Cirkulation februar 2015

12
Goddag og farvel
13 Opslagstavlen
14Kalenderen
15
Bestyrelsen for FS K&T
r
ke
isk e
s
Årsmødet 2014 ESVS
j er
10 Sygep
le
Frivillige rådgivende patienter
ir urg
6
ax k
SIG – AKS og Rehabilitering
or
5
h
Sygeplejestyrede atrieflimren klinikker
gT
3
b
d io v a s k u l æ re
o
2Leder
ka
Kar
NR 1 – 25. årgang – Februar 2015
e ls
fo r
Cirkulation
Fa g l i g t S
Velkommen – Godt Nytår!
Ida Elisabeth Højskov, redaktør
Velkommen til 2015 og velkommen til årets første
udgave af Cirkulation. Denne udgave byder på interessante artikler med ganske forskellige temaer.
En beskriver erfaringer med ”Sygeplejestyrede atrieflimren klinikker” og en anden tilsvarende med ”Frivillige rådgivende patienter” og er fra henholdsvis Regionshospitalet Silkeborg og Odense Universitetshospital.
Det er ganske interessant læsning til inspiration og
eftertanke.
Herudover indeholder Cirkulation også en opfordring fra
3 kollegaer til at oprette en særlig interessere gruppe
(SIG-gruppe) under FS K&T – med fokus på AKS og
rehabilitering. Det primære som initiativtagerne gerne
vil sætte fokus på, er patienternes forløb under indlæggelse såvel som, opstart af rehabilitering og overgangen mellem primær og sekundær sektor. Læs en mere
uddybende beskrivelse af initiativet og hvad du skal
gøre hvis det har fanget din interesse.
Landkortet giver et overblik over kommende kon­
ferencer og kurser både nationalt og internationalt.
Lad dig inspirere.
2
Bagerst i Cirkulation findes et overblik over den
konstituerede bestyrelse og hvilke ansvarsområder
de enkelte medlemmer har påtaget sig. Endvidere
er der i Cirkulation et indlæg om bestyrelsens 2 nye
medlemmer.
Afslutningsvis vil jeg opfordre jer alle til et lidt forsinket nytårsforsæt: Indsend indlæg til Cirkulation.
Deadline til næste udgivelse vil fremgå af FS K&T´s
hjemmeside. Jeg ser frem til opfyldelse af nytårs­
forsættet.
God læselyst med første udgave af Cirkulation 2015!
Sygeplejestyrede atrieflimren klinikker
– En metode til tværfaglige strukturerede forløbsprogrammer for patienter med atrieflimren
Ina Qvist
Sygeplejerske, cand.scient.san.
Hjertemedicinsk afdeling,
Diagnostisk Center,
Regionshospitalet Silkeborg.
Baggrund
Atrieflimren (AF) er den hyppigste behandlingskrævende arytmi (1;2). Hyppigheden er stigende med
alder og forekomsten forventes at stige på grund af
den voksende andel af ældre mennesker (3). I 2011
levede knap 93.000 personer med AF i Danmark(4),
hertil kommer et antal ikke diagnosticerede patienter.
AF er associeret med øget morbiditet og mortalitet.
Arytmien medfører især komplikationer som iskæmisk
apopleksi, systemisk tromboemboli og hjertesvigt og
øger derved antallet af indlæggelser (1). Risiko for
iskæmisk apopleksi er fem gange hyppigere hos patienter med AF end for patienter uden AF. Tyve procent
af alle iskæmisk apopleksi skyldes AF, med en højere
mortalitetsrisiko, da 1 ud af 4 patienter dør indenfor
30 dage(5).
3
En tredjedel af AF-patienter er asymptomatiske, men
to tredjedele oplever symptomer, som kan variere i
sværhedsgrad og hyppighed over tid. Derfor er det vigtigt regelmæssigt at vurdere symptomerne og følge op
på patienterne. Ud over forebyggelse af apopleksi og
takykardi betinget hjerteinsufficiens er behandlingen
rettet mod symptomlindring og forbedring af livskvalitet. En konsekvent anvendelse af evidensbaserede
guidelines forventes at føre til bedre behandlingsresultater. Desværre er behandlingen af AF-patienter i
praksis ofte ikke guidelinestyret (6), hvilket medfører
dårlig symptomkontrol, mindre gavnlig effekt af behandlingen m.h.t. morbiditet og mortalitet samt dårlig
udnyttelse af de samfundsøkonomiske ressourcer.
Flere studier peger på, at tværfaglige strukturerede
forløbsprogrammer for AF-patienter er en måde til at
forebygge apopleksi og mortalitet blandt AF patienter,
da efterlevelse af de anbefalede AF-guidelines vil øges
(7;8). Det eneste videnskabelige studie omkring strukturerede forløbsprogrammer for AF-patienter har vist,
at en sygeplejestyret AF klinik er signifikant bedre end
vanlig behandling, målt på antal genindlæggelser for
hjertekarsygdomme og død af hjertekarsygdom (9).
