Endelig afslappet

inklusion
Her ser de børnene
uden diagnosen
Side 28
psykologi
Sådan tackler du
passiv aggression
Side 34
Side 6
skolereform
Pædagoger: Reform har
gjort inklusion sværere
BØRN UNGE03
12. februar 2015 46. årgang
fordybelse
Endelig
afslappet
Filippa finder ro i naturen. Både
ude og inde giver pædagogerne
børnene mere ro og fordybelse
i en hektisk hverdag. Side 11-23
03 2015
nyheder
Naturen dæmper
børn og voksne
AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9
57%
Side 6-7
AF SKOLEPÆDAGOGERNE
MENER, AT INKLUSIONSOPGAVEN ER BLEVET
SVÆRERE.
Tema RO
11
Foto: Sif Meincke
Inspiration INKLUSION
Her ser vi
barnet uden
diagnosen
3 Sarah vil have flere timer
4 Forældrene mere utilfredse med skolen
5 Børn tager skade af tidlig læring
6 Inklusion forringet efter reform
8 Børnerådet vil have kvalitet
9 BUPL: Ingen kvalitet uden ressourcer
11Tema Ro til fordybelse
24 Øjeblikket Et vinkehul mindsker savnet
26 En stjernestund Fredag uden bånd
28 Sådan får vi succes med inklusion
32 Solstrålen fra København
33 Lær af os Drama gav selvtillid
34 Guide Lær at tackle passiv aggression
38 Tidslinjen Fastelavn
39 Tegneserie og kort nyt
40 Opslagstavlen
42 Læserbreve
43 BUPL mener
28
Guide SÅDAN
Lær at tackle
passiv aggression
34
BUPL MENER
Uddannelsen
er i fare
43
Kim Them Simonsen, PLS
Korrektur Karen Altschul
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Redaktionen påtager sig intet ansvar
for tekster, der indsendes uopfordret.
Ved problemer med levering kan du
sende en mail til [email protected]
Annoncer: Marianne Földvary,
Niels Juul Pedersen
Forretningsudvalget
Formand Elisa Bergmann
Næstformand Birgitte Conradsen
Hovedkasserer Lasse Bjerg
Jørgensen
Faglige sekretærer Mette
­ agaard Larsen, Lars Søgaard
A
»Når jeg bliver sendt ud på en opgave,
har jeg ofte dannet mig nogle billeder
af, hvordan der ser ud, og hvordan
­opgaven kan løses. Det var ikke let
her, men da jeg kom ud, var der gode
­muligheder for at vise børnene, som tog
afsked med deres forældre ved at stikke
en finger ud i gennem vinkehullet. Min
primære opgave blev at fange nogle
gode ansigtsudtryk hos børnene.«
Tryk Stibo Graphic
Kontrolleret oplag 64.954
ISSN 0006-5633
Udgivelse: uge 3, 5, 7, 9, 11, 13,
17, 19, 21, 23, 25, 33, 35, 37, 39, 42,
44, 46, 48 og 50.
541-004
TRYKSAG
Sarah Rasmussen er utilfreds
Med kun 7,5 timers undervisning om ugen bruger pædagogstuderende Sarah Rasmussen ikke lang tid i klasselokalet.
Foto: Birgitte Carol Heiberg / Fyens Stiftstidende
»Jeg vil have mere undervisning«
Sarah Rasmussen mener, at der
mangler flere ugentlige undervis­
ningstimer for de pædagogstude­
rende. Hun studerer selv pæda­
gogik I Odense. Her har hun kun­­
7,5 timers undervisning om ugen.
Af Maja Hansen, [email protected]
S
For Sarah Rasmussen er det ikke kun i det dag­
lige studieliv, at manglen på undervisning har
PLS. Han frygter konsekvenserne af den minimale
undervisningstid.
­givet problemer. Som en del af sin uddannelse
»Det kan få den konsekvens, at vi som pæda­
har hun flere gange været ude i praktik. Her har
goger ikke lærer det, vi skal. En ting er, at vi kan
hun følt sig usikker på egne kompetencer.
sidde derhjemme og læse vores bøger, men vi
»Jeg har ikke følt mig ordenligt rustet til at
skal bruge undervisningen til at sætte tingene
­varetage det pædagogiske arbejde, jeg har u
­ dført i
i perspektiv og lære at omsætte teori til praksis.
mine praktikker. Det er et problematisk, for så kan
Hvis vi ikke får mulighed for det, kan det være
man hurtigt gå hen og blive en byrde for det sted,
svært at udvikle et højt fagligt niveau,« siger Kim
man er i praktik. Det er ikke meningen, hverken
Them Simonsen.
arah Rasmussen (23) er fuldtidsstuderende på
for ens egen skyld eller praktikstedets,« siger hun.
PLS oplever, at de pædagogstuderende får færre
pædagoguddannelsen i Odense. Derfor skal
Sarah Rasmussen går nu på 6. semester på
og færre undervisningstimer, jo længere de når
hun forvente at bruge 37 timer om ugen på sit stu­
pædagoguddannelsen. Det var allerede på 2.
die. Alligevel har hun kun i gennemsnit 7,5 timers
­semester, at hun begyndte at føle, at hendes
Hvis pædagogerne ikke får tilstrækkelig under­
undervisning om ugen. Det svarer til to lektioner
uddannelse led under for få undervisningstimer.
visning, risikerer man, at de ikke føler sig ordenligt
om dagen. Det er ifølgeSarah ­Rasmussen for lidt.
Siden da er problemet kun blevet større.
klædt på, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,
»Det er langtfra nok undervisning. Hvis jeg
MILJØMÆ
R
SK
ING
2
Art director Eva Krebs Larsen
Journalister Vibeke Bye Jensen,
Steffen Hagemann, Trine Vinther
Larsen, Maja Hansen.
Forside Sif Meincke
Fotograf
Jens Hasse
har taget billedet til
Øjeblikket
Side 24-25
KN
Blegdamsvej 124,
2100 København Ø
Tlf. 3546 5100
b&[email protected]
Redaktionschef Lene Søborg
(ansv.)
»Bare stil dig under et træ. Så er du
også med, sagde Pernille Hede, der
har udviklet kurset ’Ro i naturen’, til
mig. Lille Theodor syntes, det var helt
naturligt, at en fremmed mand var
med, så han gik da bare hen til mig
med D
­ ille på hovedet. Jeg fik i god ro
og o­rden afleveret Dille videre, med
tryk på ro. Find selv mere ro i temaet.«
Bag BILLEDET
»Problemet er, at ingen vil tage
ansvaret for vores uddannelse«
Udgiver
Journalist
Steffen Hagemann
har skrevet temaet ’Ro’
Side 11-23
N OR D
I
indhold
Bag TEMAET
ind i uddannelsen.
mener han. Det er selvfølgelig ubehageligt for de
ikke har forstået den teori, jeg har læst, er det
PLS genkender klagen. Pædagogstuderendes
nyuddannede, hvis de er usikre på egne kompe­
nødvendigt at få sparring fra en underviser, så jeg
Landssammenslutning (PLS) kan godt gen­kende
tencer. I sidste ende, går det ud over børnene, hvis
kan komme ordentligt i dybden med materialet.
problemet. Med kun 11 timers undervisning i
pædagogerne ikke kan sikre en børnepasning af
Man kan sagtens læse meget, men det hjælper
­gennemsnit kommer klagerne over for få un­
god kvalitet.
ikke, hvis man har en hel masse spørgsmål, man
dervisningstimer fra pædagogstuderende i hele
Erik Knudsen, formand for Professionshøjsko­
ikke har mulighed for at få svar på,« siger hun.
landet. Kim Them Simonsen er faglig sekretær hos
lernes Rektorkollegium, mener dog ikke, at det
►
3
nyheder
►
nyheder
Mere undervisning ...
Overraskende nyt
nødvendigvis er antallet af undervis­
Det synes forældrene om folkeskolereformen
ningstimer, der er problemet.
Sådan blev forældrene spurgt: Har folkeskolereformen påvirket dit barns skolegang i en positiv eller negativ retning?
Børn tager skade af tidlig læring
»Om det er et rimeligt timetal, det
vil jeg ikke forholde mig til. Det, jeg
vil forholde mig til, er, om de stude­
8%
rende kan gennemføre uddannelsen
og får de kvalifikationer, de skal. Det
er en udfordring, at nogle af de stu­
derende heller ikke selv leverer deres
35 %
del af arbejdet, for at det kan lykkes,«
siger Erik Knudsen, der også er rektor
September
2014
Januar
2015
37 %
Han mener dog, at skolerne skal
30 %
38 %
J
blive bedre til at tydeliggøre, hvor­
o tidligere et barn begynder at
daginstitutioner. Kapitlet, som er en
det gælder hardcore sproglige og
lære et fag, jo bedre er barnets
del af antologien ’Læring, dannelse
matematiske færdigheder.«
mulighed for at blive dygtig til
og udvikling’, er den første danske
status på, hvad der findes af viden i
faget senere i livet.
Hvad viser forskningen i Danmark?
dan de studerende skal tilrette­
Ifølge Dion Sommer, professor
lægge d
­ eres arbejdsuge. Derfor har
Positiv eller meget positiv retning
i udviklingspsykologi ved Aarhus
­skolerne lavet en studieaktivitets­
Negativ eller meget negativ retning
Universitet, er det en almindeligt
Dion Sommer, bliver børn bedre i sko-
Det måske mest hypede ord i hele
Hverken/eller
vedtaget ’sandhed’, som får lov til
len, hvis de første byggeklodser lægges
det pædagogiske felt er ’evidens’.
at dominere det pædagogiske felt.
i børnehaven?
Men megatrenden ’tidlig læring’,
model, der skal vise de studerende
hvordan de mest hensigtsmæssigt
planlægger deres studietid.
Kilde: Epinion har lavet en rundspørge for DR
Nyheder blandt 1.000 forældre til elever i folkeskolen. Foto: Colourbox / Grafik: EKL.
Ved ikke
Han ønsker at skabe en tættere
dialog mellem de studerende og
­uddannelsen.
»Om det kræver flere undervis­
Forældre er mere utilfredse med skolereformen
verden om effekten af tidlig læring.
»Utroligt nok findes der ingen
dansk forskning i tidlig skolificering.
Problemet er bare, at det er for­
»Nej. Jeg har læst mig igen­
som man stille og roligt er ved at rulle
kert, fastslår professoren på bag­
nem 400 kvantitative forsknings­
ud over de danske daginstitutioner,
grund af sin seneste forskning.
projekter, som jeg har gjort mig
finder man det ikke umagen værd
Han har tidligere i Børn&Unge
meget ­
­
umage med at udvælge
at forske i.«
argumenteret for, at legen er
uvildigt. Nogle ganske få under­
­
ere end hver fjerde forælder
i september sidste år. Antallet af
som de blev lovet, endnu ikke er
børnehave­barnets største kilde til
søgelser, som har det tilfælles, at
synes, at den nye folkeskole­
utilfredse forældre er steget med
blevet indført.
læring, og han har advaret mod at
de er lavet af ø
­ konomer, viser en
»Politikerne og forvaltningerne er
reform har påvirket deres barns
9 procentpoint på fire måneder.
»Der er kommet flere timer
gøre læring til målet med legen. For
positiv effekt. Men et helt overvæl­
generelt meget optagede af at sætte
Ellers kan vi ikke løse problemet,
skolegang i en negativ retning. Det
Dermed er der stort set lige mange
i dansk og matematik, og den
så får man ’early academics’ – børn,
dende flertal af de inter­nationale
målbare mål og styre efter dem. Der
uanset hvor mange timer vi stiller
viser en undersøgelse gennemført
tilfredse og utilfredse forældre.
tidligere sprogstart er blevet
der på alle parametre trives dårligt
søgelser dokumenterer, at
under­
kommer tidlig læring ind som en så
til rådighed,« siger Erik Knudsen. n
af Epinion for DR Nyheder.
­implementeret. Men alt det nye og
i skolen. Nu har han en solid doku­
tidlig ­organiseret læring i daginsti­
besnærende og ’konkurrencedygtig’
forældreorgani­
anderledes, som mere bevægelse,
mentation for sin påstand.
tutionen ikke bare fører til dårlig
tanke, at man ikke vil bruge penge på
adspurgte forældre, der mener at
sationen Skole og Forældre.
understøttende undervisning og
’Tidligt i skole eller legende læ­
s­ocialitet i form af præstations­
at undersøge, om det måske virker
reformen har haft en negativ ind­
Ifølge hende skyldes forældrenes
åben skole, er ikke kommet i gang«,
ring?’ er titlen på Dion Sommers
angst, hyperaktivitet, aggression
stik mod hensigten.« n
flydelse på deres barns skolegang,
stigende u
­ tilfredshed, at mange
siger hun til DR Nyheder.
undersøgelse af evidensen for lang­
og urolig adfærd. ’Early academics’
hvor kun 20 procent var utilfredse
af de ændringer i skolesystemet,
tidsholdbar læring og udvikling i
er også ringere end andre børn, når
vi så diskutere. Det afgørende er, at
begge parter leverer det, de skal.
M
Det er nu hele 29 procent af de
 Læs også BUPL Mener side 43.
Mest læste nyheder på bupl.dk
fra 27. januar til 6. februar 2015
Vi er stadig langt fra målet
vist 2.321 gange
Arbejdsvilkårene for skolepædagoger
er blevet bedre, viser ny undersøgelse.
OK-15: Endnu langt til et resultat
vist 1.575 gange
BUPL og KL har forhandlet om BUPL’s
egne krav til ny overenskomst.
Delebørn har brug for pædagoger
vist 1.109 gange
Delebørnene vil opfattes som alminde­
lige børn, siger forsker i skilsmisser.
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Mette Vith Hagesen er lands­
formand
for
FLEMMING IBSEN, professor på
­Aalborg Universitet, om den
varslede sympatikonflikt mod
flyselskabet Ryanair.
MAJ
Regeringens mål om, at 95 % af alle unge
skal have en uddannelse, nås ikke med krav
om 2 i dansk og matematik for at komme
ind på en erhvervsskole.
Karakterer for elever, som påbegyndte
9. klasse i 2012:
83,5 %
fik mindst
karakteren 2
i dansk og
matematik
Hvorfor gør man så ikke det?
’Læring, dannelse og
udvikling’. Hans Reitzels
Forlag, 339 sider, vejl. pris 400
kr. I bogen har professor Dion
­Sommer og adjunkt Jacob
­Klitmøller inviteret førende
forskere på det pædagogiske
felt til at give bud på, hvordan
samfundet skal udvikle børn
i daginstitutionen og skolen.
Bogen anslår et paradigmeskift
i den måde, vi skal klæde børn
på til de stigende udfordrin­
ger, globaliseringen giver – en
præmis, som bogen accepterer
og forholder sig til, men også
anviser alternative løsninger på.
Redaktionen anbefaler Nye udgivelser
Top & bund
»Alle dem, der har købt rejser, vil
stå i kø i lufthavnen med hylende unger og kan ikke komme på
den ferie, de har sparet op til. Og når
de, fortvivlede, bliver interviewet til tv,
vil mange hjemme i sofaen
spørge sig selv: ’Hvad
fanden har de gang i, de
røde apparater?’.«
Pressefoto
ningstimer for at nå målet, det må
4
Om bogen
Af Thomas Davidsen, b&[email protected]
29 %
20 %
for UC Lillebælt.
Socialt og fagligt er det en alvorlig fejltagelse at gøre børnehaven til en førskole,
siger professor Dion Sommer, som har undersøgt effekten af tidlig læring.
3%
16,5 %
bestod ikke et eller
begge fag
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Fagbog
redigeret af Daniela Cecchin
Akademisk Forlag, 408 sider, vejl. pris 399 kr.
’Barndomspædagogik
i dagtilbud’
Bogen er målrettet pædagog­
uddannelsens specialisering
’Dagtilbudspædagogik’, men
kan også læses af uddannede
pædagoger. Den er skrevet af
forskere og fagpersoner med
stor viden om blandt andet:
små børns trivsel, leg, udvikling og læring,
kreativitet, æstetik og digitale medier, inklusion,
didaktik og pædagogiske bæredygtighed.
Børnebog
af Anna McQuinn
Illustreret af Rosalind Beardshaw
Forlaget Arvids, 28 sider, vejl. pris 198 kr.
Luna Elsker Blomster
Luna vil gerne plante en have
med blomster. Mor tager
hende med hen og køber
blomsterfrø, og de planter
dem ved siden af køkken­
haven. Det tager lang tid, før
blomsterne kommer, men
endelig en dag kan Luna se spirer. Hendes venner
vil gerne komme forbi og se hendes have, så
Luna og mor bager kager til dem. Hendes venner
er vilde med haven.
Fra 2-4 år
App
af Egmont Kids Media Digital A/S
Gratis i App Store og Google play
‘Silkes venner’
Bogstavspil, læseteater, talspil
og huskespil. Det er blot 4 af de 11
minispil, som denne app indehol­
der. Spillene præsenteres af Silke
og hendes søde dyrevenner. På en sjov måde
lærer de barnet om ord og bogstaver. Der er et
særdeles velegnet fotohuskespil, hvor man bru­
ger iPad’ens kamera til at fotografere sine egne
huskekort. Man kan også tilføje ord i ordspillet.
Fra 4 år
Til tablet og smartphone
5
nyheder
»
Pædagoger advarer
Reformen er hård for inklusionsbørn
nyheder
Det siger pædagogerne om inklusion i skolen
Folkeskolereformen har gjort inklusionsopgaven tungere at løfte, mener pædagogerne. En lang skoledag,
flere inklusionsbørn og for dårlige ressourcer gør det svært for udsatte børn at lære og trives i folkeskolen.
»En længere skoledag gør det sværere at inkludere børn, der har
det svært både fagligt og socialt, fordi de er trætte og brugte og
dermed urolige og ukoncentrerede sidst på dagen.«
Af Steffen Hagemann, [email protected]
B
ørn med særlige behov har
Andreas Rasch-Christensen, som
ikke fået en bedre skole­
er forskningschef på Via University
elever,« siger han.
De specialpædagogiske kom­
Lærere og pædagogers sam­
petencer og erfaringer fra de tilbud,
arbejde er heller ikke implementeret
kommunerne har nedlagt, bør også
godt nok, mener hun.
dag efter folkeskolerefor­
College, kan godt forstå, at pædago­
men.Hele 57 procent af skole- og
gerne synes, at den længere skole­
Flere og tungere. Men ikke kun
bidrage til at integrere inklusions­
»Man har ikke tid til at organisere
gogerne
fritidspæda­
dag er hård for inklusionsbørnene.
reformen er skyld i, at børn med
børnene i almenundervisningen,
en dag, hvor man tager hensyn til, at
inklusions­opgaven er blevet svæ­
»En længere skoledag er uhen­
særlige behov har det svært i skolen.
mener han.
her er nogle børn, som vi skal tage
rere at løfte efter skolereformen.
sigtsmæssig for en del af de elever,
Der er, som pædagogerne i undersø­
»Derfor er pædagogernes indtog
Det viser en undersøgelse gennem­
der skal inkluderes. Hvis man bare
gelsen også peger på, k
­ ommet flere
i folkeskolen vigtig, for inklusion
ført blandt omkring 1.100 skole- og
sætter elever med for eksempel
og tungere inklusions­børn. Det er
­kræver specifikke specialpædago­
Nogle pædagoger har også svært
fritids­pædagoger i januar 2015.
autisme ind i den almindelige
ikke et tilfælde. Mange kommuner
giske kompetencer,« siger Andreas
ved at gøre deres arbejde godt nok,
­undervisning – og så tilmed lader
lukker deres special­tilbud og flytter
Rasch-Christensen.
fordi deres arbejdstid er fordelt ud
den vare længere tid – så udfordrer
­børnene over i folke­skolen. Derfor
det de elever,« siger Andreas Rasch-
er der de seneste par år kommet
Ikke overrasket. Formand for BUPL
de kun 20 minutter ad gangen på en
Christensen.
omkring 10.000 nye elever, der skal
Elisa Bergmann er bekymret over, at
årgang, fortæller Elisa Bergmann.
inkluderes i folke­skolen, påpeger
inklusionsopgaven er blevet tungere
Andreas Rasch-Christensen.
at løfte i skolen.
mener,
at
Især den lange skoledag er hård
for børnene, viser undersøgelsen.
