- Kalundborg Provsti

KIRKEGÅRDEN
Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV
Support: miljoep[email protected]
Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner
Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse e
HELHEDSBILLEDET
HELHEDS/UDVIKLINGSPLANER
GRAVSTEDER: HÆKKE OG PLANTNINGER
STI BELÆGNING
PLANTNINGER
NYE GRAVSTEDSFORMER
ET IDEOPLÆG TIL INSPIRATION
1.
Tradition og særpræg
Den danske kirkegård har en meget lang og stærk tradition for planteanvendelse på de enkelte grave i modsætning til mange andre europæiske lande. Det er meget væsentligt at holde denne tradition i hævd og at reducere brugen af perlesten og andre stenbelægninger på gravene mest muligt.
Belægninger på kirkegården bør i det hele taget begrænses, således at man får en grøn og frodig kirkegård. Her kan græs anvendes som et samlende element, og en græsklædt grav er et fint alternativ til den traditionelle hækomkransede grav.
2.
Den Grønne kirke
Kirkegården skal afspejle dette mål. Planter fremmer det økologiske aspekt og giver samtidig en biologisk forståelse.
3.
Det religiøse aspekt
”Opstandelsens have” – ”Paradisets have” . Begreber som bruges i forbindelse med vores kirkegårde og som afspejler det religiøse aspekt.
4.
Sorgbearbejdning
Kirkegården er en væsentlig del i den sorgbearbejdning, der følger et dødsfald. Her er en frodig plantning med til bibringe et positivt islæt. Løgvækster, bundplant
er blomster, efterårsfarver og stedsegrønne planter er en berigelse.
5.
Anlægsudgiften
Udgiften til etablering af et plantedækket gravsted er større end etablering af et perlestensdækket gravsted. Men ikke i forhold til den årlige vedligeholdelsesudgift.
6.
Vedligeholdelsesudgiften
Den årlige vedligeholdelse er en meget væsentlig faktor at iagttage. Med det rigtige
plantevalg er vedligeholdelsesudgiften betydelig mindre. Og øget plantedække på
gravstedet kan bl.a. spare grandækning.
2
HELHEDS/UDVIKLINGSPLANER
Vore kirkegårde har altid afspejlet det samfund, der omgiver dem.
I de senere år er der sket en utrolig ændring i hele begravelses/bisættelsesmønstret.
Fra at jordbegravelser var det mest almindelige er det nu helt overvejende bisættelser.
Dermed er behovet for gravstedsareal blevet betydeligt mindre. Desuden er der sket en
ændring med hensyn til ønsket om selve gravstedets udformning, gravminde og plantning.
Dette er sket dels af økonomiske grunde men også fordi hele vores bosætningsmønster
har ændret sig, (børnene er flyttet væk fra deres barndomshjem og har ikke mulighed for
at passe gravstedet) når deres forældre dør.
Desuden finder mange de nye gravstedsformer som f.eks. en græsklædt grav med en
gravmindesten i niveau med græsset eller en grav beliggende i en fælles bundplantning
(Fælles mindehave) mere inspirerende og tidssvarende.
3
Resultatet er, at mange af vores kirkegårde nu står med mange gravsteder, der ikke er
i brug og står med golde perlestensflader, tilfældige plantninger eller græsflader. Samtidig er der måske indrettet mindre, nye afdelinger, for at imødekomme ønsket om nye
former for gravsteder. Dermed forstyrres det billede af ro og harmoni, som har været så
karakteristisk for vores kirkegårde.
Kirkegården skal afspejle vores tid, men det skal ske, så vi bevarer indtrykket af den
harmoniske, smukke have, som en kirkegård er. Og samtidig skal hensynet til en enkel
og mindre arbejdskrævende vedligeholdelse iagttages.
Derfor er det væsentligt at få udarbejdet en helheds/udviklingsplan for hver kirkegård,
hvor indholdet bl.a. kan være:
-
-
-
-
-
At ”samle” de gamle gravsteder i bestemte områder og nedlægge resten
At indpasse nye gravstedsformer
At reducere antallet af gange/stier
At planlægge nye plantninger og græsområder som kan sammenbinde
og formidle overgange
At indpasse enkelte, nye træer
4
DET ENKELTE GRAVSTED
Et gravsted er i princippet at forstå som en lille have – og en have er et lukket rum.