Metode
Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg
har siden januar 2012 tilbudt alle patienter med verificeret AF et forløb i den sygeplejestyrede AF klinik. Forud er
patienterne udredt via kardiolog enten på sengeafdeling
eller i ambulatoriet, hvor der er lagt plan for AF-strategi
(rytme eller rate kontrol), plan for behandling og evt. plan
for yderligere kontrol med Holter monitorering, døgn-BT
eller andet. Patienternes tilbydes et forløb over ca. 1 år
med 4 besøg samt ekstra besøg eller telefonkontrol ved
f.eks. medicinændringer. Derudover har patienterne mulighed for at kontakte klinikken ved anfald af AF eller andre
spørgsmål. Ved hvert besøg:
• måles blodtryk, EKG og blodprøver
•Risikostratificering: CHA2DS2-VASc- og
HAS-BLED-score
• Sikre sufficient AK-behandling
•Opmærksomhed på og behandling af evt.
tilgrundliggende sygdomme (IHS, hjertesvigt,
hypertension, klapsygdom, DM, KOL,
nyreinsufficiens, hypertyreose, søvnapnø m.m.)
•Fastlæggelse af behandlingsstrategi
(frekvenskontrol eller rytmekontrol) ud fra
EHRA score og patientens flimmer byrde.
Patientuddannelse omkring: hvad er AF, symptomer,
årsag, konsekvenser for patientens liv og adfærd og
plan for, hvordan AF skal behandles eller kontrolleres.
Dette har vist at have stor effekt på patienternes evne
til at leve med AF og dermed øge deres livskvalitet
(10;11). Desuden undervises AF patienterne i risikofaktorer til AF og trombedannelse under AF samt behandlingsmuligheder. Igennem forløbet bliver behandlingen justeret i henhold til de gældende guidelines,
specialist sygeplejerskerne superviseres af kardiolog
og sikre forståelse og empowerment hos patienten,
således at de opnår bedre adherence (compliance) og
bedre livskvalitet.
Evaluering
Siden september 2012 er udbredelsen af AF klinikker
i Danmark sket via årlige netværksmøder omkring
atrieflimren, foredrag til læge og sygeplejefaglige
kardiologiske forums, indlæg i diverse medier samt
efteruddannelse for sygeplejersker omkring atrieflimren af overlæge, dr.med. Lars Frost som primus motor
og undertegnede. Gennem de sidste 2 år har flere
sygehuse i landet oprettet en AF klinik med forskellig struktur og flere er på vej. Under DCS’s arytmiarbejdsgruppe, arbejder en gruppe på et kommissorium
omkring tværfaglige strukturerede forløbsprogrammer for patienter med atrieflimren. I den seneste
guideline fra NICE anbefaler de individuel pakkeforløb
til patienter med AF omkring pleje, behandling og
information (12).
4
Referencer
1. Heeringa J, van der Kuip DA, Hofman A, Kors JA, van HG,
Stricker BH, et al. Prevalence, incidence and lifetime risk
of atrial fibrillation: the Rotterdam study. Eur Heart J 2006
Apr;27(8):949-53.
2. Lloyd-Jones DM, Wang TJ, Leip EP, Larson MG, Levy D,
Vasan RS, et al. Lifetime risk for development of atrial
fibrillation: the Framingham Heart Study. Circulation 2004
Aug 31;110(9):1042-6.
3. Miyasaka Y, Barnes ME, Gersh BJ, Cha SS, Bailey KR, Abhayaratna WP, et al. Secular trends in incidence of atrial
fibrillation in Olmsted County, Minnesota, 1980 to 2000,
and implications on the projections for future prevalence.
Circulation 2006 Jul 11;114(2):119-25.
8. Heidbuchel H, Verhamme P, Alings M, Antz M, Hacke
W, Oldgren J, et al. European Heart Rhythm Association
Practical Guide on the use of new oral anticoagulants
in patients with non-valvular atrial fibrillation. Europace
2013 May;15(5):625-51.
9. Hendriks JM, de WR, Crijns HJ, Vrijhoef HJ, Prins MH,
Pisters R, et al. Nurse-led care vs. usual care for patients
with atrial fibrillation: results of a randomized trial of
integrated chronic care vs. routine clinical care in ambulatory patients with atrial fibrillation. Eur Heart J 2012
Nov;33(21):2692-9.
10.McCabe PJ. What patients want and need to know about
atrial fibrillation. J Multidiscip Healthc 2011;4:413-9.
4. Koch MBJ NF, Davidsen M, Juel K. Hjertekar-sygdomme
i 2011. Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 2002. Statens Institut for Folkesundhed,
2014:44-51 2011.
11.McCabe PJ, Barnason SA. Illness perceptions, coping strategies, and symptoms contribute to psychological distress
in patients with recurrent symptomatic atrial fibrillation.
J Cardiovasc Nurs 2012 Sep;27(5):431-44.
5. Zoni-Berisso M, Lercari F, Carazza T, Domenicucci S.
Epidemiology of atrial fibrillation: European perspective.
Clin Epidemiol 2014;6:213-20.
12. Senoo K, Lau YC, Lip GY. Updated NICE guideline:
management of atrial fibrillation (2014). Expert Rev
Cardiovasc Ther 2014 Sep;12(9):1037-40.
6. Nieuwlaat R, Olsson SB, Lip GY, Camm AJ, Breithardt G,
Capucci A, et al. Guideline-adherent antithrombotic treatment is associated with improved outcomes compared
with undertreatment in high-risk patients with atrial
fibrillation. The Euro Heart Survey on Atrial Fibrillation.
Am Heart J 2007 Jun;153(6):1006-12.
7. Berti D, Hendriks JM, Brandes A, Deaton C, Crijns HJ,
Camm AJ, et al. A proposal for interdisciplinary, nursecoordinated atrial fibrillation expert programmes as
a way to structure daily practice. Eur Heart J 2013
Sep;34(35):2725-30.
