bladet 03 2015 - Adoption og Samfund

Adoption & Samfund
Medlemsblad for Adoption & Samfund | Nr. 1 | Marts 2015 | 39. årgang
Læs blandt andet:
Colombias Engle | Om William | Bogomtaler | Diskurser i folkeskolen
INDHOLD
KOLOFON
Leder: Sæt kryds ved adoptions­dialogens dag den 20. maj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Alma Lorena Olrik Benkjer: Colombias Engle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Rikke Hald: Om William. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Bogomtale: Drengen der hed Bekele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Bogomtale: Et sted som ingen ser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Bogomtale: Ethical Guidelines for Taking Care of Children in Transition. . . . . . . . . . . . . 8
Bogomtale: Skal jeg fortælle dig om adoption?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Michael Paaske:
Velbesøgt afsked med Marianne Wung-Sung og velkomst til Robert Jonasen .. . . . . . 9
Musikomtale: Jerome Cat City Fathers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Charlotte Jensen: Diskurser i folkeskolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Nyt fra lokalforeningerne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Lokalforeninger og landegrupper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Rådgivningsguide. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Adoptionskalender. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Redaktion:
Hovgårdsparken 53
2670 Greve
[email protected]
Redaktionsmedlemmer:
Heidi Senderovitz
Hovgårdsparken 53
2670 Greve
60 72 90 05
(kontakt efter 19)
Anne-Louise Linnemann Bech
Enighedsvej 49B
2920 Charlottenlund
Anne Marie Andresen
Raunstrupvej 6
2720 Vanløse
38 79 97 35
(kontakt 17 -19)
Lykke L. Pedersen
Brede 65
2800 Kgs. Lyngby
Pia Reinholm Jensen
Elverdamsvej 3A
3300 Frederiksværk
39 61 03 61
45 85 12 79
47 74 23 53
(kontakt 17 -19)
Anna Carolina G. Nielsen
40 17 70 47
Nordre Jernbanegade 13A, 2.tv.
3400 Hillerød
Ansvarshavende for dette nummer:
Anne Marie Andresen
Medlæser:
Heidi Senderovitz
Adoption & Samfund
Foreningstelefon:
Hjemmeside:
HOVEDBESTYRELSE
Formand:
Jens Damkjær
Vestre Fasanvej 53
8410 Rønde
[email protected]
40 83 41 93
Næstformand:
Claus Bo Hansen
Pilevang 21
4690 Haslev
[email protected]
40 34 27 54
Næstformand:
Michael Paaske
Klanghøj 47
8670 Låsby
[email protected]
65 96 05 21 (priv.) / 29 48 53 06 (mob.)
Sekretær (valgt uden for HB):
Carl Erik Agerholm
Teglvej 4, Frifelt
6780 Skærbæk
[email protected]
74 75 73 65
Leder af AMD-gruppen:
Jørn K. Pedersen
Hesselhøj 5
7100 Vejle
[email protected]
60 82 04 35
Bestyrelsesmedlemmer:
Marianne Østergaard
Vesterbrogade 191, 4.
1800 Frederiksberg C
[email protected]
33 22 95 53
2
Adoption & Samfund
65 92 00 18
www.adoption.dk
Ina Dulanjani Dygaard
Høegh-Guldbergs Gade 139, st. th.
8000 Århus C
[email protected]
20 77 06 70
Didde Mohr Morberg
Kløvervænget 24b st 2
5000 Odense
[email protected]
27 50 75 85
Lene Borg
Tveje-Merløse 2B
4300 Holbæk
[email protected]
40 60 92 01
Jannik Boel
Fennebakken 267
8800 Vibor
[email protected]
29 84 84 78
Lilian Vigtoft-Jessen
Nørregade 32
6670 Holsted
[email protected]
24 20 51 01
Helena Mosskov Starcke
Tjærebyvej 25
4000 Roskilde
[email protected]
53 55 45 48
Charlotte Christensen
Gl. Ringkøbingvej 1A
7400 Herning
charlott[email protected]
97 21 18 78
Kasserer (valgt uden for HB):
Ellen Larsen
Glenstrup Søvej 15
8990 Fårup
[email protected]
29 86 26 32
Sanne Vindahl Nyvang
Skovlodden 9
2840 Holte
[email protected]
28 57 00 19
Tina Maria Petersen
Herregårdsparken 81
8700 Horsens
[email protected]
27 67 67 11
Suppleanter:
Maria Schouby Frandsen
Tårnborgvej 51
4220 Korsør
[email protected]
28 60 88 91
Medlemsadministration:
Adoption & Samfund
Medlemsadministrationen
Vestergade 12, 2. sal
Postboks 13
6200 Aabenraa
[email protected]
35 29 42 52
Grafisk produktion:
Eks-Skolens Trykkeri ApS
Oplag: 35 35 72 76
4.300 stk.
Adresseændring, udmeldelse m.v. bedes
meddelt medlemsadministrator på e-mail
[email protected]
Abonnement
kr. 425,Medlemskab inkl. blad
kr. 425,Annoncepris
Kr. 10,- pr. spaltemilimeter.
Bladet modtager altid gerne billeder. Hvis
du ønsker fotografens navn nævnt, skal det
anføres. Husk at oplyse om navn, adresse,
motiv, afgiverland og tidspunkt. Bladet
(inklusive billederne) lægges altid efterfølgende på www.adoption.dk.
Artikler i bladet udtrykker forfatternes
synspunkter og ikke redaktionens eller
foreningens. Redaktionen forbeholder sig ret
til almindelig korrekturlæsning af indkomne
artikler.
Forsiden: Anne 16 år, født i Kina.
NÆSTE DEADLINE:
10.05.15
Du kan melde dig ind i Adoption & Samfund på
www.adoption.dk, eller brug koden her:
LEDER
Sæt kryds ved
adoptions­dialogens dag
den 20. maj
Alle partier i Folketinget undtaget Enhedslisten vedtog i efteråret 2014 nye rammer for adoptionssystemet i Danmark.
Disse nye rammer har taget hensyn til de fleste af de krav,
Adoption & Samfund har stillet – krav, som vi har arbejdet
hårdt for at få indført med henvisning til Haagerkonventionen – for eksempel PAS indtil barnet fylder 18 år, adoptionsfaglig hjælp til voksne adopterede, højere juridisk og etisk
kvalitet i adoptionsformidlingssystemet og et langt mere
gensidigt respektfuldt samarbejde mellem giverlandene og
Danmark end tidligere.
Adoptionsformidling er et tillidsfuldt, mellemfolkeligt
samarbejde om at varetage børns tarv – børn, der har biologiske forældre, som ikke længere kan tage sig af dem, og
hvor anden biologisk familie heller ikke kan varetage omsorgen. For nogle børns vedkommende er national adoption
heller ikke en mulighed og international adoption derfor
den bedste løsning.
Vi er i Adoption & Samfund glade for de nye rammer for
adoption. Vi har fået de fleste af vores ønsker med, men
vores erfaring er også, at ny lovgivning ikke gør det alene.
Adoptionsformidling, der reelt understøtter barnets tarv
hele vejen, kommer ikke af sig selv. Det kræver vedholdenhed, engagement og et stærkt A&S, der kan være vagthund
for implementeringen af de nye rammer. Derfor holder
A&S adoptionsdialogens dag onsdag den 20. maj 2015 fra
kl. 15.00-17.00 i Festsalen på Nationalmuseet, Prinsens Palæ,
Publikumsindgangen, Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Temaet for årets høring er, hvordan det nye adoptionssystem kan blive en succes. En succesfuld virkeliggørelse
rejser mange spørgsmål:
• Hvordan kan opbygning af forskningsmæssig viden bidrage til at forbedre adoptionssystemet?
• Hvordan kan det nye adoptionssystem gøre Danmark til
et foregangsland internationalt for adoptioner, der sætter
barnets bedste
i centrum?
Vi har inviteret
fagfolk og politikere til
oplysning og dialog. Vi
håber også, at du har mulighed for og lyst til at være med til at
holde politikerne fast på den nye lovgivning og sikre de bedste vilkår for
adopterede, således at de kan vokse
op og leve gode liv som voksne.
Jens Damkjær
Formand for Adoption & Samfund
• Er der sikret gode rammer for den formidlende organisation i Danmark, DIA (Danish International Adoption), som
gør den bæredygtig?
• Hvad skal en ny godkendelsesramme for adoptanter indeholde?
• Hvordan kan den nye PAS-ordning tilgodese barnets og
familiens behov for rådgivning bedst muligt?
Nr. 1 | 2015
3
NOVELLE
s
a
i
b
m
o
l
o
C
e
l
g
En
Af Alma Lorena Olrik Benkjer,
Aurehøj Gymnasium
4
Adoption & Samfund
NOVELLE
„De tog mig til sig, som var jeg en af dem
… og jeg er jo en af dem,“ fortæller en
grædefærdig Camilla til kameraet. Hun
er rejst til Canada med Sporløs, og det er
lykkedes dem at finde hendes canadiske
familie. I det næste øjeblik står hele
familien samlet og græder, kysser
og krammer.
Deres datter har endelig fundet dem og er vendt tilbage.
Straks bliver der gjort klar til fest
med pyntet telt, balloner og musik. Faderen, som er vært, griber
mikrofonen og meddeler: „I dag
fejrer vi min elskede datter, som jeg
ikke har set i 20-21 år.“ Rundt om det lille
festtelt står søstre, onkler, bedsteforældre
og kusiner med våde øjne og åbne arme
klar til at tage imod datteren – hun er jo
en af dem.
Jeg slukker for fjernsynet, går ud i køkkenet og sætter vand over til kaffe. Uret
på min ovn viser 21.00. Det er måske ikke
det bedste tidspunkt at drikke kaffe på.
Imens vandet syder og bobler, henter jeg
den store konvolut, der kom med posten
for et par dage siden. Jeg burde nok have
kigget på den før, men har haft travlt med
ingenting. Jeg har også helt glemt at ringe
til mor og glæde hende med nyheden om,
at jeg har et rigtig arbejde, som indikerer,
at jeg ikke kommer til at sidde bag ved
et kasseapparat de næste par måneder.
Hun bliver garanteret lykkelig over, at
hendes datter endelig har fået et arbejde
og endda ét på et museum. Mor elsker
nemlig historie og kultur. Jeg begynder
at mærke ærgrelsen over ikke at have åbnet konvolutten noget før. Hvis jeg skal
kunne vise en gruppe mennesker rundt
på et museum, må jeg i det mindste vide,
hvad jeg taler om. Inden i konvolutten ligger en mappe, „Guide til Nationalmuseets
udstilling – Bag ved El Dorado: Magt og
Guld i det gamle Colombia“ står der på
forsiden. Jeg bladrer det løst igennem og
lader mine øjne flakke over alle de sorte
bogstaver. „Det er sgu da løgn!“ siger jeg
højt og griner for mig selv.
