DEBAT: Få nu styr på migranters sundhed

POLITIKEN
Onsdag 4. februar 2015
6 Debat
Få nu styr på
migranternes
sundhed
Manden i kvinden
Flygtninge og indvandreres
sundhed er desværre alt for
sjældent på dagsordenen.
Integration
MARIE NØRREDAM OG ALLAN KRASNIK,
LÆGE, LEKTOR OG PROFESSOR, CENTERLEDER, BEGGE
FORSKNINGSCENTER FOR MIGRATION, ETNICITET OG
SUNDHED, KU
DET BURDE ligge lige til højrebenet for enhver politiker, som ønsker at fremme integrationen: En sund
start – i betydningen et liv med så meget fravær af
fysisk og psykisk sygdom som muligt – er afgørende
for en god begyndelse som borger i et nyt land.
Mærkeligt nok har der indtil for nylig ikke foreligget nogen form for nationale sundhedspolitiske
tiltag i forhold til modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte i Danmark. I særdeleshed har
der ikke været nogen generel politik for helbredsundersøgelser med henblik på at udrede og behandle sygdom hos de forskellige grupper af nyankomne migranter og give dem det bedste grundlag for at bruge det danske sundhedsvæsen.
Praksis er, at Røde Kors tilbyder deres egen helbredsundersøgelse til alle asylansøgere kort efter
ankomst. Men der er store praktiske problemer i at
videreformidle oplysninger om asylansøgerens
sundhedstilstand til den praktiserende læge i den
pågældende kommune, der herefter har ansvaret.
En anden gruppe flygtninge, der kommer til Danmark, er kvoteflygtninge. De flyves direkte fra Burma til Brabrand. Denne gruppe modtager kun tilbud om helbredsundersøgelse i nogle kommuner,
og der mangler ofte retningslinjer for f.eks. vaccinationsopdatering. Den sidste store gruppe migranter er de familiesammenførte. Denne gruppe har
aldrig fået systematisk tilbud om en helbredsundersøgelse.
Det har man nu søgt at råde delvis bod på med en
ændring af integrationsloven i juni 2013, så alle
kommuner lovpligtigt skal tilbyde en helbredsundersøgelse til flygtninge, snarest muligt efter at de
har fået ophold i kommunen.
Undersøgelsen skal vurdere fysisk og psykisk
sundhed og gælder både børn og voksne. Såfremt
den pågældende ønsker det, kan oplysninger fra
helbredsundersøgelsen blive videresendt til kommunen med henblik på at indgå i en arbejdsmarkedsvurdering og andre tiltag. Lovændringen er
glædelig og ligner en win-win-situation for alle parter.
DESVÆRRE HAR det været en langsom begyndelse.
Status mere end halvandet år efter lovens vedtagelse – en periode, hvor op imod 10.000 flygtninge har
fået opholdstilladelse – er, at tilbuddet kun er gennemført i et fåtal af kommunerne.
Samtidig er det desværre kun en begrænset gruppe, der får tilbuddet, nemlig flygtningene selv og
deres familie – ikke alle familiesammenførte. Desuden bliver det udført af læger med meget forskellige forudsætninger og kompetencer fra psykiatere
over socialmedicinere til praktiserende læger, og de
indvandrermedicinske klinikker ved universitetshospitalerne med særlig ekspertise vedrørende sygdomme hos indvandrere bliver ikke involveret. Retningslinjerne for, hvad helbredsundersøgelsen skal
omhandle, er heller ikke på plads endnu.
Praksis er derfor stadig vilkårlig, og indholdet af
undersøgelserne forskelligartet. Endelig er der desværre ingen umiddelbare planer for, at dokumentation og dataindsamling skal følge indsatsen. Det
kunne ellers være med til at sikre kvaliteten og danne baggrund for eventuelle andre tiltag.
Der tales og skrives meget
om integration, men betydningen af et godt helbred for
integration og omvendt integrations betydning for et
En sund
godt helbred er desværre alt
start bliver
for sjældent en del af dagsorforhåbentlig
denen. Men logikken er klar:
snart realiseret Fravær af psykisk og fysisk
sygdom er afgørende for den
enkeltes ressourcer i forhold til at tilegne sig et nyt
sprog, få en uddannelse og komme i arbejde.
Hvis den nationale lovgivning om helbredsundersøgelser implementeres ordentligt, er det et
enestående initiativ, der kan fremme en sund start
for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.
Initiativet bør imidlertid ikke stå alene, men være
en del af en langt mere ambitiøs national strategi
for at fremme flygtninges og indvandreres sundhed med henblik på at reducere ulighed i sundhed
og fremme lige adgang til sundhedsydelser.
