Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 10

Grise grilles med gas
Varmepumper i
verdenseliten
Gasforbruget skrumper, og det
risikerer at give gasafhængige
virksomheder som Danish
Crown en solid ekstraregning.
EN
ER
GI
Danske varmepumper
fungerer med
naturlige kølemidler.
Teknologien er
udviklet med støtte
fra Dansk Energis
ELFORSK-program.
Side 6
Side 10
Nyhedsbladet Dansk Energi
NR. 10 · 18. september 2015
Annoncetillæg
TEMA:
Vinduet lukker snart
for store varmepumper
’Lige nu er der et vindue for at træffe
de rigtige beslutninger, men om et års
tid er det for sent. Når varmeværkerne
først har investeret, vil der gå mange
år, inden der kommer en ny chance’
Ole Damm, forretningsudvikler, SE
Få én samlet forsyningsplatform
… fra markedets største leverandør af Microsoft
Dynamics AX. MECOMS™ integrerer økonomisystem,
forbrugsafregning og asset management i en fleksibel
løsning – tilpasset det danske marked.
Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector,
på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi.
LEDER
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
Vi har brug for, at de store varmepumper kommer ind
i mindre byer og landområder, hvor det giver mening
at bruge vindstrømmen, men hver gang vi siger goddag
til et decentralt biomassefyret anlæg, siger vi farvel til
brug af el.
Læs med H
VER gang
!
Tegn g
Af Lars Aagaard / adm. direktør / Dansk Energi
ratis abonne
ment for 20
w w w.nyhed
15 på
sbladet.dan
skenergi.d
k
Strøm på finanslovsforhandlingerne
’Elektrificering er vejen.
Det er der slet ikke nogen
tvivl om’.
Det sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars
Chr. Lilleholt (V) for nylig i
Børsen, og i sidste nummer af Nyhedsbladet Dansk Energi nikkede
ordførere i Liberal Alliance, Konservative, Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre,
Alternativet, SF og Enhedslisten alle som én ja
til, at elektrificering er en vigtig energipolitisk
udfordring.
TEMA:
Der er altså bred opbakning til at få den stadig
grønnere strøm gjort til en større del af vores
energiforbrug. Det er godt, for i øjeblikket begynder sonderingerne til finansloven for 2016.
Samtidig drøner virkeligheden af sted, og
udfordringen er, at virkeligheden tilskynder til
valg, som hverken gavner ønsket om elektrificering eller for den sags skylds statens behov
for provenu til velfærd. Det gælder både i
transporten, men ikke mindst for vores varme.
Eller som Ole Damm fra SE siger i dette
nummer af Nyhedsbladet:
’Lige nu er der et vindue for at træffe de
rigtige beslutninger, men om et års tid er det
for sent. I 2018 bortfalder kraftvarmeværkernes
grundbeløb, så værkerne har travlt med at
forberede sig på en ny økonomisk virkelighed.
Når varmeværkerne først har investeret, vil der
gå mange år, inden der kommer en ny chance’.
I foråret viste en optælling fra Dansk Fjernvarme, at 75 værker i dag er ved at udskifte
naturgas med biomassekedler med varmeproduktion alene. Dermed er de i gang med at
træffe beslutninger med en levetid på 20 år.
Vi har brug for, at de store varmepumper
kommer ind i mindre byer og landområder,
Decentral kraftvarme ved en korsvej
2019
2019
2018
2018
2017
2017
2016
2015
0,85
Den globale gennemsnitstemperatur over land og
oceaner var for januar til juli i år på det højeste
niveau i den tid, der er foretaget målinger, oplyser USA’s National
Oceanic and Atmospheric Administration. Ifølge NOAA var årets
første syv måneder 0,85 grader C over gennemsnittet for det 20.
århundrede. Juli 2015 var 0,81grader C over gennemsnittet for
juli’er og ‘all-time highest’ af de månedlige temperaturer i årene
1880-2015. Læs mere på www.wmo.ch
EN
ER
GI
2
Politisk Tvekamp
Skal Danmark have et mål om 40
procent lavere CO2-udslip i 2020?
Pia Olsen Dyhr (SF) vs.
Villum Christensen (LA)
Side 31
111. årgang
Nyhedsbladet Dansk Energi
Rosenørns Allé 9
DK 1970 Frederiksberg C
Telefon: (+45) 35 300 400
www.danskenergi.dk
Abonnement
Nyhedsbladet Dansk Energi
koster 1.098 kr. incl. moms
for en årgang med 15 numre.
Studerende: Gratis.
Pensionister: 539 kr. inkl. moms
Annoncer
Niels Hass
Rosendahls A/S’
Mediaservice
Telefon (+45) 76 10 11 56
E-mail: [email protected]
Redaktion
Jesper Tornbjerg
(ansvarshavende)
Telefon: 35 300 470
E-mail: [email protected]
Tegning af abonnement
Lotte Bøknæs, MailMak
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Telefon: 96 44 45 05
E-mail: [email protected]
Layout og opsætning
GREGORIUS DesignThinking
Telefon: 33 32 44 42
www.gregorius.dk
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
hvor det giver mening at bruge vindstrømmen, men hver gang vi siger goddag til et
decentralt biomassefyret anlæg, siger vi farvel
til brug af el.
Vi siger dermed også farvel til en indtægt
til staten: Over en periode på omtrent 20 år
vil de store varmepumper kunne indbringe
statskassen en indtægt på op mod 6 mia. kr.,
mens varmekedler drevet af biomasse leverer
nul kroner til statskassen.
Det er derfor, vi sammen med Dansk Fjernvarme foreslår at give et målrettet tilskud til
decentrale fjernvarmeværker til at etablere
varmepumper. Det vil være en investering her
og nu, men en indtægt på den lange bane.
Det er værd at holde sig for øje, at industrivirksomheder i dag kan få et tilskud til etablering af varmepumper via VE til proces-puljen,
så det er muligt at finde fælles løsninger på et
bredt politisk ønske.
Hvis regeringen gør virkelighed af at trække
stikket på demonstrationsprojekter for store
varmepumper, haster det ekstra med løsninger til at få el ind i varmeproduktionen
- ligesom det haster med at afklare hvilken
afgiftsvej, man vil gå for at nå målet om en
grønnere transport og afklare den massive
usikkerhed, som omgiver investorer i elbilinfrastruktur og de danskere, der overvejer at
købe en elbil.
Der er med andre ord al mulig grund til at
sætte strøm på finanslovsforhandlingerne.
Tryk: Dansk AvisTryk
Sydvestvej 110, 2600 Glostrup
www.dansk-avistryk.dk
ISSN: 1903-7503
Denne udgave af Nyhedsbladet
Dansk Energi udkommer som
indstik til Ingeniøren og sendes på
normal vis til bladets abonnenter.
Udgiver
Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets
artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men
redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg,
der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone
fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg
ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler
kan citeres med tydelig kildeangivelse.
Øget effektivitet,
forbedret afregning
og skalérbarhed!
Aftal en uforpligtende workshop
med os og få et overblik
over dine forretningsmæssige fordele.
Få én samlet
forsyningsplatform
MECOMS™ fra CGI er baseret på Microsoft Dynamics AX og integrerer økonomi­
system, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning. MECOMS™
håndterer alle dine forsyningsarter. Du får en løsning, som tager hånd om alt fra fjern­
aflæsning til afregning – og som let og enkelt sender én samlet regning til din kunde.
MECOMS™:
• Udspringer af mere end 30 års erfaring inden for energi­ og forsyning
• Er i drift hos mere end 40 energi­ og forsyningsvirksomheder i Europa
• Microsofts anbefalede løsning til energi­ og forsyning
• Er tilpasset danske markedsforhold
Få Et OvErblIk over dit forretningsmæssige potentiale – start med en workshop
med afsæt i netop din virksomheds behov. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities
Sector, på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi.
KORT NYT
FOTO UDEFRA
CONCENTRATED SOLAR
POWER (CSP). Ingeniører og
teknikere er ved at installere
pilotprojektet Helio 100 i den sydafrikanske vinregion Stellenbosch.
De mere end 100 spejle – eller
heliostats - kan angiveligt sættes
op til en billig penge af blot to
mand og er i stand til at drive en
turbine ved 1.000 grader Celcius
ved at koncentrere solens stråler.
De lave omkostninger i projektet
har tiltrukket investorer fra både
Tyskland og USA. Pilotanlægget
er på 150 kW og kan levere el til
ca. ti husholdninger. Udviklingen
foregår i regi af Solar Thermal
Energy Research Group (STERG)
på University of Stellenbosch.
FOTO: SCANPIX/EPA
Nianet genvinder
kontrakt på fibernet
Pulled pork
koster for syv kroner el
Nianet er genvalgt af Moderniseringsstyrelsen som
eneleverandør af dataforbindelser til staten frem til
2020. Dermed fortsætter Nianet, der er ejet af 14 danske energiselskaber, med at betjene bl.a. ministerier,
forsvaret og politiet med hurtige og stabile fiberforbindelser de kommende fem år. Foruden de statsejede
institutioner, som automatisk er en del af aftalen, har
også kommuner, regioner, Danmarks Nationalbank,
Folketinget og selvejende institutioner mulighed for at
tilslutte sig den samme aftale. En mulighed, som 30 af
de 98 kommuner allerede har benyttet sig af.
Tilberedelse af pulled pork kræver, at ovnen er tændt i 1012 timer. Energirådgiver Lene Troelsen fra EnergiMidt har
undersøgt, hvad det koster.
- De fleste tilgængelige beregninger går på, hvor meget
strøm ovnen bruger, når den kører på 200 grader. Når man
laver pulled pork, skal ovnen jo kun køre på 100 grader men
til gengæld i mange timer. Jeg tog derfor en måler med hjem
en dag og lavede pulled pork til familien, fortæller hun.
Familien var begejstret for det lækre måltid, og ovnen
brugte ca. 3,5 kWh (7-8 kr.) på de ti timer, den var tændt. En
typisk familie bruger ca. 156 kWh/år på ovnretter.
Læs mere på www.nianet.dk
Læs mere på www.energimidt.dk
Nordjyllands største
biogasanlæg tager form
Kontorbygninger
kan være fleksible
Byggeriet af Nordjyllands største biogasanlæg – en investering på mere end 100 millioner – er i fuld gang. På en
tidligere majsmark i Vrå er fundamentet til GrønGas Vrå
allerede lagt. Fra sommeren 2016 skal anlægget omdanne
nordjysk gylle til grøn energi, der i form af ni mio. kubikmeter opgraderet biogas vil flyde i det danske naturgasnet.
Det svarer til forbruget i cirka 6.500 boliger, 250 busser eller 4.300 biler. Bag GrønGas Vrå står de to energiselskabet
E.ON Danmark og landmand, Jens Peter Lunden. E.ON og
Jens Peter Lunden er allerede erfarne partnere i naboanlægget, Grøn Gas Hjørring, etableret af Lunden i 2001. E.ON
er også ved at opføre Danmarks største biogasanlæg i Sydjylland, Sønderjysk Biogas. Når GrønGas Vrå og Sønderjysk
Biogas står klar sommeren 2016 producerer E.ON knapt 20
procent af Danmarks samlede biometan-produktion.
Med flere vindmøller og solceller vil elnettet møde stadig
større udfordringer i forhold til at sikre den nødvendige
stabilitet. Nu skal et nyt projekt demonstrere, hvordan
demand-response ydelser kan gøre det muligt for
kontorbygninger at bidrage med fleksibilitet for at sikre den
nødvendige stabilitet.
Med ’Håndtering af demand-response kapacitet fra
erhvervsbygninger’ skal et it-system samle og håndtere energiog komfortdata i to eksisterende kontorbygninger; Green
Tech Center i Vejle og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet
på Syddansk Universitet i Odense. Projektets resultater skal
bl.a. gøre TREFOR El-Net i stand til at vurdere værdien af de
demonstrerede demand-response tjenesteydelser med henblik
på fremtidig brug. Projektet er finansieret af EUDP og har et
samlet budget på knap 9 mio. kr. Projektets partnere er Green
Tech Center, Insero, Syddansk Universitet og TREFOR El-Net.
Læs mere på www.eon.dk
Læs mere på www.insero.dk
Kraftvarmeværk ombygges til varmeværk på flis
Med udgangen af 2017 overtager Grenaa Varmeværk det
halm- og kulfyrede kraftvarmeværk i Grenaa fra Verdo
Produktion. Køberen ønsker at anvende arealet og dele
af bygningsmassen i forbindelse med opførsel af et nyt
biomassefyret varmeværk.
- Vi er glade for den aftale, vi har indgået med Verdo,
hvilket giver os mulighed for at bygge det flisfyrede varmeværk i Grenaa, som vi længe har ønsket os, siger direktør
Søren Gertsen, Grenaa Varmeværk.
4
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Grenaa Varmeværk forventer, at det nye biomassefyrede
værk kommer til at levere 105.000 MWh, hvilket svarer til
65 procent af det forventede behov i Grenaa. Projektet
omfatter et biomassefyret kedelanlæg på 38 MW, som
blandt andet består af 2 x 15 MW kedelanlæg samt en 2
MW varmepumpe til driftsoptimering.
Læs mere på www.verdo.dk og
www.grenaa-varmevaerk.dk
Følg dem på
Twitter…
Lars Chr. Lilleholt @larsclilleholt
Målrettet PSO-lempelse netop godkendt
af EU-Kommissionen! Godt nyt for
dansk konkurrenceevne #dkpol #dkgreen
http://europa.eu/rapid/midday-express.
htm?locale=EN …
IEA @IEA
Global electric vehicle stock grew to ~665
000: faster growth needed to achieve future
targets http://bit.ly/1Af2IqT
Dansk Energi @DanskEnergi
Så er de 400 nye BMW-elbiler klar til jer på
gaderne i KBH: http://youtu.be/enJAmFFHu18
#dkgreen #dktrp #elbybiler
President Obama @POTUS
I loved Alaska and met so many inspiring
people. Have to keep up the fight on
climate change for their sake—and ours.
Christiana Figueres @CFigueres
Thanks Algeria for #INDC http://bit.
ly/1hGvvMm - 58 Parties have now
submitted #climateaction plans ahead of
#COP21
Mette Abildgaard @metteabildgaard
Venstre vil droppe stort set samtlige
klimamål og ambitioner om grøn
omstilling!? Det er kortsigtet og ganske
enkelt uansvarligt. #dkpol
JP Politik @jppolitik
”Det er ekstremt skadeligt at gå baglæns
med klimaambitioner,” siger @Jens_Joel
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7982102/
S-Ekstremt-skadeligt-at-g%C3%A5bagl%C3%A6ns-med-klimaambitioner/ …
#dkpol
DK Komiker Forening @Komikerforening
@jppolitik @Jens_Joel Skadeligt for @Jens_
Joel’s selvfedme - og den må han godt selv
betale for. Jorden vil INTET kunne mærke!
#dkpol
Christian V. Berg @vongerberg
[email protected] har i den kommende tid fokus på
fibernet i Nordfyns Komm. Det handler om
bosætning og erhverv i @kommunerne
Ole Hvelplund @OleHvelplund
Professor: Grøn omstilling kan styrke
væksten i udkanten. Vi får mange lokale
arbpl. på vores nye biogasanlæg. #dkpol
Hvor møder du hurtigst
hele din branche?
Få svaret på
Skandinaviens teknologi- og industrimesse
Skandinaviens teknologi- og industrimesse
NORDENS
INDUSTRIMESSE
22.-24.
sept.STØRSTE
2015 | Herning
| hi-industri.dk
ENERGI
Vedvarende energi
Energioptimering
Wind Energy Denmark
Komponentleverandører
Service & vedligehold
Styre- &
reguleringsteknik
Forskning & rådgivning
På hi teknologi- og industrimessen kan du udbygge dine relationer på tværs af brancher.
Med seks fokuserede delmesser under ét tag har du direkte adgang til de nyeste værdiskabende løsninger. Har du tid til at blive hjemme?
Delmessen Energi er for dig, der har interesse for vedvarende energi, energioptimering,
forsyningskæden samt montage, service og vedligehold - onshore såvel som offshore. Under messen gennemføres et konferenceprogram i tre spor for specialister og forskere,
sourcing/procurement samt for markeds- og projektoptimering. Brug en dag eller to på at
høre det sidste nye fra denne spændende branche.
Se udstillerlisten og læs mere om messens mange aktiviteter på hi-industri.dk
22.-23. SEPTEMBER · WIND ENERGY DENMARK ANNUAL EVENT 2015 – 24. SEPTEMBER · TECHNOMANIA "POWERED BY IDA"
POLITIK & REGULERING: GAS
… sagt på
seminaret
’Har
Danmark
brug for
naturgas?’
Thomas Danielsen,
klima- og energiordfører (V):
- Vi har en maraton foran os frem mod
målet om uafhængighed af fossile
brændsler i 2050. Derfor skal man ikke
løbe 100 meter sprint undervejs og
udfase naturgas i private hjem i 2035.
Andreas Steenberg,
energiordfører (R):
- Det gælder jo om ikke at gå i stå, når
man løber, så jeg synes det er fornuftigt
at have nogle skridt på vej frem mod
det store mål.
Torben Brabo,
direktør for gasmarked og drift,
Energinet.dk:
- Jeg kan ikke forestille mig, at man
vil lade de sidste industrikunder og
husstande i stikken. Hvis gasforbruget
mod forventning en dag skulle falde til
et kritisk lavt niveau, vil man formentlig
sørge for en kontrolleret nedlukning og
en rimelig konverteringsøkonomi.
FLÆSKESTEG PÅ VEJ. Danish Crown bruger gas i svineovne, til udtørring, rengøring, skoldekar mm. FOTO: MORTEN FAUERBY/MONTGOMERY
Gassen er ved at gå af ballonen
Gasforbruget i Danmark skrumper, og det risikerer at give gasafhængige
virksomheder som Danish Crown en solid ekstraregning.
Ole Hvelplund, direktør,
NGF Nature Energy:
- Vi skal have udfaset naturgassen - ikke
naturgasnettet, der er et fantastisk aktiv
for vores samfund. Det er ikke urealistisk, at grøn gas om 20 år kan fylde
næsten lige så meget i nettet, som i
dag.
Karl Christian Møller,
senioranalytiker Danish Crown:
AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN
Man kan godt mærke den, fornemmelsen af
kød, bag de store glasruder på besøgsgangen.
Eller umami, som det hedder inden for avanceret
madkunst. Og selv er Danish Crown-slagteriet i
Horsens, som vi besøger for at debattere gassens
fremtid i Danmark, også temmelig avanceret.
Faktisk Nordeuropas mest automatiserede, når
de selv skal sige det.
Trods al automatikken knokler 1.200 knivbevæbnede mænd og kvinder hver dag med at
tage livet af og udskære 21.000 grise fra danske
landmænd.
Først står de kommende flæskestege dog en
time eller to og ’hygger’ i båse med 16-18 i hver,
før de intetanende sænkes ned, bedøves og hænges op i benene på ’stikkestien’, hvor drabet sker.
- Vi har grise til cirka 2½ times produktion stående, så det kræver en stram logistik og konstante leverancer for at holde tempoet i produktionen
oppe, forklarer besøgschef Agnete Poulsen, da vi
ser ud over velkomsthallen, der ligner en gigantisk sættekasse. Bare kun med grise.
Gas giver god svær
Slagteriarbejderne, der indimellem fletter ind
imellem os kontorklædte gæster i deres blodige
T-shirts, gør dog ikke arbejdet helt alene. Energi
skal der også til i produktionen af de mere end
6
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
fem mio. grise hvert år - i særdeleshed el og gas.
Sidstnævnte ser vi bl.a. i aktion i ’flamberingsovnen’, hvor alle fem millioner kroppe hvert år
svides rene for hår og andre urenheder.
- Her er gassen virkelig vigtig for os, siger
senioranalytiker Karl Christian Møller fra Danish
Crown.
- Ved at bruge gas frem for fx olie kan vi svide
overfladen ved en høj temperatur, uden at det
soder, og på den måde få en ren og fin svær.
Han er bekymret over udsigten til, at Danish
Crown og andre virksomheder, der er afhængige
af gas, har udsigt til at skulle betale mere i tarif –
altså det det koster at transportere gassen rundt
i systemet. Større tarif bunder i, at der bliver
færre til at dele regningen, når kraftvarmeværker
vælger gas fra til fordel for afgiftsfri biomasse, og
husejere køber træpillefyr eller varmepumper i
stedet for naturgasfyr.
Mindre gas i rørene
Venstre-regeringen har godt nok sagt farvel til
SR’s ambition om at udfase naturgassen fuldstændigt i den individuelle opvarmning i 2035, men
det er ikke nok til at bryde den generelle tendens:
At der bruges stadig mindre gas. Sådan har det
været siden 2004, hvor forbruget toppede efter
en lang optur siden begyndelsen af 1980’erne.
- Forbruget er faldet 35 procent til 128 petajoule
(PJ) frem til 2014, og det vil fortsætte med at
skrumpe. Hvor meget er svært at sige præcist, da
det bl.a. kommer an på, hvor meget gas vi kan få
ind i transportsystemet, men i et scenarie, hvor
gassen ikke udfases fra den individuelle opvarmning, er vores bud, at det vil falde til cirka 69 PJ i
2035, siger analysechef Peter Meibom fra Dansk
Energi.
Faldet betyder ifølge ham, at tarifferne kan
risikere at stige et sted mellem 28 og 55 procent
i forhold til i dag. En udfasning af individuelle
naturgasfyr vil betyde, at prisen for at få gassen
transporteret for industrien vil stige med 100-200
procent i 2035 i forhold til i dag.
For Danish Crown kan de faldende gasmængder ifølge Karl Christian Møller i værste fald give
en ekstraregning på 13 mio. kr. om året. En bet,
der vil lægge sig oven i en PSO-betaling på 50
mio. kr. om året, og som vil gøre ondt på konkurrenceevnen.
- Vi er i forvejen på en hård opgave med at
matche omkostningerne i Tyskland og Polen, så
en dyrere gasregning er bestemt et problem,
siger han.
- Fokus i omstillingen skal være på
reduktion af klimagasser, andre bibetingelser fordyrer den. De mest skadelige
energikilder bør fravælges først, de
billigste bør fravælges til sidst.
