Slip kontrollen

University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Indholdsfortegnelse
Indledning ...................................................................................................................................................... 2
Problemformulering ................................................................................................................................... 3
Emneafgrænsning ....................................................................................................................................... 3
Målgruppebeskrivelse ............................................................................................................................ 3
Institutionstypebeskrivelse ................................................................................................................. 4
Metodeafsnit ................................................................................................................................................. 4
Case ................................................................................................................................................................. 5
Kommunikation - man kan ikke ikke-kommunikere ..................................................................... 6
Alternativ og supplerende kommunikation ....................................................................................... 7
Delelementer i kommunikation ........................................................................................................... 10
Betoning ................................................................................................................................................... 11
Tonefald .................................................................................................................................................... 11
Et eksempel med Uffe og brug af ironi......................................................................................... 12
Kropsholdning ........................................................................................................................................ 13
Øjenkontakt ............................................................................................................................................ 14
Afstandszoner......................................................................................................................................... 14
Nærvær..................................................................................................................................................... 15
Samtale..................................................................................................................................................... 16
Konflikter ...................................................................................................................................................... 17
Praksisfortælling om Yrsa: ................................................................................................................ 18
Uffe i en kravsituation ......................................................................................................................... 19
Konfliktarbejdets tre zoner ............................................................................................................... 22
Konfliktnedtrapning .................................................................................................................................. 24
Uffe skal på sommerferie ................................................................................................................... 24
Forebyggelse af konflikter ..................................................................................................................... 27
Eksempel med Mogens og selvskadende adfærd ..................................................................... 28
Relationer ..................................................................................................................................................... 29
Ulige relationer ...................................................................................................................................... 31
Livskvalitet .................................................................................................................................................. 31
Den etiske tilgang i dit pædagogiske arbejde ............................................................................... 33
Menneskesyn .............................................................................................................................................. 35
Magtanvendelser ....................................................................................................................................... 36
0
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Emotionel kommunikation ..................................................................................................................... 38
Konklusion ................................................................................................................................................... 40
Perspektivering .......................................................................................................................................... 41
Litteraturliste .............................................................................................................................................. 42
Bøger ......................................................................................................................................................... 42
Hjemmesider .......................................................................................................................................... 43
Tidsskrifter og andet............................................................................................................................ 44
1
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Indledning
Mennesker med nedsat funktionsevne kan have kommunikative udfordringer,
der kan være forårsaget af deres fysiske eller psykiske tilstand. Disse
udfordringer kan i visse tilfælde udvikle sig til konflikter mellem pædagoger og
borgere. I ekstreme tilfælde kan konflikterne udvikle sig til omsorgssvigt fra
pædagogernes side, som vi ser i dokumentarudsendelsen ”Er du åndssvag?”,
fra Strandvænget i Nyborg. I udsendelsen er det tydeligt hvor betydningsfuld
kommunikation er, i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat
funktionsevne. En målgruppe som er afhængig af os, som støttepersoner, for
at kunne klare sig i livet. Endvidere efterlever pædagogerne i udsendelsen ikke
de lovmæssige rammer som er med til at sikre borgeren et værdigt liv. Her er
der for eksempel tale om Serviceloven som blandt andet i § 81 siger at vi skal
forebygge problemerne for den enkelte borger, så problemerne ikke bliver
værre,
forbedre
borgerens
sociale
og
personlige
kompetencer,
samt
mulighederne for borgerens livsudfoldelse og dermed livskvalitet. Derudover
siger § 112 at vi skal støtte mennesker med nedsat funktionsevne med
hjælpemidler der kan afhjælpe og støtte dem i deres hverdag på grund af
deres
funktionsnedsættelse.
(Serviceloven,
2015)
Dette
er
med
til
at
misforståelser i kommunikationen mindskes og konflikter på den måde kan
undgås.
Vi ved fra erfaring at konfliktsituationer kan eskalere og kan i visse tilfælde
medføre magtanvendelser, som ofte er i form af fysisk fastholdelse af
borgeren. I vores praktikperioder oplevede vi eksempler på både gode og
dårlige konfliktsituationer, hvilket fik os til at tænke på hvordan vi i den
pædagogiske
praksis
kan
forebygge
og
nedtrappe
konflikter,
mellem
pædagoger og borgere, på den mest hensigtsmæssige måde? Dette leder os
videre til vores problemformulering:
2
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Problemformulering
Hvordan kan vi, som pædagoger, arbejde kommunikativt med konflikter med
mennesker med nedsat funktionsevne?