SIG – AKS og Rehabilitering
Det første møde planlægges i april/maj, hvor vi mere
præcis vil definere hvad vi vil arbejde med i gruppen.
Der vil blive afholdt 3-4 møder årligt og gruppen skal
bestå af 4-11 sygeplejersker.
5
pens
arbe
jde:
Du skal sende ansøgning og CV til Signe Rønberg Ejby;
[email protected]
Ved specifikke spørgsmål til SIG-AKS og rehabilitering
er du velkommen til at kontakte Signe Rønberg Ejby.
Med venlig hilsen
Jane Rahbek, Line Marie Friis og Signe Rønberg Ejby
01
gsf
ris
t: 1
.m
art
s2
Har du interesse for at engagere dig i en særlig interessegruppe for AKS patienter og rehabilitering, håber
vi at du vil sende en kort ansøgning. Vi vil gerne høre
lidt om hvad du laver og dit særlige interesseområde
inden for denne patientgruppe og hvad du tænker
gruppen kan arbejde med.
nin
Det primære vi gerne vil sætte fokus på, er patienternes forløb under indlæggelse såvel som, opstart
af rehabilitering og overgangen mellem primær og
sekundær sektor.
grup
søg
Vi er tre sygeplejersker der gerne vil opstarte en
SIG – AKS og rehabilitering. Vi er fordelt mellem
akut kardiologisk modtageafsnit og rehabilitering
fra Odense og Aalborg.
er om
•K
lin
•U isk og
teor
dvik
e
l
reha ing af s tisk erfa
yge
bili
ring
•U
sudv
darb tering t plejen
ek
t
i
i
l
e
l
d
j
A
d
e
el
KS p sling la
i klin
n
n
atie
isk p se af m ne pati
nter det ove
entg
ater
raks
og k
o
r
i
r
a
i
g
upp
om
s på
l
•U
e
tvæ e, der k
nde muner
rs af
a
r
syge n anven
alle visning
d
huse
ved
kan
, reg es
blive
ekst
forb
e
i
i
o
r
nde
klog
ner
•A
lse
ere ne unde
rran
på e
r
v
gere med m
i
s
ere,
t sp
em
øde
og a
ecifi
så v
r
fvik
k
•S ner ind
t
e
le te
mne i
enfo
ynli
mad
ge p
r AK
i
age
å la
ndsm S og re
o
m
hab
øde
ilite specifik
r
ring
ke
An
Gruppen er pr. definition en særlig interessegruppe for
sygeplejersker der interesserer sig for AKS patienter
og/eller rehabilitering. Som medlem af gruppen vil
du få mulighed for at deltage i et netværk af sygeplejersker der alle beskæftiger sig med AKS patienter
på tværs af landet. Dine forudsætninger for at ansøge
om medlemskab, er at du arbejder med AKS patienter
eller har en eller anden berøring med denne patientgruppe.
tank
5
Vi søger medlemmer til opstart af SIG – AKS og rehabilitering
Vore
s
m
tion o
orma
f
n
i
e
n find
Du ka
side
mme
e
j
h
T’s
FS K&
SIG på
Frivillige rådgivende patienter
– på Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital
Lars Thrysøe Adjunkt, sygeplejeforsker
Mette Christensen Afdelingssygeplejerske
Anette Pedersen Oversygeplejerske
Hjertemedicinsk afdeling B
Odense Universitetshospital
Introduktion
På Odense Universitetshospital tilbydes indlagte
hjertepatienter samtaler med frivillige rådgivende
patienter (1, 2). Tilbuddet startede som et projekt
1. juni 2012 og projektet er blevet evalueret efter
et år. Denne artikel præsenterer de væsentligste
resultater af projektet. Efter evaluering af projektet
i august 2013 er tilbuddet blevet permanent. Indledningsvist gennemgås rammerne for ordningen.
Samarbejdsaftale
Inden opstarten af projektet blev der udarbejdet en
samarbejdsaftale (3) mellem de sygeplejefaglige
ledere på Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Univer­
sitetshospital og Hjerteforeningen. Af aftalen fremgår
at formålet med projektet er følgende:
6
At patienterne oplever:
•At de rådgivende patienter har tid
til samtale og nærvær – også under
lange forløb
•At de rådgivende patienter bidrager til at
mindske ensomhed og give adspredelse
•At de rådgivende patienter kan give
dem svar på nogle af de eksistentielle
spørgsmål, som hjertekarsygdommen
har afstedkommet.
At sygehuspersonalet oplever:
•At de rådgivende patienter gør en
positiv forskel for patienterne
•At de rådgivende patienter er værdifulde samarbejdspartnere
•At Hjerteforeningen har udvalgt og
kvalificeret de rådgivende patienter
på bedste vis
At de rådgivende patienter oplever:
•At gøre en forskel for patienterne
•At være efterspurgt af patienterne
•At være vellidt og velkomne af
sygehuspersonalet
Ansvar
Det er Hjerteforeningens opgave og ansvar at udvælge
og uddanne de rådgivende patienter (RP), samt sikre
løbende supervision af de RP. Uddannelsen indeholder bl.a. i introduktion til Hjerteforeningens normer,
holdninger og værdier i relation til projekt Rådgivende
Patienter” og undervisning i samtaleteknik. Der er
fokus på drøftelse af de RP´ s eget sygdomsforløb med
henblik på at afklare den enkeltes eget forhold til sin
egen sygdom. Hjerteforeningen kræver generelt, at
der går minimum to år fra den RP’s sidste store event
til den enkelte kan deltage som RP.