LÆS MERE PÅ
www.danskenergi.dk
www.danishcrown.dk
Energi på Danish Crown i tal
•Samlet energiforbrug 545.000
MWh
•46 procent er naturgas, 41procent er el, mens 10 procent er
genvinding
•10 procent af gasforbruget er
biogas
•Af drivhusgasser udledes mest
lattergas (44 procent), CO2
(36 procent) og methan (19
procent)
•Siden 1987 er energiforbruget
pr. slagtet gris faldet med en
tredjedel
Investér i fremtiden
Er I også i tvivl om, hvordan man griber opladning til elbilen an? Hvad enten der er tale om jeres egne interne elbiler, jeres
medarbejderes eller jeres kunders elbiler, så har CLEVER en ladeløsning til jeres virksomhed.
CLEVER samarbejder med alle de store bilmærker. I er derfor sikre på en løsning, som kan servicere alle moderne elbiler
- uanset om I vil oplade en eller flere elbiler ad gangen. Vi klarer levering, installation og service. Vi kan også stå for monitorering og fakturering, hvis I ønsker det. Ladeløsningerne fås med offentlige tilgængelig adgang og differentierede strømpriser,
så gæster og ansatte kan lade, uden at virksomheden betaler.
Vil du høre mere om hvad vi kan tilbyde jeres
virksomhed, så kontakt os på 82 30 30 30
CLEVER er ejet af 2,7 mio. danskere via elselskaberne:
POLITIK & REGULERING: VARMEPUMPER
Producent
efterlyser
klart
signal
Naturgas-kraftvarme overvejer fremtiden
Fortsætter med naturgas
AF JESPER TORNBJERG
Vil I varmepumper, eller vil I ikke
varmepumper?
Kommerciel direktør Torben
Hansen fra Advansor i Aarhus
efterlyser klart svar fra danske
politikere, om de reelt er interesseret i at elektrificere dele af
fjernvarmeforsyningen.
- Vi har et standardprodukt
baseret på naturlige kølemidler. Danmark er langt foran
resten af verden, men der er
ikke efterspørgsel, konstaterer
Torben Hansen og peger på
afgiftsforhold som årsag til
kraftvarmeværkernes fravalg af
store varmepumper.
Advansor har som det første
firma i verden udviklet en kommerciel varmepumpe baseret
på CO2 som naturligt kølemiddel og målrettet fjernvarmeværker. Dele af teknologien kan
heldigvis for Advansor benyttes
til kølemøbler i supermarkeder,
men det ærgrer Torben Hansen,
at der bliver spændt ben for løsninger til fjernvarmeværkerne.
I øjeblikket er der støtte til en
række demonstrationsanlæg, og
selv om det giver lidt, så svarer
det ifølge Torben Hansen lidt
til metadon-behandling. Han
efterlyser en langsigtet løsning
med et ’søkort’, så branchen kan
se, hvor vi skal hen inden for de
næste ti år.
- Ellers er det at holde industrien for nar. Vi har allerede
spildt mange år, siger han.
I Tyskland er der opført varmepumper på mange megawatt, men de benytter typisk
syntetiske kølemidler. Mens vi
venter på en harmonisering af
EU-krav til gunst for mere miljøvenlige løsninger, bør Danmark
ifølge Torben Hansen forædle
teknologierne.
- Hvis vi får et klart signal om,
at vi vil det her frem mod 2025,
vil det vælte frem med innovative, højeffektive løsninger. Det
vil være som at åbne Pandoras
Æske, lover Torben Hansen.
Undervejs i udviklingen af
CO2 som kølemiddel til varmepumper har Advansor, der
fremhæver sikker drift og lave
vedligeholdelsesomkostninger
som dyder for deres højtemperaturvarmepumper, i flere omgang modtaget støtte fra Dansk
Energis ELFORSK-program.
LÆS MERE PÅ
www.advansor.dk
8
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Konverterer
til varmepumpe
Konverterer
til biomasse
Vinduet for investeringer i
varmepumper lukker snart
TEMA:
I 2018 udløber kraftvarmeværkernes grundbeløb, så det er nu, nogle af
motoranlæggene kan reddes, og det er nu, de store varmepumper har en chance
for at vinde frem. SE opfordrer til tættere lokalt samarbejde, og at staten sikrer en
bedre sammenhæng mellem selskabs- og samfundsøkonomi.
AF JESPER TORNBJERG
Kraftvarmeværker overalt i landet overvejer i disse måneder, hvordan de fremover skal forsyne deres kunder med
fjernvarme. Investeringer for milliarder af kroner vil blive lagt
i flisfyrede kedler, solvarmeanlæg, varmepumper og andre
løsninger, men der er fare for fejlinvesteringer og suboptimering, advarer forretningsudvikler Ole Damm fra det andelsejede energi- og kommunikationsselskab SE.
- Lige nu er der et vindue for at træffe de rigtige beslutninger, men om et års tid er det for sent. I 2018 bortfalder
kraftvarmeværkernes grundbeløb, så værkerne har travlt
med at forberede sig på en ny økonomisk virkelighed. Når
varmeværkerne først har investeret, vil der gå mange år,
inden der kommer en ny chance, siger Ole Damm fra SE, der
har været på turne hos udvalgsformænd og tekniske chefer
i Region Syddanmark for at advokere for tættere samarbejde
på tværs af forsyningsarter og forsyningsgrænser.
Lige nu ser det ud til, at kraftvarmeværkerne primært
investerer i flisfyrede kedler og solvarme. Afgiftssystemet er
strikket sådan sammen, at det vil give de laveste varmepriser
for kunderne. Problemet er, at den energieffektivitetsfordel,
der ligger i at producere el og fjernvarme sammen, ryger ud
med badevandet. Samtidig mister det samlede energisystem
også de fordele, der ligger i at producere mere fjernvarme
ved hjælp af el på store varmepumper.
- Kraftvarmeværkerne investerer naturligvis ud fra, hvad
der er selskabsøkonomisk fornuftigt, men samfundsøkonomisk kan det være uheldigt. Derfor bliver vi nødt til at spørge
os selv, om vi er på rette kurs, siger Ole Damm.
Galimatias at skrotte motorer
Bestyrelsesformand Mogens Elmvang fra Augustenborg
Fjernvarme kalder det ’ren galimatias’ at skrotte en masse
velfungerende motoranlæg, for de vil være
gode at have i de situationer, hvor Danmarks
mange vindmøller står stille. Lige nu kan det
imidlertid ikke betale sig at producere el:
- Vores motor står stille, men i løbet af et
kvarter kan den producere strøm, påpeger
Mogens Elmvang, der regner med at beholde
gasmotoren, hvis det lykkes at få en servicekontrakt og tegne en forsikring til en rimelig pris.
- Naboværkerne ser ud til at skrotte deres
motorer, men jeg har ingen planer om at
smide den ud - med mindre, der er nogle der
vil købe den, smiler han, der håber på en eller
anden belønning for at kunne stå standby
med en mulig regulerkraft.
Strategisk planlægning
Mange kommuner har de seneste år ved
støtte fra Energistyrelsen været i gang med
at lave strategisk energiplanlægning (SEP).
Den proces slutter med en konference den 9.
oktober i København, men Ole Damm fra SE
håber, at der vil blive fulgt op meget hurtigt,
så der kan høstes synergier via et stærkere lok
alt og regionalt samarbejde.
- Med den strategiske energiplanlægning
har vi et godt datagrundlag. Vi har overblik
og kan diskutere muligheder. Nu skal vi ud af
silo-tænkningen og snakke sammen på tværs.
Vores fælles borgere, kunder og ejere kan
ved fælles hjælp gøre det bedre og billigere
end ved at suboptimere hver for sig. Folk i
Sønderborg-området har sat sig sammen og
skabt et fælles billede af mulighederne, og
jeg håber, at det også vil kunne lade sig gøre
andre steder, siger Ole Damm og påpeger, at
det er nu, det skal ske, da data fra energiplanlægningen hurtigt bliver forældede – og fordi
vinduet for investeringer lukker.
Overvejer en stor varmepumpe
Mogens Elmvang mener, at det er en god
idé, at de lokale energiselskaber på tværs af
fjernvarme, el og gas sætter sig sammen for at
finde fælles muligheder, inden det er for sent.
Selv overvejer Augustenborg Fjernvarme at
investere i en varmepumpe på ca. 2 MW i et
udviklingsprojekt med bl.a. Johnson Control.
Mogens Elmvang vurderer, at det vil koste 2530 mio. kr., hvilket er et anseeligt beløb for et
selskab med blot 1.300 varmemålere.
Om projektet bliver til noget, afhænger derfor
af støtte fx fra Energistyrelsens varmepumpepulje, udviklingskasser som ELFORSK, ForskEl og
EUDP samt – som Mogens Elmvang formulerer
det – mennesker med en skotøjsæske.
Med en varmepumpe kan fjernvarmeværket
spare naturgas og omdanne overskydende
el til varmt vand, ’som vi kan hælde på en
syltekrukke i vores fjernvarmesystem’, påpeger
Mogens Elmvang.
LÆS MERE PÅ
www.regionsyddanmark.dk/wm397934
POLITIK & REGULERING: VARMEPUMPER
Sådan løser vi
varmepumpekrisen
2,9 mia. kr. tilbage kan ikke i dag bruges
til store varmepumper i fjernvarmen.
Energibranchen presser hårdt for at få
skabt fornuftige rammebetingelser for
elektrificering af fjernvarme, transport og
industri.
PULJE TIL VE-PROCES.
Med energiforliget fra
2012 blev der for 20132020 afsat 3,65 mia. kr.
til omstilling fra fossile
brændsler i industrien
til vedvarende energi.
Af dette beløb er der
bevilget 750 mio. kr. til
grønnere procesenergi.
Der er altså 2,9 mia. kr.
tilbage. Dansk Energi
foreslår, at nogle af
disse midler tillades
brugt som støtte til
store varmepumper i
fjernvarmeværker.
igen. Vinduet for store varmepumper er ved at
lukke, fastslår Richard Schalburg.
Nyhedsbladet: Dansk Energi foreslår en støtteordning for at løse det akutte problem, men hvordan
skal den finansieres?
- Det koster selvfølgelig statskassen nogle
penge her og nu, men investeringen vil være
tjent hjem på få år. Der ligger en økonomisk
gevinst i at give et tilskud nu og her, og pengene kan komme fra puljen til VE-proces, siger
Richard Schalburg.
Puljen til VE-proces er på 500 mio. kr. om
året frem til 2020. Puljen blev aftalt med energiforliget i 2012.
LÆS MERE PÅ
750 mio. kr. bevilget til industrien.
www.danskenergi.dk
www.ens.dk
AF JESPER TORNBJERG
Sænk elafgiften for at fremme brugen af
el, herunder til opvarmning
•Flyt PSO’en over på finansloven – også på
den måde kan brugen af el til opvarmning
blive billigere.
•Giv samme mulighed for varmepumper i fjernvarmen som varmepumper i
industrien, der kan nyde støtte under en
eksisterende milliard-pulje for omstilling
til vedvarende energi.
Energibranchen har mange gode ideer til,
hvordan store varmepumper kan vinde frem
på fjernvarmeværker og i industrien. Dansk
Fjernvarme og Dansk Energi presser i øjeblikket presser hårdt på for en politisk løsning af
et presserende problem; nemlig at landets
kraftvarmeværker af selskabsøkonomiske
grunde skifter fra naturgas til biomassekedler, for at være klar til 2018, hvor et støttemæssigt grundbeløb bortfalder.
- Vi har brug for et øget indenlandsk
elforbrug, og samfundsøkonomisk giver det
god mening at investere i store varmepumper på varmeværkerne. Selskabsøkonomisk giver det imidlertid desværre ikke
mening på grund af afgiftsforhold, påpeger
chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk
Energi.
Varmepumperne har det problem, at deres
produktionspris er 20-25 procent for høj. Derfor bliver der kun investeret med støtte under
den demonstrationsordning indført af den
forrige regering. Et rejsehold under Energistyrelsen er netop nu i fuld gang med at rådgive
værkerne, der ifølge sidste års finanslov kan
søge om i alt 55 mio. kr. for årene 2015 og
2016.
- Eldrevne varmepumper er 3,5 gange
mere energieffektiv end biomassekedler
og samtidig understøtter de den grønne
omstilling og kan levere fjernvarme med
høj forsyningssikkerhed. På trods af stort
potentiale halter det gevaldigt med at få
udbredt både store og små varmepumper,
siger Richard Schalburg.
Ud af landets ca. 425 kraftvarmeværker
fyrer godt halvdelen allerede med biomasse.
Yderligere 75 værker har besluttet at skifte til
biomasse, så elaftaget - som potentielt ligger
på ca. 0,8 mia. kWh - bliver mindre dag for
dag.
- Hvis rammebetingelserne ikke ændres,
så de understøtter brug af el til opvarmning,
får vi ikke sammenhæng i elproduktion fra
vindmøller og el til opvarmning. Det er netop i disse måneder og år, at beslutninger om
millioninvesteringer bliver truffet. Når først
værkerne har lagt penge i biomassekedler,
vil der gå mange år, før der opstår en chance
S
Med HYS
u for
betaler d
og får
1 del el
varme
e
g
n
a
g
8
6t vand
og varm
-8)
(SCOP=6
Prøvetur
Spar penge
HYSS - HYBRID SOLAR SYSTEM
Hybrid jordvarme - soldrevet året rundt
Topscorer i økonomi - besparelse over 80%
Stilfuldt design - til nye og eksisterende huse
iPad brugeroplevelse - alle data i Cloud’en
Ingen kompromisser - modulær topteknologi
Højeste sikkerhed - 10 års garanti
Innovativ miljøpris - fra Energy Globe Award
www.free-energy.com
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
9
POLITIK & REGULERING: VARMEPUMPER
Varmepumper i verdenseliten
produkter og vækst i Danmark på baggrund af
udviklingen.
Høj samlet virkningsgrad
TEMA:
ELFORSK-programmet er med til at udvikle store varmepumper med
naturlige kølemidler. Det kan give en række virksomheder en platform
for eksport – hvis hjemmemarkedet kender sin besøgelsestid.
AF JESPER TORNBJERG
Eldrevne varmepumper til fjernvarmeværker
og industrier kan rumme kølemidler, der belaster ozonlaget eller øger drivhuseffekten, men
gennem et langt sejt udviklingstræk er det
lykkedes danske teknikere at finde miljøvenlige alternativer til de problematiske CFC- og
HFC-gasser.
Varmt vand til fjernvarme kan altså produceres på miljøvenlig vis af varmepumper på op
til 5 MW ved hjælp af el plus en varmekilde.
- Danmark er helt klart i verdenseliten bl.a.
inden for ammoniak og andre naturlige
kølemidler til store varmepumper, siger
sektionsleder, civilingeniør Lars Reinholdt fra
Teknologisk Institut, der på Center for Køleog varmepumpeteknik i Aarhus driver et testog udviklingslaboratorium for små og store
varmepumper.
Ammoniak er et af flere naturlige kølemidler. Andre muligheder kan være CO2, vanddamp og kulbrinter (fx propan og isobutan).
Lars Reinholt påpeger, at der er fordele og
ulemper ved de forskellige løsninger, der
eventuelt kan kombineres i hybridanlæg med
ammoniak/CO2 og ammoniak/vand. Der er
fortsat udviklingsmuligheder, men generelt er
teknologierne – vurderer han - modne og klar
til markedet i Danmark såvel som til eksport.
Udviklingen af anlæg med de naturlige kølemidler sker bl.a. ude i virksomheder som Svedan
(ammoniak), Johnson Control (vanddamp/
ammoniak) og Advansor (CO2) med støtte fra
Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram,
ELFORSK. Lars Reinholdt vurderer, at denne
støtte har været alfa og omega for udviklingen.
- Vi er i front, fordi man har turdet lægge
TEST OG VIDEN. Danmark er i verdenseliten bl.a. inden for ammoniak og andre naturlige kølemidler
til store varmepumper, mener sektionsleder, civilingeniør Lars Reinholdt fra Teknologisk Institut, der på
Center for Køle- og varmepumpeteknik i Aarhus driver et testlaboratorium for små og store varmepumper.
FOTO: LARS AARØ.
midler i udviklingen lige fra starten, lyder
rosen fra Lars Reinholdt.
Industripolitisk satsning
Lige fra starten er efterhånden længe siden.
I 1990’erne havde den stærke danske køleindustri fokus på naturlige kølemidler, og den
viden kommer nu også varmepumperne til
gode, påpeger forskningskoordinator, civilingeniør Jørn Borup Jensen fra ELFORSK:
- Vi har bevilget støtte til projekter med
naturlige kølemidler siden 2002. I alt har
vi givet PSO-støtte til 26 projekter, der til
sammen har modtaget lidt over 31 mio. kr.
Virksomheder og andre aktører har selv lagt
betydelige bidrag oven i, så den samlede
projektsum har været på knap 64 mio. kr. En
egenfinansiering på over 50 procent viser, at
industrien virkelig har troet på det her, siger
Jørn Borup Jensen, der glæder sig over, at
nogle af projekterne er blevet fulgt op af den
statslige EUDP-pulje.
Endnu større er hans glæde over, at en
række virksomheder har skabt kommercielle
Men hvad skal et fjernvarmeværk eller en industri vælge, hvis de ønsker at investere i en eller
flere varmepumper. Lars Reinholdt fra Teknologisk Institut peger på, at det er vigtigt med
grundige analyser af det samlede energisystem
– herunder temperaturforhold og tryk.
- Det er ikke nok at se på selve varmepumpens effektivitet. For et fjernvarmeværk
handler det om at levere billigst mulig varme,
hvilket sikres gennem en høj samlet virkningsgrad i samspillet mellem kedel, motor og
varmepumpe, siger Lars Reinholdt.
Store varmepumper er typisk på op til 5-6
MW og egner sig dermed til de fleste kraftvarmeværker i Danmark. I udlandet er der anlæg i
50 MW-størrelse, men de fungerer typisk med
problematiske kølemidler. I norske Drammen
er der et ammoniakanlæg på ca. 15 MW fordelt
på tre enheder i samdrift.
- Hvis varmepumperne skal ind på de større
fjernvarmenet som i København, skal man tænke sig godt om for at finde de rigtige placeringer i forhold til den varmekilde, man ønsker at
benytte. Den skal helst have en så høj temperatur som mulig. Også leveringstemperaturen
har betydning for varmepumpens effektivitet. Jo
højere temperaturløft desto dårligere virkningsgrad, så igen her har integrationen med det
øvrige system stor betydning for effektiviteten,
påpeger Lars Reinholdt.
Store varmepumper kan trække varme ud af
en række kilder – eksempelvis havvand, søvand,
grundvand, renseanlæg, datacentre og vaskerier.
Nogle varmekilder er nemmere at håndtere end
andre, så selv om teknologierne er modne, så skal
de implementeres med omtanke.
- Hvis man skal køle på havvand, er der ikke
tale om en hyldevare. Der er fare for frostsprængninger og indtrængning for eksempel
af alger, rejer og muslinger – men det er til at
håndtere, selv om det ofte giver dyre løsninger, siger Lars Reinholdt.
LÆS MERE PÅ
www.elforsk.dk
www.teknologisk.dk
Restaurant Fusion, Aalborg
Lys skaber opmærksomhed!
Derfor er lys et af de bedste midler til at profilere din virksomhed. Sæt fokus på din facade og identitet,
og lad folk vide du er her!
Se mere på www.lite-led.dk. Eller kontakt os og få et gratis bud på forbedring af din udendørsbelysning.
Kontakt LITE på [email protected] eller på +45 88 72 88 00
Lighting the Future
10
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Byer der bruger 30 % mindre energi?
Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB
betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores
intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og
vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om
energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer,
gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk
Selvfølgelig.
POLITIK & REGULERING: VARMEPUMPER
Hovedstaden tester
store varmepumper
Demonstrationsprojekter skal vise, hvordan store
varmepumper kan blive en del af markedet for
fjernvarme i Storkøbenhavn.
AF JESPER TORNBJERG
Varmeselskaberne i Hovedstadsområdet gør nu klar
til at indpasse eldrevne varmepumper i deres system,
men helt let bliver det ikke at
komme op i volumen.
I andre europæiske storbyer tillader man varmepumper på 50-100
MW med klimaskadelige kølemidler, men i
Danmark er det ikke tilladt. Her skal kølemidlerne være naturlige (ammoniak, CO2 mm.),
og det sætter i øjeblikket en øvre grænse på
ca. 5 MW pr. styk.
- De store byer må gå foran i udviklingen af
store varmepumper med naturlige kølemidler.
Vi er i gang med at planlægge projekter med
varmepumper på op til 5 MW. Samlet kommer
vi til at investere over 100 mio. kr. i løbet af
de næste år, fortæller afdelingschef Charlotte
Søndergren fra HOFOR.
Det kommunalt ejede energi- og vandselskab HOFOR skal være med til at sikre, at
Københavns Kommune kan være CO2 -neutral
i 2025. Den altoverskyggende opgave er at erstatte Amagerværkets Blok 3, der er et kulfyret
kraftvarmeværk, med et varmekraftværk fyret
med bæredygtig flis. Værkets fokus ændres
dermed fra el til produktion af fjernvarme til
københavnerne.
TEMA:
Næsten CO2 -neutral fjernvarme
Ombygningen skal være klar i 2020, og dermed vil 80 procent af fjernvarmeforsyningen
’Store varmepumper kan
være med til at integrere
vindenergi ved - på
timebasis - at spille sammen
med spotmarkedet’
Charlotte Søndergren, afdelingschef, HOFOR
i København være CO2 -neutral. De resterende 20 procent deles ligeligt af plast ved
affaldsforbrænding og spidslastproduktion på
naturgas og olie.
For at supplere og erstatte brugen af biomasse, skal HOFOR og andre varmeselskaber
finde på ’noget’ til at dække en del af den
samlede kapacitet på 3.000 MW varme. Dette
’noget’ kan fx være at producere fjernvarme
ved hjælp af store varmepumper og - det
meget dyrere - geotermi.
Varmepumper i større skala er relativt nyt
for HOFOR og varmeselskaberne VEKS og
CTR. Der er ifølge Charlotte Søndergren masser af udfordringer både af teknisk, praktisk og
økonomisk art, så indtil videre er der tale om
demonstrationsprojekter med støtte fra den
statslige EUDP-ordning.
Indsatsen koncentrerer sig om tre områder
inden for de næste tre år:
•En varmepumpe på ½ MW bliver opstillet
ved en ny krydstogtterminal i Nordhavn,
INDPASNING AF VARMEPUMPER. Endnu har det storkøbenhavnske fjernvarmesystem kun få erfaringer med
at indpasse varmepumper, så Hofor finder det vigtigt at lære af erfaringer fra decentrale kraftvarmeværker
som dette i Brædstrup i Midtjylland. FOTO: NILS ROSENVOLD
hvor der skal etableres et lokalt fjernvarmenet til tre terminalbygninger og UNICEF,
som ligger for langt fra det centrale fjernvarmenet til at det kan betale sig at tilslutte
dem (varmekilde: grundvand eller luft).
