Læs her

Landsforeningen af Fleks-og skånejobbere. Lergravsvej 53, 2300 København S.|
Tlf. 9320 8060 www.lafs.dk, mail: [email protected]lafs.dk
Nummer 2 - 2015
LAFS
nyhedsbrev
LAFS – generalforsamling 21. marts 2015
Generalforsamlingen blev afholdt i Frivilligcentret i Odense, der
var en god stemning og en livlig debat.
Referatet fra generalforsamlingen, det fremtidige arbejde og de
reviderede vedtægter kan findes på LAFS hjemmeside, eller de
kan fremsendes ved kontakt til sekretariatet.
Indhold
LAFS generalforsamling
Leder v/Hans Dankert
1.
2- 3
Efter generalforsamlingen konstituerede hovedbestyrelsen sig
som nedenstående:
Fleksydelse – overgår til
Udbetaling Danmark
4
Hans Dankert, formand (genvalg)
Telefontid SiriusAdvokaterne
4
Cafémøder - bisidderkurser
5
Merete Hornecker, næstformand (genvalg)
Foretræde for beskæftigelsesud. 6.
Hanne Rasmussen, kasserer (ikke på valg)
Bisidderinternat kursus
Leif Holm Nielsen, Hovedbestyrelsesmedlem (ikke på valg)
Nyt fra SiriusAdvokaterne
Ayan Mona Musse, Hovedbestyrelsesmedlem, nyvalgt for 2 år
Arbejder du til Folkepensions-
Mark Wriedt, Hovedbestyrelsesmedlem, nyvalgt for 2 år
Sari Susanne Bigum, 1. suppleant
Monica Jakobsen, 2. suppleant
Hovedbestyrelsen takker alle de fremmødte for deres deltagelse
i generalforsamlingen.
alderen
6.
7 – 9.
10.
2
Leder v/ Hans Dankert, formand
Tvivlsomt resultat af førtidspensions- og fleksjobreformen
LAFS deltog d. 15. april 2015 i en høring på Christianborg vedr.
udviklingen af reformen om førtidspension og fleksjob. Meget tyder
på, at reformen på en række områder ender med at blive en fiasko.
De foreløbige tal viser, at tilgangen til førtidspension er blevet
halveret. Til gengæld er påbegyndte ressourceforløb mere end
fordoblet. Under 1/3 af deltagerne i ressourceforløb er i aktive tilbud.
Tilgangen til fleksjobordningen er lidt højere end før reformen, ca.
600 personer om måneden. Den samlede tilgang til førtidspension,
ressourceforløb og fleksjobordningen er i dag lidt større end før
reformen trådte i kraft. Nedenstående link til høringen.
http://www.ft.dk/webtv/video/20131/beu/tv.2680.aspx?as=1
Nyt fra sekretariatet:
LAFS har fået nyt
telefonnummer:
Tlf. 9320 8060
LAFS åbningstider på
sekretariatet, mandag, tirsdag
og torsdag fra kl. 10.00 –
14.00.
LAFS ”minisekretariat” i
Nordjylland: Telefonen er åben
for henvendelse hver fredag
mellem 10.00 – 12.00, på tlf.
tlf. 6087 0592 hvor Leif fra
LAFS hovedbestyrelse vil være
ved telefonen.
Conni Lindborg, frivillig
vejleder, har åben for
telefonvejledning mandag og
onsdag mellem kl. 14.00 –
16.00 på tlf. 6065 7170
Alle henvendelser vedrørende
medlemskab skal fortsat rettes
til LAFS sekretariat på mail
[email protected], ell. tlf. 9320 8060
Det er på denne baggrund svært at forestille sig, at reformen
på noget tidspunkt vil give den besparelse, som man havde
forventet. Tværtimod ser det ud til, at de samfundsmæssige
omkostninger vil være stigende. Hvis ressourceforløbene skal
have nogen mening, må det forventes, at de aktive tilbud vil
være forbundet med store økonomiske omkostninger. Det er
således svært at forestille sig, at de aktive tilbud ikke vil være
langt dyrere end en førtidspension. Der ligger naturligvis en
besparelse i, at under 1/3 af ressourceforløbene i dag
indeholder et aktivt tilbud. Men det var vel ikke planen med
reformen? På trods af disse kendsgerninger taler politikerne
videre, som om der er tale om indkøringsvanskeligheder, og
de er meget utilbøjelige til at se kendsgerningerne i øjnene.
