte Andersen,
DFL-sekretær i Personaleforeningen i Topdanmark fortæller: ”Vi kan hjælpe med til,
at medlemmerne træffer de rigtige valg i
deres arbejdsliv. Det handler om at få dem
til at finde ud af, hvad de allerhelst vil i deres arbejdsliv, så de kan finde ud af, om de
er på rette hylde, eller om de skal træffe
et andet valg.”
12 | FORSIKRING 3/2015 TEMA
Tillidsrepræsentant i Topdanmarks personaleforening, Birgitte Ankerstjerne
fortsætter: ”Jeg kan tage nogle snakke
med medlemmer, hvor jeg, med hjælp af
de værktøjer jeg har lært gennem uddannelsen til karriereagent, kan guide dem på
vej til, at de bliver mere klar på, hvor de
gerne vil hen i deres karriere”.
Skal selv træffe beslutningerne
Karriereagentens rolle handler ikke om at
få hjælp til at skrive ansøgninger og skifte
job, men nærmere om at finde ud af, hvad
der gør medlemmet tilfreds i et job og hjælpe dem til at finde ud af, hvad der skal til for
at fastholde dem i det job, de har nu.
Agenten skal også ses som en sparringspartner, der kan stille de ”rigtige” spørgsmål, så medlemmerne selv træffer valgene og beslutningerne.
”Vi kan ikke hjælpe medlemmerne med
at finde et nyt job – det skal de selv gøre”,
siger Gitte Andersen.
”Under cover” er en selvfølge
Som det gælder i alle tilfælde med en tillidsrepræsentant – og derved også for de
karriereagent-uddannede tillidsrepræsentanter – så har de fuld tavshedspligt,
med mindre andet specifikt er aftalt. Man
skal dermed ikke være i tvivl om, at der
er fuld diskretion, når man taler med en
DFL-karriereagent. Der bliver naturligvis
ikke fortalt noget til hverken ledelsen eller kollegaer, hvis du som medlem af DFL
finder ud af, at det er på tide at finde andre
græsgange på din karrierevej.
Flyvefærdige efter sommerferien
Efter at karriereagenterne her i foråret har
gennemgået en masse teori, skal de nu i
gang med at træne deres færdigheder i
praksis. DFL giver meget mere information om hvordan du får fat på og bruger
karriereagenterne, når de er klar til at tage
i mod ”klienter” engang efter sommerferien.
Hvis du ikke kan vente på de lokale karriereagenter og har brug for karriererådgivning inden da, så tag kontakt til DFL’s
ansvarlige for uddannelse og karriere Pernille Fahlmann Kristensen på [email protected]
DFL i udvikling
Tema
Vigtige beslutninger på ekstraordinært landsmøde i DFL
DFL skifter navn
Som led i fornyelsen af DFL besluttede man på
et ekstraordinært landsmøde at ændre navn til
’Forsikringsforbundet’.
Af Lars H. Knudsen
Danske Forsikringsfunktionærers Sekretariat blev grundlagt i 1944 og skiftede så
navn til Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening i 1949. Siden er der gået
omkring 66 år, og selv om vi fortsat har
en funktionærlov og ordet findes, så har
det fået et noget støvet klang. Også ’Danske’ er udhulet meget, for i dag er mange
af selskaberne udenlandsk ejede og DFL
organiserer såmænd også medarbejdere
der f.eks. bor i Sverige, men arbejder i Danmark. Der måtte fornyelse til.
Derfor vedtog man på et ekstraordinært
landsmøde den 8. maj en ændring af navnet til det langt mere sigende ’Forsikringsforbundet’, som signalerer både hvad vi arbejder med – forsikring og hvad vi er – et
forbund. Det blev besluttet, at selve navneskiftet skal ske i januar 2016. Frem til
da kommer alle dele af DFL til at forberede
navneskiftet, design på det nye navn samt
ændring af forside på både bladet Forsikring og hjemmesiden.
Navneskiftet er led i den generelle fornyelse af DFL, som landsformand Charlotte
Hougaard og næstformand Lone Clausen
blev valgt på ved det ordinære landsmøde
i 2014.
Danskerne er flittige
til at skifte job
Det er anslået, at mere end en halv million danskere hvert
år skifter job – uafhængigt af konjunkturerne. De mange og
hyppige jobskifte skyldes blandt andet den liberale ’flexicurity’ model, som styrer arbejdsmarkedet i Danmark.
Af Diana Bengtsen
Danmark har et af verdens mest fleksible arbejdsmarkeder, hvor rigtigt mange
hvert eneste år skifter job. Det afspejles
blandt andet i, at lidt over 20 pct. af arbejdsstyrken – eller flere end 550.000
danske lønmodtagere – har været i deres
nuværende job i mindre end ét år. Det viser en undersøgelse fra OECD foretaget
i 2013.
”For den enkelte lønmodtager betyder et
fleksibelt arbejdsmarked, at der er flere jobåbninger. Hvert år er der mange jobskifte
på det danske arbejdsmarked. Men i Dan-
mark er der også flere, som af egen kraft
og vilje søger nye job for at prøve noget nyt,
få mere i løn eller få bedre mulighed for at
gøre karriere”, anslås det i en rapport fra
Erhvervs- og Vækstministeriet fra 2014.
Blandt DFL’s medlemmer er det meget forskelligt, hvor ofte man skifter job, fortæller
Ole Bilde, faglig konsulent hos DFL. Han
forklarer videre: ”Mange skifter arbejdsgiver, inden for vores branche, flere gange,
inden de bliver 35-45 år eller indtil de har
fundet ’deres rette hylde’.
Færre jubilæer på arbejdspladsen
Udover de mange jobskifte er vi i Danmark
– ikke overraskende – samtidig kortere tid
på samme arbejdsplads end man er i vores nabolande. De nyeste tal fra OECD viser, at danske lønmodtagere i gennemsnit
bliver hængende på samme arbejdsplads
i nøjagtigt 8 år. Til sammenligning bliver
en svensker i samme job i lidt over 10 år,
mens en tysker typisk hænger ved i mere
end 11 år.
Helt sådan forholder det sig dog ikke i forsikrings- og pensionsbranchen, vurderer
Ole. ”Det er min opfattelse, at forsikringsbranchen har en høj gennemsnitsalder,
men også en meget høj anciennitet i
selskabet. Det er ikke unormalt at vores
medlemmer har både 25, 35 og 40 års
jubilæum. Ansatte i forsikringsbranchen
er meget loyale over for deres arbejdsgiver”, afslutter han.
FORSIKRING 3/2015 TEMA | 13
Fokus Ligebehandling
Ligestilling i Danmark:
Hvornår bliver lønnen lige?
I år er det 100 året efter at kvinderne fik stemmeret og fem år efter Lønkommissionens rapport. Selv her i 2015 er der en forskel, som øjensynlig er kønsbetinget.
Af Lone Clausen
arbejdsgruppe, der skulle kigge på ligestilling i sektoren med det formål, at få lavet
en fælles guide til arbejdet med ligestilling
lokalt i selskaberne. Det skulle være en
hjælp til at få sat emnet på dagsordenen i
de lokale samarbejdsudvalg. Arbejdet blev
ikke fuldført, og efter passende tålmodighed blev det stoppet på foranledning af
DFL. FA ønskede ikke at tale om ligeløn
og om, hvordan vi i forsikring kan blive klogere på og komme et spadestik dybere i
arbejdet med de kønsopdelte lønstatistikker og ligeløn.
Kvinder har for længst fået stemmeret,
sådan dag. For selv om 100 år er lang
tid, så er det kun kort tid i historisk perspektiv – kun en god levealder – og her i
2015 er det blot 100 år siden at kvinderne fik stemmeret i Danmark. Der er dog
lyspunkter, for siden 1683 har det været
forbudt for mænd at slå os. Kvinderne har
indtaget arbejdsmarkedet, og de figurerer i toppen af dansk politik og erhvervsliv.
Men af grunde, som kan være svære at
sætte en finger på, er der stadig mange eksempler på ulighed at finde blandt mænd
og kvinder i Danmark.
En række forhold peger på, at der endnu
ikke er opnået ligestilling mellem kønnene her i Danmark, hvor vi ellers på mange
områder er foregangsland.
Frit valg på alle hylder
Ja, der er frit valg på alle hylder for begge
køn. Og spørger man de unge i 2015, lyder
svaret: Selvfølgelig er vi stillet lige. Vi er
frie til at gøre hvad vi vil.
Alligevel falder verden forskelligt ud for drenge og piger, når de bliver til mænd og kvinder.
14 | FORSIKRING 3/2015
Mænd ender med at tjene 17 procent
mere end kvinderne, selv i 2015. Mænd
har 2,5 gange større chancer for at blive
ledere end kvinder. Og når drengene bliver til ”rigtige mænd” betyder det noget
helt bestemt. En ”rigtig mand” bliver for
eksempel ikke sygeplejerske. Og en ”rigtig
mand” tager sig stadig ikke af sine egne
børn, men hænger hellere ud med vennerne. Eller hvad?
En del af svaret på de ulige statistikker skal
måske findes i vanetænkning og fastlåsthed i stereotype kønsrollemønstre, for i dag
kan man efter tallene at dømme, tale om
formel, men ikke reel ligestilling i Danmark.
DFL’s arbejde med ligestilling
I forsikringsbranchen kan vi konstatere, at
det langsomt går i den rigtige retning hvad
angår lønforskelle, og at antallet af kvindelig ledere i branchen stiger. Dog ser det
stadig skidt ud med antallet af kvinder i topledelserne i danske forsikringsselskaber.
Efter overenskomstforhandlingerne i
2012 blev det aftalt med Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA) at nedsætte en
I DFL har vi de seneste tre år udarbejdet
en kønsopdelt lønstatistik, som viser at
kvinder over en bred kam har lavere løn
end deres mandlige kollegaer i tilsvarende
stillinger.
