Husk det grønne i

Tema:
Nye vinde blæser
i kriseramte Europa
Med Syrizas valgsejr i gældsplagede Grækenland er EU’s nedskæringspolitik for
første gang seriøst udfordret. Rød+Grøn kaster kritiske blik på sparepolitikken
og et – for en gangs skyld – optimistisk blik på det spirende oprør. Side 12-21.
Marts 2015 nr 66
Medlemsblad for Enhedslisten
indhold
Dette nummer
Måneden der gik s3
Fremskridt i Mjølnerparken s5
Finansministeriets regnemodel s6
+ Tema: Europa i krise s20-21
Med Syrizas valgsejr i gældsplagede
Grækenland er EU’s nedskæringspolitik
for første gang seriøst udfordret.
Rød+Grøn kaster kritiske blik på sparepolitikken og et – for en gangs skyld
– optimistisk blik på det spirende oprør.
Politikernes pensionshykleri s7
TTIP-modstand buldrer frem s11
Palæstinas venstrefløj s22
Kort nyt fra Ø-landet s23
Redaktion: Lole Møller,
Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup,
Tobias Clausen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund, Mikkel Lauritzen
Art Director: Maria Prudholm
Grafiker: Eks-Skolens Trykkeri
Stop fossile investeringer s9
Syriza udfordrer EU s10
Redaktør: Simon Halskov
+ Akut indsats mod radikalisering s4
Der er brug for nye, omfattende indsatser
for at forhindre og forebygge, at terror
og politisk motiverede attentater igen
rammer vores samfund.
Sproget i valgkampen s24
Kontakt:
[email protected]
ISSN: 1903-8496
Abonnementspris:
Uden medlemskab af
Enhedslisten: 150 kr/år
Institutioner: 250 kr/år
Medlemmer modtager
automatisk bladet.
Administration/
abonnement: 33 93 33 24
Nyt fra Hovedbestyrelsen s25
Debat og annoncer s26-31
Næste deadline:
5. marts kl. 9.00
Hvad er meningen? s32
+ Nye klimatiltag på vej s8
En klimapakke på 152 mio. kr. er kommet
på plads i en aftale mellem regeringen, SF
og Enhedslisten. Dermed tages endnu et
lille skridt for at nå de 40 procent CO2-reduktion i 2020.
Debatindlæg:
Send til: [email protected]
eller i brev til:
Enhedslisten, att: Rød+Grøn
Christiansborg, 1240 Kbh K
Udgives af: Enhedslisten
Forsidefoto:
Theophilos Papadopoulos/Flickr
(CC BY-NC-ND 2.0)
Oplag: 9.000
Tryk: KLS Grafisk Hus
RETNING
Ja til mangfoldighed, nej til terror
København føles som en forandret by, og hele
vores land er mærket. En ung mand beskød
først et debatarrangement, hvor han dræbte en civil og sårede flere betjente. Et par timer senere skød han på klods hold en vagt
foran den jødiske synagoge i Krystalgade.
Vores tanker går til de dræbte og deres pårørende. Og til de betjente, der blev såret, mens de passede på os. At nogen tilsyneladende er parate
til at angribe andre mennesker på grund af deres tro eller tegninger, er helt uforståeligt. At det
også kunne ske i Danmark, er mange af os nok
stadig i chok over.
Når noget så forfærdeligt sker, kan vi reagere på to måder: Vi kan lade hadet, mistroen og splittelsen vokse. Eller vi kan stå endnu mere og endnu stærkere sammen. Lad
os love hinanden, at vi vil gøre det sidste.
Lad os love hinanden, at vi ikke lader os kue. At vi
fortsætter med at mene, tegne og tro præcis det,
vi vil. At vi står sammen og viser, at terrorister
og ekstremister ikke vil få held med at så splid og
2 Rød+Grøn Marts 2015
had i vores samfund. At fællesskab, demokrati,
ytringsfrihed og religionsfrihed vinder.
På lidt længere sigt – når chokket er drevet over, og politiets efterforskning er afsluttet – er det vigtigt, at vi evaluerer forløbet. Kunne det have været forhindret? Var beredskabet
tilstrækkeligt, da det skete? Politi og efterretningstjeneste har øjensynligt håndteret det hele
rigtigt godt, men spørgsmålene må stilles. Så alvorlige begivenheder er vi nødt til at lære af.
Men det er samtidig vigtigt at understrege, at
eventuelle nye tiltag skal ske på et oplyst og sagligt grundlag. Det nytter ikke at kaste forslag om
øget overvågning og grænsebomme ud i æteren på må og få, som nogle politikere allerede har
gjort. Vi skal handle på baggrund af fakta, ikke
panik.
I disse dage skal vi først og fremmest værne om
hinanden. Vi håber, at I vil bakke op om de mange,
brede mindehøjtideligheder, der er indkaldt over
hele landet, så vi sammen kan vise, at demokratiet og fællesskabet er stærkere end hadet.
»Når noget så forfærdeligt sker,
kan vi reagere på to måder: Vi kan
lade hadet, mistroen og splittelsen
vokse. Eller vi kan stå endnu mere
og endnu stærkere sammen.
Lad os love hinanden, at vi vil gøre
det sidste.«
Johanne Schmidt-Nielsen
Politisk ordfører
Måneden der gik
Billedet
Den gode nyhed
Syriza overtager roret i Grækenland. Med 36 pro-
cent af stemmerne blev Syriza det græske parlamentsvalgs store vinder og
kunne danne regering. Nu venter der venstrefløjspartiet en hård brydekamp med EU-toppen, der insisterer på at opretholde det nedskæringsprogram, som har forårsaget en social og økonomisk katastrofe i Grækenland.
Den dårlige nyhed
Skuddrab i København. Ikke meget mere end en måned
efter terrorangrebet i Paris, kom turen til København. Den formodede
attentatmand, en 22-årig dansker med banderelationer, nåede at dræbe to
mennesker og såre fem politifolk.
Overalt i Danmark var folk på gaden for at minde
ofrene for skudattentatet i København. I hovedstaden mødte
omkring 40.000 mennesker op til mindehøjtideligheden.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Citatet
»Det er EU’s inspektører, der har udformet de såkaldte
’reformer’. Disse folk har ikke fyret højtlønnede konsulenter, men rengøringsdamer, som ordner kontorer
og toiletter om natten. Kvinder over 50 år, der gik
hjem med 500 euro om måneden. Denne beslutning
er moralsk forkastelig. Og før du spørger om det:
Vi vil spare penge andre steder
– ved ikke at forlænge konsulenternes kontrakter.«
Yanis Varoufakis, nyudnævnt
finansminister i Grækenland,
i et interview med tyske Die Zeit.
Foto: European Council Flickr,
cropped (CC BY-NC-ND 2.0)
Rød+Grøn Marts 2015
3
Aktuel politik
Akut indsats skal
forebygge radikalisering
Der er brug for nye, omfattende indsatser for at
forhindre og forebygge, at
terror og politisk motiverede attentater igen rammer
vores samfund. Det mener
Enhedslisten, der på baggrund af terrorangrebet i
København har præsenteret en akut indsatsplan.
Antiradikalisering
Simon Halskov, Rød+Grøn
Man kan aldrig garantere, at Danmark ikke vil blive ramt af terror
igen, men vi kan gøre vores bedste
for at undgå det. Derfor spiller Enhedslisten nu ud med en akut indsatsplan, der skal forebygge radika-
Foto: Søndergaard/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)
lisering, øge beskyttelsen af mindretal og øge våbenkontrollen.
Enhedslisten ønsker at styrke den sociale indsats i udsatte boligområder, så de unge får bedre mulighed for at vælge
gode fællesskaber i stedet for dem, de finder i bandemiljøer eller religiøs fanatisme.
Bedre indsats mod
radikalisering
Den formodede gerningsmand i Kø-
slår Enhedslisten en ny fordeling
benhavn var ikke udenlandsk ter-
af fanger, der sikrer, at udsatte
rorist, men en dansk statsborger,
unge fra bandemiljøerne ikke har
opvokset i det udsatte boligområde
fællesskab med ekstreme islami-
Mjølnerparken. Det er et mønster,
stiske prædikanter eller menings-
der går igen i flere terrorangreb i
dannere. Samtidig skal vi have
europæiske storbyer.
bedre udslusningsprogrammer for
Han tilhørte ifølge medierne et af
unge truet af radikalisering, med
Nørrebros bandemiljøer, og eksper-
fokus på reintegration i job og ud-
ter mener, at der er voksende risiko
dannelse, samt mentorprogram-
for, at kriminelle bandemedlemmer
mer med større fokus på antiradi-
tiltrækkes af radikaliseret islamis-
kalisering.
skoler og på ungdomsuddannelser.
Samtidig er vi nødt til at sikre mindretallene den bedst mulige beskyttelse. Der skal løbende laves
vurderinger af truslerne mod religiøse mindretal i Danmark, og der skal
afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer til at sikre mindretallene bedst muligt mod overgreb.
Det er kommet frem, at den formodede gerningsmand benyttede et våben, der er stjålet fra
Hjemmeværnet. Enhedslisten mener, at det understreger behovet
en undersøgelse af, om der er tilstrækkeligt styr på de lovlige våben i Danmark. Det gælder både i
forhold til hjemmeværnsfolk, personer med jagttegn, medlemmer
af skydeklubber og adgangen til
dansk militærs våbendepoter.
Samtidig skal der sættes ind for at
bremse tilstrømningen af ulovlige
våben fra udlandet.
me. Vi må gøre, hvad vi kan for at
sker Enhedslisten en kulegravning
Mere våbenkontrol og
mindretalsbeskyttelse
af sammenhængen mellem bande-
Angrebet på synagogen i Krystal-
miljøerne og religiøse, ekstremisti-
gade viser desværre, at det jødiske
ske strømninger. Samtidig er det af-
samfund i Danmark er truet af vold.
gørende, at unge mennesker, sær-
Der har også i de seneste måneder
ligt i udsatte områder, har mulighed
været rettet alvorlige trusler mod
for at vælge andre fællesskaber
muslimske
end dem, de finder i banderne eller
sten mener, at vi må gøre mere for
i religiøs fanatisme.
at forebygge antisemitiske og raci-
bremse denne udvikling. Derfor øn-
mindretal.
Enhedsli-
Meget tyder meget på, at radika-
stiske holdninger. En af metoder-
liseringen af den formodede ger-
ne kunne være at gøre under vis-
ningsmand tog fart under et fæng-
ning om antisemitisme, racisme og
diskrimination obligatorisk i folke-
selsophold. På den baggrund fore-
4 Rød+Grøn Marts 2015
Det foreslår Enhedslisten
• Bedre indsats mod radikalisering i fængslerne.
• Indsats mod sammensmeltning af bander og religiøse ekstremistmiljøer.
• Forstærket indsats mod radikalisering i de udsatte boligområder.
• Bedre beskyttelse af danske jøder og andre mindretal.
• Drop nedskæringerne på beredskabet og giv myndighedernes ressourcer et serviceeftersyn.
• Bedre kontrol med våben.
> Du kan finde hele udspillet på www.enhedslisten.dk
Foto: Ane Cecilie Blichfeldt/norden.org (CC BY-2.0)
Fremskridt i Mjølnerparken
En social indsats og en ambitiøs, kommunal handlingsplan skaber tryghed og øget livskvalitet i Mjølnerparken
på Nørrebro.
Boligpolitik
Lole Møller, Rød+Grøn
Når man hopper af bussen ved Nørrebro Station, er man ikke i tvivl om,
at man nu befinder sig i ”multikultistan”. Det vrimler med hovedbeklædninger som fez, hijab og turban. Kvinder i lange grønne, gule
og blå skørter bugserer behændigt
forbi hinanden med barnevogne og
pakkenelliker.
Få hundrede meter derfra ligger Mjølnerparken. Med overskrifter om bandekriminalitet, hærværk
og overfald har det almene byggeri ikke det bedste ry og er også stadig på boligministeriets ghettoliste.
- At bo i Mjølnerparken giver altid
anledning til en snak. ”Tør du bo der?
Går du med skudsikker vest? Er det
ikke utrygt?”, fortæller bestyrelsesmedlem Janni Milsted og fortsætter:
– Naturligvis mærkes det, at
mange af beboerne er traumatiserede. Flere taler stadig ikke ordentligt dansk, der er stor arbejdsløshed
og især de unge mænd er rastløse i
mangel på job og fremtidsmuligheder. Knap halvdelen af beboerne lever af kontanthjælp, og med fattigdom følger andre sociale problemer,
påpeger Janni.
Kvinderne er kommet
på banen
Med superaktive Janni, der også
står i spidsen for et seniorbofællesskab og Aktive ældre på Nørrebro,
er de ældre i høj grad med til at tage
socialt ansvar.
– Vi afholder hvert år dimissionsfest for de unge, der har afsluttet
en uddannelse. De får hver en opmuntring på 1000 kr. og beretter om
deres fremtidsplaner.
– Vi fejrer eid med gaver til børnene og arabiske specialiteter, jul med
godteposer, risengrød og æbleskiver og fastelavn med masker, tøndeslagning, varm kakao og ristede
skumfiduser. Her lever vi med i hinandens festdage, fortæller Janni.
I mange af Mjølnerparkens fami-
Fakta om Janni Milsted
Janni Milsted var i en lang årrække formand for BUPL. Efter ni år som
leder af Pædagogisk Årskursus blev Janni børnehaveleder i Karise,
hvor hun siden drev økologisk landbrug, gårdbutik og kunstgalleri. I
dag er hun bestyrelsesmedlem i Mjølnerparken og formand for Aktive ældre på Nørrebro.
lier varetager mændene de udadvendte aktiviteter, mens kvinderne
passer hjemmet. I 2013 lykkedes det
dog at få mange kvinder til at møde
op til generalforsamlingen og stille
op til bestyrelsen.
– I dag er fem ud af otte bestyrelsesmedlemmer kvinder. Samtidig
brød vi med en kultur, der favoriserede mændenes klubber. Nu fordeles midlerne til en mangfoldighed af
initiativer, fra Kvinderne fra Afrikas
Horn til seniorbofællesskabet med
lutter etniske danskere. Og så er den
sociale kontrol med kvinderne blevet meget mindre, nævner Janni.
En fremmed verden
En nyligt vedtaget kommunal
handlingsplan gør også en positiv
forskel i Mjølnerparken.
– Der bevilges mange millioner til
områdefornyelse og boligsocialt arbejde. Der er sket fantastiske fremskridt. Her er blevet meget renere og
pænere og der er mindre hærværk
og kriminalitet, fortæller Janni.
Der kæmpes dog stadig med at
skabe fælles ansvar for udearealerne, hvor der henkastes affald, selvom der ligger en genbrugsplads ved
Mjølnerparken.
– Vi skal huske på, at tilflytterne
møder en meget fremmed verden.
Og som etnisk danske skal vi tage
aktivt del i oplysnings- og integrationsarbejdet, mener Janni.
Med det såkaldte ”helhedshus”
er det blevet let at komme i kontakt
med ungdomsrådgivning, socialrådgiver og boligsocialmedarbejder.
– Men det bedste er Café Nora.
Her får kvinderne nye sociale netværk og bedre kontakt til det omliggende samfund, fremhæver Janni.
En ny helhedsplan for Mjølnerparken er sendt til høring hos beboerne. Bebyggelsen skal åbnes mod
lokalområdet. Lejlighederne bliver
renoveret, og der kommer butikker
og basargade.
– Det tegner godt og handler om,
hvordan Mjølnerparken kan blive et
bedre sted at bo, slutter Janni.
Fakta om Mjølnerparken
Mjølnerparken er alment byggeri fra 1980’erne med 1905 beboere.
Per 1. januar 2014 var:
• 43,4 % uden for arbejdsmarkedet
• 85,2 % indvandrere og efterkommere
• 2,22 % dømt for lovovertrædelser
• 53,8 % kun med grunduddannelse
• 49,0 % under den gennemsnitlige indkomst i regionen
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Rød+Grøn Marts 2015
5
Aktuel politik
Den er gal
med regnemaskinen
I den forgangne måned kunne man opleve Finansministeriet anerkende Liberal Alliances økonomiske chok
-terapi. Det får Enhedslisten til at kræve en revision
af Finansministeriets regnemodeller, der favoriserer
liberalisternes drømme om lavere topskat
og forringelser af velfærden.
Økonomi
Pelle Dragsted, politisk rådgiver
Enhedslisten har i flere år kritiseret
Finansministeriets regnemodeller
for at være politisk farvede og for
at favorisere borgerlig-liberal økonomisk politik. Dette på grundlag
af tvivlsomme og kontroversielle
antagelser
om
effekten
af
skattelettelser og nedskæringer på
overførselsindkomster.
Finansministeriets lovprisning af
Liberal Alliances økonomiske politik
bekræfter Enhedslistens påstande
og får finansordfører Frank Aaen til
atter at kræve en revision af regnemodellerne, sådan som regeringen
også lover i sit regeringsgrundlag.
- Resultatet af Finansministeriets beregninger af Liberal Alliances
chokterapi er helt absurd, men desværre ikke voldsomt overraskende. Det viser med al tydelighed, at
ministeriet favoriserer liberalistisk
politik med skattelettelser i toppen og forringelser for arbejdsløse, mens socialdemokratisk og venstreorienteret politik dømmes ude
på forhånd, siger han.
i Danmark viser, at det er efterspørgslen på arbejdskraft, der er
drivende for beskæftigelsen. Og
Danmark har – på trods af højere
ydelser til ledige – en af verdens højeste beskæftigelsesgrader, påminder han og uddyber:
- Modellerne tager slet ikke højde for de dynamiske effekter af offentlige investeringer og velfærd.