Hvem skulle være bedre til at fortælle
om Colombia end mig!? Jeg, som selv er en
fuldblodscolombianer? Det her job burde
jeg da kunne finde ud af. Men sådan en
colombianer som mig ville måske ikke
være så god som en, der er vokset op i
Colombia og har oplevet kulturen. Ikke en
colombianer som mig, der elsker frikadeller med sovs og kartofler, én som aldrig har
været i Colombia og intet ved om landet,
og som oven i købet bruger sine lørdag
aftener på at se gamle danske klassikere
med Dirch Passer. Jeg laver min kaffe og
lægger mig ind i sengen med mappen i
hånden. På nogle sider er der billeder af
skulpturer og smykker, mens der på de andre sider står tekster og fortællinger. Jeg
begynder at læse, men på den måde, hvor
man med det samme glemmer, hvad man
lige har læst. Mine tanker er nemlig et helt
andet sted: „Jeg er jo en af dem.“ Pigen fra
Sporløs’ ord er stadig inde i mit hoved og
repeterer sig selv om og om igen. Hvordan
ved hun, at hun er en af dem? Er det noget
hun kan mærke på sig selv, eller fortæller
hendes nyfundne families venlighed over
for hende, at hun hører til dem og er en af
dem? Ikke kun biologisk, men også mentalt. Og hvad med hendes familie hjemme
i Danmark? For dem er hun vel også én
af. Kan man overhovedet have foden i to
lejre? Være én af to forskellige flokke, to
forskellige familier? Jeg ved ikke, om jeg
kunne.
Bussen er fugtig og indelukket, og jeg sidder midt i en børnehaveklasse, som skriger
Paul Kjøller-sange i kor. Jeg kan godt bruge
noget stilhed. Jeg prøver at huske hele
min guide tour udenad og se alle smykker
og skulpturer for mig. Det går dog ikke
så godt, som jeg håbede. Da jeg står ude
foran den store dør, går det op for mig, at
jeg egentlig skal til at begive mig ind på
et museum. Jeg har aldrig brudt mig om
museer. Deres store mystiske rummelige
lokaler med højt til loftet, og hvor ingen
ved, hvad der lurer rundt om hjørnet. Jeg
kan ikke lade være med at tænke tilbage
på de gange, da jeg var lille og plagede
min mor om, at vi skulle tage på zoologisk
museum sammen. Det endte altid med, at
min mor måtte føre mig igennem hele museet med lukkede øjne, fordi jeg ikke turde
åbne øjnene og kigge på skeletterne og
de udstoppede dyr. Jeg får helt gåsehud
af at tænke på, at det snart bliver min arbejdsplads.
Indenfor bliver jeg mødt af en ung mand,
som siger: „ Jeg går ud fra, at det er dig, der
er Katrine? Hej, jeg hedder Torben, og jeg
skal vise dig rundt på udstillingen.“ Et øjeblik står jeg bare og kigger på ham, indtil
jeg får fremstammet: „Dav, jeg troede, at
det var mig, der skulle vise nogen rundt
på udstillingen i dag?“ Torben griner: „Bare
rolig, det kommer vi til. Jeg vil bare vise
dig lidt rundt inden, så du lærer stedet at
kende. Nu kan du vel dine ting?“ spørger
han. Jeg får straks en isklump i maven.
„Joo, det kan jeg vel. Jeg var i hvert fald
oppe hele natten for at øve,“ svarer jeg,
hvorefter jeg kan høre, at han griner. Han
tror åbenbart, at jeg laver en joke. Stille
følger jeg efter ham ned ad gangene. På
væggene hænger der malerier af vigtige
personer. Jeg har allermest lyst til at lukke
øjnene og gå blindegang det sidste stykke.
Hvorfor er det som om, at de alle sammen
følger mig med øjnene?
„Ved du meget om Colombia?“ spørger
Torben, mens han kigger ned på sine papirer. „Jeg kommer fra Colombia,“ siger
jeg, hvilket jo egentlig ikke svarer på hans
spørgsmål. Torben løsriver sig fra sine papirer og kigger op på mig, „Nå da, så må
du jo nærmest føle dig hjemme her,“ siger
han, hvorefter han bare går videre. Jeg står
lidt forvirret og ved ikke rigtigt, hvad jeg
skal svare. Jeg er vant til, at folk bliver meget nysgerrige og spørger ind til min familie og derefter min adoption. Folk vil gerne
vide, om man kan huske noget, og om man
ved noget om dem i Colombia. Interessen
falder altid lidt efter lidt, når de finder ud
af, at jeg egentlig ikke rigtig ved noget.
„Kan du så snakke spansk?!“ spørger folk
tit spændt, og når jeg så må skuffe dem
med et „Nej desværre“, har man helt mistet deres interesse. Jeg må åbenbart være
faldet i staver, for Torben står i den anden
ende af rummet og betragter en guldskulptur, der er i en stor glasmontre. „Ser
du, for århundreder siden var europæerne
blændet af fascination af legenden om den
hemmelige by af guld. Man sagde, den lå
gemt i Sydamerika.“ Torben kigger på mig
for at tjekke, om jeg lytter, og fortsætter:
„Sandheden bag myten er endnu mere fascinerende. El Dorado refererer faktisk til
et ritual, der fandt sted ved Lake Guatavita, nær det vi i dag kender som Bogota.“
„Colombias hovedstad,“ indskyder jeg og
ser mit snit til at vise, at jeg ikke har været oppe den halve nat for ingenting og
fortsætter med at sige „Var det ikke noget
med, at Muisca-folkets nye leder dykkede
ned i søen dækket af pulver lavet af det pureste guld?“ Jeg ved egentlig godt, at det
er rigtigt, men bliver alligevel glad, da jeg
ser Torbens anerkendende nik: „Jo, præcis!
Og de her fascinerende genstande er udgravet fra søen i begyndelsen af 1900-tallet.“ Torben rykker videre til en lille fin figur,
der ligner et smykke. Jeg læser på skiltet
ved siden af: „En antropomorfistisk flager-
Nr. 1 | 2015
5
NOVELLE
mus“. Jeg synes nu mere, at det ligner en
mand. En gal mand med vidtåbne øjne og
åben mund, som om han skriger. „Hvorfor
er han gal?“ spørger jeg, og kan ikke huske,
at der stod noget i mine papirer om flagermusmandens humør.
6
Torben griner bare og begynder at gå videre. Han tror åbenbart, at alt, hvad jeg
siger, er for sjov. Jeg spørger ham jo rent
faktisk. I noget tid står jeg bare og kigger
ind i figurens skøre øjne og prøver at tyde
hans historie. Måske er han gal, fordi hans
kæreste eje er forsvundet, og savnet har
gjort ham skør. Måske var hans datter forsvundet, og hvert minut i hans liv gik han
rundt og ledte efter hende.
Måske er han høvdingen over Muiscafolket, for på hovedet bærer han en krone.
Hans forsvundne datter… Jeg kigger på
ham igen og tænker på dengang, jeg var
lille og altid legede prinsesse. Tænk hvis
det passer! Eller det ved jeg jo godt, det
ikke gør, men alligevel. Tænk hvis jeg vender tilbage til Colombia, og hele landet
står med flag og balloner. Tænk, hvis jeg
er den forsvundne høvdingedatter, og
alle netop lige i dette øjeblik leder efter
mig og håber, at jeg vender tilbage. Der
vil blive holdt stor fest med musik, og min
far, høvdingen, vil holde tale og sige ligesom Camillas far fra Sporløs: „I dag fejrer
vi min elskede datter, som jeg ikke har
set i 20-21 år.“ Jeg blinker et par gange
og kommer ned på jorden igen. Jeg lader
mig vist rive med af min egen opdigtede
historie. Jeg kommer til at tænke på et
foredrag, vi engang har haft i skolen, det
virker som lang tid siden nu. En islandsk
forfatter kommer og fortæller min klasse
om sine bøger. Einar Már Gudmundson
tror jeg nok, han hedder. I hvert fald snakker han om, at digtekunsten er at få vinger
på hjernen, altså være i stand til at lade sin
fantasi slippe løs, men samtidig have sin
fornuft med.
for lige nu?“ tænker jeg. Heldigvis har jeg
altid fået at vide, at man ikke kan se det på
min hud, når jeg rødmer. Jeg rømmer mig
og siger en anelse for hurtigt: „Undskyld,
jeg ved ikke, hvad jeg snakker om, museer
gør mig altid lidt skør.“ Jeg prøver at smile
uskyldigt, men ved ikke, om det lykkes. I et
øjeblik stirrer Torben bare mig på mig. „Er
dine forældre også fra Colombia?“ spørger
han så. „Nej, jeg er adopteret,“ svarer jeg.
„Jeg ved ikke så meget om min familie eller
om Colombia generelt så …“ Torben står
bare og kigger på mig med et lille skævt
smil. „Kan du så snakke spansk?“ spørger
han. Jeg vidste det! Nu skal jeg igen skuffe
og sige nej, og så mister han sikkert interessen. „Nej desværre,“ svarer jeg. „Hmm,
det kan man jo ikke anklage dig for,“ siger
han med et grin, „men det kan jeg, så jeg
kan jo lære dig lidt, hvis du har lyst?“ Jeg
er helt forvirret, inviterer han mig ud? Jeg
smiler bare og giver ham et lille nik. „Skal
vi gå videre?“ spørger han og giver mig
et venligt skub i den rigtige retning. Han
fører mig hen til en glasmontre med en
skulptur indeni. „Hvad ser du?“ spørger
han. „En fugl?“ svarer jeg spørgende. „Nja,
man siger faktisk, at den forestiller en colombiansk engel. En engel, som beskytter
sine elskede, og som kun ønsker det bedste for dem,“ svarer han. Jeg vender mig
om og kigger ind i hans blå øjne. Det er
som om, at han kan se lige igennem mig.
Som om han ved, hvad jeg tænker på, og
hvor mange gange jeg har stillet mig selv
spørgsmålet „hvorfor?“. „Hvorfor gjorde
hun, som hun gjorde?“ „Hvordan kan man
som mor give afkald på sit barn?“ Men
netop lige i dette øjeblik går det op for
mig. Det bliver helt klart, mens jeg står og
kigger på den smukke guldengel. Hun har
vidst, at jeg ville få et bedre liv, hvis hun
sendte mig væk. Hun har villet det bedste for mig, og hun har villet beskytte mig,
ligesom englen, og derfor har hun taget
det valg, som hun har taget. Hun er ikke
kun min biologiske mor, hun er også min
colombianske engel.
Jeg fnyser for mig selv og kigger igen på
den gale mand. Pludselig kan jeg se, at
kronen er så stor, at den går helt ned bag
hans ryg, så det ligner, han har vinger. „Den
her flagermushøvding har bogstavelig talt
vinger på hjernen“. Der går få sekunder, før
det går op for mig, at jeg har sagt det højt.
„Hvad snakker du om?“ spørger Torben
og begynder at gå hen imod mig. Jeg kan
mærke varmen i kinderne. „Pokkers, hvor-
Museumsbutikken er helt mennesketom,
men fyldt med nøgleringe, sten, smykker,
plakater og postkort. Jeg går over til en
hylde, hvor kaffekopper står stablet oven
på hinanden. Jeg kan hurtigt genkende billedet på dem. Det er den gale høvding. Jeg
kigger på uret, ti minutter igen. Ti minutter til min debut som museumsguide. Jeg
mærker sommerfuglene i maven og trækker vejret dybt. Jeg gennemgår ruten inde
Adoption & Samfund
i hovedet, mens jeg med hånden roder i en
lille kasse med små sten.