Fokus på tallene
Strategien fremover bliver, at sætte
mere fokus på de enkelte selskabers ligelønsstatistikker, og hjælpe vores lokale
DFL-personaleforeninger med at gennemgå og analysere de tal, der fremlægges af
selskaberne. På den måde vil vi kunne
gnave os ind på den forskel, der er i lønnen.
Samtidig arbejder vi på, at gøre lønnen inden for de forskellige jobtyper mere synlig
og gennemskuelig, sådan at man til enhver tid kan gå ind på DFL’s hjemmeside og
se lønniveauet for de forskellige jobtyper i
forsikring og pension. Vi vil også lægge op
til, at indsatsen for at fremme lige løn for
lige arbejde tages op til drøftelse mellem
ledelse og medarbejdere.
Et godt skridt på vejen er, at I som medlemmer af DFL taler mere åbent om jeres
løn, og det vil vi hermed opfordre til. Kun
forskelle der kommer frem i lyset, kan der
gøres noget ved.
Tema
Ligebehandling Fokus
Det kan blive endnu bedre
’Det kan blive endnu bedre’ er en film, som sætter fokus på
køn og ligestilling her 100 år efter, at kvinder fik stemmeret
i Danmark.
Debatfilmen ’Det kan blive endnu bedre’
er skabt på foranledning af en række organisationer, herunder DFL’s hovedorganisation FTF, i anledning af 100 året for
kvindernes stemmeret i Danmark. Filmen
stiller spørgsmålstegn ved, om vi i 2015
så er kommet i mål med ligestillingen.
Den fortæller historien om en familie, hvor
forældrene har et helt andet syn på ligestilling, end børnene har. Historien kommenteres undervejs af unge, eksperter
og politikere, der forholder sig til nogle af
myterne og fakta om køn.
Filmen er instrueret af Kathrine Windfeld, som bl.a. stod bag Kronprinsessen,
Hamilton og flere episoder af Broen, Forbrydelsen og Wallander. I hovedrollerne
ses Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff.
Derudover medvirker bl.a. professor Nina
Smith, Manu Sareen, Mattias Tesfaye og
politikeren Johanne Smith-Nielsen.
Filmen er blevet til med støtte fra Folketingets Grundlovspulje, LO, FTF, 3Fs Medieog Kulturfond og Dansk Magisterforening.
’Det kan blive endnu bedre’ havde premiere den 4. juni ved arrangementer hos
FTF, LO og andre faglige organisationer.
Se mere om filmen og hvor man kan se den
på bl.a. FTF’s hjemmeside.
100 lyserøde elefanter
I anledningen af 100-året for kvinders
stemmeret har man udråbt lyserød elefant
nummer éthundrede - titlen gik til udenlandskorrespondenten Simi Jan.
For 100 år siden fik kvinderne for første gang stemmeret i Danmark, og for 90 år siden tiltrådte Nina Bang som Danmarks – og
også verdens – første kvindelige minister. Disse to mærkedage
inspirerede sidste år en række kvinder, med den tidligere socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden i spidsen, til bogen ”99
lyserøde elefanter”, der beskriver 99 normbrydende og markante
danske kvinder gennem de seneste 100 år. Som afslutning på
projektet udråbte man i år nummer 100 – og dermed den sidste
– lyserøde elefant. Titlen gik til den 36-årige udenlandskorrespondent Simi Jan.
Ligestilling er vigtig, men …
Bogen er et godt skridt på vejen mod ligestilling, mener Lone Clau-
sen, næstformand i DFL: ”Bogen fremhæver en række stærke
kvinder gennem tiden – og det er vigtigt med kvindelige rollemodeller, der viser, at man kan ændre traditioner og bryde normerne,
hvis man tør,” siger næstformanden. ”Det er bare vigtigt, at vi husker på, at ligestilling ikke handler om feminisme og rødstrømper”.
Den holdning deles af landsformand Charlotte Hougaard: ”Ligestilling er et vigtigt emne at diskutere. Og det er også noget, vi har
meget fokus på i DFL. Men det er vigtigt at huske på, at ligestilling
også handler om ligestilling for mænd, unge og gamle. Alle skal
have lige muligheder og behandles lige. Ligestilling er mere end
blot en kønskamp. Det handler om at sætte kompetencer før køn
og alder,” siger Charlotte.
FORSIKRING 3/2015 | 15
Fokus Ligebehandling
Sæt kompetencer før køn
Større danske virksomheder skulle for første gang i 2014
redegøre for den kønsmæssige balance i deres ledelse. Målet er en mere ligelig fordeling kønsmæssigt, men syv myter
forhindrer ledelserne i at nå målet.
Af Lone Clausen
I 2013 trådte regeringens nye ligestillingsmål for erhvervslivet i kraft. Det forpligter de største private virksomheder i
Danmark og alle statslige virksomheder
og institutioner uanset størrelse til årligt
at redegøre for deres arbejde med at få
flere kvinder ind i ledelse og bestyrelser.
Derfor har vi for første gang fået et godt
indblik i de største danske virksomheders
arbejde med ligestilling og mangfoldighed.
Ifølge ligestillingsminister Manu Sareen (R)
er formålet med loven at skabe reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser.
Der er et stort potentiale
Andelen af kvindelige topledere i den
private sektor er kun steget fra ca. fire
procent til seks procent de seneste ti år.
Den samme tendens gør sig gældende for
kvinder i virksomhedsbestyrelser. Uanset
hvordan vi end vender og drejer det, betyder det, at mange ledelsesmæssige ressourcer ikke udnyttes til fulde.
Med en lige stor andel kvinder og mænd
på landets universitetsuddannelser må
der rent talmæssigt være en stor gruppe
kvinder, der besidder de nødvendige kvalifikationer til at blive ledere. Det er de bare
ikke blevet.
Lynn Roseberry, Ph.d., Equal Opportunities Officer og lektor på CBS – Copenhagen
Business School – har undersøgt og analyseret på samtlige C20-virksomhedernes
ligestillingsredegørelser og er nået til følgende konklusion:
Det ser ud til, at loven har tilskyndet mange virksomheder til aktivt at tage stilling
til spørgsmålet om ligestilling i ledelse og
16 | FORSIKRING 3/2015
mange af virksomhederne har for første
gang både sat måltal, udarbejdet en politik
for at øge andelen af kvinder i ledelse og
iværksat konkrete initiativer. Et par af virksomhederne siger endda ligeud, at de ikke
havde gjort noget særligt for at fremme
ligestilling før.
Vi drog i felten og fik interviewet 20 topledere i Danmark og udlandet om, hvad de
tror ubalancen i ledelse skyldes, og hvad
der skal til for at overkomme den. Svarene
kom fra både direktører, ledere og HR-chefer af begge køn fra danske og udenlandske
private virksomheder og offentlige organisationer og universiteter.
Vi sammenlignede deres forklaringer med
forskningslitteraturen om køn, ledelse og
organisationer og har kogt det hele ned til
følgende syv myter. Det er holdninger og
forestillinger, der efter vores opfattelse, sta-
dig forhindrer private og offentlige ledere i
at gøre, hvad der skal til for at opnå ligestilling i ledelse. Og det mest overraskende for
os var, at disse syv myter trives i lige så høj
grad hos kvinder som hos mænd.
Sæt alle kompetencer i spil
”Regeringens nye måltal er i vore øjne
et skridt i den rigtige retning, om end et
meget lille skridt, viser erfaringer fra udlandet,” siger lektor Lynn Roseberry. ”Vi
håber, at flere virksomhedsledere vil granske og arbejde med de syv myter, som står
i vejen for større ligestilling på landets virksomheder. Det er - og bør også være - en
ledelsesbeslutning, at bestemme hvem,
der skal placeres på de øverste poster i en
virksomhed. I årene der kommer handler
det derfor om at sikre, at disse ledelsesbeslutninger træffes på et så sagligt og
objektivt grundlag som muligt.”
»»» De syv myter om ligestilling
1. K
onkurrencen på arbejdsmarkedet skaber naturligt forskelle,
blandt andet fordi kvinder sakker agterud, når de får børn
2. M
ænd og kvinder er gode til forskellige ting på grund af genetiske
og neurobiologiske forskelle
3. Mænd bliver ledere, fordi de er konkurrencemindede, egoistiske og aggressive,
mens kvinder er samarbejdsorienterede og omsorgsfulde
4. K
vinder er ikke ambitiøse og ikke interesserede i lederstillinger
5. A rbejdsgivere skal passe på ikke at krænke de kvinder, der er imod positiv
særbehandling
6. P
ositiv særbehandling skaber konflikter, fordi det nødvendigvis vil gå ud over mændene
7. Så længe en virksomhed overholder ligestillingsloven, gør den, hvad den skal
Tema
Ligebehandling Fokus
»»» Det siger loven
Loven kræver måltal og politiske retningslinjer for kønssammensætningen i bestyrelserne for landets private og statslige virksomheder.
Folketinget vedtog i slutningen af 2013 en lov, som skal sikre, at det underrepræsenterede køn bliver bedre repræsenteret i bestyrelser og andre
centrale ledelsesorganer i statslige virksomheder og institutioner samt i
private kapitalselskaber. Det vil sige, at loven gælder såvel for underrepræsenterede mænd som kvinder.
Alle statslige virksomheder og institutioner uanset medarbejderantal,
samt private kapitalselskaber med 50 ansatte eller derover, skal udarbejde konkrete måltal for det underrepræsenterede køn i virksomhedens
bestyrelse og øvrige ledelse, medmindre kønsfordelingen allerede er ligelig
i lovens forstand.
En ligelig fordeling defineres i loven som en tilstand, hvor hvert køn ikke er
repræsenteret med mindre end 40 %. I den nye lov lægges kvoteringen således ikke fast, men virksomhederne kan tilpasse målsætningen til deres
egen profil. Hvis målsætningen ikke opnås, skal der redegøres for årsagen
i ledelsesberetningen.
