TRUST The Salon - Kunstforeningen Gl. Strand

UNDERVISNINGSMATERIALE
Gymnasier, HF, ungdomsuddannelser og grundskolens udskolingstrin
Intro
T RUST
THE SALON
Med udgangspunkt i udstillingen TRUST – The Salon
i Kunstforeningen GL STRAND sætter dette undervisningsmateriale fokus på samtidskunsten og dens
evne til at beskrive og udfordre vores virkelighed og
fælles erfaringer.
Gennem udstillingens overordnede tema tillid og
gennem temaer som hjemlighed, identitet, fællesskab, deltagelse og dialog lægger undervisningsmaterialet op til en diskussion af aktuelle samfundsmæssige emner og problemstillinger.
Undervisningsmaterialet henvender sig primært til
billedkunst- og danskundervisningen, men er også
oplagt at bruge i historie og samfundsfag samt i
tværfaglige forløb som fx AT.
Materialet er tænkt som en inspiration til at arbejde med udstillingen før, under og efter besøget
i udstillingen. Det lægger op til en dialogbaseret
undervisning, hvor elevernes egne erfaringer
og refleksioner kommer i spil i forhold til det, de
iagttager i udstillingen.
Kunstforeningen GL STRAND
29. august - 25. oktober 2015
OM TRUST
TRUST er en udstilling, hvor du kan møde den nyeste kunst i fem kunsthaller i København.
Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen GL STRAND, Kunsthal Charlottenborg,
Nikolaj Kunsthal og Overgaden – Institut for Samtidskunst, er gået sammen om én stor
fælles præsentation af 41 internationale kunstnere og kunstnergruppers værker med tillid
som nøgleordet.
TRUST har byen, dens rum og dens funktioner som ramme – ligesom hverdagen og
dens objekter udgør en rød tråd i udstillingen. Udstillingens belgiske kurator, Sonia
Dermience, har skabt en fortælling om hvert
udstillingssted med afsæt i bygningernes
arkitektur eller tidligere brug, og hun har
givet hver af de fem kunsthaller et nyt navn,
der fungerer som undertitel for den enkelte
udstilling.
UNDERVISNING
THE STUDIO / Studiet
Den Frie Udstillingsbygning præsenterer
installationer af syv kunstnere, som har indrettet hvert deres ’værksted’ og rum, hvor
selve skabelsesprocessen og det uafsluttede
er en synlig og væsentlig del af de udstillede værkers udsagn.
THE SALON / Salonen
Omdrejningspunkt i Kunstforeningen GL
STRAND er hjemmet, sat i scene gennem
værker der balancerer mellem velkendte
hjemlige scenarier og uventede sammenhænge og elementer, der forrykker og
spejlvender det normale i en tilsyneladende
dysfunktionel familieramme.
THE PALACE / Paladset
Kunsthal Charlottenborg viser værker, der
indsamler, registrerer, ordner og bearbejder materiale fra verden omkring gennem
forskellige æstetiske greb og metoder, der
udfordrer kongepaladsets tidligere magtposition som garant for den herskende smag.
THE TEMPLE / Templet
I Nikolaj Kunsthal udfolder tre kunstnerkollektiver hver deres stedsspecifikke installation, der undersøger, hvad vi mennesker
tilbeder og tror på i dag, hvor guddomme
og ideologier udfordres af nye idealer og
måder at dyrke disse på i vor tids templer
for henholdsvis konsum og kontemplation.
THE EXCHANGE / Børsen
Hos Overgaden – Institut for Samtidskunst
mødes kunsthåndværk, video, tryksager og
performance og skaber en udveksling på
tværs af udtryksformer og historiske skel,
som iscenesætter dialogen og samarbejdet i
kunsten som en central signatur for mange
kunstnere i dag.
TRUST finder desuden sted ude i
byen, i en tøjbutik (Nørgaard Paa
Strøget), i et pizzeria (Roma’s Pizza
& Burger House), i radioen (The
Lake Radio) og i en biograf (Vester
Vov Vov).
T RUST
TRUST er – tillid til andre mennesker,
tillid til samfundets institutioner, tillid
til fremtiden og tillid til kunsten som en
væsentlig og ofte bevægende, provokerende
og debatskabende undersøgelse af netop
de ting, der betyder allermest for individer
og fællesskaber i dag. TRUST handler om
vores hverdag og den virkelighed, vi møder
i byen, på gaden, i vores hjem, i medierne
og i dialog med andre. Med titlen TRUST
inviteres vi til at have tillid til kunstens evne
til at lade os se, sanse og erkende verden på
ny og at rumme flertydigheden og sårbarheden som et grundvilkår for tillid og vores
sociale liv.