„Lykkesten“ står der, måske jeg skal købe
en, så jeg har lidt lykke med mig. Jeg finder
en flot lilla ametyst og går op til kassen.
Damen, der har stået bag kassen før, er væk.
Hun må lige være gået.
Jeg kigger op på uret igen, 5 minutter
endnu. Jeg trykker hurtigt på klokken, som
står på disken, og håber, at damen snart
dukker op. Mens jeg står og venter, fanger
mine øjne pludselig et stativ, som står ved
siden af klokken. På stativet hænger en
halskæde af guld, hvor vedhænget er en
lille udgave af den colombianske engel.
„Hej, kan jeg hjælpe dig med noget?“ spørger damen, som er dukket op igen bag disken. Jeg lægger stenen fra mig på bordet
og tager halskæden op. „Ja tak, jeg vil gerne
have denne her,“ svarer jeg.
Ude i forhallen står Torben og venter på
mig. Jeg sender ham et stort smil og håber, at det skjuler min nervøsitet en smule.
„Nåå, er du klar?“ spørger han. Jeg synker
igen for at kvæle klumpen i halsen. „Ja,
selvfølgelig, jeg er fuldstændig klar, jeg
kan det hele, det er jo bare en gruppe af
mennesker, som jeg skal vise rundt, det
er ingenting,“ svarer jeg, men kan hurtigt
høre, at det ikke lyder så overbevisende,
som jeg håber. Torben kigger på mig med
et hævet øjenbryn og begynder at grine,
jeg griner også, det er så dejligt befriende
at grine. Pludselig stopper han og peger på
min nye halskæde og siger: „Hvor er den
flot.“ Helt automatisk tager jeg hånden op
og rører ved den. „Ja,jeg faldt over den i
butikken.“ Jeg kigger på uret igen, og et
sug går gennem min mave. „Nå, jeg må
hellere gå over mod mødestedet,“ siger jeg
og tager et skridt frem. Torben tager blidt
fat i min arm.
„Held og lykke, skal vi mødes bagefter
til en kop kaffe?“ spørger han med et sødt
glimt i øjnene.
„Tak, jo det kan vi godt, vi ses senere,“
svarer jeg og går over mod mødestedet.
Jeg drejer lige hovedet og ser Torben stå
og kigge efter mig. Hvor er livet dog skønt,
tænker jeg og griner lidt for mig selv. Ovre
på mødestedet står en gruppe af midaldrende mennesker. Jeg tager fat om min colombianske engel… jo, den er der stadig.
Selvfølgelig er hun der stadig, hun vil altid
være der.
Jeg tager en dyb indånding og rømmer
mig. „Hej, jeg hedder Katrine, og jeg skal
vise jer rundt på udstillingen“. 
Om William
I september 2010 adopterede vi William,
som er født i Kina. William var født med dobbeltsidig gane-, gumme- og læbespalte, så
vi var egentlig klar til de vanskeligheder, der
måtte være med spisningen.
I det første 1-1½ år var William igennem
fire operationer. Det var en hård omgang
hver gang, og han gik lidt tilbage i sin motoriske udvikling, så vi undrede os ikke så meget
over at han stadigvæk havde store vanskeligheder med at spise og holde øjenkontakt,
ligesom han ikke udviklede sig sprogligt og
motorisk og havde store søvnproblemer.
Da min barsel var færdig, skulle William
starte i en almindelig vuggestue, og vi
kunne allerede se, at han havde store problemer med at forholde sig til de nye omgivelser og til nye mennesker. Han skreg,
var ked af det og ville ikke spise og drikke.
Efter over en måned, hvor intet ændrede
sig, måtte vi smide håndklædet i ringen og
trække ham ud af vuggestuen.
William måtte passes hjemme; heldigvis
af en god mormor, der kunne komme hver
dag, imens vi passede vores arbejde og fik
en hverdag til at fungere nogenlunde for
vores store pige. Da William var 3 år og var
blevet passet af sin mormor i cirka seks måneder, havde intet ændret sig.
Han sov stort set ikke, men var vågen i
4-5 timer hver nat, hvor han larmede. Han
havde intet sprog og store spiseforstyrrelser, ligesom han ikke var motorisk og kognitivt alderssvarede. På mange områder
svarede han til et barn på 8 måneder.
At fungere som familie
Det var meget hårdt for os som familie; især
fordi han ingen behovsudsættelse havde,
og han magtede ikke nye omgivelser og
nye mennesker – oven i alt det andet.
Vi var nu kørt så langt ned, som det var
muligt, og vi viste alle tegn på stress: forhø-
jet blodtryk, søvnmangel, meget kort lunte
og intet overskud til vores pige. Vores datter
reagerede også med megen vrede. Hun sov
dårligt, græd meget og ville være tæt op ad
os hele tiden.
Vi kontaktede en PAS-konsulent for at få råd
og vejledning og havde en del samtaler med
hende. Igennem hende blev vi indstillet til at
få vores søn vurderet i et psykiatrisk team.
Det tog cirka tre måneder, hvor William
blev observeret, og de havde samtaler med
os og den nye børnehave, hvor han ikke
magtede at være i mere end en time – og i
øvrigt kun ville være udendørs.
William fik i november 2013 diagnosen
infantil autisme og middelsvært retarderet.
Det var hårdt at høre, men samtidig også
befriende for os. Vi havde kæmpet i meget
lang tid for at overleve som familie, og nu
kunne der endelig åbnes nogle døre, og vi
kunne få noget hjælp af en kommune, der
havde nægtet at hjælpe.
I løbet af to uger fik William plads i en
specialbørnehave, der havde stor erfaring
med autisme. Williams mormor kørte ham
ind i børnehaven – en meget langsom proces. Det tog cirka 1 år, før han kunne være
der alene. Igen en lang tilvænning til nye
omgivelser og nye mennesker.
Jeg fik bevilliget fem timer om ugen i
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, så
jeg kunne hente William i børnehaven eller
have alenetid med vores datter. Desuden
blev vi tilbudt aflastning til vores søn – 10
overnatninger om året enten hos en aflastningsfamilie eller i hans børnehave.
Vi havde ingen betænkeligheder ved at
sige ja med det samme, for det ville give os
mulighed for at trække vejret lidt i hverdagen, og vi ville kunne lave nogle flere ting
med vores datter, så hun fik mere alenetid.
Vi valgte hans børnehave. Vi kunne ikke
overskue, at der skulle bruges 1 år, før Wil-
Af Rikke Hald
liam ville acceptere en aflastningsfamile – og
hvis de ikke kunne forstå ham, eller han ikke
magtede dem, ville vi skulle starte forfra.
William er nu 5 år og har været i aflastning
6 gange, fra kl. 9.30 til eftermiddag. Han er
endnu ikke klar til at sove i børnehaven.
Vi elsker vores søn, og desværre må jeg
sige, at vi også tænker, hvordan vores liv
havde været, hvis vi ikke havde fået ham,
og også på, hvordan vores datters liv havde
været. Det er nok ikke de mest populære
tanker at have, men det er sandheden.
Vi er fortsat en hårdt presset familie, dog
med mere overskud til vores datter, men der
er langt endnu. Vores liv er meget struktureret, der er ikke plads til så meget. Vores liv er
blevet meget isoleret, for vi må sige nej til
mange ting, men vores datter er begyndt at
acceptere sin lillebror. Nu prøver hun at lege
med ham, selvom han ikke forstår, hvad det
vil sige at lege, hun er omsorgsfuld, selvom
hun ofte syntes, han er underlig, og ikke
kan forstå, at han ikke er som andre børn.
Hun har også fået det bedre i skolen. Der er
længere imellem vredesudbrud. Hun sover
dog stadig op ad sin mor og har svært ved
at undvære.
Vi er taknemlige for den aflastning, vi kan
få, for den giver os så meget, selvom det
kun er en gang om måneden. Vi har fået lidt
mere overskud til at klare hverdagen.
Vi bliver ofte spurgt, om vi vil have vores
søn på en døgninstitution, og jeg er nået
dertil, hvor jeg hverken siger ja eller nej.
Det gør ondt i mit morhjerte at tænke på,
at min søn måske skal væk fra mig, men det
vil gøre mere ondt for både vores datter og
vores familie, hvis William ikke udvikler sig
kognitivt og motorisk de næste 5 år.
Så indtil videre har vi en grænse, der hedder William 10 år. Hvordan ser hans verden
ud? Vores verden? Kan vi magte det? Kan
vores datter magte det? 
FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKEL
FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKEL
En glad konfirmand. Mads er 14 år og født i Vietnam.
Malou i klatretårnet. Hun er 3 år og født i Peru.
Nr. 1 | 2015
7
BOGOMTALER
Drengen der hed Bekele
Forfatter:
Lars Liebst Pedersen
Forlag:Turbine
Udkommer:
10. april 2015
Oskars verdensbillede ramler sammen, kort før
han fylder 14 år. Mens han forgæves forsøger
at forlige sig med rollen som storebror til sine
adoptivforældres kommende efternøler, bliver
adoptivmoren pludselig alvorligt syg. Samtidig
kommer Oskar på sporet af hemmeligheden om
en mystisk etiopisk maske.
Maskens gåder bliver en besættelse. Med en
virkelighedsopfattelse i opbrud begynder Oskar
en desperat søgen efter svar, der fører ham ud på
en hæsblæsende rejse. Inden han ved af det, er
han omgivet af gammel mystik, barske prøvelser
og historiske hemmeligheder.
Undervejs må han også kigge i spejlet og se,
om han kan finde ind til den etiopiske dreng, han
oprindeligt var – den dreng, der hed Bekele.
Drengen der hed Bekele er en roman om en
adopteret drengs favntag med sin dansk-etiopiske identitet og sine afrikanske rødder. Om den
nådesløse, men nødvendige proces det er at hele
gamle sår og opnå nye erkendelser. Den dykker
ned i adoption som livsvilkår og familieform og
spørger, om grænserne for en familie er genetiske,
juridiske eller følelsesmæssige?
Et sted som ingen ser
Forfatter:
Marianne Gade
Forlag:Autor
Sæby i 1958. En ny ungdomskultur har holdt sit
indtog, og tretten-årige Marion er i fuld gang med
at udforske sig selv og sin verden med drenge
og musik, cigaretter og drinks. Hun er i opposition til sine forældre, især moren, som er psykisk
skrøbelig. Omkring Marion udfolder sig et mylder
af fortællinger om slægten og familiemedlemmer
med dunkle hemmeligheder, hvor ikke mindst Marions historie viser sig at være præget af fortielser.
Marion fascineres af byens nye læge, der åbner
en ny verden for hende, og samtidig bliver hun
bevidst om sine stærke mentale kræfter, nedarvet
til hende fra slægtens islandske formødre. Et sted
som ingen ser er en intens roman om at blive voksen, om identitet og slægt, om at tage sin skæbne
på sig og alligevel finde sin egen vej i livet. En
roman for både voksne og unge voksne.