Desuden gælder, at der skal udarbejdes politiske retningslinjer for, hvorledes det underrepræsenterede køn kan få en mere fremtrædende rolle i
ledelsen af selskabet. Virksomheden skal oplyse om den fastlagte politik i
årsrapporten, og der skal samtidig indeholdes en status over i hvilken grad,
retningslinjerne efterleves.
Hvis der ikke foreligger underrepræsentation af hverken det ene eller det
andet køn, skal der blot oplyses herom i ledelsesberetningen.
Mænd skal da også have ligestilling
Kvinder har kæmpet for ligestilling gennem mange år.
Men er det ikke snart på tide, at både mænd og kvinder
kæmper for ligestilling for begge køn?
Af Kim Faurdal
Det var først på et tidspunkt i 1970’erne,
at manden blev tilladt en plads i fødselsstuen. Før det var farmands rolle at stå
for det praktiske, mens den vordende mor
og den kontante, men kærlige jordemoder
sørgede for resten. Dette har heldigvis
ændret sig, og far har nu fået førsteparket til fødslen – og det er en plads, han ikke
viger fra. Det er nemlig ikke kun et barn,
men en helt familie, der efterfølgende forlader fødselsstuen.
De hjemlige pligter er også blevet mere
ligeligt fordelt, selv om kvinderne stadig
fører på point her. Til gengæld fører mændene på point, når vi taler om lønnen.
ne får en forsvindende lille del af den fælles
barsel, og kun en lille procentdel af mændene får forældremyndigheden i de tilfælde,
hvor familien går i opløsning. Krisecentre
for kvinder findes i landets lovgivning, hvilket sikrer, at der altid er penge til kvindecentre. Men hvor er de offentlige krisecentre til
mændene? De eksisterer ikke. De centre,
der er for mænd, er betinget af donationer
fra private eller offentlige instanser.
Fokus på mandens ligestilling
Ligestillingsforsker Kenneth Reinicke påpeger, at det ofte kun er kvinders ligestillingsproblemer, der bliver set på - og det
er stort set også kun kvinder, der arbejder
med ligestillingsproblematikkerne.
Men hvad med om begge køn arbejder for
at opnå ligestilling, hvad enten det drejer
sig om løn eller om opdragelsen af børn?
Kan manden ikke være lige så god til at
opdrage børn som kvinden? Og kan kvinden ikke have de samme kvalifikationer og
skabe de samme resultater som manden,
og derfor få samme løn?
Mange ting er på forhånd navngivet efter
kønsrollerne, men er det ikke forkert? En
kvinde kan være en ligeså god handyman
i hjemmet som manden, ligesom at manden kan være mindst ligeså god og kompetent jordemor, som en kvinde.
Hvis nu kønnene blev enige om bare at
være lige, så ville det nok ikke være så
svært. Når vi taler om ligestilling og ligebehandling, skal vi huske, at det ikke kun gælder om, at kvinderne skal op på mændenes
niveau, dér hvor de halter bagud, men også
at mændene skal op på kvindernes niveau
de steder, hvor det nu er dem, der halter
bagefter.
Ligestillingsdebatten handler næsten altid
om løn, men hvad med rettighederne på
jobbet? Hvis vi stadig ser på den gravide
kvinde, så får hun betalt tiden, hun bruger
på lægeundersøgelser, der omhandler
barnet. Manden skal aftale frihed med
sin leder, hvis det overhovedet er muligt,
og skal så i øvrigt selv betale tiden. Er det
ligestilling?
Er kvinden den omsorgsfulde?
Der bliver ofte gjort forskel på kvinder og
mænd, når det handler om omsorg. Mænde-
FORSIKRING 3/2015 | 17
Arbejdsliv
b
Gen
o
nem
j
s
k
e
l
f
nåleøjet til et
Da Linda Meyhoff blev ansat i fleksjob hos Forsikringsselskabet Trafik G/S ændredes hendes hverdag sig markant. For det at kunne bruges på arbejdsmarkedet og
have gode kolleger omkring sig, på trods af en kronisk sygdom, er et kæmpe boost
for selvtilliden.
Af Lotte Kronholm Sjøberg
Linda Meyhoff er 42 år og har de seneste
36 år vidst, at hun havde leddegigt. Det
fik hun nemlig konstateret allerede som
seks årig, men har fungeret normalt i sit
voksenliv på arbejdsmarkedet indtil år
2000. Her måtte hun så konstatere, at
det var nødvendigt at gå ned i arbejdstid
på grund af sygdommen. Den endelige bevilling til et fleksjob fik hun i 2005 og den
gav Linda mulighed for i seks år at arbejde
i receptionen på Herlev Hospital, inden for
de rammer hun kunne overskue. Desværre for Linda blev hun opsagt i 2012 som
led i en stor fyringsrunde på hospitalet og
fik derefter kortvarigt et nyt fleksjob. Men
det nye job fungerede ikke for Linda, som
herefter blev ledig.
18 | FORSIKRING 3/2015
”Det at gå ledig, for mit vedkommende i
tre år, var en hård omgang. Den dårlige
oplevelse i mit seneste fleksjob kombineret med den realitet at jeg ikke kunne søge
hvad som helst på grund af min sygdom,
gik ud over selvtilliden. Følelsen af ikke at
høre til nogle steder er ikke rar. Jeg tror at
det for mange menneskers vedkommende, inklusiv mig selv, er vigtigt at have et
tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet,
gode kolleger og noget at stå op til”, fortæller Linda. ”Jeg havde ingen anelse om
hvornår eller hvordan jeg skulle komme i
arbejde igen, selv om jeg gerne ville”.
Headhuntet trods alt
Skæbnen ville heldigvis, at der på trods at
Lindas begrænsede arbejdsevne, alligevel
var plads til hende på arbejdsmarkedet:
”Jeg var så heldig at min nuværende chef
i slutningen af sidste år kontaktede kommunen, da han godt kunne bruge en medarbejder på nedsat tid. Og det blev så min
redning. Jeg startede i praktik hos Forsikringsselskabet Trafik G/S i november 2014
og blev fastansat i fleksjob den 1. april i år”.
Det nye fleksjob har betydet alt for Linda:
”Det er fantastisk at være kommet op på
hesten igen efter en tidligere dårlig oplevelse og tre års ledighed. Jeg har fået gode
kolleger, et arbejde som jeg er rigtig glad
for og faglige udfordringer. Jeg er oprindeligt uddannet kontorassistent og har ikke
tidligere erfaring fra forsikringsbranchen,
så det at jeg er havnet her er noget af en
tilfældighed. Men jeg er ikke i tvivl om at jeg
er havnet på den rette hylde”, mener Linda.
Arbejdsliv
En stabil ressource
Succeshistorien om Linda synliggør, at en
medarbejder med en kronisk sygdom kan
brænde ligeså meget for jobbet og være
ligeså stabil og engageret som alle andre
medarbejdere – dog inden for de rammer
sygdommen tillader. Lindas budskab til
andre selskaber er klart og tydeligt. En
fleksjobber kan og vil ligeså meget som
alle andre: ”Når jeg er på arbejde, så yder
jeg det samme som mine kolleger og er
lige så effektiv. Den eneste forskel er, at
jeg er på arbejdet i færre timer. Men engagementet fejler absolut intet, så budskabet
må være, at selskaberne på ingen måde
skal være bange for at ansætte en medarbejder i et fleksjob.”
Linda understreger, at med den nye reform, som trådte i kraft i 2013, er det ikke
så administrativt tungt for selskaberne at
ansætte en fleksjobber, som det var tidligere. Nu betaler selskaberne alene for
den arbejdstid en medarbejder i fleksjob
er på arbejde, så den tunge proces med
refundering fra kommunen og så videre,
skulle efter sigende være blevet meget
enklere. Så efter Lindas erfaring bør det
administrative ikke være en stopklods.”Så
for selskaberne er det bare at springe ud i
det. Jeg håber i hvert fald, at jeg kan blive i
det her job i mange år endnu. Og jeg håber
at andre, som er i samme situation som
mig, en dag vil få samme mulighed”.
Kort om reglerne for fleksjob
Hvis du har fået et fleksjob inden den 1.
januar 2013, får reformen ikke konsekvenser, så længe du er ansat i det samme
fleksjob. Du fortsætter med at være ansat
og aflønnet efter de tidligere fleksjobregler.
Det betyder blandt andet, at dit fleksjob bliver bevilliget for en midlertidig periode, og
du får løn for den arbejdsindsats, du reelt
yder. Derudover modtager du et tilskud til
lønnen fra kommunen.
Bevilliges for en femårig periode
Fleksjobs bevilliges for en femårig periode,
og når de er gået, skal kommunen vurdere,
om du fortsat er berettiget til et fleksjob.
Hvis kommunen vurderer, at det er du, kan
du sagtens blive i det samme fleksjob på
uændrede vilkår.
Hvis du er over 40 år, kan du efter det
første fleksjob få bevilliget et permanent
fleksjob. Det gælder, hvis kommunen vurderer, at du aldrig bliver i stand til at kunne
varetage et arbejde på almindelige vilkår.
Efter den nye reform
Hvis du finder et fleksjob eller skifter fleksjob fra den 1. januar 2013 eller senere,
gælder de nye regler om fleksjob for dig.
»»» Sommertid er lysets tid
Har du nogensinde tænkt på, at der ikke er noget, der hedder sommerdepression, på samme
måde som der findes vinterdepression? Det skyldes blandt andet mængden af sollys, der er
om sommeren.
Af Kim Faurdal
De fleste har hørt, at lys har en indvirkning på vores humør. Når
sommeren er over os med skønne solskinsdage, lange sommeraftener og lyse nætter, føler mange sikkert også, at livet er både lettere og smukkere end ellers. Dog mangler forskerne at påvise, at
det lige præcis er lyset, der gør forskellen, selv om mange undersøgelser indikerer, at vi kan takke solen for det gode sommerhumør.
