Hent PDF - Institutionspsykologerne.dk

til daginstitutioner, bestyrelser og forældre
B
ØRNSHVERDAG
nr. 3 · april
· 2015
TEMA:
Store og små
institutioner
Dion
Sommer
om PISAPanik!
side 5
daginstitutionernes lands-organisation
DLO
Dagins
Lands-
LEDEREN
AF JOHN HEBO NIELSEN,
FORMAND FOR DLO
Store eller små daginstitutioner?
Udviklingen er de senere år gået mod stadig større og større daginstitutioner. Udviklingen kommer til udtryk ved sammenlægninger af eksisterende daginstitutioner, bygning af nye kæmpe institutioner samt mere indirekte gennem indførelse af områdeledelse.
Lad os se på hvad der har været drivkraften i denne udvikling. Er
det et ønske om at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde,
eller er det et ønske om at tage særlige hensyn til de mindste
børn, eller….? Nej, det har udelukkende haft til formål at gennemføre driftsmæssige effektiviseringer eller besparelser på daginstitutionsområdet. Har vi så efterfølgende fået eftervist, at det
har resulteret i besparelser? Nej, det har vi stadig til gode. De få
tal som er kommet frem tyder ikke på det. Var de teoretiske besparelser man gik efter så blot blevet omsat til bedre normeringer
havde vi dog haft noget positivt ud af det, for en række undersøgelser har haft meget svært ved at finde positive elementer i udviklingen mod større institutioner, især hvad angår kvaliteten.
Den seneste undersøgelse ”Pædagogisk kvalitet i store og små
daginstitutioner” udført af Grethe Kragh-Müller og Charlotte
Ringsmose, Aarhus Universitet, er meget klar i sine konklusioner.
Der er kvalitetsmæssigt intet at hente ved store institutioner, hverken den pædagogiske kvalitet, den pædagogiske ledelse, pædagogernes faglighed eller børnenes dagligliv har nyt godt af de
store institutioner. Hovedkonklusionen i rapporten er, at institutioner over 100 børn kan ikke anbefales.
Undersøgelsen er naturligvis blevet kommenteret fra alle sider.
Udsagn som uvederhæftig, tegner ikke et retvisende billede, intet
entydigt forhold mellem størrelse og kvalitet og kvalitet er mere
end normeringer og institutionsstørrelser, vælter frem. Naturligvis
er der andet end størrelsen som bestemmer kvaliteten, men det
rokker ikke ved undersøgelsens hovedkonklusion; Store institutioner bidrager ikke positivt til en høj kvalitet.
Det påpeges flere steder i undersøgelsen at især de mindste
børn har det svært i de store institutioner. De kender ikke alle de
voksne og søger ikke så ofte hjælp hos dem de ikke kender. På legepladsen i den store institution er mulighederne for de mindste
børn for at lege på tværs af alder og køn meget begrænsede. I
det hele taget er det vanskeligere i den store institution at tage de
særlige hensyn, som de mindste børn har brug for.
Forældresamarbejdet er et andet forhold som let får en lavere
prioritet i den store institution. Ledelsen kender ikke alle forældrene og forældrene kender ikke hinanden på tværs af institutionen.
2
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
Og et vigtigt element som ikke har været oppe i den seneste debat, er nærhed. Uden for de større byer betyder de store institutioner at mange forældre pludseligt får langt til institutionen og
børnene langt til deres legekammerater, måske en af årsagerne til
de mange private institutioner som skyder frem.
Fra DLO´s side hilser vi undersøgelsen velkommen og håber
den kan være med til at bremse udviklingen mod større og større
institutioner. Kvalitet bør prioriteres højere i kommunerne end teoretiske besparelser.
INDHOLD
DLO
Årsplan for DLO’ kurser, foredrag,
konferencer mv. for 2015
(med forbehold for ændringer)
Konference om Store og små daginstitutioner
21/5-15, kl. 9-16 i Bryggens Kulturhus, København
5Pisa-Panik
Der er gået Pisa-panik i politikerne, mener
forsker og professor Dion Sommer, som
Børns Hverdag har interviewet.
Konference for/om Private daginstitutioner
9/6-15, kl. 9-16 i Odense
Kursus om Sygefravær
(fraværspolitik, samtaler, opsigelse mm.) v/konsulent i DLO;
Mette Fabricius
2/9-15, kl. 19-21 i Odense
29/9-15, kl. 19-21 i Fredericia
Kursus om Lederudviklingssamtaler (LUS 1) v/
konsulent i DLO; Mette Fabricius
3/6-15, kl. 17-21 i Valby
16/9-15, kl. 17-21 i Viborg
18/11-15,kl. 17-21 i Odense
Kurset ”Børnene fortjener det bedste” v/
Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge
4/6-15, kl. 9-15 i Århus
Basis bestyrelseskursus for private daginstitutioner
27/4-15, kl. 19-21.30 på Mors/Salling , v/konsulent i DLO;
Mette Fabricius
20/5-15, kl. 19-21.30 i Valby, v/Freelancekonsulent i DLO;
Thinne Nielsen & Konsulent i DLO Mette Fabricius
18/6-15, kl. 19-21.30 i Kerteminde, v/Freelancekonsulent i
DLO; Thinne Nielsen
Foredrag: ”Krop & bevægelse”, v/motorikkonsulent;
Nanett Borre
8Psykolog-Brevkassen
Så er vi i gang med den nye brevkasse. Læs det første spørgsmål og svaret fra Psykologerne.
10 Selvejende fusionerer også
Læs om Sundby Algårds fusion, og lederen Dennis Mathiasens
erfaringer generelt på området.
12Konsulentnyt
Denne gang om DLOs nye tilbud om Ledersparring og coaching af ledere og medarbejder, og om differentieret forældrebetaling i samme private daginstitution.
14Mega-institution
Vi har været på besøg i Mega-institutionen Grøndalen i Vanløse i København. Se vores reportage, og læs interview med
Klyngelederen, den daglige pædagogiske leder
og en forældre.
19 Mindre børnehave – mere nærvær
Frilandsbørnehaven Enghøj besluttede at nedsætte antallet af
børn fra 54 til 45 børn - for at få mere nærvær i dagligdagen.
7/10-15, kl. 19-21 i Valby
28/10-15, kl. 19-21 i Ålborg
11/11-15, kl. 19-21 i Odense
Basis bestyrelseskursus for selvejende
daginstitutioner
8/10-15, kl. 19-21.30 i Odense, v/ Freelancekonsulent i
DLO; Thinne Nielsen
22/10-15, kl 19-21.30 i Valby, v/ Freelancekonsulent i DLO;
Thinne Nielsen & Konsulent; Mette Fabricius
25/11-15, kl. 19-21.30 i Ålborg, v/konsulent i DLO; Mette
Fabricius
Foredrag: ”Hvad med drengene?” v/
Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge
5/11-15, kl. 19.30-21.30 i Odense
12/11-15, kl. 19.30-21.30 i Valby
19/11-15, kl. 19.30-21.30 i Århus
Se mere på www.dlo.dk/ arrangementsoversigt
20 Ro og fordybelse
Ro og fordybelse er en af tidens trends, og udviklingen breder
sig over alt, siger familievejleder Lola Jensen. Læs vores feature-historier om emnet.
22Pædagog-portræt
Pædagog og institutionsleder Mette Blicher er et fyrtårn i det
pædagogiske miljø i København og blandt de selvejende. Vi
nåede lige at portrættere hende, før hun takkede af efter 39
år i Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave.
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
3
Vi skulle slagtes
Garnisons Sogns Børnehave valgte at stå af ræset – med Klynger og
fusioner. De er stadig sig selv – nu bare som privatinstitution
TEKST: MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN. FOTO: UDLÅNT AF INSTITUTIONEN
I 2010 henvendte Københavns Kommune
sig til samtlige selvejende institutioner i
København med 5 muligheder: 1) Vi lukker Jer 2) I kan blive private 3) I skal fusionere og indgå i netværk 4) Overgå til
kommunal eller 5) Forbliv som I er og se
hvad der sker. Målet var, at institutionerne
skulle være større i kommunen.
“Jeg meldte klart ud, at jeg ikke havde
lyst til at være leder af en stor børnehave
og den samme holdning havde min bestyrelse i menighedsrådet,” siger Henrik
Kjeldstrøm fra Garnison Sogns Børnehave
midt i København.
“Meldingen til os var, at vi skulle være
100 point (børn) og derfor skulle vi læg-
ges sammen med 2 andre institutioner,
hvor jeg slet ikke kunne forene mig med
tanken om at så forskellige mennesker,
som pædagoger er, skulle til at arbejde
sammen,” siger Henrik, der sammenligner
en sådan fusion med bankernes i sin tid.
“Og pædagoger er endnu mere forskellige en bankfolk,” siger Henrik og slutter:
“Jeg er altså blevet pædagog for at have
den tætte kontakt til både børn, ansatte,
forældre og pårørende og det har man
altså ikke på en stor institution.
Børnehaven overgik fra selvejende til
privat og har i dag 37 børnehave- og 7
vuggestuebørn.
En sjov og aktiv hverdag
Det bliver aldrig kedeligt!
Med Kids Cube er der rig
mulighed for variation i
motorikrummet.
Med det unikke klik-system er
det nemt og hurtigt at bygge
nye bevægelseslandskaber og
tilpasse rummet til forskellige
aldersgrupper og deres færdigheder.
MOTORIK-RUM
Vi giver gerne gode
idéer til indretning af
jeres motorikrum.
Kids Cube er specielt tilpasset
børnehaver, for at styrke børnenes motoriske udvikling.
Prøv også den nye rullemåtte
fra PE-Redskaber, som kun er
3 m lang. Med velcro på
siderne kan den sammensættes med flere rullemåtter, og
gøres længere eller bredere.