Emneafgrænsning
I vores opgave har vi valgt at skrive om kommunikation og konflikter i forhold
til målgruppen voksne mennesker med nedsat funktionsevne.
Målgruppebeskrivelse
Ifølge Verdensorganisationen WHO lyder definitionen af udviklingshæmning
således: "En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og
funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som
bidrager til det samlede intelligensniveau, det vil sige de kognitive, sproglige,
motoriske og sociale evner og færdigheder". (Socialstyrelsen, 2015) Det er
individuelt hvad de forskellige funktionsnedsættelser indebærer og hvilken
hjælp og støtte borgerne har behov for. De borgere vi har arbejdet med er
fysisk velfungerende med et minimalt verbalt sprog. De befinder sig i den
kategori WHO kalder sværere grad af udviklingshæmning. Det betyder at
borgerne har en IQ på cirka 20-34 og de behøver vedvarende støtte og hjælp
til at klare sig i hverdagen. Vi har valgt at bruge denne kategorisering af
borgerne i stedet for at bruge Kuno Bellers udviklingsalderstest til voksne med
nedsat funktionsevne, da det, for os, ikke giver mening at sammenligne
voksne med børn, uanset deres kognitive niveau. Vi har valgt at bruge disse
borgere i vores opgave, da vi ved at en anden målgruppe giver andre
konflikter end dem vi ønsker at belyse.
Vi ved fra erfaring at konflikterne ofte opstår i de hjemlige rammer, da det er
der borgerne føler sig trygge. Grundet tilliden og trygheden der skabes i
relationen
mellem
udgangspunktet
for
pædagoger
vores
og
tilgang
borgere
til
i
eget
arbejdet
med
hjem,
bliver
kommunikation
det
og
konflikter.
3
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Institutionstypebeskrivelse
De eksempler vi tager udgangspunkt i, er henholdsvis fra et § 85 bofællesskab
og en § 108 boenhed for voksne mennesker med nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne. Alle borgerne bor i deres egne lejligheder, men har adgang til
fælles opholdsarealer som udearealer, stue, køkken og gange. Begge steder
har en vågen nattevagt, for at hjælpe i tilfælde af anfald eller anden årsag til
medicin eller indlæggelse.
Metodeafsnit
Til at besvare vores problemformulering har vi valgt at læse relevant
faglitteratur. Vi starter med at beskrive hvad kommunikation er og hvilken
betydning det har for mennesker at kommunikere. Vi bruger blandt andet Per
Lorentzen, fordi han har personlig erfaring inden for området, kommunikation
med mennesker med nedsat funktionsevne, og fordi vi er enige i hans tilgang
til disse mennesker. Bo Hejlskov bruger ligeledes denne tilgang i hans
arbejdsmetoder med problemskabende adfærd. Hans teori anvender vi i
forhold
til
konflikthåndteringsstrategier.
Det
er
på
baggrund
af
deres
humanistiske menneskesyn at vi har inddraget dem i opgaven, da vi
overordnet mener at alle mennesker skal mødes med anerkendelse, respekt og
ligeværdighed.
Da vi mener at konflikter kan have negative konsekvenser for borgerens
relationer og livskvalitet, vil vi ud fra Smidt og Kroghs anerkendende tilgang
beskrive relationers betydning, samt bruge Siri Næss til at beskrive begrebet
livskvalitet.
Derudover tager vi udgangspunkt i vores case men supplerer med andre
praksisfortællinger, til den anvendte teori. Vores case og analyse af den valgte
teori er lavet ud fra vores praksiserfaring fra tidligere praktikker i uddannelsen.
Casen er delvist fiktiv og det er navnene der optræder i eksemplerne også, for
at anonymisere borgerne. Vores praksisfortællinger beskriver episoder vi har
4
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
oplevet, som er relevante i forhold til emnet kommunikation og konflikter.
Fremover vil vi bruge betegnelsen borgere om målgruppen i opgaven.