Side 2
OM TRUST – THE SALON
TRUST – The Salon viser værker, der på forskellig vis refererer til Kunstforeningen GL
STRANDs interiør og historie. I udstillingen udgør hjemmet og bygningens intime rum en
rolig og tryg ramme, hvor det velkendte dog synes fordrejet og spejlvendt. Med anderledes
sammenstillinger og greb stiller udstillingens værker spørgsmål omkring samtidskunstens
evne til at undersøge og analysere hverdagen.
GL STRAND har til huse i en bygning, der
tidligere var et borgerligt hjem. Sammen
med udstillingens overordnede tema
tillid, er hjemmet derfor det tematiske
omdrejningspunkt for The Salon. Mange
af værkerne antyder et tilhørsforhold til et
af hjemmets rum, ligesom en hjemlig tone
anslås af elementer af kunsthåndværk, dekoration og design. Lamper, spejle, tæpper,
potteplanter og pyntegenstande – endda et
klaver – inviterer den besøgende til at finde
historier i værkerne.
UDSTILLINGENS KUNSTNERE
Jakup Auce (BE), Nina Beier (DK),
Mikkel Carl (DK), FOS (DK), Sofie
Haesaerts (BE), Ilja Karilampi
(SE), Seyran Kirmizitoprak (BE),
Emmanuelle Lainé (FR), Cécile
Noguès (FR), Carl Palm (SE), Zin
Taylor (CA), Loïc Vanderstichelen &
Jean-Paul Jacquet (BE).
UNDERVISNING
Samtidig er udstillingens hjem sat i scene,
som var det rammen for et usædvanligt familieforhold. Det traditionelle interiør synes
forvandlet og opbrudt gennem en invasion
af uventede sammenhænge og sælsomme
karakterer, der forrykker og spejlvender det
velkendte.
Udstillingens titel The Salon refererer til
Kunstforeningens funktion som ramme for
1800-tallets kunstnersaloner. Ved at fremhæve hjemmet som et diskussionsforum,
hvor samfundets begivenheder kan vendes
under tillidsfulde forhold, handler udstillingen også om at skabe rum for samtale,
dialog og refleksion.
Kunstforeningen GL STRAND har til
huse på Gl. Strand 48 i en rokokobygning fra 1750erne. Inden
Kunstforeningen flyttede ind i 1952,
fungerede bygningen som hjem.
Side 3
KUNSTFORENINGEN
OG KUNSTNERSALONEN
Kunstforeningen GL STRANDs
historie går tilbage til 1825, da en
gruppe borgere og blandt andet kunstprofessor C.W. Eckersberg grundlagde Kunstforeningen. Formålet var
at udbrede det almene kendskab til
kunsten og skabe et bindeled mellem
det elitære Kunstakademi og den
bredere befolkning.
Et vigtigt element i Kunstforeningens
tidlige virke var at arrangere kunstnersaloner – et offentligt tilgængeligt
diskussionsforum, hvor debat, dialog
og udveksling af viden var centrale
elementer. I forbindelse med kunstnersalonen mødtes tidens fremtrædende kunstnere, professorer, erhvervsfolk og hvem der ellers havde
interesse i kunst, for under uformelle
forhold at diskutere kunstens rolle i
samfundet, politiske trends m.m.
Wilhelm Bentz: Et tobaksselskab.
Etatsråd Jürgensens
søndagsselskab, ca. 1827-28.
Ny Carlsberg Glyptotek,
København
Foto: Ole Haupt
UNDERVISNING
Side 4
SAMTIDSKUNSTEN OG VIRKELIGHEDEN
Mange samtidskunstnere stiller via deres
værker spørgsmål ved den måde vi ser,
oplever og handler i verden. De beskæftiger
sig med hverdagslivet og det enkelte menneskes livsvilkår, fx med samfundsmæssige, sociale og politiske spørgsmål eller
med eksistentielle og almenmenneskelige
temaer. De kan også stille spørgsmål ved
selve kunstnerens eller kunstens rolle i dag.
De har deres blik rettet mod vores virkelighed – både på samfundet generelt og på
individuelt plan.