Sommertid er udetid
Sommeren giver os godt vejr og masser af lys, hvilket giver os lyst
og lejlighed til at være udendørs – uanset om det er for at drikke
kølig hvidvin, grille, ordne havearbejde, tage på standen eller bare
gå en tur, så er vi typisk meget mere udenfor om sommeren, end
vi er om vinteren.
Vinteren gør os trætte
Vores naturlige døgnrytme er styret af lyset. Det er det lysfølsomme hormon melatonin, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af
vores søvn og døgnrytme. Hjernen udskiller hormonet om natten,
og under de lange vinternætter udskilles der ekstra meget. Det er
den øgede produktion af melatonin, der kan forstyrre døgnrytmen
og gøre os trætte. Kroppen fortæller os, at vi på grund af mangel
på lys skal sove – det ved vi dog godt, at vi ikke skal, og derfor
kommer vi i konflikt med vores krop. Det er, hvad der for nogle
udmunder i en vinterdepression.
Og det er ikke kun os men også naturen, som er glad for sommerens sollys. Med sommeren kommer nemlig også alle de grønne
træer, det grønne græs, de flotte blomster og buske, der vokser
frem i alle haver og skove. Det alene er med til at højne de flestes
humør.
Selv om det måske endnu ikke er videnskabeligt bevist, men kun
kraftigt indikeret, at sollyset har en positiv indvirkning på humøret, så er det vist ikke helt forkert at antage, at de fleste er lidt
gladere, når Danmark har sine lysere tider.
Derfor – rigtig god sommer til alle!
FORSIKRING 3/2015 | 19
Tabubryder
Alkoholmisbrug:
Et tabu, kun få tør
røre ved
”Jeg havde godt på fornemmelse, at du havde et problem, jeg
vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre ved det”, sagde chefen
til Anders, som havde et alkoholproblem. Her har du Anders’ historie om et af de klassiske tabuer.
Af Anders Endahl Mielnicki, tillidsrepræsentant
Det var mig selv, der en dag i september
2010 hev min chef til side og fortalte ham,
at jeg havde et alkoholmisbrug. Det var
20 | FORSIKRING 3/2015
kommet så meget ud af kontrol, at jeg ikke
vidste hvad jeg skulle gøre, men blot at jeg
manglede hjælp.
”Jeg havde godt på fornemmelse, at du
havde et problem, jeg vidste bare ikke,
hvad jeg skulle gøre ved det”, lød det som
svar fra chefen. Han kendte mig heldigvis
godt og fattede sig hurtigt: ”Hvis ikke du
ringer til din læge og beder om en konsultation, så gør jeg det”, sagde han. Og den
glæde skulle han alligevel ikke have, for
jeg vidste jeg ville ud af mit misbrug, så nu
skulle jeg nok vise ham.
Tabubryder
Den 6. september 2010 kl. 9:05 tog jeg
min første dosis Antabus, og efter ti år
som alkoholiker var det slut. Nu var der
intet at skjule sig bag længere, det var en
lettelse, og samtidig følte jeg mig enormt
alene i verden.
Og her kunne jeg så godt ende artiklen,
for det ubehagelige fik i hvert fald for nu
en lykkelig afslutning. Alkoholikeren blev
ædru og så er alt godt. Eller er det?
• Misbrug er et tabu
• Det vi ikke snakker om.
• Det vi ikke vil vide.
• Det er vores største svaghed.
• Tabuerne.
Kilden er ’Tabuer – Tør du tale om det, ingen
tør tale om?’ af Anne Skare Nielsen, Future
Navigator
Tal fra sundhedsstyrelsen viser, at op
mod hver femte alkoholiker er i job. Den
funktionelle – som vi også kan kalde ’den
succesfulde’ – alkoholiker begår sig godt
i sit job, og kan have en høj og/eller krævende stilling.
Langt de fleste virksomheder har i dag en
alkoholpolitik. Den betyder, at de tager ansvar, nedfælder ting på papir og opfylder
hvad de lover omkring deres samfundsstøtte (CSR scorecard). Samtidig er de
fleste firmaer uhyggeligt berøringsangste når det kommer til at tale om og med
mennesker, der har et alkoholproblem. For
hvad sker der når vi interesserer os for andre og går rigtig tæt på de mennesker, vi
bruger mest tid sammen med, kollegaerne? Vi risikerer at lære ting om dem, som
ikke er rosenrøde og uskyldige.
“Mennesker kan være afhængige og ikke
have misbrugsproblemer. De kan være succesfulde studerende. De er gode forældre.
De klarer sig godt på jobbet. De holder vægten og dyrker motion. Og når de så kommer
hjem om aftenen, drikker de fire Martinier
eller to flasker vin. Er de alkoholikere? Ja,
det er de i hvert fald!”.
Udtalt af dr. Mark Willenbring fra National
Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism.
Ærlighed og åbenhed
Jeg selv har fra første dag som ædru valgt
en åben stil og nogle af de første, der kendte til mit misbrug, var mine kollegaer. Det
gav mig mod og jeg vidste, at jeg ikke igen
kunne lyve og skjule ting for dem. I dag kan
jeg joke med det, og tale frit og åbent om
det.
Fortæller vidt og bredt
I december 2014 havde jeg allerede delt
min egen historie mange gange og som
tillidsrepræsentant deltaget i kurser og
oplæg om ”den svære samtale”. Men ét
er rollespil og noget andet er ordene fra
én, som selv har været inde i mørket – og
kommet levende ud på den anden side.
Men ikke alle har det sådan. Der er utrolig
meget tabu på danske arbejdspladser, og
hvor godt kender du egentlig dine kolleger
når det kommer til stykket?
Derfor besluttede jeg mig for at lave min
egen virksomhed og tilbyder nu, ved siden
af mit job, at holde foredrag om mit eget
misbrug og om misbrug generelt. Her
tegner jeg et ærligt og sandt billede, og giver mit bud på, hvordan man bedst takler
situationen, hvis den opstår på ens egen
arbejdsplads.
Min egen åbenhed, har ført mange gode
ting med sig. Jeg fandt ud af, at jo mere jeg
delte og gav ud, jo mere fik jeg igen. Der er
kollegaer, fremmede, familie og bekendte
som på baggrund af min åbenhed er kommet til mig i fortrolighed, og delt deres misbrug, tabuer og problemer.
Fra misbruger til tabubryder
Fra 2013 skete der noget. Jeg var kommet
over de værste op- og nedture efter mit
stop med alkohol, og jeg var endelig et sted
i mit liv, hvor jeg havde overskud til at gå
ud, og give tilbage til andre i samme eller
lignende situation.
Derfor blev jeg frivillig i organisationen
Global Dignity, som er et initiativ under
World Economic Forum, stiftet af H.K.H.
Kronprins Haakon af Norge sammen med
den finske professor Pekka Himanen og
den amerikanske iværksætter John Hope
Bryant, grundlægger af Operation HOPE.
Her lærte jeg, at også blandt dagens unge
er der et stort tabu omkring det ikke at
være perfekt, om ikke at kunne alt og om
ikke at kunne slå til.
Jeg har stået i 8., 9. og 10. klasser landet
over, på VUC, handelsskoler og gymnasier og hørt unge mennesker sige: ”jeg har
aldrig følt mig værdsat”, eller ”jeg troede
jeg var den eneste, som havde det sådan”.
De oplevelser overbeviste mig om at tabuerne om problemer, som dem jeg har haft,
trivedes hos selv de helt unge – og jeg som
troede, det bare var noget vi voksne var
blevet vænnet af med at tale om.
Er forsikringsbranchen værre end
andre?
Vores branche har sikkert ikke flere ansatte med misbrugsproblemer end så mange
andre brancher. Statistisk set findes disse
mennesker også i vores branche, for alkoholikeren kendes ikke kun i underholdningsbranchen, på bænken eller blandt
musikere og skuespillere.
Min udfordring er blot om vi vil dukke hovedet, benægte tabuet og bare håbe på at
det går over, eller om vi kan være mere
ærlige med hinanden og skabe en kultur
på arbejdspladsen, hvor der også er plads
til at have fejl, kæmpe private kampe og
stadig være ”god nok”?
»»» Om Anders
Endahl Mielnicki
Anders er 38 år, tillidsmand og
forsikringsrådgiver hos Tryg og ædru
alkoholiker siden september 2010.
I december 2014 stiftede han konsulentvirksomheden ”Evolve by Sharing”
der ud over foredrag om tabuer, med
speciale omkring alkoholisme, også
yder konsulentbistand i forbindelse
med udarbejdning af alkoholpolitik på
arbejdspladsen.
FORSIKRING 3/2015 | 21
Fagligt
gi. Hver pause med app´en tager kun fem
minutter og de er godt givet ud. Det var
det i hvert fald for mit vedkommende, for
det hjalp mig til at komme ovenpå igen”
fortæller Jannie.
Stress af med
Mindfulness-app
Jannie Spanggaard fik styr på sin stresssituation gennem samtaler med en stresspsykolog og så ikke mindst
stress-app´en ’Mindfulness meditation’.
Af Lotte Kronholm Sjøberg
I juli måned sidste år måtte Jannie Spanggaard sygemelde sig med symptomer på
stress. Hun arbejder med kunderådgivning i Gjensidige Forsikring og var sygemeldt i tre måneder. I denne periode var
Jannie i tæt dialog med en stresspsykolog og derudover tilmeldte hun sig på eget
initiativ et kursus i ”Mindfulness og meditation”.
Efter de tre måneder hjemme, begynde
Jannie igen at arbejde, dog på nedsat tid.
Og det var ikke uden bekymring at skulle
starte op igen efter et sådant forløb, og
Jannie havde brug for at passe godt på sig
selv og have ro omkring sig, på trods af
at arbejdet i et kundecenter er ret hektisk.
Som redskab til at håndtere sin tilbagevenden, fik Jannie af sine medkursister på
kurset anbefalet et værktøj, app’en ’Mind-
22 | FORSIKRING 3/2015
fullness meditation’ som for hende blev en
vigtig del af en succesfuld tilbagevenden
til arbejdspladsen.