Direkte kritiske spørgsmål, fx i forbindelse med høringen på
Christianborg, vælger de fleste politikere ikke at besvare.
Det ville være klædeligt at indrømme de mange fejl og
mangler, som reformen indeholder. En undersøgelse fra KL,
som blev præsenteret i forbindelse med høringen, viste, at ca.
halvdelen af de borgere, som tilbydes et ressourceforløb,
hellere ville have haft en førtidspension og derfor manglede
motivation, i forhold til at gå i gang med diverse tvivlsomme
aktivforløb. Dette problem har man fra KL side valgt at
fortolke som et behov for, at medarbejderne i kommunerne
skal være bedre til at motivere den enkelte borger. En tanke,
man ikke gør sig er, at borgeren faktisk har ret, og at borgeren
burde få tilkendt en førtidspension, i stedet for at bruge
tusindvis af kroner på udsigtsløst aktiv indsats.
3
På et tidspunkt var der nogen fornuft i synspunktet om, at det var væsentligt at få flere med
nedsat arbejdsevne og helbredsproblemer til at blive en del af arbejdsmarkedet, men dette
synspunkt er gået over gevind med forestillingen om, at alle helbredsmæssige og sociale
problemer kan løses via arbejdsmarkedet. Alle syge, unge, kriminelle, indvandrere m.fl. skal nu
ind på et arbejdsmarked, som ikke eksisterer.
Et nærliggende spørgsmål til politikerne kunne være:
Hvilke overvejelser har man gjort sig i forhold til de problemer, som har vist sig på baggrund af
reformen af fleksjobordningen?
Et af de problemer, som er opstået er, at der har været et voldsomt fald i antallet af
fastholdelsesfleksjob, dvs. fleksjob oprettet på den virksomhed, hvor man hidtil har været i
beskæftigelse. Antallet af fastholdelsesfleksjob er faldet dramatisk fra at udgøre ca. 40 % af de
etablerede fleksjob under den gamle ordning til i dag, at udgøre et meget begrænset antal jobs.
Årsagen synes at være kravet om en forudgående ansættelse på minimum 12 mdr. på sociale
kapitler eller aftaler. Kravet er ikke realistisk i virkelighedens verden. Resultatet er, at
medarbejdere, som oplever en reduktion i arbejdsevnen pga. helbredsmæssige problemer, er
afskåret fra at fortsætte på den hidtidige virksomhed i jobfunktioner, som tager hensyn til den
reducerede arbejdsevne, men hvor de umiddelbare kompetencer og kvalifikationer er til stede,
og hvor opbakningen fra kollegaer er til stede. Et nærliggende spørgsmål til politikerne kunne i
den forbindelse være, om der er planer om at reducere kravet om de 12. mdr. ansættelse på
særlige vilkår/sociale kapitler?
Hvis man ser på den samlede effekt af reformen, viser der sig en tydelig forskydning væk fra
førtidspension og hen imod minifleksjob og ressourceforløb. Der er samlet set tale om en stigning
i antallet af borgere under de forskellige ordninger. Det kunne, som tidligere nævnt, være
særdeles interessent at se på de samlede økonomiske konsekvenser af reformen. Tallene tyder
ikke på, at reformen har været den påstående succes samfundsøkonomisk set. Når man samtidig
betænker, at fx ressourceforløbene - ud over forsørgelse af den enkelte borger- betyder udgifter
til aktivering mv. går regnestykket med stor sandsynlighed i minus. Vi har hele tiden været af den
opfattelse i LAFS, at der i høj grad ville være tale om forbundne kar mellem de forskellige
ordninger (fleksjob/førtidspension/ressourceforløb), således at den påståede økonomiske gevinst
ved reformen, ville være yderst tvivlsom. Det foreløbig mest sikre resultat af reformen, er en
række frustrerede borgere. Vi går stærkt ud fra, at dette fra politisk side, ikke var formålet med
reformen?