På Hjertemedicinsk afdeling er det afdelingssygeplejerskerne, der er ansvarlige for at introducere de
RP’er til hospitalet og afdelingens værdier og normer.
Desuden gennemgås områder som hygiejne, arbejdsgange, og hjertesygdomme hos de indlagte patienter.
Organisering
De RP kommer i afdelingen hver onsdag eftermiddag
fra 14.30 – 17.30 og der møder altid to RP ad gangen.
Det fremhæves over for personalet, at en samtale
med de RP’er er et ekstra tilbud til patienterne, og at
det ikke erstatter personalets opgaver.
Udgifter
Alle udgifter i forhold til projektet er afholdt af Hjerteforeningen. Hjertemedicinsk Afdeling er ansvarlig for
at finde et egnet lokale, hvor de RP’er og patienter /
pårørende kan tale uforstyrrede sammen.
at tale med en ligesindet
”...… ligesom
Jamen dialogen er en anden. For tit er
det svar og modsvar og spørgsmål, hvis det
er det medicinske personale eller sygeplejerskerne … Men det her var sådan en lidt fri
samtale. Der var ikke nogen nærtstående
ved (RP) … Så jeg kunne prøve nogle spørgsmål
af og få nogle svar hos mig selv. Hvordan lyder
det, når jeg siger, at jeg er hjertepatient?
... Der er jo følelser involveret i selv min bedste
vennekreds. Så på en måde er det mere frit.
Og det var det gode ved det”. (mand, 49 år)
Evaluering
Projektperioden er evalueret efter cirka et år, og i
evalueringen indgår udtalelser fra patienter, personale
og RP. Resultatet af evalueringen præsenteres i det
følgende.
Evaluering af projektperioden
For at få en bred evaluering af projektet, er de involverede patienter / pårørende, de rådgivende patienter
(RP) og personalet på Hjertemedicinsk Afdeling B
blevet bedt om at evaluere ordningen.
Patienter og pårørende
9 patienter (5 kvinder og 4 mænd) i alderen 49-81
(M: 63,88), 3 pårørende (2 mænd og 1 hustru) samt
to børn sagde ja til at fortælle om deres oplevelser
af de rådgivende patienter ved et kort interview.
Samtalerne med RP varede ifølge patienterne mellem
ca. 6 til ca. 30 minutter – de fleste ca. 15 minutter.
Patienterne gav alle udtryk for tilfredshed med
muligheden for at kunne tale med RP under indlæggelsen. RP var for flere en kærkommen adspredelse,
og patienterne fremhævede samtaler om at leve med
hjertesygdom som særlig positive.
7
Det var desuden betydningsfuldt, at RP viste interesse for, hvor patienter og pårørende kom fra og
at RP gerne ville fortælle om sig selv. For nogle få
informanter var kontakten med RP mindre givende
på grund af deres aktuelle uafklarede situation.
Alle informanter fremhævede RP´ s personlighed
som afgørende for en positiv oplevelse og som
afsæt for en tryg og behagelig samtale.
Hun var meget sød. Hun var god til at lytte og
sætte sig ind i vores situation. Det vigtigste er,
at man har god kontakt med dem”.
(kvinde, 63 år)
”
Desuden var det særlig værdifuldt, at RP selv var
hjertesyg og dermed havde stået i tilsvarende eller lignende situation som patienterne. Netop det, at RP selv
var hjertesyg, var en væsentlig og afgørende forskel
mellem samtale med personale og samtale med RP.
Patienterne følte sig derved ikke så alene med deres symptomer, og de fik øje for, at man kan have et godt liv, selvom
man har en hjertesygdom.
han fortalte om, at der er mange, der umiddel”Jamen
bart havde det rigtig, rigtig godt, selvom de var hjerte-
patienter. Han kunne virkelig godt forstå mig, ikke også.
Det var rart. Så tror man lidt mere på det, når man han
selv er hjertepatient. I stedet for at der kommer nogen
og siger: jamen jeg kender den og den, og de har det
meget godt, ikke også”. (kvinde, 53 år)
Især én patient og dennes pårørende gav udtryk for nogen
utilfredshed med mødet med RP. Den RP havde fortalt om
sine noget dramatiske oplevelser af den for patienten forestående behandling, og det medførte, at såvel patient som
pårørende blev meget bange for og utryg ved den kommende behandling.
Det kom til at foregå lidt anderledes end jeg havde
forestillet mig ... Måske fordi jeg ikke er kommet så vidt
... Jeg blev sådan mere forskrækket frem for at jeg synes, det var en god oplevelse … Mand: ”også fordi han
forklarede, hvor hårdt en sådan pacemaker slog. Det var
det, der virkede så voldsomt på mig”
(kvinde 57 år + pårørende)
”
Samstemmende anbefalede de, at RP ikke bør kommentere
behandlingen, men holde sig til information om Hjerteforeningen, om kost og motion og lignende. Til trods for den
ubehagelige oplevelse mente patienten, at tilbuddet om at
tale med RP skulle fortsætte.
Rådgivende patienter
Seks RP (fire mænd og to kvinder) drøftede i en fokusgruppe oplevelser af at være rådgivende patient.