Uddannelse, klimaomstilling, forebyggende social indsats og andre
investeringer, der åbenlyst skaber
samfundsmæssige besparelser på
lidt længere sigt, indgår ikke eller
undervurderes markant i modellerne.
Regeringen lover i sit regeringsgrundlag at ændre på regnemodellerne, så de tager mere højde for effekten af velfærd og offentlige investeringer. Men det er slet ikke
sket.
»Resultatet af Finansministeriets beregninger af
Liberal Alliances chokterapi er helt absurd, men
desværre ikke voldsomt
overraskende.«
Frank Aaen
Endnu et løftebrud
Det rene hokus-pokus
Frank Aaen kritiserer regnemodellerne for ikke at være forankret i
empiri fra danske forhold, men i en
række teoretiske antagelser om
menneskelig adfærd, som er stærkt
kontroversielle og politiserede.
- Man regner f.eks. med, at hvis
man skærer i kontanthjælpen og
dagpengene, så kommer der automatisk flere job. Men erfaringen
Akkurat som Liberal Alliance prædiker, betragter Finansministeriets
regnemodeller overordnet set den
offentlige sektor som en byrde.
- Men det er jo helt godnat i Danmark, hvor den offentlige sektor
med uddannelse, forskning og social indsats i den grad har været drivende for skabelse af private arbejdspladser, argumenterer Frank
Aaen.
- Vi har en socialdemokratisk finansminister, som bare er kørt videre med de økonomiske antagelser og modeller, som han overtog
fra højrefløjen. Også selvom f.eks.
resultaterne af dagpengereformen
har vist, at modellernes evne til at
forudsige effekterne af politiske reformer er stærkt tvivlsom, slutter
Frank Aaen.
Foto: Stig Stasig
6 Rød+Grøn Marts 2015
Kort nyt
Reform gør mennesker mere syge
En ny ph.d.-afhandling af Iben Nørup bekræfter Enhedslistens betænkeligheder ved reformen af førtidspension og fleksjob: De nye regler bringer ikke
folk tættere på arbejdsmarkedet.
– Syge mennesker bliver selvfølgelig ikke raske af at blive presset økonomisk og arbejdsmæssigt, tværtimod. De får endnu mindre overskud til at
leve et nogenlunde almindeligt liv, og de får det ofte værre helbredsmæssigt, siger socialordfører Finn Sørensen.
Han mener, det er på tide, at de ansvarlige ministre tager ansvar og erkender, at reformen af fleksjob og førtidspension er en fiasko.
– Partierne bag reformen kan ikke tørre ansvaret af på kommunerne. Ankestyrelsen har givet kommunerne medhold i, at det er lovligt at jage syge
mennesker i fleksjob på 2 timer eller mindre om ugen. Det er altså loven, den
er gal med. Derfor skal reformen ændres, og det kan ikke gå hurtig nok, understreger Finn Sørensen.
Grunden vakler under
Femern-projektet
Prisen for Femern-forbindelsen bliver betydeligt højere end først antaget.
Det mener entreprenørerne, hvis foreløbige bud på at bygge tunnelforbindelsen er mindst 2,2 mia. kr. højere end tidligere forventet.
- Alt flyder lige nu. Prisen på projektet underdrives, og prognoserne for
den kommende biltrafik overdrives. EU-støtten til projektet er i fare for at
blive beskåret, og så mangler vi stadig den tyske miljøgodkendelse, forklarer Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested.
Han opfordrer derfor til, at man udsætter anlægsloven for projektet.
- Med så mange usikkerhedsmomenter er det helt uansvarligt at presse
anlægsloven igennem inden sommerferien. Kontrakterne kan alligevel tidligst underskrives til september, og før da kender man ikke de økonomiske
forudsætninger for Femern-projektet, påpeger han.
Til angreb på politikernes privilegier
Enhedslisten har igangsat
en digital minikampagne
mod politikernes lukrative
pensioner.
En ny kampagne skal skabe opmærksomhed om politikernes lønog pensionsvilkår, der skal til afstemning inden udgangen af 2015.
SF, Socialdemokratiet, Radikale,
Venstre og Konservative stemte
sammen med Dansk Folkeparti for
at hæve efterløns- og pensionsalderen for danskerne. Samtidig har
de fastholdt lukrative pensioner til
sig selv. Blandt andet kan politikere hæve pension fra efterlønsalderen.
Nu har de fem partier nedsat en
såkaldt vederlagskommission, der
skal foreslå ændringer af politikernes løn- og pensionsvilkår. Alt tyder på, at kommissionen vil lægge op til endnu bedre forhold. Og
partierne bag har givet hinanden
håndslag på, at kommissionens forslag skal vedtages uden forudgående forhandling og offentlig debat.
Vores kampagne skal være en kæp
i hjulet på den plan.
Digital kampagne
Kampagnen kører primært på de
sociale medier og på hjemmesiden
pensionshykleri.dk. Den kører, indtil vederlagskommissionen kommer
med sine anbefalinger. Enhedsli-
Foto: Johan Wessman/Wikimedia (CC BY 2.5 DK)
sten tvinger samtidig de andre partier i Folketinget til at tage stilling
til en række beslutningsforslag,
som skal gøre politikerpensionerne
mere rimelige.
Et element i kampagnen er et
såkaldt thunderclap. Konceptet er,
at alle kan donere en facebook-opdatering til kampagnen. Den 1.
april får alle, der deltager, automatisk denne opdatering på deres
facebook-væg på nøjagtig samme tid. I skrivende stund har 643
meldt sig.
Læs mere på
www.pensionshykleri.dk
Det mener Enhedslisten
Samme pensionsalder for alle
Politikernes pensionsalder skal følge resten af befolkningens. I dag
kan politikere hæve pension fra efterlønsalderen.
Mindre lukrative ministerpensioner
Det skal kræve minimum to år i stedet for ét år at få ret til ministerpension, og ministerpensionen skal sænkes.
Lavere loft over politikerpensioner
Enhedslisten vil sænke loftet for politikerpensionen. Ingen politiker skal modtage mere end i alt 500.000 kr. årligt for politiske hverv
og poster. Og ingen ministerpension samtidig med løn eller eftervederlag fra Europaparlamentet, Folketinget eller andre politiske
hverv.
Rød+Grøn Marts 2015
7
Klima og energi
Nye klimatiltag på vej
En klimapakke på 152 mio. kr. er kommet på plads i en aftale mellem regeringen,
SF og Enhedslisten. Dermed tages endnu et lille skridt for at nå de 40 procent
CO2-reduktion i 2020.
Klimaplan
Karl Vogt-Nielsen,
klima- og energirådgiver
Et hængeparti fra finanslovsaftalen for 2015 er nu på plads. På det
grønne område var hensat 152 mio.
kr. til klimatiltag i perioden 20152017. Midlerne skulle rettes mod
landbrug, natur og transport.
Mere natur
Enhedslisten vil gerne omlægge landbrug til natur og mere biodiversitet. Især når landbrug på
de kvælstofrige såkaldte lavbundsjorde tages ud af landbrugsdrift, nedbringer det ikke alene
kvælstofbelastningen, men har
8 Rød+Grøn Marts 2015
også en stor CO2-effekt. Dyrkningen frigør nemlig store mængder CO2 til atmosfæren. Med aftalen afsættes i alt 45 mio. kr. til
at øge naturgenopretningen med
270 hektar. Formentlig omkring
Åmosen på Sjælland.
Skovrejsning og træ
som CO2-lager
Vi har tidligere forsøgt at få afsat
midler til at se på perspektiver og
muligheder for at øge mængden af
(dansk) træ i bygningsmaterialer.
Med aftalen afsættes nu det første
lille beløb på 1 mio. kr. hertil. Vor tilgang er, at høstet træ primært bør
bruges som CO2-lager frem for som
biobrændsel. Endvidere spares CO2
fra energiproduktion af andre byggematerialer.
På vort initiativ afsættes ligeledes 13 mio. kr. til yderligere statslig skovrejsning. Danmark er milevidt fra målsætningen om en fordobling af skovareal, og disse midler rækker kun til ekstra 110 hektar
bynær skov. Men signalværdien er
også vigtig.
El-busser og grøn transport
Regeringen og SF havde gerne set
midler til at fremme biogas til busser. Dette fik vi ændret til en pulje på
15 mio. kr., der målrettes el-busser og
tilhørende infrastruktur. Puljen skal
udmøntes i samarbejde med trafikselskaberne. Enhedslisten støtter
ikke gyllebaseret biogas og finder
det samtidig vigtigt, at transportområdet omstilles til el, der baseres
på vedvarende energi. Endvidere afsættes 3 mio. kr. til at indføre og formidle obligatoriske krav til det offentliges indkøb af energieffektive
og miljøvenlige køretøjer. I praksis
vil der blive stillet minimumskrav til
køretøjernes energieffektivitet, og
disse krav opjusteres løbende i takt
med den teknologiske udvikling.
»Der afsættes 29
mio. kr. til klimatjek af
husdyrbrug. Det er en
rådgivningsordning, som
erfaringsmæssigt har
fungeret godt, og midlerne
vil finansiere ca. 1.350
besøg hos landmændene.«
Med klimapakken afsættes
45 mio. kr. til at øge naturgenopretningen med 270 hektar.
Formentlig omkring Åmosen
på Sjælland.
Stig Nygaard /Flickr (CC BY 2.0)
Brug din stemmeret
– stop de fossile investeringer
På generalforsamlingerne i seks pensionskasser har du
mulighed for at presse på for at skrotte investeringer
i kulbranchen. Rød+Grøn har talt med Thomas Meinert
Larsen fra Initiativet ’AnsvarligFremtid’, der står bag
en koordineret indsats.
Energi
Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn
Hvorfor skal pensionskasserne ophøre med deres
fossile investeringer?
– At investere i selskaber, som tydeligvis ønsker at bidrage til at føre vores klode ud i klimakollaps, er både
etisk og økonomisk helt uansvarligt.
Investeringerne sikrer blandt andet,
at der årligt anvendes over 4.400
milliarder kroner på efterforskning
efter flere fossile brændsler. FN’s klimapanel har understreget alvoren i
deres sidste rapport, hvor de anbefaler, at to tredjedele af de allerede
kendte reserver skal blive i jorden,
hvis vi skal nå målet om, at den globale temperatur skal holdes under to
graders stigning.
Hvad nytter det, hvis danske
pensionskasser stopper?
Endelig igangsættes også et
samarbejde med erhvervet, med
henblik på udvikling og fremme af
grøn transport.
SF prioriterer gylle
Der afsættes 29 mio. kr. til klimatjek af husdyrbrug. Det er en rådgivningsordning, som erfaringsmæssigt har fungeret godt, og midlerne vil finansiere ca. 1.350 besøg hos
landmændene. Der anvendes 6,5
mio. kr. til bekæmpelse af klimaskadelige gasser. Pengene går bl.a. til
rådgivning i tilknytning til nye køleanlæg og skift til mere klimavenlige gasser i eksisterende anlæg.
I modsætning til Enhedslisten
har SF valgt at prioritere gylleområdet. Der afsættes i alt 29 mio. kr. til
en tilskudsordning til forsuring af
gylle i stalde. SF har endvidere ønsket fokus på barrierer for mere udnyttelse af energipil.
– Vi er en del af et internationalt
netværk, ’Fossil Free’, som på rekordtid har overbevist hundredvis af universiteter, kirkelige institutioner, fonde og pensionskasser
rundt omkring i verden om det fornuftige i ”divestment” – at frasælge aktier og obligationer i en række
kul, olie og gasselskaber. I februar
blev der afholdt ‘Global Divestment
Day’, med hundreder af divestment-arrangementer i over 48 forskellige lande på seks kontinenter.
Så det rykker.
Hvordan har pensionskasserne reageret på jeres
forslag sidste år?
– Vi havde efterfølgende dialogmøder med pensionskasserne DIP og JØP.
Dialogen var positiv, og vi har indtryk
af, at bestyrelserne seriøst har drøftet problemstillingen, der ligger til
grund for vores forslag. Vi fremsendte derfor et såkaldt kompromisforslag til drøftelse med alle seks pensi-
onskasser. Selvom ingen af disse formelt har sagt, at de kan støtte forslaget, så fremsætter vi det nu.
Hvad går kompromisforslaget ud på?
– Det forslag, vi sætter til afstemning, lægger op til, at pensionskas-
serne over en kortere årrække foretager væsentlige frasalg af investeringer i kul. Desuden lægger forslaget op til en langt mere kritisk
dialog med olieselskaber. Vi forsøger at få dem til at afvikle deres investeringer i såkaldte højrisiko olieudvindingsprojekter. Det kan være
olieudvinding i tjæresand, dybvandsboringer og udvinding fra
særligt følsomme områder, såsom
Arktis.
Læs mere om Ansvarlig Fremtid
initiativet på:
www.ansvarligfremtid.dk.
Stem nej til fossile investeringer
Sidste år samarbejdede Enhedslisten med AnsvarligFremtid for at få
vores medlemmer til at støtte forslaget om et stop for pensionskassernes fossile investeringer. Indsatsen var rettet mod tre pensionskasser, og afstemningerne lå tæt, men det lykkedes ikke at komme
igennem med forslaget.
I år udvides til indsatsen til seks pensionskasser. Er du medlem
af en af disse, bør du stemme mod deres investeringer i fossil energi.
Det drejer sig om følgende pensionskassers generalforsamlinger:
• Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD)
> mandag den 13. april i Aarhus
• Arkitekternes Pensionskasse (AP)
> tirsdag den 14. april i Odense
• Magistre og Psykologer (MP Pension)
> torsdag den 16. april i København
• Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
> torsdag den 16. april i København
• Pensionskassen for teknikum og diplomingeniører (ISP)
> onsdag den 22. april i Odense
• Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP)
> tirsdag den 28. april i København
Nogle pensionskasser indfører elektronisk afstemning.
For andre skal du enten selv møde op eller stemme via fuldmagt.
Enhedslisten vil via sit kartotek udtrække medlemmer,
som vi ud fra fagforeningstilhør vil tilsende mail med oplysning om,
hvordan du kan stemme eller afgive fuldmagt
Rød+Grøn Marts 2015
9
Venstrefløjspartiet Syriza har fået sit store gennembrud og har dannet en regering,
der insisterer på et opgør med EU’s nedskæringspolitik. Rød+Grøn har talt om
det græske regerings- og kursskifte med Tom T. Kristensen, som er ekstern lektor
på KU og specialist i græske forhold.
Valg i Grækenland
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Med 36 procent af stemmerne ved
det græske valg satte Syriza sig på
149 af 300 sæder i parlamentet. Det
var akkurat ikke nok til at opnå absolut flertal, hvorfor det lille, højrepopulistiske parti ANEL (”De Uafhængige Grækere”) kom med ombord.
– ANEL tilslutter sig Syrizas sociale program og afvisningen af EU’s
sparekrav. Faktisk er ANEL endnu
mere kritiske over for EU, end Syriza
er, forklarer Tom T. Kristensen.
Han understreger dog, at der bestemt også er områder, hvor Syriza
og ANEL er milevidt fra hinanden,
hvilket kan give problemer. Ikke
mindst på migrationsområdet.
– Der er en million illegale indvandrere i Grækenland, som er grænseland til mange områder med flygtninge. Trods partiernes forskellig tilgang
til indvandring er regeringen dog i
gang med at gennemføre en vigtig
lov om, at alle, der er født i Grækenland – også selv om forældrene er illegale indvandrere – får græsk statsborgerskab, siger Tom T. Kristensen.
kommunistiske partis eksterne del,
som var i eksil i Sovjetunionen og
Østeuropa. KKE er det mest sekteriske, stalinistiske parti i Europa og
ønsker ikke samarbejdet. Så Syriza
har ikke haft andre muligheder end
at danne koalition med ANEL, mener Tom T. Kristensen.
Forhandler med folket
i ryggen
Få uger efter regeringsdannelsen
mødtes den græske regering med
EU-toppen for at genforhandle vilkårene for Grækenlands gældsafvikling.
- Syriza forsøgte at komme EU i
møde med en model, hvor Grækenland gennemfører en række af Trojkaens tiltag, som Syriza er enige i,
f.eks. modernisering af det juridiske
system, bekæmpelse af skattesnyd
og opgør med klientelisme og korruption, forklarer Tom T. Kristensen.
EU stillede dog ultimatum om, at
Syriza-regeringen skulle fortsætte
med præcis den nedskæringspolitik, som EU har påtvunget Grækenland. Dette krav afviste Syriza, hvilket de også var nødt til, af hensyn
til den humanitære katastrofe og
befolkningens forventninger, mener Tom T. Kristensen.
– Erfaringen viser, at alle de partier, der gennemfører EU’s krisepolitik, mister befolkningens støtte. Hvis Syriza lader sig presse til
at føre den politik, EU ønsker, så
taber de opbakning – og så lurer
fascisterne i Gyldent Daggry i kulissen, siger han.
Meningsmålinger viser, at 81 procent af grækerne støtter afvisningen af EU’s krav.