Vi har valgt at inddrage et forskningsprojekt af Lektor Thomas Wiben Jensen,
omkring emotionel kommunikation i specialpædagogisk arbejde, som han har
formidlet i en artikel i tidsskriftet Specialpædagogik. Dette gør vi fordi vi finder
det relevant i forhold vores opgave med kommunikation og konflikter.
Derudover kommer vi ind på det etiske aspekt både i det pædagogiske arbejde
og i begrundelsen for vores menneskesyn, som tager udgangspunkt i en
humanistisk tilgang. Lovgivningsmæssigt kommer vi omkring brugen af
magtanvendelser og konflikter i magtsituationer.
Case
Uffe er en mand på 43 år. Han har en medfødt frontallapsskade, som gør at
han har vanskeligt ved at mentalisere (at forstå egne og andres følelser,
behov,
initiativer
og
tanker).
Hans
kommunikative
evner
omfatter
et
velfungerende implicit sprog men udfordringer med det eksplicitte. Uffe
udtrykker sig ved hjælp af lyde og et hjemmelavet sprog, hvor kun Uffe og
hans mor kender de fælles koder. Problematikken opstod da han flyttede ind i
bofællesskabet fordi hans mor døde. Uffe er nu den eneste der kender sproget
og kan derfor ikke udtrykke sig på samme måde over for andre. At flytte
hjemmefra, har for Uffe været en udfordring, da hans sociale evner bærer
præg af have levet alene med sin mor hele livet. Pædagogerne oplever at han
nyder at sidde i fællesarealerne sammen med de andre borgere, men han
interagerer ikke med nogen. Pædagogerne i bofællesskabet oplever tit
konflikter med Uffe når han skal ordne praktiske gøremål i hans lejlighed eller
fordi han bliver frustreret over ikke at kunne udtrykke sine ønsker og behov så
de bliver forstået af pædagogerne.
5
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Kommunikation - man kan ikke ikke-kommunikere
Kommunikation er ikke kun en udveksling af informationer mellem mennesker
og hvorledes disse informationer bliver opfattet af den anden. Kommunikation
omfatter
relationen
mellem
samtaleparterne,
deres
tanker,
følelser
og
handlinger i dialogen. På den måde kan vellykket kommunikation påvirke
kontakten positivt. (Frank, 2002)
Vi starter ikke vores liv med at være ikke-kommunikerende, men vi skal lære
et fælles sprog for at kunne kommunikere med hinanden. Når man
kommunikerer, er det med en forventning om at få respons fra den anden, på
det der kommunikeres om. Ved at kommunikere er man med til at danne
hinandens oplevelse og forståelse af verdenen.
Der findes flere forskellige måder at kommunikere på, men det er vigtigere at
kunne forstå hinandens budskaber, end at man kommunikerer på en bestemt
måde. Dog er det en forudsætning at man har den samme ”kode”, som for
eksempel kan være alternativ og supplerende kommunikation enten i form af
tegn, billeder, lyde og så videre. (Lorentzen, 2010) De fleste forstår budskabet
selvom talen ikke er fejlfri. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) Således
kan alle kommunikere ligeværdigt og på deres egne præmisser og undgå
nederlag og misforståelser.
Hvis kommunikation lykkes, kan borgeren virkeliggøre sig selv og det bidrager
til borgerens fællesskabsfølelse, giver fælles viden og indsigt. Hvis ikke
kommunikation finder sted vil borgeren i stedet for fællesskab, opleve isolation
og uvidenhed, hvilket kan forringe livskvaliteten. (Handicapbogen, 1992)
Selvom voksne mennesker med nedsat funktionsevne ikke altid har et
tilsvarende kognitivt niveau, er behovet for og ønsket om at blive mødt af
andre,
der
stadig.
For
at
kommunikationen
med
borgeren
med
kommunikationsbesvær, skal lykkes, er det vigtigt at du har viljen til at forstå
ham, for på den måde at tilgodese hans behov. (Lorentzen, 2010) Dog skal du
være klar over at der er forskel på at tyde borgerens udtryk og tolke dem. Hvis
6
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
du tyder borgerens udtryk ser, hører og fornemmer du ham. Du er
nærværende i situationen og tillægger ikke udtrykkene yderligere betydning.
Når du tyder, opdager du borgerens udtryk. Når du tolker udtrykkene skaber
du en sammenhæng ud fra dine egne erfaringer og tillægger borgerens udtryk
en særlig mening. Når du tolker, forhindrer du borgeren i at udvikle sig i og
tage medansvar, for sit eget liv.