•To gange 5 MW eldrevne varmepumper
bliver etableret ved Sjællandsbroens pumpestation (varmekilde: havvand/spildevand)
og ved det eksisterende 12 MW geotermianlæg ved Amagerværket (varmekilde:
geotermi). Projektet skal teste teknologien
som fremtidigt supplement til kraftvarme i
stor skala. Innoterm fra Kolding leverer varmepumper, Alpha Laval varmevekslere og
Dansk Energi og Miljøstyring kommer med
styring. Viden tilføres også fra Teknologisk
Institut og DTU, og COWI er rådgiver.
•En række varmepumper på 5-7 MW
forsøges opsat hos private virksomheder
(varmekilde: overskudsvarme). Potentialet
kortlægges i et samarbejde mellem HOFOR
og Frederiksberg Forsyning.
I Danmark er afgiftsforholdene et af elementerne, der skal kigges på i forbindelse med udbredelsen af store varmepumper, men ifølge
Charlotte Søndergren er det ikke den eneste
hæmsko. For Hovedstadsområdet er der også
- inden en eventuel større udrulning - brug for
mere viden om systemindpasning og teknologiudvikling. Derudover er pladsen i storbyen
snæver og grundene dyre, så det er ikke ’bare
lige’ at placere anlæg tæt på varmekilder og
fjernvarmerør, påpeger hun.
- Teknologien skal blive billigere og mere
effektiv, men det er ikke kun et spørgsmål om
selve investeringen i varmepumpen. Varmepumperne koster under halvdelen af selve
anlægsinvesteringen, så det er nødvendigt at
kigge på en omkostningseffektiv tilslutning
både til varmekilden, fjernvarmenettet og
elsystemet, siger Charlotte Søndergren.
Demonstrationsprojekterne skal også vise,
hvad varmepumperne kan bruges til i forhold
Aha!
VARMT VAND I RØR. De fleste københavnere har fjernvarme i deres bygninger. Fjernvarmenettet er verdens
største sammenhængende net. En af visionerne er at udvide nettet mod nord og dermed effektivisere
produktionen yderligere. Fremtidens værker skal fyres med biomasse og affald suppleret med eldrevne varmepumper, geotermi og solvarme. KILDE: CTR/VEKS
12
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Varmeplan Hovedstaden 3 peger på
et potentiale for varmepumper på
overskudsvarme, geotermi og andre
varmekilder på 250-300 MW i Hovedstadsområdet.
til elsystemet. Med konkrete driftserfaringer
kan HOFOR og andre ejere af varmepumper få
viden om mulige indtægter på elmarkederne
- Umiddelbart ser det ikke ud til, at de store
varmepumper er gearet til tænd-sluk på få
sekunder, men de kan være med til at integrere vindenergi ved - på timebasis - at spille
sammen med spotmarkedet, vurderer hun.
Industriel overskudsvarme
Økonomi er også afgørende for rentabiliteten
i både mindre og større varmepumper, der
udnytter overskudsvarme fra serverrum eller
industrier. En af udfordringerne er også at
finde den rette forretningsmodel for køb og
salg af varme samt håndtering af energisparegevinster.
- Vi er med til at drive et af verdens største
sammenhængende fjernvarmenet, men vi er
ikke vant til at få små portioner fjernvarme ind
fra uafhængige producenter. Fjernvarme er
reguleret efter hvile-i-sig-selv-princippet, men
der er faktisk et særligt varmemarked til at
minimere omkostningerne i Hovedstadsområdet, siger Charlotte Søndergren.
Hun nævner, at udlandet har vist stor
interesse for varmelast.dk, som HOFOR driver
sammen med CTR og VEKS. Varmelast.dk
sørger for, at fjernvarme fra affald er prioriteret og håndteres som grundlast sommer såvel
som vinter. Dernæst følger efter pris typisk
kraftvarme og de øvrige kilder sluttende med
spidslastcentraler.
- Den business case, it-virksomheder og
industrier med varmepumper, kan se frem til,
afhænger af, hvordan priserne på markedet
er, siger Charlotte Søndergren og påpeger,
at fjernvarme i sagens natur er mere værd om
vinteren, hvor efterspørgslen er størst.
Ifølge et foreløbigt overslag fra HOFOR er
der muligheder for 25-30 MW varmepumper i
erhvervslivet frem til 2025 i hele Hovedstadsområdet.
- Vi håber meget, at regeringen vil støtte op
om udviklingen ved at fortsætte demonstrationsordningen for store varmepumper. Vi har
brug for at høste og udveksle erfaringer på
decentrale værker og i de store fjernvarmesystemer, siger hun.
LÆS MERE PÅ
energiforskning.dk/en/node/7930
http://energiforskning.dk/en/node/7799
www.varmeplanhovedstaden.dk
Nyudviklede LED-armaturer til sygehusene som
følger den dagslyset og den naturlige døgnrytme
for at modvirke stress hos de ansatte og kortere
indlæggelsestider for patienter.
ELFORSK’s hjemmeside er
en guldgrube af viden for
ingeniører, energiselskaber
og andre med interesse for
forskning og udvikling af
energiteknologier.
Læs mere på www.elforsk.dk
BRUG OS!
Dansk Energis ELFORSK-program har støttet over 280 projekter siden
starten i 2002. Hvert år kommer der nye spændende resultater om
effektivt anvendelse af energien inden for bygninger og industrien, men
også inden for energirigtig adfærd.
Hvad kan du bruge elforsk.dk til?
·Find projektresultater og download slutrapport, projektfoldere og
plancher.
·Søg i databasen efter virksomheder, som har modtaget støtte, og
hvilke projekter de har deltaget i.
·Søg efter projektdeltagere, så du kan udvide dit netværk og danne nye
samarbejder.
·Download Den lille blå og Den store blå.
·Download ELFORSK’s publikationer om indeklima, LED og
varmepumper.
·Download værktøjer som hjælp til at opnå energibesparelser.
Læs om varmepumper
Varmepumper er hjertet i det intelligente energisystem.
ELFORSK støtter udviklingen af varmepumpe-løsninger
til bolig, industri og fjernvarme. Læs om hvad ELFORSK
støtter inden for varmepumpeløsninger til bolig, industri
og fjernvarme, hvor fokus både er på elektrisk og termisk lagring af energien.
Download folderen på
www.elforsk.dk/ELFORSK/Projekter/Publikationer.aspx
DTU Byg og Metro Therm fremviser et nyt lagdelingsprincip
for vandvarmere på Energiens Topmøde.
SMART ENERGI: VINDENERGI
Vestjysk kommune
runder 50 procent grøn energi
INTERNATIONAL
OPSIGT. Borgmester Iver
Enevoldsen (V) fra Ringkøbing-Skjern Kommune:
Vi er ved at opfylde
Folketingets målsætninger længe før tid. Vores
2020-planer med til at
profilere os – den vækker
international opsigt.
I Ringkøbing-Skjern Kommune vil politikerne på tværs af partier have 100 procent grøn
energi i 2020. I år når de op på 56,2 procent, viser den seneste prognose.
AF JESPER TORNBJERG
Lige uden for vinduerne på rådhuset i Ringkøbing vælter bølger med hvide skumtoppe op
mod stranden ude på fjorden. Måger danser i
vinden, og ovre på den anden side af vandet
– ude i den yderste klitrække ved Hvide Sande
– aner man tre kæmpestore vindmøller.
Fra sit kontor har borgmester Iver Enevoldsen
(V) direkte udsigt til herlighederne i ’Naturens
Rige’, som er det brand, Ringkøbing-Skjern
Kommune markedsfører sig under. I kommunens kamp for vækst, udvikling og det gode liv
spiller energi sammen med fødevarer, industri
og turisme de centrale roller.
Et enigt byråd har vedtaget et mål om, at
vedvarende energi skal dække 100 procent
af det samlede energiforbrug i 2020, og med
Energi2020-planen går det hastigt derudad
med at få opstillet vindmøller i den forblæste
kommune. På det seneste er energibesparelser,
biogas og solvarme også begyndt at rykke, så
estimatet for 2015 er, at svarende til 56,2 procent af det totale energiforbrug vil blive dækket
af grøn energi.
- Vi ved godt, at de sidste knap 50 procent
giver udfordringer, men der er stadig gode
vindmølleprojekter på vej, siger Iver Enevoldsen.
Vindmøllerne skal bære en meget stor del
af målet igennem og bl.a. kompensere for, at
transporten fortsat bliver drevet næsten 100
procent på olieprodukter. Netop nu er kommunen ved at gennemgå de egnede vindmøllelokaliteter, for selv om alle politikerne bakker op
OMBLÆST
KOMMUNE.
Fra rådhuset i
Ringkøbing er
der en mageløs
udsigt til
’Naturens Rige’.
om energimålet, er der langt fra enighed om
konkrete placeringer.
- Jeg tror, vi kan finde stederne. Vi er ved at
kigge bunken af forslag igennem og finde ud
af, hvad vi tror på, fortæller byrådsmedlem
Peder Sørensen (SF), der er formand for Energirådet – et bredt sammensat forum for, hvad der
måtte være af interesser på området.
Penge i grøn vækst
Peder Sørensen peger på, at der er mange
fordele for kommunen ved at satse bl.a. på
vindenergi. I anlægsfasen er der beskæftigelse,
og efterfølgende er der indtægter til ejerne
og skatteindtægter til kommunen. Derudover
udløser vindmøller penge fra en Grøn Ordning
til lokale ønsker som for eksempel nyt tag på
et forsamlingshus eller jordvarmeanlæg til en
skole.
- Vi har meget bred opbakning til energimålet fra politikere, virksomheder og foreninger.
Inddragelse er vildt vigtigt, når vi er så ambitiøse, som vi er, siger Peder Sørensen, der udover
vækst og arbejdspladser også fremhæver
’ansvar for at forebygge klimaforandringer’ som
en motivation for ham.
Målet om en fuld VE-dækning er med til at
profilere kommunen, men det skal også ses i
VI VIL GØRE DANMARKS
FORSYNINGSSEKTOR
TIL VERDENS BEDSTE.
Sonlinc tilbyder konstant forbedrede løsninger til
forsyningsvirksomheder i bevægelse. Se hvad Sonlinc
kan tilbyde din virksomhed. www.sonlinc.dk
sammenhæng med den generelle erhvervspolitik og ønsket om at skabe arbejdspladser. I
øjeblikket arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune på at få et vist udbytte af, at Vattenfall skal
opføre den 400 MW store havmøllepark Horns
Rev 3 sydvest for Nymindegab. Derudover
følger politikerne og det lokale erhvervsliv med
spænding, hvordan det går med udviklingen af
en op mod 200 MW stor park, Vesterhav Syd, i
havet lidt nordvest for Hvide Sande.
- Vi bakker op om Vesterhav Syd. Begge
parker vil få positive effekter både i relation til
Ringkøbing-Skjern Kommune og Hvide Sande
Havn, fastslår Iver Enevoldsen.
Folketallet er i de seneste fem år faldet med
ca. 1.700 borgere. En særlig udfordring er at
holde på de unge, erkender borgmesteren fra
Danmarks arealmæssigt største kommune, der
huser ca. 56.000 sjæle.
- Derfor kigger vi også sammen med bl.a.
Aarhus Universitet Herning og udviklingscentret Innovest på, hvordan vi kan få flere
uddannelser til det vestjyske, siger Iver Enevoldsen og påpeger, at Vestas Wind Systems
har mange arbejdspladser i kommunen, og at
der ikke er voldsomt langt til Siemens Wind
Power i Brande.
70 mio. kr. til fibernet
Med andre ord: Vurderingen er, at uddannelser
i energi vil være en oplagt del af den strategi,
der skal sikre kommunens fremtid. Det samme
gælder moderne kommunikation. Ringkøbing-Skjern Kommune har netop afsat 70 mio.
kr. til et af de hidtil mest ambitiøse kommunale
udbud for udrulning af fibernet.
- Det er en del af vores erhvervsudviklingsog bosætningspolitik at sørge for, at borgerne
kan blive koblet på internettet. Der er helt
klart efterspørgsel fra beboerne i kommunen,
og mange turister forventer, at der er gode
forbindelser, siger Venstre-borgmesteren, der
konstaterer, at ’der er nogle steder, hvor udviklingen ikke kommer på markedsvilkår’.
Peder Sørensen fra Energirådet nævner, at
det udover erhvervsudvikling også handler om
at gøre sig klar til smarte energinet med fjernaflæste målere, tænd/sluk for apparater, styring af
vindmøller og andre energianlæg.
- Når vi nu producerer så meget vindenergi,
er det også oplagt, at vi satser på smartgrid
med eksempelvis elbiler og varmepumper,
siger Peder Sørensen og nævner, at stadig flere
norske turister ankommer til sommerhusene
på Vestkysten i elbiler.. og derfor efterspørger
ladeinfrastruktur.
LÆS MERE PÅ
www.energi2020.dk
Aha!
Forsyning i system
14
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Der er mange energianlæg i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
Energiturister kan finde dem på en app.
Den såkaldte Energy Tours-app er en
del af Energi2020-planen i den vestjyske
kommune.
SMART ENERGI: VINDENERGI
Elnettet
binder
den
grønne
el
sammen
MANDEN MED ELNETTET. RAH ejer den ene af de 22 vindmøller, der udgør vindmølleparken Nørhede til Hjortmose.
Direktør Jacob Møller fra RAH ser gerne de to rækker udvidet med en tredje.
Vindenergi søger venner
Ind imellem stopper danske vindmøller på grund af flaskehalse i Tysklands elnet, men – som Søren
Rygaard fra Neas Energy siger – ’Danmark bliver ikke grønnere af, at vi stopper vindmøller’.
AF JESPER TORNBJERG
Skyer pisker hen over himlen og sender i ny og
næ kraftige regnbyger ned over det flade vestjyske
landskab. Efteråret trænger sig på med ustadigt, blæsende vejr. Træer, læhegn og de afgrøder, der endnu
ikke er høstet, bølger i vinden.
Geografisk er Ringkøbing-Skjern Kommune Danmarks største kommune, og der er vitterligt langt
mellem husene. Nyhedsbladet Dansk Energi er på
rundtur for at se, hvordan det går med kommunens
mål om at dække 100 procent af energiforbruget
med vedvarende energi i 2020.
Ved at følge en grusvej øst for Ringkøbing kan man
køre rundt i vindmølleparken Nørhede til Hjortmose,
der består af 22 møller á 3,3 MW.
Vindmøllerne står bomstille trods den insisterende
blæst.
Indviet af Lars Løkke
Parken med det usædvanlige navn blev indviet af den
daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen
(V) i 2014. En større solcellepark for foden af nogle
af vindmøllerne forstærker indtrykket af et grønt
slaraffenland.
Nørhede til Hjortmose er Danmark største park på
land. Møllerne er opstillet i to rækker og forbundet til
elnettet via en transformerstation bygget og drevet
af det lokale elnetselskab, RAH. Ved siden af det
tekniske isenkram er der opført et lille hus, hvor ejere
og gæster kan udveksle viden og diskutere.
Direktør Jacob Møller fra RAH giver et interview
om selskabets rolle i projektet, der er drevet af
lokale kræfter. RAH’s entrepriseselskab har leveret
opsamlingsnet på kommercielle vilkår, og RAH’s
netselskab har sørget for den lovpligtige nettilslutning.
Vindmøllerne står stadig stille efter interviewet.
Bomstille. Det samme gælder tre nye møller opstillet
i Hvide Sande, hvor bølgerne banker ind på kysten i
den stride blæst.
Et tjek på Nord Pool Spot viser, at elprisen her midt
på dagen ligger på 8-9 øre/kWh. Altså: Billig strøm på
en hverdag, hvor nationen er i fulde omdrejninger.
Flaskehalse i Tyskland
Vice president for kraftvarmeværker, Søren Rygaard
fra Neas Energy, forklarer over en telefon fra Aalborg
de stoppede vindmøller med ’interne flaskehalse’
i Tyskland. Ganske ofte er der problemer med at få
sendt strøm fra Nordtyskland forbi Hamburg og mod
syd, og så beder den tyske systemoperatør, TenneT,
Danmark om hjælp. Samarbejdet betyder, at Energinet.dk så beder danske kraftvarmeværker om at
starte elpatroner og/eller sætte stop på produktionen
af el fra vindmøller.
- Denne regulerkraft bliver aktiveret, og på ordre fra
Energinet.dk sender vi start- eller stopsignaler ud til vores kunder, fortæller Søren Rygaard fra energihandelsselskabet, der som balanceansvarlig køber og sælger el
på vegne af en stribe kraftvarmeværker og vindmølleejere i Danmark og det øvrige Nordvesteuropa.
Ejerne af vindmøller tjener penge, selv om vindmøllerne ikke producerer elektricitet. Udover spotprisen modtager de 25 øre pr. kWh som PSO-tillæg
og et tillæg for at nedregulere.
- Nedregulering er en ekstra indtægtskilde for
vindmølleejerne, og tyskerne betaler gildet, siger
Søren Rygaard og påpeger, at det konkrete problem
som minium vil vare, indtil tyskerne får udbygget
deres el-transmissionsledninger. Hele 80 procent
af nedreguleringen i juli skyldtes tyske flaskehalse,
oplyser han.
Behov for kabler og øget forbrug
Udover de tyske flaskehalse vil der imidlertid – også
med stadig mere vindenergi i systemet – være behov
for flere kabler til udlandet, øget elforbrug i Danmark
samt mere fleksibelt elforbrug:
- Danmark bliver ikke grønne af, at vi stopper nogle
vindmøller. Elpatroner på kraftvarmeværker vil være
nyttige i forhold til regulering med kort varsel, og
store varmepumper kan udgøre en god og energieffektiv grundlast, siger Søren Rygaard.
Danmarks mange hundrede kraftvarmeværker har
altså en nøglerolle at spille, men de er ifølge Søren
Rygaard i en kattepine, fordi deres grundbeløb udløber i 2018. I øjeblikket investerer mange i fliskedler
og solvarme, mens der set fra elsystemets side mere
er brug for elpatroner og varmepumper.
- Det er nødvendigt fx med en fleksibilitetspræmie,
så kraftvarmeværkerne investerer med blik for det
samlede energisystem og ikke blot optimerer deres
egen økonomi, mener Søren Rygaard.
LÆS MERE PÅ
I Vestjylland er der vildt
mange vindmøller, og
energiselskabet RAH driver det elnet, der sørger
for, at elektriciteten fra
Nørhede til Hjortmose
og andre parker kan gøre
gavn i lokalsamfundet og
Danmark i øvrigt.
- Nørhede til Hjortmose er et folkeligt initiativ
og et godt eksempel på
lokalt samarbejde, siger
direktør Jacob Møller fra
RAH foran de to rækker
af 11 møller, der skærer
gennem landskabet lidt
øst for Ringkøbing.
- Jeg ser gerne, at der
kommer en tredje række,
tilføjer direktøren og
påpeger, at der bliver
eksporteret ’vanvittig’
meget el ud af området.
Jacob Møller, der er
medlem af Energirådet
i Ringkøbing-Skjern
Kommune, fastslår, at
udviklingen langt fra er
stoppet. Som netselskab
ser Jacob Møller og hans
kolleger ud til at blive
involveret i nettilslutning
af mange flere vindmøller
og snart også solcelleparker i MW-klassen.
Udover monopolydelser
som netselskab giver den
grønne udvikling også
forretning for RAH-koncernens kommercielle
selskaber.
- Vores serviceselskab
er blevet gode til at lave
opsamlingsnet, så vi går
nu mere ind i planlægningsfasen i de forskellige
projekter. Det er vigtigt
at få dimensioneret rigtigt fra starten, siger han.
RAH-direktøren forventer, at Ringkøbing-Skjern
Kommune når sit mål om
at være selvforsynende
med energi i 2020.
- Men transportsektoren er en udfordring, som
vi ikke kan løfte uden en
national handlingsplan,
siger Jacob Møller.
LÆS MERE PÅ
www.noerhedehjortmosevindkraft.dk
www.rah.dk
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
15
SMART ENERGI: ANTROPOLOGI
TE
GN
ABO
NNE
ME
NT
HJEMMEBESØG. Lise Tjørring har været en jævnlig
gæst hos 20 boligejere i Sønderborg de seneste to
år. Antropologen har gennemført dybe interviews
og eksempelvis lyttet med, når energirådgiveren fra
ProjectZero har været på besøg.
FOTO: JACOB SCHULTZ/PROJECTZERO
liv. Her er en smart løsning ikke altid styret
af økonomien, men lige så ofte af, hvad der
giver mening nu og her i familiens liv, siger
Lise Tjørring, der også har mødt en idealistisk
tilgang i mange familier.
- Folk kender til de mest energibesparende
teknologier, men de laver deres egne rationaler, der passer ind i deres livssituation. Der er
ofte mange penge til rådighed, så det betyder
ikke så meget, om der kan spares et mindre
beløb ved at flytte strømforbruget eller investere i nye termostater. Mange folk føler, de
kan gøre en større forskel ved at bruge deres
tid og ressourcer på fx at arbejde som frivillig
eller købe økologisk, siger Lise Tjørring.
Få kvindelige energirådgivere
Våde flyverdragter
ryger i tørretumbleren
uanset elpris
Energiselskaberne tenderer til at fokusere på teknologi og
penge, når de vil påvirke forbrugerne, men det er ofte helt
andre ting, der afgør folks energiadfærd i de private hjem,
konkluderer antropolog.
En anden af hendes iagttagelser er, at kønsrollerne lever i bedste velgående i danske
familier.
- Den tekniske afdeling er fortsat mandens.
Kvinden gør rent, laver mad og vasker tøj. Der
forhandles ud fra kendte positioner, når der
skal energirenoveres. Mens manden i huset
har blikket fast rettet på teknologiske nyskabelser, der kan nedsætte energiforbruget i
badeværelset, anfører kvinden måske, at badeværelset er et sted for velvære, hvor der skal
være varmt og hyggeligt at være. Resultatet
er ofte et kompromis, siger Lise Tjørring og
fortsætter:
- Bemærkelsesværdigt er det også, at energirådgivere som regel er mænd og håndværkere. De medbringer en kulturel forestilling,
der præger den måde, de spørger kønnene
på.
- Kender du nogen, der kan hjælpe dig med
at bore et hul, spørger de kvinden, mens ting
tages for givet, når en mand taler til en mand.
Her er der måske noget, der kunne gen- og
omtænkes, for at opnå en større gennemslagskraft, foreslår antropologen.