I er altid velkommen til at
kontakte os
Tlf.: 73 84 51 00
www.trampolin.dk
Rullemåtte kun 3 m lang
4
BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015
Multifunktionel væg
Bevægelse og kreativ leg
Mød os på
EN LANG
Enhistorie
lang
historie
fortalt
helt
fortalt helt
KORT
kort
Få meget mere
Få meget mere
tid til børnene.
tid til børnene
Spil fri af kommunens
snærende
tøjler og
Spil fri af kommunens
bureaukrati.
snærende
tøjler og
Bliv bureaukrati.
fri for alle de
administrative og
Bliv fri for alle
de
økonomiske
opgaver.
administrative og
Lad
os klare det
økonomiske opgaver.
for jer.
I kommer
Lad
os klare dettil
forat
jer.
samarbejde med en
med
I organisation
kommer til at samarbejde
med
en organisation
næsten
75 års
med 75 års
erfaring,
ogerfaring,
med stor
og
med
stor
viden
viden om driftomaf
drift af selvejende
selvejende
og private
og private institutioner
institutioner
for børn
for børn og unge.
og unge.
Vil
Vil du
du vide
vide mere?
mere?
Ring: 7376 8690
Ring:
7376 8690
og få mere at vide
ogomfåfordelene
mere ved
at vide
at
om fordelene
ved at
samarbejde med
samarbejde med
Foreningen
Foreningen De
DeDanske
Danske
Børneinstitutioner
Børneinstitutioner
Forstallé 13
Farversmøllevej
6200 Aabenraa28
6200
Aabenraa
Tlf.: 7376
8690
[email protected]
Tlf.: 7376 8690
www.fd-db.dk
[email protected]
www.fd-db.dk
Dion Sommer:
Der er gået PISA
PANIK i politikerne!
AF: SANNI MARIA PEDERSEN KORSGAARD
Når man spørger
Dion Sommer er der
ingen tvivl; Vi går i
den pivforkerte retning lige nu, det er
de forkerte der sætter
dagsordenen på baggrund af forfejlede og fuldstædigt ufaglige argumenter. Som altid
når Dion Sommer udtaler sig bliver der
ikke lagt fingre imellem. Dion Sommer har
for længst opgivet politikerne, der desværre er blevet hjernevaskede af OECDs
økonomisk styrede dagsordener, derfor vil
han hellere gå til medierne og i offentligheden for at få sit budskab ud. Han vil hellere tale med forældre, fagfolk, organisationer og foreninger end at tale til
politikernes døve ører, siger han. I dette
interview går vi lidt mere i dybden med
Dion Sommers argumenter og de alternativer han mener vi bør sætte istedet for
“early academics’ som den anden lejr af
forskere plæderer for.
Det er en dybt bekymrende retning
vi er på vej i
Når man læser Jeres bog er der en meget
tung evidens for, at det netop ikke er
‘early academics’, som fx tidlig læseog regnetræning der er løsningen
på fremtidens globaliserede samfund. Hvordan kan det være at
den amerikanske forskning, som
du refererer til, ikke er så toneangivende som feks. PISA undersøgelserne? Når nu forskningen viser at vi faktisk er på vej i den gale retning, at det er
noget andet der skal til? Hertil svarer Dion
Sommer helt kort. “Det er simpelthen fordi det ikke er det politikerne ønsker at
høre!”
Hvor oplever du at tendensen i Danmark er på vej hen, og er der grund til
stor bekymring? “Jeg oplever et uddannelsessystem i en lang række europæiske
lande, herunder Danmark, der er stærkt
styret af OECDs dagsorden. Det der er så
hårrejsende er, at OECDs undersøgelser jo
er udarbejdet af økonomer og slet ikke
psykologer eller pædagoger. Derfor er det
en økonomisk styret neoliberal diskurs,
der udelukkende handler om, at vi skal
kunne måle os med de andre lande og
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
klare os godt i globaliseringen. Mange ved det
ikke, men der går en
direkte pipeline fra
OECD til finansministeriet, ud til KL, kommunerne i landet og de
lokale politikere, til de
beslutninger der bliver truffet omkring pædagogik i dag.
Det betyder, at det er økonomer og folkevalgte politikere og slet ikke pædagoger
og psykologer, der træffer de vigtige beslutninger omkring pædagogikken og
praksis i vores daginstitutioner og skoler.
Det betyder at der bliver mindre plads til
selvstændige pædagogiske tanker og
handlinger, mindre plads til at regulere
pædagogik, aktiviteter og indsatser efter
det enkelte barn eller de egentlige lokale
behov og simpelthen for lidt viden om det
man sidder og træffer beslutter om. I stedet laver man nogle nationale tests,
sprogscreenings, manualer og læringsinstruktioner, der skal “sikre” at børn og
unge opnår de rette kompetencer”. Og ja
det er ifølge Dion Sommer dybt bekymrende, for problemet er at denne fokusering på tidlig academics, kontrol og testning har den fuldstændig modsatte effekt
og faktisk kan være direkte skadelig.
Jo tidligere læring jo før skoletræt!
Men hvad er det for kompetencer børn
og unge ikke får, hvis vi laver et uddannelsessystem der fortsætter i denne her retning? Og hvilke konsekvenser har det for
vores samfund?
“En af verdens førende forskere indenfor
det her område
har påvist, at hvis
man ikke udvikler
børns samarbejdsevne
og socialitet, så får det
dårlige konsekvenser for fremtidens samfund”, siger Dion Sommer. “Ikke mindst
fordi børns læring har meget dårlige kår i
et miljø, hvor de kun oplever instruerende
voksne og en “teaching to the test” - tilgang. I USA har det på sigt vist sig, at i sådanne miljøer får man 7 gange så mange
børn med adfærdsvanskeligheder 6 år ef-
6
BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015
ter, de har været udsat for
tidlig academics. Ydermere bliver de skoletrætte,
tests- og præstationsangste og urolige. Men det
er også børn og unge
som mangler selvværd,
blandt andet fordi trivslen
og det sociale i klassen har
manglet og fordi de ikke er blevet
mødt som hele mennesker”.
“Det her med at putte formel læring
på så tidligt som muligt læner sig op ad
en byggeklodsmodel, hvor man har en
forestilling om, at jo tidligere man lærer,
jo bedre lærer man. Men det er helt forfejlet”, forklarer Dion Sommer. “Det er
bare ikke sådan børn lærer!
Børn lærer i trygge og omsorgsfulde miljøer, hvor der er plads til at
lege og eksperimentere. Hvor der
selvfølgelig er voksne, der hjælper og guider men som også er i
stand til at følge børnenes spor
og egen læring. Når vi skaber sådanne miljøer omkring vores børn,
så får vi udviklet fantasidelen, de sociale og kreative kompetencer og ikke
mindst underbygget børnenes egen drivkraft og lyst til læring.”
Og netop at bevare lærelysten gennem
hele livet er vel en forudsætning i et samfund, hvor der stilles krav om livslang læring, konstant udvikling og hvor der hele
tiden er brug for omstillingsevne i forhold
til det nye.
Vi har brug for at vende skuden
“Derfor har vi brug for et alternativ til den
retning, der drøner derudaf i øjeblikket”,
mener Dion Sommer. “Vi har brug for at
vende skuden og begynde at se på det
hele menneske igen. For cirka to år siden
fik jeg denne her ide om at jeg sammen
med nogle af mine kollegaer ville skrive en
bog, som kunne komme med
et bud på en alternativ
pædagogik, hvor
det ikke er test,
kontrol og målstyring der er
omdrejningspunktet. Der er
selvfølgelig
ikke én løsning,
men i bogen kommer vi med et bredt bud
på alternative pædagogiske praksisser, der
medtænker det hele barn. Der er forskellige bud både indenfor skole- og daginstitutionsområdet, ideer om skole- og hjemsamarbejde, om hvordan man får leg og
kreativitet til at fylde mere og hvordan vi
skal tænke dannelse og kompetence ind i
læringsituationerne”.
En legende og nysgerrig tilgang
fremfor kontrol og styring er idealet
Men hvad er dit ideal i forhold til et ideelt
uddannelsesforløb - hvordan skulle det se
ud? “Det er et alt for komplekst spørgsmål. Der er så mange ting der spiller ind,
når det handler om læring. Men det
handler blandt andet om at finde den rette balance mellem den frie leg og den
vejledte leg og læring.
Den legende læring,
det legende approach
og en legende nysgerrig tilgang til læring og
til livet, hvis man kan bibeholde den op igennem
uddannelsessystemet frem for
den kontrollerende og styrende tilgang, så
ville det ihvertfald være et ideal for mig”.
Afslutningsvis vil jeg spørge dig, hvilke
betingelser du synes det gode børneliv har
i danske daginstitutioner i dag? “Betingelserne er blevet stærkt forringet de senere år på grund af nedskæringer. Det har medført flere børn til færre
pædagoger. Vi ved fra forskning, at gode
normeringer er den allervigtigste indikator
på kvalitet. Selv om Folketinget har bevilget 500 millioner til forbedringer, er vi stadigvæk langt fra normeringerne for 10 år
siden. I det kommende politiske udspil fra
den ansvarlige minister for daginstitutionerne, Manu Sareen, kommer det meget
til at handle om kvalitet, men ikke om
bedre normeringer. D.v.s. “varm luft”,
som ikke forbedrer noget som helst”, mener Dion Sommer.
I interviewet har vi talt med Dion
Sommer ud fra hans og Jacob
Klitmøllers nye antologi: Læring,
dannelse og udvikling - kvalificering af fremtiden i daginstitution
og skole, som vi anmeldte i
Børns Hverdag nr. 2-2015.