Fem minutter gør en forskel
Jannie hentede som anbefalet app’en ved
at søge på ”Mindfulness meditation” på sin
smartphone, og brugte den efterfølgende
i løbet af arbejdsdagen, i det omfang det
kunne lade sig gøre. Jannie fortæller, at
hun i gennemsnit brugte app´en to gange
om dagen, en gang om formiddagen, og en
gang om eftermiddagen. Og det var en stor
hjælp i hverdagens hektiske miljø:
”App´en fungerer på den måde, at jeg går
ind for mig selv i et stillerum eller lignende
og tager høretelefoner på. Her lytter jeg til
app´en og lukker alt andet ude. Det virker
på en måde som at sove med åbne øjne
og det giver virkeligt ro og fornyet ener-
Kan anbefales til andre
Jannie er ikke i tvivl om at hun vil anbefale app´en, eller en lignende app, til andre
i samme situation: ”Min anbefaling til
andre, som er eller har været pressede
på jobbet, er for det første at stoppe op i
tide og lytte til sig selv og sin krop. Men
også at holde øje med kollegerne omkring
dig. Det er så vigtigt at fange de signaler
kroppen sender når den får nok, og hellere
reagere i tide end at måtte sygemelde sig.
Skulle det så ske alligevel, så kan jeg kun
anbefale, at man starter langsomt op, når
kroppen er klar til det. Og fortsat stoppe
op hvis det bliver for meget. App´en tror
jeg kan være et godt redskab i processen
for andre, ligesom den var for mig. De fem
minutter to gange om dagen, eller hvad
man nu har behov for, er godt givet ud og
jeg tror for så vidt at den kan bruges af alle,
der har behov for at koble helt fra i løbet af
arbejdsdagen. Det behøver man ikke at
have været igennem et stressforløb for at
have brug for”, slutter Jannie Spanggaard.
Find din App
Hvis du har en iPhone og søger på ”Mindfulness Meditation” i App Store, dukker
der mange forskellige muligheder op. Det
samme gælder for dig, der måtte benytte
en Android-baseret enhed.
Find den app du
mener vil passe til dig, hvad
enten den er på
dansk eller på
engelsk eller
et helt andet
sprog, og brug
den som en
naturlig del af
dine pauser i
hverdagen.
Rigtig god
fornøjelse!
Blog
»»» Juristens blog
Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s
hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker
et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected]
Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk
Arbejdstid ændret under barsel
En projektmedarbejder blev fastansat ved en ungdomsskole med en
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer, og arbejde 4 dage om
ugen.
Ifølge stillingsopslaget bestod medarbejderens opgaver bl.a. i rekruttering og oplæring af frivillige medarbejdere. Medarbejderen måtte
desuden periodevis påregnes arbejde uden for normal arbejdstid. Der
var ikke aftalt fast arbejdstid, men medarbejderen kunne dokumentere, at hun før sin barsel typisk havde arbejdet fra 10 til 17.30.
Medarbejderen gik nu på barsel og i løbet af barselsperioden blev medarbejderen orienteret om, at hendes arbejdstid ville blive ændret efter
barslen, således at hun to dage skulle arbejde fra 14 til 22.
Ungdomsskolen forklarede, at ”… ændringen af dine arbejdstider sker,
fordi vi har erfaret, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold
til driften af netop en af dine kerneopgaver, nemlig arbejdet med de
frivillige, og at du som ’frivilligmor’ er til stede [på Ungdomsskolen], når
de frivillige er der.”
Medarbejderens faglige organisation gjorde herefter gældende, at der
var tale om en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, og at hun
derfor betragtede sig som opsagt. Samtidig fremsatte hun krav om
godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en lønmodtager, der har holdt
barsel- og forældreorlov, har ret til at vende tilbage til det samme eller
et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige
for den pågældende.
Det var nævnets vurdering, at medarbejderen med rette så sin normale arbejdstid for at være fra kl. 10.00 til 17.30. Nævnet fandt, at
en ændring af arbejdstiden til 14 til 22 to ud af fire dage om ugen må
anses for at være en væsentlig ændring.
Arbejdsgiveren havde oplyst, at årsagen til ændringen af arbejdstiden
var nødvendigheden af, at klager var til stede samtidig med de frivillige.
Det blev imidlertid ikke godtgjort hvorfor det var nødvendigt, at hun var
til stede i hele åbningstiden fra 15 til 22 to dage om ugen hver uge.
Medarbejderen fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en skønsmæssig godtgørelse, der blev fastsat til 220.000 kr., svarende til ni
måneders løn.
Juristens kommentar
Afgørelsen viser, at en reel ændring af arbejdstiden fra dag til aften på
flere af ugens dage kan være en væsentlig ændring, der kan betragtes
som en opsigelse af de hidtidige ansættelsesvilkår. Medarbejderen kan
derfor afslå og vælge at betragte sig som opsagt.
Da ændringen er sket under medarbejderens barsel har arbejdsgiveren
– efter ligebehandlingslovens regler – bevisbyrden for, at ændringen
ikke kan have nogen sammenhæng med barselsorloven. Det lykkedes
ikke for arbejdsgiveren i denne sag, og godtgørelsesniveauet på 9
måneders løn er normalt i denne type sager.
Nedsættelse af godtgørelsesniveauet
Størrelsen af den godtgørelse, som en arbejdsgiver skal betale i tilfælde
af diskrimination efter forskelsbehandlingsloven (alder, race, religion
m.v.) har hidtil ligget på samme niveau, som ved overtrædelser af ligebehandlingsloven (graviditet og barsel) - oftest på 9-12 måneders løn.
Det har Højesteret nu ændret på i to nylige sager om aldersdiskrimination. Det drejer sig om SAS, der tidligere har tabt to sager omkring
aldersdiskrimination - først for at afskedige de ældste piloter i en
afskedigelsesrunde og derefter efterfølgende for i stedet at afskedige
de yngste piloter.
De nye sager for Højesteret drejede sig alene om godtgørelsernes
størrelse, der i både byretten og landsretten var fastsat til det typiske
niveau på 9 måneder. Højesteret valgte i begge sager at nedsætte
godtgørelsesbeløbene.
I sagen med de ældste piloter kom Højesteret frem til en godtgørelse
svarende til 4 måneders løn, da man fandt, at der var tale om formildende omstændigheder. SAS havde således ønsket at tage hensyn til
yngre piloter, der havde stiftet familie, og derfor var afhængige af deres
indtægt.
I afgørelsen om de yngste piloter lagde Højesteret især vægt på
baggrunden for overtrædelsen, herunder at afskedigelsen af de 4
piloter var gennemført som følge af arbejdsmangel, var et led i en
større nedskæringsrunde, og fandt sted efter en mellem SAS og Dansk
Pilotforening aftalt liste. Godtgørelsen til de yngre piloter blev herefter
nedsat til 6 måneders løn.
Juristens kommentar
På baggrund af dommene kan man ikke længere - uden videre - sætte
lighedstegn mellem godtgørelsesniveauerne for overtrædelse af
ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Det må påregnes,
at sagerne kan få betydning for fremtidige sager og afgørelser, selv
om det altid vil være de konkrete omstændigheder, der kan føre til en
højere eller lavere godtgørelse.
FORSIKRING 3/2015 | 23
Profilen
Vi besøger
Købstædernes Forsikring
Købstædernes Forsikring
har eksisteret i 254 år og
har derfor en del år på bagen, men til trods for dette
føler de sig som en teenager.
Af Diana Bengtsen
Købstædernes Forsikring er efterhånden
ved at være en gammel dame. Med sine
254 år er selskabet faktisk det ældst eksisterende forsikringsselskab i Danmark.
”Vores historie har naturligvis en betydning. Efter at have eksistereret i 254 år
ved vi om nogen, hvad forsikring er, hvordan det skal forvaltes, og hvad det betyder
for vores kunder”, fortæller Niels Christian
Grønlund, som er formanden for personaleforeningen i Købstædernes Forsikring.
Han fortsætter: ”Men faktisk plejer vi at
sige, at selvom vi har eksisteret i 254 år,
så føler vi os mere som teenagere, fordi
vi først i 2001 blev et fuldt tegnende selskab. Dermed kan man sige, at vi på en
måde reelt kun er 14 år. Det betyder, at
vi har en teenagers gåpåmod, agilitet og
beslutningskraft”.
24 | FORSIKRING 3/2015
Småt men godt
Trods Købstædernes lange historie er forsikringsselskabet dog langt fra det største i Danmark. Men hos Købstæderne
ser man ikke størrelsen som et problem,
tværtimod.
”Som Danmarks eneste landsdækkende
erhvervs- og privatforsikringsselskab
med kundeejerskab som selskabsform,
føler vi et særligt ansvar for at stille vores rådgivning og service til rådighed for
mange flere danskere og danske virksomheder. Med vores lille markedsandel giver
det os fantastisk mange muligheder for at
leve op til det ansvar, fordi vores sælgere
ikke skal slås med interne konkurrenter
om kunderne”, forklarer Niels.
Samtidig gør selskabets størrelse Køb­
stædernes Forsikring til en fantastisk
arbejdsplads, mener Niels.
”Købstædernes Forsikring er en fantastisk arbejdsplads. Vi har en størrelse, der
gør, at alle kender hinanden, uanset om vi
sidder sammen på hovedkontoret eller er
spredt ud over landet. Her er en uformel
omgangstone og et socialt arbejdsmiljø,
hvor der er plads til grin i hverdagen. Derudover gør vores størrelse også, at vi som
medarbejdere har mulighed for direkte at
påvirke beslutningerne og få ting til at ske,
fordi vi har en flad organisationsstruktur”,
fastslår han.
Det handler om at give igen
I august sidste år valgte Købstædernes
Forsikring at indgå i et partnerskab med
Team Danmark frem mod OL i Rio i 2016.