Fra borger til samfund
AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS
Prøv Nyhedsbladet
Dansk Energi
gratis resten af året.
Tilmeld dig på
www.nyhedsbladet.danskenergi.dk
Et hus er ikke et hus, men et hjem. Mennesket og huset kan ikke betragtes adskilt. De
former hinanden. Vaner, kønsroller og markante skift i beboernes livscyklus, som at flytte og
at få børn, former deres behov for forbrug af
energi.
Sådan konkluderer antropolog og erhvervs-ph.d.-stipendiat Lise Tjørring. Konklusionerne kan vise sig nyttige for energiselskaber, for ifølge antropologen når deres
kampagner for smarte energiløsninger og
energibesparelser ikke altid målgrupperne.
- Det er ofte det økonomiske aspekt og den
teknologiske formåen, der styrer energiselskabernes og det offentliges kampagner rettet
mod borgerne og deres energiforbrug, men
tit er det andre ting, der styrer forbruget ude i
boligerne, pointerer Lise Tjørring.
energivejledningsprojekt ZERObolig, der
omfatter energirenovering af private boliger,
og energiselskabet SE’s FlytStrøm-projekt, der
går ud på at få forbrugerne til at flytte deres
elforbrug, så behovet udjævnes over døgnet.
I 20 boliger har hun fulgt beboernes beslutningsprocesser og praksisser for at få belyst,
hvordan energibesparelser hænger sammen
med hverdagslivet i almindelige familier.
- Det er langt fra altid det økonomiske rationale, der styrer folks energivaner. Selskaberne
vil gerne have, at forbrugerne skal bruge energien på bestemte tidspunkter af døgnet, men
kommer børnene ind med våde flyvedragter,
så ryger de i tørretumbleren, uanset om det er
et dyrt tidspunkt at bruge strøm på, nævner
Lise Tjørring som en af sine iagttagelser.
Lise Tjørring håber, at hendes viden kan anvendes til at styrke den grønne omstilling.
- Jeg har tilvejebragt informationen. Nu skal
vi finde ud af, hvordan den kan bruges. Der er
behov for svar, for det er jo politisk besluttet,
at Danmark skal blive et mere grønt samfund,
siger antropologen.
Om et år, når ph.d.’en er afleveret, kan hun
meget vel forestille sig at arbejde videre med
problemstillingen: ’Hvordan kan vi skabe et
samarbejde mellem borgere og samfund, der
kan mindske og ændre vores energiforbrug?’
- Energiverdenen er domineret af økonomisk og teknologisk forskning. Jeg vil gerne
blive i energisporet og kunne tænke mig at
arbejde med aktionsforskning. Jeg vil gerne
se på, hvordan initiativerne i højere grad kan
udgå fra et samarbejde mellem borgerne,
det offentlige og virksomhederne, siger Lise
Tjørring.
Ikke bare en fysisk skal
To års nærstudier
I to år har hun fulgt to energiprojekter
i Sønderborg-området: ProjectZeros
16
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Hun advarer mod blot at betragte et hus som
en fysisk skal.
- Familierne ser huset som en del af deres
LÆS MERE PÅ
www.projectzero.dk
SMART ENERGI: EFFEKTIV ENERGI
1.100.000.000 kr. sat i spil
til energieffektiviseringer
Energiintensive virksomheder i 68 brancher kan søge støtte til at
nedbringe deres energiforbrug og -regninger. Energiselskabernes
rådgivere kan hjælpe med at realisere besparelser.
AF TINA SANDER, KONSULENT, DANSK ENERGI
Energistyrelsen har som led i at mindske
PSO-afgiften for energiintensive virksomheder
afsat 185 mio. kr. årligt for 2015-2020 til en
støtteordning, der skal give tilskud til energiintensive virksomheder. Samlet er omkostningerne på 1,1 mia. kr., som direkte skal bidrage til at
løfte danske virksomheders konkurrenceevne.
Tilskudsordningens hovedformål er dels at
sikre, at el-intensive virksomheder ikke belastes
af betalinger til PSO i en sådan grad, at deres
konkurrenceevne svækkes mærkbart, dels at
fremme energieffektivisering i el-intensive
virksomheder.
Tilskudsordningen er kombineret med en
aftaleordning, der indebærer, at de tilskudsberettigede virksomheder gennem aftaler med
Energistyrelsen forpligter sig til at gennemføre
energieffektiviseringer. Aftaleordningen skal udformes, så også små og mellemstore virksomheder kan få støtte via tilskudsordningen, uden at
de pålægges unødige administrative byrder.
Med en aftale forpligter virksomhederne sig
konkret til at anvende et energiledelsessystem,
som certificeres ISO 50001-standarden, og til
at identificere energieffektiviseringspotentialer.
Energispareprojekter, der har en tilbagebetalingstid på under fem år, skal gennemføres.
De virksomheder, der især kan få noget ud af
ordningen, er de energiintensive produktionsvirksomheder: Det drejer sig p.t. om 68 brancher, som omfatter bl.a. fremstilling af cement,
fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter,
støbning af jernprodukter m.fl. Det anslås, at i
størrelsesordenen 1.400 produktionsenheder
kan blive omfattet af ordningen.
Selve udmøntningen af ordningen indebærer et tilskud til PSO-betalingen på ca. 7 øre pr.
kWh (dog maksimalt 85 pct. af VE-andelen af
PSO-tariffen).
Dansk Energi anser det for positivt, at virksomhederne via den nye ordning får større fokus og
viden om de fordele, der er ved at arbejde med
energieffektivisering. Energiselskaberne har med
deres brede faglighed inden for energieffektivisering i industri/erhverv mulighed for at bidrage
betydeligt til, at virksomhederne får identificeret
de energireducerende tiltag og igangsat de
rigtige energispareprojekter.
Energiselskaberne henter knap halvdelen af
deres energibesparelser i industrien, men meget tyder på, at de fleste af de lavt hængende
energisparetiltag er høstet. Den nye ordning
kan bidrage til en god dialog med virksomhederne om fordelene ved at nå et spadestik
dybere ind i maskinrummet for at hente besparelserne.
LÆS MERE PÅ
INTENSIVT. Også små og mellemstore virksomheder skal kunne få tilskud til energieffektiviseringer under
den nye ordning, der trådte i kraft den 10. september 2015. FOTO: COLOURBOX
www.ens.dk
Er I rustet til fremtidens
el-marked?
Få fremtidssikret, enkel integration med Datahubben
El-markedet står overfor store forandringer. Ved at forudse vores kunders udfordringer og udvikle produkter, der er med til at
skabe fremtiden, giver vi vores kunder de bedste forudsætninger for at drive og udvikle deres forretning.
Kamstrup leverer en enkel løsning til integration med Datahubben, der kan reducere omkostningerne til administration og IT,
mindske risikoen for fejl og sikre jer til fremtiden.
kamstrup.com
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
17
SMART ENERGI: ELBILER
TRE BUD PÅ FREMTIDEN. Tesla, Chevrolet, Nissan og andre bilfabrikker arbejder
på højtryk på at udvikle nye familievenlige elbil, der kan køre over 300 km på
deres batteri. FOTO: PR-FOTOS.
Elbiler bryder 300 km-barriere
Foruden rækkeviddekongen Tesla har endnu ingen
lanceret en mainstream-elbil med rækkevidde
over 300 km. Det ændrer sig dog snart.
Verdens bilproducenter konkurrerer om at vinde
markedsandele for 300 km-elbilerne.
100%
Mærke
Model
På markedet
Prisskøn ekskl. afgifter
Rækkevidde (skøn)
Tesla Tesla
Audi
Chevrolet
Nissan Model X SUV
Model 3
Q6 SUV e-tron
Bolt EV 2016 Leaf
2016
2017
2018
2016
Ultimo 2016
71.-96.000 dollar
35.000 dollar
Ukendt
37.500 dollar
30.-35.000 dollar
370-480 km
320 km
500 km
320 km
249-288 km
CLIMATE NEUTRALITY
S ol u t i on s for c rossing borders
INTERNATIONAL CONFERENCE
October 6-7, 2015, Alsion, Sonderborg, Denmark
www.climateneutral.eu
Få en enestående chance for at møde internationale eksperter og sætte dit eget fingeraftryk på COP21.
Få overblik og find inspiration til energieffektivisering, grøn entrepreneurship m.v. Tilmelding på www.climateneutral.eu
AF MAGNUS HORNØ GOTTLIEB
I 2017 kan nye elbiler køre mindst 300 km på
en opladning. I hvert fald, hvis det står til Nissan,
Tesla, Audi og Chevrolet. De barsler alle med nye
modeller, som har større batteripakker end hidtil
set. Samtidig skærpes konkurrencen i mellemsegmentet, som udgør hovedparten af det europæiske
bilsalg.
Således ventes Tesla, der hidtil har appelleret til
premium-segmentet, at lancere den mindre Model
3 i slutningen af 2016. Chevrolet melder sig samtidig på banen med den kompakte personbil Bolt,
der forventes i 2017.
Nissan har siden lanceringen af deres storsællert, Leaf, i 2010 løbende opjusteret specifikationerne med energibesparende tiltag. I 2017 rygtes
en Leaf at kunne køre knap 300 km, mens den
nyeste model i dag på en god dag kan klare knap
200 km.
Siden moderne elbiler med litium-ion batterier
blev introduceret, har teknologien set en støt
udvikling. Batterier falder i pris og flere bilmærker
melder sig på banen med elektriske alternativer.
Den udvikling ser ud til at fortsætte.
LÆS MERE PÅ
www.danskelbilalliance.dk
18
ENERGI NR. 10 Change
· SEPTEMBER 2015
Climate
• National/regional strategies
• Citizen participation • Smart cities • Energy
efficiency • 100% Climate neutrality
SMART ENERGI: ELBILER
Større batterier = nye ladeløsninger
Større batterier rummer mere
energi. Dermed vil fremtidens elbiler
også hurtiglade med højere effekter
end de nuværende 50 kW, der typisk
er standarden for DC-hurtigladning.
Det vil også ændre måden, vores
opladning foregår på.
Allerede i dag er de fleste elbilister
bekendt med, at store effekter kræver tykke kabler, men kablerne kan
snart blive endnu tykkere, når ladeeffekterne stiger i takt med batteriudviklingen. Derfor leder ingeniører og
producenter efter løsninger, der kan
tæmme de tykke kobberslanger.
OPLADNING I INDERSPORET. Trådløs opladning via induktion spås af nogle en stor fremtid. En række producenter, herunder BMW, VW, Mercedes og Nissan, har demonstreret trådløs
opladning til deres elbiler. Trådløs opladning er en mulighed
i parkeringsbåse, hvor bilen i fremtiden selv vil kunne lade,
når den holder parkeret. Men det er også muligt at lade bilen
trådløst, mens den kører ved hjælp af induktive spoler, der
som skinner er lagt i vejbanen. Den britiske regering godkendte i august et projekt med trådløs opladning under kørsel på et
lukket område og har dedikeret op til 5 mia. kr. til at videreudvikle teknologien fremover, hvis forsøget bliver en succes.
Stay green hos
Bosch Car Service
VW. Tyske VW opererer med en robotarm, der selv finder
bilens ladestik og forbinder kablet fra standeren. Løsningen kaldes E-smart Connect og er udviklet med henblik
på effekter på mellem 80 og 150 kW og kan ifølge VW
kombineres med kommende autoparkerings-egenskaber.
TESLA. Teslas farverige direktør Elon Musk delte for nylig
en film på Twitter, der viser prototypen på en automatisk
oplader forbinde til en rød Model S. Han jokede med, at
noget ved den såkaldte snakebot synes ’forkert’. En bruger
af YouTube uploadede videoen - til tonerne af Marvin
Gayes ’Let’s Get it On’ og med censurerede detaljer.
Top 5 salg i Danmark: Elbiler
Mærke
Model
I alt
TESLA . . . . . . . Model S . . . . . 1.207
NISSAN . . . . . . LEAF . . . . . . . . 736
RENAULT . . . . . ZOE . . . . . . . . . 336
VW . . . . . . . . . . E-UP! . . . . . . . . 282
NISSAN . . . . . . e-NV200 . . . . . 192
2.753
ELBILER PÅ VEJENE. Der er pr. 1. august 2015
indregistreret ca. 3.800 eldrevne personbiler i
Danmark. De godt 1.800 er ejet af fysiske personer,
mens knap 1.800 er ejet af virksomheder, og de
resterende ca. 200 er ejet af enten kommune/region/stat eller foreninger.
Bosch Car Service er nu klar til at servicere el- og hybridbiler. Hos os
lægger vi stor vægt på, at arbejdet bliver udført korrekt første gang. Alt
arbejde udføres af uddannede mekanikere, som anvender avanceret
testudstyr. Vores vision er at være Danmarks bedste og mest foretrukne
værksteds-kæde, bedst på kvalitet og service.
Find dit nærmeste værksted på www.boschcarservice.dk
For everything your car needs.
KILDE: SKATTEMINISTERIET/DANMARKS STATISTIK
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
19
TRENDS
Elforbruget afkobler sig fra den økonomiske udvikling
(år 2000 = indeks 100)
Kulpris driver ændringer i elpris (årsgennemsnit i øre/kWh)
40
120
Økonomisk udvikling
Elforbrug
30
115
20
110
10
105
Tysk elpris
Vindafregning
Kulmarginal
- heraf kulpris
0
KULPRISEN STYRER. Den danske elpris følger i høj grad elprisen i Tyskland, men påvirkes også af nedbøren i Norden. Den tyske elpris påvirkes kun lidt af vejret – kulprisen er den primære årsag til ændringer i elprisen. Kulmarginalen udtrykker brændsels- og CO2-omkostningerne
ved elproduktion på kul. På trods af den massive udbygning af vindkraft i Tyskland de seneste år er elprisen kun i meget begrænset omfang
afveget fra produktionsomkostningerne til kulkraft plus et tillæg. De seneste år er spændet mellem elpris/vindafregning og kulmarginalen
dog mindsket med et par øre/kWh, så vindafregningen nu er på niveau med kulmarginalen. De 2 øre/kWh er dog en lille effekt sammenlignet med de knap 14 øre/kWh, kulmarginalen er faldet med siden 2011. KILDE: SYSPOWER
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
100
AFKOBLING. Elforbruget (blå kurve) i EU’s 28 medlemslande falder
i disse år bl.a. på grund af effektivitetskrav til apparater under EU’s
Ecodesign-direktiv og generelle energieffektiviseringer i industri og
husholdninger. Økonomien (GDP, orange kurve) nærmer sig niveauet
fra før finanskrisen. KILDE: EUROSTAT/SANDBAG
Effektiv lagring af elektrisk
energi - kommer det nu?
AF JØRGEN S. CHRISTENSEN, FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSDIREKTØR, DANSK ENERGI
Den 30. april 2015 kom det store mediegennembrud for
batterilagring på husstandsniveau med Teslas lancering af
Powerwall, men Tesla er ikke alene. Eksempelvis Bosch og
Mercedes Benz har lanceret løsninger, og danske Lithium
Balance har annonceret, at de er på vej med løsninger.
Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil se husstande, der investerer i batterier sammen med husstandsvindmøller og solcelleanlæg.
Løser batterilagre på husstandsniveau så udfordringerne
med fluktuerende produktion fra vindmøller og solceller? I
Dansk Energi Forskning og Udvikling får vi ofte spørgsmålet
om hvor store batterier, en husstand skal have, hvis man
eksempelvis vil være fuldstændig uafhængig af det samlede
elsystem.
Med bølgen af solcelleanlæg i 2012 er mange danskere
blevet elproducenter, og mange får dermed på årsbasis den
mængde el, de bruger i husstanden. Det er oplagt at se på,
om sådanne husstande kan blive uafhængige af tilslutning til
elnettet ved at investere i et eller flere batterianlæg.
Case 1: En husstand med et årligt forbrug på 3.500 kWh vil have
behov for batterier med en kapacitet på 1.200-1.300 kWh, hvis
husstanden har et solcelleanlæg, der producerer 3.500 kWh/år.
Det skyldes ikke overraskende, at energien primært produceres om
sommeren, og at forbruget er størst om vinteren.
det stadig en investering på ca. 44.000 dollar,
som aldrig vil kunne forrentes i forhold til den
besparelse, der vil være ved ikke at være tilsluttet
elnettet.
JØRGEN S. CHRISTENSEN:
Set i et samfundsøkonomisk
perspektiv er det meget svært at
få små husstandsbatterianlæg til
at give mening, men set ud fra et
privatøkonomisk perspektiv kan
de stadig være attraktive.
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN.
Sæsonlagre på systemniveau
Case 2: For at producere mere om vinteren har vi kikket på behovet for lagring for en husstand, der stadig bruger 3.500 kWh om
året, men hvor solcellerne producerer 7.000 kWh/år. Det reducerer
behovet for et batterilager til ca. 900 kWh.
Det er ikke specielt overraskende, at solceller på vores breddegrader har et begrænset produktionspotentiale i vintermånederne. Hvis vi kikker mod Sydeuropa, vil der være et større
potentiale i batterianlæg sammen med solceller. Vindkraft
har på vores breddegrader en meget bedre sæsonsammenhæng med forbruget end solceller. Derfor har vi kikket på en
case, hvor en husstand vælger en husstandsmølle med en vis
overproduktion:
Case 3: En husstand med et årligt forbrug på 3.500 kWh vil have
behov for et batterianlæg med en kapacitet på ca. 140 kWh, hvis
husstanden har husstandsmøller, der producerer 7.000 kWh/år.
Med de annoncerede priser på eksempelvis Teslas’ Powerwall er
20
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det
meget svært at få små husstandsbatterianlæg
til at give mening, men set ud fra et privatøkonomisk perspektiv kan de stadig være
attraktive. Med de nye afregningsordninger
for solcellestrøm, hvor kunderne i 2015 inkl.
tilskud får ca. 1 kr. pr. kWh, men samtidig skal
give ca. 2,4 kr. pr. kWh for el købt fra nettet
inklusiv afgifter.
Det giver et privatøkonomisk incitament
til investere i et batteri for at undgå at betale
afgifter og samtidig få maksimalt udnyttelse
af den egenproduktion, man har investeret i.
Et sådan batteri vil typisk blive optimeret ud
fra et døgnforbrug, og så er vi nede i de størrelser, vi har set annonceret med en kapacitet
på 10 kWh pr. enhed.
HUSSTANDSMØLLE. Salget af
husstandsmøller som denne
fra Ringkøbing Maskinværksted
A/S boomer bl.a. i Danmark og
Storbritannien. Batterier kan være
med til at øge selvforsyningsgraden.
På nuværende tidspunkt er ’sæsonlagring’ i
Danmark reelt samhandel med nabolandende via udlandsforbindelser. Disse muligheder
kan på sigt komme under pres i takt med at
vores nabolande også udbygger med VE-teknologier, som har et fluktuerende produktionsmønster, som vi kender det fra Danmark.
Det giver anledning til at overveje hvilke
teknologier, der er potentielle til sæsonlagre i
det danske elsystem.
Betragter vi det danske elsystem som en ø,
hvor ca. 40 procent af energien kommer fra
fluktuerende energikilder som vind og sol,
så er lagringsudfordringen, at vi skal kunne
lagre energimængder svarende til 7-14 dages
forbrug. Her har kemisk lagring i batterier
reelt ikke en mulighed pga. prisen.
Et potentiale for storskala lagring i Danmark er compressed air energy storage
(CAES) i kaverner. Det er en kendt teknologi,
og Danmark har den nødvendige geografi,
hvor det er muligt at udskylle saltkaverner.
Det har vi allerede gjort i forbindelse med
naturgaslagre. Det er dog forbundet med
store investeringer, som p.t. ikke er rentable.
En anden kendt lagringsform er i forbindelse med vandkraft, hvor man enten gemmer
vandet fra nedbør i magasiner (opdæmmede
søer) eller ved ’pumped storage’, hvor man,
når der er overskud, pumper vand op i magasiner, som efterfølgende kan køre igennem
traditionelle vandkraftanlæg. Vandkraft kræver typisk en vis højdeforskel i terræn samt
mulighed for etablering af store vandmagasiner. Danmark har ingen af delene.
Man kan dog hævde, at vi til en vis grad via
elmarkedet kan udnytte de norske og svenske
vandkraftenheder som lagre. I praksis foregår
det ved, at nordmændene og svenskerne
køber energi fra Danmark, når vi har et
overskud, hvilket typisk fører til lave priser på
det nordiske marked. I den situation holder
de vand tilbage i magasinerne. Når vi har
underskud af vind- og solenergi i Danmark,
vil vi typisk skulle importere fra nabolandene,
som kan udnytte deres vandmagasiner.
En anden form for lagring er konvertering
til andre energiformer, hvor forbruget har
en større fleksibilitet end det traditionelle
elforbrug. Målet er således ikke at konvertere el til en anden energiform for at kunne
konvertere tilbage til el igen. El til varme er
én oplagt løsning. Ved almindelig husstandsopvarmning fx via varmepumper opnås der
en fleksibilitet i elforbruget på 2-24 timer.
El i fjernvarmesystemet giver tilsvarende
store lagringspotentialer. På længere sigt er
el til gas også en mulighed, der potentielt vil
spille godt sammen med transportsektoren,
hvor særligt tung transport vil skulle finde
andre løsninger end batterielektrisk drift.
KORT NYT OM TEKNOLOGI
DONG Energy:
Fundamenter kan blive billigere
DONG Energy og britiske ESG har netop gennemført en af de mest omfattende test af
vindmøllefundamenter nogensinde. De foreløbige resultater viser et stort besparelsespotentiale, oplyser selskaberne, der har testet 28 monopæle på to lokaliteter i Frankrig og
England. Testene er foretaget på land af industriprojektet PISA for at vurdere og godkende en ny designmetode af fundamenter udviklet af en arbejdsgruppe under ledelse af
Oxford University. Under testene blev hver af de 28 monopæle trukket gennem jorden,
indtil de ikke kunne klare større belastning.
Alastair Muir Wood, lead geotechnical engineer hos DONG Energy og technical manager for PISA-projektet, siger: ’Vi er meget tilfredse med testresultaterne, som bekræfter, at
traditionelle designmetoder i disse typer af jord er meget konservative. Resultaterne viser,
at vi i vores design af fundamenter ofte har været for generøse med brugen af stål. Der er
med andre ord et besparelsespotentiale, som vil være med til at sænke prisen på strøm’.
Bladt og Dansteel leverede monopæle med tre forskellige diametre til testene. Den
største monopæl havde en diameter på to meter og var dermed en af de største monopæle, der nogensinde er blevet testet. Under testene blev der anvendt en række instrumenter, herunder fiberoptiske belastningsmålere installeret af Marmota Industries.