BENDT WIKKE MARKETING A/S
Opvaskeløsninger som
opfylder krav til god
hygiejne og giver mere
tid med børnene
Mieles professionelle friskvandsopvaskemaskiner
giver dig den hjælp i køkkenet, der sikrer, at hygiejnen
altid er i orden omkring opvasken, og derfor er Fødevarestyrelsens- og Levnedsmiddelkontrollens krav til
minimumstemperatur på 80° C opfyldt.
Skyller af, vasker op og tørrer i ét programforløb – tid
til andre opgaver imens
To vandtilslutninger – sikrer hurtig programafvikling
Indbygget blødtvandsfilter – sparer plads i køkkenet
Fritstående opvaskemaskiner – kan underbygges
Elektronisk dørlås – børnesikring
Opvaskemaskine G 7859 til flere opvaske pr. dag
Korteste program – 17 minutter
Kapacitet – 8 programforløb pr. dag
Kan indrettes individuelt med forskellige kurve
Ekstra robust i konstruktion, hængsler og kurve
Opvaskemaskine G 8050 til få opvaske pr. dag
Korteste program – 48 minutter
Kapacitet – 2-3 programforløb pr. dag
Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde
den optimale opvaskeløsning for jer.
Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk
Psykolog-Brevkassen
Susanne Boëtius
Helle Scheele
Spørg psykologerne til råds:
Pige har det svært med krav
Vi har en pige på stuen, som har det
svært, når der stilles krav til hende. Hun
er 4 år og leger helst med de yngste
børn i institutionen. Når der stilles krav
til hende om at rydde op, dække bord,
tage tøj af og på, deltage i aktiviteter og
lignende, protesterer hun, og det ender
ofte med gråd. Det samme gør sig gældende hjemme, hvor de har svært ved at
få hende til noget. Hun vil ikke i seng
om aftenen, så ofte bliver klokken mange
før hun sover. Hun vil ikke op om morgenen, og kommer ofte grædende i
børnehave. Hun vil selv bestemme og
hun ender ofte i situationer, som gør
hende meget ulykkelig.
Der kan være flere årsager til at børn kan
have svært ved at der stilles krav til dem.
I skriver at hun kommer sent i seng og
ikke vil op om morgenen. Det kunne tyde
på at hun ikke får søvn nok. Det er helt
i orden at børn får lov til at få indflydelse
på sin dagligdag, men sengetider er en
ting som børn ikke selv skal bestemme,
det går ud over deres trivsel. Børn der får
for lidt søvn, kan få svært ved at overskue
og overkomme alt det de skal i løbet af
en dag, derfor kan ethvert krav blive en
”afbrydelse/ forstyrrelse” som kræver ny
orientering, og det kræver ressourcer som
barnet ikke har, fordi det er i søvnunderskud.
I skriver at pigen søger yngre legekammerater, nogle gange kan et barn vælge
at lege med yngre børn, fordi de kan få
lov til at bestemme legen, og dermed ved
hvilke krav de selv skal leve op til. Det kan
være en god ”træning” for nogle børn,
at øve sig i at bestemme og det kan være
en fase de skal igennem, som kan ruste
dem til at lege med jævnaldrende børn. I
leg med jævnaldrende er det ofte andre
krav de stilles overfor, de udfordres på
en anden måde. Det kræver overskud og
”fuldt” opladte batterier.
Under tiden kan et barn reagere helt
anderledes, når det gennem en periode
har fået de anbefalede 10-12 timers søvn.
Det er relativt nemt at teste, og resultatet
kan ofte ses efter ganske kort tid, barnet
får mere energi.
Susanne Boëtius
8
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen bringes anonymt og kan blive forkortet af redaktionen. I tilfælde af at flere spørgsmål
drejer sig om samme emne, vil de blive
besvaret under et.
Skriv til redaktionen på email:
[email protected]
Spørgsmål til ”Psykolog-Brevkassen”
kanindsendes løbende til [email protected]
Læs mere om Helle Scheele og
Susanne Boëtius her:
www.institutionspsykologerne.dk
Gratis
solpakke ti
børnehave l
r inkl.
solcreme
BESTIL N
U!
Deadline d
. 17. maj
Bestil solpakken på www.SolSikker.com, og syng og dans med!
Solpakken består af:
•
•
•
•
•
•
•
1 stk. Derma Kids Sollotion SPF 30
1 stk. Derma Kids Solspray SPF 30
Rabatkode til Derma Webshop
2 stk. temaplakater
1 stk. informations- og legehæfte
25 stk. forældrefoldere
1 stk. solsikkefrøpose
Konkurrence:
Vind besøg af Rasmus Klump.
Se mere på www.SolSikker.com.
Deadline for bestilling er d. 17. maj.
Alle børnehaver kan tilmelde sig.
9
Selvejende
institutioner fusionerer også
Fusioner er mest kendt i den offentlige sektor, men forekommer også blandt de
selvejende daginstitutioner
TEKST: MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ). FOTO: UDLÅNT AF SUNDBY ALGÅRD
Dennis Mathiasen er i dag leder af den
selvejende institution Børnehuset Sundby
Algård, der fusionerede med tre institutioner 1. juni 2008. Børns Hverdag har spurgt
Dennis om hans erfaringer med fusioner,
som andre kan have glæde af.
Med i den faglige rygsæk har Dennis
erfaringer med fusioner som SFO-leder i
Lejre Kommune: først med en fusion af
SFO og klub, der skulle samles under Dennis som SFO-leder. Og et par år efter: to
skoler - begge med SFO afdelinger - der
blev fusioneret.
“En af de store udfordringer ved en fusion er de mange vilkår, der er undergivet
eksterne beslutninger. Under alle omstæn-
10
BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015
digheder er der mange følelser der skal
håndteres, der allesammen handler om at
miste noget af sig selv og sin dagligdag,”
siger Dennis.
Hvis man tror, at man kan finde en recept på en god fusion - f.eks. ved at læse
den store mængde af litteratur der er - bliver man skuffet. For en god fusion handler i bund og grund om tre ting: 1) En ledelsesmæssig afklaring. 2) At lytte og
snakke, og 3) Et fælles fundament. Og
fælles for de tre punkter er dialogen, hvor
medarbejderne kommer til at lære hinanden på en helt ny måde - med et fælles
sprog.
“Og det kan man altså ikke lave en
masterplan for,” siger Dennis, der slår
fast: “Dialogen i processen er så fantastisk
vigtig. For med en god dialog er der utrolige muligheder for en synergieffekt - hvor
1+1 bliver 3.”
Den ledelsesmæssige afklaring
Her er det vigtigt at være sit sprog og
ordvalg bevidst: Tal ikke om sammenlægning, men om fusion. Tænk forskellige
kokke med deres forskellige kulturbaggrunde, der laver fusionsmad - der er en
kreativ proces, hvor der opstår nye retter
og smagsnuancer. Oversat til pædagogisk
terminologi handler det om at få øje på
det bedste i institutionernes virkeligheder
og samskabe en helt ny pædagogisk virkelighed. En virkelighed, hvor alle medarbejdere føler sig værdsat og vigtige.
Derfor er forventningssamtaler også
utroligt vigtige. Samtalerne skal både
handle om, hvordan den enkelte ser sig
selv i den nye organisation, herunder hvad
man ønsker at bidrage med. Også hvilke
forventninger, der er til lederen. Disse
samtaler giver lederen et billede af styrker
og muligheder i personalegruppen.
Fælles fundament
Jobbytte sammen med en god feedback er godt; også personaledage, hvor
der arbejdes ud fra forskellige processtyrede modeller.
Jeg har selv god erfaring med at arbejde ud fra Appreciative Inqiury 5 trinsmodellen og “Positioneringslinjen”, der er en
lille øvelse, hvor medarbejderne skal placere sig på et reb, der ligger på jorden.
Den ene ende af rebet er defineret positivt
ved en fusion, og den anden ende positivt
defineret ved selvstændighed, Herefter
skal medarbejderne parvis interviewe hinanden nysgerrigt om drømme og håb.
Lytte og snakke
Selv om man med gode personaledage
når langt - så lav sociale arrangementer
med mad, en fælles oplevelse (f.eks. en
teatertur). Kendskab til hinanden giver
nemlig venskab.
Hold møder - og hold møder om jeres
møder. Få talt om hvad et godt møde er.
En sådan evaluering sikrer en god mødekultur.
Konflikter kan ikke undgås og konflikter er også nødvendige, men hvordan forholder man sig til dem? Jeg selv er meget
inspireret af de systemiske tanker og i særdeleshed den engelske familie terapeut
Peter Lang, der siger, at der bag enhver
frustration ligger en uforløst drøm. Så vi
skal lære at tale om - og gå på opdagelse i
- hinandens drømme.
Dennis vil meget gerne anbefale, at
man bruger en ekstern konsulent til arbejdet med fusionen, fordi en konsulent er i
stand til at se det hele udefra. “Dialogen
er som sagt så utrolig vigtig, og som leder
kan man hurtigt komme til at sige tingene
på en måde, der kan blive misforstået. Her
vil en ekstern konsulent kunne facilitere
processen langt bedre ved bl.a. at stille de
svære spørgsmål til såvel ledelse som
medarbejdere,” slutter Dennis Mathiasen.
Børnehuset Sundby Algård har 112
børn og der er 25 ansatte.
Børnebogsanmeldelse
Andersen
i nye klæder
I Gyldendals Klodshans bliver H.C Andersens
gamle eventyr genfortalt af H.C Andersen eksperten Jens Andersen. I den nudanske version
får man den fulde tekst, der er ikke som sådan
skåret i handlingen. At genfortælle en så stor
forfatter som H.C Andersen er selvfølgelig en
svær balance. Rent sprogligt er det en fin tekst,
læsevenlig og mundret, så også de helt små fra
3 årsalderen kan følge med, men det betyder
desværre også at en del af det skæve og finurlige ved det H.C Andersenske udtryk er forsvundet lidt.