Også materialemæssigt kan et samtidskunstværk tage udgangspunkt i virkeligheden
eller i noget, der allerede er skabt af andre.
Det kan fx være i form af hverdagsgenstande eller så kaldte readymades. I The
Salon bruger mange af kunstnerne enten
readymades eller referencer til hverdagsobjekter, som de fleste har erfaring med. De
giver os på den måde en vej ind i værket. Vi
kan genkende noget fra vores hverdag i det,
som vi kan bruge som ledetråd til at ”åbne”
det.
READYMADE
Et readymade er en genstand eller et
objekt, ofte en brugsgenstand, som
kunstneren tager ud af dens normale sammenhæng og udstiller som
kunstværk. Udtrykket blev første gang
brugt i starten af den 20. århundrede, hvor avantgardekunstneren
Marcel Duchamp udstillede værket
Fountain, et urinal af porcelæn, der
var lagt ned og signeret.
DISKUTER
X Er det kunstens opgave at beskæftige sig
med samfundsrelevante spørgsmål? Eller
passer den slags bedre i TV eller på avisens
debatsider?
X Hvilke emner og oplevelser interesserer
du dig for i din hverdag? Tror du kunstnere
interesserer sig for de samme emner?
Nina Beier: Scheme, 2014
Foto: Joachim Schulz
Courtesy Croy Nielsen, Berlin
UNDERVISNING
Side 5
TILLID, FORSKELLIGHED OG FÆLLESSKAB
Gennem tillid skaber vi mening og sammenhæng i vores erfaringer, og vi føler os
forbundet med verden omkring os og andre
mennesker. Derfor er mødet mellem kunst,
kunstnere og publikum også baseret på
tillid.
Inden for sociologien hænger tillid tæt sammen med et risikoelement. På det personlige
plan vokser risikoen fx i form af andre
menneskers frihed til at handle og opleve
anderledes end en selv, og det er her, at behovet for tillid opstår. Når vi har tillid handler det ikke om at vide med sikkerhed, hvad
et andet menneske vil gøre, men at stole
på den andens dømmekraft. Tillid er derfor
ikke forbundet med kontrol, sikker viden
og forudsigelighed, men troværdighed. Den
er et spring ud i det uvisse, men samtidig
en gensidig relation, der bygger bro over et
usikkerhedsmoment.
Tillid indebærer derfor også, at vi giver
plads til forskellighed, til flerstemmighed
og dialog. At vi tager stilling, giver rum
til andre stemmer og kan rumme modsætninger og konflikter. Tillid behøver ikke at
udelukke kritisk tænkning.
TILLID OG KUNST
Med anderledes og overraskende sammenstillinger eller greb kan kunsten åbne
for samtale og dialog, sætte virkeligheden
til debat og tilbyde et uventet blik på en
tematik eller en problemstilling, som
måske ikke får nok opmærksomhed eller
som samfundet generelt har en ensrettet
forståelse overfor. At have tillid til kunsten
handler om at være åben for nye indtryk, for
det ukendte, viljen til at gå på opdagelse,
selvom man måske mangler den overordnede forståelse.
DISKUTER
X Hvilke ord eller udsagn synes du passer
bedst på temaet tillid? Hvorfor? Hvad
indebærer udsagnets modsætning? Kan man
fx have tillid, hvis man er uenig?
DEN DANSKE ORDBOG
Tillid: stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne
med nogen eller noget
At få sin stemme hørt / At føle sig tryg /
At lytte til andre / At være enig / Rettigheder
/ Pligter / Forandring / Respekt /
Forskellighed
X Hvad er der, hvis der ikke er tillid?
Hvilke følelser skaber sådan en situation?
Hvad sker der fx, hvis vi har mistillid til
vores familie?
X Hvad er det, der har indflydelse på graden
af tillid? Er der noget man kan gøre, for at
opbygge tillid? Hvis du fx møder et menneske første gang? Din nabo? Et menneske
med en anden kulturel baggrund?
X Kan I finde eksempler på fællesskaber,
som individer kan slutte sig til? Er det, at
føle et tilhørsforhold til et fællesskab, fx de
mennesker man arbejder sammen med, en
forudsætning for et godt samarbejde?