Kravene lempes
Ved et tredje forhandlingsmøde den 20. februar nåede Græ-
kenland og de andre eurolande til
enighed om at forlænge grækernes låneaftale med fire måneder. I
denne periode bliver aftalen mere
fleksibel, således at den græske
regering får mulighed for at vælge andre besparelser end dem, EU
indtil videre har krævet. Samtidig er der ikke en specifik grænse
for budgetunderskuddet, det skal
blot have et ’passende’ niveau,
mens långiverne ”vil tage hensyn
til de økonomiske omstændigheder i 2015”.
De kommende måneder vil vise,
om det lykkes Syriza at få en ny og
mere rimelig aftale på plads. Skulle det fejle og komme til et græsk
euro-exit, mener Tom T. Kristensen
dog, at det vil gå værst ud over den
resterende eurozone.
– Det vil demonstrere, at Eurosystemet mangler udligningssystemer og en indre solidaritet, og at det bygger på Tysklands
ret, som den stærkeste økonomi,
til at diktere betingelserne. Hvis
Grækenland bliver tvunget ud af
samarbejdet, kan det blive første skridt i euroens sammenbrud,
spår han.
Sekteriske kommunister
Det kan virke overraskende, at Syriza ikke fandt sammen med det græske kommunistparti, KKE, og lavede
en ren venstrefløjsregering.
– Syriza har i flere år villet forhandle med KKE, men det har KKE
totalt afvist. I sine kampagner har
KKE gjort Syriza til sin hovedfjende og kaldt dem revisionistiske og
reformistiske, fortæller Tom T. Kristensen og tilføjer, at der ligger en
lang historie bag uvenskabet.
– En stor del af samlingspartiet
Syriza kommer fra den eurokommunistiske strømning, som blev
i Grækenland under illegaliteten.
KKE stammer hovedsageligt fra det
10 Rød+Grøn Marts 2015
Foto: Jakob Huber/Campact/Flickr (CC BY-NC 2.0)
Internationalt
Grækenland på
kollisionskurs med EU
Med kansler Merkel i spidsen har EU-eliten ihærdigt modarbejdet Syrizas krav om mere rimelige lånebetingelser. Foto: Jakob Huber/Campact/Flickr (CC BY-NC 2.0)
TTIP-modstand buldrer frem
En ny frihandelsaftale mellem EU og USA vil få
omfattende konsekvenser for både miljø, mennesker
og demokrati. Heldigvis breder modstanden mod
TTIP sig som en steppebrand gennem Europa.
Frihandel
Mads Barbesgaard,
udenrigspolitisk sekretær
I starten af februar var chefforhandlerne fra EU og USA samlet for
ottende gang for at komme nærmere den frihandels- og investeringsaftale, der går under forkortelsen
TTIP. Forhandlingerne foregik denne gang i Bruxelles, og i den anledning var repræsentanter fra den
europæiske bevægelse mod TTIP
samlet i tre dage for at diskutere
strategi og lave gadeaktioner mod
den vidtgående aftale. Den danske
delegation bestod ud over Enhedslisten af Afrika Kontakt, CEO, NOAH
og Det Økologisk Råd.
Klapsalver til Syriza
TTIP vil få omfattende konsekvenser for arbejdstagerrettigheder,
miljø- og forbrugerstandarder og
demokratiet i det hele taget. Siden
forhandlingerne gik i gang, har kritik og decideret modstand derfor
bredt sig som en steppebrand i EU’s
medlemslande – og det var antallet
og diversiteten af deltagere til strategimødet et klart tegn på.
Over 200 delegerede fra 25 lande samlede sig i tætpakkede lokaler til intense og inspirerende diskussioner og workshops om strategi for kampagnerne det næste år.
Selve mødet startede med stående klapsalver til den nye Syriza-regerings udmelding om, at man aldrig ville stemme ja til TTIP. Herefter kom den ene delegerede efter den anden op for at fortælle om
de mange tiltag, der foregår rundt
omkring. Især i de store lande som
Tyskland, Frankrig og Storbritannien er TTIP-modstanden blevet en
regulær folkesag med fasttømrede brede alliancer mellem fagbevægelsen og miljø-, solidaritets- og forbrugerorganisationer.
Norden halter efter
Selv om kritikken af TTIP vokser
hastigt i disse måneder, er kampag-
nerne og den kritiske offentlige debat i de nordiske lande endnu ikke
så langt fremme. Især halter Danmark og Sverige efter på den europæiske underskriftindsamling mod
TTIP.
Ifølge Kenneth Haar fra researchorganisationen CEO er vilkårene også lidt hårdere i Danmark, idet
øverste lag i fagbevægelsen er store fortalere for TTIP.
– Toppen af den danske fagbevægelse har meldt sig i koret af
TTIP-fortalere i en uhellig alliance
med dansk erhvervsliv og EU-eliten. Den tilgang til aftalen står i
skærende kontrast til resten af den
europæiske fagbevægelse, hvor
man tværtimod taler om et angreb
på lønmodtagere, forklarer han.
Nanna Clifforth, der deltog på vegne af miljøorganisationen NOAH,
er enig og påpeger, at det vigtigste
lige nu og her er at få udbredt kendskab til aftalen og få flere folk mobiliseret til at lægge pres på fortalerne.
– Min erfaring er, at lige så snart
folk hører lidt om aftalens katastrofale indhold, får de lyst til at handle. Der vil være flere møder og aktiviteter i den kommende tid, så jeg
håber, vi vil se en større og bredere
mobilisering i Danmark, siger hun.
Bliv klogere på TTIP
• Enhedslisten har lavet en letlæst pjece om indholdet i TTIP. Du kan
finde den online på: www.enhedslisten.dk/tema/stop-frihandelsaftalen-med-usa. Kontaktpersoner i lokalafdelingerne kan bestille
pjecen ved at skrive til [email protected] og oplægsholdere ved at skrive til [email protected]
• De danske organisationer, der arbejder med TTIP, har oprettet et
TTIP-netværk, som løbende arrangerer debatter og lignende. Du
kan følge med i aktiviteterne på www.ttip.dk.
• Du kan skrive under mod TTIP på www.stop-ttip.org/underskriv.
Rød+Grøn Marts 2015
11
Foto: R+G
Tema
12 Rød+Grøn Marts 2015
Nye vinde blæser
i kriseramte Europa
Sejren til det græske venstrefløjsparti Syriza har sat debatten om sparepolitikken øverst
på dagsordenen i EU. I horisonten står venstrefløjen i både Spanien og Irland til at kunne
vinde de kommende valg. Der blæser med andre ord nye vinde i det kriseramte Europa.
Det er bemærkelsesværdigt, at de
politikere og eksperter, der nu kritiserer Syrizas politik, er de samme,
der argumenterede for, at EU’s sparepolitik ville virke. I realiteten har
de kompromisløse nedskæringskrav imidlertid været en social og
økonomisk katastrofe for Europa.
I Grækenland har befolkningen
oplevet 25 procents recession, og
gælden er vokset til 175 procent af
bruttonationalproduktet. Samtidig
lider befolkningen under en eksploderende fattigdom og massiv arbejdsløshed.
EU’s sparepolitik rammer dog
ikke kun de gældsplagede lande
i særligt Sydeuropa. Også i Danmark er den økonomiske politik underlagt europolitikken, og
Corydon følger den til punkt og
prikke. Det betyder forringelser af
velfærden i kommunerne, når de
varme hænder fyres for at undgå
budgetlovens krav om automatiske
sanktioner.
Slip nedskæringsspeederen
I Grækenland har den klare valgsejr givet Syriza et stærkt folkeligt mandat til at bringe landet ud
af den gældsspiral, det er fanget i.
Det mandat skal EU selvfølgelig respektere. Den græske gæld kan ikke
afbetales med den hidtidige sparepolitik. Der skal findes en realistisk
løsning. Derfor støtter Enhedslisten Syrizas forslag om en europæisk gældskonference, hvor der kan
Foto: Bloco/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)
Nikolaj Villumsen, Europaordfører
Også de spanske protester, anført af venstrefløjspartiet Podemos, tager til i styrke.
findes en realistisk løsning for gælden i de hårdt ramte EU-lande.
Herhjemme har Thorning nægtet
at melde ud, hvad hun mener, der
bør ske med Grækenland. Hun undskylder sig med, at Danmark ikke er
et euroland. Det mente Thorning
dog ikke var noget problem, da hun
tilsluttede Danmark finanspagten
– uden at spørge befolkningen – og
dermed listede europolitikken ind
ad bagdøren.
Finanspagten har ikke været den
gældsbremse, regeringen lovede. I
stedet er Danmark blevet ramt af
en nedskæringsspeeder, der skader velfærden. Enhedslisten mener,
at danskernes nej til euroen bør respekteres, og gennem en folkeafstemning bør danskerne spørges,
om de ønsker at følge europolitikken.
Velfærd fungerer
Krisen har vist, at velfærdssamfund i Norden klarer sig bedre end
mere liberalistiske samfund, der er
hårdt ramt af krisen. I stedet for at
skære i velfærden bør vi beskatte
spekulanterne, der skabte krisen,
og indføre en finansskat. Vi bør aktivt bekæmpe skattely, så der sikres
penge til velfærd og grøn omstilling. Krisen har vist, at velfærd fungerer, og at de borgerliges sparepolitik øger krisen.
Enhedslisten kæmper sammen
med venstrefløjen og de sociale bevægelser i Europa for at gøre op med
sparepolitikken og føre Europa solidarisk og ansvarligt ud af krisen.
Det er en fælles kamp for demokrati, arbejdspladser og tryghed.
Rød+Grøn Marts 2015
13
Tema
Den græske gældsfælde
Hvordan har Grækenland fået sin enorme
gæld? Og hvem er pengene fra de såkaldte ”hjælpepakker” egentlig gået til?
Rød+Grøn har set nærmere på udviklingen af den
græske gældsfælde.
med udsigt til store fortjenester på
den høje rente. Herhjemme anbefalede Jyske Bank sine kunder at
købe græske statsobligationer med
henblik på store fortjenester. Frygten for statsbankerot var overgjort,
mente man. Ved udgangen af 2010
havde franske, tyske og britiske
banker lånt den græske regering
over 664 milliarder kroner.
I sommeren 2010 begyndte bankerne imidlertid at miste troen på,
at den græske stat ville kunne betale den massive gæld tilbage. Renteniveauet for de græske statsobligationer tog et nyt stort spring opad,
og den græske regering indrømmede nu, at udsigterne til, at landet ville kunne betale sin gigantiske gæld tilbage, var meget dårlige.
Nye lån betaler gamle
I stedet for at lade Grækenland gå
statsbankerot og lade de banker, der
Tobias Clausen, Rød+Grøn
Det ville være forkert at påstå, at
de græske regeringer ingen rolle har haft i landets gældsætning.
Skiftende bundkorrupte socialdemokratiske og konservative regeringer har i årevis ført en uholdbar
økonomisk politik, der har lagt fundamentet for den hastigt voksende gæld.
Alene fra 2000 til 2007 brugte den socialdemokratiske regering tre procent af landets samlede økonomi på militærudgifter – det
højeste niveau for noget EU-land.
Samtidig blev store lån optaget til
at dække udgifter forbundet med
store prestigeprojekter, såsom OL i
Athen i 2004, der vurderes at have
kostet de græske skatteydere over
42 milliarder kroner. Senere er det
kommet frem, hvordan omfanget
af de store lån blev holdt skjult for
både den europæiske offentlighed
og den græske befolkning gennem
kreativ bogføring – med hjælp fra
bl.a. finansgiganten Goldman Sachs.
Finanskrisen rammer
Statsgælden i Grækenland begyndte dog først for alvor at vokse, da finanskrisen brød ud i 2008. Ligesom
i mange andre lande steg statsgælden i landet markant som konsekvens af faldende skatteindtægter,
voksende udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og redningspakker til skrantende banker.
Den græske låntagning steg markant, samtidig med at renten på de
græske statsobligationer eksploderede på grund af den stigende frygt
for en statsbankerot. Alligevel stod
udenlandske banker i kø for at låne
den græske regering nye penge,
14 Rød+Grøn Marts 2015
Foto: Spyros Papaspyropoulos/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)
Grækenland
vender nyliberalismen ryggen
havde spekuleret og scoret stort på
den græske krise, miste deres penge, valgte IMF og EU-landene at yde
Grækenland nye store lån. Gennem
såkaldte ”hjælpepakker”, der blev
udstedt mod stramme krav om nedskæringer i den græske stats offentlige udgifter, pumpede EU og IMF flere lånte penge ind i den de facto kollapsede græske økonomi.
»Alene fra 2000 til 2007
brugte den socialdemokratiske regering tre procent af
landets samlede økonomi
på militærudgifter – det
højeste niveau for noget
EU-land.«
Siden 2010 har EU og IMF lånt
grækerne mere end 1.875 milliarder
kroner. Ifølge en opgørelse fra organisationen Jubilee er mindre end
10 procent af de lånte penge kommet den almindelige græker til gode.
Resten er blevet brugt til at betale
Grækenlands gæld til spekulanter
og banker. På den måde er den græske gæld til bankerne blevet overtaget af statskasserne i resten af Europa, og den finansielle sektor er blevet holdt risikofri. Hvor størstedelen
af den græske gæld i 2010 var ejet af
private virksomheder, f.eks. banker,
er 78 procent af gælden i dag ejet af
den offentlige sektor, primært skatteydere i andre europæiske lande.
Ødelæggende
nedskæringer
Effekten af det påkrævede nedskæringsprogram har været ødelæggende for Grækenland. Den græske økonomi er svundet ind med 25
procent, hvilket har medført faldende skatteindtægter, og samtidig har
grækerne oplevet stigende renteudgifter. Fra 2010 til 2014 er den græske statsgæld vokset yderligere, fra
129,7 procent af BNP til 174,9 procent af BNP. Grækenland er således
blevet fanget i en voksende gældsfælde, som Syriza-regeringen nu
skal forsøge at vriste landet ud af.
Med Syrizas jordskredssejr er der for første gang i mere end 30 år
en reel chance for at bryde med nyliberalismen i Europa.
Anders Lundkvist, politisk økonom,
Enhedslisten Aalborg
Attac var en bevægelse, der søgte
at gøre op med spekulationskapitalismen og derfor foreslog en Tobin-skat. Occupy Wall Street rettede søgelyset mod den stigende ulighed, hvor rigdommen bliver koncentreret hos den ene procent i toppen.
Glimrende bevægelser, men de var
for idealister, der så systemfejlene
uden selv at være ramt. Derfor var
de ikke – kan vi nu se – farlige for finanskapitalen og dens politiske repræsentanter.
Foto: EP-PE2012/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)
Bund i oprøret
Oprøret i Sydeuropa – anført af Syriza i Grækenland og Podemos i
Spanien – har fået massiv tilslutning, fordi det er almindelige mennesker, der siger stop af den simple grund, at nedskæringspolitikken
har sænket deres levestandard
drastisk og ødelagt deres mulighed
for at få et job. Der er bund i oprøret, og derfor har det en god chance
for at lykkes. Til gavn for Sydeuropa og til gavn for os, hvis danskerne får demonstreret, at en anden
politik faktisk er mulig. En politik,
der er indrettet efter befolkningens, snarere end bankernes, behov og som ser en værdi i fællesskabets økonomi, altså velfærdsstaten.
Syrizas overordnede mål er meget simpelt, nemlig en social genopretning. Det er der brug for, efter at
Trojkaens Grækenlandspolitik har
sænket nationalindkomsten med
25 procent og øget arbejdsløsheden
til 25 procent (op mod 60 procent for
unge). Samtidig er sundhedsvæsenet blevet forringet og pensionerne
sænket (min græske kones pension
er skåret med 40 procent).
Omfattende genopretning
Syriza-regeringen har udarbejdet
et omfattende program, der i første omgang byder på egentlig krisehjælp til de mest udsatte. Det dre-
jer sig om adgang til elektricitet,
da mange har fået forsyningen afbrudt, fordi de ikke kunne betale
regningerne, om økonomisk støtte til at betale huslejen og om mad
(’food stamps’).
Derefter ønsker regeringen at
hæve levestandarden for almindelige mennesker ved at øge minimumslønnen til niveauet før krisen
og hæve bundgrænsen for skattebetaling. Disse ting skal indfases
over en periode på et til to år. Videre
vil regeringen genansætte nogle af
de fyrede offentligt ansatte (nogle
rengøringsdamer har allerede fået
deres job tilbage) samt styrke beskæftigelsen ved at iværksætte offentlige investeringer.
Syriza vil også stoppe (men næppe tilbagerulle) privatiseringerne; her er havnen i Piraeus en varm
kartoffel, fordi det er kineserne, der
er interesserede i at købe, og kapital
fra Kina (og Rusland) kan blive aktuelt, hvis Trojkaen lukker for kassen.
Skatteligningen skal effektiviseres, så også de velstående kommer
til at betale skat. Men som vi véd fra
Danmark, er dette op ad bakke, fordi
skatteunddragelse næppe kan bekæmpes uden kontrol med kapitalbevægelserne. Og det kræver et op-
»Syrizas overordnede mål
er meget simpelt, nemlig en
social genopretning.«
Anders Lundkvist
gør med Det Indre Marked, der som
bekendt frisatte og dermed mægtiggjorde kapitalen.
Sidst men ikke mindst vil Syriza
demokratisere den offentlige sektor. Det betyder et opgør med den
korruption og klientelisme, som
gennemsyrede den, da Pasok eller
Nyt Demokrati var ved fadet.