Det der måske er forsvundet i ordlyden er til
gengæld at finde i illustrationerne. Solveig
Agerbaks farverige og kontrastfyldte tegninger
giver massere af liv, glæde og humor til både
Klodshans med det røde hår og kække smil,
den fregnede prinsesse med ben i næsen og
de pæne brødre, høje i hatten med selvtilfredse smil. Heldigvis er motiverne også helt tro
mod verden på H.C Andersens tid. Der er bindingsværksbondegårde, slotte, riddersale, heste, seler, hvide kraver, blå himmel og gule
kornmarker.
Der er virkelig smæk på og mange fine detaljer og finurligheder at lægge mærke til. Særlig fornøjelig er midtersiden uden tekst, hvor
Klodshans og gedebukken får lov at boltre sig
vildt og voldsomt i ordløse kornmarker, æbletræer og det grønne græs. Klodshans er den
første i serien af H.C Andersens eventyr genfortalt af Jens Andersen. Til efterudr på redaktioee til at opleve å ærten og den e H:C Andersen eventyr og vi glæder os her på redaktioene
allerede til at opleve året udkommer Prinsessen
på ærten og den glæder vi os allerede til her
på redaktionen at nyde og gå på opdagelse i.
Anmeldt af Sanni Maria Korsgaard
Titel: Klodshans
Forfatter: Jens Andersen
Illustrator: Agerbæk
Forlag: Gyldendal
Omfang: 32 sider
Pris: 150,Aldersgruppe: 3 - 7 år
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
KONSULENTNYT
Endnu en Syddansk ildsjæl takker af
Karsten Barfoed har i en menneskealder arbejdet som frivillig i DLO - for de selvejende
og private daginstitutioners interesser.
Som formand for den selvejende daginstitution ”Ågård Børnehave” blev Karsten i 1980-erne valgt ind i kredsbestyrelsen i
DLO, kreds Vejle amt, hvor han blev formand. Da amterne blev
nedlagt og amtskredsene blev lagt sammen til regionskredse,
blev han formand for DLO, Region Syd-Danmark.
ede som bestyrelses-
stopp
da Karsten Barfoed
Fotoet er fra 2006 e
Børnehav
formand i Aagaard
Karsten har altid haft stor interesse og forstand på økonomi,
hvilket han også har haft brug for i sit tidligere job som assurandør. I en periode sad han som medlem af DLO’s økonomiudvalg.
Her, som i DLOs ”Kredsudvalg” har han altid været mand for at
stille de skarpe spørgsmål omkring økonomien.
Som den sande ildsjæl Karsten er, har han naturligvis involveret sig som frivillig i et utal af forskellige foreninger, råd og organisationer – lokalt som på landsplan, bl.a. i Ældrerådet, Sct. Georgs Gilderne, Danmarks-Samfundet og den lokale
pensionistforening.
Karsten er meget pligtopfyldende og vedholdende. Har han
fokus på en sag, forfølger han den også på trods af modstand.
Ja – man kan næsten sige, at han bider sig fast som en terrier.
I DLO vil Karsten blive husket for sin fokusering og vedholdenhed, sin velvillige indstilling til at påtage sig opgaver og løse
dem på fornemste vis.
Vi vil på møderne komme til at savne hans altid gode humør,
hans ærlighed og varme og hans utrættelige gå på mod.
Anette Laigaard, Esbjerg,
bestyrelsesmedlem i DLO
Svar fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold
I sommeren 2014 fik vi et spørgsmål fra en ejer af en privat
vuggestue, der gik på, hvorvidt det var lovligt at fastsætte en
lavere pris for nogle forældre frem for andre. Private daginstitutioner fastsætter jo selv deres forældrebetaling, men vi følte
os ikke helt overbeviste om at det også indebar en mulighed
for at kræve forskellig takst for samme ydelse, indenfor samme institution.
Derfor skrev vi til ministeriet, som sendte os en udtalelse i
starten af december måned 2014.
Udtalelsen slår fast, at det er tilladt for privatinstitutioner at
differentiere forældrebetalingen for den samme ydelse, når
det blot sker på et sagligt og generelt grundlag. Det tolker vi i
DLO, som at det fx ikke vil være i orden at give ’rabat’ til venner og/eller familie, ligesom at det heller ikke vil være i orden
12
BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015
at sætte en højere takst for børn af forældre man af en eller
anden grund ikke ønsker i sin institution.
I den konkrete situation, ønskede den private institution
blot, at forældre fra en nabo kommune, kunne få plads i deres
institution, til den pris de ville skulle betale i deres bo-kommune. (i dette tilfælde en lavere takst) hvilket vi i DLO tolker som
lovligt, i henhold til ministeriets svar ” fx i situationer, hvor privatinstitutioner vælger at opkræve en højere takst for børn der
bor i andre kommuner en beliggenhedskommunen, med henblik på at udligne forskelle i kommunernes driftstilskud.”
Ministeriet tilføjer dog at:
”Det vil i dette tilfælde være afgørende, at beslutningen
om at differentiere forældrebetalingen offentliggøres.”
[email protected]
Her skriver DLOs konsulenter om
deres arbejde. Vi modtager meget
gerne konkrete spørgsmål eller
forslag til emner i disse spalter.
Skriv til [email protected]
Ledersparring og coaching
Nu kan du som leder i en medlemsinstitution få gratis ledersparring/coaching pr. tlf. - i DLO.
Vi tilbyder også coaching af medarbejdere.
AF METTE FABRICIUS
Som leder kan det af og til være tungt at gå alene med
tanker om et måske kommende underskud på budgettet,
en kommende fyringsrunde eller andre alvorlige arbejdsopgaver, der ikke ligefrem giver energi, men måske
tværtimod tapper dig for kræfter. Du kan altid ringe til
DLO.
Nogle gange har du måske bare brug for at læsse af,
andre gange har du måske brug for at blive bekræftet i,
at det du har gjort ikke er i strid med loven og andre
gange har du måske brug for at blive stimuleret og inspireret i forhold til arbejdet i bestyrelsen og/eller personalegruppen.
Ledersparringen foregår enten på et aftalt tidspunkt
hvor vores konsulent har lukket for andre henvendelser,
eller når du akut har brug for hjælp og kommer igennem
på telefonen. Ofte varer ledersparringen i 45-60 minutter,
men efterhånden som den enkelte leder er blevet
coachet nogle gange, kan sparringen/coachingen foregå
over kortere tid.
Vi kommer også gerne ud til dig, men det koster et
udrykningsgebyr på 1000,- for 2 timer.
Diskretion og fortrolighed er en selvfølge, men i tilfælde af en alvorlig interessekonflikt mellem leder og bestyrelse, må vi i DLO henvise lederen til at søge hjælp i sin
faglige organisation, da vi i det tilfælde først og fremmest skal være loyale overfor bestyrelsen som arbejdsgiverpart.
DLO’s konsulent Mette Fabricius har selv været daginstitutionsleder i mange år og tog i 2005 diplom i ledelse
med et modul i coaching.
For ledersparring og/eller coaching kontakt Mette Fabricius på tlf. 61205408 eller skriv på [email protected]
DLO afholder desuden løbende lederudviklingskurser
over hele landet, hvor ledere og bestyrelsesformand sam-
men kommer på kursus og udvikler et eget koncept, som
kan give kontinuitet i LUS samtalen uanset at formanden
mange steder skiftes ud løbende.
Se mere om LUS kurserne på hjemmesiden under arrangementsoversigt.
Coaching af medarbejdere som
konfliktløsningsredskab.
I DLO kan vi nu tilbyde at komme ud til jer i 2 timer for at
coache en eller flere medarbejdere, samlet eller hver for
sig.
Det kan være relevant i forhold til samarbejdsproblemer, hvor lederen ikke ser det hensigtsmæssigt selv at gå
ind som konfliktløser, eller blot har brug for en coach
udefra, der umiddelbart vil have nemmere ved at holde
sig neutral overfor parterne.
Ofte er det et spørgsmål om at sætte en ramme for, at
de involverede parter begynder at lytte til hinanden, og
bliver i stand til at håndtere en relation hvor kommunikationen ofte går i hårdknude.
Når der er ’støj på linjen’ mellem de voksne, tager det
fokus fra den pædagogiske opgave, og påvirker hele arbejdsmiljøet negativt, i værste fald også børnemiljøet.
Det er en afgørende forudsætning at medarbejderne
har indvilget i coachingen.
Diskretion og fortrolighed er en selvfølge, men er der
en alvorlig interessekonflikt mellem ledelsen og medarbejderne vil vi i DLO være nødt til at inddrage bestyrelsen, som den formelle arbejdsgiverpart der har bedt os
om at coache medarbejderne.
DLO’s konsulent Mette Fabricius, er uddannet pædagog fra 1986 og har diplom i ledelse med et modul i coaching, og har som daginstitutionsleder og som konsulent
i eget firma, stor erfaring med coaching.
Pris; 1000,- ex. Moms for ca. 2 timer.
For coaching af medarbejdere, kontakt Mette Fabricius
på tlf. 61205408 eller skriv til [email protected]
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
13
Stort eller småtdet handler alt sammen
om organisering
Henrik
Steen
Knudsen
Fornylig udkom to rapporter, der endnu engang satte fokus på forskellen mellem store og små daginstitutioner her i landet. Både den pædagogiske kvalitet og det ledelsesmæssige nærvær, blev dermed sat
under lup, og vi vil i DLO gerne bidrage til debatten, dels ved artikler her i bladet, men også ved vores
kommende konference d. 21. maj i København.