Derfor traditionen med vores hækomkransede gravsteder.
Når denne tradition af forskellige grunde brydes på vores gamle kirkegårde er det
væsentligt, at man iagttager de punkter, som er nævnt indledningsvis.
Gravstedets fire sider:
Det normale ”mønster” er et gravsted med en side, der vender mod sti, en side der vender
mod en ryghæk (midterhæk) og endelig to sidehække, der vender mod nabogravstederne.
Det er meget væsentligt, at der er en plantemæssig afstemning og harmoni mellem de
fire sider, der omgiver det enkelte gravsted.
5
A Gravstedets begrænsning mod sti:
Gravstedets begrænsning mod sti kan bestå af følgende:
1. En klippet hæk (Buksbom, taks, thuja eller bøg)
2. En uklippet hæk af samme materiale som sidehækkene ( benved, stedsegrøn
storkenæb, cotoneaster, storbladet vintergrøn, krybende taks m.v.)
3. Jernkant, ca. 8 mm bred og 100 mm dyb.
4. Granitkant. ca. 30 mm bred, 15 cm dyb, 60-80 cm lang
Jern- eller granitkant sættes i niveau med sti og gravsted – ingen opkant.
Bemærk:
Der bør ikke bruges mindre sten som chaussèsten eller lign. til kant. Disse kanter
kræver ekstra vedligeholdelse i form af lugning. En almindelig kantsten på ca. 12 cm`s
bredde vil give alt for meget indtryk af sten. Hvis gravstedet vender mod en græsklædt
sti er det fint med chaussésten (græsset vokser ind i fugerne)
6
B Gravstedets midterhæk:
Det er normalt fordelagtigt, at ryghækken (midterhækken) har en højde på 30-40 cm,
således at bagsiden af gravmindet ikke opfattes som en bagside.
Der er dog et tema med meget stor variation – fra den lave buksbomhæk på 15-20 cm
til den høje thujahæk på 120-150 cm. Begge kan have deres berettigelse, hvor netop et
bestemt hækmotiv bliver karakteristisk på den pågældende kirkegård.
Gravstedets begrænsning mod midterhæk kan bestå af følgende:
1.
2.
En klippet hæk (Buksbom, taks, thuja eller bøg)
En uklippet ”hæk” (Benved, cotoneaster)
Bemærk:
Der bør ikke bruges kanter af sten, som f.eks. brosten eller kantsten til begrænsning.
Stenafgrænsningen betyder, at det enkelte gravsted ikke kommer til sin ret, gravmindet
vil normalt stå meget bart, og man får et goldt og uinspirerende billede.
Desuden skal der pågå en lugning mellem brostenene. Det såkaldte vedligeholdelsesfri
gravsted er en illusion.
7
C Gravstedets sidehække
Uafhængig af, hvilken afgrænsning der er valgt mod sti eller mod midterhæk, bør der
vælges en ens afgrænsning mellem nabogravstederne. I de fleste tilfælde vil det være
den mest optimale løsning at vælge den samme plantetype som til midterhækken, men
andre løsninger kan også være rigtige.
Gravstedets begrænsning mod nabogravstederne kan bestå af følgende:
1. En klippet hæk (Buksbom, taks, thuja eller bøg)
2. En uklippet ”hæk” af samme materiale som sidehækkene ( benved, stedsegrøn
storkenæb, bispehue, cotoneaster, storbladet vintergrøn, krybende taks, m.v.)
Bemærk:
Der bør aldrig anvendes en stenløsning som afgrænsning mellem gravsteder. Selv en
smuk kant af sten vil aldrig kunne give det billede af havepræg og frodighed, som er
så væsentlig på vores kirkegårde og som afspejler årstidernes skiften og dermed den
grønne kirke.
8
BELÆGNINGER
Det er væsentligt, at alle besøgende har mulighed for at færdes på kirkegården og derfor skal belægningerne være faste og jævne. Specielt for mennesker, som er gangbesværede, bruger rollator eller kørestol er det væsentligt, at belægningerne er i orden på
kirkegårdens stier/gange.
Desuden ved man, at netop belægninger og kantafgrænsninger kræver meget arbejde
på kirkegården.