Socialdemokratisk
krisepolitik
Dette er ikke socialisme (den må
vente til en anden god dag), men
gammeldags socialdemokratisk krisepolitik. Det er et moderat program. Den virkelige radikalisme er
nyliberalismens opsigelse af kompromisset mellem arbejde og kapital, til fordel for en ensidig vægtning af kapitalens interesser.
Forhandlingerne med Trojkaen
drejer sig om at få finansiel ’luft’ til
den sociale genopretning. Syrizas
program er ikke dyrt; det kan faktisk blive en god forretning ved at
sætte gang i økonomien.
Rød+Grøn Marts 2015
15
Tema
Oprøret rejser sig i Spanien
Et af de lande, der er hårdest ramt af EU-dikterede nedskæringer, er Spanien. Resultatet har i første omgang været massiv arbejdsløshed og fattigdom – men nu har en bølge af protester rejst sig, og venstrefløjen stormer frem. Det kan forandre situationen i
både Spanien og Europa.
Eva Flyvholm,
EU-politisk medarbejder
Spanien udgør lige nu scenen for
de mest velorganiserede og struttende folkelige bevægelser i Europa. Efter den græske valgsejr til
venstrefløjen var hundredetusinder på gaden i Madrid med de samme krav mod EU’s nedskæringer.
Nu er det venstrefløjspartiet Podemos, der samler, men de sociale bevægelser har været stærke længe.
Grundlaget kommer fra koordineringen i 15. maj-bevægelsen (også
kaldet Los Indignados, ”De Indignerede”).
I 2012 besatte 15. maj-bevægelsen hundredvis af pladser i hele
Spanien i protest mod det politiske
system og nedskæringernes hær16 Rød+Grøn Marts 2015
gen. Siden har bevægelsen udfoldet mange aktiviteter. Boligorganiseringen PAH har gjort et ekstremt betydningsfuldt arbejde
med at hjælpe folk, der stod til udsmidning, og har fået rejst et politisk pres mod bankernes rovdrift
på boligejere. Enhedslisten har
støttet PAH i Sydspanien med solidaritetsindsamlinger. Da jeg deltog
i PAH-møder i Malaga, var det imponerende at se, hvordan helt almindelige mennesker blev hjulpet
og organiseret. Og individuelle problemer løftet til et samfundsanliggende.
Fra bevægelse til parti
I mange år har de sociale bevægelser i Spanien været stærke – uden
at være sammenkoblet med det
etablerede politiske system, som
store dele af befolkningen afskyr.
Lige som i Grækenland har to sto-
re partier (det konservative Partido
Popular og det socialdemokratiske
PSOE.) siddet på magten længe, og
korruption har været udbredt.
Enhedslistens sædvanlige samarbejdspartner, Izquierda Unida
(Forenede venstre), har ikke rigtigt formået at slutte sig sammen
med de sociale bevægelser. Ud af
bevægelserne er til gengæld vok-
Krise og protester i Spanien
• 24 procent af spanierne er arbejdsløse (og over 50 procent
blandt unge).
• Hvert tredje spanske barn lever i fattigdom eller i risiko
for social eksklusion.
• Venstrefløjpartiet Podemos vil bekæmpe den udbredte fattigdom
og voksende ulighed, blandt andet ved at bryde med EU’s
nedskæringspolitik.
• Der er valg i Spanien lokalt i foråret 2015 og til parlamentet
senest i december 2015.
Læs mere om Podemos på www.podemos.info – og tag med
til Blockupy-demonstration i Frankfurt 18. marts (læs mere
på side 19), hvor du kan møde vores spanske kammerater.
Podemos kan meget vel ende med
at gå i Syrizas fodspor og danne en
venstrefløjsregering, når spanierne
har været til parlamentsvalg senest
i december 2015.
Foto: Daniel Dionne/Flickr, (CC BY-SA 2.0)
EU’s sparepolitik har fejlet
Siden finanskrisen har EU-landene ført en kompromisløs sparepolitik,
der har resulteret i en humanitær, social og økonomisk katastrofe.
Europarådet vender sig nu mod sparepolitikken og anbefaler i stedet
investeringer i lighed og ligestilling, som værktøjer til at komme ud af krisen.
Nikolaj Villumsen, Europaordfører
Med EU’s påkrævede nedskæringsprogrammer er de svageste grupper
i samfundet blevet sat til at betale
regningen for en krise, de ikke har
skabt. Sparepolitikken har krænket
menneskerettighederne og svigtet udsatte mennesker, da de havde
mest brug for hjælp. Det konkluderer Europarådet i en ny rapport, der
samtidig peger på nødvendigheden
af en ny, lighedsskabende politik i
Europa, hvis vi skal ud af krisen.
Rapporten kommer i kølvandet på
massive problemer med fattigdom,
arbejdsløshed og sociale problemer i
hele Europa og et valg i Grækenland,
hvor befolkningen har gjort op med
EU’s nedskæringspolitik.
Nyliberalismen spiller fallit
set venstrefløjspartiet Podemos,
der på ganske kort tid har fået en
enorm folkelig opbakning. Ved
EU-parlamentsvalget stemte 1,5
mio. spaniere på det nyfødte parti, og i november overhalede Podemos de to store partier i meningsmålingerne.
I hårdt kriseramte lande som Portugal, Irland og Grækenland er der
blevet gennemført en krisepolitik,
som Liberal Alliance kun kan drømme om.
I Portugal er mindstelønnen
4.385 kr. om måneden. Efter 18 måneders arbejdsløshed er der ingen
form for social sikring. Denne politik har ikke skabt arbejdspladser. Tværtimod har landet omkring
17 procents arbejdsløshed og 50
procents ungdomsarbejdsløshed.
500.000 af landets befolkning på 10
mio. mennesker har været tvunget
til at forlade landet. Den nyliberale
sparepolitik har spillet fallit.
I Grækenland er 50 procent af
sundhedsbudgettet sparet væk.
Samtidig er der blevet skåret kraftigt på pensionerne og arbejdsløshedsunderstøttelsen. Ældre pensionister og unge arbejdsløse ender i
marginalisering og uden mulighed
for at købe selv nødvendig medicin.
For immigranter og romaer har krisen betydet voksende diskrimination og racistiske overfald.
Som følge af krisen har volden
mod kvinder været stigende, og
samtidig er kvindekrisecentrene
blevet lukket. Sparepolitikken har
ramt kvinder dobbelt hårdt, når deres job i velfærdssektoren er forsvundet og de samtidig er blevet
pålagt opgaven med at passe børn,
ældre og syge i familien, når samfundet svigter.
Island viser vejen
Europarådets rapport nævner Island som et land, der på eksemplarisk vis har bragt sig på ret køl. Forud for krisen afregulerede landets
borgerlige regeringer bankerne og
indførte flad skat. Derfor blev Island
ekstremt hårdt ramt af krisen. Det
fik islændingene på barrikaderne,
og den såkaldte kasserollerevolution væltede den borgerlige regering
og bragte landets første socialdemokratiske og venstreorienterede
regering til magten.
Den nye regering demonstrerede, hvordan prioritering af lighed og velfærd er økonomisk effektivt. Mens bankerne ikke fik en eneste skattekrone, blev det forbudt at
smide konkursramte folk ud af deres huse. Skatten blev sat op for de
rigeste, og der blev givet skattelettelser til de fattigste. Som middel
til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden blev der indført frit optag
på studierne. Sundheds- og socialområdet blev så vidt muligt forsøgt
forskånet for nedskæringer.
I modsætning til EU’s sparepolitik blev krisepolitikken i Island i
høj grad gennemført gennem social dialog med fagbevægelse og civilsamfund. Arbejdsløsheden er i
dag lav, og der er gang i de islandske hjul. Erfaringerne fra Island viser, at den sociale krisepolitik ikke
bare er ansvarlig overfor samfundets svageste, når de har mest brug
for hjælp. Investeringer i lighed og
velfærd er også det bedste værktøj
til at bekæmpe krisen.
Der er lagt i ovnen til et uhyre spændende år med både parlamentsvalg
og kommunalvalg i Spanien. Krisen er selvfølgelig hovedtemaet,
og Podemos går til valg på at ville
genforhandle og afskrive Spaniens gæld. Hvis Podemos og Izquierda Unida står sammen, har de chancen for at skabe en stor, venstreorienteret koalition, der kan gå i Syrizas fodspor og tage kampen op med
EU’s nedskæringsdiktater.
Allerede nu er der et tæt samarbejde mellem Syriza og Podemos,
og for første gang siden krisen er
der begrundet håb om et egentligt opgør med EU’s nedskæringspolitik.
Foto: Helgi Haldórsson/Flickr
Bølge af socialisme
Foto: Pál Hilmarsson /Flickr
Rød+Grøn Marts 2015
17
Tema
ECB sætter turbo
på seddelpressen
Den Europæiske Centralbank vil påbegynde en ekspansiv pengepolitisk plan, hvor banken sprøjter 1.140 mia. euro
ud i bankerne inden for en periode på halvandet år. Den enorme pengeindsprøjtning skal sætte gang i en europæisk
økonomi på randen af en ny recession. Men planen vil ikke løse de grundlæggende problemer i den kapitalistiske krise.
Anders Hadberg, politisk-økonomisk
medarbejder
ECB har søsat en særdeles omfattende pengepolitisk plan: I halvandet år vil Centralbanken hver måned bruge 60 mia. euro (svarende
til 0,6 procent af eurozonens samlede bruttonationalprodukt) på opkøb af obligationer fra private banker. Planen er relativt større end de
opkøb, som både den amerikanske,
japanske og engelske centralbank
har foretaget de sidste par år.
Ideen med planen er at stimulere investeringer og forbrug ved at
sænke euroens kurs og renterne.
I takt med, at ECB opkøber obligationer, vil kursen på obligationerne stige og markedsrenten falde.
Husholdningerne får dermed flere
penge til forbrug. Samtidig vil kursen på euroen falde, fordi der bli18 Rød+Grøn Marts 2015
ver skabt milliarder af nye euro,
som sendes ud i økonomien gennem
bankerne. Den lavere valutakurs
gør, at varer fra eurozonen som helhed bliver billigere at eksportere.
Håbet hos ECB er, at dette kan sætte gang i investeringerne og ny økonomisk vækst.
I første omgang har det dog fået
investorerne til at søge til danske stats- og realkreditobligationer
(læs mere herom på side 20-21).
Historisk beslutning
Beslutningen om at sætte gang i
seddelpressen er historisk, men den
skal ses i lyset af den alvorlige krise,
som den europæiske økonomi befinder sig i. Hidtil har de nordeuropæiske lande med Tyskland i spidsen stået fast på, at ECB ikke skulle opkøbe de sydeuropæiske landes statsgæld fra bankerne, fordi
det ville få disse lande til at føre en
uansvarlig økonomisk politik, som
ville påføre især de tyske skatteydere en risiko.
Men i lyset af at eurozonen siden
2013 har været på vej mod en ødelæggende spiral af faldende priser
(deflation) og tilbagegang i økonomien (recession) er humøret skiftet
hos Europas magthavere. Samtidig
har de kunnet skimte en bedring i
USA, hvor der siden 2010 har været ført en meget ekspansiv pengepolitik. USA’s jobskabelse og BNPvækst er større end Europas, hvilket nogle økonomer tilskriver pengepolitikken.
Løser ikke krisen
Hovedproblemet med ECB’s plan er,
at den ikke vil løse hovedårsagen
til den nuværende stagnation. Krisen vedbliver, fordi erhvervsleder-
»Ideen med planen er at
stimulere investeringer
og forbrug ved at sænke
euroens kurs og renterne.
I takt med, at ECB opkøber
obligationer, vil kursen på
obligationerne stige og
markedsrenten falde.«
Anders Hadberg
ne ikke vil investere og fordi købekraften hos arbejderbefolkningen
trykkes af reallønsfald. Der er således en række stærke begrænsninger i ECB’s plan.
For det første vil en lavere valutakurs ikke hjælpe på den store del
af eksporten, som foregår inden for
eurozonen. For det andet vil den
Foto: Uwe Hiksch (CC BY-NC-SA 2.0)
Grækenland vil præge Blockupy
I marts vil årets Blockupy-aktioner ved Den Europæiske Centralbank komme til at stå
i Grækenlands tegn. Aktionerne vil trække folk fra hele Europa, herunder Danmark.
Kenneth Haar,
Enhedslisten Christianshavn
pengepolitiske lempelse sandsynligvis ikke dirigere penge fra obligationer over i investeringer. I USA
har samme politik først og fremmest ført penge over i aktier og andre aktiver (f.eks. boliger), hvilket
har fået aktiekurser og udbytter til
at stige til højere niveau end før krisen. Det har tilgodeset den én procent rigeste del af befolkningen.
Samme boble-risiko kan man forvente i Europa – ikke mindst på boligmarkedet.
For det tredje udgør bankerne en
forhindring for at transmittere de
billige penge videre ud som lån til
arbejderbefolkningen. For selvom
renten på obligationslån falder, kan
gebyrer og høje renter på forbrugslån gøre det uattraktivt at låne.
For det fjerde er reallønnen faldet
i mange europæiske lande, så selvom det bliver billigere at låne, er det
ikke sikkert, at folk efterspørger lån
fra bankerne. Erfaringen fra USA er,
at mængden af penge, som bankerne udsteder i form af lån, faktisk er
faldet på trods af den massivt ekspansive pengepolitik.
”Vi har ventet alt for længe på, at
Den Europæiske Centralbank skulle annoncere datoen for åbningen af dens nye hovedkvarter. Og
vi har grublet over, om vi er ved at
begå samme fejl, som anti-globaliseringsbevægelsen begik, da den
gjorde sig for afhængig af magthavernes dagsorden og kalender. I dag
må vi sige, at den fejl var et lykketræf.”
Sådan lyder det i en fælles kommentar fra koalitionen bag dette års
”Blockupy-protester” ved Den Europæiske Centralbank (ECB). Årsagen til lykketræffet er dybt alvorlig
og hedder Grækenland. Protesterne
har været bebudet til at finde sted
ved åbningen af ECB’s nye bygning,
og den er nu efter lang ventetid sat
til at finde sted den 18. marts. Til
den tid vil dramaet omkring den nye
venstrefløjsregering næppe være
løjet af, men måske have nået nye
højder. Og Centralbanken vil sandsynligvis have en lige så fremtrædende rolle, som den havde i Syriza-regeringens første uger.
Trojka i centrum
Blockupy-koalitionen har tyske organisationer i sin kerne, men har
i de senere år ekspanderet til at
omfatte bevægelser fra de fleste
EU-lande. Konceptet består i ”enhed
gennem aktioner”, og aktionerne er
rettet mod ECB’s centrale rolle i EU’s
nedskæringspolitik, herunder ”Trojkaen”, der også består af EU-Kom-
Tag med til Frankfurt
Protesterne vil dels bestå i en omringning af Den Europæiske Centralbank, angiveligt et forsøg på at forpurre åbningshøjtideligheden,
og en bredere demonstration senere på dagen. Det vil tiltrække folk
fra hele Europa, herunder fra Danmark.
Busserne afgår om eftermiddagen tirsdag den 17. marts med hjemkomst dagen efter protesterne, torsdag den 19. marts. Rejsen koster
beskedne 250 kroner for medlemmer af Enhedslisten.
Læs mere på www.blockupy2015.dk, hvor du også kan tilmelde dig.
missionen og Den Internationale
Valutafond (IMF). Trojkaen har siden 2010 pålagt en række EU-lande
skrappe nedskæringsprogrammer,
programmer som har ført til højere
arbejdsløshed, og i Grækenlands tilfælde til en humanitær krise.
Uden demokratisk kontrol
ECB har spillet en fremtrædende rolle i den strategi og har opereret stort set uden demokratisk kontrol. Institutionen styres af nationalbankchefer og en lille gruppe
topembedsmænd, og de er gået til
opgaven med krum hals. Senest har
de vist sig stålfaste ved at udelukke Grækenland fra et stort program
for støtteopkøb af statsobligationer, og ved at gøre det sværere for
græske banker at låne, i et forsøg
på at tvinge den nye regering til at
acceptere et nedskæringsprogram.
ECB har taget sigte, og meldt klart
ud mod den nye græske regerings
planer om at afslutte nedskæringsprogrammernes epoke.
På den måde er timingen bag
Blockupy-aktionerne vitterlig et
lykketræf. Politisk kunne de ikke
komme på et bedre tidspunkt end
lige nu, hvor ECB’s uhyggelige magt
og de menneskelige konsekvenser
af den strategi, banken er forbundet med, er sat så klart på spidsen.
Rød+Grøn Marts 2015
19
Tema
Spekulanter presser Danmark
Siden slutningen af januar har spekulanter angrebet kronen for at få Nationalbanken til at opgive den faste valutakurs overfor euroen. Enhedslisten mener, at spekulanterne skal forhindres i at hive gevinsten hjem. Samtidig
viser de tilbagevendende kriser på de finansielle markeder, at der er brug for principielle forandringer, som kan
indskrænke spekulanternes magt.
Frank Aaen, finansordfører
Den seneste måned har der været et spekulativt pres mod kronen.
Spekulanter – i form af store internationale kapitalforvaltere – forsøger at tvinge kursen på kronen op
for at score en gevinst.
Enorme beløb placeres i Danmark og presser den danske valutakurs op, fordi efterspørgslen efter kroneaktiver (obligationer og
andre værdipapirer) stiger. Den
20 Rød+Grøn Marts 2015
trafik har været kendt før, men den
er af et meget større omfang end
tidligere.