’De børn, som vi skal inkludere i
folkeskolen, har ingen gavn af læn­
gere skoledag’, skriver en pædagog
i en kommentar i undersøgelsen.
Problemet er efter hans mening
også, at reformen ikke har ført til
Det viser undersøgelsen
57 procent af skole- og fritidspædagogerne
mener, at inklusionsopgaven er blevet sværere
at løfte efter folkeskolereformen. Her er deres
forklaringer:
Ressourcerne er blevet knappe/dårlig økonomi 15,0%
Den lange skoledag er hård for børn 22,2%
Flere og tungere inklusionsbørn
21,6%
Kilde: ’Arbejdet i skole efter folkeskolereform – status 2’, BUPL, januar
2015.
»Men jeg er desværre ikke over­
sikre trivsel, udvikling og læring for
alle børn, er, at man som pædagog
og pædagoger.
inklusionsbørn. Ikke alle steder
pædagoger og lærere ellers ople­
kender barnet, at man har en god
»Når dagen bare
er det lykkedes at få flyttet de
ver, at de har rigtig meget pres på i
­relation, og at børnene føler sig
bliver længere, så
­specialpædagogiske kompetencer
folkeskolen. Mange steder har man
trygge ved en. Det er dér, inklusio­
underviser man,
med over i undervisningen. Og for
ikke nået at implementere reformen.
nen virker. Når man har 20 minutter
som man hele ti­
få steder har man været gearet til
Man har kun fået flere timer, det vil
hist og pist, så kommer det ikke til at
den har gjort, og
at tage imod dem,« siger Andreas
sige mere af det samme. Og det
lykkes,« siger Elisa Bergmann, der ef­
laver pædagogisk
Rasch-Christensen og tilføjer, at
gavner ikke de børn, der har nogle
terlyser mere ledelsesopbakning og
­arbejde, som man
reformen netop skulle understøtte
særlige forudsætninger,« siger Elisa
bedre organisering af hverdagen, for
hele
inklusionen af de mange nye børn.
Bergmann.
at inklusionsopgaven skal lykkes. n
Udsyn
Weeeeh …
ring. Men det er muligt at minimere gråden,
viser projektet ’Barnet i Centrum’. Her har
forskere fra Aarhus Universitet samarbejdet
med 18 kommuner for at teste metoder, som
mindsker problemet med at aflevere børn.
og at der er et foto af familien i institu­tionen,
fortæller adjunkt Ole Henrik Hansen fra
­Aarhus Universitet til DR Nyheder.
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Foto: Colourbox
Løsningen kan blandt andet være længere
indkøring, at pædagoger besøger hjemmet,
»Forudsætningen for, at man kan
rasket. Det falder jo i tråd med, at
goger og forældre, når børn græder ved afleve-
»Der er flere børn, som kræver inklusion, og de har det meget
vanskeligere i dagligdagen som følge af skolereformen, da der
ikke er den samme kontinuitet og genkendelighed.«
bruge sin pædagogfaglighed til at
»Der kan ikke være tvivl om, at
Det er hjerteskærende hårdt for både pæda-
»Det er en alt for stor mundfuld både at varetage undervisningen og samtidig hjælpe de børn, som har ekstra brug for det.
Der bliver desværre flere og flere af dem i hver klasse.«
på flere årgange i skolen. Måske har
skolerne har fået flere og tungere
har
»Jeg oplever, at inklusionen på min skole i højere grad har været
et besparelsesprojekt end et inklusionsprojekt. Vi har langt
færre ressourcer til inklusion nu.«
særlige udfordringer,« siger hun.
former for lærere
tiden
»Før reformen havde vi et undervisningstilbud på skolen til de
elever, der havde vanskeligt ved at rumme en almindelig klasse.
Nu skal de samme elever kunne magte en lang dag med mange
elever.«
særlig hånd om, og som har nogle
ændrede arbejds­
Sådan stoppes gråden
6
gjort, og det presser den her type
Flere stater i USA forbyder nu kælkning
på offentlige bakker
og udskriver bøder,
hvis borgerne trodser
kælke­forbuddene. Forbuddet skyldes frygt for
erstatningskrav, hvis
der sker ulykker. Børn
i stater som Michigan,
Wisconsin, Nebraska
og senest Iowa må derfor kælke i deres egen
baghave.
Kilde: DR.dk
»For mange børn med særlige behov er skoledagen alt for lang i
0.-3. klasse.«
60
plejekrævende ældre
kan én sygehjælper nu
risikere at skulle tage sig
af på en nattevagt på et
plejehjem. For ti år siden
var der tre nattevagter
til arbejdsopgaverne,
men de to er skåret væk.
Kilde: Fagbladet FOA.
»Aldrig før har så mange børn været tabt i undervisningen.«
»Flere inklusionselever i klassen, men samme personaledækning. Lærerne er kun i begrænset omfang blevet klædt på til
opgaven.«
»Der er kommet en tsunami af børn med særlige behov, der skal
inkluderes. Vores skoleleder har fortalt, at det koster en lærerstilling, hvis der er et barn, der skal på specialskole.«
Kilde: ’Arbejdet i skole efter folkeskolereform –
status 2’, udarbejdet af BUPL, januar 2015
Foto: Colourbox.
Forældre skal tjekke forsikringen
Kommer forældre til skade
med
værktøjet,
mens
de
hjælper til på legepladsen i
institu­
tionen, er de måske
ikke forsikret. Statsforvaltningen afgjorde i december, at
kommunerne ikke må forsikre
frivillige, men det vil økonomiog indenrigsminister Morten
Østergaard (R) ændre.
»Når vi beder danskere om
at bidrage frivilligt, er det
vigtigt, at der er gode og sikre
rammer for, hvad der sker,
hvis uheldet er ude. Derfor er
den her sag principiel, og derfor tager vi den nu op,« siger
­ministeren til DR Fyn. Han forventer, at der er en afklaring i
løbet af sommeren. Indtil da er
frivillige kun forsikret gennem
deres egne forsikringer.
Vidste du at?
1,8 %
af alle børn og unge på
0-22 år fik støtte i 2013.
13.719
børn og unge var anbragt
uden for eget hjem.
16.102
modtog forebyggende
foranstaltninger.
Kilde: Danmarks Statistik.
7
nyheder
TAMU-KRYBBEN
TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR
Krybbe med stilbar
kaleche, 2 faste selebeslag, 4 store drejelige
hjul, vippe/vuggefunktion,
isoleret bund, madras
med 2 stræklagner og
blåt overdækken. Flue-/
myggenet, regnslag og
stige kan tilkøbes.
Længde: 123 cm
Bredde: 51 cm
Højde: 89 cm
Krybben leveres som standard i blå, rød og grøn.
Kan nu også leveres med
sideåbning.
TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER
KALVEBODVEJ 231, 2791 DRAGØR
TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355
WWW.TAMU.DK • [email protected]
Mindfulness
Kurset varer 8 uger.
Og hele livet.
Hvad tænker du på?
Træning i mindfulness meditation er personlig mental fitness, der
sænker kroppens stressniveau og åbner for selvindsigt og livsglæde.
På Kursustrappen Frederiksberg tilbyder vi et systematiseret 8-ugers
mindfulness-program med veldokumenteret effekt.
Se mere på kursustrappen.dk
Mindfulness
Stresshåndtering
Sundhedstjek
Coaching
WWW.BUPL.DK/
BUTIKKEN
8
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Børnerådet: Her er vores
opskrift på bedre dagtilbud
I en ny rapport har Børnerådet fire forslag til
at forbedre dagtilbuddene.
Af Maja Hansen, [email protected]
Fra BUPL til regeringen
Flere ressourcer øger kvaliteten
I løbet af foråret kommer regeringen med et forslag til ændringer på dagtilbudsområdet. BUPL vil gerne
spille ind med forslag til, hvordan kvaliteten kan øges, men fastholder, at det også handler om ressourcer.
Af Vibeke Bye Jensen, [email protected]
B
ørnerådet har netop udgivet
udvikling. Det er særligt vigtigt, at
en ny rapport, der indeholder
de har redskaber til at støtte børn
fire forslag til, hvordan børns for­
med specielle behov. Derfor skal
hold i dagtilbud kan forbedres.
pædagogerne have mulighed for
Forslagene udspringer af en række
sparring og support.
S
tatsminister Helle Thorning-
skabe bedre resultater, og man kan
lagt ned over os. Vi har brug for, at
»Der skal være nærvær, gensidig
Schmidt (S) brystede sig i
få de børn med, som har forskellige
vi kan tale om barnets ret til at have
dialog og tæt opfølgning på de fast­
nytårstalen af, at regeringen
udfordringer. Derfor skal der gøres
en god dag, til at have venner, til at
satte mål i det system, vi bygger op
allerede har givet mange penge til
plads til, at vi kan bruge vores faglig­
møde nærværende voksne og til at
om hele vores dagtilbudsområde,«
siger hun. n
under­søgelser, som Børnerådet har
Godt indemiljø. Børnerådet læg­
flere pædagoger. Hun lovede, ’det
hed. Faktisk indeholder dagtilbuds­
være en del af et fællesskab,« siger
gennemført blandt børnehavebørn
ger vægt på, at dagtilbuddene ar­
vil ikke stoppe der’. Den sætning har
loven allerede rigtig gode mål, og
Elisa Bergmann.
og pædagoger i hele landet. De er
bejder med vurderinger af børnenes
givet BUPL forhåbninger om, at der
dem vil vi gerne have ressourcer til
et indspark i den aktuelle debat om,
miljø. Rådet anbefaler, at man skaber
er flere penge til daginstitutions­
at opfylde,« siger hun.
hvordan børnelivet i de danske dag­
en god funktionsopdelt indretning,
området i det udspil til ændringer
institutioner kan forbedres. De fire
et godt indeklima og en god akustik,
på dagtilbudsområdet, som ventes
Ikke flere metoder. BUPL forventer
forslag er:
som giver børnene plads til at lege
inden for de kommende måneder.
at få en grundig drøftelse med mini­
»
Uddannelse. Børnerådet lægger
uden meget støj. Standarderne for
Det gyldne håb er, at der bliver
steren om, hvad kvalitet er, særligt
Politikerne skal holde
op med at fornægte, at
der er sammenhæng mellem
kvalitet og normeringer.«
vægt på, at der er en høj pæda­
støj og indeklima bør som minimum
gjort noget ved normeringerne, og
i forhold til tidlig indsats, fordi man
gogisk faglighed i institutionerne.
være de samme som for voksne.
at løfterne ikke kun er varm luft.
kan se, at der især mangler pæda­
Det er vigtigt, at pædagogerne evner
God normering. Det er vigtigt, at
Men Elisa Bergmann, BUPL’s for­
at hjælpe de børn, som ikke trives.
pædagogerne er tilgængelige for
mand, har bemærket, at der er en
»Her er et ekstra stort behov
mærksom på, at der er alt for stor
Det kan ikke opnås alene gennem
børnene, så de kan få en tryg til­
berøringsangst fra socialminister
for at få løftet kvaliteten i forhold
forskel på kommunernes brug af
almindelig praksiserfaring. Derfor
knytning. Det kræver tid til nærvær.
Manu Sareens (R) side i forhold til at
til normeringer og uddannelse.
ressourcer til daginstitutio­
mener rådet, at det er nødvendigt,
Det er også vigtigt, at pædagogerne
snakke om minimumsnormeringer.
Men det handler også om trivsel
nerne og på, hvordan kom­
at de ansatte har en pædagogfaglig
har tid til at arbejde med læreplaner
»Politikerne skal holde op med at
og om, hvordan der kan blive tid
munerne følger op på pæ­
uddannelse, og at de bliver tilbudt
og får et gensidigt samarbejde med
fornægte, at der er sammenhæng
til at planlægge og evaluere, tid til
dagogernes arbejde. Vil
efteruddannelse.
forældrene. Børnerådet anbefaler,
mellem kvalitet og normeringer –
at iagttage og observere børnene
man have engagerede
Sparring og support. Pædago­
at normeringerne tager højde for,
det har SFI jo har slået en tyk streg
og tid til den nødvendige og meget
pædagoger, kræver
gerne skal kunne identificere forskel­
at den enkelte pædagog har tid til
under med sin forskning. Når pæda­
vigtige dialog med forældrene. Vi er
det en god politisk
lige børns behov og vide, hvordan
arbejdet med det enkelte barn og
goger for eksempel har mulighed for
særligt opmærksomme på, at vi ikke
ramme, mener Elisa
man bedst muligt fremmer deres
samarbejdet med forældrene. n
at arbejde i mindre grupper, kan de
har brug for at få endnu en metode
Bergmann.
Politisk hot
Uha, det er svært
at være radicool
Den radikale børneog socialminister MANU SAREEN
står over for et svært valg. Han
er uddannet pædagog og ved
derfor udmærket, at god, solid
voksenkontakt er alfa og omega
for børns udvikling, særligt
de udsatte børn. Men han skal
også tage hensyn til den slunkne
statskasse. Uha, det er ikke nemt
at være radikal toppolitikerpædagog for tiden. Vi hepper på
pædagogen.
7
millioner kroner (godt og
vel) fik 7.173 pædagoger i
bonus fra deres køb med
forbrugsforeningskortet
sidste år. De købte tilsammen for 110.099.255
kr. og fik i gennemsnit
1.067 kr. i bonus.
Kilde: Forbrugsforeningen.
goger til de mindste børn.
Elisa Bergmann, formand, BUPL
BUPL vil også gøre ministeren op­
Foto: Sif Meincke
Økonomien vokser
EU-kommissionen regner i år med en vækst
på 1,7 % i hele EU.
Udvalgte lande
Årlig vækst i bnp, procent
EU
1,7
Verden
3,6
Irland3,6
Polen3,2
Storbritannien2,6
Grækenland 2,5
2,3
Spanien Tyskland2,0
Danmark1,7
Frankrig1,0
Kroatien0,2
Psykisk overbelastning
rammer flere
Der er sket en stigning på fire procent i antallet af
ansatte, der rammes af psykiske overbelastninger
på jobbet, viser en undersøgelse fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
»Mange oplever et ekstremt pres på jobbet. Færre
skal levere mere på kortere tid. Det skaber stress
og psykiske belastninger, ligesom flere oplever
trusler, vold og chikane,« siger Bente Sorgenfrey,
formand for FTF, som BUPL er medlem af. Hun
f
fra BUPL's facebookside
Jesper Strømsted
”Afinstitutionalisering!
Hænder nok, minimums­
normering, kærligt
nærvær...” 5. februar kl. 10.17
Som svar på spørgsmålet: Hvad
mener du kan være med til at
skabe mere kvalitet i daginstitutioner?
frygter, at regeringen ikke kan nå målet om 20
Kilde: EU-kommissionen.
procent færre psykiske belastninger i 2020.
9
Med udgangspunkt i læreplanstemaerne støtter legoglær.gyldendal.dk
op om læring gennem leg til de O-6-årige.
tema
Ny portal
til daginstitutioner
DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-23
Ro til fordybelse
En hektisk hverdag med mobiltelefoner og iPads i overbefolkede
institutioner har gjort ro og fordybelse til en mangelvare. Pædagogerne hjælper børnene (og sig selv) til ro via skydning, yoga
og i naturen med en tøjkrokodille.
design: aletteb.dk
Af Steffen Hagemann, [email protected]
Se introvideo
til portalen på
legoglær.gyldendal.dk
Lola Jensen,
familievejleder og supervisor
Side 17
Portalen har høj pædagogisk faglighed og er fuld
af inspiration til pædagogen. I film, lyd, billeder
og tekst stilles skarpt på
pædagogens praksis og
børnenes hverdag.
Portalen rummer masser
af aktiviteter, et bibliotek,
digital pædagogik, planlægningsredskaber og
inspirationsartikler.
»DET NYE SORT ER NÆRHED
OG FORDYBELSE. JEG TROR,
MANGE PÆDAGOGER HAR
VENTET PÅ, AT DET SKULLE
­KOMME. DET KOMMER SOM
EN GAVE FRA HIMLEN.«
>
indhold
Naturen som hjælper
I skovens fordybende
stille ro
12
De fandt formlen
Børnene blev som
smør
16
Eksperterne jubler
Kontakt os og kom godt igang!
Få en gratis prøveperiode, og træd inden for i
et spændende univers fyldt med inspiration.
For prøveperiode, priser og tilbud kontakt
os på [email protected]
eller på tlf. 33 75 55 60.
Kurser
for pædagoger
Torsdag d. 26. marts 2015
kl. 13.00-16.00 i Herning
Kom gratis på kursus med
Gyldendal, og få masser af
ideer til leg og læring i din
daginstitution. Se hele programmet, og tilmeld dig her:
kurser.gyldendal.dk
Tirsdag d. 5. maj 2015
kl. 9.30-16.00 i Odense
Mød os på Jamus-konferencen:
Børn som digitale og kreative
producenter og deltag i vores
workshop. Læs mere om konferencen, og tilmeld dig her:
jamus.dk
Tirsdag d. 19. maj
kl. 14.00-16.15 i København
Gratis kursus om Leg og lær-portalen. Hent inspiration til
aktiviteter, dokumentation og evaluering i daginstitutionen.
Hør, hvordan Leg og lær-portalen kan bruges i en travl
hverdag. Læs mere på kurser.gyldendal.dk
gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60
Hurra for den store
interesse
17
Specialpædagogik
De skyder sig
til fred
20
Stilletime
Fandt ro på gulvet
i soveposen
22
11
tema
I skovens
fordybende
stille ro
Naturen kan være en god ramme, hvis
man vil give børnene ro i en hektisk
hverdag. Men pædagogerne skal selv
gå ned i gear, hvis roen skal brede sig. I
Lyngby-Taarbæk har 19 daginstitutioner
været på kursus i at finde ro i naturen.
En af dem er Bondebyens Børnehave.
Foto: Sif Meincke
B
ørnene har taget opstilling under hver deres træ,
og her i Ravnholm Skov, også kaldet ’Det danske
Schweiz’ på grund af de mange bakker i området, er
der træer nok. Børnene er godt spredt ud i skoven,
men alle kan se hinanden. Så står de bare der og
lader roen trænge endnu dybere ind i kroppen.
Pædagog Pernille Hamann har taget Dille op af rygsækken.
Han er en lille tøjkrokodille, der normalt bor i en sprogkasse
i Bondebyens Børnehave i Lyngby. Men her i skoven skal han
ikke bruges til sprog, men tværtimod fremme ro og fordybelse.
Dille bliver anbragt på hovedet af Julie, et af otte børn, som
er med på tur. Hun går hen til et af de andre træer, hvor der
står et barn og venter. Uden ord bliver Dille givet videre. Julie
sætter sig ned ved foden af det træ, hvor hun afleverede Dille.
Så kan alle se, at hun har haft sin tur. Imens fortsætter Dille
sin rundtur, én efter én sætter børn og voksne sig ned, når de
har gået med det lille tøjdyr.
Alle klarer deres tur med Dille, uden at han ryger ned i skov-
bunden. Det er måske ikke så overraskende. Så svært er det ikke
at balancere med en blød tøjkrokodille på hovedet, selvom det
kræver lidt koncentration og langsomme skridt.
Hvad der er mere usædvanligt, er, at legen foregår, uden at
børnene siger et ord. Der er heller ingen, som vinker til det
12
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015

Pil har fundet et træ og venter nu på,
at Dille kommer hen til hende. Som
de andre børn står hun helt roligt
og venter tålmodigt på, at tøjkroko­
dillen kommer frem. Der er ingen, der
vifter med armene og råber ’tag mig’.
13
tema
Turen begynder med, at alle danner en cirkel, lukker øjnene og sender håndtryk
rundt. »Så ved børnene, at vi tager det stille og roligt nu,« siger Pernille Hamann.