Ethical Guidelines for Taking Care of Children in Transition
Den 24. marts 2015 udkommer håndbogen Ethical Guidelines for
­Taking Care of Children in Transition. Håndbogen præsenterer en
række metoder og vejledninger til, hvordan professionelle og forældre kan drage omsorg og skabe tryghed for et barn, der skal
flyttes mellem hjem, familier, plejere og børnehjem. Håndbogen er
udgivet af 121ethiopia med hjælp fra professionelle rådgivere (Per
Schultz Jørgensen, Inger Thormann og Lars Rasborg) som redskab
til organisationens konkrete arbejde med undervisning af plejere på
børnehjem i Etiopien. Plejerne uddannes til på bedste vis at hjælpe
børnene gennem en nænsom overdragelse til udvidet familie og
til institutioner i nærområdet samt i forbindelse med adoptioner.
Bogen er derfor skrevet på engelsk. Dog
er de metoder, vejledninger og teorier,
l
ethica
der ethica
præsenteres
i bogen,
iethical
lige l så høj
ines
ines
gradguidel
relevante
i forhold guidel
tilguidelin
overdrageles
forplejetaking
forfor
taking
taking
ser til
og adoptivfamilier
i Dancare of
care
ofof fået
mark. Overdragelser harcare
ofte
ikke
“
child
ren
“
childr
child
en
ren
den tilstrækkeligein
opmærksomhed,
og
inin
denne
håndbog
er et bidrag
til atition
sætte
trans
transi
ition
”
trans
” tion
større
fokus på overdragelsesprocesser.
1 1handbook
1 1handbook
1 1handbook
121ethiopia drives af Olafur Eliasson og
Marianne Krogh Jensen.
Children who are to be placed in new families, with new caregivers,
in new homes are vulnerable children. They are set to lose,
all at once,
everything that feels familiar and safe, and they will have
to bond with
something completely new. This change can be so abrupt
and harsh
that if proper care and support are not available, the children
might not
be able to connect ‘before’ and ‘after’ into one continuous
life story.
This handbook is the first of its kind to offer Guidelines for
Taking Care
of Children in Transition. It grew out of the urgent need, which
we have
observed, for a comprehensive manual that outlines practical
methods for
creating a safe and caring environment for children in transition
between
homes, families, caregivers and orphanages. Useful for professionals
and
parents alike, this handbook is a tool for building a bridge
between the
child’s various life environments in a way that creates continuity
and
coherence in the child’s life.
The handbook consists of two parts, which take the reader
by the hand
and provide a step-by-step guide to the transition process;
Part One offers
a specific practical approach and includes useful tools such
as checklists
and routines for the weeks before, after and during the transition;
Part Two
gives an in-depth, theoretical background, with a specific
focus on
relevant psychological theories and methods.
This handbook focuses on transitions in transnational adoption
because
there is a particularly marked need in this field for revising
the way we
look at the child’s needs. The methods, guidelines and theories
presented
here, however, are relevant for all caregivers who bear a responsibility
for children in transitions.
This 121handbook can help prepare anyone
involved in the transition of a child. The combination
Forfatter:
Illustration:
Forlag:
I Skal jeg fortælle dig om adoption? kan du møde
Marie – en pige, der er adopteret. Marie fortæller
om, hvordan det er at være adopteret set med hendes øjne, og hun præsenterer os for sine to venner,
der også er adopteret. Bogen kan hjælpe børn og
voksne til bedre at forstå, hvad adoption er, og de
udfordringer, der kan opstå, når man er adopteret.
8
Adoption & Samfund
of practical guide and theoretical framework gives useful,
necessary tools and guidelines for those who must be
prepared for a transition process.
Inger Thormann, Danish psychologist, social worker, author,
and chief psychologist for 30 years at the internationally
recognized
orphanage in Skodsborg, north of Copenhagen
Anne Braff Brodzinsky
Kirsten Gjerding
Dansk psykologisk forlag
This handbook focuses on transitions in transnational adoption
because
there is a particularly marked need in this field for revising
the way we
look at the child’s needs. The methods, guidelines and theories
presented
here, however, are relevant for all caregivers who bear a responsibility
for children in transitions.
Being prepared protects the individual, the
child, the parents, the siblings — everybody.
Inger Thormann, Danish psychologist, social worker, author,
and chief psychologist for 30 years at the internationally
recognized
orphanage in Skodsborg, north of Copenhagen
About the author
121ethiopia has worked for over ten years on improving the
lives and conditions
of vulnerable children in Ethiopia. The recommendations
in this handbook are based
on knowledge and experience gained through 121ethiopia’s
training program for
caregivers in orphanages in Ethiopia, as well as on advice
from psychologists who
have wide experience and expertise in this field.
Skal jeg fortælle dig
om adoption?
The handbook consists of two parts, which take the reader
by the hand
and provide a step-by-step guide to the transition process;
Part One offers
a specific practical approach and includes useful tools such
as checklists
and routines for the weeks before, after and during the transition;
Part Two
gives an in-depth, theoretical background, with a specific
focus on
relevant psychological theories and methods.
This 121handbook can help prepare anyone
involved in the transition of a child. The combination
of practical guide and theoretical framework gives useful,
necessary tools and guidelines for those who must be
prepared for a transition process.
Being prepared protects the individual, the
child, the parents, the siblings — everybody.
2
Children who are to be placed in new families, with new caregivers,
in new homes are vulnerable children. They are set to lose,
all at once,
everything that feels familiar and safe, and they will have
to bond with
something completely new. This change can be so abrupt
and harsh
that if proper care and support are not available, the children
might not
be able to connect ‘before’ and ‘after’ into one continuous
life story.
This handbook is the first of its kind to offer Guidelines for
Taking Care
of Children in Transition. It grew out of the urgent need, which
we have
observed, for a comprehensive manual that outlines practical
methods for
creating a safe and caring environment for children in transition
between
homes, families, caregivers and orphanages. Useful for professionals
and
parents alike, this handbook is a tool for building a bridge
between the
child’s various life environments in a way that creates continuity
and
coherence in the child’s life.
2
2
About the author
121ethiopia has worked for over ten years on improving the
lives and conditions
of vulnerable children in Ethiopia. The recommendations
in this handbook are based
on knowledge and experience gained through 121ethiopia’s
training program for
caregivers in orphanages in Ethiopia, as well as on advice
from psychologists who
have wide experience and expertise in this field.
Invitation t
d. 24. mart
ethical
guidelines
for taking
care of
children in
transition
121handbook
Marie beskriver bl.a.:
• hvad en plejefamilie, adoptivfamilie og et børnehjem er
• hvilke følelser og savn man kan have
• hvilke svære spørgsmål der kan være
• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe hende, så hun føler sig
glad og accepteret både hjemme og i skolen.
Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til adoption til børn og unge i alderen
syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn og
adoption. Bogen kan også bruges som et godt
udgangspunkt for en diskussion i klassen.
Ny bog om næ
overdragelser
en 121håndbog
børn i transit
“
Denne 121håndbog kan
parate til at løse den op
et barn.
Kombinationen af den
referenceramme giver
vejledninger til at være
At være forberedt bety
barnet, for forældrene,
Inger Thormann, dansk
igennem 30 år ansat som
anerkendte børnehjem i
Velbesøgt afsked med
Marianne Wung-Sung og
velkomst til Robert Jonasen
Der var anledning til såvel smil som tårer, da DanAdopts direktør Marianne Wung-Sung holdt afskedsreception
i december 2014. Ved samme lejlighed blev Robert Jonasen budt velkommen til som ny direktør i DanAdopt.
Robert Jonasen vil desuden være direktør for den nye sammenlagte formidlende organisation.
Af Michael Paaske
Der var stuvende fuldt hos DanAdopt, da
knap 100 personer deltog i receptionen.
Der blev holdt taler og lykønsket, og der
blev dvælet ved den historiske udvikling på
adoptionsområdet, da formand Sten Juul
Petersen sagde pænt farvel til Marianne
og bød Robert velkommen. Blandt de tilstedeværende var nuværende og tidligere
bestyrelsesmedlemmer, kollegaer og samarbejdspartnere, samt repræsentanter fra
Ankestyrelsen.
Også repræsentanter fra Adoption &
Samfund var til stede ved receptionen,
og der blev holdt taler, blandt andet af
formand Jens Damkjær, der overrakte en
hoptimist til Marianne Wung-Sung som et
minde om et langt og godt samarbejde.
Adoptionsområdet er under kraftig udvikling lige nu, og vi har i A&S efter receptionen fået lidt flere detaljer om den nye
sammenlagte organisation, Danish International Adoption (DIA), der vil få til huse i
DanAdopts lokaler i Birkerød, mens AC Børnehjælps lokaler i Aarhus forventes lukket
i løbet af sommeren. Vi har tilkendegivet
over for DIA og myndighederne, at vi finder det meget vigtigt, at der også findes en
mulighed for, at nuværende og fremtidige
adoptanter og adopterede i det jyske kan
møde medarbejdere og ledelse i DIA, for
eksempel ved oprettelsen af et kontor et
sted i Jylland. 
Til venstre Robert Jonasen og til højre Marianne Wung-Sung.
(Foto: stjols/DanAdopt)
Jens Damkjær mener, der kan være behov for en hoptimist …
(Foto: stjols/DanAdopt)
MUSIKOMTALE
Jerome Cat City Fathers
Jerome Cat (alias Jeppe Kibæk) er
ude med det nye nummer Jerome
Cat City Fathers. Jeppe, der er adopteret, har begået en rap om vores
forskellige roller tilsat et touch af reggae
og elektronik. Find musikken her:
www.facebook.com/JeromeCatOfficial
Nr. 1 | 2015
9
Diskurser om internationalt
adopterede i folkeskolen
Hvordan iagttages og italesættes internationalt
adopterede blandt lærere i folkeskolen?
Ovenstående endte med at blive en del af problemformuleringen på min specialeafhandling for Aarhus Universitet,
hvor jeg gennem kvalitative interview undersøgte diskurser om internationale adoptivbørn blandt lærere i folkeskolen.
Af Charlotte Jensen, lærer, specialunderviser og cand. pæd. sociolog
Sideløbende med mit arbejde som lærer
har min interesse for folkeskolen ført mig
gennem sociologistudiet, hvor jeg blandt
andet har været optaget af inklusion/eksklusion. Inklusion er et aktuelt punkt på folkeskolens dagsorden, hvor folkeskolen er
forpligtet til at imødekomme elever ud fra
en pædagogik og undervisning, der er centreret omkring den enkelte elevs behov. Inklusion indebærer logisk set eksklusion, og
ifølge rapporten „Ekskluderende specialundervisning – Hvem får det, og hvilke forskelle
er der mellem kommunerne“, der er udført
af KREVI (Det Kommunale og Regionale
Evalueringsinstitut), er der 14,1% sandsynlighed for, at adopterede vil modtage
ekskluderende specialundervisning, mens
det for ikke-adopterede er 5,6%. Størstedelen af adopterede modtager dermed ikke
ekskluderende specialundervisning, men
adopterede modtager i langt højere grad
end ikke-adopterede ekskluderende specialundervisning. I inklusionsdebatten kan
man derfor undre sig over, at adopterede
stort set er udeladt, da det kan se ud til,
at der er behov for særlig (adoptions)faglighed omkring denne specifikke gruppe
elever. En gruppe elever, der i fremtiden i
højere grad skal inkluderes i den almindelige undervisning. I Adoption & Samfunds
medlemsblad nr. 2 2012 slår Jens Damkjær
til lyd for, at inklusion i folkeskolen også
gælder adopterede, og at der er behov for
faglighed og viden om adopterede i folkeskolen.