OPGAVE
TILLIDSBRUD – CASE EMMA
HOLTEN
Diskuter forholdet mellem tillid,
kontrol, risiko og ansvar i forbindelse
med hævnporno med udgangspunkt i
Emma Holtens oplevelser, som I kan
læse om i artiklen på b.dk. Hvem har
ansvaret?
http://www.b.dk/nationalt/
jeg-foelte-mig-som-landsbyskoegen
Seyran Kirmizitoprak: Ladybugs, 2014. Foto: Laurie Charles
UNDERVISNING
Side 6
HJEM OG HJEMLIGHED
Hjemmet eller det hjemlige er et centralt
tema for mange samtidskunstnere, og et
tema, der er rigt på betydninger og symbolik. Man kan føle sig hjemme mange
steder, men ofte knytter vi os til boligen og
til dem, vi bor sammen med. Et grundlæggende vilkår i dagens samfund er, at vi er
i forandring og bevægelse. Vi bevæger os
fysisk, mentalt og virtuelt i et globalt rum,
og det har betydning for de forestillinger,
vi knytter til begrebet hjem. Hjemmet er
tilværelsens trygge base, vores private rum,
hvor der er stabilitet, ro og fred.
For mange er hjemmet både et sted og en
følelse – noget, vi har et stærkt tilhørsforhold til, og som vi forbinder med familie,
tradition, fællesskab og nærhed. På den
måde er hjemmet tæt knyttet til det liv, vi
lever, men også til vores identitet. Vores
hjem fortæller om, hvem vi er, og hvor vi
hører til – om vores familie, der tit fungerer
som en rollemodel for alt fra kærlighed til
selvværd, kønsroller, følelser og konflikt.
Hjemmet fortæller også om vores kultur,
etnicitet, økonomi, seksualitet og alt mulig
andet.
Ofte er de rum og de genstande, vi omgiver os med desuden fyldt af personlige og
intime fortællinger, der ikke altid er synlige
for den, der gæster vores hjem. På den måde
kan et interiør fungere som metafor for
selvet eller individet.
UNDERVISNING
HJEMMETS REGLER
Ligesom der er regler ude i det offentlige rum er der også regler i hjemmet.
Når vi inviterer venner, naboer og
familie indenfor, så har vi tillid til,
at vores gæster kender de uskrevne
regler for, hvordan man opfører sig
i en andens hjem, at de respekterer
forskellen mellem det offentlige og
det private rum. Hvert rum har sine
regler, funktioner og fortællinger, og
åbner for bestemte handlinger. Der er
også nogle rum, der er mere offentlige
end andre.
DISKUTER
X Hvordan skaber man hjemlighed? Hvilke
faktorer skal være til stede, før man kalder
en bolig et hjem?
X Hvor går grænsen mellem det private og
det offentlige rum?
X Hvorfor er det vigtigt for os, hvordan vi
bor?
X Hvordan bor du, og hvordan drømmer du
om at bo? Hvad tror du, dine drømme siger
om dig?
X Hvilken rolle mener I, at familie spiller i
forhold til, hvem man er?
X Hvad er godt ved en familie? Og hvad
kan være mindre godt?
X Hænger familiemønstre og kønsroller
sammen med det sted, vi bor?
Side 7
DET UHJEMLIGE
Hvad sker der, når hjemmets harmoni
går i opløsning? I The Salon fremstår det
velkendte og hyggelige fordrejet. Selvom vi
befinder os i et gammelt, borgerligt hjem,
komplet med stuk og intim atmosfære,
synes værkernes sammenhænge og karakterer usædvanlige. Kaotiske ophobninger og
uventede sammenstillinger skaber uorden
i det klassiske interiør. Nogle af værkerne
antyder en funktionalitet uden, at den egentlig er der. Denne følelse, hvor det hjemlige
samtidig fremstår som uhjemligt, kan give
en fremmedgørelse. Vi oplever at noget er
tæt på det, vi kender, men alligevel ikke, og
det giver en foruroligende eller uhyggelig
stemning.
Sigmund Freud beskrev i 1919 en
egenskab eller følelse, han kaldte ”das
Unheimliche”, det uhjemlige eller
uhyggelige. Begrebet får sin betydning
fra sin modsætning, det hyggelige eller
hjemlige.
I en berømt artikel bygger Freud sin
definition af begrebet på den dobbelte
betydning, der ligger i det tyske ord
”heimlich”. Idet ordet både kan betyde
DISKUTER
X Hvilke stemninger eller følelser
forbinder du med et hjem? Er det
et trygt sted eller kan det være et ildevarslende sted?