Alle RP var enige om, at de kunne bidrage med noget andet til patienter og pårørende end personalet.
De havde bedre tid til at lytte og tale, de kunne som
ligesindede sætte sig ind i patientens bekymringer,
frustrationer og angst, og de kunne med deres eget
eksempel indgyde håb om et godt liv efter hjerte­
karsygdom.
RP om patientsamtale:
Vi kan som hjertepatienter være et eksempel
på, at man kan få et godt liv. Selvom man
ligger der og har fået at vide, at man har fået
et dårligt hjerte, så stopper livet ikke her. Det
har man selv oplevet, at tro, at man ikke kom
længere. Hvad sker der nu, hvad med dit arbejde, hvordan bliver din tilværelse fremover?
Man kan sætte sig ind i nogle af de tanker,
de gør sig, angsten og sådan nogle ting.”
”
RP om pårørende samtale:
Jeg synes den er ligeså betydende som den
for patienten. Jeg tror stadigvæk, at rigtig
mange har svært ved at snakke med deres
pårørende om det, selvom man skulle tro,
at det er det nemmeste. Men jeg tror, at det
er det sværeste.”
”
8
” Vi kan som hjertepatienter
være et eksempel på,
at man kan få et godt liv
fornemmelse af de RP’s rolle, da de ikke havde talt
med de RP eller med patienterne om deres oplevelser
af RP. Trods dette havde de en mening om RP.
er rigtig god, og jeg er sikker på, at mange
”Ideen
patienter vil have rigtig godt udbytte af samtaler
med RP” (sygeplejerske, 9 års anciennitet).
Samarbejdet med sygeplejerskerne på afdelingerne
fungerede ifølge de RP upåklageligt, og de følte sig
velkomne på afdelingerne. De synes tre timer var et
passende tidsrum, og at tidspunktet fra kl. 14.30 –
17.30 var godt, da det også giver mulighed for at tale
med de pårørende.
Det eneste de RP havde oplevet som problematisk, var,
at det kunne være svært at nå rundt på alle afdelingernes stuer og samtidig have tid til at klare hovedet eller
at få vendt noget i en samtale med en anden RP.
Plejepersonalet
10 sygeplejersker med 6 måneder til 13 års anciennitet besvarede et spørgeskema. Spørgeskemaet blev
besvaret med fritekst og havde fokus på, i hvor høj
grad personalet fandt formål med RP var nået, og
hvad de ville fremhæve som henholdsvis godt som
mindre godt ved de RP’s rolle. Det skal bemærkes,
at fire af sygeplejerskerne ikke have nogen særlig
Svarene viste stor tilfredshed med de RP, der blev betragtet som et godt supplement til den kontakt, som
personalet havde mulighed for at få med patienterne.
en uvildig person (ikke plejepersonale),
”Atderdetikkeernæsten
konstant bliver afbrudt, og som
har tid og ro til at sætte sig ned og samtale / lytte”
(sygeplejerske, mange, mange års anciennitet).
De RP blev beskrevet om diskrete og venligt opsøgende, og de tog sig god tid til at tale med patienterne.
Det blev fremhævet som særlig godt, at RP var opsøgende ved at gå ind på stuerne, og ved at annoncere
deres tilstedeværelse ved at opstille en Roll Up udenfor afsnittene. Desuden fremhævedes det positivt, at
RP altid spurgte personalet, om der var patienter, de
ikke skulle gå ind til.
Ingen af sygeplejerskerne beskrev mindre gode kommentarer om RP, og kun få havde ændringsforslag.
Således forslog én sygeplejerske, at RP skulle være
mere synlige og en anden, at personalet burde rette
større opmærksomhed på RP.
Perspektivering
På baggrund af evaluering af projektperioden, er
ordningen nu permanent. I det følgende præsenteres
de ændringer, der er foretaget undervejs i projektet
og efter ovenstående evaluering er gennemført.
•For at øge antallet af samtaler mellem RP og
patienter/pårørende har vi indført, at de RP’er går
rundt på alle patientstuer og signalerer over for de
indlagte patienter, at de er til stede, og at patienterne kan tale med dem, hvis de har behov. Det
kræver situationsfornemmelse og erfaring af de
RP’er at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse
uden at påtvinge patienterne en formel samtale.
Denne ændring har været mulig, fordi vi kender
de RP’er og har tillid til, at de anvender deres
kompetencer til gavn for patienterne.
•Det er vigtigt, at afsnittets sygeplejersker er
opmærksomme på at forberede og følge op på
RP’s tilstedeværelse, også selvom RP’ s indsats er
et supplement til sygeplejerskernes professionelle
kontakt med patienterne. Herved kan de RP få
besked på, hvilke patienter der gerne vil tale med
dem og hvem der ikke har behov.
•For at synliggøre de RP’er, er der opsat fotografier
af RP’er på en tavle i afsnittet, de RP bærer navnskilt med Hjerteforeningens logo og der er udarbejdet en pjece om ordningen.
9
•De RP er hjertesyge og kan dø pludselig og uvarslet, og det kræver en særlig opfølgning af Hjerteforeningens personale kontinuerligt at supervisere
de RP’er.
•Der er udskiftning i gruppen af RP’er og det er
vigtigt, at de nye RP’er modtager introduktion til
funktionen af afdelingssygeplejerskerne i Hjerte­
medicinsk Afdeling, så de kan lære hinanden at
kende, og så RP’er får viden om de krav, som af­
delingen har til den RP.