I forhold til et af de områder, som er i vækst som et resultat af reformen, nemlig minifleksjob, har
vi fra LAFS’ side gentagne gange nævnt muligheden for, at minifleksjobbene ville gå til de mest
ressourcestærke fleksjobbere. Det er ikke til at afgøre på baggrund af de foreliggende tal, om
dette er tilfældet. Det man imidlertid kan konstatere er, at væksten i antallet af fleksjob skyldes,
at fleksjob er blevet smurt mere tyndt ud, dvs. er blevet fordelt på flere, i form af færre timer til
enkelte. I stedet for et fleksjob på 15 timer om ugen, har man i nogle tilfælde skabt 3 fleksjob af 5
timer. Det siger sig selv, at hvis man nedsætter den gennemsnitlige arbejdstid for fleksjobbere, vil
dette vise sig umiddelbart i en forøget beskæftigelse (antal personer) uden at man af den grund
kan sige, at antallet af fleksjobtimer i alt på samfundsmæssigt plan er øget. Timerne er som vist,
bare blevet fordelt på flere personer.
Vi har gentagne gange påpeget behovet for en indsats, for at få et arbejdsmarked, som i praksis
og i virkelighedens verden, er mere rummeligt. Det er tilsyneladende ikke sket med reformen.
4
Udbetaling af Fleksydelse overgår til Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark overtager den 1. maj 2015 ansvaret for
fleksydelse fra kommunerne. Det er dermed Udbetaling
Danmark, der nu står for at opkræve fleksydelsesbidrag og
udbetale fleksydelse.
Fleksydelsen ændrer sig ikke.
Reglerne for fleksydelse er stadig de samme. Eneste forskel
er, at det nu er Udbetaling Danmark, som er ansvarlig for
fleksydelsen. Det er derfor Udbetaling Danmark, du skal
kontakte, hvis du har spørgsmål.
Hvis du modtager fleksydelse, vil Udbetaling Danmark
udbetale fleksydelsen til din NemKonto.
Betalingsserviceaftaler er ophørt:
Hvis du har betalt fleksydelsesbidrag via en betalingsserviceaftale, vil aftalen ophøre 1. maj 2015. Du skal derfor
oprette en ny betalingsserviceaftale med det indbetalingskort,
du får fra Udbetaling Danmark, hvis du fremover vil betale
fleksydelsesbidrag via Betalingsservice.
Når du ultimo juni får en opkrævning på fleksydelsesbidrag for
tredje kvartal, vil vi informere dig om, hvordan du opretter en
ny aftale.
Udbetaling Danmark bruger Digital Post.
Hvis du er tilmeldt Digital Post, vil du få dine breve om
fleksydelse med Digital Post. Du skal tjekke din digitale post
på www.borger.dk eller www.e-boks.dk.
Er du fritaget for Digital Post får du dine breve med fysisk
post.
Vil du vide mere:
På www.borger.dk/fleksydelse kan du læse mere om
fleksydelse. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte
Udbetaling Danmark på 70 12 80 82
Telefonrådgivning hver
onsdag mellem kl. 10.00 –
12.00 hos
Siriusadvokaterne:
Husk hvis du har en sag
der er kørt fast eller har
andre spørgsmål indenfor
LAFS interesseområde,
har du mulighed for
telefonrådgivning hver
onsdag hos
Siriusadvokaterne på tlf.
8888 8585. Ved
henvendelse skal du
bruge dit
medlemsnummer, hvis du
ikke har det må du
kontakte LAFS
sekretariat forinden og få
det oplyst.
Man skal have betalt
kontingent for
indeværende periode –
for at kunne benytte
advokatservicen.
5.
CAFÉ-møder – Se nedenstående
Café-møderne flere forskellige steder i landet – alle møder vil blive afholdt fra kl. 16.30 – 19.30.
Der vil senere komme oplysning om hvor de enkelte møder afholdes, ligesom der vil blive sendt
mail direkte til alle medlemmer i de berørte områder, der vil også blive sendt invitation til
Frivilligcentre, interesseorganisationer m.fl.
Uge 22:
Skive:
Tirsdag den 26. maj – mødet holdes i Skive Frivilligcenter, Møllegade 5,
7800 Skive fra kl. 16.30 – 19.30.
Esbjerg/Varde:
Onsdag den 27. maj
Odense:
Torsdag den 28. maj
Uge 23:
Aalborg:
Randers:
Kolding:
Mandag den 1. juni
Tirsdag den 2. juni
Onsdag den 3. juni
Uge 36:
Nordsjælland
Vestsjælland
Tirsdag den 1. september
Torsdag den 3. september
6
Bisidderkurser:
Hanne Rasmussen, sekretariatsleder er underviser på LAFS bisidderkurser
LAFS bisidderkurser afholdes lørdag eller søndag fra kl. 10.00 – 15.00 / 16.00.