Læs mere på www.dongenergy.com
Varmepumper dur også i industrien
I 2012 byggede Topsil en ny fabrik i Frederikssund og installerede 2 x 200 kW
butan-varmepumper for at genindvinde overskudsvarme fra deres siliciumsmelteproduktion. Topsil sparer mere end 30 procent på deres energiregning i
forhold til olie/gas og er selvforsynede med varme fra produktionen. Topsil fortæller om erfaringerne på et gå-hjem-møde hos Niras i Allerød den 24. september.
Læs mere på www.niras.dk
Seminar: Er lyset tilpas?
Kompleks lysregulering er over os, men er brugerne med? De avancerede
systemer er vanskelige at installere, bruge og tilrette, og brugernes behov
forsvinder i iveren for at spare energi. SBi-Aalborg Universitet, belysningsvirksomheden I-No og Dansk Center for Lys præsenterer som en del af
et ELFORSK-projekt forskningsresultater på et seminar den 5. november i
København. Resultaterne kan være med til at skabe optimerede lysreguleringsprojekter for brugerne.
Dagslys – til gavn for sundhed
og energibesparelser
Lys kan give sunde og energirigtige bygninger, men hvilket glas i vinduerne er bedst egnet? Et nyt
projekt søger støtte fra Dansk Energis ELFORSK’s 2016-pulje til et demonstrationsbyggeri, der skal vise,
at klart diamantglas - med sundhed som ’driver’ - giver et mindre energiforbrug end coatede lavenergiglas. Trods en dyrere investering er forventningen, at løsningen betaler sig hjem over en kort årrække.
Baggrunden er, at bygningernes glasareal er steget betydeligt de seneste årtier. For høje rumtemperaturer om sommeren er blevet et problem, der er søgt løst ved coatede og velisolerede vinduesglas.
Imidlertid reduceres indtrængningen af dagslyset betydeligt, og der blokeres for ultraviolet og infrarød
stråling. Sidstnævnte indvirker på menneskers sundhed i form af depressioner og mangel på D-vitamin.
ELFORSK har også modtaget en ansøgning om et projekt, som vil undersøge en model for styring
af kunstlys, så det skaber solens lys i vestvendte rum. Projektet vil undersøge de energimæssige potentialer i et sundere kunstlys med udgangspunkt i nyudviklede LED-armaturer og dynamisk styring af
LED-lys – altså endnu et projekt om, hvordan lys kombinerer sundhed og trivsel i form af bedre søvn
og humør med energioptimering.
Alle ELFORSK-ansøgninger vurderes i løbet af efteråret. I januar 2016 efter godkendelse af Energistyrelsen får projektdeltagerne besked, om de er tildelt støtte eller ikke.
Læs mere på www.elforsk.dk
Læs mere på www.tilpaslyset.dk
Folder giver
inspiration om
varmepumper
KSN Industri A/S i Bjerringbro har i et projekt
påvist, at energiforbruget i industrielle vaskemaskiner kan halveres ved at lade en varmepumpe være vaskemaskinens energikilde.
Det fremgår af en ny folder fra Dansk Energis
ELFORSK-program:
’Varmepumper er hjertet i det intelligente
energisystem’. ELFORSK har i flere år støttet
udviklingen af varmepumper til virksomheder,
bygninger, flytning af elforbrug og test af nye
koncepter som lodrette boringer.
Et nyt spændende område er højtemperatur
varmepumper, som med høj virkningsgrad
kan producere op til en fjerdedel af industriens procesenergi i stedet for kedelanlæg med
olie, gas eller biomasse. Endelig kan store
varmepumper bidrage til at gøre den danske
fjernvarme endnu grønnere.
Bestil en gratis folder ved at sende en mail
til Louise Precht på [email protected]
Folderen kan også hentes på www.elforsk.dk/
News/2015/VP_folder.aspx
HELLA Industies
Simpel - Innovativ - Bæredygtig
HELLA LED belysning
• Park-, sti- og vejbelysning
• Parkeringshuse
• Tankstationer
• Industribelysning
• Modulopbyggede armaturer
• Lave vedligeholdelsesomkostninger
• 20 års suppleringsgaranti
• 5 års produktgaranti
• Tysk kvalitet
Bl.a. lager- og produktionshaller,
værksteder, udstillinger og
supermarkeder
- se mere på www.hella-industries.com eller kontakt Claus Asmussen på tlf. 2795 7221
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
21
FORSKNING & UDVIKLING
INDVIELSE. Borgmester Thomas Kastrup Larsen
(S) fra Aalborg Kommune tanker methanol på en
ombygget Fiat 500.
FULD FART FREM FOR METHANOL? Denne Fiat 500 er blevet ombygget, så den takket være brændselsceller kan køre på methanol. FOTO: OK.
Brændselsceller kan
øge elbilers rækkevidde
HYBRID-TEKNOLOGI I ELBILER: Plugin-batterier
og brændselsceller fyret med methanol kan give
forbrændingsmotoren baghjul, mener Serenergy.
Kort om Serenergy
Serenergy blev stiftet i 2006 af Anders Korsgaard og Mads Bang som en
knopskydning fra Aalborg Universitet.
Virksomheden er 100 procent ejet af
den solide tyske koncern Fischer Group.
De fleste af de knap 60 ansatte er beskæftiget i Aalborg.
Nyhedsbladet: Tjener I penge?
- Vi er en vækstvirksomhed, der har tjent
penge. Lige nu er vækst vigtigere end
profit, men det vender igen, siger adm.
direktør Anders Korsgaard.
Serenergy er i gang med at opskalere
sit produktionsapparat, ligesom der nu
skal mere knald på markedsføringen af
løsninger med PEM-brændselsceller.
Kunderne lige nu er primært telekommunikationsbranchen i en række udviklingslande (backup/nødstrømsanlæg),
men der er også ved at komme gang i
markedet for løsninger til specialkøretøjer og tungere transport.
Samtidig med kommercialiseringen
fortsætter Serenergy med at udvikle
sine standardløsninger. Missionen er at
erstatte dieselgeneratorer og forbrændingsmotorer med grønnere løsninger.
22
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
EL I BEGGE ENDER. Kombinationen
af batteri, brændselsceller og tank til
methanol giver bilen mulighed for både
at købe og sælge el.
AF JESPER TORNBJERG
Endnu bliver der ikke ligefrem kø for at
tanke på Europas første methanol-tankstation,
der blev indviet hos energiselskabet OK på
Hobrovej i Aalborg for nylig. Antallet af methanol-drevne køretøjer er uhyre beskedent,
og bilfabrikkerne kigger mere på at forbedre
deres konventionelle køretøjer kombineret
med udvikling af bl.a. el- og brintbiler.
Ikke desto mindre har konsortiet bag methanol-tankstationen, Green Methanol Infrastructure, store forventninger til teknologiens
fremtid. Ambitionen er, at der inden for 1-1½
år ruller 30-50 køretøjer drevet af methanol
rundt på de nordjyske veje.
Visionen omfatter bl.a. offentlige køretøjer
og har opbakning fra borgmester Thomas
Kastrup Larsen (S) fra Aalborg Kommune. Før
han indviede tankstationen ved at klippe en
grøn snor over med en guldsaks og hælde
methanol på en ombygget Fiat 500, erklærede han, at det er ’en fantastisk dag, der viser,
hvad Smart City Aalborg kan’.
Selve tankningen var let og hurtig – den
svarer fuldstændig til at hælde benzin eller
diesel på ens bil.
Nøglen til succes
Green Methanol Infrastructure er et samarbejde mellem de danske virksomheder
OK, Hamag og Serenergy. Teknologisk er
tankstationen som sådan er ikke noget særligt,
så nøglen til succes ligger hos Aalborg-virksomheden Serenergy. Vækstfirmaet har som
basis udviklet brændselscelleanlæg, der kan
erstatte stærkt forurenende dieselgeneratorer
overalt i verden.
Disse PEM-brændselsceller kan også indbygges i elbiler som range-extender, og sammen
med en tankfuld methanol kan det skabe
en hybridløsning med længere rækkevidde
end kørsel på ren el fra et batteri. Serenergy
producerer allerede 5 kW-PEM-anlæg, der
opererer ved 150-180 grader, og er ved at
opskalere til 20 kW.
PEM-teknologien tager altså også kampen
op mod forbrændingsmotorerne, men endnu
er der ikke europæiske bilfabrikker, der har
taget teknologien til sig. Dog deltager Audi i
et udviklingsprojekt med bl.a. Serenergy, det
tyske forskningsinstitut Fraunhofer og energiselskabet E.ON.
Audi kigger på sagen
Projektleder Lars Fridrik Berg fra Fraunhofer
Innovation Cluster oplyser, at de foreløbige
beregninger udført på en Audi A1 Sportsback
forsynet med 5 kW brændselsceller med 25
liter methanol og et lithium-ion batteri på 11,8
kW viser, at hybridløsningen kan give knap
300 kilometers regional kørsel på vejene ved
Karlsruhe i Sydtyskland. Altså betydelige mere
end fx en elbil som BMW i3.
- En brændselscelle på 5 kW er måske lige
i underkanten, men den øger rækkevidden
betydeligt. Pakkeløsningen fungerer, konventionel teknologi fra tankstationer kan bruges,
og bilisterne kan bedre holde varmen inden
i bilen, når det er koldt, fastslog Lars Fridrik
Berg på et seminar arrangeret af Serenergy
efter åbningen af tankstationen i Aalborg.
Forskeren vurderer, at en range extender
på op mod 20 kW vil være ideel, men han er
endnu ikke sikker på, at bilindustrien tør/vil kaste sig ud i denne teknologi. Lars Fridrik Berg
fornemmer dog på vandrørene, at Audi, der
arbejder tæt sammen med canadiske Ballard
Power Systems om brændselsceller, kan vise
sig interesseret i at udvikle en prototype.
Adm. direktør Anders Korsgaard, der sammen med sine kolleger i Serenergy arbejder
hårdt for at få teknologien til at slå igennem,
påpeger, at elbiler kan blive mere attraktive
ved at blive forsynet med brændselsceller og
en tank til methanol. Han afviser, at det skulle
blive dyrere.
- Tværtimod! Elbilerne får brug for et mindre
batteri, så et hybridsystem vil være en billigere løsning end ren el eller ren brændselscelle.
For at fortrænge de fossile brændsler skal det
være billigere at køre grønt, og det kan det
FORSKNING & UDVIKLING
blive ved at kombinere el og methanol, lover
Anders Korsgaard.
Mens markedet for personbiler på methanol
i Europa ligger mange år ude i fremtiden, så
kan løsningen med methanol-drevne brændselsceller formentlig hurtigere trænge ind
på andre områder som fx i forbindelse med
gaffeltrucks, skraldevogne og lastbiler, når de
holder stille og har brug for strøm.
Simpel infrastruktur
Borgmester Thomas Kastrup Larsen fastslår, at
han bestemt tror på teknologien fra Serenergy,
der er født ud af Aalborg Universitet og nu ejet
af den tyske koncern Fischer Group. Aalborg
Kommune og Aalborg Havn er netop nu ved at
undersøge, hvad brændselscelleteknologien og
andre grønne løsninger kan bruges til lokalt.
Tankstationen på Hobrovej er en del af et
innovationsprojekt under Energistyrelsens
EUDP-ordning. Anders Korsgaard påpegede
under indvielsen, at det kun vil koste under
100 mio. kr. at oprette et landsdækkende
netværk af methanol-tankstationer.
- Det her er et demonstrationsprojekt, der
kan vise, hvad der kan lade sig gøre, men endnu er der ikke kommercielle methanol-drevne
biler til rådighed, siger Jørgen Wisborg fra OK,
der har ambitioner om at tilbyde bilisterne de
netværk, der måtte være brug for.
Derfor åbner OK snart fem brinttankstationer, ligesom energiselskabet er ved at involvere sig i gas og el.
- Multifuelstationer er et begreb, vi arbejder
med, fastslår direktøren.
Methanol bliver produceret i rå mængder
verden over – ofte på basis af naturgas og kul.
Brændstoffet på tankstationen i Aalborg er fremstillet på Island af Carbon Recyckling International. Den grønne methanol er fremstillet ved
hjælp af CO2 fra en industrivirksomhed og brint
fra vedvarende el. Methanol kan også produceres ud fra biomasse, herunder organisk affald.
- Det skønne ved methanol er, at det kan
laves af alt muligt, som Eelco Dekker, der
repræsenterer lobbyorganisationen Methanol
Institute i Europa, siger.
5 KW BRÆNDSELSCELLER. Serenergy pakker sine
brændselsceller ind i kasser, der er lette at montere.
LÆS MERE PÅ
www.serenergy.dk
www.ok.dk
www.methanol.org
Aha!
Kina har ca. 2.000 methanol-tankstationer , og 7-8 procent af det brugte
brændstof er methanol.
Færgen Stena Germanica, der sejler
mellem Kiel og Gøteborg, er blevet
ombygget til methanol-drift. Stena Line
oplyser, at skiftet har reduceret svovludledningerne med 99 procent, NOx med
60 procent, partikler med 95 procent og
CO2 med 25 procent.
SPÆD START. Markedet for methanol-drevne køretøjer kan blive skudt i gang i
forbindelse med løsning af offentlige opgaver.
T
e
n
e r ecenter
j
T
s
4 - ferenc
ne
n
ø
kon
k
rs elser
u
t
a
i n giv
Om
dagmøde 529,kursusdøgn 1.439,i delt dobb. værelse
kursusdøgn 1.689,i enkeltværelse
Vi er Danmarks mest fleksible og pålidelige konferencecenter, hvor kundernes individuelle ønsker
og behov opfyldes af engagerede medarbejdere, der er vant til at have mange bolde i luften.
Vi leverer komplette løsninger til alle typer af arrangementer, store som små. Vi tilbyder gratis parkering
og internet på hotellet. Prøv også vores aktive TIMEOUT pausekoncept.
Velkommen til VINGSTED hotel & konferencecenter - en verden af uanede muligheder
i naturskønne omgivelser!
ny EnErgI I uNIkkE omGIVElSEr
vingsted.dk
VINGSTED hotel & konferencecenter ligger centralt placeret i den smukke Vejle Ådal i hjertet af Danmark.
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
23
TEKNOLOGI & INNOVATION
Nyt værktøj til netdimensionering på vej
Nye belastningsprofiler, der angiver
forskellige kunders typiske belastning af
elnettet time for time i løbet af et døgn,
har for nylig givet elnetselskaber nye og
bedre muligheder for at estimere den
samlede belastning i deres lavspændingsnet.
Nu er Dansk Energi Forskning &
Udvikling (DEFU) i gang med at udvikle
et praktisk værktøj, der er baseret på
de nye belastningsprofiler, og som de
ca. 70 danske netselskaber kan benytte,
når de skal dimensionere deres elnet.
Værktøjet forventes færdigt til januar,
hvorefter der vil blive udbudt kurser i
brugen af det.
Det nye værktøj tager bl.a. højde for
en række nye kundetyper, der fx ejer nye
elforbrugende enheder som elbiler eller
varmepumper, eller som selv producerer
strøm fra fx solceller. Derudover er der
naturligvis profiler for mere traditionelle kunder som husejere med og uden
elvarme.
Tidligere har netselskaberne selv
skullet finde metoder til at estimere
belastningen ud fra bestemte andele af
elbiler, solcelleanlæg og varmpumper i
deres net. Det behøver de snart ikke at
gøre mere, da det nu bliver en integreret
del i det nye værktøj. På den måde kan
et netområde dimensioneres optimalt,
også når det indeholder elbiler, varmepumper og solcelleanlæg.
Belastningsprofilerne kommer fra DEFU-rapporterne RA594 og RA595: ’Belastningsprofiler til dimensionering af lavspændingsnettet’, som kan findes på Dansk Energis
medlemsnet eller i webbutikken på www.
danskenergi.dk
40 FODS CONTAINER. Med BESS-projektet vil der blive testet
handelsstrategier og effektivitet på to batterier på henholdsvis 0,4
MW/0,1 MWh og 1,2 MW/0,4 MWh. FOTO: LARS AARØ
Made in Tingsryd
Holtabs fordelingsstationer - monteret,
konfigurerede og testet på fabrik
3
3
3
Høj
kvalitet
Kort
lead time
Lavere totalomkostninger
Forsøg med batterier
til sikring af elnet
Elforsyningen kan få udfordringer med stabile leverancer af
strøm, når hovedparten af den danske elproduktion kommer
fra vindmøller og solceller. Lagring af strøm i batteri kan være
en del af løsningen, og nu har Teknologisk Institut som en del
af projektet Battery Energy Storage System (BESS) opbygget
et forsøgsanlæg i Aarhus i form af et storskala batterisystem.
- Vi kan takke de forudsigelige kraftværker for den stabilitet, som vi har i elnettet i dag med konstante netfrekvenser
og spændingsniveauer, men hvad sker der, når vi indfaser
vedvarende energi og udfaser kraftværkerne? spørger projektleder Johan Hardang Vium, Teknologisk Institut, retorisk.
Svaret kan være: Pålidelige batteriløsninger.
Med BESS, der netop er indviet, vil Teknologisk Institut
undersøge, hvordan batterier kan være et middel til at sikre
stabilitet i elnettet, og om batterier er den rigtige løsning i
forhold til økonomi, sikkerhed og udrulning i praksis. Med til
at teste nettilkoblede batterier er også Vestas Wind Systems
og Energi Danmark.
- For at vedvarende energi bliver udnyttet bedst muligt,
ser vi batterier som én af de mulige teknologier, der kan lagre
energi og være med til at sikre stabiliteten i elnettet, siger
analytiker Thomas Brouer, Energi Danmark, der er balanceansvarlig for både forbrug, produktion og vedvarende energi.
Fordelen ved batterier er, at de kan afgive og modtage
strøm meget hurtigt og derfor kan sikre stabiliteten i elnettet
fra døgn til døgn og fra sekund til sekund, påpeger Teknologisk Institut, der modtager støtte fra ForskEL til projektet.
LÆS MERE PÅ
www.teknologisk.dk
Holtabs fordelingsstationer leveres
med lastbil og løftes på plads, på
færdigt grusfundament. Derefter
monteres ind og udgående kabler
i stationen, og den er nu klar til drift.
Viden Service Samarbejde
Læs mere om fremtidens smarte løsninger på www.holtab.dk
24
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Smarte varmepumper
forbedrer spændingskvaliteten
Trefasede varmepumper med effektelektronik kan
reducere spændingsubalance, fastslår konsulent Philip
Douglass fra Dansk Energi Forskning og Udvikling.
Simuleringer har vist, at hvis varmepumper trækker
mere effekt fra fasen med den højeste spænding, kan
varmepumperne bidrage til at reducere spændingsubalancen i nettet.
Aalborg Universitet er i gang med at bygge prototyper af varmepumperne, som til efteråret efterprøves i
et demonstrationsforsøg på Bornholm. Demonstrationen skal vise, at varmepumperne kan øge spændingskvaliteten i nettet, og at de kan bygges ved blot at ændre på kontrol-softwaren uden omfattende ændringer
af varmepumpernes hardware.
DEFU, Aalborg Universitet og Østkraft samarbejder
om projektet.
TEKNOLOGI & INNOVATION
Viden om volt kan
hjælpe industrien
Et nyt studie af, hvor meget spændingen svinger i
danske elnet, kan hjælpe virksomheder med at sikre
deres produktionsmiljøer.
AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN
Spændingen i de danske husstandes stikkontakter er som bekendt på 230 volt… eller det vil
sige, det er den i det meste af tiden. Hvis man
måler nøjagtigt efter, vil der i alle elnet altid
forekomme mindre variationer, men også af og
til kortvarige større afvigelser fra den normale
spænding – ofte på grund af uundgåelige hændelser som koblinger og graveskader.
I fagsprog taler man om hurtige spændings-
ændringer, når udsvingene ligger inden for
et på forhånd fastlagt udsvingsbånd. Stiger
spændingen kortvarigt til niveau, der er
højere end udsvingsbåndet, kaldes det en
spændingsstigning, mens et fald under udsvingsbåndet kaldes et spændingsdyk.
HØJ KVALITET, TAK! Industrien er dybt afhængig af høj leveringssikkerhed og høj kvalitet, når det handler
om el. Afbrydelser eller svigt i spændingskvaliteten kan koste dyrt. FOTO: COLOURBOX
Egne forholdsregler er vigtige
For almindelige husstande og de fleste
virksomheder har dette ingen betydning,
men for visse industrivirksomheder kan disse
udsving medføre kortvarige produktionsstop.
Virksomhederne kan imidlertid også selv
tage deres egne forholdsregler. Via særligt
spændingsstabiliserende udstyr kan man nemlig indrette sine installationer sådan, at de ikke
påvirkes af kortvarige udsving i spændingen.
- Generelt set vurderes de nuværende krav
til industrielt udstyr at være tilstrækkelige,
men der kan være særligt følsomme industrianlæg, som kræver yderligere beskyttelse
mod de spændingsforstyrrelser, der optræder
i elnettet, siger Morten Erlang, konsulent i
Dansk Energi.
Bedre forventningsafstemning
De gensidige forventninger mellem elleverandører og kunder var i centrum, da Dansk
Energi og netselskaber for nylig satte spændingsmålere op i seks sjællandske industrivirksomheder.
Resultaterne viser (se figur), at størrelse og
varighed for 78 procent af alle spændingsdyk
falder i industrimiljøklasse 2, som er det, der
forventes i de fleste industrimiljøer. Yderligere
11 procent falder i industrimiljøklasse 3, som
forventes i mere støjende miljøer, og som er
det, niveau industrielt udstyr testes til.
De sidste 11 procent ligger uden for disse
testgrænser. Analysen viser dog, at disse fejl
er meget lokale, og det vurderes derfor, at de
nuværende krav til industriudstyr er tilstrækkelige for langt de fleste installationer.
Vi tror, at en bedre forventningsafstemning kan medvirke til en fælles forståelse af
spændingsforstyrrelser, og at industrikunder
dermed bedre kan tage deres egne nødvendige forholdsregler, siger Morten Erlang.
Læs rapporten på Dansk Energis medlemsnet eller
køb den i webbutikken på www.danskenergi.dk
Din teleoperatør til mobildata
Dækker flere netværk i Danmark
Brugervenlig online administration
Skræddersyede løsninger og services
Nyhed - Offentlig statisk IP
Kontakt os på 70 22 20 45 eller via www.simservice.dk
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
25
RENDEZVOUS
BRUXELLES
Alle gode gange tre
for EU’s CO2-kvoter
AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, EU-CHEF, DANSK ENERGIS KONTOR I BRUXELLES
EU’s system for handel med CO2 -kvoter skal reformeres.