Perlestensbelægninger er den mest udbredte belægningsform på vores kirkegårde og et
dårligt bærelag kombineret med flere lag perlesten betyder, at gangene er meget vanskelige at færdes på for gangbesværede.
Nogle steder har man valgt at etablere en belægning med en betonstensbelægning, som
er relativ billig, men bestemt ikke passer i helhedsbilledet på kirkegården. Andre steder er
der valgt en granitstensbelægning. Denne belægning er smuk i sit udtryk, men meget dyr
at anlægge og bliver derfor kun anvendt på hovedadgangen til kirke/kapel.
Slots- og ejendomsstyrelsen har udviklet en bestemt grussammensætning, som kaldes
slotsgrus. Denne grusblanding anvendes meget i parker, men indenfor de sidste år også
på kirkegårde, som erstatning for perlestensbelægninger eller faste belægninger.
Slotsgrus danner en absolut jævn overflade og er nem at vedligeholde og relativ billig i
anlæg. Og derudover er denne belægning med til at understrege havepræget på kirkegården.
Slotsgrus i kombination med en afgrænsning af jernkanter reducerer vedligeholdelsen
betydeligt
9
PLANTNINGER PÅ GRAVSTEDET
Det er som tidligere omtalt meget væsentligt, at vores kirkegårde er frodige og grønne og
samtidig giver blomsteroplevelser og mindre vedligeholdelse.
Derfor bør der så vidt muligt ske en tilplantning på det enkelte gravsted, således at det
ikke henligger med perlesten, en enkelt stedsegrøn busk og gravmindet.
Indenfor kirkegårdsplanlægning og forskning er man gennem de senere år blevet mere og
mere opmærksom på planteelementet på kirkegården og der er forskellige anbefalinger
til brug af bundplanter, som kan kombineres med enkelte stauder, roser og løgvækster.
Hvis et gravsted bliver tilplantet kan man også spare grandækningen om vinteren og blot
sætte et par enkelte grene eller en krans ved gravmindet.
På de næste sider vises nogle eksempler på bunddækkende planter.
10
BUNDDÆKKENDE PLANTER
Anemone ”Honerine Jobert”,
Høstanemone, 40-90 cm, let skygge
Asarum europæum, hasselurt
Delvis stedsegrøn, 15-15 cm, skygge
Bergenia cordifolia, kæmpestenbræk.
Delvis stedsegrøn, 20-40 cm, let skygge
Campanula carpatica ”Karl Foerster”
Klokkeblomst, 20-40 cm, fuld sol
Geranium cinereum ”Ballerina”.
Lillarosa storkenæb, 10-15 cm, fuld sol
11
Epimedium rubrum, bispehue.
Delvis stedsegrøn, 30-50 cm,
let skygge
Euonymus fortunei ”Gracilis”, benved
Stedsegrøn, 30-50 cm
Fragraria vesca ”semperflorens”, jordbær
10-15 cm
Hedera helix, vedbend
Stedsegrøn, 10-10 cm
Hosta sieboldiana, funkie
40-60 cm, let skygge
12
Hypericum calycium, perikon
25-50 cm
Iberis sempervirens “zwergschneeflocke”,
snepude. Delvis stedsegrøn, 20-30 cm,
sol
Lamiastrum galeobdolon, tvetand,
Delvis stedsegrøn, 30-35 cm
Lysimachia nummelaria, krybende
fredløs, 10-15 cm, sol
Omphalodes verna, kærmindesøster,
15-15 cm
13
Phlox subulata Betty, floks,
12-30 cm, sol
Sedum spurium ”Album superbum”,
stenurt. Delvis stedsegrøn,10-20 cm,
sol
Veronica incana, ærenpris,
10-40 cm, sol
Vinca minor, vinca (liden sirgrøn)
Stedsegrøn,15-25 cm
Waldsteinia ternate, guldjordbær
Stedsegrøn , 10--15 cm
14
NYE GRAVSTEDSFORMER
Vores kirkegårde præges af, at mange vælger en bisættelse og ikke en begravelse .I princippet kan man naturligvis vælge at beholde det gamle kistegravsted som en urnegrav,
men mange ønsker et mindre gravsted og den overvejende del af de nye urnegravsteder
er i princippet planlagt som de traditionelle kistegravsteder – en hækomkranset grav
med gravminde og et par stedegrønne planter og perlesten. Men også her sker der en
udvikling og her skal vises nogle eksempler på andre gravstedsformer.