X Kan du komme på et værk fx
en bog, en film eller en sang, hvor
hjemmet ikke var trygt?
X Kan du finde et værk på udstillingen, hvor du synes det uhjemlige er
særlig påtrængende?
husligt/hjemligt og hemmeligt, hvilket i
sig selv er hinandens modsætninger, er
det uhyggelige ifølge Freud ikke noget,
der opstår ved mødet med det ukendte
men ved det fortrængtes genkomst. Det
uhyggelige er noget, vi på et tidspunkt
har været fortrolige med, men senere er
blevet fremmedgjort fra.
Det uhyggelige er altså netop det kendte
og fortrolige, der slår over i det truende.
Carl Palm: MR MF: AD / HD
& BY E (21 inch), 2015
Foto: Lorena Ancona
UNDERVISNING
Side 8
OPGAVER TIL THE SALON
Efter at have set udstillingen kan I arbejde videre med værkerne i grupper eller
individuelt. I kan vælge at lave en eller flere
af materialets opgaver afhængig af hvilket
tema eller temaer, I ønsker at arbejde med.
Arbejder I videre efter besøget kan det
være en god idé at tage et billede af det
værk / værker, som I ønsker at gå i dybden
med og notere værktitler, tanker og andre
indskydelser, som I måtte komme på under
besøget i udstillingen.
Her på siden er en række forslag til opgaver,
der kan bruges på baggrund af alle udstillingens værker.
BESKRIVELSE OG FORTOLKNING
Vælg et af værkerne på udstillingen. Se
på værket og beskriv dit / jeres umiddelbare indtryk af det, associationer, tanker
og følelser. Hvad forestiller det, og hvad
engagerer dig / jer ved det? Hvilken
stemning er der i værket og hvilke materialer eller midler har kunstneren anvendt
for at opnå den? Hvad fortæller titlen jer
om værket? Passer den til værket? Skriv
et par stikord ned og sæt streg under de
tre vigtigste. Sammenlign og diskuter
jeres valg med de andre grupper.
DEN VARME STOL
Arbejd i grupper på 2-3. Stil jer i et af
udstillingens rum og interview hinanden.
En agerer rummets ”beboer”. Spørg ind
til, hvordan personen har det, hvad tænker han på, hvad synes han om sit hjem,
sin familie, sig selv…?
UNDERVISNING
BRUGERVEJLEDNING
Vælg et kunstværk på udstillingen.
Skriv en brugsanvisning, der skal gøre
det lettere for en uvidende at ”åbne”
kunstværket.
FAMILIEPORTRÆT
Lav et familieportræt af den familie,
I forestiller jer bor i rummene i GL
STRAND. I kan lave portrættet enten
som en visuel præsentation (fx som en
lommefilm med mobiltelefonen), en
skriftlig personkarakteristik, et teaterstykke, eller som en kombination af
disse. I kan tage udgangspunkt i klassiske familiearketyper, så som moderen,
faderen, storesøster, bøllen, eller lave
jeres helt egne roller.
Det kan være vigtigt at huske, når man
står overfor et samtidskunstværk, at
der ikke er en entydig fortolkning eller
forudbestemt måde, man skal opleve
værket på.
Der er plads til, at vi hver især inddrager vores viden og erfaringer, for
at komme med vores bud på, hvordan
værket kan forstås. Vi kan tænke
over værkets referencer og filosofiske
dimensioner, eller over de følelser
eller den erfaring, vi får ud af mødet
med kunstværket.
Side 9
VÆRK I FOKUS
Sofie Haesaerts: Weight is relative, time is the measure, 2012
I sine værker benytter Sofie Haesaerts
typisk hverdagsobjekter fundet på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Værket
Weight is relative, time is the measure er fx
sammensat af lampeskærme og et spejl.
Haesaerts har selv beskrevet værket som en
visuel metafor: “Det er ofte ikke vægten af
en genstand eller den psykiske belastning
i sig selv, der er svær at løfte – det er, hvor
lang tid du er i stand til at bære belastningen, der over tid vil vise din sande styrke.”
DISKUTER
X Hvilken stemning er der i værket
og hvilke materialer eller midler har
kunstneren anvendt for at opnå den?
X Synes I, at Sofie Haesaerts beskrivelse af værket passer sammen med
værket og dets udtryk? Hvorfor /
hvorfor ikke?
X Synes I, at værket siger noget om
temaet hjem?
X Hvis ikke, hvad synes I værkets
tema eller indhold er?