Igen! For tredje gang siden 2012 foreslår EU-kommissionen nu
ændringer i systemet, der især lider under, at prisen på at udlede CO2 er så lav, at den ikke driver investeringer i vedvarende
energi og reduktion af energiforbruget.
Siden daværende klimakommissær Connie Hedegaard i 2012
foreslog at hive 900 millioner CO2 -kvoter ud af markedet i det
såkaldte backloading-forslag, har forhandlingerne om kvotesystemet stort set ikke ligget stille.
Allerede inden aftalen om backloading var trådt i kraft, var
Kommissionen klar med et nyt forslag om en såkaldt markedsreserve, som blev præsenteret i januar 2014. Reserven skulle
sikre, at antallet af kvoter i markedet bliver mere stabilt. Det
skal ske ved, at der overføres kvoter til reserven, når antallet af
kvoter i markedet bliver for stort, og der modsat frigives kvoter,
når likviditeten i kvotemarkedet strammer til.
Markedsreserven blev vedtaget i maj 2015, og nu har reformkanonen i EU-kommissionens klimadirektorat altså sendt endnu
en salve afsted mod politikerne i EU-parlamentet og medlemslandene.
15. juli præsenterede EU-kommissionen det tredje og
formodentligt sidste ben i den reformskammel, der skal sikre
balancen i kvotesystemet efter 2020. Det seneste reformforslag
vedrører lidt forsimplet tre dele:
1) T
ilpasning til EU’s mål for reduktion af CO2 i 2030 på 40 procent ved at øge den årlige reduktion af CO2 -kvoter fra 1,74
procent til 2,2 procent.
2) B
eskyttelse af energiintensive industrier.
3) Finansiering af moderniseringen af energisektoren i Østeuropa og af innovation i klimavenlige løsninger i industrien.
Efter fire års mere eller mindre konstante forhandlinger om
JØRGEN SKOVMOSE MADSEN:
Siden 2012 er kvoteprisen steget
fra omkring tre euro til omkring
otte euro i dag. Det er dog stadig
langt fra de 30-40 euro, som
man i 2008 forventede prisen
ville være på i dag.
FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN
kvotehandelsdirektivet er diskussionerne for
længst begyndt at gå i ring. Det er blevet en
maratondyst om sandheden mellem de, der
ønsker et reelt velfungerende kvotemarked
med en CO2 -pris, der kan drive investeringer
i den grønne omstilling, og de der primært
ser kvotehandel som en omkostning og derfor
søger at undergrave systemet.
Under den til tider ensformige debat har
de to forudgående reformer faktisk været
succesfulde i forhold til at øge prisen på CO2.
Siden 2012 er kvoteprisen steget fra omkring
tre euro til omkring otte euro i dag. Det er
dog stadig langt fra de 30-40 euro, som man
i 2008 forventede, prisen ville være på i dag,
og som samtidig er det niveau, som EU-kommissionen vurderer som nødvendigt for at
gøre gas konkurrencedygtigt med kul.
Grunden til den lave kvotepris diskuteres
vidt og bredt i Bruxelles, og her kommer vi
tilbage til ovennævnte kamp om sandheden.
En lang række lande og dele af den energiintensive industri argumenterer for, at det er
EU’s bindende mål for vedvarende energi og
energieffektivitet i 2020, der reelt undergraver
kvotehandelssystemet. Når man på samme tid
tvinger mere lavemissions-elproduktion ind
i systemet (via bindende mål for vedvarende
energi) og fjerner efterspørgslen gennem energieffektiviseringer, vil det alt andet lige betyde,
at behovet for at købe CO2 -kvoter falder, og
prisen dermed gør det samme. De lande, der
støtter sig op af denne forklaring, er ikke overraskende de samme, som i oktober 2014 kæmpede
bravt imod de bindende energimål frem mod
2030. De omfatter både syd- og østeuropæiske
lande, men også fx Frankrig og Holland.
EU-kommissionens primære forklaring har
derimod været den økonomiske krise og den
deraf faldende aktivitet i industrien. Når der
fremstilles mindre i industrien, udledes der alt
andet lige mindre CO2, og så er vi tilbage ved
den faldende efterspørgsel på CO2 -kvoter og
deraf faldende pris.
Sandheden ligger, som så ofte, nok et sted
midt imellem. Og det sted vil europaparlamentarikerne og medlemslandene nu for
tredje gang på fire år forsøge at finde. Hvis det
lykkes, vil de reformivrige folk i Kommissionens
klimadirektorat tage sig en pause. Og selvom
man som energi- og EU-nørd finder det rasende
spændende at arbejde med kvotedirektivet, vil
en pause efter de igangværende forhandlinger
næppe være en dårlig idé.
Kommissionen er nemlig allerede i gang med
at forberede lovgivning til et nyt design for elmarkedet, et nyt direktiv for vedvarende energi
og reform af både energieffektivitetsdirektivet
og bygningsdirektivet.
Selv uden flere reformer af kvotedirektivet bliver der nok at se til på EU-fronten de kommende år.
Hver gang trækker vi lod om
2x3 flasker rødvin og 3x2
billetter til Energimuseet.
Vindere fra nr. 9/2015:
Ole Sloth Frandsen, Hjørring
Harald Kvist, Tranbjerg
Gunnar Dalby, Horsens
Lisbeth Rasmussen, Roslev
Svend Rytter Eriksen, Arden
Til lykke!
Skriv løsningsordet på kuponen
og send den til:
Nyhedsbladet Dansk Energi
Rosenørns Alle 9
1970 Frederiksberg C
eller send løsningen pr. mail til:
[email protected]
Skriv “Energi-X” på kuverten/ i
emnefeltet.
Vi skal have løsningen senest
d. 28.9. 2015.
26
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
INTERNATIONALT UDSYN
Elhandel bliver
blokeret på grænser
Flaskehalse i det tyske elnet koster nordiske elproducenter
dyrt. Nye EU-regler kan bruges til dialog med tyskerne
om, hvordan problemet kan løses, vurderer Dansk Energi.
EU’S INDRE
ELMARKED. På
engrosmarkedet er der gjort
fremskridt i EU’s
indre elmarked,
og i princippet kan
man nu handle el
fra det nordligste
Norge til det
sydligste Spanien.
Ofte er der imidlertid barrierer på
grænseovergangene.
AF JESPER TORNBJERG
EU’s markedsregler for handel med el på
tværs af landegrænser har direkte betydning
for bundlinjen for ejere af kraftværker og vindmølleparker i Danmark – og for elpriserne på
det danske marked. Derfor ærgrer det Dansk
Energi, at der ofte bliver sagt ’stop’ for dansk
el til Tyskland.
- Vi bruger mange kræfter på at få åbnet
grænserne, så strømmen kan flyde frit, men
det går meget trægt især med at få fjernet en
tysk grænsebom mellem Jylland og Tyskland,
siger chefkonsulent Carsten Chachah fra Dansk
Energi.
EU’s regeringer har for længst vedtaget, at
de vil skabe et indre marked for energi. Faktisk
skulle det for elektricitet være indført allerede i 2014. På engrosmarkedet er der gjort
fremskridt, og i princippet kan man nu handle
el fra det nordligste Norge og Sverige til det
sydligste Spanien og Portugal.
I realiteten er der massive problemer med
at kunne transportere strømmen mellem
landene.
Fremskridt, men…
Bag mulighederne for handel ligger et kompliceret, men vigtigt sæt markedsregler. Efter års
forhandlinger mellem regulatorer, systemoperatører og regeringer har EU-kommissionen
beskrevet disse regler i en ny CACM-guideline
(markedsforskrift for Capacity Calculation and
Congestion Management).
Ambitionen var at opnå konkrete og
håndfaste bestemmelser i en såkaldt Network
Code, der har omgående retsvirkning i alle
28 medlemslande. Det lykkedes dog kun at
opnå enighed om en mildere version i form
af denne CACM-guideline, der trådte i kraft
i august og skal implementeres og følges af
medlemslandene.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at det
ikke blev mere håndfast, men vi mener nu
alligevel, at Energinet.dk og Energitilsynet
kan bruge CACM-guidelinen, når de diskuterer grænsebommen med Tyskland. Guidelinen henviser nemlig tilbage til allerede
eksisterende lovgivning om handel over
landegrænser, siger Carsten Chachah.
Han påpeger, at EU allerede i 2009 fik
regler om handel på tværs af landegrænser, så
tyskerne har længe ikke måttet skubbe interne
problemer i deres elnet op til den jysk-tyske
grænse. Med CACM-guidelinen bliver den
pointe yderligere cementeret, ligesom der –
set med danske øjne - er kommet nye nyttige
formuleringer ind i reglerne.
- Der er kommet nye krav om, at systemoperatørerne sætter sig sammen og løser problemerne i regionale enheder. For eksempel
betyder det, at Energinet.dk og tyske TenneT
skal sætte sig sammen for at forhindre, at tyske
producenter og handlere får urimelige fordele,
eller at der sker en diskrimination af danske/
nordiske virksomheder på det nordeuropæiske
elmarked, siger Carsten Chachah.
Nødvendigt med flere elnet
Både Energinet.dk og Energitilsynet er i dialog
med deres kolleger syd for grænsen, TenneT
og Bundesnetzagentur, men det er ikke let at
blødgøre tyskerne.
- Vi står over for et fysisk problem, der følger
med indpasningen af vedvarende energi. Det,
der skal til, er netudbygning i Tyskland, siger
afdelingsleder Klaus Thostrup fra Energinet.dk.
Direktør Finn Dehlbæk fra Energitilsynets
sekretariat mener også, at flere elledninger i
Tyskland er den langsigtede løsning. Tyskland
har rigtig meget vindenergi oppe i Slesvig-Holstein, og den har svært ved at nå ned til
kunderne i Bayern og det øvrige Sydtyskland.
- På kort sigt vil vi gerne have, at den kapacitet, der er, udnyttes bedst muligt, siger Finn
Dehlbæk og påpeger, at det er svært at gøre
noget fra dansk side, når TenneT lukker for
import ’af systemmæssige grunde’.
Med andre ord: Når det blæser en halv
pelikan, og de mange nordtyske vindmøller
producerer for fuld knald, så skal TenneT
håndtere denne prioriterede strøm. Hvis det
så også vælter ind med dansk strøm, kan der
opstå problemer.
- Hvis der er systemmæssige grunde, må de
begrænse importen, men det skal være rationelt, fastslog Finn Dehlbæk i sidste uge på
årskonferencen ’Det frie Energimarked 2015’.
Dansk Energi mener ikke, at det er nok, at vi
primært venter på, at tyskerne får udbygget
deres net, ’når skævvridningen af markedet
allerede i dag er så voldsom, som flere rapporter efterhånden har fastslået’.
- Formålet med den nye lovgivning er
netop, at den bestemmer, hvordan man skal
håndtere den situation, vi står i lige nu og
frem til, at den tyske netudbygning er på
plads, påpeger han.
Ifølge Carsten Chachah er ideen med
lovgivningen, at den siger, hvad man skal gøre
i svære situationer, som den vi er i nu, hvor
forskellige lande ikke er enige om, hvad der er
det optimale at gøre. Derfor bør vi ifølge ham
bruge lovgivningen langt mere aktivt for at
fremme det indre marked.
Milliarder af kroner på spil
Dansk Energi anerkender, at det kan være
nødvendigt at begrænse eksporten til
Tyskland i ny og næ, men Carsten Chachah
påpeger, at eksempelvis også det svenske
energitilsyn, Energimarknadsinspektionen,
vurderer, at grænsebommen bliver smækket
i alt for tit til skade for samfundsøkonomien i
Sverige, Norge og Danmark.
ENTSO-E, der er et samarbejde mellem
systemoperatører, vurderer, at bedre regionalt
samarbejde i Europa kan spare elkunderne
for ca. 30 mia. kr. om året. ENTSO-E foreslår,
at der oprettes 11 regioner som en følge af
CACM-guidelinen.
Danmark deltager allerede i et velfungerende marked sammen med de nordiske lande. Nu
forsøges dette område udbredt, så det også
omfatter bl.a. Polen, Tyskland og Holland.
Opdeling i prisområder
En mulighed for at forbedre markedet kan
være at dele Tyskland op i prisområder, som
det er kendt fra Norden, hvor Danmark har to
prisområder, Sverige fire og Norge fem. Men
det vil tyskerne ikke være med til, for det vil
give billigere el i nord og dyrere el i syd, hvor
bl.a. flere af de stærkt konkurrenceudsatte
bilfabrikker og kemiindustrien har til huse.
- Vi respekterer fuldt ud, at Tyskland ikke
ønsker at dele sig i prisområder, men så må
man finde en anden markedsbaseret løsning.
Løsningen må i hvert fald aldrig bare blive, at
tyskerne forskyder deres interne problemer
op til den danske grænse. Det giver forkerte
investeringssignaler for både elproduktion og
netudbydning, siger Carsten Chachah.
I sidste uge var energi-, forsynings- og
klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til møde
i Berlin, hvor en gruppe lande tiltrådte den
såkaldte Baake-erklæring, hvor en hovedpointe er, at landene ikke vil forhindre handel med
energi på tværs af grænser.
Også den tyske regering skrev under.
LÆS MERE PÅ
www.entsoe.eu
www.danskenergi.dk
Master Data − Integration − EDI
Vi får IT-systemer til at snakke sammen
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
27
INTERNATIONALT UDSYN
Rådgiver: Vi savner en strategi
Nødvendigt med stærkere dansk erhvervspolitik i forhold til klimaprojekter i vækstøkonomier og
udviklingslande, lyder det fra rådgiverfirma, der har erfaringer med NAMA’er i bl.a. Bhutan og Vietnam.
AF JESPER TORNBJERG
Verdensmarkedet for at lave klimaplaner (NAMA’er) i udviklingslande og vækstøkonomier vokser hastigt og vil i de kommende år give muligheder for kontrakter for millionbeløb for
rådgivende ingeniører, konsulenter, danske industrivirksomheder
og investorer.
Om få år vil der være milliarder kroner i spil, når NAMA’erne
skal følges op med investeringer i klimaløsninger i Bhutans bjerge over Vietnams kalkområder til Mozambiques tørre landområder.
- Hvis danske virksomheder skal spille en betydelig rolle i
fremtidens NAMA’er, skal staten understøtte at danske firmaer
kan komme med, siger cand. scient. Morten Pedersen fra NIRAS i
Allerød.
NIRAS deltager aktivt i udarbejdelse af NAMA’er i Vietnam
(cementsektor), Mozambique (affaldsbehandling), Bhutan (energieffektivitet i bygninger) og Peru (affaldssektor). Derudover har
NIRAS kig på projekter bl.a. i Colombia og Bangladesh.
- Kun få danske konsulenter arbejder med NAMA’er. UNEP DTU
Risø har aktiviteter støttet af den danske stat, men derudover er
der ikke ret mange andre end os i NIRAS. Vi har skullet vinde alle
vores projekter i konkurrence på verdensmarkedet, siger Morten
Pedersen.
Morten Pedersen fra NIRAS opfordrer den nye regeringen og
LOKALE SKIKKE. Byggetraditionerne er i Bhutan markant anderledes: Onde ånder holdes
borte af billeder af et erigeret lem ved indgangen. FOTO: NIRAS.
FN-idé åbner for dansk eksport
BÆREDYGTIG ENERGI TIL SEKTORER OVERALT I VERDEN: NAMA’er i vækstøkonomier og
udviklingslande bliver omdrejningspunkt for milliard-investeringer i energieffektivitet og vedvarede energi.
AF JESPER TORNBJERG
Hvad nu hvis man kan lokke 50 sukkerfabrikker i Mexico til at udnytte affaldsproduktet
bagasse til produktion af procesenergi og el
eller få den samlede cementindustri i Vietnam
til at energieffektivere og omstille dele af sit
forbrug af kul til grøn energi?
Hvad nu hvis man kan få sat gang i elektrificeringen af landområderne i Gambia og
Namibia?
Vækstøkonomier som Mexico og Vietnam
er nu til lige med udviklingslande som Gambia
og Namibia i gang med at etablere hver deres
administrative setup, så de kan lave klimaprojekter på en ny måde med fokus på bæredygtig omstilling af sektorer. Disse klimaprojekter
hedder NAMA’er.
Nyhedsbladet: Danmarks eksport af grøn
energiteknologi var i 2014 på ca. 44 mia. kr. Kan
NAMA’erne understøtte denne eksport?
- Ja, det her må helt klart være interessant for
danske virksomheder. I fremtiden kommer der
til at løbe rigtig mange penge den vej, og vi vil
meget gerne i dialog med erhvervslivet om mulighederne, siger specialkonsulent Jørgen Hvid
fra Energistyrelsen og påpeger, at NAMA’erne
kan åbne døre på nye markeder for rådgivende
ingeniører og leverandører af vindmøller, biomasse-kraftvarmeværker, energispareudstyr og
andre – danske – spidskompetencer.
100 mia. dollar pr. år
NAMA’erne er født ud af den klimaproces,
28
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Fakta om NAMA’er
På FN’s 18. klimakonference i Doha,
Qatar, blev parterne enige om, at
udviklingslandene kan lave Nationally
Appropriate Mitigation Actions – eller i
daglig tale: NAMA’er. Disse klimaplaner
skal fremme bæredygtig udvikling og
forebygge udledninger af CO2 og andre
drivhusgasser. NAMA’er udarbejdes
af regeringer og kan være initiativer
rettet mod en eller flere sektorer i det
pågældende land. Industrilandene har
lovet at understøtte NAMA’erne med
finansiering, kapacitetsopbygning og
teknologioverførsel.
Læs mere på www.unfccc.int
der foreløbig har ført til 20 møder under FN’s
klimakonvention (UNFCCC), og som – måske
– kulminerer med en global klimaaftale på
COP21 i Paris kort før jul. Industrilandene har
lovet udviklingslandene, at der fra 2020 vil
være 100 mia. dollar om året fra offentlige og
private kilder til klimaaktiviteter bl.a. via FN’s
Grønne Klimafond (GCF).
- NAMA’erne sætter fokus på omstilling
og forsøger at fjerne regulatoriske, institutionelle og finansielle barrierer, så der lettere
kan mobiliseres privat kapital og etableres
kommercielt samarbejde eksempelvis om at
rejse nye vindmølleparker, fortæller Jørgen
Hvid.
- Med NAMA’erne kan der laves en sammenhængende indsats, så det bliver forholdsvis
nemt at energieffektivisere eller opføre vedvarende energi, tilføjer han og understreger, at
det ikke nødvendigvis er let af lave en NAMA.
I Vietnam, som han selv er i tæt kontakt med,
er der tre ministerier involveret, og det kræver
politisk opbakning, tæt samarbejde og koordination.
Ingen danske institutioner
NAMA’erne kan fx udvikles i et samarbejde
mellem myndigheder, en akkrediteret institution, konsulenter og udstyrsleverandører.
Sammen forsøger de at beskrive et projekt og
luge ud i de barrierer, der måtte være. Ved
at kende muligheder og udfordringer kan
private virksomheder have et forspring, men
der er ingen sikkerhed for, at de ender med at
få kontrakter, når vejen er banet.
FN’s Grønne Klimafond har akkrediteret et
dusin institutioner til at forberede og gennemføre NAMA’er med finansiering fra fonden
– herunder udviklingsbanker som tyske KfW.
Ingen danske institutioner er akkrediteret,
men Danmark støtter udviklingen af NAMAsetuppet på forskellig vis via Klimapuljen.
Nyhedsbladet: Det lyder som et kompliceret setup.
Hvorfor er det nødvendigt med akkreditering?
- Når det her kommer op at køre, vil der være
rigtig mange penge involveret. Det stiller krav
til erfaringer og viden om fx, hvordan man
effektivt gennemfører store programmer og
monitorerer korrekt, så der er styr på effekterne både på kort, mellemlangt og langt sigt
i forhold klimaet og ændringer i samfundet i
øvrigt. NAMA’erne kommer til at udgøre et
rammeværk, så det er nødvendigt med tillid
og åbenhed, siger Jørgen Hvid.
Nyhedsbladet: En tysk udviklingsbank fx vil vel
have tilbøjelighed til at samarbejde med tyske
virksomheder. Er det ikke et handicap for danske
virksomheder, at der ikke er akkrediterede institutioner fra Danmark?
- Det er korrekt, at der aktuelt ikke er nogen
akkrediterede institutioner fra Danmark, men
det kan ikke udelukkes, at nogen vil ansøge
om akkreditering fremover. Danmark har en
række unikke styrkepositioner både omkring
myndighedssamarbejde og grøn teknologi. Vi
er desuden kendt for et meget effektivt udviklingssamarbejde. Den slags kompetencer er af
afgørende betydning for en effektiv implementering af NAMA’er, påpeger Jørgen Hvid.
Mange på vej i NAMA-register
Ideen fra FN’s side er, at NAMA’erne kan bane
vej for en hurtig omstilling til øget energieffektivitet og mere grøn energi. NAMA’erne
er tænkt indberettet til et NAMA-register,
så eksempelvis vindmølleproducenter og
INTERNATIONALT UDSYN
Folketinget til at tænke mere erhvervsmæssigt
her i denne fase, hvor NAMA-systemet bliver
bygget op. Lige nu er der en enestående
chance for at give danske virksomheder et
forspring, vurderer han.
NAMA’erne bliver drevet frem lokalt
understøttet bl.a. af Tyskland, Storbritannien, Norge, flere nordiske lande sammen
og Verdensbanken. FN’s Grønne Klimafond
har akkrediteret en række institutioner til at
forberede og gennemføre NAMA’er med
finansiering fra fonden, men ingen danske
institutioner er akkrediteret. Derudover har
Danmark ikke, hvad Morten Pedersen kalder
’seed money’ til at gøde jorden for danske
virksomheder.
Cementsektor i Vietnam
Og der ér store muligheder for danske konsulenter og udstyrsleverandører, fastslår Morten
Pedersen med henvisning til de over 100
NAMA-projekter, der allerede er i gang verden
over. Et eksempel er et projekt, der skal gøre
cementsektoren i Vietnam mere energieffektiv. Her har NIRAS sikret sig en kontrakt til ca.
10 mio. kr.:
NIRAS i Allerød har designet projektet og
rådgiver de vietnamesiske myndigheder på
det overordnede plan. Arbejdet med at indsamle data fra i alt 57 fabrikker og beregne en
baseline for energiforbrug, CO2 -udledninger
mm. sker fra NIRAS’ kontor i Hanoi.
Hvis Vietnams regering ender med at sige
Læs med H
VER gang
!