•De RP’er har ønsket at modtage undervisning om
de forskellige hjertesygdomme, men det er afvist,
da det er ikke relevant for funktionen. Det vil
desuden kunne påvirke den RP til at fokusere på
det sygdoms- og behandlingsspecifikke i stedet
for det som er hensigten, nemlig at:
– Lytte og berolige, give tid, opmærksomhed,
forståelse og nærhed
– Give patienten mulighed for at tale om det at
være syg og dagligdagen med en hjertesygdom
– Oplyse om og henvise til hjerteforeningens tilbud
Afslutning
Vi vil gerne opfordre andre afdelinger til at gøre brug af
frivillige som supplement til sundhedspersonalets ydelser,
da det gavner patienterne. Når ordningen er struktureret og
velforberedt og de frivillige er kompetente, er det uproblematisk at samarbejde med de frivillige og Patientforeninger.
På et borgertopmøde i Region Syddanmark med deltagelse
af ca. 200 borgere svarede borgerne på spørgsmålet ”Er
det en god ide af frivilliges indsats bliver en mere almindelig del af det offentlige sundhedsvæsen?”. Ca. 60 % af de
adspurgte svarede, at de frivillige kun bør løse opgaver, der
i dag ikke løses af personalet (f.eks. sidde ved en døendes
side, læse højt). Ca. 35 % svarede, at frivillige bør løse visse
opgaver, der i dag varetages af personalet (f.eks.) hjælp
til spisning og ca.15 % svarede, at det bør være lønnet
personale der løser alle opgaver i sundhedsvæsenet. (4)
Referencer
1. Schneider, M. (2012): Vi lytter. Hjertenyt, nr. 4
2. Stougaard, M. (2012): Klædt på til at lytte. Impuls
– til frivillige i Hjerte­foreningen, nr. 4
3. Frivillige på hospitaler (2012): Samarbejdsaftale mellem afdeling
B, OUH og Hjerteforeningen (kan rekvireres ved henvendelse til
Over­sygeplejerske Anette Pedersen [email protected])
3. Teknologirådet for Danske Regioner (2011): SLUTRAPPORT De 5
borgertopmøder - Sundhedsvæsenet – værdier og udfordringer, s. 84.
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Regionshuset/Kommunikationsafdelingen/Borgertopm%C3%B8de%2011/Borgertopm%C3%B8de.
slutrapport.pdf
Årsmødet 2014
i European Society of Vascular Surgeons (ESVS)
– faglig inspiration og refleksion
Søs Madelung Sygeplejerske
Karkirurgisk ambulatorium
Rigshospitalet
Der var i år et todages program for sygeplejersker og
teknikere tilrettelagt af de svenske karkirurgiske sygeplejersker, der er organiseret i ’Svensk Förening for
Sjukskötersker inom Karlkirurgisk Omvårdnad’. Der var
tilmeldt over 70 sygeplejersker.
Tema for indlæggene første dag var ’fokus på patienten’ og patientinddragelse.
Det første indlæg med titlen ’Patient empowerment/
patient education’ blev holdt af sygeplejerske og professor Helena Leino-Kilpi fra Turku universitetshospital
i Finland.
I følge indlægsholderen skal empowerment ses som
en proces, hvor patienten får kontrol over faktorer,
der påvirker helbredet. De professionelle er resursepersoner og facilitatorer, der skal facilitere patientens
10
adgang til egne og omgivende resurser. Målet med
empowerment er, at patienten får viden (ikke kun
information) og er i stand til at handle på baggrund
af denne viden. Udfordringerne for os som sundhedsprofessionelle er bla. at ’diagnosticere’ patientens
vidensniveau og behov for undervisning. Vi skal sikre,
at vi er opdaterede på forskellige formidlingsformer,
som fx internet/smartphones, og at undervisning og
patientinformation har empowerment for øje.
Om eftermiddagen fremlagde Katrine Hoffmann
Pii, antropolog og adjunkt på Professionshøjskolen
Metropol i København, resultater fra sit PhD-projekt
under overskriften ’Patient participation and patient
education in PAD patients’. Kathrine Pii har indsamlet
data på to karkirurgiske afdelinger, hvor hun har fulgt
og interviewet læger, sygeplejersker og patienter
gennem flere måneder. En af konklusionerne på
arbejdet er, at hvor det for sygeplejerskerne har
været vigtig at overlade valg og beslutninger til
patienterne efter information og undervisning, så
ønsker mange patienter konkret at få at vide af læger
og sygeplejersker, hvad de skal gøre og ikke gøre.
Abstract session
Begge dage sluttede af med abstract
session med korte indlæg, som gav et lille
indblik i mange af de facetter, der er i den
karkirurgiske pleje og behandling:
•Patientoplevelser
•Screening for aorta aneurismer
•Teamtræning på operationsgangen
•Risikofaktorreduktion
•Sårbehandling.
11
På andendagen var der fokus på sygeplejeforskning
indenfor karkirurgi. Der blev fremlagt forskningsprojekter om patientsikkerhed i forbindelse med komplekse endovaskulære procedurer, avanceret sårbehandling og patientoplevelser ved PTA-behandling.