En sådan national strategi for indvandreres sundhed eksisterer eksempelvis i Norge. Den norske strategi beskriver de vigtigste udfordringer, som ikke
mindst er kroniske sygdomme som diabetes og
hjerte-kar-sygdom, men også psykiske traumer.
Desuden indeholder strategien målsætninger for
indsatsen, herunder kompetenceudvikling blandt
sundhedsprofessionelle, etik og kommunikation
samt forbedring af adgangen til sundhedsvæsen og
forskning.
En sund start bliver forhåbentlig snart realiseret i
kommunerne, og herefter bør en national strategi
for et sundt liv i Danmark for migranter hurtigt følge efter. Det vil være til gavn for både migranter og
for hele det danske samfund.
Mange kvinder tager gerne mandligt kønshormon for at afhjælpe manglende sexlyst – det kan dog medføre bivirkninger i form af skægvækst og dyb stemme. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Eliterne i rød blok ligger i åben krig
SIGNATUR
PER MICHAEL JESPERSEN
Humanister har gjort
djøf’erne til fjenden. Rød
blok er i krig med sig selv,
mens arbejderne måber.
D
er var formentlig mange lektorer, professorer og forfattere, der
heppede i lørdags, da forfatteren
Carsten Jensen her i avisen gjorde op
med Socialdemokraternes knæfald for
økonomer og ’nødvendighedens politik’.
Det er et mønster: Humanister og intellektuelle er i konstant slagsmål med djøf’erne med de lange uddannelser i statskundskab, økonomi og jura. Ja, i Danmark er der udbrudt åben krig mellem to
veluddannede eliter, kultur- og uddannelseseliten og Djøf-eliten.
Det er den krig, der folder sig ud, når
’konkurrencestaten’s fader, professor
Ove Kaj Pedersen, og teologen Peter
Kemp her i avisen debatterer konkurren-
cestat. Eller når forfatteren Jan Sonnergaard begræder cand.scient.pol.-regeringens fremdriftsreform og åndløse nedskæringer på de humanistiske uddannelser. Eller når kollegaen Knud Romer skriver harmdirrende indlæg, der gør op
med »de talende Excel-ark« i regeringen.
DET ER OGSÅ den krig, der folder sig ud,
når den tidligere skolemand, teolog og
radikale landsformand Asger Baunsbak
siger: »Vi taler om mennesker, som den
ene dag er ansat i et konsulenthus, den
næste i Finansministeriet og den tredje
optræder som politiker. Lad os kalde den
McKinsey-eliten«.
Og mens cand.scient.pol. Bjarne Corydon »tror på konkurrencestaten«, sluger
kultur- og uddannelseseliten psykologen
Svend Brinkmanns bestseller ’Stå fast’ om
at gøre op med præstationssamfundet.
I kultur- og uddannelseseliten bekymrer man sig for 12-tals-piger. For salget af
Dong til Goldman Sachs. For manglen på
ånd i dansk politik og i regeringen i særdeleshed. Men først og fremmest definerer man sig som opposition til djøf’erne.
Vi taler om 10’ernes kultur- og værdikamp.
Til forskel fra
Foghs kulturkamp er den
nye kultur- og
værdikamp
mellem to
eliter en
opslidende
borgerkrig i
egne røde og
lyserøde
rækker
mod smagsdommerne, eksperterne og
de kulturradikale meningstyranner –
kort sagt: kultur- og uddannelseseliten.
Det var blå mod rød.
Til forskel fra Foghs kulturkamp er den
nye kultur- og værdikamp en opslidende
borgerkrig i egne røde og lyserøde rækker. Den finder sted mellem på den ene
side kultur- og uddannelseselitens humanister og kunstnere, der har en forkærlighed for at sætte krydset ved Enhedslisten, de radikale og SF. Og og på
den anden side Djøf-eliten, der typisk
stemmer radikalt eller socialdemokratisk og p.t. sidder på regeringsmagten.
Rød blok er i krig med sig selv.
I den forstand er den nye kultur- og
værdikamp et kæmpeproblem for centrum-venstre-lejren.
MEN DEN egentlige katastrofe for centrum-venstre-lejren er, at krigen mellem
kultur- og uddannelseseliten og Djøf-eliten går fuldstændig hen over hovedet på
den kompakte majoritet af danskere. Ikke mindst de ufaglærte og faglærte arbejdere, der gerne skulle stemme til venstre.
Disse grupper føler sig hverken genkendt af Djøf-elitens hyldest til konkurrencestaten eller af kultur- og uddannelseselitens dagsordener. »Fremdriftsreformen? Hvad rager det mig? Min families
problem er ikke 12-tals-piger på litteraturvidenskab, der går til psykolog. Eller at
MEN DEN NYE kultur- og værdikamp adskiller sig fra den kultur- og værdikamp,
som Anders Fogh Rasmussen førte i
00’erne. Fogh allierede sig med ’folket’
jeg arbejder for meget. Nej, mit problem
er mere jordnært: Har jeg overhovedet et
arbejde i morgen, hvis udflytningen af arbejdspladser og indvandringen fra Østeuropa fortsætter?«, lyder det fra kassevognen og skurvognen.