Tegn g
ok til denne cement-NAMA, der er sat i gang
med nordiske penge, og følger op med den
nødvendige lovgivning, er det uhyre sandsynligt, at internationale donorer vil bakke op
med finansiering - og så er det op til danske
virksomheder at holde sig til:
- Potentialet med at gøre cementfabrikkerne
mere grønnere ligger lige til højrebenet for en
virksomhed som FLSmidth, vurderer Morten
Pedersen.
Bygninger i Bhutan
Et andet eksempel er Bhutan, hvor NIRAS i et
projekt, der administreres af Asian Development Bank og finansieret af Norge arbejder
med anbefalinger til regeringen om, hvordan
de kan energieffektivisere deres bygninger på
landsplan. Morten Pedersen har ved selvsyn konstateret, at mange bygninger er piv
utætte, og at det danske bygningsreglement
ikke umiddelbart kan kopieres. Byggetraditionerne er markant anderledes – eksemplificeret
ved, at onde ånder holdes borte af billeder af
et erigeret lem ved indgangen.
- Vi skal tænke på en anden måde, end vi
er vant til, fastslår Morten Pedersen, der dog
mener, at der er dansk tankegang, der lader sig
føre videre.
Hvis NAMA’erne skal blive en succes, er det
vigtigt, at den konkrete udførelse og de bogførte gevinster ikke bliver for kompliceret. I Danmark har vi et standardværdikatalog, der viser, at
hvis man gennemfører de og de investeringer i
energibesparelser (vinduer, døre, isolering, apparater), så giver det de og de gevinster i form af
sparede kilowatttimer og CO2.
- Hvis man i Bhutan eller andre steder skal
måle på hvert enkelt tiltag, vil der blive brugt
alt for mange penge på administration, fastslår
Morten Pedersen.
NAMA’erne vil blive skrevet ind i den
klimaaftale, der formentlig bliver vedtaget på
COP21 i Paris i december. Meget tyder på, at
de med deres udprægede nede-fra-og-op
tilgang vil få større betydning end FN’s kriseramte Grønne Udviklingsmekanisme (CDM).
- Med NAMA’erne kan udviklingslandene tage
udgangspunkt i, hvad netop de har brug for.
NAMA’erne vil give CO2 -gevinster, men om den
sparede CO2 -udledning skal kunne sælges direkte,
omsættes til kvoter eller noget helt tredje er stadig
lidt fluffy. Det vil de kommende års forhandlinger
vise, vurderer Morten Pedersen.
LÆS MERE PÅ
www.niras.sk
KLIMAET FOR BÆREDYGTIGE
INVESTERINGER HAR ALDRIG
VÆRET BEDRE
- VIL DU VÆRE MED?
ratis abonne
ment for 20
w w w.nyhed
15 på
sbladet.dan
skenergi.d
k
developere kan se, at der nu er nye forretningsmuligheder.
Nyhedsbladet: Danmark støtter, at amerikanske
Centre for Clean Air Policy kan udvikle NAMA’er.
Hvorfor det?
- Klimapuljen støtter flere initiativer med sigte
på at udbrede NAMA-konceptet i udviklingslande og hæve barren for, hvad en ambitiøs
NAMA indeholder. Der er pt. mangel på
tilstrækkeligt færdigudviklede NAMA-forslag,
der evner at mobilisere finansiering. Derfor
støtter Danmark også forberedelse af finansieringsværdige NAMA’er, siger Jørgen Hvid.
LÆS MERE PÅ
WeThink.dk
Nyhedsbladet: Endnu er der ikke mange NAMA’er
i registeret. Har de private virksomheder, der er
involveret i udviklingen af en NAMA, ikke også en
klar interesse i at undgå registrering for at holde
konkurrenterne på afstand?
- Der er mange NAMA’er på vej, og de lokale
myndigheder må være interesseret i flere bud
på, hvordan der kan følges op på en NAMA
med konkrete investeringer. Alt andet lige har
en konsulent også en fordel ved at have været
med til at lave et forslag, vurderer Jørgen
Hvid.
Klimainvesteringsfonden bidrager med viden og
co-finansiering til virksomheder og developere,
der ønsker at udvikle, drive eller eksportere
teknologi til klimarelaterede projekter i vækstog udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika
og dele af Europa.
Har du et klimaprojekt, der er nøglefærdigt eller
i udviklingsfasen, så tal med os.
Ring 33 63 75 00 eller læs mere og book et
møde på klimainvesteringsfonden.dk
HAR DU PROJEKTET,
HAR VI VIDEN OG PENGE
Klimainvesteringsfonden er administreret af IFU.
Vi tilbyder viden, rådgivning og finansiering.
www.ens.dk
www.gcfund.org
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
29
INTERNATIONALT UDSYN
Klima-investeringer
gavner erhvervslivet
Solcellepark i Chile med Danfoss-invertere begynder nu
af producere kilowatttimer. Indtægterne skal være med
til at sikre danske pensioner.
AF JESPER TORNBJERG
Solceller boomer mange steder i verden
og giver nye forretningsmuligheder også for
danske virksomheder. Netop i disse uger er
en knap 7 MW stor solcellepark i den solrige Coquimbo-region i Chile – med danske
fingeraftryk - ved at være klar til at levere el til
nettet.
- Solcelleparker findes meget større, men
det er et godt anlæg at lære Chile at kende
på som investerings- og energimarked, siger
investment director Henrik Jepsen fra IFU, der
driver Klimainvesteringsfonden på vegne af
staten og en række pensionskasser.
Sammen med det schweiziske selskab
ECOSolar investerer Klimainvesteringsfonden
i solcelleanlægget Vicuña Solar, der ligger på
to marker ved siden af hinanden og hedder
Sol (sol) og Luna (måne). Anlæggene er hver
på 3,378 MW, så alt i alt drejer det sig om en
peakkapacitet på 6,756 MW.
ECOSolar bidrager med 5,9 mio. dollar svarende til en aktiekapitalandel på 51 procent.
Klimainvesteringsfonden investerer 5,7 mio.
dollar og får dermed resten af aktierne. Vicuña
Solar er etableret som et privatejet selskab, og
der er indgået en 30 årig leasingaftale på den
jord, hvor anlægget er placeret.
SOLCELLEPARK I CHILE. Vicuña Solar ligger på to marker ved siden af hinanden og er delt op i Sol (sol) og
Luna (måne). Den samlede kapacitet på 6,756 MW peak. FOTO: CRISTIAN VILLALÓN BIBIANO
Børsnoteret selskab
Grøn omstilling | Logistik | Innovation | Trafikstyring | Byplanlægning
Trafikadfærd | Drivmidler | Vidensforum | Økonomi | ITS
Driving Green
2015
Driving Green 2015 fokuserer på de produkter og løsninger,
der bidrager til den grønne omstilling og dermed til en nedbringelse
af CO2-udslippet fra vejtransporten.
Det er et vidensforum med plads til fordybelse, der sikrer en
fokuseret dialog mellem aktørerne på området fra offentlige
institutioner, brancheorganisationer og virksomheder med stort
transport behov m.fl.
Klimainvesteringsfonden har erfaringer med
solceller fra Maldiverne, men fondens mest
kendte projekt er Kenyas største vindmøllepark ved Lake Turkana, hvor Vestas Wind
Systems (omtalt i NB DE nr. 8/2015) leverer
møller. Netop samspillet med danske virksomheder er afgørende for både IFU og Klimainvesteringsfonden.
IFU blev oprettet sidst i 1960’erne med
ideen om at skabe udvikling i et samspil med
dansk erhvervsliv. Klimainvesteringsfonden er
af nyere dato og skal skaffe CO2 -gevinster med
bidrag fra dansk viden, penge og/eller teknologi. I Chile er bidraget – udover investeringer
Fakta om Klimainvesteringsfonden
KONFERENCE | UDSTILLING | 22. & 23. OKTOBER 2015 | KØBENHAVN
Læs mere på www.ibceuroforum.dk/dg
GERMAN-DANISH ENERGY CONFERENCE
SEPTEMBER 29, 2015 IN KOLDING
Klimainvesteringsfonden, der blev etableret i januar 2014, har en samlet kapital
på 1,3 mia. kr. Formålet er at bidrage
med risikovillig kapital og viden til klimarelaterede projekter i udviklingslande
og vækstmarkeder samt fremme salget
af dansk klimateknologi. Investeringerne
sker på et kommercielt grundlag i projekter, hvor der indgår danske investorer
eller benyttes dansk teknologi, viden
eller serviceydelser.
Aha!
RENEWABLE ENERGY IN THE INDUSTRY –
IMPROVING COMPETITIVENESS THROUGH GREEN ENERGY
•
•
•
•
Hear about the potential and obstacles of increasing the use of renewable energy in the industry.
Discuss business opportunities in Germany and Denmark within the field of sustainable energy.
Benefit from German and Danish companies on how to integrate renewable energy into production.
Meet important stakeholders from the German and Danish energy sector.
For further information and registration visit www.handelskammer.dk/energy2015.
I 2014 blev der installeret omkring
40.000 MW solceller verden over. Kina,
Japan og USA fører an i væksten efter en
vis afmatning i Tyskland. Det europæiske
marked (ca. 7.000 MW) faldt i 2014 med
36 procent med vækst i Storbritannien
(2014: 2.300 MW) som den mest markante udtagelse. I alt 178.000 MW var
installeret ved udgangen af 2014 med
Tyskland i front. Ca. 1 procent af det
globale elforbrug dækkes af solenergi.
Kilde: IEA
– invertere fra SMA Solar Technology, der er
et børsnoteret tysk selskab delvist ejet af Danfoss. Invertere er en vigtig del af et solcelleanlæg, da de omsætter produceret jævnstrøm
til den vekselstrøm, der kan flyde videre på
elnettet.
Anlægget i Chile forventes at producere
14,3 GWh pr. år, hvilket svarer til 6.649 tons
CO2 eller forureningen fra ca. 2.800 biler om
året.
ECOSolar glæder sig over projektet:
- Muligheden for og evnen til medinvestering i to separate og ’ready to build’ solcelleprojekter med en velrenommeret partner
som IFU giver os en stor fordel, som vil have
en markant effekt i fremtidige projekter og
investeringer i regionen, siger adm. direktør
Alberto Rabanal fra ECOSolar i en pressemeddelelse.
ECOSolar håber altså på mere inden for
solceller, og det gør Klimainvesteringsfonden
også, selv om også andre grønne teknologier
er i spil. Henrik Jepsen påpeger, at mulighederne er vidt forskellige fra land til land – og
mellem de forskellige regioner. Eksempelvis
er Chile 3.500 kilometer langt og rækker fra
Stillehavet til Andesbjergenes toppe.
For Chile-projektet drejer det sig dog i
første omgang om at tjene penge på ’Sol’ og
’Måne’ til sig selv og de danske pensionskunder:
- Vi håber naturligvis på et fornuftigt afkast,
fastslår Henrik Jepsen.
INDC og NAMA i Chile
I forhold til klima er Chile i gang med at udarbejde en klimaplan for de næste år, ligesom
landet er ved at forbedrede en INDC (Intended Nationally Determined Contribution), der
skal indleveres til FN’s Klimasekretariat som
optakt til COP21 i Paris senere på året.
Med bl.a. tysk og dansk støtte er Chiles
Energiministerium også ved at identificere
grønne sektorprojekter (såkaldte NAMA’er),
der vil være et katalog over mulige investeringsmuligheder.
LÆS MERE PÅ
www.ifu.dk
www.nama-facility.org/projects/chile.html
Energy conference_Kolding 2015_2.indd 1
30
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
01-09-2015 16:43:23
Fast panel
MEP
MEP
Margrete Auken Bendt Bendtsen
(SF)
(K)
DEBAT
MF
Villum
Christensen
(LA)
MF
Thomas
Danielsen (V)
MF
Mikkel
Denker (DF)
MF
Pia Olsen Dyhr
(SF)
MF
Jens Joel (S)
MEP
Morten Helveg
Petersen (R)
MF
Christian Poll
(Å)
MF
Søren Egge
Rasmussen
(EL)
MF
Andreas
Steenberg (R)
POLITISK
TVEKAMP:
Skal Danmark have et mål om 40 procent lavere CO2-udslip i 2020?
JA
Vi skal vedblive med at
være et lysende eksempel
for verden.
PIA OLSEN DYHR (SF)
Ja, selvfølgelig skal vi holde fast i målet om de 40 procent.
Det er nu, der skal kæmpes for klimaet og de grønne jobs.
Det er nu, vi skal udvikle nye teknologier og løsninger, så den
grønne omstilling kan fortsætte, og vi fortsat kan være nogle af
verdens bedste til det.
Her i Danmark har vi længe vist globalt udsyn i forhold til klimaet. Vi er gået foran
og har vist, at det kan lade sig gøre at nedbringe et lands klimaforurening uden, at
det går ud over velstand og velfærd.
Selvom vores andel af verdens CO2 -udledning ikke er voldsom stor, så er der
lande over hele verden, der lader sig inspirere af, hvad vi kan her i Danmark. Vi er
et lysende eksempel for andre lande, og vi er et stærkt argument for alle dem, der
kæmper for en ambitiøs global klimaaftale på COP21 i Paris til december. Det er
sådan noget, der gør mig stolt af at være dansk.
Derfor er det ikke alene ualmindelig dårlig timing for Danmark, når regeringen
nu vil sænke klimaambitionerne. Det er også regulært dumt. Heldigvis ser det ud
til, at selvom det røde flertal desværre forsvandt ved valget i juni, så er der fortsat
et grønt flertal i folketinget. De Konservative har meldt ud, at de vil holde fast i
en ambitiøs klimapolitik – som de jo også var med til at aftale med klimaloven og
nedsættelsen af Klimarådet. Ros til De Konservative for det.
En ambitiøs aftale i Paris til december er vigtig for planetens fremtid – og så er
den hamrende vigtig for danske arbejdspladser. Tænk bare på hvor mange flere
vindmøller, danskere kommer til at producere, hvis man i Paris aftaler en stor satsning på vedvarende energi. I dag står vi for 40 procent af verdensmarkedet.
Derfor er det her også et spørgsmål om erhvervspolitik. Og det er et spørgsmål
om at bevare de mange tusinde danske arbejdspladser, der er i den grønne energisektor – og sikre at der kommer endnu flere.
Der mangler stadig politiske beslutninger, før vi er i mål med en reduktion på
40 procent af den danske klimaforurening i 2020, og det er altså ikke et sekund for
tidligt at begynde at tænke på alt det, der skal ske efter 2020 frem mod, at Danmark
i 2050 skal være uafhængig af kul, olie og naturgas. Der er lang vej endnu, så derfor
mener jeg, at vi skal sætte femårige milepæle for, hvordan vi når målet.
Vi skal altså være mere ambitiøse og ikke mindre ambitiøse, end vi er i dag. For
klimaets skyld.
Pia Olsen Dyhr er medlem af Folketinget for SF. Hun er formand for partiet og er politisk ordfører samt ordfører for klima og energi.
NEJ
Det er ikke politikere
men teknologispring, der
ændrer verden.
VILLUM CHRISTENSEN (LA)
Der skulle ikke gå mange dage i den nye ministerstol, før energiministeren blev mødt af en rød/grøn storm af ubehagsytringer fra de mange velmenende NGO’er og den nye opposition, som
har udset klimasagen som den vigtigste kampplads af alle. Anledningen var, at ministeren har formastet sig til at skrive ordet ’realistisk’ ind i regeringsgrundlaget og justeret reduktionsmålet fra 40
procent til 37 procent i 2020, hvorved det flugter med energiaftalen.
Hvis man sad på månen og kiggede ned over dansk energipolitik, ville man formentlig få
den tanke, at der nok ikke er de helt store problemer at slås med i kongeriget Danmark,
der så længe har ført en så besynderlig energipolitik.
Det kan aldrig få nogen som helst virkning på klodens opvarmning, om Danmark gør
det ene eller det andet, og slet ikke om man ændrer et symbolsk mål fra 40 til 37 procent. Hovedargumentet fra oppositionen er, at det er et kedeligt signal at sende forud
for COP 21. Med andre ord: Vi befinder os nu i den symbolske verden.
Når dét at nå et bestemt tal bliver et mål i sig selv, så bevæger vi os stille og roligt
væk fra den sunde fornuft, mens regningen blot vokser og vokser. Beviserne herfor er
mange.
Det koster på konkurrenceevnen, det har ingen miljøeffekt globalt set, og forbrugerne bliver unødigt hårdt beskattet. Samtidig hermed vil udenlandske selskaber (eksempelvis hollandske og canadiske banker og investeringsselskaber) trække milliarder ud af
landet som følge af de lukrative tilskudsordninger til vedvarende energi.
Selv om vi altid taler om vind som den helt afgørende energikilde, så udgør indenlandsk forbrug af dansk vindenergi formentlig under fem procent, mens eksempelvis
biomasse fylder langt mere i kraftvarmeproduktionen. Og når vi taler biomasse, så vil
der komme mere CO2 op af skorstenen i forhold til, at vi fortsatte med gas og kul. I det
at vi imaginært har defineret biomasse som vedvarende energi, så frigives der CO2 -kvoter, som dermed vil fordoble CO2 -udledningen totalt set.
Med andre ord kan vi være i en situation, hvor et højt CO2 -reduktionstal vil medføre
en højere udledning totalt set. Det er jo absurd i sig selv, men også tal for den øvrige
energipolitik med bestemte reduktioner i 2030 og 2035 på bestemte energikilder er jo
absurde, når teknologiernes muligheder altid ændrer virkeligheden, hurtigere end nogen som helst politiker har fantasi til at forestille sig. Sådan har det altid været, og sådan
vil det også være i fremtiden.
Det er ikke politikere, som tænker på et tilfældigt tal, der ændrer verden, men teknologispring. Og det er her vi ikke må sætte hindringer i vejen. Det er kreativiteten og
udviklertrangen, vi bør værne om og ikke forestillingen om en lineær fremskrivning af
tilfældige reduktionsmål.
Villum Christensen er medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Han er ordfører for energi, klima og
transport.
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
31
5
minutter
MANGE LEDIGE JOBS. Medarbejderantallet stiger, og vi har hele tiden et par hundrede åbne stillinger, siger
adm. direktør Jukka Pertola fra Siemens. FOTO: SIEMENS.
OM MIN FORRETNING
Fakta om Siemens
Grundlagt:
I 1847 af elektroingeniør Werner
Siemens og urmager Johann Georg
Halske i Berlin
Antal ansatte:
370.000 medarbejdere i 190 lande –
heraf 7.800 i Danmark ikke mindst i
Brande.
Dansk domicil:
Ballerup
Hjemmeside:
www.siemens.dk
’Vi tjener på at være et åbent samfund’
AF JESPER TORNBJERG
Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu?
- Det ser ud til, at det økonomisk er gået ganske fint i regnskabsåret 2013/2014, så nu er jeg
i dialog med vores divisioner, så vi også kan få
en god afslutning på året, siger Jukka Pertola,
der er adm. direktør for Siemens A/S og bestyrelsesformand for Siemens Wind Power.
Vind-divisionen har i en årrække været
verdens førende ikke mindst offshore, men
Siemens Wind Power oplever en stadig
hårdere konkurrence. Et af svarene fra Jukka
Pertola og hans kolleger hedder ’fortsat forskning og udvikling’. I alt bruger den samlede
Siemens-koncern over fem procent af sin omsætning - svarende til 40 mia. kr. om året - på
innovation. Danmark er her helt central inden
for vindenergi med knap 1.300 ingeniører hos
Siemens Wind Power i Brande.
- Offshore har indtil videre især koncentreret
sig om Nordsøen, men det begynder at sprede
sig. Der er en voksende erkendelse rundt om
i verden af, at hvis man for alvor vil satse på
vindenergi, så skal møllerne ud på havet, påpeger Jukka Pertola, der ser gode takter i Kina og
andre asiatiske lande, ligesom han har forhåbninger til et snarligt gennembrud i USA.
Kina og USA kan blive nøglemarkeder,
ligesom de to supermagter er afgørende for
udviklingen i det globale klima. Når COP21
går i gang til november, vil Jukka Pertola, der
er uddannet ingeniør, være en af dem, der
holder øje med, hvad der sker.
- Den kinesiske befolkning er træt af luftforureningen, hvor man ofte ikke kan se himlen
over byer som Beijing. Sådan var det også
i London og Los Angeles for år tilbage. Jeg
håber, at forandringer i Kina kommer hurtigt
nok, så vi kan nå at ændre tendensen til, at
temperaturerne stiger og klimaet bliver mere
32
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
’Vores apparater
genererer enorme
mængder data, så Big
Data… det er også os.
For eksempel samlet
vores datacenter i
Brande data fra
8.500 vindmøller
fra hele verden’
Jukka Pertola,
adm. direktør, Siemens
uforudsigeligt. Jeg håber også, at de store
lande på COP21 vælger at handle sammen og
finder vej til en global klimaaftale, siger Jukka
Pertola.
Inden for energieffektiviseringer ser Jukka
Pertola stigende interesse for ESCO-modeller
både fra den offentlige og private sektor.
- Vi har en forretningsmodel, der efterhånden er ret succesfuld. Både kommuner og
private får energirenoveret deres bygninger
med ESCO-modellen, og dermed får de mere
tidssvarende bygninger, bedre indeklima og
komfort samt mindre energiforbrug. Vi kan finansiere det hele og tager vores indtjening ud
af besparelsen på energiregningen, fortæller
Jukka Pertola.
Siemens har ESCO-erfaringer fra Radisson
Blu og Crown Plaza, men også andre end
hoteller viser interesse, så Jukka Pertola forventer ’stor vækst’ på området, hvor kontakterne
kan være på 10-15 år, og samarbejde derfor
bygger på tillid.
Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt?
- Jeg forventer moderat vækst i de kommende
år. Om fem år vil vi arbejde med stort set samme portefølje som nu, men der vil nok være
mere vægt på miljøvenlige løsninger som vedvarende energi og energieffektiviseringer via
ESCO-samarbejder. Jeg tror også, at energilagring vil fylde mere, siger Jukka Pertola.
Siemens har ikke lagt sig fast på én lagringsteknologi, men satser forskningsmidler
bl.a. på brint produceret ved elektrolyse og
PEM-brændselsceller. Også batteriteknologien
udvikler sig i disse år, påpeger den finsk-fødte,
danske Siemens-topchef.
- Elektrolyse er gammel teknologi, men nye
materialer åbner helt nye muligheder for højere effektivitet og billigere produktion af brint.
Vi kan muligvis løse udfordringerne, lyder det
fortrøstningsfuldt fra Jukka Pertola.