Det er væsentligt, at man samler nye gravstedsformer i mindre rum/afdelinger således at
kirkegården stadig udstråler ro og harmoni.
Rummene er her vist kvadratiske, men såvel form som størrelse kan selvfølgelig være
på mange andre måder. Vigtigt er, at den bliver en harmonisk del af kirkegården. Og på
nogle kirkegårde vil det være mere rigtigt, at gravene integreres mellem kistegravene.
F.eks. kan et dobbelt kistegravsted opdeles til to urnegravsteder, som så får en størrelse
på ca. 125 x 250 cm. Et relativt stort urnegravsted – men dermed kan den gamle struktur
bevares.
15
Eksempler på urnegravstyper
Den enkelte urnegrav bør altid være min. 125 x 125 cm, således at den ikke fremtræder
som et klemt lille haverum, hvor gravmindet bliver alt for dominerende. Og alle typer
urnegrave bør være plante- eller græsdækkede. Et frodigt gravsted med løgvækster,
bundplantninger og enkelte blomster har betydning for den, der besøger gravstedet og
bibringer til at gøre kirkegården grøn og karakterfuld
Urnegrave med bag- og sidehæk
Gravstederne er omgivet af lave
side- og baghække af f.eks. taks.
Forkanten en smal granit – eller
jernkant. Individuel plantning på det
enkelte gravsted.
Urnegrave i fællesplantning med baghæk
Gravstederne er anlagt med en
ca. 50 cm høj baghæk. Forkanten
– og evt. sidekanten - er en smal
granit- eller jernkant (i niveau med
muldoverfalden). Plantningen er en
fælles plantning af bundplanter.
16
Urnegravsteder i fællesplantning
Gravstederne er udlagt i en fælles
bundplantning med enkelte højere
stauder. Der skal være ret præcise
servitutter på gravminderne, så der
skabes et harmonisk helhedsbillede.
Urnegravsteder med marksten i græs
Gravstederne er udlagt i græs og der
kan plantes enkelte mindre planter i
et afgrænset felt om stenen. Marksten må max. være 60x60x60 cm.
Der sættes en nedgravet vase til
blomster.
Urnegravsteder med liggesten i græs
Gravsteder udlagt i græs. Gravmindet skal være en granitplade
40x60x8 cm. Der sættes en nedgravet vase til blomster.
17
DEN FÆLLES MINDEHAVE
Den fælles mindehave er skabt som et alternativ den anonyme fællesgrav. Grundideen
med en fælles mindehave er at vise en afspejling af vor tids kultur med hensyn til former
og materialer, under hensyntagen til de kirkelige traditioner.
Det væsentligste ved et gravsted er mindesmærket, dets udformning, symboler, materialer og inskription. I en fælles mindehave lægges der stor vægt på materialevalg og
gravmindernes udformning, men oplevelsen knytter sig til stedet som helhed.
En fælles mindehave kan udformes på mange måder. Det er væsentligt, at beplantningen
i mindehaven udgør et sammenhængende færdigt element. Lave stauder og bunddækkende planter kan danne et tæppe, der skaber liv, frodighed, farve og duftoplevelser.
Græsflader kan også indpasses som element i mindehaven.
Årstidsvariationen i plantningen er væsentlig. Tidlige løgvækster som crocus, scilla og
stauder i harmonisk blomstrende flader kan skabe afveksling fra det tidlige forår til efteråret. Efterårsløv, staudernes blomsterstande og enkelte bunddækkende stedsegrønne
planter kan være karaktergivende for mindehaven i vinterperioden. Den plantemæssige
årstidsvariation kunne på mange måder afspejle menneskets livscyklus.
Mindehaven i Valbyparken i forbindelse med kulturby 1996 i København
Landskabsarkitekt: Birgitte Fink
18
Referencefotos fra den fælles mindehave Østre Kirkegård, Roskilde
Landskabsarkitekt Birgitte Fink
IDEOPLÆG UDFØRT FOR KALUNDBORG PROVSTI 2015
Landskabsarkitekt Birgitte Fink
19