barn, der går med Dille, for at blive den
næste.
IMPONERET OVER BØRNENE. Næ, børnene
står bare helt stille og venter på, at det bliver
deres tur. Og når de er færdige, sætter de sig
under de nøgne trækroner, mens de følger
Dilles rejse med øjnene. De forlader først deres
plads, da alle er færdige, og Pernille Hamann
kalder dem sammen.
ned i gear og finde tid til fordybelse og fokus.
træet. Samtidig skal de også finde ro i den
gruppe, de er en del af, og i den natur, som
danner rammen om hele begivenheden.
»Når de er gode til legene, som de her børn
er, trækker vi tiden. Vi udnytter, at vi er nede
terapeut og naturformidler Pernille Hede, der
bagefter, så vi kan være sammen om noget
har introduceret børn og pædagog til øvelsen,
imponeret over børnene.
»De er supergode. Normalt ville de urolige
børn sidde med en pind og skabe deres egen
i gear og prøver være at stille lidt længere tid
roligt,« siger Pernille Hede.
socialt. Derfor er naturen et genialt læringsmere,« siger hun.
»Vi bliver dæmpet ned bare efter 10 minut-
LEGENE GIVER RO. Mange børn og voksne
eksempel, bevæge sig langsomt og tale dæm-
og børn lærer: at finde ro i naturen, komme
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
er de også ved at have nået grænsen for, hvad
de kan kapere.
»Det kræver en del af børnene. De skal
ikke, at skoven giver genlyd af glade barne-
ad ’Det danske Schweiz’. Det kræver en lille
de nu samler vådt brænde og balancerer på
ressourcer til at komme på flere ture end en-to
stemmer. Roen sidder stadig i dem, selvom
træstammer.
OMVENDT SKEPTIKER. Pernille Hamann
­koncentrere sig meget, og de bliver trætte,«
sikrer sig, at ilden har fat i bålet og gør status
Snart er der fri leg, men først skal der
»Jeg var sindssygt skeptisk over for det til
siger Pernille Hede.
over sine erfaringer med ’Ro i naturen’.
togtur at komme ud i naturen, så der er ikke
gange om ugen. Men Pernille Hamann tager
Ikke kun naturen virker dæmpende.
i ­naturen’, skal man gå foran med et godt
at ­finde tørt brænde i den våde skovbund.
(Hamann) og Natur-Pernille (Hede) – som
sprog er meget tydeligt, og jeg kan lide at
pakker: Der ­l igger et par tørre brændekævler
noget hele tiden,« siger hun og påpeger, at
små rygsække gemmer på andet end mad­
i hver eneste rygsæk.
De er ikke kun anbragt der for at have træ til
pædagoger i hverdagen løber meget hurtigt.
nen. Øvelsen med Dille kan for eksempel også
foregå på legepladsen i børnehaven.
MERE KONCENTRATION. Bestræbelserne på
Børnene sidder og ruller små kugler af avis-
papir. Snart er der ild i bålet, og børnene får
lov til at lege frit. Der er ikke mange begræns-
skolelivet, når hun holder skoledag med bør-
nene. Hun har bemærket, at ’Ro i naturen’
har ændret børnenes opførsel på skoledagene.
»Tidligere, når vi havde skoledag, havde vi 10
skal igen dokumentere, vi skal føre dagbog,
mosle. Nu sidder de 25 minutter ­koncentreret
vi skal lægge billeder ud til forældrene. Og
siger hun.
i SFO til maj. Her får børnene en forsmag på
minutter med opgaver, og så fik b
­ ørnene 10 mi-
ro, fortæller Pernille Hede.
»Når vi bærer noget tungt, bliver vi ­dæmpet.
givet pote. Pernille Hamann er pædagog på
»Vi skal nå så mange ting, vi skal doku-
mentere, vi skal have forældresamtaler, vi
være med til at hjælpe børnene med at finde
måde og være bevidste om deres kropssprog,
»Forskning viser, at børn bliver stressede
have mange bolde i luften. Der må godt ske
at lave bål af. De tunge rygsække skal nemlig
De urolige børn får tre kævler i rygsækken,«
deres mimik og deres egen tilstedeværelse.
»Jeg er en pige, der taler højt, mit krops-
­børnene kalder dem, taget højde for. Børnenes
pet. Pernille Hede indskærper over for pæda-
gogerne, at de skal instruere på den rigtige
som en, der normalt ikke arbejder helt i pagt
man har 20 børn, man skal nå i hverdagen.
nutters frikvarter, hvor de kunne komme ud og
og laver opgaver,« siger Pernille Hamann.
Også kollegerne i børnehaven kan se, at
Halvdelen har måske særlige behov, som
spilopperne har ændret sig. Når alle børnene i
travle hverdag i Bondebyens Børnehave.
de store spilopbørn ikke længere så meget.
­k ræver en ­ekstra indsats,« siger hun om den
»Lige så skeptisk, jeg har været, lige så
­meget er jeg fortaler nu, for jeg kan se, det
arbejdet med ’Ro i naturen’ skal brede sig
allerede planer om at tage pædagoger og børn
fra en anden stue med i et forløb til foråret.
Kollegerne glæder sig.
»For de kan også godt se, hvad det gør ved
børnene,« siger Pernille Hamann. n
mange elementer med tilbage i institutio-
Spilopstuen for de store børn, der skal v
­ idere
Når man som medarbejder er ude med ’Ro
grøft. Titlen afslører præcis, hvad pædagoger
børnene gennem endnu et par lege, men så
Bondebyens Børnehave ligger ikke lige op
med ånden i ’Ro i naturen’.
løbet af 2013-2014.
lege. Pernille Hedes kursus går i den modsatte
RO I RYGSÆKKEN. Pernille ­Hamann styrer
Men selvom legen er givet fri, betyder det
Men det har de to ’Perniller’ – Skov-Pernille
ters ophold i naturen.«
tages i en adrenalinrus med høje råb og vilde
at se det i det omfang,« siger hun.
på børnene,« siger hun.
»Der er evidens for, at naturen har en
ren’, som Pernille Hede har afviklet med 19
ser naturen som et legeland, der skal ind­
som ringe i vandet til hele huset. Hun har
med at overholde.
at skabe mere ro til børnene i hverdagen har
og udviklingsrum, som vi bør udnytte langt
institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune i
sprog er stille og roligt, smitter det også af
at starte med,« siger hun og beskriver sig selv
i legene på lige fod med andre,« siger Pernille
Børnene har deltaget i projektet ’Ro i natu-
og den regel har børnene ingen problemer
jeg taler stille og roligt, og hvis mit krops-
tændes op i bålet, og det kan være lidt svært
­positiv indvirkning på os fysisk, psykisk og
Hede.
over, at hvis de er rolige, så bliver børnene
sig inden for synsvidde af Pernille Hamann,
Hun understreger, at det ikke er et tilfælde,
at roen skal findes i naturen.
uro ved deres eget lille træ. Netop det er der
jo plads til i naturen. De urolige børn er med
Pernille Hamann, som har en drøm om, at
det også. De har i hvert fald ikke regnet med
finde roen med sig selv, mens de står under
»Vi bliver dæmpet bare efter 10 minutters ophold i naturen,« siger Pernille Hede.
giver pote. Jeg kan tydeligt fornemme, at hvis
mangelvare i en almindelig daginstitution.
Legen med Dille skal give børnene fred til at
Alba er færdig med sin tur. Uden et ord afleverer hun
Dille til Nanna, der skal videre til det næste barn.
ninger på, hvor de må være, bare de holder
Alligevel bliver pædagogerne overraskede
børn og voksne til at finde den ro, der kan være
Theodor og Filippa har samlet ekstra
brænde til bålet.
af de primære personer, de er sammen med.
Derfor har hun udviklet lege, der hjælper
De otte børn fra Bondebyens Børnehave har
prøvet øvelsen få gange før. Alligevel er ergo-
14
Theodor har fundet brændet fra rygsækken frem. Brændet skal både
give varme ved bålet og dæmpe børnene, når de er på vej i skoven.
børnehaven er på legepladsen samtidig, fylder
»Jeg er overbevist om, at det skyldes ’Ro i
Om ’Ro i naturen’
Pernille Hede er ergoterapeut, master i
rehabilitering, speciallæreruddannet og
naturformidler.
●F
or fem år siden begyndte hun at bruge
naturen som et behandlings-, læringsog træningsrum. Resultaterne var overraskende positive. Nu breder hun også
erfaringerne ud til dagtilbud og skoler
med sit kursus ’Ro i naturen’.
●K
ombinationen af ro og natur giver
gladere og mere koncentrerede børn,
samtidig med at det kan forebygge
højt sygefravær og dårligt arbejdsmiljø
blandt pædagoger.
● 1 9 daginstitutioner i Lyngby-Taarbæk
Kommune har været med i projekt ’Ro i
naturen’ med Pernille Hede, heriblandt
Bondebyens Børnehave og Børnehuset
Hjortholm, som Børn&Unge har besøgt.
 Se mere på pernillehede.dk
naturen’ og de ting, vi gør i hverdagen,« ­siger
15
tema
Børnene blev som smør
For lidt plads, for mange børn, for mange krav om dokumentation
og for mange smartphones gør det svært for børnene at finde fordybelse i legen. Det er en god idé at hjælpe børnene til ro, mener
­eksperterne, men voksnes stresstænkning må ikke ramme børnene.
Først da projekt ’Ro i naturen’ fik tilført lidt ekstra ressourcer, faldt tingene i hak
i Børnehuset Hjortholm. Men så blev det også fantastisk.
EKSPERTER JUBLER
ENDELIG FALDT FORMEN PÅ PLADS
O
gså vuggestuebørn kan få glæde af at finde ro
Og børnene var som smør,« siger Kirsten Clement Jensen.
­Hjortholm i Lyngby, som har deltaget i Pernille H
­ edes
de har lært, fortæller Kirsten Clement Jensen.
naturen. Det viser erfaringer fra Børnehuset
i ­
kursus ’Ro i naturen’.
Lene Demsitz, som er pædagog på en stue for vuggestuebørn,
blev inspireret af Pernille Hedes idéer, så de små også kunne
komme ud for at finde ro og fordybelse.
»Men nogle af legene kunne vi ikke bruge, fordi børnene
Når de er på ’Ro i naturen’-tur, så følger de slavisk de lege,
»Men vi iscenesætter det ikke, så børnene skal mærke
efter hos sig selv. Vi arrangerer lege, og så bliver der ro
over dem, og de falder i fordybelse,« siger hun.
Lola Jensen
Familievejleder og
supervisor. Uddannet
­socialpædagog. Forfatter, debattør, foredrags­
holder. Holder ofte
foredrag i daginstitu­ioner
og på skoler, både for
forældre og personale.
ROEN BREDER SIG. Og forløbet har sat sine spor
Interessen kommer som
sendt fra himlen
var for små. Derfor kørte jeg videre med mit eget koncept,«
hos børnene.
medhjælper og fire børn.
finde ud af at være stille sammen, er det nu ikke
fiskenet og andet godt. Hun fandt hurtigt ud af, at det ikke
en yderligere dimension på deres samvær,«
E
har f­ undet ud af, at roen kan brede sig.
hvor børnene ikke har plads og fokus nok til at finde
for­tæller Lene Demsitz, som tog på tur med en pædagog­
På to Christiania-cykler drog de afsted med skiftetøj, mad,
var nødvendigt at lave det hele på ægte spejdermanér, så den
presenning, som børnene sov middagslur under på de første
ture, blev afløst af pop-up-telte, der kan rejses på få sekunder.
pædagogerne arbejde lidt mere, når der var ’Ro i naturen’.
Men pædagogerne rokerede selv rundt på deres arbejdstider,
så det passede med projektet. Hjortholms leder, Tina Jurin
breder sig. De dage, hvor vi havde ’Ro i
alle sammen og sagt: ’Vi skal være helt
rolige. Vi bevæger os langsomt, vi
forholder os langsomt, vi gør alting
langsomt, vi skal ikke nå noget, vi
har ekstra timer’. Det gjorde, at
der var mere ro,« siger hun.
På Hjortholm leger de ­stadig
Petersen, fandt en vikar, når pædagogerne efterfølgende skulle
nogle af legene, når de er
få kabalen til at gå op.
en blinkeleg er populær. Den
afspadsere. I alt er der brugt 20 timer til vikardækning for at
Prioriteringen af projektet drejede sig ikke kun om at sætte
ekstra timer af, fortæller Kirsten Clement Jensen, pædagog
på en stue for børnehavebørn.
»Når vi skulle have ’Ro i naturen’, skulle jeg kun koncentrere
Clement Jensen. n
ture med Pernille Hede, hvor de lige skulle lære legene og
­arbejdsmetoderne at kende. Men da det havde bundfældet sig,
og gruppestørrelsen var reduceret, skete der noget.
»Der faldt det på plads. Der blev det virkelig, så man tænkte
’wow’. Det var så fantastisk, så dejligt, skræmmende dejligt.
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
»Det nye sort er nærhed og fordybelse. Jeg tror,
lære at tackle det. Men det er godt for børn og unge at
Man kunne begynde med at indføre spilleregler
mange pædagoger har ventet på, at det skulle ­komme.
for, hvornår og hvordan man må benytte gadgets,
Jensen, der jævnligt har sin gang i daginstitutioner
skoler, som er no-gadget-zoner, foreslår Frans Ørsted
Det kommer som en gave fra himlen,« siger Lola
som foredragsholder eller supervisor.
og man kan indrette steder i både institutioner og
Andersen.
Men det er ikke kun de elektroniske gadgets,
UROKULTUR. Behovet for ro og nærhed er blevet
der forhindrer fordybelsen. Også kommunale krav
og tablets som iPads næsten er blevet allemandseje.
­effektivitet presser pædagogerne og tager tiden fra
mere presserende de seneste år, hvor smartphones
om at måle pædagogers og børns præstationer og
roen, mener familievejleder Lola Jensen.
»Hvis du skal dokumentere hver dag, hvis der skal
Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i
køre et rullende fotoshow, som skal vise, hvad du har
»Vi har fået en urokultur, fordi folk ikke har lært
om du har været alle intelligenserne igennem, og om
måde. Folk render rundt med apparaterne, ikke alene
tændt, men de skøjter rundt på dem. Vi har fået alle
de medier og muligheder til at gøre alt muligt, men vi
Jeanett Bonnichsen
Psykolog og direktør i
Center for Stress og Trivsel. Holder blandt andet
foredrag om stressforståelse og stresshåndtering i
arbejdslivet og familie­
livet, psykisk arbejdsmiljø
og børn og stress.
»Omvendt tror jeg, at det er let at gøre noget ved
lære at tackle det i institutionerne. Og for de ansatte.«
Familievejleder Lola Jensen glæder sig over, at
at bruge gadgets og medier på en hensigtsmæssig
fokus,« siger Kirsten
ring, fastslår Frans Ørsted Andersen.
ønsket om ro og nærvær nu ser ud til at brede sig.
trivsel og livskvalitet på det pædagogiske felt.
»Børnene bliver helt
KOMMUNALE KRAV. Teknologien er så ­omfangsrig
og allestedsnærværende, at der er grund til bekym-
det. Det behøver ikke betyde voldsomme indgreb at
lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved
pakker.
»Når vi snakker ro, fordybelse, koncentration, så
er der et problem her,« tilføjer han.
fordybelsen i legen.
’Gadgets’, kalder Frans Ørsted Andersen dem. Han er
børnene skal hente mad-
opgave den dag,« siger Kirsten Clement Jensen.
skulle pædagogerne, der skulle være med i projektet, på tre
Frans Ørsted Andersen
Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik,
Aarhus Universitet. Forsker i pædagogik, læring
og filosofi, herunder også
trivsel og livskvalitet. Forfatter til bogen ’Flow og
fordybelse’, som blandt
andet handler om flowprocesser i børnehaven.
bruger de til frokost, når
stille. De har så meget
SOM SMØR. Tingene faldt ikke i hak med det samme. Først
at skabe ro for børn og voksne i en stakåndet hverdag,
­hjemme i institutionen. Især
mig om de børn, jeg skulle have med. Vi var helt skarpt opdelt,
og jeg havde fuldstændig fred til kun at forholde mig til min
Mange daginstitutioner griber til pædagogikken for
»Når jeg beslutter mig for selv at være i
naturen’, havde vi kigget på hinanden
EKSTRA TIMER OG RO. For at finde de ekstra ressourcer måtte
fordybelse til en stor mangelvare. Men nu er en
bølge af forandring ved at skylle ind over Danmark.
­siger Kirsten Clement Jensen, der også selv
»Men det kræver flere ressourcer, hvis det skal lykkes. Hvis vi
aldrig være kommet ud,« siger Lene Demsitz.
i overbefolkede institutioner har gjort ro og
­unaturligt at være stille sammen. Det har ­givet
ro, har det en betydning for de andre. Det
bare havde vores almindelige normering, ville vi i vuggestuen
n hektisk hverdag med mobiltelefoner og iPads
»Fra at være en gruppe, der sjældent kunne
Det gav nogle fantastiske dage i det fri, hvor børnene nød
naturen og den ekstra opmærksomhed.
16
Om eksperterne
har ikke fundet ud af at rive stikket ud og bruge dem
mere hensigtsmæssigt,« siger Frans Ørsted Andersen.
Urokulturen er ikke forbeholdt privatlivet.
»Jeg har været ude i børnehaver og skoler, hvor stort
foretaget dig med børnene, hvis du skal kontrollere,
du har været rundt om alle læringsmulighederne,
så kan du komme til at tabe dit hoved lidt, og hjertet
kan ikke følge med,« siger Lola Jensen.
UEGNET TIL NÆRVÆR. Der er også for lidt fysisk
plads og for mange børn i de fleste institutioner, og
normeringen halter, mener eksperterne.
Samtidig er de fleste institutioner bygget i slut-
set alt personale sidder eller går foran en skærm.
ningen af 1990’erne og starten af 00’erne.
og opmærksomhed er inde i en skærm,« siger Frans
Lola Jensen.
Børnene er lige foran dem, men deres egne tanker
Ørsted Andersen.
»De er fuldstændig uegnede til nærvær,« fastslår
Mange er indrettet med en stor sal i midten og

17
tema

stuer med skydedøre, så institutionen
Han påpeger, at der er mange forsøg i
af praktisk, musisk eller æstetisk karakter,
kan laves om til et enormt lokale.
gang med indretning, men at det er så nyt,
det bliver lidt labyrintagtigt, hvor børnene
hvad der virker.
samler vores tanker. Vi har alle lettere ved
SKAL RESTITUERE. Lola Jensen g
­ læder sig
kommer med. Hvis du bare skal sidde i et rum
»Pædagogerne kæmper. De køber reoler, så
kan sidde bag reolerne og lege i ro,« siger Lola
Jensen, der nyder at komme i de daginstitutioner, som er indrettet, så børnene kan lege
i små grupper.
»Hvis jeg var pædagog i en børnehave, ville
jeg søge hen mod skærmede forhold med en
mindre gruppe børn. De voksne kan jo heller
ikke klare det. De er også ved at bukke under
for et åbent miljø,« siger hun.
Det er rigtig fint at intro­
ducere afslapning som en
metode, man bruger en gang
imellem, men det skal ikke være
noget, børnene skal påduttes.«
Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør i Center
for Stress og Trivsel
at forskningen endnu ikke kan konkludere,
over, at pædagoger nu forsøger at give børnene
mere ro, for det har de brug for.
»De børn, jeg møder i dag, har en over­
ophedet frontallap. Den skal nedkøles, og
den bliver nedkølet ved langsom tid,« siger
og lytte eller læse, er det sværere at skabe ro,
pædagogisk hold har der været betænkelig­
svært for pædagogerne at skabe ro.
ning kommer ned i børnelivet,« siger han.
helt stille, når de er flere sammen. Så vil det
er godt for pædagogerne at få pauser med
siger Jeanett Bonnichsen.
men hvis vi har sanseindtryk, materialer ­eller
er i naturen, så kommer roen naturligt til
os,« siger han.