Udover de faglige input, som foredragene gav,
betød deltagelse i årsmødet, at vi, der var afsted fra
karkirurgisk klinik på Rigshospitalet og Gentofte, blev
inspireret til at snakke om faglige problemstillinger
fra vores hverdag – noget der ikke så tit er mulighed
for i det daglige arbejde. Der var arrangeret fælles
middag for alle sygeplejerskerne den første aften.
Her var der mulighed for at snakke med vores kolleger fra de andre europæiske lande og få et indblik i,
hvordan de arbejder.
I 2016 er det Danmarks tur til at afholde ESVS årsmøde
i København. Selvom der synes at være lang tid til, så
skal vi i gang med at overveje tema, opbygning og
mulige indlægsholdere rundt omkring på de karkirur­
giske afdelinger.
Goddag og farvel
Velkommen, Lene Linde Petersen og Ulla Dam-Schmidt
Tak til Dorthe Steengaard Bødker
Det er en glæde at kunne byde Lene Linde Petersen og
Ulla Dam-Schmidt velkommen til FS K&T´s bestyrelse.
For år tilbage var der en danskpopsang med titlen
”Goddag og farvel”. Netop denne titel kunne FS K&T´s
bestyrelse desværre anvende. Glæden ved at være en
fuldtallig bestyrelse var kort, idet Dorthe Steengaard
Bødker ved det konstituerende bestyrelsesmøde meddelte at hun som følge af et kommende jobskifte var
nødsaget til at trække sig fra bestyrelsen.
Lene kommer fra det nordjyske og arbejder på Hjerte­
medicinsk afdeling, afsnit S1, Aarhus Universitetshospital,
Aalborg.
Ulla kommer fra Nordsjælland og har arbejdsmæssig
base på Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk afdeling
på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Både Ulla og Lene har mange års erfaring indenfor
den kardiologiske sygepleje. Velkommen til.
12
Tak til Dorthe for et passioneret og konstruktivt
bestyrelsesarbejde. Et stort og hjerteligt held og
lykke skal lyde fra FS K&T med dine nye jobmæssige
udfordringer.
Årsmøde K
arkirurgisk
Selskab
23. – 24. okt
ober
Opslagstavlen
Skriv t
REN
M
I
L
F
IE
il Cirku
lation
Debatin
dlæg o
g man
e-mail
uskript
og sen
er mod
des til
Højsko
tages
redakt
v:
på
ør Ida
Elisabe
th
skovag
[email protected]
privat.d
k
Alle fo
rmer f
or indlæ
Hvis m
g er ve
an er i
lkomn
tvivl o
tænke
e.
m
noget
sig nog
eller b
et spa
til at k
lot kun
r
r
in
ontakt
g, er m
ne
e reda
an velk
ktøren
omme
.
n
HUSK
Opdatér din e-mail
2015
gang
or 3.
f
r
e
r
sd
enfo
olde
r ind
KU
15 h
e
0
k
af
s
2
r
t
leje
arts
ere
er.
1. m or sygep n arrang
1
linikk
.
k
0
f
e
F
1
s
e
l
A
s
g
ne
Den
nnel
ddan flimren o pris og
udda
fteru
e
i
E
t,
r
.
t
efter
e
a
n
e
mm
n for
flimr
ogra
r
p
atrie ksgruppe
d
om
esi e
ær
mere ´s hjemm
netv
e
s
an læ å FS K&T
Du k
p
lding
:
tilme
ding 15.
lmel
i
t
20
r
r
o
f
rua
line
. feb
3
2
Dead
.
d
dag
man
ATR
RSUS
Ca. 74 medlemmer af FS K&T har ikke angivet en e-mailadresse under ”Min profil”
eller har angivet en e-mailadresse, der ikke længere bruges. FS K&T’s medlemsliste
opdateres løbende med følgende data; navn, adresse, tlf. og e-mail fra ”Min profil”
på DSR’s hjemmeside. FS K&T vil gerne styrke kommunikationen til vores medlemmer gennem udsendelse af nyhedsbreve via mail og tidsskriftet. For at det kan lade
sig gøre er din mailadresse vigtig at have I vores medlemsoversigt. Opdater derfor
din e-mail under ”Min profil” på ”Min side” på DSR’s hjemmeside. Benyt dette link
til angivelse af din mailadresse: https://www.dsr.dk/_layouts/dsr/login.aspx?ReturnUrl=%2f_
layouts%2fAuthenticate.aspx%3fSource%3d%252F%255Flayouts%252Fdsr%252FviewMyProfile%252E
aspx&Source=%2F%5Flayouts%2Fdsr%2FviewMyProfile%2Easpx
13
rsus
andsku
L
’s
T
&
arhus
FS K
mber, A
e
v
o
n
.
9. – 10
Sygeplejefaglig inspiration og sidste nyt:
Faglig selskab for Kardiovaskulære
og Thoraxkirurgiske sygeplejersker
Stipendium
FSK&T stiller en del af selskabets overskud til
rådighed til medlemmerne i form af stipendie.
Formålet med uddeling er at medvirke til dygtiggørelse
af Selskabets medlemmer og udvikling af sygepleje indenfor Selskabets område. Stipendiet kan ydes til deltagelse i
konferencer. Se den fulde ordlyd på FSK&T’s webside.
Ansøgningsfrist er:
1. februar, 1. maj, 1. august og 1.november.