At Uffe deler sprogkode med sin mor, har været en god ting, da hans
kommunikation er blevet udviklet og vedligeholdt. Efter Uffes mor gik bort, kan
han nu ikke længere få den ønskede respons fra andre, da han hverken deler
kode
med
de
andre
borgere
eller
pædagoger
i
bofællesskabet.
Kommunikationen mellem Uffe og de andre bærer præg af uligevægt, da den
foregår som envejskommunikation. Den er ikke ligeværdig og den giver
anledning til nederlag og misforståelser for Uffe. Da Uffe er en ny borger i
bofællesskabet og kendskabet til ham ikke er stort, skal pædagogerne tyde
hans udtryk for at lære ham at kende. Hvis de vælger at tolke hans udtryk,
uden kendskab til hans kommunikationsform, vil det forhindre Uffe i at udvikle
sig yderligere og tage ansvar for sit liv. Derudover vil der ikke være mulighed
for at Uffe kan indgå i nære relationer med andre, da han ikke får muligheden
for at lære at kommunikere med samme kode som dem, men hans udtryk blot
bliver tillagt mening af pædagogerne.
Alternativ og supplerende kommunikation
Som tidligere skrevet skal vi, efter Servicelovens § 112, støtte mennesker med
nedsat funktionsevne med relevante hjælpemidler der kan afhjælpe dem og
lette deres hverdag. Der findes mange forskellige former for hjælpemidler til
alternativ
og
supplerende
kommunikation,
til
gavn
for
dem
som
har
kommunikationsvanskeligheder. Der er blandt andet tale om:
7
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen

Bliss

Computerprogrammer

Konkreter

Kropssprog

Piktogrammer

Talemaskiner

Tegn-til-tale

Tegnsprog
04/06/2015
(SUS, 2006)
For
at finde
den rigtige
kommunikationsmetode
for
borgeren, er
det
nødvendigt med grundigt forarbejde, da det er individuelt hvilken metode der
virker
bedst.
(Perlt,
Holst,
Nielsen
og
Hagensen,
2007)
Derfor
kan
observationer og iagttagelser være en god ide for at se og forstå borgerens
udtryk. Observationsmetoder kan være videooptagelser af borgeren i samspil
med dig eller andre borgere, eller ved hjælp af en dagbog med et specifikt
fokus omkring borgeren. Du kan også samarbejde med borgerens pårørende,
da de kan være en god kilde til viden omkring borgerens kommunikative
evner. (Bjerre, 2006) Kommunikation, uanset hvilken form, er med til at sikre
borgeren gode relationer med mulighed for udvikling, deltagelse i eget liv,
selv- og medbestemmelse og livskvalitet, hvilket vi mener relevant i denne
forbindelse.
I tilfældet med Uffe er pædagogerne nødsaget til at starte kommunikativt
forfra med ham, for at få en fælles kode, da der hverken er pårørende eller
tidligere bosteder der kan videregive informationer til pædagogerne, omkring
Uffe. I denne situation er det vigtigt med grundigt forarbejde, for at sikre Uffe
muligheder for livskvalitet, da hans deltagelse og selv- og medbestemmelse i
livet blev taget fra ham, da hans mor døde, i form af manglende
kommunikation
med
omgivelserne.
Her
kan
observationer
af
Uffe
i
8
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
kommunikative sammenhænge være en god ide, enten i form af dagbogsføring
eller anden skriftlig dokumentation.
I dag får børn med nedsat funktionsevne tilbudt kommunikationshjælpemidler
og undervisning i alternativ og supplerende kommunikation. Det er forskelligt
hvordan udbyttet bliver, men det er en hjælp senere i deres voksenliv. Du skal
være opmærksom på at denne indlæring skal ske som en selvstændig
aktivitet, og må ikke foregå i de spontane situationer hvor barnet/borgeren
henvender
sig
med
et
specifikt
budskab.