Kurserne afholdes: 6
Uge 25:
Midtjylland:
Lørdag den 20. juni
Odense:
Søndag den 21. juni
Der vil senere blive oplyst hvor kurserne holdes.
Sjælland:
Vi forventer at kurset vil blive afholdt på LAFS sekretariat en lørdag – i
løbet af august/september. Endelig dato følger snarest.
Internatkursus for alle bisiddere – afholdes lørdag den 26 og søndag den 27. september.
Nærmere herom senere.
Alle bisidderne opfordres til allerede nu at afsætte weekenden, hvor der vil være spændende
oplæg men også mulighed for at møde alle de øvrige bisiddere og lørdag aften hyggeligt samvær.
Foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Onsdag den 20. maj skal LAFS til foretræde for Beskæftigelsesudvalget i Folketinget. LAFS har
ønsket foretræde idet reformen af førtidspension- og fleksjob nu er halvvejs, inden der skal ske
en evaluering af ordningen, og LAFS har på nuværende tidspunkt mange forskellige
problemstillinger i.f.t. reformen, som vi ønsker at fremlægge for beskæftigelsesudvalget, i det vi i
LAFS mener det er vigtigt at beskæftigelsesordførerne bliver bekendt med vores input, eksempler
m.m. inden evalueringen påbegyndes.
Der vil blive udarbejdet et notat som fremsendes til udvalget inden mødet, og det vil blive lagt på
LAFS Facebook og hjemmeside umiddelbart efter mødet med udvalget.
Til foretræde med beskæftigelsesudvalget deltager: Hans Dankert, Merete Hornecker, Hanne
Rasmussen, Mark Wriedt og Kenneth Nielsen.
Hvis der udskrives valg inden den 20. maj, vil mødet blive aflyst.
7.
Nyt fra SIRIUS Advokaterne:
Erhvervsevnetab ved lønnedgang på mindre end 15 %
Af advokatfuldmægtig Mark Wriedt, SIRIUS advokater
Det følger af arbejdsskadesikringsloven § 17, at hvis en arbejdsskade har medført et
erhvervsevnetab - det vil sige en nedgang i evnen til at tjene penge ved arbejde – på mindst 15 %,
ydes der erstatning.
Hvis indtægtsnedgangen er mindre end 15 % ydes der ikke erstatning, fremgår det udtrykkeligt.
Det har på trods af reglen være Ankestyrelsens praksis, at der også ved en indkomst, der er
nedsat med lidt mindre end 15 %, kan ydes erhvervsevnetabserstatning. I en principafgørelse fra
2004 blev erhvervsevnetabet således fastsat til 15 %, selvom indtægtsnedgangen kun var 13,5 % i
den konkrete sag.
Indtægtsnedgang skyldtes en reduktion af arbejdstiden fra 37 timer til 32 timer om ugen. Den
tilskadekomne fortsatte sin ansættelse med færre timer i en ordinær ansættelse.
I en nyere principafgørelse er der taget stilling til, om der også for en fleksjobber gælder samme
lempede krav til indkomstnedgangen som fremgår af ovennævnte principafgørelse for ordinært
ansatte.
Efter arbejdsskadesikringsloven § 17 a fastsættes erhvervsevnetabet for fleksjobbere til
forskellen mellem hidtidig indtægt og ledighedsydelsen eller lønnen inklusive kommunalt, som
den tilskadekomne modtager. Også for fleksjobbere skal indtægtsnedgangen være mindst 15 %,
før det berettiger til erstatning.
Ankestyrelsen fandt ved principafgørelsen frem til, at der også for fleksjobbere gælder et lempet
krav til indtægtsnedsættelsen. I den konkrete sag blev erhvervsevnetabet således fastsat til 15 %
på trods af, at der alene var en dokumenteret lønnedgang på 13,4 %.
Såfremt Ankestyrelsen var nået frem til det modsatte resultat, kunne det overvejes, om ikke der
var tale om forskelsbehandling af fleksjobbere ved at have gunstigere regler for ordinært ansatte.
Afgørelsen er derfor glædelig.
Såfremt du har fået fastsat dit erhvervsevnetab til mindre end 15 % ved en lønnedgang omkring
15 % - eventuelt som fleksjobber - bør du overveje at anmode om genoptagelse af din sag efter
almindelige forvaltningsretlige principper.