Det kan også være svært at finde tid og plads
at lære børn koncentrationsteknikker. Fra
heder ved, at voksenverdenens stresstænkTil gengæld er der ingen tvivl om, at det
ud,« siger Frans Ørsted Andersen.
øvelser,« siger han og peger på et ophold i
­eksempel ved at lade dem ligge og slappe af
og høre en god historie.
»De behøver ikke at sove, de skal bare ligge
og restituere med noget langsom tid,« siger
»Hvis man er i en børnehave med dårlig
svært at organisere det og få rullemåtterne
VOKSNES STRESS. Den bølge af yoga, me-
ditation og mindfulness, som rammer institutionerne, har Frans Ørsted Andersen også
mindfulness, fastslår Frans Ørsted Andersen
»Men for mange børn i daginstitution kan
skoven som at ligge på en rullemåtte og lave
sandkassen eller i et værkstedsrum som
­noget, der også giver ro i små hjerner.
NEJ TIL AFSLAPNING. Men der er måske
pædagoger på Center for Stress og Trivsel.
Hun undrer sig ikke over, at det kan være
»For det er ikke naturligt for børn at være
og for lidt plads i institutionerne.
»Det er det, der er problemet så. Børn larmer
naturligt. Problemet er, at man propper for
mange unger sammen, så de er nødt til at
råbe højt,« siger hun.
Det problem kan man angribe fra to fronter:
Man kan gøre politikerne opmærksomme på,
Det er ikke nødvendigvis let for pæda­
op med koncentrationsteknikker. Det viser
børnene for. Det mener Jeanett Bonnichsen,
man kan dele børnene op i mindre ­g rupper,
»For så vil personalerne blive mistænkt for,
af,« siger Frans Ørsted Andersen.
sig selv. Og der er jo ikke noget læring i det.
forskruede læringsmål,« siger Lola Jensen.
GODE AKTIVITETER. Frans Ørsted A
­ ndersen
anbefaler også at ty til gode gamle aktiviteter
»Det er en rigtig god idé, at man vokser
forskningen, at vi alle sammen har glæde
Men man skal overveje, hvor små børn man
ro og stilhed, som pædagogerne intro­ducerer
psykolog og direktør i Center for Stress og
Trivsel.
»Det er rigtig fint at introducere afslapning
● 3 0 % af de 3-6-årige har deres
egen tablet.
»Det er unaturligt at tro, at børn bare kan
●5
3 % af de 7-12-årige har deres
egen tablet.
­sammen’, som hun siger.
»Det kommer fra voksenverdenen, og bør-
påduttes. Vi voksne kan aktivt søge det, for
siger hun. n
Frans Ørsted Andersen.
Han fremhæver undersøgelser, der viser,
børnene bør det kun være et tilbud,« siger hun.
●O
p mod 90 % af de danske
børn har adgang til en tablet i
hjemmet.
så der ikke er ’så sindssygt mange børn
være stille. Men hvad skal de stille op i insti-
nenes naturlige aktivitet er leg og spil,« siger
● For et år siden var der solgt over
to millioner tablets i Danmark.
●F
lere end 90 % har adgang til en
smartphone.
som en metode, man bruger en gang ­imellem,
men det skal ikke være noget, børnene skal
Vidste du at ...
at der er for mange børn i institu­t ionerne. Og
sætter til at lære voksenteknikker som mindfulness, yoga og meditation, påpeger han.
Frans Ørsted Andersen, lektor, Institut for
Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
BØRN LARMER JO. Hun kan godt forstå, at
pædagogerne synes, at der er for meget larm
grund til at være forbeholden over for al den
tog børnene med til stranden.
Fra pædagogisk hold har
der været betænkelig­
heder ved, at voksenverdenens
stresstænkning kommer ned i
børnelivet.«
være helt naturligt for dem at gå op i gear,«
lagt mærke til.
Lola Jensen, der hellere så, at pædagogerne
Pædagogerne skal leve op til fuldstændigt
siger Frans Ørsted Andersen.
ker på, hvor meget man skal presse på med
restituere sig og sortere i indtrykkene, for
det ­oplagt at give børnene mulighed for at
hvordan vi indretter vores lokaler til børn og
skabe plads til ro og fordybelse uden medier,«
Jeanett Bonnichsen, der ofte møder stressede
det bliver en mulighed senere i livet,« siger
at koncentrere os, når kroppen og sanserne
det være lige så afstressende at gå en tur i
at de bare gør det for at gøre jobbet lettere for
ritere it og medier, og på den anden side skal
»Men i børnehavealderen er jeg mere usik-
effekt, når børnene kommer i 3.-4. klasse.
normering og dårlige lokaler, kan det være
»Mange af vores institutioner er ikke ind-
unge, når vi på den ene side gerne vil opprio-
det som en leg, at man laver børneyoga, så
med til at ophede frontallappen. Derfor er
For mange indtryk og for højt tempo er
»Jeg håber, det bare er for at introducere
lære teknikkerne, og at det har endnu bedre
til at ligge på gulvet og slappe af.
gogerne at give børnene ro, påpeger hun.
rettet på den nye virkelighed. Vi skal se på,
»Vi ved, at bevægelse og sanselige oplevelser
at børn i indskolingen kan have glæde af at
Lola Jensen.
Frans Ørsted Andersen håber, at der vil blive
set mere på det fysiske rum i de kommende år.
hvis man vil give børnene lidt ro.
tutionerne, når betingelserne er vanvittige,«
●D
e 7-12-årige bruger mere tid
på smartphone, tablet og
computer tilsammen, end de
bruger på tv.
Kilde: rapporten ’Medieudviklingen’ DR
Medieforskning.
Hun er også lidt forbeholden over­for børne­
yogaens stigende popularitet.
Foto: Jonas Pryner
FAST DEL AF HVERDAGEN
Mere
stilhed
med yoga
Yoga er fast på programmet i
vuggestuen. Børnene elsker
det. Nu vil pædagogerne skabe
yderligere ro med en stillezone.
18
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Y
oga har stået på programmet i
store drenge er helt rolige, når de går ned ad
bro i ­K øbenhavn, siden de i 2013 søgte
Vuggestuen har lavet sit eget yogakoncept
­Dosseringens Vuggestue på Nørre-
trapperne bagefter. Før løb de ned,« siger hun.
BUPL’s forskningsfond om støtte til et udvik-
med støtte fra en yogalærer.
børn for yoga.
Det er vores arbejde at få legen ind i yogaen.
børnene på to af vuggestuens syv stuer.
vi være hund. Så synes børnene, det er sjovt,«
lingsprojekt, der skulle introducere de små
I begyndelsen var der yoga hver dag for
Pædagogerne krydsede af på skemaer,
­hvordan yogatimen var gået i forbindelse
med udviklingsprojektet.
Yogaen har fået personalet til at reflek-
Vi leger, at vi er store elefanter, eller nu skal
til at lave en stillezone: Et lille rum med en
siger Jeanette Thillerup.
for b
­ ørnene. Det har inspireret vuggestuen
smuk udsigt over Peblinge Sø er nu blevet lavet
om til en lounge med puder.
»Der må kun være fire børn og en voksen
EN STILLEZONE. De syv stuer i vuggestuen
derinde ad gangen. Man lukker døren. Så er
yoga nu.
ud over søen,« siger Jeanette Thillerup. n
stor glæde af det, fortæller Jeanette Thillerup,
»Det skal være en naturlig ting at lave yoga
afdelingsleder i vuggestuen,
med børn, lige så naturligt som at gå på lege-
De får kanaliseret energi ud på en god måde.
man ikke lige. Yoga er ikke bare noget, man
De bliver også mere afdæmpede og rolige. De
lige begejstrede for yoga.
tere over, hvordan man kan skabe mere ro
har 13 børn hver. I gennemsnit laver fire stuer
»Børnene mærker sig selv, bliver mere hele.
tilføjer, at alle pædagoger naturligvis ikke er
»Den pædagogiske del er vigtig i børneyoga.
Nu kører det ikke så stift, men yoga er
blevet en del af hverdagen, for børnene har
synes, det er fedt,« siger Jeanette Thillerup og
der ro, og man kan læse med børnene og kigge
pladsen. Det har været vores mål, men det kan
gør. Du skal være motiveret for det, og du skal
19
tema
Kian renser geværet, mens Michael Carlsen fra Nyborg Skytteforening holder øje med, at det bliver gjort rigtigt.
De skyder
sig til fred
folkeskole. Afdeling Skovpark er Nyborg Kommunes
et fast program. Børnene kommer ind og sætter sig
specialklassetilbud for børn med generelle læringsvanskeligheder.
I skolen er det ikke let for børnene at holde kon-
centrationen. Det er kun, når de skal lave noget
samlet, at de sidder ved et stort bord. Ellers sidder de
i små bokse for sig selv for ikke at blive distraheret,
fortæller Lars Morthorst, der er lærer for klassen.
»Alligevel skal der ikke ske ret meget i klassen,
så er de alle mulige andre steder. Det er enormt
svært for dem at holde ude, hvad der sker omkring
Med et gevær mod kinden
finder børn med ADHD
den koncentration og ro,
som er en mangelvare for
dem mange andre steder.
Specialskole tager børnene til skydning en gang
om ugen.
K
mens skiven er på vej tilbage. Men da skiven
Alt andet blokerer han for. Han ænser ikke,
par grader.
Foto: Søren Skaarby
smæld.
ian tænker kun på to ting lige nu: at
stå helt stille og at få den sorte cirkel på
målskiven til at være lige midt i sigte­kornet.
at der står en fotograf en halv meter fra ham
og knipser på livet løs. Han ænser ikke de
andre på skydebanen. Han er destilleret koncentration.
»Det var ikke så godt,« siger han lidt skuffet,
kommer helt hen til ham, stiger humøret et
»Jo, det var. Det kunne faktisk ikke være
bedre, « siger han tilfreds.
Skuddet sidder i centrum af skiven.
Det er tirsdag morgen, og Kian er til skyd-
Kian er tålmodig,
når det gælder
om at skyde. Han
kan sigte i op til 50
sekunder. Alligevel
kræver det ikke
koncentration at
skyde, mener han.
»Jeg synes bare,
det handler om
at stå helt stille,«
siger han.
»De er rigtig gode til at koncentrere sig her. Det
fokus er godt nok svært at finde på samme måde i
klasselokalet,« siger Lars Morthorst.
»De kan koncentrere sig i 15-20 minutter til skyd-
ning, så begynder det at knibe. For nogle af dem
kniber det dog hele tiden,« tilføjer han.
Det er ikke kun på skydebanen, børnene har gavn
Afdeling Skovpark i Nyborg. Her i skydeklub-
og derhjemme, hvor de bliver bedre til at koncentrere
Kian trykker på knappen, som får mål­
dagligdagen er så svær at finde for dem.
De 12 elever i klassen har nemlig alle

reglerne for skydningen: At børnene skal huske
høreværn og skydevest, hvordan de skal stå, sigte
og trække vejret – og alt det andet, man skal huske,
når man går til skydning.
Hvert barn har sin egen faste instruktør, der står
ved siden af og holder øje med, at alt kører, som det
skal, mens der bliver skudt.
I dag er skydningen lidt mere end for sjov. Den
skiverne bliver sendt til DGI’s regionskontor, hvor
de er til skydning.
er helt sikker på at ramme plet. Der lyder et
ben finder de den ro og koncentration, der i
lige fra Nyborg Skytteforening, gennemgår slavisk
AFSMITTENDE EFFEKT. Men det ændrer sig, når
af den koncentration, skydningen kræver.
­resten af sin klasse, 5.A på Rævebakkeskolens
ved et stort bord. Michael Carlsen, en af de frivil-
er en del af en Fynsdækkende konkurrence, så der-
ning i Nyborg Skydeforening sammen med
sekunder går. Han trykker først af, når han
frivillige står klar til at hjælpe. Det hele kører e
­ fter
dem,« siger han.
Sekunderne tikker afsted. 20 sekunder, 25
skiven til at køre tilbage til skytten.
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
tirsdag møder eleverne op i klublokalet, hvor ­lokale
grad, så de ikke kan inkluderes i en almindelig
SIKKER PÅ AFTRÆKKEREN
20
ADHD eller ADHD–lignende vanskeligheder i en
»Jeg tror, at det har en afsmittende effekt i skolen
sig,« siger Lars Morthorst.
Skolen begyndte med skydning sidste år i et
­projekt under De Danske Skytteforeninger. Hver
for skal der kun skydes ét skud på hver skive. Og
de skal tælles op.
Det er måske årsagen til Kians koncentration.
For han har allerede 12-13 pokaler derhjemme. Han
husker ikke helt hvor mange. Nu øjner han muligheden for at få en til.
Selvom alle børnene synes, det er sjovt at skyde,
har Kian taget den nye sport mest til sig. Han skyder
200 gange om året, fortæller han.
»Ud af 200 mulige,« supplerer Michael Carlsen
fra Skydeforeningen.
Og han er helt bevidst om sin placering i skyde­
hierarkiet.
»Jeg er nummer fire på Fyn,« siger han. n
21
tema
STILLETIME MED FORHINDRINGER
Fra mareridt til drøm
I begyndelsen var det ikke altid rart for børn og voksne, når der var stilletime. Men nu har
hele institutionen skabt et velfungerende åndehul med lidt hjælp udefra.
B
ørnene ligger i soveposerne, nærmest
drysset ud over gulvene med rund hånd.
I højttalerne lyder en stille historie. For såvel
børn som pædagoger er det tid til at lade op
timen forløb for personalet. Nogle havde meget
lettere ved at få ro end andre. Alligevel var der
grund til at holde fast i konceptet.
»Vi kunne jo se, at de børn, der ikke havde
efter formiddagens mange indtryk. Nogle af
haft stilletime før, havde færre konflikter efter
nyder at hvile sig lidt, mens der er stilletid.
efter et godt mål, men vi kunne ikke finde ud
børnene falder i søvn, andre ligger bare og
Men så idyllisk har det ikke altid været,
fortæller Dorte Brix, souschef i Børnehuset
Heimdal, en 0-6-årsinstitution i Faxe med 95
ikke ud og jagte børnene længere. De vil fak-
MAND MED MISSION. Hun kom i kontakt
at ­bidrage til, at børn og voksne får lidt ro i
afdelinger sammen på én matrikel.
Med sig havde ’Myrebo’ også begrebet stille­
time, fordi man havde en intention om at give
børnene ro midt på dagen.
»Det gav god mening med en stilletime, men
et eller andet spillede ikke,« siger Dorte Brix.
SÅDAN FUNGERER DET. Stilletiden kører ef-
løbet af dagen’. Stig Seeberg blev hyret til at
sovepose, som de selv ruller ud og kravler ned i.
hjælpe med at få stilletimen til at fungere.
hænder, gulvet bliver fejet, og de henter deres
Det må ikke være højtlæsning, og historierne
Hvorfor det? Så bliver det et krav, at man skal
bruger de historier fra Stig Seebergs cd’er, men
et princip om, at det skulle vare en hel time.
fylde en hel time ud. 10 minutter er bedre end
ingenting,« siger Stig Seeberg.
Institutionen satte en personaledag af til
indprentede også betydningen af, at perso-
må ikke være alt for spændende. Nogle gange
De store børn sover
med tæpper, mens
de små børn har hver
deres sovepose. De
små børn får mere ro
i en sovepose, da de
mærker deres krop
på en anden måde.
det varierer. Det er primært de voksne, der
vælger historier. Det kan også være afslappende musik, hvis humøret er til det.
Efter 30-40 minutter er stilletiden slut. De
og der var mange forskellige bud. Stig Seeberg
børn, der ikke er faldet i søvn, kan rulle sove­
nalet skulle lære at finde roen før roen, at de
lov til at sove videre, til de vågner eller skal
skulle være rolige og nærværende, inden de
Rolige historier
Der bliver sat en historie på cd-afspilleren.
»Stilletimen var for stressende. Man havde
gange måtte hente børnene rundt omkring i
Samtidig var der forskel på, hvordan stille­
tisk gerne. Og personalet får selv slappet af.«
ter en fast rytme. Efter frokost vasker børnene
at diskutere, hvad ro betyder for den enkelte,
institutionen til stilletime.
et mareridt for børnene at have stilletid. Vi skal
Han har, som han selv siger ’en mission om
Børnene havde svært ved at finde ro og blev
tit bedt om at lægge sig, ligesom man nogle
»Og med den gode energi, de voksne har,
af at organisere os,« siger Dorte Brix.
børn og personale fra afdelingen ’Myrebo’,
børnetal gjorde det fornuftigt at rykke de to
»Folk tog overvældende godt imod det,«
­fortæller Dorte Brix.
ændrede det sig hurtigt i huset. Nu er det ikke
med konsulent og forfatter Stig Seeberg.
der før lå et andet sted i byen. Men faldende
døbt til.
en stilletime. Så noget virkede. Vi vidste, vi gik
børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.
Stilletiden kom til Heimdal sammen med
gik ind til stilletiden, som timen blev om-
posen sammen og gå ud at lege. De andre får
Forfatter, coach og
mindfulnesskonsulent
Stig Seeberg har hjulpet
Heimdal med at finde
ro. Han har lavet cd’erne
’Historien om …’ 1 og 2,
som er rolige historier
for børn og barnlige
sjæle.
Du kan læse mere

på historienom.dk
vækkes. n
Foto: Dorte Brix
Sådan
skaber I
mere ro
Tre forskellige og
relativt nemme
veje til at skabe
mere ro i en hektisk hverdag.
➊
Find ro i naturen
Tænk over pladsen
� Tag ud til skoven, parken, stranden,
engen … Naturen giver helt automatisk ro. Bare efter 10 minutters ophold i naturen bliver
man dæmpet.
God plads giver trivsel, mulighed for leg og
fordybelse og langt færre konflikter. Det viser
et forskningsprojekt fra 2013 udført af Inge
Mette Kirkeby, arkitekt og seniorforsker ved
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Universitet. Projektet blev støttet af BUPL.
»Når børn kommer for tæt på
hinanden både fysisk og mentalt, skaber det mere uro,
larm og konflikter, hvilket
går ud over deres trivsel
og deres grundlag for at
lære og tackle livet senere,« siger Inge Mette
Kirkeby til Børn&Unge
Forskning.
Forskningsprojektet viste
også, at pladsen i institu-
� Planlæg dine aktiviteter i
naturen. Det skaber ro hos
børnene, at de voksne har en
tydelig plan med, hvad der skal
ske, og giver tydelige beskeder,
som børnene kan forstå.
� Vær selv rolig. Tal dæmpet og lang­
somt. Bevæg dig langsomt. Det
smitter.
Kilde: Pernille Hede (læs mere på pernillehede.dk).
Foto: Colourbox
22
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
➋
tionerne generelt er så trang, at der
faktisk ikke er plads til, at børn helt
kan udfolde og fordybe sig.
Sådan skaber I mere plads
• Indret institutionen, så der er plads
til afskærmet leg.
• Stil reoler op som rumdelere.
• Rul biltæppet ud i et hjørne af
garderoben.
• Lav en dukkekrog bag et gardin eller
bag sofaen.
• Tag halvdelen af børnene på legeplads eller på tur. Både børnene
inde og ude vil nyde, at der er mere
plads.
Kilde: Børn&Unge Forskning.
Foto: Colourbox
➌
Dyrk yoga med børnene
Yoga, den 3.000 år gamle indiske
religion, filosofi og træning,
er populær som aldrig før.
I Danmark er interessen
for yoga seksdoblet på
knap 20 år. Omkring seks
procent af de voksne danskere dyrker nu yoga, viser
en undersøgelse, der er
udarbejdet for aftenskolerne
FOF og HOF.
Gode råd til yoga-aspiranter
� Husk legen
Børnene synes, det er sjovt, når
de leger yogapositionerne, for
eksempel at de er en hund, når de
skal indtage den klassiske yogaposition med
bagen i vejret.
� Lær det selv først
Det er en god idé at tage yogatimer og lære
det selv, så man har prøvet det på egen krop.
� Hav styr på dine remedier
Sørg for at have måtter, afspændingsmusik
og tæpper på plads, inden I går i gang.