Globalt har Siemens fokus på energi,
sundhedsteknologier, elektrificering, automatisering og – meget stigende kraft – digitalisering.
- Vores apparater genererer enorme mængder data, så Big Data… det er også os. For
eksempel samler vores datacenter i Brande
data fra 8.500 vindmøller fra hele verden. Ud
over at centret overvåger møllerne, og finder
fejlene nærmest før de opstår, så de kan blive
udbredret, giver det os enorme mængder
data, der hjælper os med at optimere produktionen på møllerne, ligesom de hjælper os
med at udvikle næste generation vindmøller,
siger Jukka Pertola.
Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu?
- Vi er med i store, komplekse projekter som
for eksempel indførelsen af et nyt signalsystem
til S-togsnettet i Hovedstadsområdet, elektrificeringen af Danmarks jernbanenet - sammen
med Aarsleff - og en række havmølleparker.
Der er meget, der kan gå galt, så vi skal have
endnu bedre styr på risici og projektmanegement, erkender Jukka Pertola.
Hvis man slår op på Siemens hjemmeside, så
springer en anden udfordring i øjnene:
- Ja, vi er bekymrede for, om vi kan få nok
ingeniører og få jobs i andre faggrupper besat. Medarbejderantallet stiger, og vi har hele
tiden et par hundrede åbne stillinger. Vi kan
finde de dygtige folk, men der er vigtigt, at
der er fokus på det her i uddannelsesdebatten,
fastslår Jukka Pertola.
Direktøren påpeger, at Danmark er ’dybt afhængig’ af at kunne tiltrække de bedste af de
bedste, og han melder om hård kamp mellem
de vestlige lande om de dygtigste ingeniører.
For at sikre en kompetent arbejdsstyrke er det
derfor vigtigt at være et åbent samfund i den
globaliserede verden:
- Vi tjener på at være et åbent samfund,
mener Jukka Pertola og understreger, at det
ikke kun handler om at sikre sig ingeniører.
- Vi har hårdt brug for faglærte folk til vores
fabrikker og til vedligeholdelse, så vi har
en opgave, der skal løses i fællesskab med
regeringen og uddannelsessystemet. Vi skal
sende et signal, der går fra folkeskolen og
videre til de gymnasiale uddannelser om,
at det er attraktivt, spændende og nødvendigt at uddanne ingeniører og andre med
tekniske og praktiske færdigheder, siger Jukka
Pertola.
vi skaber
viden on& offshore
den danske offshoreindustri arbejder ofte i nogle af de mest krævende miljøer på
kloden. det stiller store krav til materiellet, og det stiller i høj grad krav til de
mennesker, der skal samle, styre og optimere det.
På Maskinmesterskolen københavn er vores kerneforretning at uddanne og udvikle
netop de profiler, der kan vride de sidste afgørende marginaler ud af et komplekst
teknisk setup. det er selve grundlaget for en maskinmester anno 2015.
vi har leveret viden og værdi siden 1906, men vi er friskere end nogensinde. vores
uddannelser garanterer høj faglighed i tråd med den teknologiske udvikling, og de
tilpasses løbende, så de matcher erhvervslivets behov optimalt. on- som offshore.
Læs mere på msk.dk
Msk.dk
AKTUELT PORTRÆT
Ambassadør for elbiler
Jespers Blog
AF JESPER TORNBJERG
FOTO: E.ON
understreger han, findes en løsning på
den uafklarede afgiftssituation for 2016
og frem. På ønskelisten står også politiske
delmål. Henrik Rasmussen nævner her
gode erfaringer fra Norge, der har nået
et mål om 50.000 elbiler, og Tyskland,
hvor Merkel-regeringen stiler efter 1
million elbiler i 2020.
- Teknologien er klar, og når folk
først har prøvet at køre elbil, bliver de
begejstrede. Vi skal have flere til at prøve
at sidde bag rattet af en elbil, og vi skal i
partnerskab med stat, regioner, kommuner og private virksomheder blive ved
med at tilbyde muligheder for et renere
og sundere miljø i byerne, siger Henrik
Rasmussen.
Bred og slagkraftig alliance
Familien Rasmussen i Virum har tre biler i
øjeblikket, men der er rift om særligt den ene
af dem: Elbilen, en Nissan Leaf.
- Ja, den er rigtig god til bykørsel, konstaterer 52-årige Henrik Rasmussen fra E.ON
Danmark A/S, der er ny formand for Dansk
Elbil Alliance og hjemme i privaten ’kæmper’
om elbilen med hustruen Heidi og den ældste
af deres tre børn.
Henrik Rasmussen er oprindeligt fra Kalundborg og er uddannet civilingeniør fra DTU i
1986. I løbet af karrieren har han arbejdet for
Cowi og med salg og marketing for den amerikanske oliegigant ExxonMobil. Undervejs har
han været bosat fem år i Schweiz og nogle år i
London.
Nyhedsbladet: Er skridtet ikke langt fra
et olieselskab til at arbejde med elbiler?
- Jeg møder mange af de samme mennesker,
og vi har fælles mål om at ændre transportsektoren til grøn vækst. Oliebranchen har sine
bud, mens vi i energibranchen især peger på
el til personbiler. For den tunge transport kan
biogas, som vi i E.ON også investerer kraftigt
i, langt hen ad vejen dække behovet, siger
Henrik Rasmussen.
Landsdækkende opladning
Da Henrik Rasmussen i 2008 kom den tyskejede koncerns danske afdeling, blev han ansvarlig for varmeområdet og forretningsudvikling.
I 2013 drejede elbiloperatøren BetterPlace
nøglen om, og E.ON og Henrik Rasmussen
øjnede chancen for at få en god placering på
’Elbiler går en stor
fremtid i møde
uanset, hvad der sker
i Danmark. Vi i den
danske elbilbranche vil
gerne være frontrunnere,
så det er vigtigt, at
regeringen holder fast i
ambitionerne’
Henrik Rasmussen,
formand for Dansk Elbil Alliance
det danske marked for infrastruktur til elbiler.
Teknologien med batteriskiftestationer
blev ikke en succes, men BetterPlace havde
også opbygget et net af ladestandere. Dem
overtog E.ON, der siden har udvidet nettet
betragteligt, hvilket bilister på landets motorveje kan opleve på en del rastepladser. Også i
stadig flere byer er det muligt at tanke el på sit
elbil-batteri fra en E.ON-ladestander, ligesom
E.ON tilbyder hjemmeopladning til sine kunder.
- Vi så en god business case i BetterPlaces
ladestandere, og med den kickstart fik vi et
godt udgangspunkt. Vi tror på markedet for
elbiler, og mobilitetsløsninger har høj prioritet
for E.ON både internationalt og i Danmark,
siger Henrik Rasmussen.
Danmark som laboratorium
NYHEDSBLADET
DANSK ENERGI
nr. 11/2015
udkommer
onsdag den 7.
oktober med et
tema om eksport
af energiteknologi.
34
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
Sammen med kolleger/konkurrenter har E.ON
opbygget et finmasket net af lademuligheder
i Danmark. E.ON ser ligesom mange andre
medlemmer af Dansk Elbil Alliance kongeriget
som et laboratorium, hvor der kan udvikles
løsninger til det øvrige Europa.
- Vi lever i et smørhul med gode forudsætninger for at gøre elbilen til en succes. Vi har
en stærk elbranche, en fantastisk infrastruktur
for elbiler og en høj andel af vedvarende
energi. Salgstallene for elbiler bliver fordoblet
hvert år, men det går stadig for langsomt,
erkender Henrik Rasmussen.
Den nye formand for Dansk Elbil Alliance fastslår, at prisen er afgørende for, om
elbilerne bliver hvermandseje. Så der SKAL,
Dansk Elbil Alliance har blot et lille
sekretariat hos Dansk Energi, men Henrik
Rasmussen mener alligevel, at der er
slagkraft bag, fordi det er lykkedes at
samle et bredt udvalg af aktører: Bilfabrikanter/importører, infrastrukturejere,
energiselskaber, udstyrsleverandører,
leasingselskaber, busselskaber, vidensinstitutioner og brugere af elbiler.
- Elbiler går en stor fremtid i møde
uanset, hvad der sker i Danmark. Vi
i den danske elbilbranche vil gerne
være ‘frontrunnere’, så det er vigtigt, at
regeringen holder fast i ambitionerne. Vi
skubber på og venter spændt på, hvad
der kommer fra Christiansborg, siger
Henrik Rasmussen.
Netop i disse uger har E.ON i samarbejde med Arriva travlt med at lancere
400 elbiler af mærket BMW i3 i regi af
DriveNow. Fremstødet foregår over for
borgere og gæster i København, Frederiksberg og Tårnby kommuner. Flåden
af topmoderne låne-elbiler i den danske
hovedstad er tænkt som et suppement til
gåben, cykler og offentlig transport – og
et alternativ til selv at eje en bil.
Derudover glæder Henrik Rasmussen
sig til, at der kommer flere kapable modeller med stadig længere rækkevidde
på markedet inden for de næste år (se
side 18-19).
Nyhedsbladet: Hvor meget kører du selv i
elbil?
- Jeg kører elbil hver dag til arbejde og
hjem igen. I går kørte jeg tre forskellige
elbiler - Tesla, BMW og min egen Nissan
Leaf – så det var en fantastisk dag! fastslår
Henrik Rasmussen.
LÆS MERE PÅ
www.danskelbilalliance.dk
www.eon.dk
Fokus på batteriteknologi
Onsdag den 25. november afvikler
Dansk Elbil Alliance generalforsamling og årsmøde. Temaet for
årsmødet er udviklingen i batteriernes priser og teknologi. Haldor
Topsøe, Lithium Balance, Tesla og
mange flere bidrager med oplæg.
Energipsykologi
Hvis man har problemer i sit liv, kan man opsøge en psykolog og få hjælp til selvhjælp. Jeg skal
ikke kloge mig på psykologiske skoler, men det
forekommer frugtbart at kende sin fortid, men
tage udgangspunkt i sin aktuelle livssituation.
Det samme gælder, når vi diskuterer de
udfordringer, vi har i energibranchen. Det er
nyttigt at kende Danmarks energihistorie, der
omfatter energieffektiviseringer, kraftvarme/
fjernvarme, opbygning af et naturgasnet, vindenergi, markedsvilkår, samhandel med nabolande og mange andre elementer i et kompliceret
samspil. Jeg har selv forsøgt at fortælle historien
i bogen Grøn energi til alle/Green Energy for All.
Danmark har fravalgt atomkraft, og selv om
det stadig ærgrer nogle, så er det et grundvilkår.
Vi får ikke atomkraft i min tid, der forhåbentlig
rækker de næste 30-40 år frem. Atomkraft er en
død sild i Danmark. Punktum!
Vi har tilvalgt vindenergi og er takket være
dygtige ingeniører og andet godtfolk verdens
førende til lands, vands og flere hundrede meter
oppe i luften. Nogle ønsker vindmøllerne hen,
hvor peberret gror, men vindenergien er et faktum, der i 2014 leverede 13 mia. kWh svarende
til 39 procent af elforbruget. At det kan lade sig
gøre at håndtere op til 140 procent vind på timebasis er en sejr for det samlede energisystem.
De næste år omstiller en række store kraftværker fra kul til bæredygtig biomasse, og vi får
flere vindmøller på land, kystnært og til søs med
Horns Rev 3 og Kriegers Flak. Dermed skaber
vi arbejdspladser og udvikling, men vi kan kun
fastholde vores førerposition, hvis vi fortsætter
den teknologiske og mentale udvikling.
Vindmøllerne vokser formentlig op i
10-20 MW-klassen, men nøglen til succes
ligger i lige så høj grad i at blive bedre til at
bruge el.
Alle kan forstå, at det er tosset at lukke
vindmøller ned, når elpriserne på markedet går
i minus, eller når der er flaskehalsproblemer i
Tyskland. Udover flere højspændingsledninger
i Nordeuropa skal vi derfor bruge mere el fx
ved at omstille oliedrevne køretøjer til eldrift og
producere fjernvarme ved hjælp af elpatroner
og store varmepumper.
’El til mere’ gør os fri af olie bl.a. fra Mellemøstens diktaturer, nedbringer CO2 -udledningen,
strammer energieffektiviteten og øger værdien
af den grønne el.
Et bredt flertal i Folketinget står bag et energiforlig, der løber til 2020. Forlig skal holdes, men
det er nødvendigt at følge op ved at understøtte
et intelligent og fleksibelt elforbrug både nu og
frem mod 2030. Til den tid vil 90 procent af elog varmeproduktionen ifølge en fremskrivning
fra Dansk Energi komme fra vedvarende energi.
Lad os de næste år diskutere, hvordan vi får
mest mulig værdi ud af den livssituation.
Send navnestof til Annette Bull på
[email protected]
NAVNE
Salgsdirektør hos Energinord
Som led i at realisere Energinords vækstambitioner er Mads Brøgger, 43 år, tiltrådt som salgsdirektør og medlem af koncernens
direktion. Han skal stå i spidsen for den strategiske salgsindsats og udvikling, ligesom han får ansvaret for fortsat at udbygge kundeporteføljen og sikre loyaliteten hos eksisterende kunder.
Mads Brøgger kommer senest fra en stilling som salgsdirektør hos energirådgivningsfirmaet Scanenergi Solutions A/S. Tidligere
har han været markedschef for energi og forsyning hos CGI og har desuden en baggrund som økonomi- og it-chef hos Scandinavian Airlines.
Energinord har et mål om at være forbrugernes foretrukne leverandør af el, hvorfor kundeloyalitet og kundetilfredshed er vigtige
strategiske parametre.
- Tilfredse kunder er afgørende for at skabe en sund forretning, siger Mads Brøgger.
KALENDER
2015
KONFERENCER,
MESSER & EVENTS
22.-24. september 2015
hi teknologi- og industrimessen
www.hi-industry.dk
Herning
30. september 2015
Lysets dag
www.lysetsdag.dk
København
Læs mere på www.energinord.dk
9. oktober 2015
Afsluttende konference for
energipartnerskabet
Chefkonsulent i NIRAS
Formænd for ekspertgrupper
Johannes Overgaard er ansat som chefkonsulent på
NIRAS’ kontor i Aalborg. Den 60-årige akademiingeniør har
35 års erfaring som rådgivende ingeniør - fra 1990 til 2012
som selvstændig i firmaet Korsbæk & Partnere, hvor han
var direktør fra 2007-2012, indtil han og kompagnonerne
solgte firmaet til Orbicon, hvor han blev chefkonsulent.
Johannes Overgaard er registreret energisynskonsulent
og har stor erfaring indenfor energi- og bygherrerådgivning samt industrisymbiose. Med sin forankring i det nordjyske skal han være med til at udvikle NIRAS’ kundekreds
inden for særligt industrikunder. Johannes Overgaards
spidskompetencer findes inden for flis, halm, naturgas og
fjernvarmeværker, hele afgiftsområdet, varmepumper,
procesenergi, energilagring og energiplanlægning.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har
nedsat to ekspertgrupper, der skal konkretisere det tidligere
arbejde i Elreguleringsudvalget og foreslå en ny økonomisk regulering for landets ca. 70 elnetselskaber. Eksperterne skal dels
fastlægge, hvad en markedsmæssig forrentning af elnetvirksomhedernes fremadrettede investeringer bør være, og dels foreslå
en ny benchmarkingmodel. Formænd for de to grupper bliver
hhv. Søren Bjerre-Nielsen (forrentning) og Torkil Bentzen
(benchmarking), der også udgjorde formandskabet i El-reguleringsudvalget.
Dansk Energi er sammen med andre aktører med i to følgegrupper. Det er regeringens mål, at den nye økonomiske regulering af elnetvirksomhederne skal træde i kraft 1. januar 2017.
Læs mere på www.kebmin.dk
Læs mere på www.niras.dk
www.kl.dk/Fagomrader/Teknik-og-miljo
Radisson Blu Scandinavia, København
13.-15. oktober 2015
World Efficiency Show & Congress
www.world-efficiency.com
Paris, Frankrig
21. oktober 2015
Energipolitisk konference:
Er energipolitik dansk eller europæisk?
www.energi.di.dk/Arrangementer
Industriens Hus, København
22.-23. oktober 2015
Driving Green
www.ibceuroforum.dk
København
7. november 2015
Vindtræf
www.dkvind.dk
Aarhus
Flere til driftsrådgivning
Grontmij A/S oplever markant øget efterspørgsel på driftsrådgivning og har derfor ansat en række nye medarbejdere. Det drejer
sig om driftsrådgiver Nicklas Christophersen, rådgiver med speciale inden for commissioning samt obligatorisk energisyn Martin
Grønbak Pedersen og VVS-konsulent med speciale inden for gasfyrede anlæg og indregulering, Jesper Riise. Grontmij har også
ansat Niels Boel som chefrådgiver med fokus på CTS. Han har været medforfatter af Gate 21’s CTS-guide og har senest været
idémand bag håndbogen ’CTS-guiden for den professionelle bruger’ samt ’CTS forum’, der er et online forum for professionelle
brugere af CTS-anlæg. Niels Boel er formand for brancheorganisationen DANVAK Bygningsautomation og næstformand i Energiforum Danmark.
18. november 2015
Årsmøde i Branchefællesskab
for Intelligent Energi (www.ienergi.dk)
København
30. november - 11. december 2015
Klimatopmøde, COP21
www.unfccc.int
Paris, Frankrig
10.-12. maj 2016
Læs mere på www.grontmij.dk
EL & TEKNIK 2016
www.elogteknikmessen.dk
Odense
ENERGIPOLITISK
KONFERENCE
2015
Er energipolitik dansk
eller europæisk?
KURSER & SEMINARER
28. september
Beskyttelse af sikkerhedsgrunde
www.danskenergi.dk/Uddannelse
Kolding
28. september
Det spørgsmål stiller DI Energi og Dansk Energi på Energipolitisk Konferene
den 21. oktober 2015 i Industriens Hus i København.
Find svaret sammen med vicepræsident for EU-Kommissionen Maroš Šefčovič,
energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, parlamentarikere,
eksperter og kolleger fra energibranchen.
Se mere og tilmeld dig på www.energi.di.dk/ek2015
CE mærkning af maskiner og tavler
www.danskenergi.dk/Uddannelse
Kolding
30. september
Styring af entrepriser
www.danskenergi.dk/Uddannelse
Kolding
5. oktober
AB 92 for praktikere og entrepriseledere
www.danskenergi.dk/Uddannelse
Kolding
5.-6. oktober
Transformerstationer 10/0,4 kV
– Grundlæggende
www.danskenergi.dk/Uddannelse
Middelfart
ENERGI NR. 10 · SEPTEMBER 2015
35
Varmepumper til fjernvarme
er godt for energisystemet
Kære fjernvarmeværker og andre varmepumpeinteresserede
Varmepumper til fjernvarme er velafprøvet teknologi i vores nabolande, og er så småt på vej ind i den danske fjernvarmesektor.
Men selvom teknologien eksisterer, sker udbygningen med varmepumper i Danmark ikke så hurtigt som forventet.
Derfor har Energistyrelsen oprettet en tilskudsordning, som skal kickstarte udbygningen med store, eldrevne varmepumper og bidrage til en
bred demonstration af teknologien.
Samtidig skal vores nye rejsehold for store varmepumper hjælpe varmeværkerne med at komme ordentligt i gang med varmepumpeprojekter.
Rejseholdet blev oprettet i maj 2015 og har allerede været i kontakt med
74 varmeværker, kommuner, virksomheder og rådgivere.
Hvorfor overhovedet varmepumper?
Varmepumper og elektrificering af fjernvarmeforsyningen er en central
del af at skabe et sammenhængende energisystem og er en samfundsøkonomisk god måde, at understøtte en omkostningseffektiv, bæredygtig og forsyningssikker energisektor.
Selskabsøkonomisk kan nye varmepumper også fint konkurrere med
eksisterende naturgasenheder. Endelig er elektrificeringen central for at
kunne benytte strømmen fra vores vindmøller her i landet.
● Varmepumper producerer billigere end biomassekedler, hvis der kan
bruges overskudsvarme af høj kvalitet som varmekilde. Overskudsvarmen er afgiftsbelagt for ikke at skabe incitamenter til at lave ineffektive processer i industrien, men samlet set bliver varmen beskattet
mindre end for eksempel naturgas. Derfor er afgiften ikke en hindring
for varmepumpeprojekterne i praksis, og overskudsvarmeprojekter
næsten altid gode forretninger for både fjernvarmeværkerne og de
virksomheder, der leverer varmen.
Så nu er banen kridtet op.
Der bliver kun mere brug for varmepumper i fjernvarmeforsyningen
fremover, og vi står klar med vejledning og en pose penge til jeres projekter. Rejseholdet har travlt, men der er altid plads til et projekt mere.
Vi glæder os til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Energistyrelsens varmepumperejsehold
Kontakt
● Tilskudsordningen: Ida Riise-Knudsen, [email protected], tlf. 33 92 67 79
● Rejseholdet: Jørgen Risom, [email protected], tlf. 25 72 82 93
Varmepumper giver ofte mening fordi:
● Hovedparten af de decentrale kraftvarmeværker fyrer med naturgas,
og de har ikke lov til at anskaffe biomassekedler, af samfundsøkonomiske årsager. På disse værker er varmepumper en god forretning,
fordi selskabsøkonomien i en eldreven varmepumpe er bedre end i en
naturgaskedel, og fordi elforbruget er lavt, hvilket gør produktionsprisen robust over for udsving i elpris eller afgifter.
● En række af de decentrale værker (de såkaldte fritvalgsværker) har fået
lov til at installere biomassekedler op til 1 MW for at holde deres varmepriser nede. På de værker kan en supplerende varmepumpe bidrage
til den varmeproduktion, der ligger ud over, hvad biomassekedlen kan
producere, hvis værkets produktionsbehov er stort nok.
Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. www.ens.dk Tlf: 33 92 67 00
Tilskudsordning
Der er afsat 55,2 mio. kr. til at støtte varmepumpeprojekter over tre
ansøgningsrunder:
• 13. juli 2015 til 12. oktober 2015
• Medio januar 2016 til primo marts 2016
• Primo juni 2016 til medio september 2016
• Varmepumpeprojekter der leverer varme til decentrale fjernvarmenet kan
opnå 25 pct. i støtte, dog max. 1,5 mio. kr. per MW
• Varmepumpen skal være eldrevet, bestå af standardkomponenter og
være en nyanskaffelse
• Projektet skal reducere brugen af fossile brændsler og give en uændret
eller reduceret varmepris
• Almindelige investeringsomkostninger kan støttes
Læs mere på www.ens.dk/varmepumper