Hos Købstædernes handler partnerskabet både om at skabe et stærkere image
udadtil, men også om at give igen.
”Vores kundeundersøgelser viser, at vores
kunder er meget tilfredse med os, men at
de savner, at vi er mere synlige. I arbejdet
på at skabe et endnu stærkere image spiller OL 2016 og partnerskabet med Team
Danmark selvfølgelig en central rolle. Men
partnerskabet handler også om, at vi kan
være med til at give noget tilbage til både
vores kunder og til alle danskere”, forklarer
Niels.
”Idrætten favner bredt og er en del af
vores hverdag. Danskerne dyrker gymnastik, svømning, badminton, fodbold og
meget andet, og idræt er med til at skabe
sundhed, en helt særlig glæde og lokalt
sammenhold. Det vil Købstæderne gerne
støtte op om”, afslutter han.
Chatten
Vi chatter ...
Vi chatter med
Pia Lysegaard
fra Bornholms
Brandforsikring
Af Diana Bengtsen
Når du ikke bruge tid i personaleforeningen, hvad går tiden så
med?
Så sidder jeg som daglig leder af kundeservice. Og fritiden
bruger jeg på familie, venner og haven. Derudover spiller jeg
golf og bruger meget tid som formand for DGI håndbold på
Bornholm
Hvad gør Bornholms Brandforsikring speciel?
Hvornår blev du formand for personaleforeningen – og
hvorfor?
Jeg blev valgt som formand i 1994, da vi startede personaleforeningen. Dengang blev jeg valgt, fordi de andre mente,
at jeg nok var bedst til at snakke med vores daværende
direktør.
Hvad laver du som formand?
Som formand varetager jeg medlemmernes behov, såvel for
hjælp og støtte, som over for ledelsen. Vi har dog ikke de store problemer eller uoverensstemmelser med vores ledelse,
da vi heldigvis kan tale om tingene.
Det, der nok er specielt ved os, er, at vores kunder primært
bor på Bornholm. Selv om vi oplever konkurrence fra de
øvrige selskaber, så har vi omkring 50 pct. af den bornholmske befolkning som kunder. Der er mange bornholmere, der
støtter op om deres lokale forsikringsselskab, og det er vi
glade for.
Er der noget særligt ved have sin arbejdsplads på Bornholm?
Ja. Altså først og fremmest er Bornholms Brandforsikring
en fantastisk arbejdsplads. Her er fantastiske kolleger, og
vi har mange gode personalegoder. Derudover kender vi jo
mange af vores kunder og ved næsten alt, hvad der sker på
Bornholm. Vi er meget tæt på vores kunder.
»»» Håndværkere som certificerede taksatorer
I mange tilfælde bliver værdien af bygningsskader fastsat ud fra en håndværkers vurdering. Selv om de er dygtige til deres håndværk, har de
sjældent forsikringsfaglige kompetencer. Det ændrer en ny uddannelse for håndværkstaksatorer på, og den tilbyder Forsikringsakademiet
nu – med stor succes, for det første hold blev hurtigt fyldt op.
I uddannelsen som certificeret håndværkstaksator kommer deltagerne omkring faglige aspekter som værdiforringelse og nyværdiprincippet,
men har også fokus på at skabe en ordentlig kundekontakt. Uddannelsen gennemføres på Forsikringsakademiet og når håndværkerne har
bestået eksamen får de et certifikat, som er godkendt af forsikringsbranchen.
”Vi udvikler vores uddannelser og kurser i tæt samarbejde med branchen og reagerer på de forandringer, der sker. Uddannelsen for håndværkstaksatorer er med til at sikre, at taksatorerne fortsat har samme referenceramme for uddannelse, uanset hvor de er ansat. Den, der
har et certifikat, har også de kompetencer, der skal til for at udføre jobbet”, siger Flemming Bonvang, kundechef hos Forsikringsakademiet.
FORSIKRING 3/2015 | 25
Info
»»» Det går godt i branchen
Forsikrings- og pensionsbranchen har de seneste år stået ansigt til ansigt med mange udfordringer og forandringer. Men når alt kommer til
alt, så går det stadig godt.
I lighed med at DFL de seneste år har gennemgået store forandringer, så har det samme gjort
sig gældende for hele branchen. Branchen har
været i konstant forandring og har løbende måtte tilpasse sig de skiftende behov, som kunder,
politikere og myndigheder har stillet.
Men en rapport fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fra 2014 viser, at det faktisk
går meget godt for forsikrings- og pensionsbran-
chen. Rapporten viser blandt andet, at ledigheden blandt DFL’s medlemmer i juli 2014 var helt
nede på 1,7 pct.
I dag er tallet på omkring 2,3 pct. blandt DFL's
medlemmer, mens ledigheden for hele arbejdsmarkedet ligger på 4,9 pct. ifølge Danmarks
Statistik.
Stabil beskæftigelse i branchen
Tal fra rapporten afslører også, at en overvældende del af branchen udgøres af fuldtidsansatte – nemlig tæt på ni ud af ti. Dette tal er kun
overgået af IT-virksomhederne i finanssektoren,
som havde den største andel af fuldtidsansatte
på 93 pct. i 2014. Og til trods for den økonomiske
krise der ramte i 2008, så har forsikrings- og
pensionsselskaberne formået at have en stabil
beskæftigelse. Her blev krisen nemlig startskuddet til lavere personaleomsætning, både i
forhold til afgang og tilgang i branchen.
”I forsikrings- og pensionsselskaberne har beskæftigelsen været mere stabil de seneste år.
Efter et lille fald i 2010, voksede medarbejderantallet igen i 2011 og 2012, og er i 2014 kun
ca. 50 personer eller 0,3 pct. mindre end i 2008”,
fremgår det af FA’s rapport.
»»» DFL ungdom
Netværksaften
DFL Ungdom fik forpremiere på DFL’s kommende netværksarrangement - godt 33 procent af alle jobs fås gennem netværk, så dit netværk er guld værd.
Af Kim Faurdal
Da deltagerne fra DFL Ungdom kom til forpremieren på et kommende ungdoms-netværksarrangement mente de fleste, at de
aldrig brugte deres netværk. Ret hurtigt
måtte de erkende, at de alle havde brugt
deres netværk og mange gange.
De fleste kunne nikke genkendende til at
de spurgte deres netværk til råds, når de
26 | FORSIKRING 3/2015
skulle på ferie og når de havde brug for tips
og tricks til at løse en given opgave. En god
del af de fremmødte havde faktisk også
fået job direkte eller indirekte via anbefaling fra en i deres netværk.
Pernille Fahlmann Kristensen, ansvarlig
for karriere- og kompetenceområdet i DFL,
forklarede i god øjenhøjde, og fik alle deltagerne med på tanken om at bruge mere
tid på deres netværk – og at gøre det med
en mere bevidst og professionel tilgang.
Det blev givet mange nyttige tips og fif,
og de blev helt tydeligt modtaget positivt eksempelvis pointen om, at man skal tale
med sit netværk om ca. 70 pct. faglighed
og 30 pct. personligt, men aldrig privat.
Det kan være svært at skelne det personlige og private, som en tommelfingerregel
er det private det, der sker i hjemmet og
omkring ens familie.
Kurset fik rigtig gode tilbagemeldinger og
deltagerne udtrykte stor tilfredshed. På
denne baggrund har DFL Ungdom nu planlagt et lignende kursus, som kommer til at
omhandle hvordan man får skærpet sin LinkedIn profil. LinkedIn kan være en indgangsvinkel til mange spændende karrieremuligheder, og er en god platform til at skabe og
vedligeholde et professionelt netværk.
Info
»»» Kæledyr ødelægger for
millioner
»»» Gode råd mod mobning
på jobbet
Hunden er måske menneskets bedste ven, men den er din smartphones
største fjende. En undersøgelse viser, at danske kæledyr har beskadiget
næsten 200.000 smartphones, tablets og bærbare computere inden for
de seneste fem år.
Kæledyr, der tygger på deres ejers elektroniske enheder, er årsag til 86
% af alle forbrugerelektronik-uheld i Danmark og 45 % af samme type
uheld på europæisk plan. Tilmed er overvægtige kæledyr 119 % mere
tilbøjelige til at forårsage uheld. Har du både hund og kat er der udsigt
til ekstra kvaler, da det giver 85 % større sandsynlighed for uheld. En
gennemtygget smartphone er den hyppigste skade.
Undersøgelsen er fra marts 2015, dækker en lang række europæiske
lande og er udført for forsikringsselskabet SquareTrade.
Hver femte voksen bliver udsat for mobning i form af
overfusninger og bagtalelser på arbejdspladsen. Det viser
en FOA-undersøgelse, som samtidig giver følgende gode
råd om, hvordan du kan komme mobning til livs:
• Søg støtte og opbakning hos f.eks. din tillidsrepræsentant,
leder eller kollegaer
• Sig med det samme fra over for den person, der mobber dig
• Hvis mobningen skyldes en faglig uenighed, så gå til din leder
og forklar, at der er behov for en løsning
• Isoler dig ikke - se dine venner og dyrk dine fritidsinteresser
• Hvis du begynder at få det fysisk eller psykisk dårligt, skal du
søge læge.
»»» De kan endnu
Hvis du er blandt dem, der mobber - eller er vidne til
mobberi – så prøv at følge disse råd:
• Lyt til kollegaer, der prøver at komme i kontakt med dig
• Tag det alvorligt, hvis en kollega føler sig dårligt behandlet af
dig - også selv om det ikke var din hensigt
• Sørg for at nye kollegaer bliver godt oplært
• Lær dine kollegaers ressourcer og stærke sider at kende.
Hvis man kigger i DFL’s medlemssystem falder man over denne
imponerende information: DFL har 119 medlemmerne af årgang
1950, altså dem der bliver 65 år i år. Ikke mindre end 59 af dem er
fortsat i arbejde, altså halvdelen, så på trods af tilbud om efterløn
og andet, så foretrækker en stor del af de ældre medlemmer at
blive i deres job.