Vi mangler viden om adoption!
KREVIS’ rapport blev afsættet for min specialeafhandling om diskurser om internationalt adopterede blandt lærere i fol-
10 Adoption & Samfund
keskolen. Det viste sig hurtigt, at det var
vanskeligt at få adgang til de diskurser, lærerne talte indenfor. Jeg henvendte mig til
mere end 50 folkeskoler, hvor jeg fik afslag
fra skoleledere, der fortalte, at de havde
flere adopterede på skolen, men ingen lærere med viden om dem. Enkelte gange
kom jeg igennem hos skolelederne, men
fik herefter afslag fra lærere med den begrundelse, at de på trods af praksiserfaring
med at undervise adopterede, manglede
faglig viden om adoption og derfor ikke
havde lyst til at lade sig interviewe. Det var
egentlig ikke overraskende, at så mange
afslog.
I Danmark er adoption forskningsmæssigt et nedprioriteret og overset område,
og forskning, der sammenkæder adoption,
skole (institution) og pædagogik, er særlig
overset. Derudover findes der stort set ingen udgivelser rettet mod lærere eller andre fagpersoner, der professionelt har med
adopterede at gøre i folkeskolen – så hvor
skulle de have fået viden fra? Samtlige af de
interviewede lærere fortalte, at de følte, de
manglede viden om adoption.
Flere af de interviewede lærere havde
forsøgt at opsøge viden om adopterede
i skolen. Flere var i deres søgen stødt på
Adoption & Samfunds folder Adoptivbørn i
klassen, men fælles for lærerne var, at den
viden, de havde om adoptivbørn, primært
var formidlet af adoptivforældre. Der er ingen tvivl om, at det er hensigtsmæssigt, at
adoptivforældre orienterer lærere om de
særlige behov, der gør sig gældende for
deres barn, i betragtning af, at adoptivforældrene er dem, der kender barnet bedst,
men den didaktiske og pædagogiske faglighed i forhold til adopterede i folkeskolen
kan adoptivforældrene ikke bidrage med.
Flere af lærerne fortalte dog også, at de flere
gange havde oplevet at undervise klasser
med adopterede uden at have modtaget
information om, at der var adopterede i
klassen. Ifølge lærerne havde de derfor
ofte selv i ansigt-til-ansigt-relationen med
eleverne konstrueret adoptionskategorien.
Mit udgangspunkt for specialeafhandlingen var socialkonstruktivistisk og uden at
redegøre dybere for socialkonstruktivismen
som videnskabsteori, så er en af socialkonstruktivismens grundantagelser, at den
måde, vi italesætter sociale fænomener,
og den måde, hvorpå vi taler om verden,
er med til at konstruere verden. Diskurser
er dermed heller ikke blot en måde at italesætte verden på – det er også en måde
at konstruere verden på. Den måde, lærere
i folkeskolen italesætter adopterede på,
er dermed med til at konstruere verden,
hvilket naturligvis kan have konsekvenser
– ikke mindst for de adopterede.
Adoptivbørn er (ikke) elever
med særlige behov
Blandt de interviewede lærere var især én
diskurs tydelig. En diskurs, der indeholdt en
såkaldt moddiskurs – adopterede er (ikke)
elever med særlige behov. Adopterede diskursiveres og italesættes blandt stort set
alle lærerne som elever med særlige behov,
men enkelte af lærerne italesætter også
adopterede som elever uden særlige behov.
I lærernes italesættelser af de adopterede
anvender de en lang række adjektiver med
en signifikant overrepræsentation (67,6%)
af ord med negative konnotationer.
Ord, der går igen mange gange i interviewmaterialet, er ord som ukoncentreret,
sårbar og vred. En af lærerne siger blandt
andet under interviewet: „Jeg troede slet
ikke, at det var et særligt vilkår eller behov,
indtil jeg blev lærer, bestemt ikke – jeg troede ikke, at der var de problemstillinger
ved adoption, som jeg har oplevet“. Selvom
ANNONCE
Invitation til boglancering
den 24. marts 2015
Ny bog om nænsomme overdragelser
– en 121 håndbog om børn i transit
Kom til fyraftensarrangement hos 121ethiopia
Den 24. marts 20015 udkommer håndbogen Ethical Guidelines for Taking Care of
Children in Transition. Håndbogen præsenterer en række metoder og vejledninger
til, hvordan professionelle og forældre kan
drage omsorg og skabe tryghed for et
barn, der skal flyttes mellem hjem, familier,
plejere og børnehjem.
I den forbindelse afholdes et lille fyraftensarrangement med tre korte oplæg af:
Inger Thormann, psykolog og tidligere
ansat på Skodsborg Observations- og behandlingshjem: Hvad betyder det for et
menneske, barn eller voksen, at kende
sin livshistorie?
Per Schultz Jørgensen, psykolog og professor: Hvad er et børneperspektiv?
Lars Rasborg, praktiserende psykolog:
Spejling og jeg-støtte af børn i overgange.
Om hjælp til adopterede børn i forbindelse
med adoptionen og andre overgange.
Oplæggene vil blive efterfulgt af diskussioner og eventuelle spørgsmål.
Arrangementet foregår tirsdag den 24.
marts 16-18 på Strandagervej 28,
2900 Hellerup.
Der vil være lidt forfriskninger samt mulighed for at købe håndbogen for 180 kr. ved
kontant betaling.
Tilmelding er nødvendig pga. et begrænset antal pladser. Skriv til Emma Højlund,
[email protected] senest
den 6. marts.
121ethiopia drives af Olafur Eliasson og
Marianne Krogh Jensen.
Om bogen
Håndbogen er udgivet af 121ethiopia
som redskab til organisationens konkrete
arbejde med undervisning af plejere på
børnehjem i Etiopien. Se mere på side 8
(bogomtale) eller på www.121ethiopia.org.
FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKEL
lærerne inden for diskursen italesætter
adopterede som både elever med – og
uden – særlige behov, er der en tendens
blandt lærernes italesættelser af de adopterede, nemlig at mange af adoptivbørnene
har haft en eller anden problemstilling. Ordet ukoncentreret går igen mange gange
i interviewmaterialet, hvilket ikke er overraskende, da adopterede ofte iagttages
som impulsstyrede, rastløse, urolige eller
ukoncentrerede. Ud over ukoncentreret
iagttager og italesætter lærerne børnene
som aggressive, stædige, temperamentsfulde, umodne og utrygge. Og selvom
mange af adoptivbørnene også italesættes som gode, dygtige, begavede, vellidte, men også stille, indadvendte og
tilbageholdende, så var der endnu en tydelig diskurs blandt interviewpersonerne:
Adopterede kan være velfungerende, men
kræver mere tid at arbejde med. Under interviewene taler vi blandt andet om lærernes iagttagelser af de adopteredes faglige,
sociale og sproglige kompetencer i skolen.
Fagligt er det vanskeligt at sige noget om
børnenes kompetencer ud fra interviewmaterialet, da de ifølge lærerne er alt fra
under middel til over middel. Socialt har
flere af børnene ifølge lærerne problemer
med sig selv og andre, hvilket kommer til
udtryk på forskellige måder. Sprogligt har
lærerne ikke iagttaget, at de adopterede
skulle have ringere sproglige kompetencer
end andre elever. I flere tilfælde er lærerne
i tvivl, om de særlige behov, de har iagttaget, skal tilskrives adoptionen eller andre
faktorer, hvilket kan være svært at determinere. Generelt er der en tendens til, at lærerne er opmærksomme på, at adopterede
kan have særlige behov, der kræver mere
af dem som lærere, men også ofte specialundervisning og hjælp udefra.
Om andelen af adopterede, der modtager ekskluderende specialundervisning,
bunder i læreres og andre fagpersoners
manglende adoptionsfaglighed, eller om
det bunder i andre adoptionsrelaterede
problematikker, er som nævnt svært at determinere. Flere og flere af de børn, der i
dag frigives til international adoption, er
ældre børn og såkaldte special needs-børn.
Derudover bliver gruppen af internationalt adopterede, der kommer til Danmark,
mindre år for år, hvilket kan forhindre, at
der fremadrettet udvikles viden om det at
være adopteret i skolen, og det kan naturligvis have konsekvenser for de børn, der
bliver adopteret. For uden adoptionsfaglig
viden risikerer lærere og andre fagpersoner at ‘blande kortene’, og adoptivbørnene
risikerer derved også i fremtiden at være
overrepræsenteret blandt elever, der modtager ekskluderende specialundervisning
i folkeskolen. 
Sofie Fabiola på ferie i Kroatien, sommeren 2014. Sofie er 4 år og født i Bolivia.
Nr. 1 | 2015
11
Ankestyrelsen tilbyder Post Adoptions Service (PAS)
i form af gruppeforløb for børn og unge
Ankestyrelsen gennemfører i løbet af 2015 et antal gruppeforløb for adopterede børn og unge
– i første omgang for de 12-14 årige og senere for flere aldersgrupper andre steder i landet afhængigt
af interessen. Den første gruppe starter i København i lokaler tæt ved Nørreport Station.
I grupperne vil der blive arbejdet med temaerne:
•
•
•
•
Livshistorie
Tanker og følelser om at være adopteret
Om at høre til – forhold til venner, familie, skole
At leve med sin særlige historie
I juni 2014 havde vi et indlæg i Adoption & Samfund (nr. 3)
om, at vi i begyndelsen af 2015 ville starte samtalegrupper for
adopterede børn. Det vil vi stadig – og har, grundet ny faglig
leder for PAS-konsulenterne, udskudt den planlagte opstart af
grupperne. Vi har fokus på at få etableret de første grupper så
snart som muligt.
Hvis du er interesseret i at vide mere om vores gruppeforløb, kan du læse om emnet på Ankestyrelsens hjemmeside,
hvor tilmeldingsskemaet også kan hentes under Post Adoptions Service – Børnegrupper. Det udfyldte tilmeldingsskema
kan sendes pr. mail til: [email protected] eller som alm. post til
Ankestyrelsen, Adoptionssekretariatet, Familieretsafdelingen,
Teglholmsgade 3, 2450 København SV.
I, der tidligere har rettet henvendelse, må gerne rette henvendelse til os igen med et udfyldt tilmeldingsskema.
Derefter vil du som forældre blive kontaktet om praktiske
forhold samt modtage en invitation til en forsamtale, hvor to
PAS-konsulenter (gruppelederne) finder ud af, hvem der passer
godt til denne gruppe. I fald der ikke er plads til alle i den første
gruppe, vil du/I blive orienteret.