OPGAVE:
MONUMENT TIL HVERDAGEN
Lav en installation eller en skulptur,
der er et monument til hverdagen. Tag
udgangspunkt i et eller flere tilfældigt
fundne, kasserede hverdagsobjekter
og transformer dem til et kunstværk.
Overvej, hvordan I opnår en kontrast
mellem det oprindelige objekt og
det bearbejdede objekt, og hvilket
hverdagsfænomen, som jeres fundne
objekt(er) repræsenterer eller
henviser til.
X Kan I finde flere eksempler i udstillingen, hvor I mener, at kunstneren
blander kunstens udtryksformer med
ting fra hverdagen eller med design
eller kunsthåndværk? Hvad sker der i
mødet?
Sofie Haesaerts: Weight is relative, time is
the measure, 2012
Foto: Sofie Haesaerts
UNDERVISNING
Side 10
VÆRK I FOKUS
Emmanuelle Lainé: Le plaisir dans la confusion des frontières sur Trust, 2015
Emmanuelle Lainé har med Le plaisir dans
la confusion des frontières sur Trust skabt
en omfattende stedsspecifik installation til
et af rummene i GL STRAND. Et tilsyneladende tilfældigt rod af abstrakte skulpturer,
møbler, kunstige blomster, brugte glas, jord
og diverse pyntegenstande skaber et kaotisk
scenarie, der antyder, at noget er sket, uden
at vi helt kan sætte fingeren på de specifikke
begivenheder, der er gået forud. Samtidig
udfordrer installationen betragteren rent
visuelt, ved at Emmanuelle Lainé forrykker
rummets perspektiv. Hun har først opbygget
et hjørne af installationen og fotograferet
dette, hvorefter fotografiet er blevet blæst
op og indsat som en del af den endelige installation. I mellemtiden er der dog ting, der
har forflyttet sig, blevet fjernet og tilføjet.
INSTALLATION
En installation er et kunstværk, der
udfolder sig i rummet eller omskaber det. Ofte består en installation
af flere forskellige genstande,
materialer og udtryksformer, som
beskueren oplever ved at bevæge
sig rundt i rummet. Mange installationer er stedspecifikke værker, dvs.
de tager udgangspunkt i rummets
arkitektur eller historie, og inddrager
rummet som en afgørende del af
værkoplevelsen.
TROMP L’OEIL
Den optiske effekt af installation og
fotografi i Emmanuelle Lainés
værk fremkalder en slags trompe
l’oeil effekt, hvor vi som betragtere
overvældes og fascineres af virkelighedsforvrængningen. Tromp l’oeil
betyder synsbedrag og er et almindeligt billedmotiv i bl.a. hollandsk
1600-tals-maleri.
Emmanuelle Lainé: Le plaisir dans la confusion
des frontières sur Trust, 2015
Foto: Karin Andersson
UNDERVISNING
Side 11
Emmanuelle Lainé har først opbygget et hjørne
af installationen og fotograferet dette, hvorefter
fotografiet er blevet blæst op og indsat som en
del af den endelige installation.
Foto: Mikkel Heriba
DISKUTER
X Stil dig i udstillingsrummet og betragt
værket og den scene, der udspiller sig.
Hvordan ville du beskrive dit første indtryk
af værket?
X Hvilke forskellige materialer og ting har
kunstneren brugt i installationen? Hvad
signalerer materialerne?
X Hvad sker der, når kunstneren sætter dem
sammen?
PROCES OG IDE
Mange samtidskunstnere arbejder procesorienteret, dvs. processen bag værkets
tilblivelse tilskrives mere vægt end det
færdige værk. Fokus ligger på værkets ide
og indhold, snarere en på den håndværksmæssige udførsel. Spørgsmålet er så at sige
vigtigere end svaret. I The Salon kommer
dette fx til udtryk i Emmanuelle Lainés installation, hvor processen, der har ledt op til
det endelige værk, forbliver synlig i værket.
UNDERVISNING
Le plaisir dans la confusion des
frontières er fransk og betyder
frit oversat til dansk Glæden ved
grænsernes forvirring (ordret) eller
måske nærmere Glæden ved uklare
grænser.
X Hvad tror I, at kunstneren ønsker at
fortælle med installationens forskellige
elementer og måden, hun har iscenesat
rummet på?
X Synes I, at værket siger noget om temaet
hjem?
X Hvis ikke, hvad synes I værkets tema
eller indhold er?