� Respekter din modstand
Hvis du har modstand over for yoga, skal
du ikke gøre det. Børnene mærker det med
det samme. Du skal være til stede og vise
engagement.
Kilde: Dosseringens Vuggestue i København.
Foto: Colourbox
23
ØJEBLIKKET
XXXXXXXXXXXX
550 enheder xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Tekst og foto: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
VINKEHULLET OVERLEVEDE
Det er morgen og mørkt udenfor. Forældre kommer med deres børn og skal så
videre. Der skal siges farvel, og så er det godt med et vinkehul. I Dr. Louises Børnehave i Silkeborg var der engang en dør, hvor håndtaget sad så langt nede, at
børnene kunne nå det. Det gik jo ikke, så dørhåndtaget blev flyttet højt op, men
efterlod et lille hul. Børnene fandt hurtigt ud af, at der lige var plads til at stikke
en finger igennem hullet og vinke til far eller mor ude i vindfanget. Vinkehullet
var født. En dag blev den gamle dør udskiftet med en ny. Den var bedre og mere
tæt, men det var børnene ligeglade med. Hvad nu med vinkehullet? spurgte de.
Det ville de ikke undvære, og så måtte der bores et nyt. Vinkehullet overlevede.
Tekst: Kurt Balle Jensen / Foto: Jens Hasse
24
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
25
MIN STJERNESTUND
En sød historie om at gribe dagen – og gøre den til nat, indsendt af pædagog Helle Horslev.
Fordi vi kan li’ det-fredag
»Næsten hver dag i snart en måned er en af ’mine’
drenge mødt op i børnehaven med en bule under
jakken, hans natbukser. Hvis mor ikke opdager det,
­skifter han, lige så snart mor er ude af døren. I onsdags gik det galt, mor opdagede bukserne. Og han
måtte aflevere. Inden mor gik, stak hun hovedet ind
på ­stuen, smilede og sagde:
»Han sidder i fællesrummet og er sur over, at jeg
­opdagede natbukserne.«
Jeg gik ud til ham og spurgte, hvad der var galt.
»Min mor opdagede natbukserne!«
Vi har før talt om, hvor fedt det er at gå i nattøj en
hel dag, og jeg spørger, hvad den fedeste dag er for
ham.
»En dag, hvor vi går i nattøj i børnehaven.«
Og sådan blev det. Fredag mødte alle børn og voksne
op i nattøj. Flere havde taget sovebamsen med. Formiddagens frugt blev til nybagte morgenboller og
smoothies. Under børnemødet blev vi enige om at
indføre ’fordi vi kan li’ det-fredag’.«
Navn
Helle Horslev
Job
Pædagog og stedfortræder i DII Spiren, Skovager 1, 8530 Hjortshøj.
26
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Har du en stjernestund?
Og vil du dele den med os? Send os en
kort historie om en oplevelse i dit arbejde,
som har gjort dig ekstra glad for at være
pædagog.
Send til b&[email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
inspiration
VIDEN, ERFARING OG NYTTE
'Lær af os' side 33
VI ER BLEVET SKARPERE
PÅ AT SÆTTE RAMMER
OMKRING DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE.
Børnehuset Pakhuset,
Brønshøj
28-39
Det swinger i Skolegades Børnehave i Silkeborg.
Inklusion
LÆR AF OS
GUIDE SÅDAN
TIDSLINJEN
Her ser vi barnet
uden diagnosen
Teaterdiciplin
gav selvtillid
Tackl passiv
aggression
Historien om
fastelavn
28
33
34
38
1050
-1536
Fastelavnsfesten har rod i katolicismen og er
indledningen til fasten, hvor man ikke må spise
kød og fint brød. Fasten begynder altid 40 dage
27
INKLUSION
Her ser vi barnet
uden diagnosen
I Skolegades Børnehave i
Silkeborg er op mod hvert
andet barn under observation eller diagnosticeret som
handicappet. Sådan har det
været i årtier. Pædagogerne
kalder det mangfoldighed
og arbejder målrettet med
rummelighed og tolerance.
Af Kurt Balle Jensen, b&[email protected] / Foto: Jens Hasse
har særlige udfordringer, der betyder noget.
»Når børnene kommer her i institutionen,
fysisk handicap, som man umiddelbart ser,
finder de hurtigt ud af, at verden drejer sig
ikke se, hvem der har særlige udfordringer.
En diagnose betyder ikke, at man pakkes ind.
men for de flestes vedkommende kan man
Når der kommer studerende her i institu­
tionen, spørger de ofte,hvem det er. Så giver
vi dem 14 dage til selv at finde ud af det, og
ofte må de give fortabt«, siger institutionens
daglige leder Jeanette Rasmussen.
Inden et barn med specielle problemer
ikke kun om dig, fordi du har et handicap.
Vi stiller krav, ligesom vi stiller krav til alle
børn. Det er de ikke altid vant til, og vi hører
da også nogle gange fra forældre, at nu skal
vi passe godt på deres barn. Men det er som
regel kun lige i starten,« siger Sam Demirel.
Fordi børn med fysiske og psykiske pro­
D
tværfaglige møder og samtaler med foræl­
punktet er, at alle skal deltage i de aktiviteter,
se, at for få uger siden turde en af drengene
forældrene ind i en almindelig børnegruppe.
drengene har et koncentreret udtryk
i ansigterne. Det er en grå vinterdag, men
kinderne er røde og humøret højt. Ingen kan
ikke være sammen med andre børn.
bruges mange timer på at læse papirer, holde
drene. Barnet skal måske starte i det mere
stille specialrum på førstesalen, men her-
oplevelse for forældrene: Hov, der var mit barn
selv ud fra de forudsætninger, barnet har«,
det skal blive den bedst mulige udgave af sig
siger Helen Heegaard Jakobsen.
eller på Himmelbjerget,« siger Sam Demirel.
EN DEL AF HVERDAGEN. Trods mange års
bussen Columbus. Her er 23 børn, hvoraf de
erfaringer kan overføres direkte fra barn til
for støtte i en eller anden grad, enten fordi
7 er OBS-børn. Sam Demirel er pædagog i
de er § 32-børn med en diagnose.
da lige med alle de andre oppe på Troldehøj
erfaringer er inklusion i børnehaven fortsat
der fire dage om ugen kører ud i naturen i
de er ­observationsbørn (OBS-børn), eller fordi
De kan godt være med, og det kan være en ny
Hun er pædagog i den del af institutionen,
og psy­k iske handicap eller andre problemer.
­Faktisk har tæt på halvdelen af børnene brug
»Børnene skal opleve, at deres særlige
»Vi sætter ikke et specielt mål for, hvor
et ­begreb, som alle skulle forholde sig til,
­erfaring med at inkludere børn med fysiske
som de evner ud fra deres forudsætninger.
­udfordringer ikke behøver at være en bremse.
langt det enkelte barn kan nå. Målet er, at
havde denne børnehave allerede mange års
så længe, er det ikke noget specielt. Udgangs-
efter skal det så vidt muligt efter aftale med
Skolegades Børnehave i Silkeborg er en
ganske særlig institution. Da inklusion blev
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
DE USYNLIGE PROBLEMER. »Nogle har et
ge sejre, de dagligt oplever hos børnene, der
blemer har været så stor en del af hverdagen
kasse. Sandet står til alle sider, og
28
som i enhver anden institution.
De to pædagoger er veteraner i institu­
tionen, og for dem er det ikke mindst de man-
modtages, er der et stort forarbejde, hvor der
er graves flittigt i den store sand-
Børnehaven har et særligt
rum til fysisk træning. Her
er det Wilhelm, der tager
sig en susende gyngetur.
Det lægger man bare ikke mærke til, når
man kommer ind. Her er der liv og glade dage
­Skolegade, hvor der er 32 børn, hvoraf de 6
er OBS-børn og de 9 er § 32-børn.
en proces med fejl, der skal læres af. Ingen
barn, heller ikke når det gælder børn med
den samme diagnose. For Helen Heegaard
Jakobsen er det derfor vigtigt, at pædagogerne

29
INKLUSION
Billedtekst.
Pædagog Sam Demirel: »En diagnose betyder ikke, at man skal
pakkes ind.« Her er han i hyggelig Lego-leg med en gruppe børn.

ser om bag den diagnose, det enkelte barn
»Derfor er den særlige træning i institu­
kan have.
tionen god for alle. Nogle har for eksempel
diagnosen«, siger hun.
regler end andre. Men alle skal jo lære, at
»Man kan sige, at vi ser barnet og ikke
Det betyder ikke, at pædagogerne glemmer
diagnosen, men de fokuserer bare ikke på den
mere svært ved at overholde sociale spillede findes,« siger Helen Heegaard Jakobsen.
De børn, der har særlige problemer, b
­ liver
i det daglige. Der bliver taget de hensyn, der
hurtigt trygge og glade i hverdagen, fordi
en måde, så børn med særlige udfordringer
mærke til det, de har at kæmpe med.
skal tages, for at barnet kan fungere, men på
ikke oplever det som noget særligt.
de oplever, at der ikke lægges specielt meget
Samtidig er oplevelsen i institutionen, at
Gode råd
til andre om inklusion
● Gør det ikke til noget særligt at skulle
have motorisk eller social træning. Tag
­andre børn med. Gør det til en del af legen.
● Vis børnene i praksis, at alle kan være med
på et eller andet plan. Der er bare forskellige
forudsætninger.
Det giver daglige sejre. Hvis et barn ikke
’normale’ børn også påvirkes af den særlige
når sætningen pludselig fuldføres: ’Jeg vil
De bliver af sig selv hurtigere og mere selv-
● Lad udgangspunktet være, at alt kan lade
sig gøre, naturligvis under hensyntagen til
det enkelte barns særlige udfordringer. Det
giver børnene sejre, og forældrenes bekym­
ringer krakelerer.
Når der trænes motorisk med et barn med
med fysiske problemer til for eksempel selv at
● Gør det fra starten klart for forældrene, at
her pakkes ingen ind.
smitter det af, for så kan de selvfølgelig også.
● Lad børnene opleve forskelligheden, og at
de trods et eventuelt handicap eller psykisk
problem ikke er så specielle.
kan sige mere end tre-fire ord, er der jubel,
gerne have en mad’.
fysiske problemer, er flere andre børn med i
gruppen, og på den måde bliver det heller ikke
noget specielt. Når der leges ’Bjørnen sover’,
opdager ingen, at det denne dag måske er
for at træne det sociale med et af børnene.
TOLERANTE BØRN. Dermed er der ikke
­noget ’dem og os’. Der er kun et fællesskab
og en konstatering af, at vi alle er forskellige.
Og hvor går grænserne? Et barn bliver måske
hurtigere vild i legen end andre, men er det
ensbetydende med, at barnet har ADHD, ­eller
er det bare et barn med godt gang i den?
30
Der lyttes koncentreret, når pædagog Bruno Nielsen fortæller historie. For
nogle børn er den stille lytning en større udfordring, end det er for andre.
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
sammensætning, som børnegruppen har.
hjulpne, når pædagogerne udfordrer børn
tage udetøj på. Når de andre børn oplever det,
Desuden bliver børnene mere tolerante,
fordi de oplever stor forskellighed. Der er
da også stor søgning til børnehaven fra et
● Lær af hinanden i dagligdagen. Nogle kol­
leger vil altid være bedre til noget end andre.
forældre gerne ønsker, at deres barn får denne
● Vær ikke bange for at lave fejl. Inddrag det
enkelte barn i aktiviteterne på egne forud­
sætninger, og lær så af erfaringerne. Hellere
det end for mange hensyn.
geografisk stort område, netop fordi mange
dimension med: De vil gerne have, at deres
barn oplever mangfoldighed og lærer rummelighed. n
● Brug børns naturlige nysgerrighed til at
afmystificere og afdramatisere handicap,
psykiske problemer osv.
Kilde: Skolegades Børnehave i Silkeborg.
Der graves i sandkassen. Måske har et af børnene særlige problemer at kæmpe
med? Det er lige meget, for nu handler det altså om at få gravet nogle huller.
Helen Heegaard Jakobsen, her sammen med Halfdan og
Liva: »Barnet skal blive den bedste udgave af sig selv.«
Vi passer på hinanden
Når så stor en del af børnene har fysiske og psykiske problemer og handicap, stiller det særlige krav til pædagogerne.
D
eller et barn med Downs Syndrom. Der
arbejdsuge, og er der brug for en dybere snak,
et socialt skadet barn, som ikke kan finde ud
kolog, hvis en pædagog har behov for det, og
er kan være et barn med muskelsvind
kan være et autistisk barn, og der kan være
af at være sammen med andre. Når så mange
i en børnegruppe enten har en diagnose med
vidtgående handicap eller er observationsbørn, stiller det høje krav til personalet.
»Det betyder, at opmærksomheden skal
være konstant og meget stor«, siger institutionsleder Jeanette Rasmussen, Skolegades
Børnehave.
»Der er også mange følelser involveret,
få en snak med alle i løbet af en almindelig
tager vi den. Jeg kan også tilkalde en psy­
hver femte-sjette uge har vi fast supervision
i grupperne med deltagelse af en psykolog
udefra«, siger Jeanette Rasmussen.
Hun tilføjer, at de i personalegruppen gør
en dyd ud af ikke at være bedrevidende over
for forældrene i forhold til deres barns sygdom
eller handicap.
Enten kan man trives med arbejdet i en
institution, hvor så mange børn har sær-
for vi har børn, der virkelig har noget at
lige behov og særlige vilkår, eller også kan
og ­hinanden i personalegruppen. Det betyder,
­personalegruppen i Skolegades Børnehave
kæmpe med. Derfor skal vi passe på os selv
at pædagogerne skal være gode til at sparre
med hinanden i dagligdagen, og det er de,
for de kender hinanden godt og har arbejdet
sammen længe. Derudover sørger jeg for at
man ikke. Kan man, bliver man længe. I
har næsten alle ansatte været i institutionen
i mere end 10 år. n
Om institutionen
● Skolegades Børnehave i Silke­
borg ligger i en gammel villa fra
omkring 1900. Institutionen blev
oprettet i 1965 som legestue for
handicappede børn. Senere kom
der også børn uden handicap. Fra
1977 blev Skolegades Børnehave
en ordinær børnehave drevet i
samarbejde mellem kommune
og amt.
● Institutionen består af børne­
haven i Skolegade og busbørne­
haven Columbus. Der er i alt 55
børn. Af dem er der i skrivende
stund 22 børn med behov for
særlig støtte som enten obser­
vationsbørn (OBS-børn) eller
§ 32-børn.
● Personalegruppen består af 17
pædagoger og 2 medhjælpere.
Derudover er der ansat en fysio­
terapeut og en ergoterapeut
30 timer ugentlig, og der er
tilknyttet talepædagog to gange
ugentlig.
● En OBS-plads udløser 15 pæda­
gogtimer ekstra, mens en
§ 32-plads udløser 25 timer ugent­
lig. OBS-børn kan være børn med
ADHD, autisme, angst eller som
er socialt skadede.­
§ 32-børn er diagnosticeret som
fysisk eller psykisk syge eller
handicappede.
31
LÆR AF OS
Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge.
Sådan gjorde vi
Det lærte vi
Tiltaget er en solskinshistorie, der vil komme både
»Som fagforening kæmper vi for pædagogernes arbejds-
� Vi er en lille institution med
� Vi kontaktede Bo Schiøler,
� Personalegruppen har fået
­medlemmerne, miljøet og kommende generationer til gode.
børn i forskellige aldersgrup­
som vi har brugt i projekter
øjnene op for længere forløb
per. Gennem teaterprojektet
før. Han lavede teater med
på tværs i huset, og at bør­
vilkår og arbejdsforhold. Det er vores vigtigste opgave, men
ville vi skabe fællesskaber
børnene over flere måneder.
nene kan ’gå til noget’ i institu­
vi har også et samfundsmæssigt ansvar, i og med at vi jo
blandt børnene på tværs af
Det mundede ud i teater­
tionen, fuldstændig som da de
beskæftiger os med børn og unge, og hvordan de får det bedst
alder – og blandt de voksne.
forestillinger uden for huset
’gik til teater’ hos Bo. Nu er det
mulige liv. Det har derfor længe været mit ønske, at vi som
Vi ville sætte fokus på krea­
med et rigtigt publikum. Bo
bare os selv, der står for det.
fagforening også er opmærksomme på mulige ­k limavenlige
tive aktiviteter, både som en
havde en kontant tilgang
Vi er blevet meget skarpere på
tiltag, som ikke ville koste pædagogerne penge. Og den
selvstændig del af børnenes
og en hårdere tone, end
at sætte rammer omkring det
mulighed opstod ved at investere i et solcelleanlæg, som
dannelse og som en del af det
vi normalt bruger over for
pædagogiske arbejde og de
nu er klar til at blive taget i brug,« siger formanden i BUPL
pædagogiske arbejde. Nogle
børnene. Han stillede store
kreative processer.
Storkøbenhavn, Michael Egelund.
steder sender man folk på
krav til dem. Bo kunne ’slå’
Vi har ikke kopieret Bo’s
teambuilding og ud at klatre
børnene oven i hovedet med
skrappe tone, men vi er blevet
SPARER 50.000 ÅRLIGT. Anlægget producerer på årsbasis
forbrug. BUPL Storkøbenhavn sparer dermed cirka 50.000
i træer. Vi tog en person ude­
manuskriptet og sige ’gå hjem
mindet om, at børn kan meget
godt 27.000 kWh, og det meste af produktionen vil gå til eget
fra ind i huset for lige at ’ryste
og øv dig, og husk en stok og
mere, end vi tror. Man hjælper
posen lidt’. Det overordnede
en paraply til næste prøve’. Så
dem ikke altid ved at stryge
kroner pr. år på elregningen.
mål med projektet var at få
måtte vi formidle til forældre
dem med hårene, for hvis vi
én person ind, som kunne
og børn, hvad der skete. Den
udelukkende forstår, kram­
hjem efter cirka 8 år, hvorefter anlægget leverer gratis strøm
lære os noget nyt. Det kunne
hårde tone var uvant for os
mer og rummer, så går noget
vi efterfølgende selv bruge i
pædagoger, men kravene gav
andet tabt.
det pædagogiske arbejde.
børnene selvtillid, for de fik
Anskaffelsessummen for solcelleanlægget vil være tjent
i resten af dets levetid, som er minimum yderligere 17 år.
»Vi vil spare mange hundrede tusinde kroner til fordel
for vores medlemmer. Jeg håber, at andre private og offent-
et
Det ville vi
­Ballerup, hvor fagforeningen har til huse.
us
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
e
32
re r
Få tilsendt katalog eller se det på:
www.jf-snedker.dk • [email protected]
Tel 36 45 59 00 • Mob 20 16 59 48
teg
Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde.
Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader.
Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser på mål
Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem.
Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn,
med eller uden fodstøtter
Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med
monteringsbeskrivelse - prøvestole leveres i Storkøbenhavn, nye bøjler, stropper, sæder og fodstøtter tilsendes.
Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc.
monteres eller tilsendes til egen montering.
Døre: afspærring med tremmehalvdøre til både dørhuller og gange. Leveres på hængsler eller som skydedøre.
Glatte døre: glas, brandglas, udfræses og monteres.
Dørbagkanter til fingerbeskyttelse monteres.
Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler
med fluenet.
Stiger: til krybber og barnevogne.
Madrasreoler. Skabe på mål: hvidpigmenteret
birkeXfiner, på hjul eller monteret på væg.
Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner.
Skærmvægge med døre: til børnetoiletter.
Tandkrusholdere: på mål.
en in
Fischers Institutionsinventar
­storkøbenhavnske kommuner, har fået installeret et
solcelleanlæg på taget af Balleruphuset ved stationen i
Foto: D
ZANGENBERGSTEATER.DK
PILESTRÆDE 55 A, 1112 KØBENHAVN K, TLF. 3314 5005
Teaterdisciplin gav
selvtillid og sammenhold
t
UPL Storkøbenhavn, der har 5.600 medlemmer i 12
tit
u
B
ns
BUPL Storkøbenhavn har installeret
et solcelleanlæg, der efter 8 år vil give
gratis strøm i mindst 17 år.