Med venlig hilsen
Ankestyrelsens Adoptionssekretariat
v/ Anita Maj Berner
Faglig leder og chefkonsulent for PAS
Landsforeningen Adoption & Samfund
AFHOLDER EN HØRING
Onsdag den 28. maj 2015
fra kl. 15.00-17.00
Emnet vil være: „Nyt adoptionssystem – hvor langt er vi kommet?“
Høringen afholdes i Festsalen på Nationalmuseet, Prinsens Palæ,
Publikumsindgangen, Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Programmet for høringen vil fremgå af vores hjemmeside, adoption.dk
Alle, der har lyst at deltage, er velkomne efter forudgående
bindende tilmelding, der sker efter først til mølle-princippet.
Tilmelding skal ske via vores hjemmeside senest den 12. maj 2015.
Det vil fremgå af hjemmesiden, når tilmeldingen er klar.
Hvis alle pladser bliver optaget, vil det fremgå af hjemmesiden.
Bemærk! Mødet er ikke beregnet for børn!
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du sende en mail til:
[email protected]
Hovedbestyrelsen for Adoption & Samfund
12 Adoption & Samfund
HOVEDBESTYRELSEN
SØGER
FRIVILLIGE!
Onsdag den 28. maj 2015 afholder Adoption & Samfund en høring. En høring kræver
masser af planlægning, og i den forbindelse
søger Hovedbestyrelsen efter medlemmer,
som har lyst til at hjælpe os med projektet. Vi
søger ildsjæle, der brænder for organisering
og planlægning.
De nye regler inden for adoptionsområdet
skaber nye rammer for formidlingsarbejdet,
og det vil Hovedbestyrelsen gerne sætte fokus på. Derfor bliver årets tema „Høring 2015
– hvor langt er vi kommet?“
Helt konkret har vi brug for nogle, som sammen med os vil stå for organiseringen af
høringen, finde deltagere til paneldebatten,
arrangere oplægsholdere m.m.
Så ligger temaet dig nært, og har du lyst til at
engagere dig i foreningen for en kort stund,
så kontakt os på [email protected]
ADOPTION & SAMFUND
Lokalforeningen Midt- og Vestsjælland
Invitation til foredrag med emnet
for tidlig pubertet
Onsdag den 8. april 2015 kl. 19.00 - 21.00 på Roskilde
Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde.
(Indgangen er lige over for Folkeparken
– og kun 10 minutters gang fra Roskilde Station).
Vi har inviteret læge, klinisk lektor, ph.d. Grete Teilmann til at
komme og fortælle om for tidlig pubertet.
Mange internationalt adopterede piger går tidligere i puberteten end piger, der er født i Danmark. Grete Teilmann fortæller om
undersøgelser på området og om normal og for tidlig pubertet.
• Hvad kan man som forældre selv være opmærksom på?
• Hvad skal man gøre, hvis man tror, puberteten er for tidlig?
• Hvad gør lægen?
Tilmelding og pris
Det koster 50 kr. for medlemmer og 100 kr. for ikke-medlemmer.
Vi sørger for kaffe, te, kage og vand.
Bindende tilmelding skal ske senest den 30. marts 2015 til:
[email protected]
I mailen skal oplyses deltagernavn/-e, mobilnummer og medlemsnummer, som kan findes bag på bladet.
Efter bekræftelsesmail er modtaget, skal deltagergebyret
straks indsættes på vores konto 0520-438918, hvorefter tilmelding er endelig registreret.
HUSK navn eller medlemsnummer i tekstfeltet.
Kontaktperson vedr. arrangementet
Susanne Svensson: tlf. 28 10 28 13 eller pr. mail:
[email protected]
Tidlig pubertet rammer uvist af hvilken årsag hyppigst piger.
Grete Teilmann vil også fortælle lidt om drenges pubertet, men
absolut mest om piger.
Mange hilsener og på gensyn
Bestyrelsen i LF Midt-og Vestsjælland
Vi gentager successen:
SUPERHYGGELIG, LÆRERIG OG
VELSMAGENDE FAMILIE-KOKKESKOLE
Adoption & Samfund Københavns Omegn inviterer til
familie-kokkeskole, hvor vi lærer at lave indisk mad.
Det foregår lørdag d. 18. april 2015 kl. 10-14 på Østerbro.
Abdul Jabbar Khan, som er tidligere kok for en indisk prins, og
som har en fantastisk og betagende historie, vil undervise os i
at fremstille sublim mad med rødder i det ældgamle, klassiske
indiske mughlai-køkken. Vi laver en fire-retters menu, som vi til
sidst spiser sammen som et hyggeligt, fælles måltid.
Program
• Velkommen med en varm kop chai eller kold mango lassi
• Vibeke, Khans kone, fortæller lidt om Indien, indisk madtradition, grundbegreberne i indisk madlavning, krydderier, masalaer og råvarer og gennemgår dagens menu med mere
• Så går vi i køkkenet. Vi inddeles i hold af ca. fire, og så fremtrylles den lækre indiske gourmetmiddag bestående af fire retter
og hjemmebagt indisk brød
• Undervejs serveres lidt indiske snacks
• Arrangementet afsluttes med fælles intens madnydelse
Alder: Fra 10 år.
Vi mødes i undervisningskøkkenet i Vermundsgade 40b, 3. sal,
2100 København Ø kl. 10.
Tilmelding:
75 kr. pr. person indbetales på kontonummer: 2123 8135619095
senest d. 5. april. Der angives arrangementsnummer 1 og telefonnummer – intet andet!
Nr. 1 | 2015
13
ADOPTION & SAMFUND
Lokalforeningen Østjylland
HOP, SPRING, LEG og SJOV
Søndag den 10. maj kl. 13.30-15.30 inviterer LF-Østjylland
børn og barnlige sjæle til familiesjov.
Kom og få et par timers sjov leg og en
hyggelig eftermiddag sammen med jeres
børn.
Lokalforeningen har lejet springhallen
i Springcentret, Hvidkilde vej 11, Risskov.
LF-Østjylland vil derfor gerne invitere
legebørn i alle aldre til et par hyggelige
timer. Der vil være mulighed for spring,
leg og tumlen. Kom og vær med til et par
sjove timer.
LF-Østjylland vil have vand og lidt spiseligt med, som kan indtages i „køkkenet“
fra kl. 15.30.
Arrangementet er gratis, men af hensyn til indkøb af mad og drikkevarer er
tilmelding nødvendig.
Tilmelding senest den 1. maj til Thomas
Bentzen på mail: [email protected]
Oplys venligst antal børn og voksne
samt børnenes alder ved tilmeldingen.
ADOPTION & SAMFUND
Lokalforeningen Sydsjælland
Ser du mig?
Det adopterede barn i daginstitution og skole
Tag dit barns pædagog/lærer med til temaaften ved familie-/psykoterapeut Michel Gorju
torsdag den 16. april 2015 kl. 18.30-21.30, Næstved Bibliotek, Salen, Kvægtorvet 4-6, Næstved
Michel Gorju vil i sit oplæg komme ind på barnets overlevelsesadfærd, og på hvorledes man som forældre/pædagog/lærer kan
hjælpe og støtte barnet i en sund udvikling.
Overlevelsesstrategier, kroppens automatiske reguleringssystem, stress og angstens betydning for det autonome nervesystem, samt hvorledes det adopterede barn kan hjælpes til
at genopbygge et sundt nervesystem. Forældrene skal hjælpe
barnet med at erstatte de tidligt indlærte overlevelsesstrategier
med udvikling af et sundt reguleret nervesystem.
Måden, vi møder det adopterede barn på i daginstitutionen og
skolen, har betydning for, om det bliver udvikling eller en ny smertefuld oplevelse af „ikke at blive set og forstået som den, jeg er“.
Aftenens program
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig senest 8.
april 2015 på [email protected] med angivelse af navne,
antal og telefonnummer.
Der vil være sandwich og vand i pausen.
Yderligere oplysninger: Pia Thomsen tlf. 31 72 01 02.
18.30-18.45Præsentation
18.45-19.05 Film fra et børnehjem (16 min)
19.05-20.00 Den nyere teori og viden om betydningen
af forstyrrelser i den tidlige relationsdannelse
hos børn
20.00-20.15Pause
20.15-21.15 Hvilke ting/signaler skal man være
­opmærksomme på?
En bio-psyko-social forståelse
Om at se invitationerne i barnets
(problem-) adfærd
Om det fælles ansvar der ligger i at samskabe
gode udviklingsbetingelser for barnet
(forældre, pædagoger, lærere)
21.15-21.25Spørgsmål
21.25-21.30 Afslutning på temaaftenen
14 Adoption & Samfund
Med venlig hilsen Adoption og Samfund Sydsjælland
http://sydsjaelland.adoption.dk
Læs mere om Michel Gorju på www.michelgorju.dk
ADOPTION & SAMFUND
Lokalforeningen København
Foredrag om dissociation med Bodil Claesson
Tirsdag den 21. april kl. 18.30-21.30 i Valby Kulturhus
Adoption & Samfund er rigtig glade for at
byde velkommen til en aften med Bodil
Claesson, der for nylig har udgivet bogen:
„Pigen der hoppede ud af sin krop. En
bog om Dissociation.“ Her forklarer hun
ud fra teori og eksempler fra sin praksis
et meget svært tilgængeligt emne, så det
bliver både forståeligt og nærværende.
Dissociation er en tilstand, man først
lige er begyndt at forstå og forklare. Den
består i, at bevidstheden adskilles fra dele
af kroppen eller hele kroppen, mest ekstremt når man ser sig selv udefra i „ud-afkroppen-oplevelser.“
Mange diagnoser dækker over tilstande, der egentlig består i en svingen
op og ned mellem for høj og for lav
arousal i nervesystemet (eller rettere
sympatisk og parasympatisk arousal).
Dissociation er en reaktion på et traume,
altså en for voldsom påvirkning af en
persons nervesystem. Hvis et traume
rammer et lille barn, som jo ikke kan
kæmpe imod eller flygte, har det ofte
ikke andre muligheder end at dissociere, altså hoppe ud af kroppen. Tidlige
traumer og dissociation menes at gøre
personen mere disponeret for stress og
andre ubehagelige reaktioner senere i
livet. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad
det er, der foregår, og gøre, hvad man
kan for at hjælpe barnet.
Foredraget vil indeholde en neurofysiologisk forklaring på, hvad der sker i
kroppen, når man bliver traumatiseret,
men der vil også være mange eksempler
på forskellige former for dissociation og
noget om, hvad man kan gøre for at behandle det.
Tilmelding og betaling sker på hjemmesiden www.koebenhavnadoption.dk
ADOPTION & SAMFUND
Lokalforeningen Østjylland
Sansernes betydning for det
adopterede barns udvikling
Søndag den 12. april kl. 10-13 vil Nana Reimick komme og fortælle om sansemotorik
i Medborgerhuset Rudevej 100, Saksild (lige ved skolen)
Vi modtager sanseindtryk fra vores omgivelser og vores egen krop 24 timer i døgnet. Sanseindtrykkenes fornemste opgave
er at fortælle os, om det vi oplever er rart,
eller om det udgør en potentiel fare. Herudover er sanseindtryk også med til at berolige os og gøre os mere opmærksomme.