Barnet/borgeren
skal
danne
erfaringer i samspil med andre, der skal motivere til at kommunikere, hvilket
forudsætter at barnet/borgeren er indforstået med læringsprocessen og
ligeledes ser et formål med aktiviteten. Det kan være vanskeligt i sig selv at
skulle kommunikere, for borgeren der har nedsat funktionsevne. Hvis også han
skal træne hans kommunikationsfærdigheder i de spontane situationer, bliver
udfordringen større, og han kan blive nødt til at fokusere på det krav du stiller
i forhold til kommunikationslæren. I stedet for den oprindelige, spontane
henvendelse bliver kommunikationen mere en envejskommunikation end en
udvekslende kommunikation. (Lorentzen, 2010) I din relation til borgeren skal
du være opmærksom på at du ikke lader dig hæmme af din forpligtelse til at
gøre ”det rigtige”. Det kan nemlig betyde at du ikke formår at handle spontant
i samværet med borgeren, men fastholdes i planlagte pædagogiske aktiviteter.
(Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) Den mest optimale måde at lære en
borger at kommunikere på, er ved at kommunikere med ham og tage
udgangspunkt i det han kan i forvejen. Dog er det nødvendigt at borgeren har
et vist kognitivt udgangspunkt for at kunne lære en kommunikationsform og
der skal nogle dialogkompetencer til, før borgeren kan beherske de sproglige
(kode) færdigheder optimalt:
9
University College Syddanmark
Kolding

Borgeren
skal
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
have
forståelse
04/06/2015
af andre
og
deres meninger
og
intentioner.

Borgeren skal kunne deltage i fællesskaber.

Borgeren skal kunne forstå og bruge sproglige udtryk fra dig.
(Lorentzen, 2010)
Uffes frontallapsskade gør at han ikke kan forstå andres meninger og
intentioner, hvilket kan være en udfordring for ham i forhold til at lære en
kommunikationsform.
Hvis
Uffe
havde
fået
tilbudt
hjælp
til
kommunikationsfærdigheder (for eksempel fra kommunen) da han var barn,
frem for at have et selvopfundet sprog med moderen, havde han fået større
udbytte af kommunikationen som voksen. Pædagogerne skal nu i samarbejde
med Uffe finde den rette kommunikationsform. Det skal ske i samarbejde, med
Uffe, da det skal give mening for ham at lære en ny kode. Han skal forstå at
han ikke længere kan kommunikere som han gjorde med sin mor, da
pædagogerne ikke kender den kode. Nu skal de sammen lære en ny kode, så
han på den måde kan blive forstået, undgå flere frustrationer og nederlag og
danne
et
netværk
med
de
andre
borgere.
Pædagogerne
skal
være
opmærksomme på at kommunikationslæren skal ske som en separat aktivitet
og ikke må gå ud over Uffes spontane henvendelser. I disse situationer skal
pædagogerne være i nuet og kommunikere med Uffe uden at ændre
situationen til træning af kommunikationsfærdigheder. Således kan Uffe få en
oplevelse af at være nyttig og følelsen af at være ”god nok”.
Delelementer i kommunikation
Kommunikation er en nuanceret størrelse, som påvirkes af mange små
delelementer, som er med til at understrege dit budskab. I visse tilfælde kan
disse delelementer føre til forvirring og være konfliktskabende.
10
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Betoning
For at sikre en god kommunikation med et tydeligt budskab, skal du være
opmærksom på hvor du ligger trykket i sætningen. Trykket er med til at
understrege og fremhæve budskabet, alt efter hvilke ord man sætter fokus på.
Ved at lægge tryk på de personlige stedord gør du det klart, for den du
kommunikerer med, hvem du ønsker at involvere. Denne fokus kan medføre
ejerskab og ansvarsfølelse hos den involverede. Hvis du lægger tryk på
udsagnsordene i din sætning, lægger du vægt på handlekraft. Hvis du ønsker
en bestemt handling fra den du kommunikere med, kan det være en fordel at
fremhæve de vigtigste udsagnsord. Når du lægger tryk på navneordene i
sætningen bliver det tydeligt, for den du kommunikere med, hvad du ønsker
der skal ske for at opnå et bestemt mål. Ved at lægge tryk på tillægsordene i
din sætning, tillægger du de øvrige ord værdi. Tillægsordene bruges ofte når
du vil smigre eller kritisere den du kommunikere med.
I arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne er det derfor vigtigt at
være tydelig med sit budskab. Ud fra kendskabet til den enkelte borger du
kommunikerer med, skal du tilpasse sætningen så budskabet modtages
korrekt. I nogle tilfælde kan det også være nyttigt at delagtiggøre en borger i
den proces du ønsker. Det kan for eksempel være lettere for en borger at
overskue kravet om at tage opvasken sammen med dig, end hvis han får
besked på at ordne det selv. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010)
Tonefald
Dit tonefald er en vigtig del af din verbale kommunikation. Det består af
lydstyrke, tempo, pauser, toneleje, betoning og artikulation. Dit tonefald
fortæller noget om det du vil kommunikere til den anden. Du kan for eksempel
tale i et kærligt, vredt eller sørgmodigt tonefald og dit tonefald kan smitte af
på andre. Hvis du for eksempel vælger at bruge et vredt tonefald skal du være
opmærksom på at dette kan være konfliktskabende, på grund af affektsmitte.
Det
kræver
erfaring
og
forberedelse
at
bevare
et
venligt
toneleje
i
konfliktsituationer. Da dit tonefald er forbundet med dine følelser, skal du selv
11
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
være faldet ned og være venligt indstillet, for at konfliktløsningen kan blive
optimal. Ligeledes hvis du er begejstret for noget og den du kommunikerer
med kan høre det, er det sandsynligt at han også bliver begejstret. Så når du
er bevidst om dit tonefald er det lettere for dig at løse eventuelle konflikter.
Tonefald kan også skabe forvirring. Hvis du for eksempel vælger at ændre dit
tonefald, så dine ord har én betydning men dit tonefald siger noget andet, er
det ironi. Du skal derfor være bevidst om dit tonefald når du arbejder med
mennesker med nedsat funktionsevne. Da det er forskelligt om borgerne hører
dine ord eller dit tonefald, skal dine ord og dit tonefald stemme overens,
specielt ved denne målgruppe hvor nogle kan have store kommunikative og
kognitive vanskeligheder. Derfor er ironi en dårlig kommunikationsform i det
pædagogiske arbejde. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010)
Et eksempel med Uffe og brug af ironi
Uffe henvender sig en aften til en pædagog. Klokken er ca. 22.30 og Uffe står
med sine kondisko i hænderne, han smiler og rækker skoene frem mod
pædagogen. Pædagogen kigger på Uffe og siger: ”Selvfølgelig skal vi ud og gå
nu”. Uffe går tilbage til sin lejlighed og da pædagogen kommer ind til ham
senere for at sige godnat, står Uffe klar med sko og overtøj på. Uffe kommer
ikke ud at gå og bliver hjulpet i seng.
Pædagogen brugte i dette tilfælde ironi til at besvare Uffes henvendelse.
Pædagogen ved, til forskel fra Uffe, at der ikke er hverken tid eller ressourcer
til at gå på dette tidspunkt. For ham er det åbenlyst at det ikke kan lade sig
gøre og derfor svarer han med ironi. Uffe opfanger ikke ironien men hører
ordene der bekræfter hans ønske og går derfor ned og gør sig klar til gåtur. Da
pædagogen ser at Uffe er klar til en gåtur, siger han med et vredt tonefald at
det er sengetid og at de må vente med at gå til en anden gang. Uffe bliver
tydeligt frustreret over situationens pludselige drejning, han forstår ikke
hvorfor han nu ikke må gå alligevel. Pædagogen ændrer tonefald og forklarer
hvorfor de ikke kan gå en tur nu. Uffe accepterer dette og bliver hjulpet i seng.
12
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Da pædagogen så Uffes signaler på frustration, valgte hun at ændre tilgang til
Uffe, for at undgå at starte en konflikt. Uffe blev påvirket af pædagogens
tonefald og kunne i værste tilfælde have reageret anderledes og der kunne
være opstået en voldsom konflikt.
Kropsholdning
Din kropsholdning er med til at give udtryk for din magtposition. En høj
magtposition ses ved rank ryg, hovedet løftet højt, afslappede skuldre og løftet
blik.
Her
opfattes
du
som
magtfuld
og
dominerende.
Den
modsatte
kropsholdning giver udtryk for en lav magtposition. Her opfattes du som
underlegen, svag eller genert. Begge magtpositioner har fordele hvis de bliver
brugt med situationsfornemmelse. Med en lav magtposition kan du undgå
magtkampe og med en høj magtposition kan du skjule din nervøsitet ved den
konfliktsituation du står i.