X Hvad tror I, at kunstneren ønsker at sige
med installationens titel?
OPGAVE: SKRIV EN KRIMI
Tag udgangspunkt i Emmanuelle
Lainés Les plaisir dans la frontières
sur Trust. Forestil dig, at værket er en
forbrydelsesscene og skriv en krimi
med udgangspunkt i værket. Skab en
kontekst og forestil dig et muligt scenarie, der kan forklare de materielle
beviser, der ligger spredt ud i rummet.
Hvor er vi henne? Hvem tilhører
genstandene? Hvad er sket? Hvem er
den skyldige?
Arbejd med at skabe spænding i din
historie og tænk over, hvilke oplysninger, der skal gives hvornår, og
hvad læseren selv skal regne ud.
Find inspiration til din skriveproces
i berettermodellen, som du kan se en
kort film om og læse om på studieportalen.dk:
http://www.studieportalen.dk/Video/
Berettermodellen-91.aspx
Side 12
VÆRK I FOKUS
Nina Beier: Perfect Duty, 2014
Man kan have tillid til en person, men
også til samfundet og dets institutioner og
systemer, fx til politiet, kulturinstitutioner,
lægevidenskaben eller penge. Vi har fx en
forventning om, at penge har en vis værdi.
Vi har også en forventning om, at den kunst
vi møder på et kunstmuseum har en vis
værdi. Hvad er forholdet mellem værdi,
objekt og kunst?
Værket Perfect Duty består af objekter
tungt ladet af økonomisk og kulturel værdi:
En skulptur udlånt fra et dansk museum ligger på en bunke håndlavede persiske tæpper
fra en tæppeforhandler i København.
Pengesedler, som kunstneren Nina Beier
har lånt af venner og bekendte, er også en
del af værket. I sammenstillingen fremhæver hun det modsætningsfyldte forhold
mellem genstandenes oprindelse og den betydning, der skabes når objekterne mødes.
På et niveau sætter værket spørgsmål ved
kunstens værdi og kunstens relation til
forbrugskultur. På et andet niveau fungerer
værket som en kommentar til specifikke
økonomier og den udveksling og handel,
som foregår mellem fx i- og u-lande.
TILLID OG SAMFUNDET
Tillid er en forudsætning for vores
evne at identificere os med de fælles
værdier og normer, som samfundets
fællesskab står for. Normer er en form
for regler for eller forventninger til
vores adfærd. Det kan være formelle
(skriftlige love, regler) eller uformelle
(bordskik, håndtryk). Vi har nogle
rettigheder, men også forpligtigelser
overfor samfundet, ligesom samfundet har det overfor os.
Nina Beier: Perfect Duty, 2014
Foto: Karin Andersson
DISKUTER
X Kan du afkode de enkelte elementer i
værket? Hvad signalerer de forskellige
ting – de persiske tæpper, skulpturen og
pengesedlerne?
Tænk fx over, hvilke omgivelser de normalt
opleves i, og om de repræsenterer et særligt
fænomen, en særlig historisk periode eller
kultur.
X Hvad sker der, når kunstneren sætter dem
sammen?
UNDERVISNING
X Synes I, at værket siger noget om tillid?
X Hvis ikke, hvad synes I værkets tema
eller indhold er?
X Hvad tror du, at kunstneren ønsker at
sige med værkets titel? Læg mærke til, at
”duty” kan betyde både pligt og told. Hvad
forbinder I med de to ord?
X Hvad er det, der afgør, om vi oplever os
selv som inkluderet i et samfund eller ej?
OPGAVE: HISTORIE OG NUTID
Lav et værk, fx i form af en collage
eller installation, hvor I sammensætter noget historisk og nutidigt. Hvad
sker der i mødet? Overvej om I vil
lægge vægt på modsætninger eller
ligheder på tværs af billedelementer
eller objekter. Taler elementerne
sammen?
Side 13
VÆRK I FOKUS
Ilja Karilampi: Jag Är Stockholm, 2015 og President Room (Absolut), 2015
Det ukendte og fremmede kan være skræmmende, mens vi har tillid til det, vi allerede
kender, og til dem, som ligner os selv.
Samtidig kan man også tale om, at vi skaber
vores identitet ved at spejle os i andre og i
det, der er anderledes end os selv.