AF METTE FABRICIUS, KONSULENT I DLO
DLO hylder vi mangfoldigheden, og synes ikke det drejer sig om at
afgøre hvad der er bedst, stort eller småt. I en tid hvor man generelt
i samfundet leder efter steder at spare, ressourcetænker og effektivisere, kan det ikke komme bag på nogen, at der også bliver tænkt
stordriftsfordele ind i dagtilbudsområdet. Vi mener blot ikke, at det
behøver at være på bekostning af samtlige små institutioner landet
over.
Så hvor den lille institutions udfordring er bæredygtighed og
overlevelse, i en virkelighed hvor man i mange kommuner ’slås’ om
børnene, er der også udfordringer i de store institutioner. Vi er optaget af hvordan disse udfordringer håndteres, og denne artikel er
den første af to, og beskriver en af Københavns kommunes største
institutioner ’Grøndalen’.
14
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
Henrik Steen Knudsen er klyngeleder i Vanløse klyngen VAN 6
og vi mødes til en snak om fordele og ulemper ved meget store institutioner, en torsdag eftermiddag i Grøndalen.
”Jeg tror ikke jeg vil sige så meget om rapporten” starter Henrik
med at sige, og henviser til rapporten fra Århus universitet ’pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner’ – men han har læst
den hele og synes ikke den giver et retvisende billede.
”Jeg blev lidt skuffet, især over den manglende nuancering.” siger Henrik, og vi bliver enige om at vi hellere vil snakke om Grøndalen, end om rapporten.
Udfordringer i meget store institutioner
De udfordringer Henrik ser i kraft af institutionens størrelse er kommunikationen, legepladsen og manglen på nærværende og synlig
ledelse i hverdagen. Det kommer vi alt sammen tilbage til.
I Grøndalen har man skabt ’Det små i det store’ , ved at struktu-
Personale-foto-galle
riet er
stort i en Mega-in
stitution.
rere børnegrupperne i teams,
der hver især rummer kun 3
børnegrupper. Det giver overskuelige trygge rammer, med
genkendelige voksne for børn
og forældre. De tre grupper er
fysisk placeret på hver deres
etage/fløj.
Henrik mener ikke at den
pædagogiske kvalitet udfordres
specielt i Grøndalen, selvom den
er så stor. Han har en lang erfaring som leder, og vurderer at kvaliteten i Grøndalen er helt på højde med kvaliteten i de mindre
og mellemstore institutioner han tidligere har arbejdet i.
En af fordelene ved den meget store institution, er de mange ansatte på ’udenoms’ opgaver. Det er ansatte som deles
mellem klyngens institutioner. Køkken personalet, tæller fx hele
7 personer som dagligt laver mad til ca. 420 børn. De dækker
hinanden ind ved fravær, og det giver en langt bedre stabilitet, end
i en lille institution, hvor det pædagogiske personale ofte må træde
til. Der er, udover gårdmand, IT, rengøring og praktiske medhjælpere , også økonomi til at ansætte projektmedarbejdere til konkrete projekter. Det er en stor, og måske lidt overset fordel, som ikke
omtales i rapporten.
En anden fordel, som Henrik fremhæver er at der er en større
spændvidde og mulighed for læring mellem de ansatte i så stor en
institution. De gamle erfarne pædagoger lærer selv noget af at
lære fra sig, og det er nemt at komme i jobrotation, i sit eget hus.
Vi går en tur i huset, som er indrettet spændende, med stuer
med mange små kroge, og gange med brede vindues karme man
kan sidde og lege i , malet i forskellige farver til hvert ’team’.
På vej rundt, støder vi på to kvindelige medarbejdere, der hygger om de sidste vuggestuebørn. De fortæller mig at det er sejt at
have så mange kolleger man lige kan række ud efter, der er altid
en lige i nærheden som er ekspert på noget.
Forståelsen for hinandens arbejdsopgaver er stor, fortæller Henrik, måske også i kraft af at Grøndalen er en ny institution, hvor
alle har været vuggestuepædagoger til start og er ’vokset’ sig ind i
børnehaven.
”Her er ikke noget ’Dem og Os’ - samarbejdet og den fælles
forståelse er unik.” siger han stolt.
Grundnormeringen er ikke dårligere end i end tilsvarende institution med under 100 børn.
”Så der er jeg altså ikke enig med rapportens, eller også har vi
bare en ret god normering i København!” siger han og tilføjer;
”Det giver i øvrigt ingen mening at snakke om antal børn pr.
voksen, når vi i dag blot får en pose penge til rådighed, så skal man
tale normering, må man både snakke om åbningstiden og hvor
mange personaletimer der er til hver gruppe, samt hvor store børnegrupperne er.”
Alle kan ikke mødes og høre hinanden
Kommunikationen er en udfordring, fordi det er nødvendigt at acceptere at alle ikke kan mødes og høre hinanden. Dvs. at man har
mulighed for at blive hørt,
men det går gennem en repræsentant, der fx. deltager
i et fast mandagsmøde, eller
Trio møde (leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsmand red.) Det vil sige at den
enkelte medarbejder for det
meste har indirekte indflydelse, og det stiller store krav i
forhold til at lade sig høre på
rette tid og sted. Der er meget
der skal læses, hvis man vil følge med i alle beslutninger.
”Især de ældste pædagoger, der har arbejdet i mindre
institutioner det meste af deres
arbejdsliv, kan give udtryk for at
de ikke føler sig tilstrækkeligt hørt. Det er et vilkår, på godt og
ondt, i en branche hvor man typisk er vant til at snakke meget
sammen, alle sammen.” forklarer Henrik.
Legepladsen er en anden af de udfordringer som Henrik anerkender.
”Ja, den ER stor, og man skal kunne acceptere, at man ikke kender navnene på samtlige børn på legepladsen. Det udelukker dog
u
Samtalepraktiker i det
pædagogiske arbejde
Efteruddannelse for pædagogiske praktikere
KURSUS I 17. - 18. sept. 2015
Relationskompetence og samtalens kunst
Klæd dig på til gode samtaler
KURSUS II 8. - 9. okt. 2015
Kollegial supervision som redskab til
læring og udvikling
Bliv klogere på din praksis
KURSUS III 3. - 4. dec. 2015
Samtalepraksis som grundsten i den
pædagogiske kompetence
Stå stærkt i dine opgaver
Lauesen og Lauritsen
Lotte Juul Lauesen
www.inter-mezzo.dk
Tlf. 30270799
Tina Lauritsen
www.tinalauritsen.dk
Tlf. 50504816
Læs mere på
www.inter-mezzo.dk / www.tinalauritsen.dk
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
15
Der er noget at holde styr på,
når mange børnegrupper er
på
legepladsen samtidig.
“Vi er to på hver stue til kl. fire, og det er nødvendigt. Før var vi
kun to til halv fire, men det fik vi lavet om.” Svarer hun på mit
spørgsmål om antal voksne på denne tid.
Der er ikke faste områder på legepladsen for de enkelte teams,
men ideer til at løse udfordringerne på legepladsen modtages gerne, og det er en proces der er i gang. Her kan Henrik godt genkende beskrivelsen af den store institutions udfordringer, fra rapporten
fra Århus universitet.
100 ansatte og 500 forældre
på ingen måde, at man ikke kan hjælpe et barn som man ikke ved
hvad hedder. ”
Vi er på legepladsen mellem halv fire og fire, og den virker ikke
spor kaotisk, men de mange afkrydsningslister vidner om at der er /
har været mange børn.
“Vi skal lige finde en voksen du kan sige farvel til.” Hører jeg
en mor sige til sit barn og barnet råber ’Hej Hej’ til en ung fyr der
vinker tilbage og straks går hen til afkrydsningslisten.
En ung pige fortæller mig at hver stue selv er ansvarlig for at
krydse egne børn af og holde øje med hvor de tilbageblevne børn
er henne.
16
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
Ligesom legepladsen, er den ledelsesmæssige udfordring også stor.
Den pædagogiske leder i Grøndalen, Tanja Hedberg Schytte, skal i
realiteten forholde sig til omkring 100 voksne ansatte alt i alt, og
dertil over 500 forældre.
Det er tanken at hun hver eneste dag deltager i et stuemøde.
De 15 stuer har møde hver tredje uge, så på tre uger har hun været tilstede på alle stuernes møde, og så er det forfra igen. Det giver et indblik i de enkelte gruppers aktuelle udfordringer, og her
kan hun forsøge at sikre den røde tråd i det pædagogiske arbejde
i Grøndalen.
Jeg møder hende på min rundtur i huset og hun fortæller at dagen altid starter med en morgen runde på alle 15 stuer, hvilket tager et sted mellem tre kvarter og halvanden time. Stuemøder, mandagsmøde, ledelsesteam møder, klynge møder, forældresamtaler,
sparring med pædagoger , MUS samtaler, sygesamtaler, fylder hurtigt den pædagogiske leders uge ud. Vi snakker lidt om hvad det vil
sige at være en nærværende leder og Tanja mener der er forskellige
definitioner af hvad en nærværende leder er og skal. Det nogen
forventer, vil andre ikke have. Alle vil gerne ses, men derudover er
det meget forskelligt hvilke forventninger personalet har til hende.
På morgenrunden vil nogle medarbejdere drøfte noget med hende
straks, mens andre laver aftale om at komme forbi hende senere.
To gange om ugen har Tanja fast træffetid på kontoret for personalet.
I Grøndalen har man valgt at have en medarbejder til at lave skema, ordne ansættelses og fratrædelsespapirer og andre driftsopgaver. Det er et fuldtidsjob.
Det fede ved at være så stor, siger Tanja, er, at der er økonomi til
det man gerne vil og man kan hjælpe hinanden i klyngen.
En forældrebetragtning
Også for forældrene i forældrebestyrelsen er det en udfordring at
institutionen er så stor, men i Grøndalen har man tilrettelagt det sådan at, forældrerådene og forældrebestyrelsen holder møde samme dag, - først forældrerådene og derefter forældrebestyrelsen , og
mellem møderne spiser de sammen, og der overleveres informationer, mellem de to organer. Det fungerer rimeligt, synes Henrik.