Sanseindtryk har desuden en afgørende
betydning for børns sociale, motoriske
og indlæringsmæssige udvikling, ligesom
sanseindtryk er en vigtig forudsætning for
at kunne danne en god tilknytning til andre mennesker.
Mange adoptivbørn har en uhensigtsmæssig måde at bearbejde sanseindtryk
– dels på grund af deres start på livet, dels
på grund af et ofte forhøjet stress­niveau.
En uhensigtsmæssig måde at bearbejde
sanseindtryk på viser sig dels ved, at
hjernen kan have svært ved at registrere
nogle sanseindtryk, samtidig med at andre sanseindtryk kan forstyrre eller virke
voldsomme.
Nana vil komme ind på
• hvordan en nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk påvirker barnets
motoriske, sociale og indlæringsmæssige færdigheder
• hvordan en nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk påvirker barnets
evne til at skabe en god tilknytning til
forældre og andre nære personer
• hvilke tiltag, der kan være nyttige, når
man har et barn, der har en nedsat
evne til at bearbejde sanseindtryk
• hvilke øvelser, der kan være relevante
at lave, når man har et barn med en
nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk – og jo, vi regner med også selv at
skulle lave øvelserne.
Tilmelding
Tilmelding til Jeanette Lyk senest den
1. april på mail [email protected]
Pris
50 kr. pr. person. Beløbet indbetales på
reg.nr.: 1917, kontonr.: 8966382636
Underviser
Nanna Reimick, uddannet ergoterapeut,
har siden 2006 arbejdet som privatpraktiserende børneergoterapeut med klinik
i Silkeborg. Har siden 2007 specialiseret
sig inden for adoption.
http://www.bib-nu.dk/
Nr. 1 | 2015
15
ADOPTION & SAMFUND
Lokalforeningen Sydøstjylland
Ser du mig?
Det adopterede barn i daginstitution og skole
Foredrag med Michel Gorju lørdag den 28. marts 2015 fra kl. 10.00 til ca. 14.00
på NH Hotel & Konference/Jump a Lot, Øbeningvej 3-7, 6230 Rødekro
Oplæg om betydningen af ubalance i barnets affektreguleringssystem, og hvordan man hjælper/støtter barnet i børnehave og
skole.
Børn, som i de første leveår udsættes for mangel på tryghed,
omsorg og genkendelig kontakt, udvikler strategier for at beskytte sig selv. Det, vi også kalder overlevelsesstrategier. Disse
overlevelsesstrategier bliver indkodet i barnets autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er kroppens automatiske reguleringssystem, og det styres af følelser og kroppens
erfaringer.
Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til
stress og angst. Det lille barn har brug for hjælp til regulering
for at kunne udvikle et sundt nervesystem. Dette sker normalt i
en sund relation til forældre, som beskytter, spejler og regulerer,
alt efter barnets behov.
For det adopterede barn har denne regulering ofte været så
mangelfuld, at barnet konstant har været i en tilstand af høj
stress. Denne stressbelastning sætter sine spor i barnets måde at
være i verden på. Barnets høje stress og manglende regulering
betyder, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab.
Adoptivforældres opgave bliver at hjælpe barnet med at genopbygge et sundt nervesystem. Forældrene skal hjælpe barnet
med at erstatte de tidlige lærte overlevelsesstrategier med udvikling af et sundt regulerende nervesystem.
Måden, vi møder det adopterede barn på i daginstitutionen
og skolen, kommer til at betyde, om det bliver udvikling eller
en ny smertefuld oplevelse af „ikke at blive set og forstået som
den, jeg er“.
Jeg vil i mit oplæg komme ind på barnets overlevelsesadfærd og på, hvorledes man som forældre/pædagog/lærer kan
hjælpe/støtte barnet i en sund udvikling.
Michel Gorju
Familie- og psykoterapeut, superviser og underviser, kursusleder
samt PAS-konsulent ved Ankestyrelsen.
Se mere på
Tilmelding og forplejning
www.michelgorju.dk
www.familiestyrelsen.dk/boern/adoption
Foredrag med forplejning 100 kr. pr. voksen deltager. Der
vil være sandwich, frugt, kaffe/te eller vand til både børn og
voksne.
Tilmelding til foredrag ved betaling på kontonr. 7910 1051658,
samt mail til [email protected], inden den 19. marts 2015.
Da børn kan få en sandwich gratis mod entrébetaling i Jump
a Lot, bedes I oplyse antal børn ved tilmelding.
Legeland
Der vil være mulighed for, at børnene, mod betaling, kan være
i legeland „Jump a Lot“ (www.jumpalot.dk), mens vi andre er til
foredrag. Entre 85 kr. pr. person, som betales ved indgangen på
stedet. (Børn under 10 år skal ledsages af en voksen – flere børn
kan ledsages af én voksen).
Venlig hilsen
Bestyrelsen / Adoption & Samfund Sydøstjylland
16 Adoption & Samfund
Flyvende Noah – 5 år og født i Sydkorea.
Niklas 5 år, født i Sydafrika, sammen med far Lars.
ADOPTION & SAMFUND
Lokalforeningen Sydøstjylland, Sydvestjylland og Fyn
Invitation til temaeftermiddag over emnet
Identitet og adopterede
– mange perspektiver
Med autoriseret psykolog og PAS-rådgiver Anna Wejdemann – www.psykolog-i-aarhus.com
Lørdag den 11. april 2015 fra kl. 13.00 til kl. 17.00
i Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Ny Billeshavevej 1-3, 5500 Middelfart – www.lsok.dk
Anna Wejdemann har i mange år arbejdet med børn og unge,
der er blevet adopteret, og deres forældre. Anna vil med afsæt
i erfaringer fra sit arbejde lave oplæg om identitetsdannelse
og nogle af de mange forskellige nuancer og facetter, der er i
forhold til det tema. På samme tid, som der er mange fællestræk
på tværs af gruppen af børn og unge, der er adopterede, er der
i lige så høj grad helt individuelle forskelle mellem de enkelte
børn og unge – det gør temaet både spændende, nuanceret
og udfordrende at forholde sig til. Og dykker man ned i emnet,
finder man ikke noget egentligt facit, men man kan blive meget beriget af forskellige refleksioner og perspektiver, hvilket vil
være formålet med denne eftermiddag.
Det gælder for alle, at identitetsdannelsen begynder helt tidligt
og fortsætter livet ud. Dog er der for de flestes vedkommende særlig megen vægt på identitetsdannelse i præpubertet og pubertet.
Det gælder selvfølgelig også for de børn og unge, der er adopterede, og her kan oplevelser af både at være ligesom og forskellig
fra andre børn og unge ofte fylde mere end hos så mange andre.
Eksempler på temaer, der vil blive berørt
• Unge, der er meget optaget af /opsøgende i forhold til deres
baggrund, i modsætning til dem, der ikke er det.
• Identifikation med det anderledes udseende – er det noget,
der fylder eller ej?
• Selvværdsfølelsen; hvordan er den, når jeg er mig selv, ven,
kæreste?
Der vil i løbet af eftermiddagen være fokus på, hvad andre
voksne og vi som forældre kan gøre for at hjælpe adoptivbørns
identitetsdannelse, for eksempel i forhold til deres møde med
omverden og dens forventninger og forestillinger om hud- og
hårfarve, fremmedangst, seksualitet, etc.
Vi er vidende om, at ovenstående emner følelsesmæssigt kan
være en udfordring for os forældre og for vores børn/unge, og
netop derfor er det vigtigt at blive rustet til at tage snakken
med de unge.
Eftermiddagen vil blive en kombination af oplæg, udveksling
af erfaringer og tanker i mindre grupper, spørgsmål, m.m.
Prisen for denne spændende eftermiddag inkl. kaffe, te og brød
er 150 kr. for medlemmer af Adoption & Samfund og 200 kr.
for alle andre. Tilmelding og betaling til Ulla Gehlert på mail
[email protected] eller på tlf. 66 15 10 98, senest søndag
den 22. marts 2015. Beløbet bedes indbetalt på konto 3596
3600141899 (husk navn og medlemsnummer i tekstfeltet) efter
accept på tilmelding. Din/jeres tilmelding er accepteret, når du/I
modtager en mail retur fra Ulla.
Kontaktperson for dette arrangement er fra lokalforening Fyn:
Sanne Haagen Pedersen, tlf. 20 47 02 35 og mail [email protected]
Vi glæder os til at se jer alle.
Nr. 1 | 2015
17
LOKALFORENINGER
Her finder du din lokalforening. Ikke alle har
hjemmesider.