8.
Ny undersøgelse fra Ankestyrelsen omkring kommunernes overholdelse af
reglerne om fleksjob og ressourceforløb
Af advokatfuldmægtig Mark Wriedt
Ankestyrelsen har offentliggjort en ny undersøgelse af kommunernes overholdelse af gældende
regler på fleksjob- og førtidspensionsområdet.
Ankestyrelsen har gennemgået i alt 128 afgørelser fra ti udvalgte kommuner. Afgørelserne angik
fleksjob, ressourceforløb og afgørelser om iværksættelse af andre indsatser (eksempelvis
revalidering, arbejdsprøvning eller lignende).
Der var i 21 af afgørelserne fejl eller i øvrigt ikke sket overholdelse af regler og praksis.
Det bemærkes, at der var tale om afgørelser, der var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Det var
endelige afgørelser, som borgeren ikke havde valgt at klage over.
Ressourceforløb:
Der var tre afgørelser omkring ressourceforløb, der ville være blevet ændret, hvis Ankestyrelsen
havde behandlet en klage.
Herudover blev der i 25 % af sagerne konstateret fejl i form af manglende udarbejdelse af
rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor der jævnligt skal angivet planlagte og gennemførte tiltag i
forbindelse med ressourceforløbet.
Fleksjob:
I hver tredje afgørelse om fleksjob var der fejl. I overvejende grad var der dog tale om fejl i form
af, at der blev truffet for tidlig afgørelse om fleksjob. Det vil sige, at det faktisk ikke var
tilstrækkeligt afklaret, om der var ret til fleksjob.
Dette stemmer overens med den sidste undersøgelse desangående. Kommunerne er altså i
praksis mere tilbøjelige til at tilkende fleksjob, end hvad der følger efter Ankestyrelsens praksis.
Tilbud om andre indsatser:
Kun to afgørelser omkring tilbud om andre indsatser end fleksjob eller ressourceforløb, var
behæftet med fejl.
Derudover blev der dog i 30 % af sagerne fundet formelle fejl. Fejlene bestod primært i, at
kommunerne ikke efter forelæggelsen for rehabiliteringsteamet træffer en formel afgørelse.
Når der er afgivet en indstilling fra rehabiliteringsteamet skal kommunen træffe en endelig
afgørelse, hvilket også giver mulighed for borgeren til at klage.
Træffer kommunen ikke en afgørelse i overensstemmelse med indstillingen fra
rehabiliteringsteamet, skal sagen på ny behandles af rehabiliteringsteamet.
I nogle tilfælde anbefaler rehabiliteringsteamet, at sagen udsættes på en udtalelse fra klinisk
funktion eller indhentelse af nye oplysninger. I disse tilfælde skal der ikke træffes en afgørelse.
Her skal oplysningerne indhentes, og derefter skal sagen på ny behandles af
rehabiliteringsteamet. Ønsker kommunen ikke at følge anbefalingen, må sagen ligeledes skulle
genforelægges med henblik på en revurdering fra rehabiliteringsteamet. Dette er dog ikke
umiddelbart endeligt afklaret.
--oo0oo—
9
Ankestyrelsen nye undersøgelse stemmer på mange punkter overens med det, som jeg til dagligt
observerer, når jeg bistår borgere med deres kommunale sag.
Generelt sker der for mange formelle fejl omkring forelæggelsen af sager for
rehabiliteringsteamet og omkring, hvornår og hvordan der træffes afgørelser på baggrund af en
anbefaling eller indstilling fra rehabiliteringsteamet.
Jeg oplever til gengæld langt fra, at der tilkendes fleksjob på for spinkle grundlag, som
Ankestyrelsen anfører. Dette kan naturligvis skyldes, at jeg normalt kun bistår borgere, hvor den
kommunale afklaring er problematisk, men umiddelbart er det fortsat min opfattelse, at der for
ofte tilkendes ressourceforløb eller henvises til selvforsørgelse, hvor der burde tilkendes fleksjob.
Undersøgelsen viser også – om end der heldigvis er tale om fåtallet af afgørelserne – er grund til
at klage over et afslag på fleksjob eller lignende. I en række af de undersøgte sager ville borgeren
med andre ord have været bedre stillet end nu, hvis der var sket klage til Ankestyrelsen.