Schweiz gav slip på euroen
I januar måtte den schweiziske nationalbank slippe bindingen til
euroen og dermed udløse en kursstigning, der gav milliarder i fortjeneste til dem, der havde spekuleret
ved at opkøbe schweizerfranc. Dermed scorede spekulanterne næsten 17 procent i kursstigning. Mod-
sat tabte nationalbanken i Schweiz,
der i forsvaret for den gamle kurs
havde opkøbt andre valutaer, der
blev mindre værd målt i schweizerfranc. Det har givet spekulanterne
blod på tanden.
Den igangværende spekulation
mod kronen sker først og fremmest,
fordi Den Europæiske Centralbank
(ECB) har sat gang i et enormt pengepolitisk program, der skal forsyne de europæiske lande med 1.140
milliarder euro frem mod september 2016. Dette får kursen på euroen til at falde i forhold til dollaren og
andre valutaer.
Det er det, man tidligere ville kalde en devaluering, hvor man med
den lavere kurs vil udkonkurrere
produktionen i andre lande. Fald i
eurokursen sender penge over mod
Danmark og den danske krone: 100
mia. kr. alene i den seneste måned.
Det er to og en halv gange mere end
»Hvis spekulanterne
vinder, vil borgerne i Danmark tabe. En højere kurs
på kronen vil betyde, at
danskproducerede varer
bliver dyrere i udlandet, og
det vil koste arbejdspladser
her og nu.«
Frank Aaen
den tidligere rekord for en måned
og en forøgelse af valutabeholdningen på ca. 25 procent.
Kronekursen forsvares
Det spekulative pres mod kronen
tvinger Nationalbanken til meget
usædvanlige skridt: Indførsel af negativ rente og enorme opkøb af euro
og anden valuta. Opkøbet sker i kro-
Det mener Enhedslisten
ner, som Nationalbanken kan udstede (næsten) ubegrænset. Samtidig har den danske regering stoppet for udstedelse af danske statsobligationer for at forhindre, at der
tiltrækkes kapital derved.
Teknisk set sker der det, at Nationalbanken sælger værdipapirer af
forskellig art og dermed forsyner
markedet med kroner for at holde
kronekursen nede. Modsat modtager Nationalbanken en masse euro
og anden udenlandsk valuta. Ud
over opkøb af fremmed valuta (og
dermed salg af kroner) har Nationalbanken sat renten ned for dem,
der sætter penge i Nationalbanken
(banker og andre investorer). For
nogle former for indskud er renten
nu minus 0,75 procent; der skal altså betales for at have et indestående i banken.
Nogle gør det, fordi det anses for
mere sikkert end at have formuen
stående i andre valutaer, der måske falder i værdi og giver et tab. For
de fleste spekulanter er ønsket at få
en minimal rente, f.eks. på realkreditobligationer (hvor renten dykker, men trods alt er bedre end ingenting).
Kampen kan blive lang
Hvor længe, Nationalbanken kan
holde kronekursen, vides ikke. Der
er i princippet ingen grænse for,
hvor mange kroner banken kan ud-
»Hvis spekulanterne vinder, vil borgerne i Danmark
tabe, dels umiddelbart med
tabet i Nationalbanken,
men også ved at tabe konkurrenceevne: En højere
kurs på kronen vil betyde,
at danskproducerede varer
bliver dyrere i udlandet, og
det vil selvfølgelig koste
arbejdspladser her og nu.«
Frank Aaen
Fotos: Scott Beale /Flickr
stede og købe fremmed valuta for
og dermed holde kursen nede. Tilsvarende kan renten for indestående i banken sættes yderligere ned. Og stoppet for salget af statsobligationer kan man opretholde i lang tid,
uden at staten kommer til at mangle penge (staten har et stort indestående i Nationalbanken).
Men et eller andet sted er der
grænser for, hvor negativ renten
kan blive, uden at sætte gang i en
deflation (prisfald). Det vil give det
problem, at økonomien går i stå:
Hvis du venter til i morgen, er varen
billigere end i dag. Og der er selvfølgelig en risiko ved at sende mange
milliarder kroner ud på markedet,
der kan give voldsomme tab, hvis
kurserne ændrer sig.
Hvad står på spil?
Hvis spekulanterne vinder, vil borgerne i Danmark tabe, dels umiddelbart med tabet i Nationalbanken,
men også ved at tabe konkurrenceevne: En højere kurs på kronen vil
betyde, at danskproducerede varer bliver dyrere i udlandet, og det
vil selvfølgelig koste arbejdspladser
her og nu.
Modsat vil importvarer blive billigere – hvis ikke grossister og butikker snupper gevinsten. Renten vil
givetvis stige, ikke mindst til skade
for dem, der lige har købt og belånt
deres bolig. Og pensionskasserne
står til et stort tab på de mange investeringer, de har i udenlandsk valuta.
Om renten kan man sige, at den
er så lav, at den godt kan stige uden
store konsekvenser for samfundsøkonomien. Og når det gælder konkurrenceevnen, har Danmark så
stort et overskud på handelsbalancen, at det ikke har de store konsekvenser, hvis overskuddet bliver
mindre.
Men det ændrer ikke ved, at det,
der sker nu, kan ramme boligejerne,
kan koste arbejdspladser og medføre lavere pensioner, mens spekulanterne løber med en milliardgevinst, finansieret af danskerne. Og
markedsøkonomerne vil bruge situationen til at argumentere for endnu mere liberalisme.
På kort sigt er der ikke andre svar end at forsvare
kronekursen mod spekulanterne. Det er ikke et
forsvar for fastkurspolitikken eller euroen,
men et forsvar mod spekulanterne og deres forsøg
på at tjene et milliardbeløb. På længere sigt
foreslår Enhedslisten følgende:
Fastkursen skal til debat
Fastkurspolitikken – målet om at holde en fast kronekurs i forhold til
euroen – har vidtrækkende konsekvenser for finanspolitikken i Danmark. Den forudsætter nemlig, at danske regeringer tilpasser finanspolitikken for at vinde finansmarkedernes tillid. Det betyder bl.a., at
Danmark skal føre en stram finanspolitik, hvor der er snævre grænser for indgreb overfor markederne. Samtidig får det skiftende regeringer til at adoptere EU’s sparepolitik, som f.eks. budgetloven.
En afskaffelse af fastkurspolitikken vil ikke fjerne spekulanterne, men gøre det vanskeligere for dem at lave sådanne aktioner, som
dem, vi ser i øjeblikket. Med frie kurser vil forskellene i den økonomiske udvikling mellem landene udjævnes ved at kurserne justeres.
Dermed kan man afbøde nogle af de værste konsekvenser af kapitalismens konkurrence.
Uden muligheden for at justere valutakurserne bliver lande med
mindre konkurrencedygtige virksomheder nødt til at lave såkaldt
”intern devaluering”, dvs. lavere lønninger og lavere skatter og deraf
følgende mere ulighed og mindre velfærd. Enten bliver valutaen justeret, eller også må lønniveauet sættes ned for at kunne konkurrere
med stærkere økonomier.
Boligrenten væk fra det internationale marked
Boligrenten må frigøres fra de internationale finansmarkeder. I dag
presses renten ned, i morgen kan den presses op – uden der er sket
nogen som helst forandring på det danske boligmarked. I stedet for
at renten på boliger skal fastlægges på de internationale finansielle
markeder, ønsker Enhedslisten en ændring af den danske realkredit,
så den tilknyttes den danske valuta og dermed den økonomiske udvikling i Danmark. Der gør vi ved at sikre, at boligfinansieringen sker
i danske kroner og efter kurser, der ikke fastlægges på de internationale markeder. Det skal være en finansiering, der bygger på, at obligationerne købes og sælges på det danske marked.
Skat på spekulation
Der skal indføres en skat på spekulation (Tobin-skat). Den aktuelle
spekulation og krise i det finansielle system peger på nødvendigheden af at indføre en skat på finansielle transaktioner. Det vil lægge
en dæmper spekulation og dermed give bedre mulighed for stabilitet.
Rød+Grøn Marts 2015
21
Foto: Mustafa Hassona/Flickr (CC BY-ND 2.0)
Rundt i Ø-landet
Samarbejdet spirer
på Palæstinas venstrefløj
Med midler fra det danske Institut for Flerpartisamarbejde har Enhedslisten startet et
projekt, der skal styrke samarbejdet mellem tre palæstinensiske venstrefløjspartier.
Partisamarbejde
Emil Birk
Hvis venstrefløjen skal have indflydelse på Palæstinas fremtid, er den
nødt til at arbejde mere sammen.
Den erkendelse danner baggrund
for et projekt, Enhedslisten har opstartet med midler fra Institut for
Flerpartisamarbejde (DIPD).
Projektet er et samarbejde mellem venstrefløjspartierne ’Democratic Front for the Liberation of
Palestine’ (DFLP), ’Palestinian Democratic Union’ (FIDA) og ’Palestinian People’s Party’ (PPP). Idéen er, at
partiernes ungdomsafdelinger skal
lære af hinanden, og kvindernes
deltagelse i politik skal fremmes –
det samme skal de unges position i
partierne. På længere sigt er målet
at styrke samarbejdet mellem moderpartierne og styrke venstrefløjen i det palæstinensiske samfund.
Fatah og Hamas dominerer
Frem til slutningen af 1980’erne var
de socialistiske og sekulære partier
22 Rød+Grøn Marts 2015
dominerende i kampen mod den israelske besættelse. Siden er venstrefløjen blev svækket af interne
uenigheder og splittelser og er i dag
marginaliseret i palæstinensisk politik. Den politiske scene er overladt
til Fatah og Hamas, der hver især
styrer Vestbredden og Gaza.
– Vores partier er blevet splittet af forskellige årsager, selvom vi
grundlæggende er enige om stort
set alt. Vi har desværre arvet vores forældres måde at arbejde på,
siger Amanda Manasra, der er aktiv
i PPP’s ungdomsafdeling og med i
den lokale koordinationsgruppe for
partisamarbejdet.
Projektet har samlet en stor
gruppe af unge på tværs af partiernes ungdomsafdelinger, der organiserer forskellige seminarer sammen.
– Vi har opnået så meget på det
sidste år. Projektet har skabt meget mere motivation blandt de unge
på venstrefløjen, siger Amanda og
nævner studenterpolitikken som
eksempel.
– Her står vi nu meget mere samlet, og på mange universiteter stiller vi op til studenterrådsvalgene sammen. Det har sikret os flere
pladser og mere indflydelse, fortæller hun.
Kvinder i front
Amanda tror ikke, at de palæstinensiske venstrefløjspartier bliver
forenet lige foreløbig.
– Men vi unge er blevet meget
bedre til at arbejde sammen, og
med det her projekt bliver det kun
bedre i fremtiden, siger hun optimistisk.
Et andet vigtigt resultat af projektet er, at ungdommen er begyndt
at være mere aktive i partiernes
ungdomsorganisationer, som samtidig er begyndt at blive mere uafhængige af moderpartierne.
– Nu tager vi selv initiativet til at
starte kampagner og aktiviteter, siger Amanda.
Unge kvinders deltagelse i politik er en vigtig del af projektet,
hvis koordinationsgruppe også
tæller tre kvinder ud af i alt seks
personer, to fra hvert parti. Det
palæstinensiske samfund er meget mandsdomineret, det samme
er palæstinensisk politik. Projektet
arbejder derfor for at styrke kvinders deltagelse og indflydelse i deres partier.
Oplæg i Studiestræde
Tirsdag den 3. marts kl. 17 holder seks unge kvinder fra Palæstina
oplæg for Enhedslistens medlemmer og andre interesserede. Emnet
er ungdomsorganisering og ligestillingsarbejde, og det foregår i Studiestræde 24, København.
Se mere info om bl.a. tilmelding
i kalenderen på Enhedslistens hjemmeside.
Nye folk på posterne
Line Hjarsø har trukket sig som
kandidat i Sydjylland. Det bliver Helge Bo Jensen, der afløser hende. Det
betyder samtidig, at Københavns
Omegn skal finde en afløser for Helge Bo, der indtil nu var opstillet der.
Lole Møller har valgt at stoppe i
Forretningsudvalget. Hovedbestyrelsen har valgt Mikkel Warming
som hendes afløser.
Aktivistfabrik
samlede ildsjæle fra hele landet
30 oplægsholdere stod for 24 oplæg
og workshops, da godt 100 mennesker lagde vejen forbi Enhedslistens Aktivistfabrik ’15.
Deltagerne kom for at gøre klar
til valgkamp, skrive brændende taler og diskutere Enhedslistens visioner. De satte faglig aktivisme på
dagsordenen, trænede oplægsteknik, skrev læserbreve, øvede sig på
at tackle presse og journalister, fik
inspiration fra Latinamerika, Palæstina og Kurdistan og meget meget
andet. De mødte nye venner over
baren eller på taburetterne i Røde
Stjerne Bio. Og nogle af dem overnattede, hvor det hele foregik, på
Mellemfolkeligt Samvirkes ”globale
platform” i København.
»Det var utrolig inspirerende
at deltage. Nogle fede workshops, der giver stof til den
videre politiske kamp. Og fedt
at møde så mange dejlige
mennesker fra alle egne.«
Philip Nørvig, Gladsaxe
»Det vigtigste er, at jeg altid
får motivationen tilbage, når
jeg har været på kursus.«
110 deltagere fra 18 af Enhedslistens mange udvalg var med i Odense, da Enhedslisten holdt udvalgstræf den 24. januar. Målet for træf-
fet var at debattere partiets udvikling og skabe netværk på tværs af
udvalg. Mange af udvalgene holdt
også deres eget årsmøde på dagen.
Marianne Myung Rosengren Paçarada, kontaktperson i Svendborg
Højesteret giver Enhedslisten ret
Skal en gravid SOSU-elev have krav
på at kunne færdiggøre sin uddannelse, når hun vender tilbage fra
barsel? Nej, mente den samlede blå
blok (inklusiv Radikale Venstre) i
Frederiksbergs kommunalbestyrelse, og forkastede derfor Enhedslistens beslutningsforslag om at forlænge gravide elevers og lærlinges
uddannelsesaftaler.
Men det var brud på Ligebehandlingsloven, fastslog Højesteret efterfølgende, til stor glæde
Velbesøgt udvalgstræf
for Enhedslistens kommunalbestyrelsesmedlemmer.
- Det er pinligt for Frederiksbergs
borgerlige partier, at de aktivt har
stemt for at diskriminere gravide
kvinder, og de kan ikke sige, at de
ikke var advaret, siger Enhedslistens Mette Bang Larsen.
Hun henviser til, at Tvistighedsnævnet i tre sager har afgjort, at
kommuner har brudt ligebehandlingsloven ved ikke at forlænge gravide elevers uddannelsesaftaler.
Ingen aftale om lærernes arbejdstid
Det blev ikke til en arbejdstidsaftale, da Kommunernes Landsforening
(KL) for nyligt indgik overenskomstaftale med Lærernes Centralorganisation. Det skuffer Jesper Kiel, Enhedslistens repræsentant i KL.
– Jeg har stået mutters alene med
det synspunkt, at KL burde lave en
aftale med lærerne om arbejdstiden. Der er et kæmpe behov for at
sikre ordentlige forhold til at forberede undervisning forklarer Jesper Kiel.
Han er dog glad for, at det lykkedes lærerne at få lavet et papir, hvor
KL erkender, at der er problemer
med tid til forberedelsen, manglende fleksibilitet og uklare forhold omkring arbejdstiden.
– Det vil Enhedslisten bruge til at
rejse forslag om aftaler lokalt ude i
kommunerne slutter Jesper Kiel.
På faglig.enhedslisten.dk kan du
læse meget mere om, hvad Enhedslisten mener om overenskomstforhandlingerne.
Rød+Grøn Marts 2015
23
Rundt i Ø-landet
Vælg dine ord med omhu
Valget står for døren. Og budskaber, ord og værdiladede udsagn vil i den næste tid flyve frem og tilbage i de politiske
debatter. I en hektisk valgkamp skal vi huske altid at holde fokus på at kommunikere vores egne værdier klart og tydeligt. Det kræver brug af de rigtige ord og klare metaforer.
Valgkamp
Michael Hunnicke Jensen, økonomisk
medarbejder
Værdier kan være henholdsvis venstreorienterede (lighed og fællesskab) og højreorienterede (”enhver
er sin egen lykkes smed”). Mange
mennesker har sammensatte værdier. Derfor skal vi som socialister
altid huske at indramme de politiske budskaber i vores egne værdier. På den måde aktiverer vi menneskers venstreorienterede værdier,
og det bliver ud fra disse, at de træffer et politisk valg. Det kaldes også
at frame (’indramme’).
For Enhedslisten er den centrale
værdiramme, at fællesskab fungerer. Vores svar på alle politikområder handler altid om mere lighed og
fællesskab. Men værdier er ofte abstraktioner, som ikke siger os noget
klart i sig selv. Værdier kan tydeliggøres og forstås gennem brug af
metaforer. En metafor er et sprogligt billede, og i metaforer er der indlejrede værdier. Lad os illustrere det
med to centrale emner i valgkampen. Spørgsmålet om velfærd eller
skattelettelser, og spørgsmålet om
dagpenge.