På vej ud af institutionen får jeg følgeskab af en forældre, Frederik Nygaard som er far til Sofie på 5 år og Freja på 3 år og jeg spørger hvad han synes om at have sit barn i Grøndalen. Frederik har
været med siden institutionens start og har fulgt udviklingen nøje.
Han mener at det er vigtigt at huske på at meget store institutioner mødes med mange af de samme problemstillinger som møder
alle andre institutioner i Danmark, og foruden får de så udfordringer i forbindelse med at have f.eks. over 200 børn.
Den største udfordring er efter hans mening, etableringen af en
velfungerende ledelsesstruktur. Frederik mener ikke at en flad struktur med én leder til 50 medarbejdere holder i længden.
Han ser også legepladsen som en af de helt store udfordringer;
”Man kan ikke lukke 100 børn ud på legepladsen i et stort mylder
og samtidigt forvente at kunne lave meningsfulde pædagogiske
aktiviteter. Som forældre så jeg gerne at man prioriterede udetiden
højere, og ikke blot bruger legepladsen som en ’pas-jer-selv’ løsning. Der skal opdeling til, og indretning skal understøtte de pædagogiske mål, ikke blot være en ’sej’ legeplads.”
En fordel, ved at have sit barn i en så stor institution, siger Frederik, kunne være at det faktisk er muligt at ansætte flere faste vikarer, så man altid kører med en smule overkapacitet, fordi der netop altid vil være fravær når der er så mange ansatte.
”En ting der er sikkert, er at der nu her efter tre år, er meget
mere stabile forhold på personalesiden. Børnene kender alle de
voksne, og indsatsen med at være team-orienterede fungerer.” siger han og tilføjer inden han går:
”Man skal huske på at de økonomiske midler man sparer ved at
operere med store institutioner kun giver mening, hvis de bruges til
ekstraordinære tiltag til institutionen, som muliggør aktiviteter som
ellers ikke ville kunne finde sted!”
Jeg forlader den meget store institution med en fornemmelse af,
at her ville jeg gerne aflevere mit barn. Grøndalen lever op til sit
rygte om at være god til at tilgodese det små i det store.
Måske er det med de store institutioners mareridt en smule overdrevet?
“Det handler altsammen om hvordan du organiserer dig - uanset om institutionen er lille eller stor! “ som Tanja, den pædagogiske leder sagde, i afslutningen af vores samtale.
Børnehus har droppet retssager
mod Frederiksberg Kommune
AF MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ)
I 2012 besluttede Frederiksberg Kommune at opsige driftsoverenskomsten med den selvejende institution Lindevangen Vuggestue og Børnehave.
Baggrunden var en række klager til kommunen fra forældre og
medarbejdere, der var bekymrede over forholdene for børn, forældre og medarbejdere i institutionen, omfattende nogle ansættelser af nære familiemedlemmer.
Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, som Lindevangen var medlem af, valgte herefter at anlægge flere sagsanlæg: en erstatningssag mod Frederiksberg Kommune for opsigelsen af overenskomsten, og en injuriesag mod den daværende
formand for Børneudvalget Pernille Høxbro (K), som havde betegnet ansættelserne af nære familiemedlemmer som nepotisme.
Nu er begge sager opgivet, og Pernille Høxbro har modtaget
45.000 kr. i erstatning fra Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Til denne beslutning siger Pernille Høxbro: “Jeg kan
frygte, at en adfærd som den, Landsforeningen Frie Børnehaver
og Fritidshjem her har lagt for dagen, ville have givet andre kommunalpolitikere mange søvnløse nætter gennem den lange periode der er gået, inden den rigtige beslutning nu omsider er truffet.”
Lindevangen hedder i dag Børnehuset Evigglad og blev efter
opsigelsen til en privat institution.
Pernille Høxbro er advokat og har på intet tidspunkt ment, at
der var en sag i de anklager, der var kommet fra Landsforeningen
Frie Børnehaver og Fritidshjem.
Frederiksberg Kommune overvejer at følge Københavns eksempel og indføre regler, der skal forhindre familieansættelser i de
kommunale institutioner. I Københavns Kommunes børne- og ungeforvaltning betyder de skærpede regler, at det er forbudt at
have ægtefæller, kærester, registrerede partnere, egne børn, bonusbørn, familiemedlemmers børn eller egne søskende ansat under sig.
Kilde: Frederiksberg Bladet og www.kl.dk
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
17
Danskere skal ikke lave store institutioner
Nicolas Gulbert er leder af den private institution ‘Frie Fransk Danske Børn’ der ligger på Tagensvej i København.
“Vi startede en børnehave og en skole
op i 2010 for egne midler, med det helt
klare mål, at vi skulle kombinere dansk og
fransk pædagogik. Den danske pædagogik
med høj grad af inklusion og den franske
med meget klare regler”, siger Nicolas Gulbert, som forholder sig til den aktuelle debat om institutioner på maks. 100 børn:
“Som de store institutioner er bygget op,
handler det om stordriftsfordele, som jeg
mener får problemer med den danske pædagogik, mens det lettere ville lade sig
gøre med kombinationen, hvor børnene
har lært at høre efter og rette sig efter
hvad de voksne siger.”
Nicolas startede sammen med sin kone
institution og skole op i forhåbning om, at
begge dele hurtigt ville kunne blive godkendt, og dermed få offentligt driftstilskud - men der viste sig
hurtigt at være nogle problemer med kommunens godkendelse, der drejede sig
om anvendelsesændringer,
fordi der tidligere havde været en anden institutionstype. Så de første 3 år brugte
parret 2 millioner kroner af
egne midler, indtil kommunen og ministeriet i starten af 2014 gav den længe ventede godkendelse til at drive børnehave
og skole.
Nicolas, der er civilingeniør gik selv i en
fransk skole. “Som sådan kunne vi fint
have meldt vore børn ind de samme steder,
som jeg har gået her i København, men vi
fandt, at det ville være for stramt - og derfor lavede vi dette nye tilbud, som vi synes
kombinerer det bedste fra det franske og
det danske.”
Børnehaven har 19 børn og skolen 35
børn og skolens økonomi er på dette niveau stabil.
Michael Bjørnbak Martensen
Vigtigt dagskursus for pædagoger:
Børnene fortjener det bedste!
En pædagogisk dag om læreplan, børneperspektiv og evaluering
Gør vi det, vi siger, – siger vi det, vi gør? Klassiske og nødvendige spørgsmål at stille sig selv og hinanden i den pædagogiske
verden. Er der sammenhæng mellem teori og praksis? Og hvordan kan vi se det og bruge indsigten til at udvikle viden om ledelse, pædagogik og det praktiske pædagogiske arbejde?
Tag en kollega med til en kursusdag om, hvordan pædagogiske mål og læreplanen hænger sammen med hverdagen. Medbring institutionens læreplan og giv den et eftersyn.
Der sættes fokus på pædagogiske mål, metoder og redskaber til at skabe overblik over børnenes
trivsel, læring og udvikling samt på at styrke personale- og forældresamarbejde. Endvidere ses på
hvordan børnenes perspektiver inddrages, og hvordan evaluering kan kvalificeres og dokumentere
børnenes udvikling.
Kurset er en komprimeret udgave af kurset “Børnene fortjener det bedste”, som Erik Hønge tidligere har afholdt for DLO, som et kursus over 3 kursusdage.
Den 20. marts i København, kl. 9-15
Den 4. juni i Aarhus. Kl. 9-15
Underviser: Pædagogisk konsulent og freelance-konsulent i DLO, Erik Hønge, hoenge.dk
Pris: Kr. 995,- (eksl. Moms) pr. deltager fra institutioner, der er medlem af DLO. Kr. 1.195,- (eksl.
Moms) for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer morgenkaffe med brød, frokostbuffet m. vand
samt eftermiddagskaffe med kage.
Tilmelding: Via DLO’s hjemmeside: www.dlo.dk - Skynd dig og tilmeld dig, da der er tale om små hold.
18
BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015
mere nærvær
Mindre børnehave -
Frilandsbørnehaven Enghøj besluttede i 2013 at blive mindre ved at reducere antallet af børn fra
54 til 45 børn. Ønsket var at få mere nærvær i dagligdagen.
AF MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ)
Sidst i 2013 blev beslutningen taget om, at der skulle være færre
børn i Frilandsbørnehaven Enghøj. Enghøj ligger 7 km. udenfor
Kolding, og var den første private institution i Kolding Kommune.
Børnehaven åbnede i august 2007 med 40 børn. I 2013 var børnehaven vokset til 54 børn. I 2010 åbnede Enghøj et vuggestueafsnit, og antallet af børn voksede med 14 de følgende tre år.
“Jeg kunne mærke at ånden i institutionen ændrede sig sammen med flere møder, mere struktur - og dermed mindre nærhed.
Vi havde simpelthen ladet os gribe af vores succes og mistet vores
målsætning om at være en lille institution. En institution, hvor vi
kender børn, forældre og familiemedlemmer. Og derfor gik jeg til
min bestyrelse, og argumenterede for, at vi skulle skrue tiden tilbage til dengang vi startede. Vi skulle leve op til vores målsætning
om mere tid, nærhed og mindre stress. Og bestyrelsen bakkede
mig 100% op,” fortæller leder Ilse Lorenz, der fortsætter:
“Det handlede også om personalets kontakt til børnene, til kol-
legerne og til mig som leder. Flere børn kræver flere ansatte, der
betyder større administration - så ting vi tidligere kunne drøfte
spontant i hverdagen, skulle vi holde møde om. Og møder tager
tid - tid, der gik fra børnene.”
Ikke imod store børnehaver
Ilse ved godt, at de på Enghøj går imod alle andre, hvor det
drejer sig om at blive større og større.