Af Marie Bille, b&[email protected]
de
i
Fagforening sparer
på strømmen
kh
SOLSTRÅLEHISTORIE
Et teaterprojekt i den integrerede institution
Pakhuset lærte børnene disciplin og ansvar over
for fællesskabet. Instruktørens kontante jargon
var en udfordring, især for pædagogerne.
Pa
For de
4 - 10
g
årige o
deres
voksne
n
RIDDERPIRATEN
DRAGEN OG
EN ½ SKATTEØ
io
6. februar - 27. marts 2015
Vores råd
til andre
1. Hav mod til at udfordre
jeres egen pædagogiske
praksis og jeres værdisæt
ved at invitere kræfter
udefra indenfor.
2. Vær åben over for andre
fagligheder og tilgange i
institutionen.
3. Arbejd med at sætte
klare rammer op for det
pædagogiske arbejde og
de kreative processer.
også masser af ros.
lige institutioner vil lade sig inspirere af vores tiltag,« siger
Michael Egelund.
Udover at omkostningerne for fagforeningen minimeres,
er der også en større klimagevinst
Om projektet
Kan andre lære af jer?
For med investeringen i anlægget er vi med til at reducere CO2
Projektet var et samarbejde mellem den integrerede institution Pakhuset i Brønshøj og Bo Schiøler,
mangeårig – nu tidligere – leder af Vesterbro Ungdomsgårds teater- og musikarbejde. Projektet var støttet af BUPL’s udviklingspulje. Interesserede kan kontakte projektansvarlig og leder Erling Kølner Jensen
fra Pakhuset på telefon 3091 8222 eller mail [email protected]
Har I arbejdet med et projekt eller et
udviklingsforløb, som andre pæda­
goger kan lære af, så send os en mail
om det. Send til b&[email protected]
Vi glæder os til at høre fra jer.
»Med solcelleanlægget yder vi også et bidrag til klimaet.
udledningen med 14 tons om året,« siger Michael Egelund.
TVL
33
Guide
NEJ
»Det passiv-aggressive menneske sniger sig
uden om den direkte konfrontation.«
Sådan
Mia Vendt-Striim, konsulent og forfatter til bogen 'Hvem tror du egentligt, du er?'
tackler
du
passiv aggression
De elsker harmoni i
en grad, så de siger ja
med et smil, selvom de
­mener nej. Men selvom
de er konfliktsky, skaber
de splid omkring sig.
Læs her, hvordan du
genkender og løser op
for en passiv-aggressiv
forælder. Eller en kollega
for den sags skyld.
Af Henrik Stanek, b&[email protected]
N
ogle mennesker hidser sig op, når
andre ikke er enige med dem.
være med at tale direkte til dig. Eller hun
svarer kort og skynder sig at gå, når hun
henter og afleverer. Selvom pædagoger
altid har deres personlighed med på
jobbet, er det vigtigt, at de ikke tager
det personligt, men optræder profes­
sionelt,« siger Mia Vendt-Striim.
man spørge ind til, hvordan moren
­oplever problemet, hvad hun mener, der
se. Så viser man respekt for, at moren
sig om at konfrontere andre med en
­problemstilling.
»I stedet for at dramatisere pro­blemet
­oplever at blive hørt, vil før eller siden
åbne spørgsmål.«
SKABER SPLID. En kollega eller
­måske endda en chef kan også være
og du foreslår moren, at de kunne prøve
­­­ar­bejdere ­årsag til splid og bagtalelser
at spise til faste tider derhjemme, vil
hun smile og sige ja. Men i virkelig­
passiv-aggressiv. Ofte er den slags med-­­
på ­arbejdspladsen.
»Det er altid godt at give konkrete
heden tænker hun, at du vil be­stemme
eksempler på, hvad det handler om, og
pe,« fortæller Mia Vendt-Striim, konsu-
er også altid sur’, for så går kollegaen
over familien, så du kan rende og hoplent og forfatter til bogen ’Hvem tror du
egentligt, du er?’
LÆG MÆRKE TIL. Der kan gå lang tid,
inden man opdager, at et andet men-
Folk, der er bange for konflikter og
åbne konfrontationer, er mere til­
bøjelige til at blive passiv-aggressive.
Det bunder i et stort ønske om fred
og harmoni.
Det samme er mennesker med lavt
selvværd og selvtillid. De har sjældent fået lov til at udtrykke deres
følelser, især ikke deres vrede.
muligvis er konfliktsky og ikke bryder
frontation. Hvis et barn ikke vil spise
sin mad til måltiderne i børnehaven,
Ja/nej
ligger bag, og hvilke løsninger hun kan
slippe deres frustrationer. Så stil helt
­sniger sig uden om den direkte kon-
Børn, der vokser op i familier med
en dominerende og en underdanig
forælder, vil være mere tilbøjelige til
at udvikle passiv-aggressiv adfærd.
­Børnene lærer, at man ikke skal
angribe dominerende mennesker,
men at det er okay at lyve eller holde
noget hemmeligt for dem: ’Vi siger
det ikke til far’.
ved at undgå øjenkontakt og ved at lade
er enige. Men reelt modarbejder de den
»Det passiv-aggressive menneske
Foto: colourbox
»Moren kan udtrykke sin uenighed
I stedet for at foreslå en løsning bør
Passiv-aggressiv er en længere­
varende tilstand hos en person,
som ønsker fred og harmoni og
derfor ­frygter konflikter og åbne
kon­frontationer. Derfor overlader
hun det til andre at komme med
deres meninger og lægger låg på sig
selv, hvis hun er uenig. I længden
fører det til indestængte aggressioner, som kommer indirekte til
udtryk i form af vrede, irritation og
­utål­modighed.
De får adfærden
lægge mærke til forskellige symptomer.
skal man lytte til moren. Alle, der
beslutning, der bliver truffet.
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
neske er passiv-aggressiv, men man kan
Andre giver ikke direkte udtryk for
­
deres mening, men lader som om, de
34
Hvad er passivaggressiv adfærd?
ikke skyde løs med anklager som ’Du
bare i forsvar. Igen handler det om at
være nysgerrig og spørge ind til, hvad
e
Læs mer
e
d
på
er
æ
n ste sid
HER ER SYMPTOMERNE
SÅDAN GØR DU
EN FORSKEL
ER DU SELV
PASSIV-AGGRESSIV?
SÅDAN ÆNDRER DU
ADFÆRD
kollegaen ser af årsager og løsninger, så
hun kan forstå, at du ikke er en fjende,
men en ven,« siger Mia Vendt-Striim. n
35
GUIDE
Her er
symptomerne
Indforstået med planerne
Personen har svært ved at acceptere andres forslag, men selvom hun er
uenig, diskuterer hun det ikke åbent. Hun er indforstået med planerne, men
hendes adfærd er fjendtlig.
Kold skulder
Her kan du læse, hvordan en passivaggressiv person typisk reagerer, når
han eller hun er presset, utilfreds
eller støder på konflikter.
Nogle undgår at tale med dig og ser ikke på dig. Andre vil have dig til at
lægge mærke til, at de ikke taler til dig. Samtidig vil de have, at du taler til
dem, så de kan demonstrere deres vrede og fortsætte med at ignorere dig.
Praktisk glemsomhed
Smøleri er et klassisk eksempel på, hvordan en passiv-aggressiv person viser sin
utilfredshed. Hun dukker med vilje ikke op til tiden, og hun ’glemmer’ at tage legetøj
ind fra legepladsen, fordi hun i bund og grund vil have, at du selv gør det frem for at
bede hende om det.
Fjendtlig eller kynisk attitude
Kynisme, ironi og sarkasme er tydelige tegn på passiv-aggressiv adfærd. Selvom din kollega ved, at du gør
noget forkert, siger hun det ikke. Først når du selv opdager det, fortæller hun i klare vendinger, at hun vidste,
du var galt på den. Hun støber også gerne kuglerne, men lader andre fyre dem af.
Irritabel
Personen har en kort lunte og langer ud efter andre uden at sige, hvad der virkelig generer hende.
Tvetydig eller kryptisk tale
Personen er bevidst vag og sætter spørgsmålstegn ved sig selv. Hun kan beklage sig over ikke at være påskønnet eller at blive snydt for muligheder, og hun bebrejder andre for sine fejl og svagheder. Hun kan være
indirekte i sine anklager. Hun spiller offer, men afslører ikke sine virkelige følelser.
Fornægtelse af fakta
Personen forsøger at vinde et argument med en komplet fornægtelse af faktiske begivenheder. Hun insisterer på, at hendes version er helt rigtig og din helt forkert, selvom det modsatte er tilfældet.
Sådan gør du en forskel
Mennesker kan forandre sig, og måske er den passiv-aggressive kollega eller forælder ikke
bevidst om sin adfærd. De har undladt at give udtryk for deres følelser og meninger så
længe, at de ikke kender til andre måder end at lade deres frustrationer og vrede slippe ud
på en indirekte måde. Men du kan gøre en forskel. Læs hvordan.
Identificer adfærden
Den største fejl, du kan begå, er at give efter for passiv-aggressiv adfærd. Du skal betragte den
som en fjendtlighed. Når du kan genkende fænomenet, bliver du i stand til at håndtere det.
Hvis hun for eksempel bebrejder dig for noget, du ikke er ansvarlig for, så sig, at du godt kan
forstå, at hun er utilfreds, men at sagen ikke ligger i dine hænder.
Opnå erkendelse
At få en person til at erkende, at hendes adfærd er sabotage mod hende selv, kan få hende til
at ændre kurs. Hun forbinder ikke selv sit smøleri eller sin fjendtlighed til sin passiv-aggressive
adfærd og er derfor ikke klar over, hvilken effekt adfærden har på omgivelserne. Hendes
hensigt er netop ikke at påvirke omgivelserne, men det gør hun. Giv konkrete eksempler på,
hvilken virkning hendes adfærd har på dig, fx hvis hun ignorerer dig eller ikke samler det
legetøj sammen, I har aftalt. Slut af med at spørge, om hun ved, at hendes adfærd påvirker
dig. Selv om svaret er nej, er hun nødt til at tænke over din feedback.
Sæt grænser
Gør det klart, at du ikke tolererer at blive dårlig behandlet, for eksempel hvis personen
konstant kommer for sent til møder. Så trækker du en grænse. Spørg derefter roligt, om
der er noget, du kan hjælpe med for at gøre hendes dag bedre.
Tal specifikt, ikke generelt
Hvis du vil konfrontere personen, så gør dig klart, hvad problemet er. Ellers risikerer
du at bruge generelle sætninger som: ’Du er altid sur og utilfreds’. Konfronter i stedet
personen med en bestemt handling, for eksempel om en debat, hvor du oplevede
hendes stiltiende accept som et fjendtligt træk.
Udøv assertiv kommunikation
● Læg mærke til, hvilke situationer der får dig til at blive passiv-aggressiv: Hvem er involveret? Hvordan udvikler situationen sig? Hvordan reagerer du? Er der et mønster?
● Der er højst sandsynligt en grund til, at du er passiv-aggressiv. Det kan være frygt for fiasko (ønske
om at være perfekt), frygt for afvisning (ønske om at være vellidt) eller frygt for konflikt (ønske om
harmoni). Det er vigtigt at kende årsagen for at afgøre, om din frygt er berettiget.
Sådan
ændrer du
kurs
Alle kan have en periode, hvor de
optræder passiv-aggressivt, men
er det permanent, slider det på din
troværdig­hed. Men du kan heldigvis
ændre din adfærd.
36
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
● Spørg herefter dig selv, hvad du virkelig ønsker at opnå, og tænk over, hvordan du kan udtrykke det
på en direkte og respektfuld måde.
Med assertiv kommunikation udviser du indlevelse og forståelse for modparten.
Derfor lytter du og tager hendes synspunkter i betragtning, hvilket ikke nødvendigvis
betyder, at du er enig med hende. Men du er nysgerrig på, hvad hun mener, så når du
siger: ’Jeg kan høre, at du oplever det sådan og sådan. Min oplevelse er sådan og sådan’.
Og så fortsætter du med at sige: ’Jeg ser de og de løsninger. Hvad tænker du om det?’
Test dig selv
Er du selv passiv-aggressiv?
● Hvis du skal give slip på din passiv-aggressive adfærd, bliver du nødt til at acceptere, at der opstår
konflikter mellem mennesker. Hvis alle gør en konstruktiv indsats for at komme igennem kon­
flikterne, behøver det ikke at betyde, at jeres indbyrdes forhold er ødelagt. Heller ikke, selvom du er
uenig med de andre.
Hvis du kan svare ja til disse udsagn, er der en modsætning mellem, hvad du siger,
og hvad du gør – og så kan det være, at du er passiv-aggressiv selv.
● Det er hårdt at ændre adfærd, og det kan være svært at se, om man gør fremskridt. Du kan bede en,
du stoler på, vurdere, om du bare snakker om det, eller om du faktisk udvikler dig.
Jeg bliver ofte vred på nogen uden at lade dem vide hvorfor.
● Hvis du er hårdt ramt, kan du søge professionel hjælp til at forstå de situationer, der gør dig f­ rustreret.
Her kan du også lære at give udtryk for dine følelser, før de udvikler sig til fjendtlighed.
● Når der er overensstemmelser mellem det, du tænker, og det, som andre ser og hører, du gør, opbygger du tillid hos dine kolleger. Du får også mere selvtillid og tro på dig selv.
ja
nej
Jeg siger aldrig min ærlige mening, når jeg bliver spurgt direkte.
Jeg nøler med at gøre en opgave færdig, alene fordi jeg ikke kan se meningen i det.
Jeg roser nogle i det offentlige rum, men kritiserer dem privat.
Jeg siger: ’Det er fint at gøre, som du synes’. Men i virkeligheden er det ikke fint med mig.
Kilder til denne guide: Konsulent og forfatter Mia Vendt-Striim, jobfinder.dk, netpsych.dk, terapeut.net og huffingtonpost.com
Layout: Sara Efazat
37
HISTORIEN OM
TEGNESERIE
Af Karen Altschul / Illustration: Jørgen Stamp
I dag forbinder vi fastelavn med tøndeslagning og udklædte børn, der synger fastelavnssange og rasler med sparebøsserne. Men før i tiden var fastelavn menigmands pusterum.
FASTELAVN
1050
-1536
Fastelavnsfesten har rod i katolicismen og er
indledningen til fasten, hvor man ikke må spise
kød og fint brød. Fasten begynder altid 40 dage
før påskesøndag. Ordet
fastelavn stammer fra tysk
’Fastelabend’ (aftenen før
fasten). I Sydeuropa kaldes
festen karneval
(carne vale – farvel kød).
1500-tallet
For at få penge til udbygning af Peterskirken
indfører paven afladsbreve for ikke at faste.
Sandsynligvis bringer hollandske familier
fastelavnsfesten med til Danmark. Skikken
breder sig til hele Norden. Det er almindeligt ’at
ride fastelavn’. Unge, festligt udklædte
mænd rider rundt til gårdene. De får
brændevin og samler ind til de
løsslupne fastelavnsgilder. Befolkningen
går i farverige optog
og går fra dør til dør
og rasler med
sparebøsserne.
1536
Med reformationen og protestantismens
indførelse i Danmark ophører fastepligten.
Fastelavnsgilderne kan mange steder vare
en hel uge – ’den gale uge’.
Myndigheder og præster forsøger
at stoppe dem.
Indtil midten af 1800-tallet foregår ’at slå
katten af tønden’ med en levende kat inden i
tønden. Den får lov til at løbe, når bunden slås
ud af tønden. Katten er symbol på mørke og
vinter, som skal slås på flugt.
På Amager trækker man hovedet af
en gås eller en hane, ophængt i
benene og med halsen indsmurt i
sæbe.Man pynter fastelavnsris med
bl.a. papirsblomster, katte og storke.
1700
Fastelavnsriset er siden
1700-tallet kendt i
Danmark. Karlene
pisker pigerne for at
sikre frugtbarhed.
1683
Fastelavnsløben, hvor
piger og karle – ofte
nøgne – løber om kap hen
over markerne, bliver strengt
forbudt. ’Det er syndens
lokkemad, som djævelen bruger til
at kildre den smagløse almues gane
med’, mener præsten Erik Pontoppidan.
38
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Et lys i mørket er godt for sjælen
1850
2015
Ved fastelavn indtager prinsesser,
hobbitter, hekse og mange andre
fantasifulde væsener vuggestuer og
børnehaver. Fastelavnsris er pyntet,
fastelavnsboller bagt, tønder dekoreret og
slik og frugt fyldt i dem, og børnene har fået
fortællinger om fastelavn.
Katten slås af tønden, men hvem tænker på,
at de er ved at fordrive fanden? Og
kattedronning og
kattekonge krones,
inden fastelavnsboller fylder i
børnenes maver.
1980’erne
1960’erne
Kirken begynder at holde fastelavn.
Dens præster har i nogle århundreder
tæmmet de voksnes lyster og drifter
og nu gjort fastelavn til en sjov
og uskyldig børnefest.
Fastelavnsmandag
afskaffes som skolefridag.
Fastelavnsraslen bliver forbudt
og tiggeriet ophører.
Lyslamper virker mod vinterdepressioner, men man kan begynde
kuren med at udnytte dagslyset bedre, mener overlæge.
G
råt, gråt og atter gråt. Januar er ikke
den sjoveste måned at komme ­igennem,
og det skyldes ofte manglende lys. En del
­bliver trætte, nogle bliver i dårligt humør,
len på det stof, der ofte spiller en afgørende
man sørger for at komme ud, mens det er lyst,«
bare forskel på almindelige depressioner
lysterapien skal bruges om morgenen. Hvis
Overlægen forklarer, at den umiddel­
og v
­ interdepressioner – naturligvis – er, at
Kan man skyde genvej til godt humør og
Derudover har de vinterdeprimerede nogle
mere energi med en lyslampe?
Det har en læser af videnskab.dk spurgt
vinterdepressioner er årstidsafhængige.
andre symptomer end andre deprimerede.
Selvom alle mennesker producerer mindre
lys og svaret til videnskab.dk er klokkeklart:
serotonin om vinteren, bliver nogle mere
depressioner. Man bliver vinterdeprimeret,
et spørgsmål om genetiske faktorer, sådan at
af stoffet serotonin i hjernen, og det er mang­
om natten.
Når man får lys – enten via solen, dagslyset
producere mere serotonin. Ofte har medicin
tværtimod,« forklarer Klaus Martiny.
fordi man får for lidt lys. Lys påvirker niveauet
aftenen, så risikerer man ikke at kunne sove
ser man ikke hos almindeligt deprimerede –
Center København. Han har skrevet ph.d.
»Ja. Lysterapi har en klar effekt mod vinter­
man tager et ordentligt skud lyslampe om
eller en lyslampe – giver en særlig type celler
mere appetit og tager derfor også tit på. Det
om ­effekten af at behandle deprimerede med
fastslår Klaus Martiny, som under­streger, at
»De bliver mere irritable, sover mere, får
om. Spørgsmålet er sendt videre til over­
læge og ph.d. Klaus Martiny fra Psykiatrisk
»Desuden betyder det selvfølgelig noget, om
rolle, når man bliver deprimeret.«
mens andre får forskellige grader af vinter­
depressioner.
Foto: Colourbox
­påvirkede end andre. Det er ifølge overlægen
nogle mennesker er bedre tilpasset til at bo i
Norden end andre.
inde i øjet hjernen besked om, at den skal
til deprimerede den samme effekt, og ­derfor
bruger man også lysterapi til at forstærke
­v irkningen af antidepressiv medicin, for­
tæller Klaus Martiny, som foreslår, at man
altid kan starte behandlingen af vinter­
depression med at komme ud nogle af de otte
timer, hvor der trods alt er dagslys. SØB
39
OPSLAGSTAVLEN
På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&[email protected]
For 40 år siden
Ny udviklingspulje til dagtilbud
Børn&Unge havde de internationale briller på, og ofte var
blikket rettet mod Sovjetunionen. Da undervisnings­minister
L.F. Obrastsov var på b
­ esøg
i Danmark, sad Børn&Unges
reporter klar til at skrive om
førskoleinstitutio­nernes sammensmeltning med skolerne i
Sovjet. Ministeren fortalte stolt
om, at institutionsdækningen var
mere end 100 procent. Forstået
på den måde, at der var flere
pladser end børn i Sovjet. Han får
i alt fire spørgsmål fra reporteren.