Velfærd eller
skattelettelser
Som Enhedslisten skal vi naturligvis tale for velfærd og imod skattelettelser. Men helt så simpelt er det
ikke. Det afgørende er her ordet lettelse. Ordet lettelse er et godt eksempel på en metafor, som vi forbinder med noget positivt. Vi kan
næsten mærke det i kroppen, når vi
hører ordet lettelse. Vi slapper af og
bliver glade.
Ordet skattelettelse er blevet et
integreret ord i den politiske debat
i Danmark. Partierne kan være for
og imod skattelettelser, men de anvender alle betegnelsen. Problemet
er bare, at når venstreorienterede
24 Rød+Grøn Marts 2015
bruger ordet skattelettelse taler de
ind i et højreorienteret værdisæt,
hvor skat er en byrde for den enkelte og for samfundet. Når det er en
lettelse at sænke skatten betyder
det, at skat er noget, man helst vil
være foruden. Hvordan kan vi som
socialister i stedet omtale skat? Vi
skal tale på en måde, der fremstiller vores værdier om skat som de
rigtige. En skattelettelse kunne eksempelvis omformuleres til, hvad
det er, nemlig nedskæringer på vores fælles sygehuse, skoler og børneinstitutioner. Vi kunne også kalde skat for en fællesskabsinvestering eller investeringer i vores fælles
velfærd. Det er ikke godt nok at sige:
”Vi ønsker ikke skattelettelser”. Ordet skal erstattes. Ellers støtter vi
højrefløjens verdensbillede.
De falder altså ud
Et andet stort emne i valgkampen
bliver dagpenge. Men har en person
opbrugt sin dagpengeret eller falder
man ud af dagpengesystemet? Det
er umiddelbart en lille nuance, men
dækker i praksis over en stor værdimæssig forskel. Hvis man opbruger
sin dagpenge, er det ligesom underforstået, at det er rimeligt nok
ikke længere at modtage dagpenge.
Samfundet skylder dig ikke længe-
re noget. Bruger man derimod metaforen at falde ud af dagpengesystemet signalerer det, at der mangler arbejdspladser i Danmark. Det er
dermed ikke selvforskyldt. For socialister er det derfor altid afgørende, at sige falde ud.
Der er mange andre områder,
hvor vi let kommer til at tale ind i
højrefløjens værdier. Og det kan
være svært helt at undgå. Men en
god hovedregel er altid at tænke i,
at fællesskab fungerer. For Enhedslisten er det altid de kollektive løsninger, der indrammer vores politik.
Det skal vi altid huske – også under
en hektisk valgkamp.
HOVEDBESTYRELSEN
Deadlines for årsmødet 2015
Enhedslistens næste årsmøde afholdes den 5.-7. Juni. Årsmødet
vil bære præg af, at det afholdes samtidigt med grundlovs-jubilæet – 100-året for indførelse af stemmeretten for kvinder m.fl.
• 1.-19. april: Delegeretmøder i afdelingerne.
• 20. april kl. 12: Deadline for tilmelding af delegerede.
• 23. april kl. 12: Deadline for ændringsforslag til hovedforslag,
indkomne forslag og ændringsforslag til vedtægter.
• 28. maj kl. 12: Deadline for ændringsforslag til dagsorden
og forretningsorden.
• 5.-7. juni: Enhedslistens årsmøde.
Tigerspring
i Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen skulle igennem en tætpakket
dagsorden på weekendmødet lige før kyndelmisse. Der var rigtig mange vigtige punkter, som det er
vanskeligt at prioritere blandt. Til et par af punkterne var der inviteret gæster, hvorfor de får den højeste prioritet her.
Det kommunale selvstyre
Stil op til Rød Fond, Vedtægtsnævnet
og Kritisk revisor
Deadline for opstillinger til Rød Fond, Kritisk Revisor og Vedtægtsnævnet er 23. april kl. 12.
Teksten skal sendes til [email protected] og må maks.
fylde 500 tegn inkl. mellemrum.
Vil du skrive
for Rød+Grøn?
Er du god til at researche og skrive? Og kunne du tænke dig at lave
artikler til Rød+Grøn? Så send en lille præsentation af dig selv og et
par artikler, du har fået bragt andre steder, til:
[email protected]sten.dk.
Repræsentanter fra kommunalgruppen og folketingsgruppen deltog under punktet ’den politiske situation, det kommunale landskab’.
Her blev drøftet det kommunale selvstyre, rettigheder, minimumsstandarder og puljer. En konstruktiv drøftelse, som viste, at der er
mange nuancer i dette, afhængigt af hvilket perspektiv det ses i.
Borgerne skal have rettigheder, men de skal ikke være for detaljerede. Der skal være rum til udøvelse af fagligt skøn. Minimumsstandarder bliver nemt til maksimumsstandarder. Skal serviceniveauet
i kommunerne fastlægges der eller på Christiansborg? Drøftelsen
mundede ikke ud i en egentlig konklusion, men temaet er med på den
kommunale konference i slutningen af februar. Med denne drøftelse
på tværs af forskellige politiske niveauer foretog Hovedbestyrelsen
et sandt tigerspring, som et hovedbestyrelsesmedlem udtrykte det.
Debat om klimapolitik
Enhedslistens klimaplan er fra 2009, og der efterlyses indspark til
udvikling af politikken fra den klimapolitiske rådgiver på Christiansborg. En ny strategi kan være, at Danmark skal være foregangsland
og satse på at ændre rammerne, så klimaeffekten af folks levevis reduceres, altså en kollektiv tilgang frem for adfærdsregulering af den
enkelte. Hvordan bliver fagbevægelsens tilgang ændret, så den ikke
blindt satser på vækst og arbejdspladser? Hvordan kan vores kamp
mod privatbilismen spille sammen med infrastrukturen i landdistrikterne? Hvordan sikrer vi det sociale aspekt og klasseaspektet i
klima- og miljøkampen?
Desuden diskuterede hovedbestyrelsen Syriza, skolevalg, årsmøde, budgetopfølgning, organisationens udvikling og valg af kandidat
i Sydjylland. Og så blev Aarhus Øst godkendt som ny afdeling.
Ingelise Bech Hansen
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
Landskontoret søger
en økonomi- og regnskabsansvarlig
Enhedslisten søger en medarbejder (37 timer ugentligt) til en nyoprettet stilling som ansvarlig for vores økonomifunktion. Du have lyst
til at indgå i et engageret fællesskab med mange typer opgaver med
hovedvægten på økonomi, regnskab, projektstyring og strategisk
planlægning.
Som ansvarlig for økonomifunktionen vil du indgå i et arbejdsfællesskab med to øvrige ansatte på økonomikontoret samt med de øvrige medarbejdere på landskontoret. Det er vigtigt at du er vant til at
planlægge og kan arbejde selvstændigt.
Læs mere på www.enhedslisten.dk/job
Hvordan vil du have Rød+Grøn?
Modtager din husstand flere eksemplarer af Rød+Grøn,
og kunne I tænke jer at nøjes med et blad om måneden?
Så giv besked til [email protected]
Hvis du foretrækker at modtage medlemsbladet elektronisk,
er der nu også mulighed for det.
Rød+Grøn Marts 2015
25
Debat
Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe­der (inkl. mellemrum).
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der
overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar­keres udelukkende
med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds­liste-afdeling,
evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind­læg bringes så vidt muligt i det
førstkommende nummer, efter det er modtaget.
Redaktionen
Om Enhedslisten
Årsager til medlemstilbagegangen
Henning Sørensen, Norddjurs
Jeg var næppe den eneste, der blev
glad, da Enhedslisten i sommeren
2014 rundede de 10.000 medlemmer. Siden er medlemstallet faldet,
og ved årsskiftet er vi sandsynligvis under 9.000 medlemmer.
Årsagerne er uden tvivl flere.
Jeg vil her påpege to. 1) Som Finn
Rasmussen påpeger i Rød+Grøns
decembernummer, var det en forkert beslutning, at Enhedslisten var
med til at sende Danmark i en ny krig
i Irak. Jeg ved, at denne beslutning
har kostet medlemmer. Enhedsli-
sten bør som jeg ser det vende tilbage til sit oprindelige krav om militærvæsenets afskaffelse. 2) Det at
folketingsmedlem Christian Juhl er
frataget sit udenrigspolitiske ordførerskab fordi han ønsker, at vi skal
forsøge at forhandle med Islamisk
Stat frem for at bombe dem. Jeg er
enig med Enhedslisten i Christian
Juhls hjemby, Silkeborg, i de betragtninger, der er fremført i Rød+Grøns
decembernummer. Jeg vil opfordre
læserne til at sætte Christian Juhl
på førstepladsen, når der til foråret
skal være urafstemning om vore folketingskandidaters top 20.
En syngende lussing til Enhedslistens demokrati
Jesper Hjelm Kristensen,
Kalundborg
Enhedslisten siger nu officielt ja til
sexkøb! Læs lige den sætning en
gang til. Det er ikke en vittighed.
Det er ikke for sjov. Det er partiets officielle beslutning truffet med
én stemmes flertal på partiets delegeretkonference om prostitution.
En konference der, som jeg har forstået det, ikke havde repræsentation fra alle afdelinger, og hvor de
delegerede kom og gik, også før afstemningen om forbud mod sexkøb.
Jeg må tilstå, at jeg, som formentligt mange andre i Enhedslisten, var i
chok, da jeg blev orienteret om resultatet af afstemningen. Endnu værre
blev det, da jeg læste Tanja Rahms seneste indlæg på sin blog. Mange kender formentligt Tanja som tidligere
prostitueret, der kæmper sin stædige kamp for at oplyse om livet i prostitution og de skader, det liv medfører. Tanja var i opløsning, og jeg havde mest lyst til at græde. Græde over
det, jeg mener er et kæmpe svigt af
de, der som Tanja, kæmper med føl26 Rød+Grøn Marts 2015
gerne af eget liv i prostitution og
som kæmper for de mange prostituerede, der ikke selv har en stemme i
debatten. Jeg kan stadigt ikke forstå,
at jeg nu skal legitimere sexkøb, efter i mange år at have ønsket et forbud. Løsningen bliver derfor, at jeg
må præsentere to holdninger i den
fremtidige debat, nemlig partiets officielle holdning og min egen.
Ideen om at uddelegere den slags
beslutninger til mindre endagskonferencer har tydeligt vist sig fuldstændigt uholdbar, og til fare for det
brede demokrati i partiet. Enhedslistens årsmøde er partiets øverste organ, og dermed det organ, der
alene bør tage stilling til partiets
samlede politikker. Det er på årsmøderne, vi har samlet repræsentation
fra samtlige afdelinger, og det er der,
de delegerede, der er udpeget til at
træffe beslutninger, mødes for netop at træffe beslutninger. Det er simpelthen en syngende lussing til Enhedslistens unikke demokratiforståelse og helt uacceptabelt, at partiets
overordnede politikker kan stemmes
igennem med én stemmes flertal.
Kurven må vendes
Søren Søndergaard, Gladsaxe
Hvert nummer af Rød+Grøn bringer
en lille boks med Enhedslistens aktuelle medlemstal. Efter min mening
noget af det vigtigste i bladet. For
det siger noget om vores organisatoriske styrke, som er afgørende for
vores fremtidig politiske indflydelse.
I det sidste halvandet år er medlemstallet faldet. I julinummeret
2013 var det på 10.006. I oktober
2013 på 9.946. I januar 2014 9.673. I
juli 2014 9.491. I oktober 2014 9.375.
Og i februar stod nålen på 9.067.
Siden sommeren 2013 har partiet
altså mistet 10 procent af sine medlemmer. Er det en katastrofe? Nej!
Kan der gives alle mulige forklaringer? Ja! Men det ændrer ikke ved, at
det er et svaghedstegn, som vi må
forholde os aktivt til.
Ethvert parti mister medlemmer.
Det er helt normalt. Nogle forsvinder som følge af livets gang – træder af på naturens vegne, så at sige.
Andre glemmer at betale deres kontingent. Og atter andre opdager, at
de er gået forkert. Så problemet er
ikke, at vi har et vist medlemsfra-
fald. Problemet er, at vi ikke vinder
nye medlemmer til erstatning for
de gamle. Eller som det hedder i sangen: For de gamle som faldt, er der
nye overalt!
Vi har været vænnet til, at nye
medlemmer kom mere eller mindre
af sig selv. Nogle gange endda i store mængder som følge af bestemte
politiske begivenheder. Det er fint.
Men som tallene viser, så kan vi ikke
basere os på det. Det er også nødvendigt med en bevidst og systematisk satsning på at hverve medlemmer til vores parti. På alle niveauer. I ledelsen, i folketingsgruppen, i afdelingerne, i udvalgene …
og fra det enkelte medlem.
Det kræver diskussion, det kræver metoder, det kræver plan og
det kræver materialer. Derfor synes
jeg, at spørgsmålet om hvervning af
nye medlemmer må stå centralt på
vores kommende årsmøde og i det
kommende år. For vi skal huske, at
når det enkelte slag er overstået, så
er det eneste vi har tilbage den fælles styrke, som vi har opbygget i vores parti. Det er med den styrke, at
vi skal præge fremtiden!
Udtalelse til HB og folketingsgruppen
Enhedslisten Gladsaxe
Afdelingens generalforsamling den
17. januar besluttede følgende udtalelse:
Enhedslisten har i det forløbne år
markeret sig rigtigt fint i offentligheden på enkeltsager, men vi savner en markering af en sammenhængende og offensiv politik i forhold til den dybe krise. Det er så meget des mere nødvendigt, som vi nu
er i et valgår, hvor partiets politik
skal stå klokkeklar. Generalforsamlingen henstiller derfor til HB og folketingsgruppen at fokusere på:
1. At krisen i Danmark og Europa –
trods alle SD’s ønskeforestillinger – er dyb og langvarig;
Enhedslisten havde
den 20. februar
9.101 medlemmer
2.At der er en kritisk mangel på arbejdspladser, som kun løses ved
at nedsætte arbejdstiden;
3.At der de sidste 15 år har været
en helt uacceptabel vækst i den
økonomiske ulighed i Danmark;
4.At klimakrisen er et af vor tids alvorligste problemer, og kravet om
vækst skærper denne krise;
5.At demokratiet er presset og skal
forsvares, bl.a. mod den økonomiske magts politiske indflydelse;
6.At et snævert dansk fokus på
bedre konkurrenceevne skærper krisen i Sydeuropa – der er
brug for solidaritet lønarbejderne imellem på tværs af landegrænser.
Tiden har brug for en aktiv fredsbevægelse
Henning Sørensen,
Norddjurs
Rød+Grøn fortjener stor tak for i
sit februarnr. At have behandlet
spørgsmålet om krig og fred grundigt. For mig har det været værdifuldt at få Enhedslistens holdning til krig og fredsbevægelse
sat ind i såvel aktuel som historisk sammenhæng. At Enhedslisten betragter sig som det mest
krigshadende parti er en konstatering, som jeg er helt enig i. Vort
parti er efter mit skøn blevet en
anelse mere militæraccepterende
end ved sin start, hvilket jeg som
pacifist beklager; men omvendt
er der ikke noget politisk alternativ til Enhedslisten, og da den tilmed som det eneste parti arbejder
for en jævnere fordeling af livsgoderne i vort folk, vil jeg med de begrænsninger, min alder giver, yde
en indsats for Enhedslisten i den
forestående valgkamp.
Simon Halskov har sikkert ret
i, at der af de grunde, han nævner, vil kommew flere krige i årene fremover. Det er derfor væsentligt at sætte fleste mulige midler af
til freds- og konfliktforskning. Desværre står unge af begge køn nærmest i kø for at komme i tjeneste i
militæret. Den tid er forbi, da antallet af militærnægtere gav rynker i panden hos militærets folk, der
frygtede ikke at kunne skaffe soldater i et for dem tilstrækkeligt antal.
De mange militærnægtere i ungdomsoprørets dage har desværre
for langt de flestes vedkommende
været bekvemmelighedsnægtere,
sådan at forstå at kun ganske få af
dem er gået ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme. I min bog ”Krudt uden kugler” (Forlaget Hovedland, 2002) kan
interesserede læse mere om fredssagens og militærnægtelsens historie.
Brug for tid til politik på årsmødet
Mikael Hertoft, Østerbro,
og Jens Otto Madsen, Thy-Mors,
medlemmer af Hovedbestyrelsen
Enhedslistens
hovedbestyrelse
har på gentagne møder diskuteret
organisationsspørgsmål. Et dokument på hele 36 A4 sider blev lagt
frem på sidste møde i januar. Det er
meningen, at organisationsdebatten skal op på årsmødet 5.-7.juni. En
række HB-medlemmer – herunder
os – mener, at det slet ikke er dét,
EL har brug for at diskutere lige nu.
te, men små tiltag, hvor de fleste vil
Der er afsat 4 timer til dokument og
kun godt 2 timer til den politiske debat under beretningspunktet – heraf 50 minutter til oplæg!
Dokument består af: 1) En genfortælling af EL organisatoriske praksis, sådan som den er nu. Disse sider burde skilles ud til en særlig rapport. 2) En masse varm luft, smukke ord og hensigtserklæringer,
som det ville være bedst at forkorte væk. 3) Nogle fornuftige, konkre-
kunne gennemføres af HB, og hvor
resten kan indsættes i et forslag til
arbejdsplan. Og 4) Nogle meget kontroversielle forslag om indskrænkning af partidemokratiet, centraliseringstendenser, indskrænkning
af mindretalsbeskyttelsen samt
valg af HB og folketingskandidater
kun hvert andet år. Det vil kun skabe splid, forbitrede diskussioner og
tvivl om vores partidemokrati.