Har du kommentarer eller spørgsmål, eller har du behov for bistand til din kommunale sag, er du
velkommen til at rette henvendelse til mig på telefon 88 88 85 85 eller [email protected]
for en gratis og uforpligtende samtale eller vurdering af din sag.
Medlem af LAFS klager over sagsbehandlingstiden i Københavns Kommune
Af advokatfuldmægtig Mark Wriedt
Et medlem af LAFS, som jeg bistår i forbindelse med deres kommunale afklaring, har klaget til
Folketingets Ombudsmand over sagsbehandlingstiden i Københavns Kommune.
Medlemmet har været under kommunal afklaring i snart 9 år, hvilket i sig selv er utrolig lang tid.
I september 2014 var medlemmet til møde i kommunen. Det blev her aftalt, at sagen skulle
forelægges rehabiliteringsteamet, idet den var klar til, at der blev truffet en afgørelse, da der
lægeligt var sket udredning uden resultat og arbejdsprøvning viste en ringe arbejdsevne.
Først her i februar 2015 er hun blevet indkaldt til møde, hvor skemadelen af
rehabiliteringsplanens forberedende del bliver udfyldt.
Dermed har det taget 5 måneder at få udfyldt skemaet til rehabiliteringsteamet, hvilket ellers
ikke er et krævende – men dog meget nødvendigt – sagsbehandlingsskridt.
Efter mødet vil der være mindst 3 måneders ventetid til rehabiliteringsteamet, og det vil
desværre nok også tage tid at få sagen forberedt med indhentelse af lægeattest med videre
inden møde.
Samlet set vil det nok tage mere end ét år fra beslutningen om forelæggelse for
rehabiliteringsteamet til det sker.
Det er bekymrende, at det tager så lang tid, når samme proces til sammenligning blot tager
omkring tre måneder i alt fra start til slut i Kalundborg Kommune.
Med min bistand er der til Folketingets Ombudsmand klaget over den lange vente- og
sagsbehandlingstid i medlemmets sag og generelt opfordret til, at Ombudsmanden indleder en
undersøgelse af, hvad Københavns Kommune gør for at mindske ventetiderne.
Ombudsmanden har foreløbigt anmodet om en besvarelse af klagen fra borgmesteren i
Københavns Kommune og en behandling af klagen fra Borgerrådgiveren, hvorefter
Ombudsmanden vil tage stilling til klagen.
Ombudsmanden behandler sager af egen drift og er derfor ikke forpligtet til at påbegynde
nærmere undersøgelser af kommunens sagsbehandlingstider. Imidlertid håber jeg meget, at
LAFS’ medlems appel vil blive taget alvorligt, da der er titusindvis af borgere, der er berørt.
10.
Er du fleksjobber – og arbejder du til du når folkepensionsalderen – så læs her!
I sidste nyhedsbrev efterlyste vi medlemmer som arbejder i fleksjob til de når
folkepensionsalderen, vi har fået en del henvendelser, men vi kan godt bruge nogle flere.
•
Hvorfor kan fleksjobbere der arbejder til de når folkepensionsalderen, og som har
indbetalt til efterlønsordningen/fleksydelsesordningen ikke få bonus?
•
Hvorfor kan fleksjobbere der arbejder til efter deres 62’ år ikke få ”skattenedslag for
seniorer”?
•
Hvorfor kan fleksjobbere ikke komme i seniorjob?
LAFS opfatter disse særlige regler der kun gælder for fleksjobbere, som værende i strid med EU’s
Charter om Menneskerettigheder, der i artikel 21 forbyder forskelsbehandling i lovgivningen, der
er begrundet i blandt andet handicap. Derudover følger det samme også af
menneskerettighedskonventionen og anden lovgivning.
Det står i fleksydelsesloven, at den skal være modstykket til efterlønsordningen.
Dermed burde der også være samme regler.
Så kære LAFS medlem – der arbejder efter du når folkepensionsalderen, og som har indbetalt til
efterløns/fleksydelsesordningen, kontakt LAFS sekretariat, så vil vi undersøge om vi kan samle
nok medlemmer, der efter vores opfattelse er ramt af denne forskelsbehandling, til sammen med
vores samarbejdspartner Mark Wriedt og Helle Hald fra Siriusadvokaterne, at undersøge
muligheden for at føre en sag, hvortil der søges fri proces.