Og det ville være en pænt stor
over­drivelse at sige, at de var
kritiske…
40
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Styrk samarbejdet om kerneopgaven
Har I et spændende pædagogisk projekt, som I vil arbejde med sammen med en anden
institution eller dagplejen, så har Børneministeriet netop åbnet en pulje med nye
projekt­penge, som I kan søge. Det overordnede formål for puljen er, at alle 0-5-årige
børn trives og lærer, at den negative sociale arv mindskes, og at børns sprogudvikling
styrkes. Udviklingspuljen skal samtidig styrke vidensdelingen på tværs af institutioner
og dagplejen.
Der er 1.150.000 kroner til projekter i 2015.
Ansøgningsfristen er 16. marts 2015 kl. 12.
Læs mere om puljen, og hvordan den ansøges på kortlink.dk/fse5
Invitation
Sådan lyder opfordringen fra Kommunernes Landsforening
og Forhandlingsfællesskabet (som BUPL er medlem af). De
har udviklet et nyt undervisningsforløb til medarbejdere og
ledere på alle typer kommunale arbejdspladser.
Forløbet bygger på begreberne social kapital og relationel
koordinering og har kerneopgaven som omdrejningspunkt.
Gennem to moduler lærer arbejdspladserne at fokusere på
samarbejde og kommunikation mellem faggrupper og funktioner på tværs af team og enheder.
Undervisningsmaterialet er gratis og videobaseret og kræver
dermed ikke, at arbejdspladsen har sat penge af til at hyre en
konsulent. I stedet optræder journalisten Trine Sick som en
sikker guide gennem undervisningsforløbet.
Læs mere på styrksamarbejdet.dk
Hvordan finder man balancen?
Danske børn tilbringer i gennemsnit 7,5 timer om
dagen i daginstitution. Hvert syvende barn 9 timer
eller mere. Ansvaret for at skabe de rigtige rammer for,
at børn trives, er blandt andet politikernes. Derfor er Børns
Vilkår, Tænketanken CURA, Familiepolitisk Netværk og Forældrenes Lands­forening
(FOLA) gået sammen om at holde en familiepolitisk konference 23. februar ­
på ­Christiansborg.
Psykolog og dr. Phil. Per Schultz Jørgensen og andre eksperter inden for børne- og
­familieområdet holder oplæg. Blandt andet kan man høre om ’Den svenske model’,
hvor forældre har barsels- og forældreorlov i sammenlagt 480 dage og ret til deltid
indtil barnet fylder 8 år.
Tanken med konferencen er at inspirere politikere, offentlige og private ledere, centrale aktører på arbejdsmarkedet samt eksperter og meningsdannere til at diskutere,
hvordan vi i Danmark kan skabe en bedre balance mellem familie og arbejde.
Det er gratis at deltage i konferencen.
Du tilmelder dig på [email protected]
Læs mere om programmet på kortlink.dk/fse9
Fagbøger
’Sprog i samspil
– en praksisnær
guide til sproglig
og social læring i
dagtilbuddets fæl­
lesskaber’af ­Elaine
Weitzman og
­Janice ­Greenberg
oversat og bearbejdet fra cana­
disk. Forlaget Dafolo, 394 sider
(A4), vejl. pris 599 kr.
Denne håndbog tilbyder en prak-
Gratis kursus
Søg penge nu
Historisk
Omtale af relevante og interessante bøger, som redaktionen har modtaget.
tisk, forskningsbaseret tilgang til at
fremme børns sproglige og sociale
læring i deres samspil med andre
børn i vuggestue og børnehave. Der
er inspiration at hente til børn i den
tidlige fase af nonverbal kommunikation til børn, der kan udtrykke
sig i komplekse sætninger. Bogen
er bygget op omkring en række
samspilsstrategier, der er lette at
anvende i praksis.
’100
idéer til
bevægel­
seslege’
af Helle
Lindahl.
Forlaget
Gyldendal,
128 sider
(A4), vejl.
pris 400 kr.
Bogen præsenterer 100 aktive lege
og indeholder udførlige instruktioner og beskrivelser af legen.
Legene er inddelt i kategorierne
opvarmning, navnelege, gymnastik, sanglege, boldlege, rytmik
og dans, stafetlege, fangelege,
aktive lege, styrkelege, massage og
afslapning. Alle kan implementeres
som en naturlig del af dagligdagen i
børnehave, SFO og skole.
Grønne drømme
Vil I bygge et drivhus?
I disse grå måneder drømmer mange
nok om forår og små, grønne spirende frø. Hvis I også har fået forårsfornemmelser, men måske ikke har
så mange penge at gøre godt med,
kan I søge om midler til at bygge et
drivhus, indkøbe planter til legepladsen etc. hos Matas Miljøfond.
Fristen for ansøgninger er 15. maj.
Se mere på matas.dk/miljoefond
Foto: Colourbox
SÆT HVERDAGEN I BEVÆGELSE
Fysisk aktivitet skaber trivsel og højt humør. Det gavner også børns sundhed og sociale
kompetencer. Ibomo hjælper daginstitutioner med at skabe og installere aktivitetsmiljøer,
og vil gerne invitere jer til at opleve en Ibomo-daginstitution i aktion.
Velkommen til fremvisning med masser af inspiration til en hverdag med mere bevægelse.
”Vores motoriske leg- og læringsrum er blevet institutionens vigtigste rum”
Leder Margit Roslyng, Børnehuset Kærdammen
FREMVISNINGER PÅ SJÆLLAND
Torsdag 12/2 kl. 11.30- 12.30, Gentofte Børnehave, Sødalen 7, 2820 Gentofte
Tirsdag 17/2. kl. 10.00-11.00, Troldemosen, Sortemosevej 1c, 2770 Herlev
Fredag 20/2 kl. 10.00-11.00, Den integrerede institution Columbus, Rejsbygade 8a, 1759 Kbh. V
Torsdag 26/2. kl. 11.00-12.00, Den integrerede institution Slaraffenland, Fengersvej 22-26, 2500 Valby
Onsdag 4/3 kl. 10.00-11.00, Cismofytten, Nørrebrogade 155B, 2200 Kbh N
Torsdag 5/3 kl. 10.00-11.00, Kærdammen, Lysedammen 42, 2605 Brøndby
Tirsdag 10/3 kl. 10.00-11.00, Den integrerede institution Columbus, Rejsbygade 8a, 1759 Kbh. V
Onsdag 18/3 kl. 11.30-12.30, Gentofte Børnehave, Sødalen 7, 2820 Gentofte
Fredag 20/3 kl. 10.00-11.00, Slusholmen, Dexter Gordons Vej 1, 2450 SV
Onsdag 25/3 kl. 11.00-12.00, Den integrerede institution Slaraffenland, Fengersvej 22-26, 2500 Valby
Fredag 27/3 kl. 10.00-11.00, Louis P. Børnegård, Godthåbsvej 81, 2000 Frederiksberg C.
FREMVISNINGER PÅ FYN
Alle fremvisninger er kl. 10- 11.30 på KFUM´s børnehus Christmas Møllersvej 21 5200 Odense V og afvikles på følgende datoer:
Onsdag 11/2, onsdag 4/3, onsdag 8/4, onsdag 6/5.
TILMELDING
Tilmelding til fremvisning kan ske til Thomas Scavenius på mail: [email protected] eller telefon 87 53 8701
Oplys venligst dit navn, e-mail og tlf. samt din institutions navn - og lad os vide hvor mange I kommer.
På www.ibomo.dk kan du se interviews og klip fra hverdagen i en Ibomo-børnehave.
41
LÆSERBREVE
BUPL MENER
BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
SKRIV TIL BØRN&UNGE
(((STØJ?)))
Læserbreve sendes til [email protected]
Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi
optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse.
Vi hjælper jer hele vejen og sørger
for alt fra støjmåling til montage.
Desuden kan vi sikre, at I lever
op til Arbejdstilsynets krav.
Eller køb i webshop: Lydører,
akustiske opslagstavler mv.
”
Behovet for at sætte vores pædagoguddannelse i
fokus har aldrig været større, men det er, som om der fra
politikernes side altid er noget, der lige er vigtigere.
www.alpha-akustik.dk
Jylland: 29 91 70 26
Danmarks største udvalg
Legepladser l Møbler l Støjdæmpning
Hovedkontor: 70 26 14 12
4000 Roskilde
.DK
Universitetsparken 7
70 21 50 90
Hage
smække
Lavet af to lag frotté med et
lag plastic imellem. De lukkes
med tryklås og er særdeles
holdbare. Findes i flere farver.
Priser fra 23 kr. + porto.
Navn kan isyes i hvide hagesmække for 5 kr. pr. stk.
Vi laver gerne smække i specielle mål og halsen i regulerbare størrelser.
Ring og få et tilbud:
HELLES HAGESMÆKKE
TLF. 27 52 89 44
[email protected]
www.hagesmaekke.dk
42
børn&unge | nr.03 | 12. februar 2015
Kim Them Simonsen, faglig sekretær, PLS
Det står virkelig skidt til
Illustration: Larsen Et Rasmussen
Skolereformen er en
professionsudfordring
Pædagog- og lærersamarbejdet
er på vej ind i helt nye sammenhænge og med nye muligheder.
Det skyldes, at folkeskolen er
blevet pålagt en reform, hvor
undervisning og læring skal
kobles yderligere sammen, og
hvor pædagoger og lærere skal
samarbejde på andre måder end
hidtil.
Et sådant tværprofessionelt
samarbejde kan blandt andet
give mening, hvis det betyder,
at ’de måske egnede’ får en ny
plads i fællesskabet – også kaldet
inklusion.
Pædagog- og lærerprofessionen er blevet pålagt at
uddelegere opdragelse i et nyt
tæt samarbejde, fordi SFO og
skole eksisterer i samfundet, og
fordi samfundets børn og unge
eksisterer i institutionerne. Og én
profession kan ikke længere alene
klare de sociale udfordringer, som
børn og unge har i SFO’en og i
skolen.
I reformen er der lagt op til
at styrke lektiecaféerne. Vores
forslag kunne være at fastholde
lektiecaféernes funktion og
indhold, fordi pædagog-lærersamarbejdet vil øge kvaliteten i
undervisningen. Stærke tværfaglige team øger kvaliteten af
undervisningen, fordi eleverne
bliver fagligt dygtigere og trives
bedre. Det vil betyde, at der
tages større hensyn til børnenes
forskellige forudsætninger og
faglige niveau i klassen samt i det
samlede skolerum.
Lektiecaféerne er endnu ikke
obligatoriske. Bliver de obliga­
toriske, kan de blive det fælles
møderum, hvor alle børn kommer og finder mening i at mødes
og læse deres lektier. Det skaber
mening og værdigrundlag.
Forberedelsesfaktor og møder
bør indgå som en naturlig del af
samarbejdet.
Pædagog-lærer-teamet bør
også forholde sig til det samfundsmæssige grundvilkår, at
man skal være sig selv uden at
være sig selv nok. Fra barndomslæren ved vi, at ’Palle alene i
verden’ foran spejlet udbryder:
’Yes man, nu kan jeg gøre alt,
hvad jeg vil’.
Vågen igen indser Palle, at det
var en uhyggelig drøm. På skødet
af sin mor forstår Palle, at det er
gennem fællesskabet, vi lærer os
selv og andre at kende.
Til slut er vores spørgsmål:
Hvor er midlerne, udviklingspuljerne, supervisionen og ’gå
hjem-arrangementerne’, der skal
følge dette professionsudviklingsarbejde i skolen, sådan at samfundspålægget bliver spiseligt for
både pædagoger og lærere?
Med venlig hilsen
Tom Kristiansen
Ekstern lektor, Københavns Universitet
og
René Nielsen
Master i Idræt & Velfærd, Københavns
Universitet
I
de seneste tre uger har pædagoguddannelsen været under ­ntens
vores pædagoguddannelse. Det er der naturligvis. Der er tusindvis
Tværtimod har historierne handlet om manglende feedback,
for at blive bedre og for at bringe ære til vores fag. Men de gode
mediedækning, og det har desværre ikke været for det gode.
manglende vejledning og manglende undervisning. Alle disse
­historier er med til at fremstille en uddannelse i krise, en uddan­
af engagerede studerende og undervisere, som hver dag k
­ æmper
­historier fylder bare forsvindende lidt efterhånden.
Problemet er, at ingen vil tage ansvar for vores uddannelse.
nelse som ikke skaber den faglighed, vi som pædagoger har brug for,
­olitikerne, uddannelsesstederne, fagforeningerne og mange
P
spørgsmålstegn ved den vigtige rolle, vi som pædagoger udfylder i
med den ’nye’ pædagoguddannelse. Men ingen har diskuteret ind­
når arbejdsmarked kalder. Men værst af alt betyder det, at der sættes
vores samfund. For på sigt vil politikerne spørge sig selv: Hvorfor
skal vi i fremtiden smide milliarder af kroner efter flere pædagoger,
­andre har brugt de seneste to år på at tale om struktur i forbindelse
hold. Der er blevet talt om specialiseringer, moduler og linjefag,
men feedback, vejledning, timetal og indhold er ikke blevet nævnt
hvis de ikke kan noget fagligt?
med ét ord.
i Fyens Stiftstidende om manglende feedback. Studerende for­
vil tage ansvar for, at vores uddannelse kommer op på et accep­
deres opgaver. En studerende fortalte blandt andet, at han havde
­professionshøjskolerne – gør intet. Det betyder, at rejsen mod at
Historien om dårligdommene begyndte i Odense med en artikel
talte, hvordan deres undervisere ikke læste og kommenterede på
­a fleveret 38 større og mindre opgaver og kun havde fået feedback
på 5 af dem! Andre har fortalt, at de afleverede en opgave bestående
Vi står i en situation, hvor vores fag og faglighed er i fare. Ingen
tabelt niveau, og de, som burde tage ansvaret – ministeren og
blive en dygtig pædagog med høj faglighed støder på så ­mange
forhindringer, at det kan være svært at indhente senere i ens
af en kageopskrift og fik den godkendt, fordi den opfyldte de struk­
­arbejdsliv.
og så videre.
været større, men det er, som om der fra politikernes side altid
og den følgende uge væltede historierne frem fra hele landet, fra
hver dag, og for os er intet vigtigere, men det er svært at skabe
turelle kriterier, hvilket vil sige antal anslag, den rigtige margin
Desværre begrænsede historierne sig ikke til Fyn. I løbet af dagen
nord til syd og fra øst til vest. Alle steder kunne studerende fortælle
historien om de mange opgaver, som de aldrig fik feedback på.
Ugen efter handlede historierne om det latterligt lave timetal, vi
oplever på pædagoguddannelsen. De studerende har stået på nak­
ken af hinanden for at berette om den manglende undervisning,
hvor nogle oplevede kun at have 1,5 time om dagen. Endnu en gang
Behovet for at sætte vores pædagoguddannelse i fokus har aldrig
er noget, der lige er vigtigere. I PLS arbejder vi med uddannelsen
­forandringer alene. Vi har behov for, at BUPL og Socialpædagoger­
ne knytter sig mere til uddannelsen. At de opprioriterer arbejdet
med indholdet, så vi sammen kan presse de mennesker, der skal
sørge for, at vi får en uddannelse i verdensklasse. Det fortjener de
studerende, de fremtidige kolleger og ikke mindst vores fag. n
kom vores uddannelse i mediemøllen for det negative.
Spørgsmålet er, om der overhovedet er noget positivt at sige om
43
BLIV EN HAJ TIL IT
Du har gratis adgang til et væld af IT-kurser på ftf.blivenhaj.dk
HVEM TRÆFFES HVOR
BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: [email protected]
BUPL NORDSJÆLLAND
BUPL FYN
BUPL ÅRHUS
BUPL’S LEDERFORENING
Østergade 4 A
3400 Hillerød
tlf. 3546 5700
fax 3546 5740
E-mail: [email protected]
man.-tors. 9-14, fre. lukket
Bornholmsgade 1
5000 Odense C
tlf. 3546 5830
E-mail: [email protected]
Telefonåbningstid:
mandag-fredag: 8-14
Blegdamsvej 124
2100 København Ø
FORMAND:
Lars Christensen
FORMAND:
Rikke Hunsdahl
FAGLIGE SEKRETÆRER
HB-MEDLEMMER:
Dorte Lis Ellegaard
Pernille Riis
HB-MEDLEMMER:
Gitte Janus
Marianne Carlsen
Lars Søgaard Jensen
Mette Aagard Larsen
Mindegade 12
8000 Århus C
tlf. 3546 5650
fax 3546 5680
E-mail:
[email protected]
tlf.åben: man. 12-14,
tirs., ons. 9-14,
tors. 12-16, fre. 9-13
kontoråben: man. lukket,
tirs., ons. 9-15, tors. 9-16,
fre. 9-13
BUPL MIDTSJÆLLAND
BUPL SYDJYLLAND
Nykobbelvej 1
4200 Slagelse
tlf. 3546 5810
fax 3546 5811
E-mail: [email protected]
man.-ons. 8-14.30,
torsdag 13-16,
fredag 9-12
Gejlhavegård 14 B
6000 Kolding
tlf. 3546 5400
fax 3546 5401
E-mail:
[email protected]
Telefonåbningstid:
mandag-fredag: 8-14
FORMAND:
Bertha Langhoff
FORMAND:
Jonna Jul Gudmundsen
HB-MEDLEMMER:
Pia Ungstrup Petersen
Kay Christian Abrahamsen
HB-MEDLEMMER:
Mette Tolstrup Svensson
Lasse Porsgaard Birkelund
BUPL SYDØST
BUPL SYDSLESVIG
FORRETNINGSUDVALG
BLIV BEDRE TIL
SOCIALE MEDIER
Sociale medier 1 & 2
Sociale medier 3
– job, karriere & netværk
Sociale medier 4
– markedsføring via sociale medier
Sociale medier 5 – mobile enheder
MS OFFICE 2013
MS Excel 2013
MS Word 2013
MS Outlook 2013
3
MS OFFICE 2010
MS Excel 2010
MS Word 2010
MS Powerpoint 2010
MS Outlook 2010
0
MS OFFICE 2007
MS Excel 2007
MS Word 2007
MS Powerpoint 2007
MS Outlook 2007
7
BUPL’S ONLINESKOLE
TILMELDING ER MEGET ENKEL
BUPL vil gerne byde dig velkommen
Du går direkte til ftf.blivenhaj.dk
k hvor du
på BUPL’s Onlineskole.
klikker på ”TILMELD DIG HER”.
Nu kan du bruge et eller flere af
På næste side vælger du et brugernavn og
BUPL’s onlineskoles kurser.
Du er velkommen til at bruge alle
du BUPL. Husk det valgte brugernnavn.
kurserne lige så meget, som du
Når du har tilmeldt dig, får du et kodeord
ønsker i det næste år. Skolen er
via mail. Husk også det.
åben 24/7, så det er op til dig,
Derefter kan du blot gå i gang – god fornøjelse.
NÆSTFORMAND
Birgitte Conradsen
HOVEDKASSERER
Lasse B. Jørgensen
K
Kurserne
er opbygget,
b
t så
å de
d passer
til din måde at tilegne dig viden.
Der er både tekst, film, illustrationer
og opgaver, som du kan arbejde med
helt i det tempo, som passer dig.
Hvert onlinekursus tager ca. 30-40
minutter.
Der er start- og sluttest, så du hele
tiden kan tjekke dine kompetencer.