Når der sker større ændringer på arbejdspladsen, skal du
være særlig opmærksom på mobning. Her kan ledelsen
gøre en vigtig forskel:
1.Ledelsen skal være synlig
2.Synlige arbejdsbeskrivelser for alle
3.Afklaring af forventninger til hinanden
4.Anerkendelse af og respekt for den enkeltes personlighed,
faglighed og privatsfære
5.Anerkendelse af og respekt for den enkeltes opfattelse af
en given situation
6.Det skal være naturligt at sige ’tak’ og ’undskyld’
7.Kommunikationen skal være åben, direkte og fremadrettet
8.Der skal tages afsæt i ressourcer frem for belastninger og
muligheder frem for begrænsninger. God humor er en stor
drivkraft på enhver arbejdsplads
9.Mobning må ikke accepteres og kan være fyringsgrund
10.Alle ansatte skal have en personlig og faglig etisk forpligtigelse til, at ovenstående bliver efterlevet, men ledelsen
skal have det overordnede ansvar.
engagement - erfaring - ekspertise
Overvejer du et jobskifte?
Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:
I Centrum Personale har vi mange års erfaring
med rekruttering inden for forsikring, og vi har
dermed et solidt og bredt netværk i branchen.
Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du
kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i
første linje til nye jobmuligheder.
Lyder det interessant for dig? Så send os dit
CV på:[email protected]
3
6
7
9
2
1
5
8
4
9
8
2
5
4
6
1
3
7
5
4
1
3
7
8
2
6
9
6
7
9
8
3
2
4
1
5
2
1
5
4
6
7
8
9
3
8
3
4
1
9
5
7
2
6
72
25
87
69
58
36
94
43
1
41
58
36
23
12
94
69
75
87
13
94
69
71
87
45
32
56
28
39
67
75
98
26
1
53
82
4
96
83
2
54
49
67
18
31
75
54
41
18
32
75
83
26
67
9
67
76
93
85
34
28
41
19
52
25
19
54
46
61
72
87
98
3
8
32
41
17
93
59
75
24
6
27
53
79
98
86
61
4
35
12
18
81
62
34
25
43
9
57
76
36
4
95
17
79
52
23
68
81
92
7
56
85
68
19
31
24
43
61
39
28
43
94
7
82
16
5
4
15
83
21
52
36
67
79
98
73
6
31
59
47
8
15
92
24
5
98
47
62
1
24
76
83
39
89
2
14
76
3
95
58
41
67
3
9
8
6
1
4
5
2
1
2
4
5
3
9
7
6
4
5
7
9
2
3
8
1
7 9 5 6 8 2
6 8 3 1 7 4
Du
5 3 er
1 9også
2 6 altid velkommen til at kontakte
Tine
8 4 2Nissen
7 1 3 Kornum på: 33 24 40 80.
9 7 6 8 4 5
1 2 7 5 6 8
4 6 9 2 3 1
3 5 8 4 9 7
SUDCL_ 2015
1
9
6
7
8
4
3
5
2
Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger
på www.centrum-personale.dk under ”Ledige
7 8 6 stillinger”.
2 1 4 3 5 9
2013
SUDCL_ 2015
4
5
3
2
1
9
6
7
8
2011
SUDCL_ 2013
7
2
8
6
5
3
9
4
1
SUDCL_ 2011
»»» Sudoku løsning (Fra side 31)
FORSIKRING 3/2015 | 27
Info
»»» Nyt fra personaleforeningerne
Danica Pension
SEB Pension
Skandia
Generalforsamling i
personaleforeningen
Nye ansigter i personaleforeningen
Nye tillidsrepræsentanter i Skandia Den 20. maj holdt Danica Pension generalforsamling med efterfølgende besøg af
brygmester Søren Vestergaard fra bryggeriet
Dagmar. Han kom og fortalte om brygning
af øl samtidig med, at der blev serveret lidt
til ganen. Det var interessant at smage de
forskellige typer øl.
Unge kræfter er kommet til
Danica Pension har fået ny elevrepræsentant, Daniel Jörgensen, som skal være elevrepræsentant frem til marts 2016. Han er også
kommet ind i bestyrelsen af DFL Ungdom.
LB Forsikring
Et sørgmodigt farvel til Ulrik
I LB’s personaleforening vil vi gerne sende
en særlig tak til Ulrik Jakobsen, som nu går
på pension, efter mange års tro tjeneste som
revisor for personaleforeningen. Vi har været
glade for Ulriks indsats – og ønsker ham held
og lykke med pensionisttilværelsen. Personaleforeningen i SEB-Pension afholdt
generalforsamling den 19. marts 2015. Her
var der udskiftning af to tillidsrepræsentanter, idet Pia Århoff og John Pedersen stoppede som tillidsrepræsentanter. I stedet blev
Sezer Zulfer og Anders Thiesen valgt. Efter
generalforsamlingen var der spisning på en
restaurant ude i byen.
Den nye bestyrelse tager på seminar i juni,
hvor personaleforeningens arbejdsopgaver
gennemgås.
Organisationsændring var ”store
flyttedag”
Den 23. marts blev der foretaget en organisationsændring i kundeservice. Der blev slået
afdelinger sammen, og en del medarbejdere
fik nye chefer. Stort set alle medarbejdere, på
nær IT-området, skulle skifte placering, hvilket var startskuddet til en større flytteproces.
»»» Bornholms Brand
Medlemmerne i Bornholms Brand skal på
virksomhedsbesøg hos Little Smart Things,
en virksomhed i Nexø, som
bygger flyvende droner. Her vil medlemmerne blive vist rundt på virksomheden og få
mulighed for at se, hvordan droner bliver
bygget. Virksomheden kunne dog ikke
love, at medlemmerne fik set nogen
af disse droner flyve.
»»» GF Forsikring
Nye elever udklækket
De to elever i GF Forsikring, Louise og
Jonas, er netop blevet færdige med deres elevtid i selskabets bilskadeafdeling
og overraskede i den anledning afdelingen ved at byde på fynsk brunsviger.
Begge elever fortsætter som medarbejdere i selskabets ulykkesafdeling.
28 | FORSIKRING 3/2015
Der er kommet nye tillidsrepræsentanter i
Skandia. Formændene Lene K. Mogensen og
Ole Sand har netop gennemgået den sidste del
af uddannelsen som tillidsrepræsentant, og er
nu begge klar til at varetage jobbet som tillidsrepræsentanter og dermed yde de ansatte i
Skandia den bedst mulige hjælp og støtte.
Ro på i sommeren
Efter at Skandia har solgt Fastrente-porteføljen LIV A, med en betingelse om at Skandia
forvalter porteføljen i fra ét til halvandet år, så
forventer selskabet en rolig sommer uden de
store rokeringer i selskabet.
Nordea Liv & Pension
Kæmpe it-projekt
Det kommende administrationssystem fylder
forsat meget i hverdagen for medarbejderne
i Nordea Liv & Pension. Flere afdelinger har
flyttet lokaler for at gøre plads til op mod 100
nye konsulenter, som skal være med til at
udvikle det nye system. Hvis planen holder,
så skal systemet være klar i 2016.
Røde Kors indsamling
Medarbejderne i Nordea Liv & Pension har
deltaget i indsamlingen til Røde Kors til deres
projekt ”Smid Tøjet Danmark”. Bordene bugnede af tøj til Røde Kors, som sørger for at det
kommer videre til dem, der har mest brug for
det. Ved at lave en indsamling på arbejdspladsen er det nemmere for nogle at få afleveret
tøjet, frem for blot at smide det ud.
Alm Brand
Nye tillidsrepræsentanter på vej
Hos Alm Brand har man sendt hele tre nye
tillidsrepræsentanter af sted på GO-uddannelsen, som er obligatorisk og hele grundlaget
for at man som tillidsrepræsentant kan yde
medlemmerne den bedste hjælp og støtte.
De tre nye tillidsrepræsentanter er Kasper
Poulsen, der er valgt for området Fyn og
Sønderjylland, Thomas Brems Rasmussen
for området Salget Sjælland og Ian Eric Evans
for området Økonomi. Info
»»» If Skadeforsikring
Fremtid og comedy i fantastisk kombination
Den 24. marts afholdt personaleforeningen et gå hjem-møde for
medlemmerne, hvor HR-chef Finn Buhl Jørgensen fortalte om sine forventninger til fremtidens forsikringsbranche. Som afslutning på mødet
underholdt stand-upkomikeren Audrey Castañeda
If fejrer landets bedste vuggestuepædagog
If’s børneforsikring var i år præmiesponsor ved kåringen af ’landets
bedste vuggestuepædagog’. Konkurrencen var udskrevet af magasinet Vores Børn, og If var med, da præmien blev overrakt til Lars
Villadsen fra Børnehuset Krummeluren i Mørkøv. Præmien var legetøj
for 10.000 kr., og det blev straks taget i brug af de mange glade børn.
Op på cyklen for de kræftramte
If Industri var i marts med til at indsamle 94.000 kr. til fordel for
kræftramte. If sørgede for transportforsikring af de spinningcykler,
der blev indkøbt for pengene, og stillede samtidig op med et skarpt
cykelhold.
Påskeæg til medlemmerne
Igen i år har personaleforsikringen i If Skadeforsikring uddelt påskeæg
til stor glæde for medlemmerne – og påskeæggene gav da også flere
nye medlemmer i selskabet.
»»» Region
Bornholm
Bitz på mission på
Bornholm
Hele Danmarks sundheds- og ernæringsekspert
Christian Bitz var den 1. juni
på Bornholm i Rønne for at
holde foredraget ”Uperfekt”,
som handler om et liv i sund
balance og uden dårlig
samvittighed. Med humor og gode råd fortalte Christian Bitz,
hvordan man holder motivationen oppe og når sine mål på en
sund og realistisk måde.