Sådan humper centrum-venstre altså
til folketingsvalg. Med en åben krig mellem to eliter, der udgør under 10 procent
af os. Og med de ufaglærte og faglærte arbejdere måbende på sidelinjen.
Det er egentlig mærkeligt, at man ikke
regner med at vinde det folketingsvalg,
ikke?
I forgårs viste en analyse fra Altinget, at
30 procent af arbejderne stemte socialdemokratisk ved 2011-valget, mens 18 procent stemte på DF. I dag er det omvendt.
Løkke & Co. griner hele vejen til stemmeboksen.
FØR FOLKETINGSVALGET i 2011 forsøgte vi
her på redaktionen at få en række politikere fra centrum-venstre-lejren til at
komme med deres personlige bud på en
kultur- og værdikamp, der kunne udfordre det borgerlige Danmark.
Ingen bed rigtig på.
Men kultur- og værdikampen kom alligevel. Og eksploderer nu i egne rækker.
Tænk nu, hvis man – som forgængeren
Fogh – havde lanceret sin egen kultur- og
værdikamp i tide?
[email protected]
Grundværdier er ikke rene fatamorganaer
Det er ikke tilfældigt, at en
grund på Frederiksberg er
mere værd end en grund
på Lolland.
Replik
BENNY ENGELBRECHT,
SKATTEMINISTER, (S)
DET MÅ STÅ for egen regning, hvad Morten Skak (MS) sidder ved sit skrivebord og
finder på (’Ekspert kalder ministers skatteløfte en illusion’, Pol. 31.1.). Jeg kan stå
på mål for regeringens politik, og den
har ikke rigtig nogen sammenhæng med
det, MS fremfører.
Regeringens forslag handler ikke om,
at nogen har betalt for meget. Regeringens forslag handler om at genskabe tilliden til ejendomsvurderingerne. Da det
tager tid at få opbygget et bedre system,
har vi på samme tid sagt, at det nye system vil træde i kraft med en form for tilbagevirkende kraft. Hvis den nye vurdering er lavere end vurderingen fra 2011,
vil boligejeren få genberegnet boligskatten tilbage til 2011. Det har vi gjort, fordi
vi mener, at det vil bidrage til at skabe ro
for boligejerne, mens de venter på de nye
vurderinger.
Som jeg har sagt igen og igen til Politiken, så er jeg ikke enig i den præmis, der
bliver stillet op omkring grundskylden.
Vi har aldrig sagt, at ambitionen er at
ramme en »korrekt« grundværdi. Den
overordnede konklusion fra ekspert-
Vi har den
ambition at
gøre ejendomsvurderingerne
mere robuste
udvalget er, at det ikke giver mening at
tale om en korrekt værdi. Den pris, en
ejendom og en grund rent faktisk sælges
til, afhænger jo bl.a. af individuelle forhold, som ikke er relevante, når man skal
værdisætte en grund. Ambitionen er at
lave et system, som på en mere gennemsigtig måde indfanger de værdiforskelle,
der er mellem forskellige grunde. Og den
opgave, mener vi, er mulig at løse.
Derfor er det også helt skævt at hævde,
at grundværdierne er »fatamorganaer«,
som MS gør. Det er ikke tilfældigt, at en
grund på Frederiksberg er mere værd
end en grund på Lolland. Den forskel,
mener regeringen selvfølgelig, skal afspejle sig i skattebetalingen.
Den kritik, der har været af ejendomsvurderingssystemet, tager regeringen alvorligt. Men det får os altså ikke til at
droppe beskatningen af grunde. Vi har
den ambition at gøre ejendomsvurderingerne mere robuste og gennemsigtige.
Engbergudvalget gjorde et fint stykke arbejde på den tid, der var til rådighed,
men mange sten blev ikke vendt. Det er vi
i færd med nu, og indtil videre går det bestemt i den rigtige retning.
Så vil jeg i stilfærdighed tilføje, at det
godt kan være, at et meget lille mindretal
af økonomer og visse meningsdannere
gerne vil af med grundskylden. Men
langt størstedelen af landets økonomer,
herunder de økonomiske vismænd, Produktivitetskommissionen og Nationalbanken, er altså enige om, at ejendomsskatter er at foretrække frem for f.eks.
arbejdsindkomstskatter. Det er simpelthen økonomisk sund fornuft, at vi beskatter grunde.
`