Læringskonceptet er blandt de
bedste, og vi håber derfor, at du vil
FAGFORENINGER
BUPL HOVEDSTADEN
Lersø Parkalle 42-44
2100 København Ø
tlf. 3546 5750
fax 3546 5775
E-mail:
[email protected]
man.-ons. 10-16,
tors. 12-16, fre. 10-13
FORMAND
Henriette Brockdorff
lære noget nyt og få genopfrisket
HB-MEDLEMMER:
Erik Steppat
Mia Skou Jørgensen
nogle af dine IT-kompetencer.
BUPL STORKØBENHAVN
få glæde af denne skole og både
GOOGLE DOCS
Dokumenter med
d Google Docs
Regneark med Google Docs
Rigtig god fornøjelse.
ANDRE IT-KURSER
Projektledelse
Virksomhedsøko
onomi
Elisa Bergmann
hvornår du vil bruge den.
WINDOWS
Windows 8
Windows 7
Windows Vista
ADOBE
Photoshop CS6
InDesign CS6
udfylder felterne. Under ”organisation” vælger
FORMAND
Kirketorvet 11
4760 Vordingborg
tlf. 3546 5460
fax 3546 5499
E-mail:
[email protected]
man. lukket, tirs.-fre. 9-14,
ons. også 15-17
Lindevænget 19
2750 Ballerup
tlf. 3546 5300
fax 3546 5301
E-mail:
[email protected]
man.- tors. 10-15, fre. 10-13
FORMAND:
Betina Vincent Andersen
FORMAND:
Michael Egelund
Storegade 38
3700 Rønne
tlf. 3546 5590
fax 3546 5594
E-mail:
[email protected]
man. lukket, tirs.-tors. 9-15,
fre. 9-13.30
HB-MEDLEMMER:
Kristian Feldtschou Berner
Randi Tielbo
HB-MEDLEMMER:
Anja Wollesen
Helle Inge Frænde
BUPL BORNHOLM
FORMAND:
Pia van der Weij
HB-MEDLEM:
Henrik Kofoed Hansen
44
BØRN&UNGE | NR. 3 | 12. februar 2015
Wagnerring 72
24159 Kiel
tlf. +49 431 3990611
tlf. +49 160 94960248
E-mail: [email protected]
FORMAND:
Hauke Paulsen
BUPL ØSTJYLLAND
Mindegade 12 B, 2.
8000 Århus C
tlf. 3546 5600
fax 3546 5602
E-mail:
[email protected]
man.-ons. 9-14,
tors. 13-17, fre. 9-12
FORMAND:
Anne Grethe Rosenberg
HB-MEDLEMMER:
Ann Søndergård Pedersen
Kim Ager
FORMAND:
Marianne Gilbert Nielsen
HB-MEDLEMMER:
Carin L. Weibull
Tina Skaarup Olesen
BUPL
MIDTVESTJYLLAND
Stationsvej 8
7500 Holstebro
tlf. 3546 5555
E-mail:
[email protected]
man.-tors. 9-14, fre. lukket
FORMAND:
Jens Jensen
HB-MEDLEMMER:
Anita Kjær
Jonna Uhre
BUPL NORDJYLLAND
FORMAND:
Sanne Lorentzen
HB-MEDLEMMER:
Sanne Lorentzen
Joan Frausing
Henvendelse til lokal
lederforening samt lokal
lederrådgivning: Se
kontaktoplysninger under
din lokale fagforening
BUPL’S CENTRALE
LEDERRÅDGIVNING
Åben man. og tors.
kl. 10.00-15.00 på
tlf. 3546 5160
STUDIESEKTIONEN PLS
Rosenvængets Alle 16, 3.
2100 København Ø
tlf. 3546 5880
fax 3546 5892
E-mail:
[email protected]
tlf.tid: man.,tirs. og tors.
10-15,
onsdag og fredag lukket
HB-MEDLEMMER:
Nickolai Dunn
Kim Simonsen
Niels Jernes Vej 8B
9220 Aalborg Øst
tlf. 3546 5500
fax 3546 5501
E-mail:
[email protected]
tlf.åben: man.-ons. og fre.
9-13, tors. 12.30-16
kontoråben: man.-ons. 9-15,
tors. 12:30-16, fre. 9-13
PENSIONISTSEKTIONEN
FORMAND:
Liselotte Thomsen
Englandsvej 358,
2770 Kastrup
tlf. 3585 6978
onsdag 10-13
www.paedhist.dk
HB-MEDLEMMER:
Susanne Højgaard
David Nordstrøm
Kontaktperson:
Helle Fabricius
Farversmøllevej 27
6200 Åbenrå
tlf. 2372 0739
DANSK PÆDAGOGISK
HISTORISK FORENING
RETTELSER TIL
”HVEM TRÆFFES
HVOR” SENDES
TIL E-MAIL:
[email protected]
45
BUPL KALENDER 2015
Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden.
Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement.
Storkøbenhavn
bupl.dk/storkobenhavn
Daginstitutioners betydning
for børns udvikling
Torsdagscafé: Kom og hør
seniorforsker Mogens Nygaard
Christoffersen fra SFI fortælle
om de seneste årtiers forskningsresultater vedrørende effekterne af daginstitutionernes
betydning for børns udvikling.
Målgruppe: Medlemmer af
BUPL Storkøbenhavn
Tid: 19. februar kl. 18-20 (der er
sandwich kl. 17)
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 18. februar
kl. 12.
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden.
Netværk for stressramte
I netværket kan du møde andre
pædagoger, der har været igennem det samme sygdomsforløb
som dig, og I har mulighed for
at udveksle erfaringer og tanker
med hinanden om jeres tilbagevenden på arbejdspladsen.
Målgruppe: Pædagoger sygemeldt med stress
Tid: 23. februar kl. 17-19 ( der
bliver serveret sandwich)
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 23. februar
kl. 12.
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden.
TR Introkursus
Er du ny tilllidsrepræsentant?
På introkurset får du indblik i,
hvad der forventes af dig som
tillidsrepræsentant, og hvad din
opgave og dit ansvar er.
Målgruppe: Nye tillidsrepræsentanter
Tid: 4.-5. marts del 1), kl. 9-16 og
19.-20. maj (del 2), kl. 9-16
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 12. februar
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden
Børnekultur og
kulturstrategier
Torsdagscafé: Professor Beth
Juncker kommer og fortæller
om børnekultur og kulturstrategier.
Målgruppe: Medlemmer af
BUPL Storkøbenhavn
Tid: 19. marts kl. 18-20 (der er
sandwich kl. 17)
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 18. marts
kl. 12.
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden.
46
Sig det så det kan mærkes
Bliver du hørt? Får du dine
budskaber igennem? Du indgår i
et sjovt og lærerigt samspil med
andre tillidsrepræsentanter på
tværs i fagforeningen.
Målgruppe: Tillidsrepræsentanter
Tid: 15+16. april kl. 9-16 alle dage
Sted: Lindevænget 19 i Ballerup
(tæt ved stationen)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 12. marts
Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden
Nordsjælland
bupl.dk/nordsj
Temadag: Didaktik i
daginstitutioner
Med udgangspunkt i daginstitutionerne sætter temadagen
fokus på de teoretiske og praktiske betydninger af begreberne
didaktik og didaktisk refleksion.
Tid: 19. marts kl. 9-12
Sted: Frederiksborgcentret,
Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Pris: For medlemmer af BUPL:
150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr.
Tilmelding: 9. marts på http://
www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
Årsmøde i seniorsektionen
BUPL Nordsjællands sektion for
pensionister og efterlønnere
PEN inviterer til årsmøde.
Tid: 19. marts kl. 10-15
Sted: 3F, Milnersvej 41 D, 3400
Hillerød
Pris: Gratis for medlemmer
Tilmelding: 27. februar 2015 på
http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
Børnekulturdagen 2015
Kom med til en fantasifuld,
praksisnær og inspirerende
dag med sjove aktiviteter for
børn og faglig refleksion for
pædagoger i daginstitutioner.
Temaet er ”æstetik og læring for
børnehavebørn”.
Tid: 17. april kl. 9.30–12.00
Sted: Pædagoguddannelsen
Nordsjælland, Professionshøjskolen UCC, Carlsbergvej 14,
3400 Hillerød
Pris: Gratis
Tilmelding: 20. marts 2015 på
http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
Temadag: Alle børn har
ret til fællesskaber
Hør om hvordan teori om inklusion kan omsættes til praksis
Tid: 23. april kl. 9-12
Sted: Frederiksborgcentret,
Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Pris: For medlemmer af BUPL:
150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr.
Tilmelding: 7. april på http://
www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter
BØRN&UNGE | NR. 3 | 12. februar 2015
Sydøst
bupl.dk/sydoest
Ekstraordinært årsmøde i
lederforeningen og foredrag
BUPL Sydøsts lederforening holder ekstraordinært årsmøde. På
programmet er også frokost og
foredrag med forfatter Anders
Seneca om, hvordan du udvikler
institutionens kerneopgave.
Tid: 6. februar 2015. Kl. 10.00
(morgenkaffe fra 9.30 og forventet afslutning kl. 14.00)
Sted: University College
Sjælland, Campus Storstrøm,
Kuskevej 1B, 4760 Vordingborg
Målgruppe: Ledere, der er
medlem af BUPL Sydøst
Tilmelding: 18. februar på bupl.
dk/sydoestleder
Oplægsholder: Anders Seneca
Pris: gratis
Fyn
bupl.dk/fyn
Lederkonference 2015:
Hvordan skaber du ledelse,
der dur?
Hvad er der "indeni" ledelse, og
hvordan folder vi det ud?
Målgruppe: Konferencen er
målrettet institutionsledere,
daglige ledere, ledelsesteams,
souschefer, afdelingsledere
og alle andre pædagoger med
ledelsesopgaver på børne- og
unge- området.
Tid: 22. april og 23. april. Begge
dage kl. 9.00-15.00.
Sted: Kongressalen, University
College Lillebælt, Asylgade 7 - 9,
5000 Odense C
Pris: For hele konferencen: kr.
3.800,- + moms. For en af de to
dage: kr. 2.500,- + moms.
Tilmelding: senest den 23.
marts på www.bupl.dk/Fyn
Østjylland
bupl.dk/ostjylland
Kompetenceudviklingsforløb
3: Klasseledelse i praksis pædagoger i skolen
De nye krav og forventninger handler blandt andet om
kompetencer inden for god
klasseledelse, og BUPL tilbyder i
samarbejde med VIA et kompetenceudviklingsforløb fordelt på
tre dage. Forskning peger på, at
god klasseledelse ikke nødvendigvis er en medfødt evne, men
en disciplin, der kan læres.
Tid: 16. februar, 3. marts og 24.
marts. – Alle dage kl. 8-15:30
Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C
Målgruppe: Medlemmer af
BUPL Østjylland, der arbejder
på skoleområdet
Oprettelse: Der skal være minimum 18 deltagere, for at holdet
bliver oprettet
Pris: Det koster 2500 kroner
eksklusiv moms. Heraf betaler
BUPL Østjylland 500 kroner af
udgiften samt forplejningen.
Betalingen bliver dermed 2000
kroner eksklusiv moms.
Tilmelding: der ligger et link
til tilmeldingen under omtalen
af forløbet på BUPL Østjyllands
hjemmeside.
Arbejdsmiljøkonference 2015
Temaet på Arbejdsmiljøkonference 2015 er Fritsættende
ledelesespraksis. Formålet med
konferencen er at inspirere
arbejdsmiljørepræsentanter
og ledere til sammen at styrke
arbejdsmiljøet gennem en
Frisættende ledelsespraksis, og
gennem effektfulde handleplaner for det psykiske arbejdsmiljø.
Tid: 25. februar, kl. 8:30-15
Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds
Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C
Målgruppe: Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere
Pris: For medlemmer af BUPL
og FOA er arbejdsmiljøkonferencen gratis. For øvrige koster
den 800 kroner.
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 16. februar 2015 på bupl.dk/
arrangementer
MidtVestjylland
bupl.dk/midtvestjylland
Medlemsmøde: Har du lyst til
at arbejde som pædagog
i Norge?
Kom til møde i Holstebro og hør
Stein-Erik Linna og Rikke Have
fra Norgesprojektet fortælle
om løn og ansættelsesvilkår,
hvordan det er at arbejde i en
norsk børnehave og alt det
andet, som er vigtigt, hvis man
overvejer at flytte til Norge.
Mødet er henvendt uddannede
pædagoger, pædagogstuderende og medfølgende ægtefæller/
kærester.
Tid: 4. februar kl. 09.30-ca. 11.30
Sted: BUPL MidtVestjyllands
lokaler, Stationsvej 8A, 7500
Holstebro
Pris: Arrangementet er gratis
og henvendt alle medlemmer
af BUPL.
Tilmelding: kan ske via [email protected] Husk at
skrive "Holstebro arrangement"
i tilmeldingen.
Tilmeldingsfrist: 19. februar
Netværksmøde i Viborg for
ledige pædagoger
BUPL MidtVestjylland tilbyder
netværksmøder for ledige
pædagoger. Fælles for møderne
er en generel orientering fra
fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét
indhold, du som ledig pædagog
har lyst til at debattere eller
spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail
faglig sekretær Jonna Uhre, som
er ansvarlig for møderne, på
[email protected]
Tid: 9. marts kl. 09 – 11.30
Sted: Mødelokalet på FTRkontoret, døren til venstre,
Søndersøparken 23, 8800 Viborg
Pris: Arrangementet er gratis
og henvendt medlemmer af
BUPL MidtVestjylland.
Tilmelding: Senest den 6.
marts kl. 12.00 på bupl.dk/
midtvestjylland via linket Arrangementer.
Netværksmøde i Holstebro
for ledige pædagoger
BUPL MidtVestjylland tilbyder
netværksmøder for ledige
pædagoger. Fælles for møderne
er en generel orientering fra
fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét
indhold, du som ledig pædagog
har lyst til at debattere eller
spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail
faglig sekretær Jonna Uhre, som
er ansvarlig for møderne, på
[email protected]
Tid: 9. marts kl. 13.00 – 15.30
Sted: BUPL MidtVestjyllands
lokaler, Stationsvej 8A, 7500
Holstebro
Pris: Arrangementet er gratis
og henvendt medlemmer af
BUPL MidtVestjylland.
Tilmelding: Senest den 6.
marts kl. 12.00 på bupl.dk/
midtvestjylland via linket Arrangementer.
Temaaften: Børns relationer
og venskaber
Temaaftenen byder på foredrag
af Annegrethe Ahrenkiel, der vil
fortælle om sit forsknings- og
udviklingsprojekt ”Pædagogers
arbejde med børns relationer og
venskaber” (2014). Hun vil bl.a.
præsentere erfaringerne fra de
fem deltagende institutioner
samt konklusioner omkring
pædagogers socialdidaktiske
arbejde, herunder hvordan
pædagoger planlægger, gennemfører og evaluerer arbejdet
med børns indbyrdes relationer.
Foruden foredraget vil der også
blive tid til debat.
Tid: 18. marts kl. 18.30 – 20.30
Sted: Vildbjerg Sports- og
Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480
Vildbjerg
Pris: Arrangementet er gratis
og henvendt medlemmer af
BUPL MidtVestjylland.
Tilmelding: Senest den 4.
marts på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer.
Århus
bupl.dk/aak
Møde for arbejdsløse
pædagoger
Invitation til netværksmøde
for arbejdsløse medlemmer af
BUPL Århus. Du kan møde andre arbejdsløse, dele erfaringer
og få gode råd. På mødet orienterer vi om, hvad der rør sig
på området og i fagforeningen.
Vi debatterer aktuelle emner,
og du kan komme med ideer /
forslag til, hvad der skal ske på
kommende netværksmøder.
Håber at se dig vi byder på kaffe
/ te og brød.
Tid: fredag 27. februar kl. 10-12
Sted: BUPL Århus, Mindegade,
kælderen
Målgruppe: arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus.
Fyraftensmøde om
din pension
Møder, som PBU arrangerer i
Aarhus: Bemærk: tre datoer
Der er god økonomi i at planlægge sin pensionstilværelse og
få overblik over sine muligheder
i god tid. Det kan du få på et
fyraftensmøder i Aarhus C.
Tid: 16. april, 10. september & 17.
november - Alle dage kl. 18-21
Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds
Torv 3, 8000 Aarhus C.
Tilmelding: på pbu.dk
Fælles arrangementer
Århus og Østjylland
Tilmelding: BUPL Østjylland:
bupl.dk/ostjylland-kurser
BUPL Århus: bupl.dk/aak
Konference: Det lærelystne
barn & fællesskabets usynlighed Hvad betyder det, når
børn og børns potentialer bliver
et centralt og styringsmæssig
område? Og hvad sker der, hvis
barndommens centrale områder forsvinder i pædagogikken,
og den stadigt mere dominerende lærings- og dokumentationsdagsorden tager over? Oplæg
v/ ph.d. i pædagogik og adjunkt
Maja Plum, Københavns Universitet og v/ Tomas Ellegaard,
cand.mag. i pædagogik, ph.d. i
psykologi.
Tid: 17. februar kl. 9.30-16.
Sted: DGI-huset, Værkmestergade 17.
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner. Ledige, seniorer, PLS'er:
gratis
Tilmelding: bupl.dk/ostjylland
el. bupl.dk/aak
Målgruppe: medlemmer af
BUPL Århus og BUPL Østjylland.
Temadag: Eksekutive
vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD
hos børn og unge
Børn og unge med ADHD og
autismespektrumfortyrrelser
har ofte store problemer med
de eksekutive
funktioner (bl.a. planlægning,
organisering og impulsstyring).
Sygeplejerske Ingela Søderlund
giver en grundig teoretisk gennemgang af begrevet eksekutive funktioner og en indsigt i
en hensigtsmæssig pædagogisk
tilgang til dette. Hun har været
med til at starte ADHD-klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov.
Tid: 6. marts, kl. 9:30-15
Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 27. februar på bupl.dk/arrangementer
Konference: Børn & angst
Hvad er angst hos børn og
unge? Hvordan behandler man
angsten? Og hvordan er det at
være forældre til et barn med
angst? Disse tre spørgsmål er i
fokus, når BUPL Østjylland og
BUPL Århus slår dørene op for
konferencen "Børn & angst".
Tid: 20. marts, kl. 9-15:30
Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 13. marts på bupl.dk/arrangementer
Konference: Syn på læring
og opdragelse Børn fødes som
lærende individer, og læring
sker som frie processer uden
mål og mening. Læring kan
således fremhæves med begreberne lyst og frivillighed. Dertil
kommer opdragelsen, der som
grundlæggende figur indeholder paradokset at skulle vise vej
til selvstændighed og frihed,
ved netop at begrænse samme.
Hinandens forudsætninger,
modsætninger, eller...?
Tid: 22. april, kl. 9.30 - 16
Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er
under planlægning, så hold øje
med hjemmesiden
Pris: BUPL-medlemmer: 395
kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem
af BUPL): Gratis og øvrige
faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner
Tilmelding: Den bindende
tilmelding kan ske online senest
den 15. april på bupl.dk/arrangementer
BUPL TASKER
400 kr.
RYGSÆK
Rygsækken har flere
separate rum, heraf et
særligt polstret til
bærbar computer.
Rumindhold 35 liter.
PVC-fri.
PAKKETILBUD
Køb rygsæk og
weekendtaske samlet
og spar 50 kr.
Pris: 600 kr.
250 kr.
250 kr.
WEEKENDTASKE
PÅ HJUL
Nu med forbedrede gummihjul. Udtrækkeligt håndtag.
160 kr.
LILLE RYGSÆK
Stort hovedrum, 2 sidelommer
samt organizer lomme. Rumindhold 13 liter. PVC-fri.
BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ:
WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN
ELLER RING 3546 5204
47
En ny kampagne lægger op til overenskkomstforhandlingerne i 2015.
Vores aftaler. Din styrke sætter fokus på de aftaler og den tillid
mellem
m arbejdstagere og arbejdsgivere, der er så karakteristisk
for de offfentlige danske arbejdspladser.
For hvordaan ville et Danmark uden tillid se ud?
Se kam
mpagnefilmen på VoresAftalerDinStyrke.dk
VoresAftalerDinStyrke.dk