Og for Bitz var budskabet til deltagerne klart: Sundhed skal
smage og føles fantastisk – og ikke baseres på hokuspokus.
Arrangementet blev afholdt d. 1. juni kl. 17.00 på Restaurant
Selma’s Home Cooking i Rønne.
»»» Ny konsulent i røret
Når du frem over kontakter en faglig konsulent i DFL kan
du meget vel få Morten Vadstrup i røret. Morten blev
ansat som juridisk konsulent i starten af maj som følge
af, at Torben Nylén gik på pension efter 35 års arbejde for
medlemmerne.
respekt som fair og dygtig forhandler, der altid har lyttet til
de tillidsvalgte.
Der er slet ingen tvivl om, at Morten kender arbejdet ud og
ind, og vil være en god støtte for DFL’s lokale personaleforeninger og tillidsrepræsentanter.
Morten, 41 år, er bestemt ikke ny i organisationssammenhæng, men har befundet sig på ’den anden side af gærdet’,
idet han har arbejde som juridisk konsulent hos DI – Dansk
Industri – med særlig fokus på personalespørgsmål, overenskomster, forhandlinger og fortolkninger af love og regler.
Før det har Morten haft sin gang i Bruxelles, hvor han
arbejdede med EU-opgaver i forbindelse med Europaparlamentet og Europakollegiet.
Senest kommer Morten fra en stilling i HR-afdelingen i
Topdanmark, og har dermed siddet som repræsentant
for ledelsen over for DFL’s repræsentation i selskabet,
personaleforeningen. Det har nødvendigvis omfattet en del
afskedigelser og lignende, men også været i mere positiv
sammenhæng som underviser af tillidsrepræsentanterne
i hvordan en advarsel skal ser ud og håndteres. Han har
også ydet sparring til ledelsen i Topdanmark, herunder rådgivet om bl.a. organisationsændringer og forandringsledelse. Som modpart har Morten vundet personaleforeningens
FORSIKRING 3/2015 | 29
Info
Tag din karriere
til nye højder
Bliv del af Danica Pension, og vær med til
at udvikle vores produkter og services.
Vi vil møde kunderne i øjenhøjde
og være det mest tillidsskabende
pensionsselskab. Det kræver dygtige og
engagerede medarbejder med lyst til at
overgå vores kunders forventninger.
Læs mere om dine muligheder
hos os på danicapension.dk/job
Sagsbehandler til DFIM
DFIM søger en dygtig sagsbehandler til behandling
af personskader ved færdselsuheld.
Du vil blive en del af en afdeling på 9 personer, der
har mange varierende og spændende arbejdsopgaver. Vores primære funktion er sagsbehandling i
forhold til tre garantiordninger – DFIM, FAH, FUH,
hvor vi behandler sager forvoldt af ukendte og
uforsikrede motorkøretøjer, hunde og heste. Vores
opgave er at sikre, at de skadelidte får udbetalt den
rette erstatning i henhold til gældende praksis på
området.
Du kan læse mere om DFIM og vores opgaver på
www.dfim.dk
Ansøgningsfrist 14. juni – Læs mere
på www.FogP.dk/om-os/job
Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup
BRANCHEN
UDVIKLER SIG
– GØR DU?
DIN UDVIKLING?
DIN UDVIKLING?
Forsikringsbranchen er i en udvikling,
hvor det ikke er nok at satse på heldet
og håbe på, at morgendagen ligner
i dag. Dit job er helt sikkert ikke det
samme om fem år.
Bliv bevidst om din markedsværdi og
sæt ind der, hvor du bliver udfordret i
fremtiden. Det giver tryghed, udvikling
og frihed.
Gør dig klar til fremtiden på
forsikringsakademiet.dk
Få inspiration på forsikringsakademiet.dk
30 | FORSIKRING 3/2015
Medlemsarrangement / Pause
Region Sjælland
»»» Medlemsarrangementer
Den succesfulde alkoholiker
Danhostel Ringsted, 27. august, 17.30 - 20.30
Anders Endahl Mielnicki er ædru på 5. år, og stiller nu spørgsmålet: ”Hvorfor
var der ingen som sagde noget?” Især når han efter han stod frem, blev mødt
af kollegaer, chefer og venner som sagde ”det havde vi godt på fornemmelsen,
vi vidste bare ikke hvad vi skulle gøre”.
Hans foredrag provokerer og udfordrer os på, hvorfor vi som mennesker har
så svært ved tabuer, store som små, og fortæller også historien om, hvilke
fatale følger det faktisk kan få, hvis vi alle går med skyklapper på og ikke tør
tage fat, når vi ser en kollega, ven, eller familiemedlem, som har et problem,
vi ikke har lyst til at tale om.
Inden foredraget vil der være en toretters menu, med en vand/øl eller et glas vin.
Der serveres kaffe/te og kage under foredraget. Tilmelding via dfl.dk senest den
17. august.
»»» Sudoku (Løsning se side 27)
9
1 7
5 1
2
4
8
5 6
1
2
7 9 8
9
7
1
2
4
3 2
4
3
8
6
6
4
9 5
3
9
7
7 1
8
2
6 8
9
3
9
FORSIKRING 3/2015 | 31
SUDCL_ 2015
8
2
8 4
6
5
© www.pibfeatures.com
7
4
9 6
SUDCL_ 2013
7
2
9 5
6
7
8
1
1
2
7
6 9
3
1
8
6 3
1
4
7
4
8
6
8
4
9 5 3
1
© www.pibfeatures.com
8
SUDCL_ 2011
5
© www.pibfeatures.com
7 4 1 3
2 5
6
Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K
Id nr.: 42842
»»» DFL med på Folkemødet
»»» De travleste
I år deltager DFL på Folkemødet på Bornholm og vil være at finde i Finansteltet på Kæmpestranden plads J10. Deltagelsen har som altid sigte på at bedre forholdene for de
forsikringsansatte. Derfor sætter DFL fredag den 12. juni kl. 16 til 17 fokus på begrebet
Social Kapital i forsikringssektoren og på, hvordan ledelsen, ved at styrke selskabets sociale
kapital, kan skabe en bedre arbejdsplads og styrke produktiviteten. DFL har inviteret Christina Colclough, PhD i Social Kapital og Head of EU Affairs i UNI Europa, samt Rasmus Willig,
PhD og lektor på RUC, til at deltage i debatten sammen med Bo Romme, HR-direktør i Tryg,
og Charlotte Hougaard, landsformand for DFL.
Ud over at være vært for denne debat vil deltagerne fra DFL arbejde på at styrke netværket
til de mange organisationer, fagforbund og politikere, der er til stede på Folkemødet.
Det er de centrale organisationer i finanssektoren, der står bag Finansteltet. Ud over DFL er
det Finansforbundet, Finansrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Under Folkemødet på Bornholm afholdes der en lang række arrangementer og debatter i Finansteltet,
som man finder en oversigt over på Folkemødets hjemmeside, i det trykte Folkemøde-program og ikke mindst på www.finansteltet.dk.
Hvad er Social Kapital?
På DFL’s hjemmeside – www.dfl.dk – findes information om Social Kapital og hvad begrebet
kan bruges til. Her findes også folderen ’Trivsel og bundlinje’, udarbejdet af Samarbejdsrådet
for Finanssektoren, der består af DFL, Finansforbundet og FA. Den handler om hvad god trivsel
kan gøre for produktivitet og indtjening.
arbejder frivilligt
Det er de mennesker, der har den travleste
dagligdag, der også kaster sig ud i frivilligt
arbejde for deres medmennesker. Dette
viser en undersøgelse om danskernes
engagement, som er udført af forskergruppen CiFri og SFI (tidl. Socialforskningsinstituttet).
Andelen af danskere, der udfører frivilligt
arbejde, har ikke ændret sig siden 2004 og
ligger på omkring 38 pct. Tæller man alle
typer frivilligt arbejde med, også det udført
på nettet, er andelen op mod 43 pct. af
danskerne. I 2012 brugte hver af de aktive
personer 16 timer om måneden på frivilligt
arbejde. Mænd arbejder en smule mere med
frivilligt arbejde end kvinder, men forskellene er meget små.
Overraskende nok er det børnefamilier med
fuldtidsjob, der laver mest frivilligt arbejde.
Hele 42 pct. af dem, som har hjemmeboende børn under 18 år laver frivilligt arbejde.
Personer i aldersgruppen 36-45 år bliver
typisk trukket ind i frivilligt arbejde gennem
deres egne interesser, men også gennem
deres børns aktiviteter.
”Hvorfor vente med at smide tøjet til julefrokosten? Giv dit bidrag allerede nu” lød opfordringen til medarbejderne i Topdanmark.
Medarbejderne afleverede deres brugte tøj i opstillede containere, og
der blev virkelig blevet ryddet ud i skabene omkring i hjemmene. På
de første 10 dage, havde medarbejderne indsamlet over 700 kg tøj.
Ved redaktionens afslutning var det endelige tal ikke opgjort, men
containerne bugnede over, så mon ikke indsamlingen nåede op på det
dobbelte…
I hele april måned smed Topdanmarks medarbejdere derfor tøjet
som led i den store landsdækkende tøjindsamling arrangeret af Røde
Kors og TV 2.
Kampagnen blev afsluttet den 9. maj, hvor man fejrede resultatet med
et brag af et tv-show på TV 2, overskuddet går til nødhjælp i verdens brændpunkter, f.eks. det jordskælvsramte Nepal, og til socialt arbejde i Danmark.
»»» Tøjet blev smidt – i den gode
sags tjeneste
1 bærepose tøj
3500 liter
rent vand
10 kg tøj
Køkeknsæt til
1 familie
3 bæreposer tøj
mad til 1 barn
i 1 måned
kindly.dk
Svaret på, hvorfor man udfører frivilligt arbejde er, at formålet med arbejdet skal give
mening for den enkelte, at man skal være på
det rette sted på det rette tidspunkt og endelig skal det være sjovt og socialt givende.