Begrundelsen for at nedprioritere organisationsdebatten netop nu
er, at vi skal have mere tid til at diskutere politik. Med den tidsplan der
ligger for årsmødet, vil vi hurtigt
bevæge os over i ekstremt kort taletid til de delegerede. Indlæg på 1
minut giver ikke mulighed for dialog, som bringer partiet fremad –
kun statements.
Vores kommende årsmøde vil jo
enten ligge før eller efter et valg – i
begge tilfælde er der brug for en politisk dagorden. Hvis det er før valget, har vi brug for et valgårsmøde,
der kan skabe begejstring, samling,
angreb på andre politiske strømninger samt drøftelse af situationen i EU efter Syrizas valgsejr. Og
hvis årsmødet ligger efter valget
har vi en ny situation for EL – enten
en renlivet borgerlig regering eller
et mirakuløst genvalg af SR-regeringen.
Begge situationer kræver tid til
politisk drøftelse – ikke organisatoriske justeringer, og da slet ikke en
afdemokratisering af EL.
Optakt til 8. marts
4. marts kl. 17-19. Støberiet,
Blågårds Plads, København
Fyringer i den offentlige sektor har øget arbejdspresset og sænket kvaliteten. På fire år er der blevet 40.000 færre offentlige ansatte. Der er pres på de offentligt ansattes løn, arbejdstidsregler og arbejdsforhold. Dette rammer især kvinder, da et flertal af offentlige
ansatte er kvinder.
Vi vil diskutere spørgsmålene:
• Hvorfor kan kommunerne ikke bryde med den stramme budgetlov?
• Hvorfor taler vi ikke længere om nedsat arbejdstid – er en seks timers arbejdsdag en løsning?
• Er ligelønnen glemt?
Indledere: Dorte Steenberg, Dansk Sygeplejeråd og Finn Sørensen,
MF for Enhedslisten.
Arrangør: RAV, Kvinder mod unionen, Enhedslistens kvindeudvalg.
Spørgsmål til HB om
Christian Juhl-sagen
Hans Jørgen Vad, Aarhus
Flere (herunder Silkeborg-afdelingen) har efterlyst HB’s reaktion på
Folketingsgruppens (eller flertallets?) nærmest offentlige degradering af Christian Juhl sidste efterår.
Men af HB-referaterne fremgår det
ikke, at der er sket nogen stillingtagen. Kan det virkeligt være rigtigt?
For if. Enhedslistens vedtægter
skal ”væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen, og der tilstræbes konsensus. Ved uenighed
skal sagen forelægges hovedbestyrelsen til afgørelse.”
Der kan ikke være tvivl om, at det
var et ’væsentligt politisk spørgsmål’, da hele landspressen skrev om
det. Og at der var tale om en uenighed, kan jo heller ikke bestrides, da
Christian blev offentligt irettesat
for sine udtalelser. Ligesom der tilsyneladende også var ’uenighed’ om
omgrupperingen, da jeg ikke har set
Christian selv støtte den offentligt.
If. folketingsgruppens forretningsorden skal der udarbejdes ”beslutningsreferater fra gruppemøderne”. Har HB set referatet fra det
relevante møde? Herunder stemmetal i tilfælde af uenighed?
Pga. den store interesse i offentligheden og blandt medlemmerne ville
det være rimeligt med svar på disse
spørgsmål. Og kan vi ikke få det, vil
Vedtægtsnævnets syn på forløbet
være interessant. Nok ikke fordi det
vil ændre så meget på det skete, men
for at undgå, at evt. vedtægtsstridige procedurer skaber præcedens.
Vi skal ikke dyrke en uenighedskultur, hvor vi begraver os i alle nuanceforskelle i folketingsgruppens
arbejde – for det er ikke konstruktivt. Men omvendt skal vi heller ikke
dyrke en ”enighedskultur”, som enhver kan se er kunstig. Specielt ikke
pba. flertal i en lille folketingsgruppe uden åbenhed. For det fremelsker kun en ”gå-i-takt”-mentalitet, når den åbenlyst er ude af trit
med både EL’s vedtagne politik – og
fredsbevægelsens.
Jeg tror, at mange har været glade for, at Christian her holdt fast. Og
det tror jeg ikke han bliver straffet
for i den næste top-ti. Jeg kan tage
fejl, men det håber jeg ikke!
Rød+Grøn Marts 2015
27
Debat
Ingen forandring uden visioner
Birgit Horn, Aalborg
På forsiden af Rød+Grøn er det slået
stort op, hvor meget Ø er imod krig.
Der er næsten ingen grænser for
superlativer i den anledning. Næsten hver dag får man breve, mails
og andet materiale, som tigger og
ber om hjælp til syriske børn, flygtninge, krigsofre, you name it. Vi gør,
hvad vi kan udi godhedsindustrien, men græmmes hver gang over,
at ingen, absolut ingen ifølge vores
opfattelse, går efter det grundlæggende problem: at bekæmpe våbenindustrien og militarismen.
Eva Flyvholm skriver i Rød+Grøn
om krig: ”Ræk poten op. Skriv læserbreve”.
Ja tak! Siden sidst i 80’erne har
vi arbejdet for økonomisk militærnægtelse, været med til at etablere Fredsskattefonden, Geo Horn
har uddybet fænomenet på 70-80
sider under titlen: ”Fra krigsskat til
fredsskat”, som ligger på nettet og
på Fredsakademiets hjemmeside,
skrevet læserbreve, som især Information afviser, så snart ordet
økonomisk militærnægtelse nævnes. Jeg meldte mig ind i Enhedsli-
sten og fortalte på intromøde om
fredsskat og meddelte, at jeg ikke
ville være medlem, hvis der ikke
skete noget på den front (for nu at
tale krigssprog), og der er ikke sket
noget, end ikke et svar eller et argument imod Geos artikel.
Holger K fra SF hørte velvilligt på,
men afviste med den begrundelse,
at hvis der ikke stod 20.000 på Christiansborg slotsplads, gad man ikke
løfte en finger.
Hvad nytter de løftede poter, debatindlæg, møde med politikere, når
ingen ser det visionære i at udsulte
baggrunden for al elendigheden.
Til sammenligning gik mange unge mænd i fængsel i 20’erne,
fordi de nægtede militærtjeneste.
Kvinderne fik stemmeret, men efter en lang sej kamp. Baggrunden
for økonomisk militærnægtelse er,
at det er uetisk at betale andre for
at slå ihjel, når man ikke selv vil.
Fredsskattebevægelserne omfatter 17 lande fra Australien til USA.
Altså såfremt de ikke er døde af iltmangel.
Jo da, naturligvis er det håbløst,
men uden visioner sker der i hvert
fald ingenting.
Husk det grønne i ”rød-grønne”
Peter Kenworthy, Gladsaxe
Aldrig har det været så opportunt
at kritisere kapitalismen, og at opstille et socialistisk alternativ til
denne, hvis vi husker, at det grønne
og det røde hænger uløseligt sammen, og at det grønne er det bedste
argument for det røde i disse klimakrisetider.
Det er derfor uheldigt, at Enhedslisten ikke giver klimakrisen en meget mere central plads i partiets politiske dagsorden, på tværs af alle
politikområder.
For i krisesituationer som denne, hvor global opvarmning vil
skabe en klimakatastrofe, hvis vi
ikke skærer voldsomt ned på verdens samlede CO2- udledning indenfor få år, virker parlamentarisme og konsensusdemokratier
som vores uden et massivt politisk
og udenomsparlamentarisk pres,
fordi der ikke er nok stemmer i at
bede folk om at skrue ned for deres forbrug og acceptere restriktioner på deres såkaldte personlige frihed.
Men når selv ikke store dele af
Enhedslisten sådan for alvor tør
trodse den nuværende snæversynede og nationalt fikserede politiske dagsorden, og opprioritere områder som klimakrisen eller international ulighed og sult, så kan man
ikke klandre venstreorienterede
danskerne for at blive på sofaen til
næste valg.
Jeg kender flere ellers trofaste Enhedsliste-vælgere, som seriøst overvejer at stemme blankt
ved næste valg. De ser en stemme
på Enhedslisten som en stemme
på Helle Thorning, og mener at Enhedslisten er ved at udspille sin rolle som det eneste reelle politiske alternativ til nyliberalismen.
Hvorfor ikke lytte til dem og arbejde hårdere for en global og klimamæssig forsvarlig dagsorden, i
stedet for at ville tækkes en regering som har ført en nyliberal og klimauvenlig politik siden den kom til
magten?
I mange år har kapitalisterne
hævdet at socialismen var utopisk.
Klimadebatten beviser derimod at
det tværtimod er kapitalisterne og
vækstfanatikerne der er utopiske.
Hvorfor ikke bruge dette mod dem
langt mere offensivt?
Diverse
Nytårsønske
Orla Knudsen, Struer
Ja, jeg er fra den generation, hvor en
rigtig tillidsmand var DKP’er. Han
kunne ikke købes. Alle der var socialister var Moskvas forlængede
arm. Alle der var imod EF var kommunister. Derfor var kampen svær,
og venstrefløjen var delt.
Nu har vi Enhedslisten, og alle
fløje er med. Ø er samlingsstedet
for venstrefløjen. SF skal også være
med. Ø-SF må overbevise vælgerne
– at det er her solidariteten findes.
Forbryderne er dem (NATO-USA),
der opfordrer til, at kapitalen skal
være fredet. Jeg kommer fra Thy og
er meget stolt over, at pædagogerne i Thy siger stop for nedskæringerne, som jo ses i den ganske land.
Dem der opfordrer til terror skal
udvises af Danmark, mens dem der
svinger murerskeen selvfølgelig
ikke skal udvises. Men vi skal kæm28 Rød+Grøn Marts 2015
Replik til Jesper JM
pe for fred i deres lande, så de kan
blive der. Men kapitalen har ingen
samvittighed, og skellet bliver større og større, og de skal bare have en
syndebuk. Lige nu er det Obamas
egen race, der står for skud. Putin er
forbryderen ifølge Vesten.
Der er allerede mange lande over
kloden der har et venstreorienteret
styre. Mit håb for det nye år er, at vi
undgår en altødelæggende krig, og
at krigene i den fattige verden må
ophøre nu.
Kapitalen bærer stadig brænde til
bålet og er de ansvarlige. Først støtter man (kapitalen) de religiøse fanatikere, der vil knuse alt håb, og når de
bliver for stærke, så udrydder man
dem. Det er samme medicin kapitalen
bruger for at holde og klynge sig til
magten. Lad os håbe, at forbryderne i
2015 lider det afgørende nederlag, så
alle folkeslag kommer i centrum.
Godt nytår!
Øivind Larsen, Østfyn
I sidste nummer af Rød+Grøn skriver Jesper J. Mikkelsen, at de er
mange, rigtig mange, der har fået
nok af politikere, der bruger syndebukke (muslimer) til at … man har
hørt det tusind gange. Men der er
i befolkningen mange gange flere,
der er trætte af, at politikere negligerer samfundsproblemerne med
mange af dem med den muslimske
ideologi.
JJM er så uforskammet at sammenkæde fascisme og Dansk Folkeparti. Jeg kender, som de fleste
vel, mennesker der stemmer DF, og
at kalde dem fascister er grimt. Og
forkert. I DF går de ind for frihed og
pluralisme. Der er tværtimod forhold i mange muslimskdominerede
lande, der minder om nazityskland.
Dernede i 30’erne fik folk at vide
hvad de skulle mene, og afvigere
blev straffet hårdt. Det samme er
realiteten i muslimske lande. I disse kan man ikke begynde at tvivle
overfor islams dogmer uden at få
hårde sanktioner, og i nogle tilfælde dødsdom. Dette faktum bør man
som venstreorienteret forholde sig
til, og efter min mening bør opgaven for et revolutionært marxistisk parti være at hjælpe folk ud af
religiøse vildfarelser. Ikke at støtte
undertrykkelsessystemet, hvad
enten det kalder sig kristendom eller islam.
Doner billeder på foto.enhedslisten.dk
Menneskets smukke vilje
Ole Odgaard, Aarhus
Jeg havde engang en samtale med
en af bevægelsens veteraner. Vi talte om målet, der helt kort udtrykt er
hensigten at oprette et klasseløst
samfund, Raymond S wing svarede med denne sætning: Ja, det er en
smuk tanke.
Hvorfor opstod uligheden? Klassesamfund dannedes i oldtiden,
hvor muligheden for at nogle kunne samle rigdom og magt opstod.
Baggrunden for rigdom kunne
være agerbrug, fiskeri, eller minedrift og ikke mindst, slaveri. Midlet
til at kunne styre klasserne måtte
hersker klassen have og staten opstod. Med politi og militær har staten et middel til klassernes underkastelse.
Modernisér Bibelen
Rejsen fra urkommunisme til stat
og klassesamfund påførte de lavere
klasser lidelser; slaveri, sult og undertrykkelse, slaveriet afløses senere af hoveri i det feudale bondesamfund, herefter afløst af kapitalismen hvor arbejderklassen og arbejderaristokratiet får lov at være
lønslaver. Kapitalister danner store selskaber med monopolstilling
og har så meget magt at de, næsten
usynligt, styrer staten, det hedder
borgerligt demokrati. På deres krav
bliver imperialistiske erobringskrige udkæmpet netop i vor tid.
Efter anden verdenskrig fik vi
mindsket forskel på rig og fattig,
men siden 1990, hvor den konkurrerende europæiske socialisme blev
knækket, er uligheden øget i Danmark.
Fra oldtid har der altid været en
drøm om lighed blandt mennesker.
Senere blev drøm til ønske, endnu
senere blev det et krav at gøre op
med uligheden.
Pariserkommunen i 1871 er det
første eksempel på gennemførelse
af en proletarisk magtovertagelse,
vilje til at sætte igennem var afgørende, arbejdermagten varede dog
kun i 71 dage, så blev kommunen
brutalt og blodigt slået ned.
Med et socialistisk samfunds demokrati, under arbejderklassens ledelse, kan vi arbejde frem mod et
klasseløst samfund, hvor statsmagten gradvist dør bort. Når et klasseløst samfund er dannet er statens
rolle som magt over klasserne overflødig. Det kan vi bygge videre på:
Menneskets smukke vilje til lighed.
Et system, som ikke fungerer
Jan Hedegaard Kronborg,
Herning
Den her lille historie handler om mig
og min tid i System Danmark.
Jeg fik diagnosen stressramt og
deprimeret i 2007. Siden har jeg
ikke oplevet meget andet end nederlag, skuffelser og misinformationer. Først fik jeg sygedagpenge, siden kontanthjælp. Jeg er her
i august stoppet i praktik nummer
fem i mine fem år som sygemeldt
på kontanthjælp – 10.500 kroner
før skat.
Jeg har i de år mødt mange rådgivere, HK’ er og uuddannede ansatte. Det har taget lang tid med sagsbehandling, udredning og så videre. I maj måned i år blev jeg endelig
godkendt til et deltidsfleksjob. Men
der er intet fleksjob. I stedet må jeg
arbejde for nul kroner i praktik. Det
kan ikke være meningen at skul-
le arbejde år efter år for nul kroner.
Det er udnyttelse.
For mig er det her dråben, som får
bægeret til at flyde over, eller det
strå, som knækker kamelens ryg.
Jeg har fået nok af et system, som
ikke fungerer. De her år på sygedagpenge og kontanthjælp har for mig
betydet et indtægtstab på mere end
500.000 kroner, og mit selvværd er
væk. Det samme er tilliden til Herning
Kommune og hele System Danmark.
Kampen mod sociale nedskæringer er også antiracistisk
Allan Krautwald, Svendborg
I Danmark øges forskellen mellem
rig og fattig markant i disse år som
en konsekvens af de velfærdsafviklende reformer, der øger fattigdom, angst for at miste job og livsgrundlag. Social uretfærdighed og
voksende forskelle er grobunden
for racisme og fremmedhad.
En aktiv antiracistisk politik er
nødvendig for at ingen grupper i det
danske samfund gøres til syndebukke og stigmatiseres på arbejdsmarkedet. Racismen underminerer mulighederne for at opnå frihed, mangfoldighed og lighed på tværs af kulturel, religiøs og sproglig baggrund.
Den politiske dagsorden har accepteret en stigmatisering af bor-
gere med anden etnisk herkomst,
og der spares på både flygtninge og
indvandrerområdet. Racisme legitimeres og styrkes gennem den politiske debat, hvor der advares mod
indvandring, asylansøgere og formodet kriminalitet blandt borgere
med anden etnisk baggrund. Det er
det brede folkelige arbejde mod racismen, der bør være et hovedfokus
for Enhedslistens arbejde og aktivitet på dette område.
Det danske samfund skal ikke lukke sig om sig selv, men åbne op og inkludere mangfoldighed. At der findes
en ensartet dansk kultur er en myte,
der forstærker de reaktionære kræfters argumenter i den politiske debat.
Enhedslisten skal arbejde for at
alle offentlige ydelser skal være til-
gængelige for alle, uanset baggrund
og imod alle tiltag der begrænser
menneskers mulighed for at bo sammen med deres familier i Danmark.