Er du i tvivl om dit tilhørsforhold, så se under
adresser og links på wvw.adoption.dk
Lokalforeninger i Region Nordjylland
Nordjylland
Else Jungersen Overbye, Parallelvej 12, Nørhalne,
9430 Vadum
Web: nordjylland.adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 98 17 17 11
Lokalforeninger i Region Midtjylland
Gudenåen
Mona Østergård, Sanglærkevej 12, Mønsted,
8800 Viborg
Web: gudenaaen.adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 86 64 61 72
Vestjylland
Charlotte Christensen, Ringkøbingvej 1,
7400 Herning
Web: vestjylland.adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 97 21 18 78
Østjylland
Jeanette Lyk, Langballevej 14, 8320 Mårslet
Mail: [email protected], tlf.: 61 28 76 63
Web: oestjylland.adoption.dk
Lokalforeninger i Region Syddanmark
Sydvestjylland
Jørn K. Pedersen, Hesselhøj 5, 7100 Vejle
Web: sydvestjylland.adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 60 82 04 35
Sydøstjylland
Ulla Grau, Hydevadvej 28, 6270 Rødekro
Mail: [email protected]
Tlf.: 74 69 38 13
Fyn
Lise A. Rønsholt, Herluf Trolles Vej 373, 5220 Odense SØ
Web: fyn.adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 61 30 38 19
Midt- og Vestsjælland
Lene Borg, Tveje-Merløse 28, 4300 Holbæk
Web: midtogvestsjaelland-adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 59 43 92 01
Lokalforeninger i Region Hovedstaden
København
Kurt Nielsen, Lyshøj Allé 15, 3 tv., 2500 Valby
Web: koebenhavn.adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 21 35 40 20
Københavns Omegn
Lene Brydensholt, Virum Stationsvej 200, 2830 Virum
Web: koebenhavnsomegn.adoption.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 26 60 15 01
Nordsjælland
Lis Harmundal
Mail: [email protected]
Lokalforeninger i Region Sjælland
Sydsjælland
Pia Thomsen, Faunedalen 12, 4700 Næstved
Mail: [email protected]
Tlf.: 31 72 01 02
Bornholm
Maja Lund Hansen, Almindingsvej 32, 3720 Aakirkeby
Mail: [email protected]
Tlf.: 56 97 25 52, mobil: 23 45 77 03
Indien
Svend Erik Holm, tlf. 64 47 38 35
[email protected]
www.123hjemmeside.dk/indiengruppen
Sydafrika
Laila Broberg
Rebekkavej 12, 1. sal, 2900 Hellerup, tlf. 61 79 48 08
[email protected]
www.landegruppesydafrika.dk
LANDEGRUPPER/INTERESSEGRUPPER
Bolivia
Anette Buch-Illing, [email protected]
Sanne Otbo, [email protected]
Jeanette Kristensen, [email protected]
http://bolivialandegruppen.dk
Bulgarien
Anna Maria Poulsen
[email protected]
bulgarien.adoption.dk
Burkinagruppen
Benedikte Lohse
Kollundvej 38, 2770 Kastrup, tlf. 30 79 29 98
[email protected]
burkinagruppen.dk
Colombia
Kate Nielsen
tlf. 56 14 28 16
[email protected]
www.holagominisite.dk
Kaliningrad/Moskva
Helle Pedersen, tlf. 97 17 31 01
Kina
Søren Lodberg
Hjortevej 17, 7100 Vejle, tlf. 60 74 12 50
[email protected], www.kinaforeningen.dk
Landegruppe for Sydkorea
Sisse Jacobsen, Engdraget 25, 3450 Allerød
tlf. 30 23 34 08
[email protected]
www.landegruppe-sydkorea.dk
Nepal
Hanne og Hans Doktor
tlf. 75 65 48 36, [email protected]
Danmark
Lau Rasmussen
Stenløkkevej 43, 5450 Otterup, tlf. 29 86 55 56
www.danskadoption.dk (mail via hjemmesiden)
Nigeria
Medlemskontakt: Yvonne Hegaard Hansen
[email protected], tlf. 29 64 17 04
www.nigeriaadoption.dk
Ecuador
Sanne Hasseris
[email protected], www.ecuadorklubben.dk
Peru
Anette Bach Jensen
Oksebjerg 2, 8700 Horsens, tlf. 29 61 68 57
eller 76 27 67 89
[email protected]
Etiopien
Jens L. Tranholm Damkjær
tlf. 86 29 20 28
[email protected], www.etiopien-foreningen.dk
Guatemala
Anni Bech Nielsen
tlf. 47 52 77 76
Hviderusland
www.hvideruslandklubben.dk
18 Adoption & Samfund
Rumænien
Lars Birk Sørensen
tlf. 86 41 51 13
[email protected], www.rumania.adoption.dk
Sri Lanka (Dansk Sri Lanka Forening)
Henrik Sloth
Syrenvej 3, 6600 Vejen
tlf. 28 73 50 51
[email protected], [email protected]
www.dansksrilankaforening.dk
Thailand
Mette Juul Andersen
Vangeleddet 32, 4760 Vordingborg, tlf. 21 60 19 56
[email protected]
Tjekkiet
Anne-Lise Balle
Lucernevej 16, 5210 Odense NV, tlf. 29 40 91 95
[email protected]
tjekkiet.adoption.dk
Vietnam
Jeanett Stefansen
Teglværksbakken 31, 2900 Hellerup, tlf. 35 55 78 74
[email protected]
www.vietnamadoption.dk
Interessegrupper
Bal Vikas Venner, Indien
Annette Havemann Linnet, tlf. 49 19 09 13
Hanne Juhl Holm, tlf. 26 36 27 23
www.balvikas.dk, [email protected]
Colombia – Fanas venner
Ulla Gehlert, Julagervænget 22, 5260 Odense S,
tlf. 66 15 10 98, [email protected]
Eneadoptanter (GEA)
Gitta Wörtwein, tlf. 40 93 11 03
[email protected]
Maria Thomasson, tlf. 26 25 20 22
[email protected]
Børnehjemmet Palna, Indien
Mette Thomsen, tlf. 38 28 50 25
Gruppen af adoptivforældre til børn med handicap
Bernadette Marsh
[email protected]
HVEM KAN JEG SPØRGE?
Der er flere veje til hjælp – alle adoptanter, adopterede, fagpersoner og andre med spørgsmål er velkomne
til at ringe. Det er gratis og anonymt, og medlemskab af foreningen er ikke nødvendigt. Adoption & Samfund
har rådgivere, der vejleder forud for adoptionen, efter hjemtagelsen af barn og op igennem opvæksten,
hvis du støder på problemer i forbindelse med institution, skole, familie, eller hvis du har brug
for en psykolog eller et godt lægeligt råd.
SAGSRÅDGIVERE
Sagsrådgiverne svarer på generelle spørgsmål om adoption og
rådgiver i alle faser af adoptionsprocessen fra de første overvejelser
om adoption, til adoptionsbevillingen er givet.
Hvornår er det
tidlig pubertet?
Kan man skifte
sagsbehandler?
FAGLIGE RÅDGIVERE OG TEMARÅDGIVERE
Her kan du få hjælp, hvis du støder på problemer i forbindelse med
institution, skole, familie, eller hvis du har brug for en psykolog ­eller
et godt lægeligt råd. Andre temaer kan være adoption af større
børn, teenagere i hjemmet eller eneadoption.
ADOPTIONSLINJEN
På Adoptionslinjen stiller voksne adopterede sig til rådighed
for dine spørgsmål.
Hvordan er
det at rejse
tilbage?
EKSTERNE RÅDGIVERE
Har du brug for længerevarende behandling, en bisidder til
et møde eller andet, som ligger ud over den anonyme gratisrådgivning, kan du på denne liste finde en oversigt over
fag­personer med særlig adoptionsviden. Du skal regne med
at betale for denne hjælp.
POST ADOPTION SERVICES
http://goo.gl/Ngicjj
http://goo.gl/8rXoe1
Du kan finde den komplette liste
over rådgivere på vores hjemmeside:
PAS er et offentligt tilbud til dig, der har hjemtaget barn
inden for de sidste fem år. Der er en mindre egenbetaling.
Tilbuddet varetages af Ankestyrelsen.
www.adoption.dk
Er du i tvivl om, hvilken rådgiver du skal
bruge, eller kan du ikke finde kontaktinformationerne, så ring til foreningstelefonen 65 92 00 18 eller send en mail til
[email protected] Rådgivningskoordinatoren kan også hjælpe med at
finde frem til den rette rådgivning – send
en mail til [email protected]
Nr. 1 | 2015
19
ID-nr: 46528
Afs: Adoption & Samfund, Medlemsadministrationen, Vestergade 12, 2. sal, Postboks 13, 6200 Aabenraa
ADOPTIONSKALENDER
Husk, du er altid velkommen til at deltage i et arrangement i andre lokalforeninger end din egen
Dato
Tid og sted
Arrangement
Arrangør/kontakt
21.03.2015
Kl. 13.30-17.00
Holsted Sognegård
6670 Holsted
Bedsteforældre- og pårørendearrangement
Hvordan er det at blive bedsteforældre/pårørende til et adopteret barn?
LF Sydvestjylland
Tilmelding senest torsdag den 12. marts 2015
[email protected]
Indbetaling på konto 3427 3427188647
efter accept på tilmelding. Husk navn og/
eller medlemsnummer i tekstfeltet (står over
navnet på kuverten).
Se mere på adoption.dk.
28.03.2015
Kl. 10.00-14.00
NH Hotel & konferrence
Øbeningvej 3-7
6230 Rødekro
Foredrag med Michel Gorju „Ser du mig?”
– det adopterede barn i daginstitution og
skole
LF Sydøstjylland
Kontakt og sidste tilmeldingsfrist:
[email protected] – konto nr. 7910 1051658
senest den 19. marts 2015
Se mere på adoption.dk.
08.04.2015
KL. 19.00-21.00
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Foredrag om for tidlig pubertet
v/læge, ph.d. Grete Teilmann
Vi har inviteret læge, klinisk lektor, ph.d. Grete
Teilmann til at komme og fortælle om for tidlig
pubertet.
Se mere på adoption.dk.
LF Midt- og Vestsjælland
Kontaktperson vedr. arrangementet: Susanne
Svensson tlf. 2810 2813 eller pr. mail:
[email protected]
Pris: 50 kr. for medlemmer og kr. 100 kr. for
ikke-medlemmer.
Bindende tilmelding senest den 30. marts
2015 til: [email protected]
Indbetaling på konto 0520 - 438918.
Kl. 13.00-17.00
Strib Fritids- og Aktivitetscenter
Ny Billeshavevej 1-3
5500 Middelfart
Temaeftermiddag „Identitet og adopterede
– mange perspektiver“
Identitetsdannelse i præpubertet og pubertet.
Kl. 10.00-13.00
Medborgerhuset
Rudevej 100
Saksild (lige ved skolen)
Sansernes betydning for det adopterede
barns udvikling
16.04.2015
Kl. 18.30-21.30
Næstved Bibliotek, Salen
Kvægtorvet 4-6
Næstved
Temaaften „Ser du mig?“ – det adopterede barn
i daginstitution og skole med Michel Gorju
Adoptivbarnets overlevelsesadfærd, hvordan
kan vi som forældre/lærer/pædagog hjælpe og
støtte barnet i en sund udvikling.
LF Sydsjælland
Arrangementet er gratis – tilmelding dog
nødvendig af hensyn til bestilling af sandwich
Kontakt: Pia Thomsen tlf. 31720102
Sidste tilmeldingsfrist 8. april 2015
10.05.2015
Kl. 13.30-15.30
Springcenteret
Hvidkilde vej 11
Risskov
HOP, SPRING, LEG og SJOV
Kom og få et par timers sjov leg og en hyggelig eftermiddag sammen med jeres børn.
Lokalforeningen har lejet springhallen i Springcenteret, Hvidkilde vej 11, Risskov.
LF Østjylland
Arrangementet er gratis, men af hensyn til
indkøb af mad og drikkevarer er tilmelding til
familiearrangementet nødvendig
Tilmelding senest den 1. maj til Thomas
Bentzen på mail: [email protected]
Ved tilmeldingen oplys venligst antal børn og
voksne, samt børnenes alder.
11.04.2015
12.04.2015
Se mere på fyn.adoption.dk.
Se mere på adoption.dk.
Se mere på adoption.dk.
30.05.2015
31.05.2015
Danhostel Herning
Holingknuden 2
7400 Herning
Sydafrikatræf
Indbydelsen kommer senere per mail og lægges op på hjemmesiden
http://www.landegruppesydafrika.dk
Se flere detaljer om arrangementerne på www.adoption.dk
Optagelse til kalenderen: [email protected]
LF Fyn, Sydvestjylland og Sydøstjylland
Pris inkl. kaffe, the og brød er kr. 150,- for
medlemmer af Adoption & Samfund og kr.
200,- for alle andre.
Tilmelding og betaling til Ulla Gehlert på mail
[email protected] eller på tlf. 66 15 10 98,
senest søndag den 22. marts 2015.
Kontonummer 3596 3600141899
LF Østjylland
Tilmelding til Jeanette Lyk senest den 1. april
på mail [email protected]
Pris 50 pr. pers. Beløbet indbetales på reg.nr.:
1917 kontonr.: 8966382636
Landegruppe Sydafrika
Forkortelser: HB = Hovedbestyrelsen, LF = Lokalforening