Ilja Karilampis to spejle Jag Är Stockholm
og President Room (Absolut) er lavet af plexiglasplader og påtrykt mønstre bestående
af logoer, brandnavne og kunstnerens
signatur eller underskrift. Når vi står foran
værkerne bliver disse mønstre og udsagn til
en slags ”tatoveringer” på vores kroppe og
ansigter. I spejlingen påhæftes vi spejlenes
mange udsagn, som måske, måske ikke
afspejler vores holdninger. Det er fristende
at tage en selfie.
DISKUTER
X Kan I genkende nogle af spejlenes logoer
og udsagn? Hvad refererer de til? Hvad
signalerer de?
Prøv fx at sammenligne spejlenes mønstre
med logoer for Det Hvide Hus, Jaguar,
Paramount Channel, Sveriges våben,
Sveriges TV og pladeselskabet Good
Looking Records. I kan lave research ved
hjælp af Googles billedsøgning og Youtube,
hvor I kan lytte til musik af artisterne fra
Good Looking Records.
X Hvad fortæller værkerne om kunstneren og hans identitet? Hvordan ville han
beskrive sig selv? Hvad interesserer han
sig for?
X Hvad tror I kunstneren vil sige med
værkernes titler?
Ilja Karilampi: Jag Är Stockholm, 2015
X Hvilken rolle synes I, at I som beskuere
har i forhold til værkerne?
X Hvad synes I, at værkerne siger om
identitet?
X Skaber vi helt selv vores identitet eller er
det vores omgivelser, der former den?
X Hvordan vil du gerne fremstille dig selv
overfor andre? Er det noget, du tænker på
til daglig?
HVAD ER IDENTITET?
Identitet handler om, hvordan vi
opfatter os selv. Det handler også
om, hvordan omverden opfatter os.
Vores identitet udvikles og forandres
i dialog med vores omgivelser og de
sociale relationer, vi indgår i. Man
kan på den måde se identitet som et
netværk af forskellige roller, som kan
tages i brug alt efter den situation, vi
befinder os i. Ved at spejle os i eller
sammenligne os selv med andre kan
vi få et billede af, hvem vi er, ikke er
eller ønsker at være.
Foto: Karin Andersson
UNDERVISNING
Side 14
OPGAVE: SELFIE
Har I taget en selfie for nylig? I ved
sikkert, at en selfie er et fotografi, man
har taget af sig selv med fx en smartphone og uploadet til et socialt medie
som Facebook, Instagram eller Snapchat.
Det er med andre ord et selvportræt. Men
hvad fortæller billederne og hvem ser
med? Hvad er forskellen på virkelighed
og selviscenesættelse? Er der en forskel?
Og hvad er forskellen på de billeder af
jer, som andre tager og dem, som I selv
tager?
Se dokumentaren Instafame på Vimeo:
https://vimeo.com/86023743
og læs om selfies og selvportrætter i
artiklen på politiken.dk:
http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2145465/selvportraetter-er-det-nye-sort-oxford-dictionary-kaarer-selfietil-aarets-ord/
BOOKING
OG PRAKTISK
INFORMATION
Diskuter hvilken rolle de sociale medier
spiller for identitetsdannelsen og hvilken
betydning tillid har i forhold til de
sociale medier og sociale relationer.
Lav derefter to selfies. Iscenesæt to
fotografier, hvor du prøver at sætte dig
i scene ved fx brug af rekvisitter, andre
personer eller et særligt sted. I det ene
fotografi skal du fortælle, hvem du er.
I det andet skal du iscenesætte en fiktiv
rolle. Arbejd med at skabe kontrast mellem de to selfies og prøv at tage stilling
til, hvad der kan beskrive den, du er, og
den, du slet ikke er.
Oplev udstillingen TRUST – The
Salon på egen hånd eller book et
undervisningsforløb med en af vores
dygtige formidlere.
Et undervisningsforløb varer ca.
1 time og koster 525 kr. (+20
kr. pr. elev) for op til 30 elever.
Grundskolens elever har gratis entré.
Omvisninger i weekenden og uden for
åbningstiden koster 625 kr.
Del gerne jeres selfies med os!
#trustthesalon
Henvendelse vedrørende bestilling
af undervisningsforløb, spørgsmål
eller specielle ønsker kan ske på
33 36 02 60 eller [email protected]
Selfies i Ilja Karilampis Jag Är Stockholm og
President Room (Absolut), 2015
Foto: Frans Ahlbom og Julie Salling Lind
UNDERVISNING
Side 15