“Jeg kan ikke sige at vi som lille institution er bedre end de
store institutioner, men jeg tror, at små enheder er meget vigtigt men jeg kan med sikkerhed sige, at en lille institution er det helt
rigtige for os.”
Frilandsbørnehaven Enghøj ligger på en gård i en ombygget
staldbygning med tilhørende stald. Legepladsen er på ca. 2 HA,
med skov, sø, køkkenhave, høns, kaniner, marsvin, får og skildpadder.
“Der skal være plads til at børnene kan udfolde sig, men også
til at de kan lege stille og roligt uden at blive forstyrret. Nærhed til
de voksne og plads til alle både fysisk og psykisk er vigtigt. Det giver alt sammen tryghed og en dejlig hverdag,” slutter Ilse Lorenz.
Ilse Lorenz ude at fodre høns sammen med en gruppe børn.
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
19
Trend i tiden:
Ro og fordybelse
er vigtigt - og billigt
TEKST OG FOTO: MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ)
“Der er meget travlt i daginstitutionerne i
dagens Danmark. Derfor er der brug for
tilbud til børnene, hvor de kan geare ned,
“ siger Pernille Hede, der til dagligt er ergoterapeut og naturformidler. Pernille
Hede har gennemført 19 naturforløb i
Lyngby-Taarbæk Kommune, som har
handlet om naturen som ramme om at
skabe ro og fordybelse for børnene.
“Jeg vil sige, at behovet for at børnene
gearer ned er så stort, at kommunerne bliver nødt til at tænke i aktiviteter - det
være sig mindfulness eller andre aktiviteter indendørs, eller som jeg praktiserer:
aktiviteter ude i naturen, hvor børnene
både gearer ned og lærer at fordybe sig i
de ting, der interesserer dem. Når man ser
på problemernes omfang, så er aktiviteter,
der retter sig mod stress, meget
billige ift. alle andre muligheder og så er aktiviteterne ydermere
medvirkende til, at de ansatte får
brugt deres faglighed på en helt
ny måde,” siger Pernille Hede,
der fortsætter:
“Jeg oplever på de forløb jeg
afholder, at ikke bare børnene
bliver helt rolige, men også at
pædagogerne kommer ned i
gear - og der ved vi fra forskningen, at børnene bliver meget påvirkede
af, hvorledes de voksne har det - så børnene får ikke alene rigtigt meget ud af at
være i naturen, men de får også rigtigt
meget ud af, at have nogle pædagoger
omkring sig, der er nærværende.”
Udviklingen breder sig overalt
Lola Jensen
Familievejleder Lola Jensen er helt på linje
med Pernille Hede om børns læring. “Børn
får tusind gang mere ud af at stå og se på
20
BØRNS Hverdag Nr. 2 - marts 2015
en snegl i et ufatteligt langsommeligt tempo end de gør ved at skulle forholde sig til
ti nye dyr i skoven, som pædagogen har en
målsætning om at man skal nå på en tur og hele denne forståelse for, hvordan børn
skal have ro og hvordan de udvikler sig
bedst, er ved at brede sig overalt i landet,”
siger Lola Jensen og fortsætter: “Jeg ser
den nye udvikling som en reaktion på de
sidste mange års udvikling, hvor alt skulle
planlægges, måles og vejes og hvor institutionerne skulle have ansvaret for barnet.
Alt det er nu ved at blive afløst af, at forældrene har ansvaret for barnets grundlæring, og at pædagogerne får den rolle, de i
Pernille Hede er både ergoterapeut og naturformidler - og med den baggrund udbyder
hun forløb til daginstitutioner, hvor der sættes fokus på ro og fordybelse. Fordybelsen
handler om, at det enkelte barns oplevelser i
naturen hjælpes på vej - fra læringsrummet
naturen til læring. Så det dermed er læring
på barnets egne præmisser.
virkeligheden er uddannede til; nemlig at
bygge ovenpå det hvert enkelt barn har
med hjemmefra.”
“At den nye udvikling med ønskerne til
ro og fordybelse i daginstitutionerne også
vil betyde et markant lavere sygefravær, er
jeg helt sikker på - og derfor er det jo heller
ikke er helt uinteressant for kommunerne,”
slutter Lola Jensen.
Naturen er gratis - og populær
“Vi betaler ikke noget for den aftale vi lavede sidste år med Naturstyrelsen, så nu
har vi mere end 10 HA skov at boltre os i,
og skoven ligger endda lige ved siden af
vores legeplads, så vi har nu fået et helt
fantastisk sted at bevæge os rundt,” fortæller daglig leder af Vuggestuen og bør-
Mor, vi skal til mindfulness i dag
Børnehuset Søhøjen, der er en kommunal
institution i udkanten af Aarhus, startede
med mindfulness lige efter sommerferien
2014, og det er gået så godt, at de fortsætter med tilbuddet til hhv. vuggestue-,
børnehave- og specialbørnene.
“Det startede sidste år efter to personaledage, hvor vi forholdt os til den stigende uro og den måde børnene var på
overfor hinanden i institutionen, hvor vi
fik hjælp af den psykolog, som hører til
huset - og vi kunne trække på en uddannet mindfulness instruktør, Miriam, så der
var ikke langt fra tanke til handling,” for-
nehaven Moseskellet i Randers,
Carsten Vesterager,
der blev ansat i
2013 med den helt
klare melding ved
ansættelsen, at der
med ham som leder
ville følge “jord under neglene”.
“Processen med at få lavet den børnehave og vuggestue, vi har i dag med skoven som læringsrum, er foregået utroligt
nemt, fordi personalet for det første var
positivt indstillet for en børnehave med
mere natur - og dernæst, fordi vi fulgte Det
grønne Flags koncept med planer, målbeskrivelser og kurser.”
Inden for det sidste år har Carsten sam-
tæller pædagogisk leder Marianne
Brøndum Svenningsen.
Selvom mange af elementerne i
det der foregår, er kendt for pædagogerne har Søhøjen valgt at fortsætte samarbejdet med Miriam en
tid endnu, fordi husets ansatte stadig kan lære af hendes måde at
kombinere og strukturere på, og
Marianne er helt sikker på, at mindfulness også fremover vil være en
fast bestanddel.
“Her et halvt år efter kan jeg
ikke sige, at vi har fået ro eller at børnene
er blevet fri for stress, men vi betragter tilbuddet som et åndehul for børnene, og
det vi som institution kan tilbyde børnene
- og så sender vi også et signal til forældrene, for børnene er glade for det vi gør
for dem - det kan vi sagtens mærke. Og
flere af børnene fortæller med glæde i øjnene deres forældre, at de går til mindfulness,” fortæller Marianne.
Anni Riis Thomsen, der er pædagog, er
som medarbejder også utrolig glad for tilbuddet. “Vi får et helt fantastisk nærvær
med børnene, hvor vi både mærker os
Ved siden af Carsten
Vesterager ses fra
venstre (de voksne)
Eydna, Gitte, Helle
og Sarah.
men med sit personale arbejdet med to
koncepter: “Løbesti - glad læring i bevægelse” og “Oasen - en lysning i skoven
med forskellige læringsværksteder.” Løbestien på 700 meter blev bygget op med alfabetets bogstaver lavet på pæle bl.a.
Denne dag sidst i februar går ca. halvdelen af børnehave- og vuggestuebørnene
afsted på skovtur, mens de øvrige børn enten sover eller leger derhjemme. “Vi har or-
selv og hinanden,” siger Anni, og fortsætter: “Jeg vil sige, at mindfulness handler
om nærvær, opmærksomhed, fokus, at
man vender blikket indad og hvor man får
lejlighed til at spørge sig selv om hvem jeg
er.”
“Jeg vil stærkt anbefale andre institutioner mindfulness, hvis emnerne ro og fordybelse er på dagsordenen, for det har
været en ubetinget succes hos os,” slutter
Marianne.
Børnehuset Søhøjen har 60 børnehavebørn, 25 vuggestuebørn og 6 børn med
særlige behov.
Pædagog Anni Riis Thomsen og
leder
Marianne Svenningsen
ganiseret det, så ca. halvdelen af børnene
bliver hjemme og på den måde opstår der
både ro og fordybelse for begge grupper hvilket betyder et helt fantastisk nærvær
mellem de voksne og børnene, netop fordi
det er mindre grupper. Organisering betyder rigtigt meget for at skabe optimale forhold mellem de voksne og børnene, og
dermed folder det vi kalder for Glad Læring
i Bevægelse sig ud,” siger Carsten Vesterager.
Der er i dag 30 børnehavebørn og 13
vuggestuebørn, og efter det første år med
skoven, er der kommet så lang en venteliste, at der nu så småt er lagt planer om en
udvidelse til 3 mill. kr. for at kunne rumme
den store interesse for det nye tilbud, der
er kommet, med skoven som nabo.
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
21
Portræt af en pædagog
Navn: Mette Blicher
Hvor og hvornår er du uddannet?
Jeg er uddannet i 1974 fra Montessori-seminariet.
Arbejdsplads
Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave
gennem 39 år
Hvad er det bedste ved din
nuværende arbejdsplads?
Det bedste er, at det er en lille institution
med 30 børn, hvor vi gennem mange år
har haft mulighed for at inkludere børn
med særlige behov. Fordi det er en lille institution, har jeg gennem alle årene haft
mulighed for at være med i hverdagens
projekter med børnene, og vi har desuden
tæt forhold til forældrene. Børnehaven er en bybørnehave på Nørrebro. Vi har en taglegeplads, hvor vi dyrker blomster og grøntsager - også i drivhus. Afgrøderne bruger vi i det daglige
måltid, som vores køkkendame Francesca
tilbereder. Måltidet har gennem alle årene
været en central del af børnehavens hverdag. Gennem de sidste fire år har vi samarbejdet med Københavns Madhus under
projekt Køkkenløftet og har vundet først
prisen “Det fuldtendte måltid” og siden
“Hjerteprisen” hver år siden. Vi elsker det
daglige måltid med børnene, som vi bruger ca. en time på hver dag.