Der er næppe tvivl om, at det
kommende folketingsvalg bliver
det 6. i træk, hvor fremmedfjendskheden bliver et hovedtema. DF har
fundet en farlig cocktail, der kombinerer pseudosociale holdninger
med fremmedfrygt. Og de andre
partier ”sjosker” i hælene på dem i
et forsøg på, at få en del af ”kagen”.
Enhedslisten bør langt mere markant og offensivt gå ind i denne debat og tydeligt forklare, at social
retfærdighed og humanisme ikke
er hinandens modsætninger. Derfor er kampen for social retfærdighed også kampen mod racisme.
Erik Lützen, Odense
Noget af det bedste, jeg oplevede i
år ’14, var, at den pakistanske pige
Malala fik Nobels fredspris for sin
ændring af Koranen til vores tid. Jeg
mener, vi skal gøre det samme med
vores Bibel.
Vi kunne som parti foreslå sådan
en ændring.
Tirsdagspropaganda
Bent Jørgensen, Møn
Jeg følte mig desværre udsat for
amerikansk propaganda i tirsdagens film (den 10. februar) ”Sange
der ændrede verden”, om militærkuppet i Chile. I filmen blev der sagt,
at kuppet blev støttet fra udlandet,
men mig bekendt blev det sat i scene af CIA og Kissinger. Et andet indslag i aftenens tv handlede om det
ikoniske foto af en officer fra Sydvietnam, der på åben gade skyder
en Vietcong-leder i hovedet, et foto
der ændrede verdens syn på Vietnamkrigen, til modstand mod USA.
Men denne historie blev i filmen påklæbet en historie til forklaring, der
handlede om Vietcong-lederens
drab på en familie, med fotos, samt
at fotografen resten af sit liv tog afstand fra sit fotos betydning, til fordel for Nordvietnam og det i så høj
grad, at han lagde blomster på officerens grav. Officeren havde selvfølgelig søgt tilflugt i USA, men blev
stadig her forfulgt og husket for sin
handling.
Jeg skriver dette, fordi vi bør være
opmærksomme på, hvad mange
blot labber i sig som evige sandheder, som i virkeligheden er regulær
propaganda, men som blot bliver taget ind i den glidende strøm af skidt
og kanel, og som nogen sjældent gider kontrollere. Kom selv med nogle
eksempler for at skærpe vores opmærksomhed-- brug for eksempel
Facebook-siden: ”Stol på det røde Ø”
til oplysning.
Tilmeld dig
nyhedsbrevet på
www.enhedslisten.dk
Rød+Grøn Marts 2015
29
Debat
Venstrevind, valutakurser og olieskat
Jean Thierry, Nordvest,
medlem af Hovedbestyrelsen
Græske Syrizas valgsejr og den aktuelle politiske situation i Danmark
med en dybt upopulær neoliberal
regering og et sandsynligvis endnu værre regeringsalternativ, kalder på, at vi styrker og skærper vores EU-modstand og vores allerede
vedtagne strategi om at gå til valg
på vores egen politik og ikke på at
trække regeringen til venstre.
Vi skal vise Enhedslisten som et
reelt alternativ, man kan stemme på,
hvis man ønsker et andet samfund,
med velfærd til alle og et udbygget
demokrati. Vi skal gøre visionen konkret med gratis tandlæge, gratis skolemad, gratis cykelreparation, jobs til
alle og deltagerdemokrati. Vi bør skabe en vision og politik for, hvad der
konkret skal ske de første 100 dage
efter et valg med Enhedslisteflertal.
Den meget omtalte aktuelle valutakurssituation er bestemt ikke dårlig i skrivende stund. Euroens fald
over for andre valutaer har ført til
stor efterspørgsel efter danske kroner, som Nationalbanken bare kan
udstede og sælge og så købe udenlandsk valuta for pengene. Naturligvis er der problemer ved at følge euroen nedad, men de kan modvirkes.
De ekstremt billige lån medvirker
til en boligboble med op til 8 procent i
årlige prisstigninger. Heldigvis er der
mulighed for at stramme op ved at
udfase afdragsfrie lån, variabelt forrentede lån og de fordelagtige forhold for de velståendes forældrekøb.
Det er også værd at overveje en styrkelse af ejendomsværdiskatten og
indførelse af en skat på salgsfortjenesterne. En egentlig løsning og decideret stabilitet får vi først når de fleste boliger bliver spekulationsfri (almene) og landområderne styrkes.
Olieprisfaldet er på flere punkter knapt så glædeligt. Det er gået
hårdt ud over statskassen med faldende indtægter fra Nordsøen og
vil alt andet lige også skade både
klima og miljø med et voksende forbrug og CO-2-udslip fra biler og billige flyrejser. En løsning kan være
en variabel afgift, der udligner lave
oliepriser og derned på en gang sikrer statskassen og beskytter mod
en kraftigt øget miljøbelastning.
30 Rød+Grøn Marts 2015
Uforståelig respekt for Abdullah
Tue Magnussen, Frederiksberg
Kronprins Frederik repræsenterede hoffet, mens Nicolai Wammen
repræsenterede den danske regering i en ceremoni i Saudi Arabien
for den afdøde konge Abdullah, én
af verdens rigeste og mest magtfulde mænd i et absolut udemokratisk,
enevældigt, despotisk styre - det
måske mest brutale, menneske- og
kvindefjendske styre uden nogen
demokratisk åbning - kendetegnet
ved totalt fravær af de mest basale
menneskerettigheder: Et land med
halshugninger og amputeringer,
hvor tortur udøves systematisk af
politiet.
De få kritikere af kongehuset
censureres og indespærres. Religiøse mindretal bliver chikaneret og
forfulgt. Ethvert tilløb til protest
bliver konsekvent og brutalt holdt
nede. Udenlandske gæstearbejdere står for arbejdet med at bygge motorveje og paladser – uden
overenskomster, uden ret til tillidsmænd, uden politisk eller religiøs frihed.
Abdullah fastholdt Saudi Arabiens tradition for at undertrykke kvinder, der skal have deres
mænds tilladelse til at færdes uden
for hjemmet og ikke selv må køre
bil. Han lod i foråret 2011 mere end
1000 soldater rykke ind i nabolandet Bahrain for at hjælpe sin slægtning, kong Hamad al-Khalifa med
at knuse et oprør for demokrati.
Dr. Margrethe hædrede Hamad med
en stor orden straks før demonstrationer brød løs og nedskydningerne, massefængslingerne og torturen gik i gang - bl.a. af demokratiforkæmperen Abdulhadi Alkhawaja,
der er dansk statsborger. Siden april
2011 har han været fængslet, idømt
livstidsstraf.
Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor både regering og kongehus vil
vise respekt for Abdullah. Ofte har
man indtryk af, at danske svineproducenter og Carlsberg i højere grad
end menneskerettigheder er bestemmende for dansk udenrigspolitik, men det kan vel ikke være grunden i det saudiske tilfælde.
Den danske regering har været
aldeles tavs, selv om man i regeringsgrundlaget fra oktober 2011
brystede sig at ville fremme menneskerettighederne. Ved at sende
både kronprins og minister til Saudi Arabien for at vise despoten respekt lader man igen hånt om såvel
menneskerettigheder som al anstændighed.
Forkortet af redaktionen
Til kamp for børnenes fritid
Katrine Toft Mikkelsen, Brønshøj
I København er der sendt et forslag i
høring, der lægger op til lukning eller sammenlægning af knap 100 fritidshjem til store institutioner med
op til 400-500 børn. Forældre i hele
København – både fra de ”små” fritidshjem (med op til 100 børn) og fra
de store og KKFO’erne, der nu skal
blive endnu større – er i gang med
høringssvar, protestskrivelser, demonstrationer, happenings mm.,
imod planerne. Det er set mange
gange før at der kaldes til kamp for
fritidshjemmene.
Begrundelsen for forslaget er at
den forlængede skoledag, der er et
resultat af folkeskolereformen, betyder kortere fritidshjemstid – og
dermed behov for at skære ikke
kun på personaletimer, men også
på bygningsdriften. Forringelserne pakkes ind i udtryk som ”hellere
bruge pengene på børn end på mursten” og ”fremtidssikring af fritidshjemmene”.
Men man fremtidssikrer ikke ved
at forringe fritidshjemmene i en
grad så mange forældre vil fravælge tilbuddene og finde private løsninger.
Med folkeskolereformen og den
forlængede skoledag er der mere
end nogensinde brug for gode, selvstændige fritidspædagogiske tilbud. En af grundene til at Enhedslisten var imod reformen, var netop
modstanden mod ”skolificeringen”
af børnenes hele dag. Vi skal derfor
ikke – heller ikke i ”ansvarlighedens
navn” - være med til at forringe fritidshjemmene og dermed er med til
at gøre konsekvenserne af folkeskolereformen endnu værre.
I stedet skal Enhedslisten gå forrest i at afbøde de værste konsekvenser af folkeskolereformen. Det
kan f.eks. være ved at sige, at skolerne skal betale en del af de til-
knyttede fritidshjems bygningsdrift, mod til gengæld at kunne bruge fritidshjemmenes faciliteter i
skoletiden. Det ville samtidig hjælpe skolerne til at leve op til nogle af
de mere positive målsætninger ved
reformen som f.eks. variation i undervisningen og bevægelse i skoledagen.
Hvis man ønsker at se Enhedslisten-Københavns holdning til fritidshjem kan man f.eks. se s. 27 i
handlingsprogrammet fra 2013,
som vi gik til valg på: kbh.enhedslisten.dk/sites/default/files/Handlingsprogram-Kbh-web.pdf
Kom til fredsmarch i Flensborg
Aldrig mere krig! / Nie wieder Krieg!
Påskemarch i Flensburg/Flensborg lørdag den 4. april
Sidste år var Enhedslisten, Region Syddanmark, inviteret med til
fredsdemonstration. I år er vi – sammen med Die Linke – medarrangør.
Mød op sammen med socialister og fredsaktivister på tværs af nationale grænser. Der er mulighed for gratis overnatning i et mindre omfang, og der er mulighed for at søge tilskud til rejseomkostninger for
medlem af Enhedslisten i Region Syddanmark.
Yderligere oplysninger fås hos Vibeke Syppli Enrum, regionsbestyrelsen Region Syddanmark, [email protected]
Ordinær generalforsamling i
Enhedslisten-København
21. marts. HK Hovedstaden,
Svend Aukens Plads 11, Islands Brygge.
Københavnsbestyrelsen inviterer medlemmer af Enhedslisten i København til ordinær generalforsamling.
Hold dig orienteret på Enhedslisten-Københavns hjemmeside, hvor
vi i løbet af januar og februar lægger mere information om tilmelding, dagsorden, frister for forslag og opstilling mv.
kbh.enhedslisten.dk/generalforsamling2015
Konference:
Alternatives to Global Capitalism? Exploring possibilities for a No-Growth Agenda
14. marts kl. 10-18.
3F København, Peter Ipsens Allé 27, København
Konferencen er en opfølgning på Transform-konferencen i marts
2014, med henblik på at fremme debatten om alternativer på især
det miljømæssige område.
Kurdistan-solidaritet
I januar blev Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe stiftet. Vi mødes en gang om måneden og er allerede i gang med en masse aktiviteter
til støtte for kurdernes kamp i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Men det er altid plads til én mere, som vil gøre en konkret solidaritetsindsats.
De kommende møder afholdes:
• Mandag den 9. marts
• Onsdag den 15. april
• Tirsdag den 19. maj
• Mandag den 15. juni
Møderne afholdes kl. 19.30 i Enhedslistens mødelokaler i Studiestræde
24 st. i København, og alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til gruppens kontaktperson Søren Søndergaard på [email protected]
En række fremtrædende internationale talere, fra Europa og udviklingslandene, vil inspirere og bidrage til den debat og politikudvikling, der er brug for. Se program for konferencen på Transform!Danmarks hjemmeside: www.transformdanmark.dk
Konferencen foregår på engelsk. Deltagelse koster: 100 kr. (til frokost
og øvrig forplejning). Tilmelding: [email protected] Arrangører: Transform!Danmark, i samarbejde med: transform!europe network, Enhedslisten, Grobund, AfrikaKontakt, NOAH, Det Ny
Clarté, Solidaritet, og Kritisk Debat.
Seminar:
Enhedslistens kulturpolitik
1. marts kl. 13-18. Studiestræde 24, 1. sal, København
Få indflydelse på kulturudvalgets pjece om kulturpolitik og hør om
aktuelle udfordringer. Udkast til en ny pjece findes på:
www.kultur.enhedslisten.dk
Program:
• Oplæg: ”Den aktuelle politiske situation på kulturområdet
og kommende sager” ved Jørgen Arbo-Bæhr, EL
• Oplæg: ”Kommersialismens negativa verkningar - hur det privata
koloniserar det offentliga, outsourcing av kärnverksamhet
och effekterna av New Public Management” ved Balsam Karam,
Bibiliotek i Samhälle
• Præsentation af forslag til Kulturpjece
• Gruppearbejde om pjecen
• Opsamling og afslutning
Alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne.
Tilmelding: Bo Basbøll, [email protected]
Sundhedspolitisk konference
14.-15. marts. Studiestræde 24, København
Kom og bliv klog på og diskutér Enhedslistens Sundhedspolitik.
Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg inviterer til konference:
Lørdag 14. marts:
• Ulighed i sundhed v/ Bettina Dybbroe
Øvrige oplæg:
• Kommunernes sundhedsopgaver
• Regionernes sundhedsopgaver
• EU’s indflydelse på sundhedsområdet
Søndag 15. marts:
• Præsentation og diskussion af forslag til nyt sundhedspolitisk
principprogram samt forslag til handlingsprogram v/ sundhedspolitisk udvalg.
• Det sundhedspolitiske arbejde i Folketinget, v. Stine Brix
Tilmelding (senest 9. marts) og mere info: [email protected]
Rejserefusion efter Enhedslistens regler.
Rød+Grøn Marts 2015
31
Rød+Grøn
Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Post Danmark
40 mm
Magasinpost SMP
UMM
Id nr: 42332
Id nr.: xxxxx
Hvad er meningen?
Ved kombinationen Post
Danmark + CityMail printes i
adresseprinteren
Enhedslisten er tilhængere af, at alle mennesker, også millionæren, skal
henholdsvis:
have folkepension og børnepenge. Rød+Grøn har bedt socialordførerPost Danmark
Finn Sørensen om en forklaring.
CityMail Danmark
Anbefales:
Adresseændring
o.lign.
Hvordan
kan vi dog
støtte sådan
Ved til køb på 10 øre pr. indleveret
etTelefon:
spild afxx
penge?
udgivers telefon nr.
xx xx xx
adresse, retuneres uanbringelig post
– Ja, det lyder da også helt ulogisk. Men nu sker der
ved tilføjelse af følgende tekst
faktisk indtægtsregulering af folkepensionen. Du
skal ikke tjene ret meget, før der bliver modregnet i
“Retuneres ved varig adresseændring”
Der er valgmuligheder
imellem
at Rige folk
pensionstillæg,
boligydelse og
varmetillæg.
at skrive(6000
noget
at Der sker også
fårundlade
kun grundbeløbet
pr. eller
måned).
modregning
i børnechecken
de højeste indtægter.
benytte en
af følgendefor
varianter.
Men burde man ikke helt sløjfe de riges
folkepension – de har jo ikke brug for den?
a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.)
– Men hvad bliver så det næste? Hvad med SU, skal
Portoservice
rige folks
børn så ikkeApS
have det? Eller skal vi til at bePostboks
9490,
9490
Pandrup
tale gebyrer
i forhold
til egen
eller
forældres indtægt,
for at få en uddannelse, gå til lægen, eller komme på
ELLER
hospitalet? Det er et skråplan. Det fjerner grundlaget
for velfærdssamfundet, som bygger på, at alle har ret
b: Udgiver:
til ret til nogle basale velfærdsydelser, og at alle beNavn:
Adresse:
Postnr. + by:
evt. telefonnr.:
evt. email:
taler skat efter evne. De bredeste skuldre skal bære
mest, som man siger.
fører mere indtægtsregulering og brugerbetaling,
forsvinder opbakningen til velfærdssamfundet. Det
kommer til at gå ud over de fattige i den sidste ende.
Men hvordan går det så lige med,
Vi skal den anden vej. De rigeste ti procent skal bidraat de bredeste skuldre skal bære mest?
– Her er kæden hoppet af. Siden Anders Fogh kom til
ge mere til fællesskabet. Et godt argument for at styri 2001, er der givet svimlende milliardbeløb i skatteke Enhedslisten ved det kommende folketingsvalg!
lettelser, der først og fremmest er kommet de rigeste
til gode. De bidrager mindre og mindre til fællesskaEr der dele af Enhedslistens politik, duPost
undrer
dig over? forbeholder sig
Danmark
bet. Det fortsætter under den nuværende regering, i
Så send en mail til [email protected]
retten til atmed
påføre aftagelig
øvrigt med støtte fra SF. Men hvis svaret er, at vi indet forslag til en holdning, vi skal finde en forklaring på.
stregkode label i dette felt.
Ny i Enhedslisten
»Jeg har meldt mig ind i Enhedslisten, fordi jeg mener, at
Danmark er i alvorlig krise. Jeg ønsker et trygt samfund med
et offentligt system, som ikke går på kompromis med velfærd
og fællesskab og som behandler alle ens. Uanset Baggrund,
køn, eller etnicitet.«
Dima Skjalm, 33 år, bor i Birkerød
135 mm
Offentlige ydelser til de rige
30 mm