Ansøgningsblanketten findes på FSK&T’s webside
og sendes til kasserer Lise Westerlin:
[email protected] eller til
Rigshospitalet, Karkirurgisk
Klinik Afsnit 3111, Blegdamsvej 9,
2100 København Ø.
rsus
atku
n
r
e
Int
rs
g til 15.
u
n
i
k
t
d
l
0
rna
15
ilme
or 2
for t marts f ruar 20 FS
Inte
t
e
på
feb
åbn 1.-13.
. 2.
rset
1
r nu
d
u
.
e
k
g
d
r
De
vigt lmeldin ger om
rtes
ti
nin
i hje ine for
plys
o
l
e
d
Dea der fler ide.
n
es
Du fi hjemm
´s
K&T
5
01
us 2
Kalenderen
Konferencer, årsmøder mm. i 2015
EuroPRevent
14. – 15. maj, Lissabon, Portugal
EuroPCR
19. – 22. maj, Paris, Frankrig
Heart Failure Congress
23. – 26. maj, Sevilla, Spanien
SATNU 2015
3. – 5. september
Nordisk Baltic Cardiology Congress
4. – 6. juni
Nordisk Baltic Cardiology Congress
4. – 6. juni, Tallinn, Estland
EuroHeartCare
14. – 15. juni, Dubrovnik, Kroatien
ESC Congress
29. august – 2. september, London, England
Scandinavian Association of Thoracic Nurses (SATNU)
3. – 5. september, Bergen, Norge
European Society of Vascular Surgery (ESVS)
23. – 25. september, Porto, Portugal
ESC Congress
29. august – 2. september
EuroPCR
19. – 22. maj
EuroPCR
19. – 22. maj
EuroHeartCare
14. – 15. juni
Årsmøde Karkirurgisk Selskab
23. – 24. oktober, (dansk destination oplyses senere)
FS K&T’s Landskursus
9. – 10. november, Aarhus
EuroPRevent
14. – 15. maj
Heart Failure Congress
23. – 26. maj
ESVS
23. – 25. september
14
Bestyrelsen for FS K&T
Formand Inge Schjødt
Ansvar
DSR + Web
TitelKlinisk sygeplejespecialist, cand. cur.
Aarhus Universitetshospital, Hjertesygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Kontakt
Arb. mail: [email protected]
Arb. tlf.: 29 27 01 77
Privat add.: Fortebakken 33, 8240 Risskov
Privat tlf.: 20 19 96 45 + 86 17 43 98
Næstformand Charlotte Simony
Ansvar
Uddannelse, udvikling
Medansvar
EU-samarbejde + DASYS
TitelSygeplejerske, cand. pæd., ph.d.stud.
Kvalitet- og uddannelsesafdelinge,
Sygehus Syd, Region Sjælland
Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse
Kontakt
Arb. mail: [email protected]ælland.dk
Arb. tlf.: 27 57 62 07
Privat add.: Krudthusvej 14, 4200 Slagelse
Privat tlf.: 27 57 62 07 + 58 52 59 53
Kasserer Ansvar
Titel
Kontakt
15
Lise Westerlin
Stipendieudvalg, SIG-grupper, ESVS
Afdelingssygeplejerske, SD (ledelse)
Rigshospitalet, Karkirurgisk ambulatorium 3111
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Arb. mail: [email protected]
Arb. tlf.: 35 45 18 76
Privat add.: Alsikemarken 35, 2860 Søborg
Privat. tlf: 24 20 72 94
Anita Tracey
Ansvar
Landskursus + SATNU, FS K&T’s netværk
Medansvar Europæisk arbejde
Kontakt
[email protected]
Tlf.: 99 32 29 93
K linisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske,
MKS, Formand SATNU
Hjerte-Lungekirurgisk afdeling, Aarhus
Universitetshospital, Aalborg
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Privat:
Falstersgade 34
9000 Aalborg
Tlf: 26 20 69 01
Pernille Palm
Ansvar
Europæisk samarbejde
Medansvar Landkursus + Kasserer +
Legat + DASYS
Kontakt
[email protected]
Videnskabelig medarbejder, MKS, ph.d.stud
Bispebjerg Hospital
Kardiologisk afsnit Y21
Privat:
Rude Vang 14
2840 Holte
Tlf: 25 36 13 56
Ida Elisabeth Højskov
Ansvar
Tidsskrift + Nordisk-baltisk samarbejde
Medansvar Web
Kontakt
[email protected]
Tlf.: 35 45 18 43
Sygeplejerske, cand. cur., ph.d.stud
Thoraxkirurgisk Klinik, RT
Rigshospitalet
Privat:
Skovagervej 20
2920 Charlottenlund
Tlf: 24 80 27 98
Ulla Dam-Schmidt (Suppleant)
Ansvar
DASYS
Medansvar Stipendieudvalg, Nordisk-Baltisk
samarbejde, uddannelse
Kontakt
[email protected]
Tlf.: 48 29 62 66
Sygeplejerske, MKS, næstformand SIG-AF
Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk
afdeling H0841
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Aalborg
Privat:
[email protected]
Tlf: 25 39 58 89
Lene Linde Petersen (Suppleant)
Medansvar Landskursus, Cirkulation, SIG-grupper
Kontakt
[email protected]
Tlf.: 97 66 45 00
Sygeplejerske, Hjertemedicinsk afdeling,
afsnit S1, Aarhus Universitetshospital,
Aalborg, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Privat:
Hvolgården 36
9310 Vodskov
[email protected]
Tlf: 29 72 71 72