Hvilke erfaringer har gjort dig til den
pædagog, du er i dag?
Gennem alle årene er jeg blevet bekræftet
i, at rollelege er særligt vigtige for børn i
3-6 års alderen. I rollelegen udforsker
børn relationer, bearbejder virkeligheden,
afprøver væremåder og udvikler sproget.
Det er vigtigt at skabe rammer i en børnehave, der stimulerer legen - uanset om
22
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
den er frivillig eller rammesat af pædagogen. Min børnehave er derfor indrettet til
leg. Der er en smuk dukkekrog i to etager
med køkken, udklædningsdragter, butik,
spisestue og soveværelse. Og så er der
masser af legetøj, spil, biler, dukker, bøger,
klodser, tusser, sakse osv. i børnehøjde lige til at gå i gang med.
Hvilke tre pædagogiske
kerneværdier finder du vigtigst i dit
arbejdsliv?
petencer til at indgå i fællesskaber, være
nysgerrige og møde livet.
Jeg elsker og har altid elsket at have
med børn at gøre. Børns ubetingede
åbenhed over for det, de møder i verden,
er et ansvar, man som pædagog skal tage
meget alvorligt og skabe de bedste betingelser for børnenes udfoldelse. Det ansvar
har jeg altid nydt at tage imod ved at skabe en hverdag for børn fyldt med kreativitet, natur, fællesskab, rytmik, teater, musik, traditioner og meget, meget mere.
Omsorg, nærhed og tryghed. Hvad er en god arbejdsdag for dig?
En god arbejdsdag er, når man kan mærke, at børnene har det godt, leger, sludrer,
spiser, griner.
Hvad synes du, er den største
udfordring i dit pædagogiske virke lige nu, og hvordan forholder
du dig til den?
Den største udfordring er, at mange børn i
dag er vokset op i familier, hvor individet
er vigtigere end fællesskabet. Det kan
være godt på mange måder, men på en
arbejdsplads, som er et fællesskab, kan
det være svært. Redaktør for Gyldendals pædagogiske
portal "Leg og Lær" Nicoline Dahlberg har
anbefalet Mette Blicher og skriver følgende:
Mette Blicher, som jeg netop er på vej til
reception hos har været leder af Bethlehem Sogns menighedsbørnehave (Nørrebro) i 39 år og har sidste dag i dag. Hun er
et fantastisk kreativt og energisk væsen,
som har opbygget en helt særlig institution. Jeg tror kun, der er omkring 30 børn i
institutionen, så selvom hun har været leder i alle disse år, har hun i høj grad også
fungeret som pædagog sammen med
børnene.”
Hvad er det bedste ved at være
pædagog?
At have muligheden for at gøre børn klar
til at møde verden, fordi de har fået kom-
ortræt
–
Tip til Pædagog-p
ag bør portrættere
gog, som Børns Hverd
.dk
oo
Kender du en pæda
[email protected]
ni Maria Korsgaard,
send en mail til San
BØRNS hverdag udgives af:
Daginstitutionernes Lands-Organisation
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Tlf. 7027 5520, fax 7027 5521
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.dlo.dk
Redaktion:
Redaktør: Morten Kyst
Pædagogisk og børnekulturel redaktør:
Sanni Maria Pedersen Korsgaard
Ansvarshavende redaktør:
Landsformand John Hebo Nielsen
Grafisk produktion:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Thomas Oulund
Tlf 61716668
Mail: [email protected]
Forside:
Michael Børnbak Martensen
DAGINSTITUTIONERNES LANDS-ORGANISATION (DLO) ER:
Interesseorganisation
– For at fremme de bedste vilkår for børn
– For daginstitutionernes vilkår
– For at varetage medlemsinstitutioner­nes interesser i enhver henseende.
Konsulenthjælp
– Fortolkning
– Problemløsning
– Forhandling
– Kurser
Forlagsvirksomhed
– Håndbøger
– Foldere
– Mødestatistikker, kartotekskort m.m.
Medarbejdere:
Sekretariatschef: Morten Kyst
Konsulent: Mette Fabricius
Studentermedhjælper: Signe Kliving
Journalist/fotograf: Michael Bjørnbak Martensen
Varesalg: Rosendahls Schultz Distribution
Bogholderi: Landsorganisationen LDD
Freelancekonsulenter: Svend Erik Christiansen, Thinne Nielsen, Karsten Egeager, Kirsten Schou,
Erik Hønge , Karen Skau Meincke og Sanni Maria Korsgaard Pedersen
Formandsskab: Landsformand John Hebo Nielsen
1. Næstformand: Erik Paustian
2. Næstformand: Joan Lundfort
DLOS REGIONER
DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.
Abonnement:
BØRNS Hverdag udkommer 8 gange i 2015.
Enkeltabonnement kr. 398,- inkl. moms.
(enkeltpersoner kan blive gr. 3-medlem af
DLO for kr. 327,65 inkl. moms)
Institutionsabonnement kr. 1.695,75 inkl. moms.
Kontaktpersonerne er:
Hovedstadsregionen
Svend Erik Christiansen
Tlf.:5030 5823
Maill: [email protected]
Region Midtjylland
Kasper Tikjøb Andersen
Tlf.: 29847622
Mail: [email protected]
Region Sjælland
Joan Lundfort
Tlf. 55 44 40 31
Mail: [email protected]
Region Nordjylland
Niels Christian Aagaard
Tlf. 60 61 35 81 
Mail: [email protected]
Region Syd-Danmark
Eva Djurhuus
Tlf. 23 32 51 44
Mail: [email protected]
Artikler i BØRNSHVERDAG afspejler ikke
nødvendigvis DLOs holdning.
ORGANISATIONER DER ER MEDLEM AF DLO:
Følgende paraplyorganisationer er som organisatiner en aktiv del af DLO.
Organisationerne udgør “organisationsudvalget” i DLO. Organisationsudvalget vælger 3 repræsentanter til
DLOs bestyrelse, hvor der også sidder 3 repræsentanter fra DLOs regioner samt DLOs landsformand.
Tilmeldt
Børneringen,
www.borneringen.dk
ISSN 0908-1682
Næste nummer:
Udkommer 1.06.2015
Deadline for indlæg 11.05.2015
Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig
www.dssv.dk
Foreningen De danske
Børneinstitutioner (i Aabenraa)
Tlf. 73 76 86 90
www.fd-db.dk
Det Københavnske og Nørrebros
Asylselskab
www.asylselskabet.dk
Danske Daginstitutioner,
www.ldd.dk
Sammenslutningen af
Rudolf Steiner Børnehaver
www.steinerboernehaver.dk
Dansk Friskoleforening
www.friskoler.dk
SPIA – Selvejende og Private
Institutioners Administrationsselskab
www.spia.dk
KFUM Sociale Arbejde i Danmark
www.kfumsoc.dk
www.titibo.dk
BØRNS Hverdag Nr. 3 - april 2015
23
DLO inviterer til konference om:
STORE og små daginstitutioner
Fordele og ulemper - muligheder og begrænsninger – styrker og svagheder
Den 21. maj 2015, kl. 9 -16 i Kulturhuset, Islands Brygge 18, 2300 København S.
To aktuelle og stærkt omtalte forskningsprojekter fra henholdsvis Århus
Universitet og ”Kora” har for alvor sat gang i debatten om kvaliteterne i
Store og små daginstitutioner. Er udviklingen med Mega-institutioner og
område-institutioner gået for vidt? Kan institutioner blive for store i forhold til den pædagogiske kvalitet og mulighederne for at udøve ordentlig
og nærværende ledelse? Er det størrelsen der gør det – eller det der er inden i? Hvorfor opstår der så mange, mindre privatinstitutioner samtidig
med at kommunerne laver større og større enheder? Er det mere effektivt
og økonomisk at drive store daginstitutioner?
På DLOs konference den 21/5 vil psykolog og lektor Grethe Kragh-Müller
fra Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet give et
grundigt oplæg om forskningsrapporten: ”Pædagogisk kvalitet i store og
små daginstitutioner - En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i
store og små daginstitutioner” – som hun har udarbejdet sammen med
professor Charlotte Ringsmose. Forskerne fraråder institutioner med mere
end 100 børn.
Ledere af daginstitutioner får flere og flere medarbejdere under sig. Men
hvad betyder det for den faglige kvalitet i institutionerne og for medarbejdernes trivsel? Det har KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning) netop undersøgt. Louise Ladegaard Bro
fra KORA giver på konferencen oplæg om undersøgelsen ” Ledelsesspænd
på Daginstitutionsområdet - Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel”
Pris:
Kr. 995,- (+moms) for DLO-medlemmer. Kr. 1.150,- (+moms) for ikkemedlemmer(Incl. morgenbrød, kaffe/
the, frokost inkl. drikkekvarer og eftermiddagskaffe/the m. kage).
Information og Tilmelding:
www.dlo.dk
Program / Oplægsholdere:
09.00
09.30
09.45
11.30
Ankomst, indskrivning og morgenbuffet
Velkomst v/ DLO
Grethe Kragh Müller, psykolog og lektor, Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
M
aybritt Larsson, leder af Barnets Hus vuggestue
på Amerikavej i København
13.00 Lasse Bjerg Jørgensen, forretningsudvalgsmedlem
i BUPL
13.30 L ouise Ladegaard Bro, Ph. D studerende, KORA
14.45 Dorthe Boe Danbjørg, formand for FOLA
15.15Ane Stallknecht, Børne- og Kulturchefforeningen
og fagcenterchef i Kalundborg Kommune.
15.55 Afrunding v/ DLO