Det kan være en fordel at kunne indtage den høje magtposition, da du kan
signalere tryghed over for borgeren, ved at være den styrende. Du kan også
med fordel indtage den lave magtposition, da det signalerer ligeværd og giver
noget af ansvaret til borgeren.
I eksemplet fra før med Uffe der ville ud og gå, indtager pædagogen en højere
magtposition, da hun opdager at Uffe er klar til at gå ud. Hun retter sig op og
bliver stående i døren, så Uffe ikke har mulighed for at gå forbi hende.
Pædagogen vil vise at hun er den styrende i situationen og bruger
kropssproget til at signalere at hun er den dominerende. Da hun ser Uffes
reaktion, vælger hun, for at undgå en optrappende konflikt, at ændre
kropssprog og indtager en lavere magtposition. Dette gør hun for at undgå en
magtkamp med Uffe og signalere at de er ligeværdige i situationen. Uffe får
mulighed for at bevare selvkontrollen. Igennem denne del af episoden
stemmer pædagogens tonefald overens med hendes kropssprog.
Du kan bruge dit kropssprog, ligesom betoningen, til at understrege dit
budskab, enten ved at have et åbent eller et lukket kropssprog. Oftest vil et
13
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
åbent kropssprog være at foretrække, fordi det viser tillid til borgeren og
skaber gode betingelser for optimal kommunikation. I nogle tilfælde skal
tilliden dog skabes inden man kan få succes med et åbent kropssprog.
(Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010)
Øjenkontakt
Øjnene kaldes ”sjælens spejl” og du kan ud fra øjnene, aflæse borgerens
følelser. Ved at bruge øjenkontakt når du kommunikerer, kan det give dig
mulighed for gennemslagskraft i dit budskab, mens for meget øjenkontakt kan
være konfliktskabende da det kan signalere magt og kontrol. Ligeledes kan du
nægte andre opmærksomhed, ved at nægte dem øjenkontakt. På den måde er
øjenkontakt et godt kommunikationsmiddel. Hvis der er stor højdeforskel
mellem dig og borgeren, kan det virke godt på samtalen hvis I sætter jer ned
og udligner forskellen. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010)
Afstandszoner
Når du snakker med en borger er det individuelt hvor tæt, i hver i sær ønsker
at stå på hinanden. Nogle kan stå tæt uden det generer dem og andre vil have
større afstand. Hvis du føler borgeren er kommet for tæt på, er en af dine
afstandszoner overskredet, det samme gælder for borgeren. Alle har flere
forskellige afstandszoner som kan inddeles i den offentlige zone, den sociale
zone, den personlige zone, intimzonen og nærintimzonen, hvor berøring også
finder sted. Berøring er det tætteste vi kommer på hinanden. Det kræver dog
situationsfornemmelse, da nogen synes det kan være ubehageligt at have
andre så tæt på. Du kan se ud fra borgerens kropssprog, om du står for tæt på
eller for langt fra, og du skal respektere hvis borgeren har brug for større
afstand end du selv har. (Hougaard-Andersen og Nørgaard-Nielsen, 2010) Hvis
du vælger at ignorere borgerens signaler og udtryk for afstandszoner, kan det
virke som truende adfærd for borgeren og det kan ende med at borgeren
bliver udadreagerende. (Frank, 2002)
14
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Hvis pædagogen for eksempel havde valgt at gå hen mod Uffe da han blev
frustreret, for at få mere kontrol over situationen, kunne hun have risikeret at
have presset Uffe ved at have overskredet en af hans afstandszoner og dette
ville have optrappet konflikten. Ved at blive stående i døren og give Uffe plads
i
lejligheden,
respekterer
hun,
trods
sin
høje
magtposition,
hans
afstandszoner.
Nærvær
Nærvær kan skabe optimal kontakt med andre mennesker, hvilket gør
forandring og udvikling muligt. Især i det pædagogiske arbejde med
mennesker med nedsat funktionsevne hvor de kan have store vanskeligheder
ved kontakt med andre mennesker. At være nærværende vil sige at du er en
aktiv deltager i kommunikationen og at du som pædagog skal være foran i
dialogen. Dette kan du kun hvis du har dit fokus på din samtalepartner og ikke
lader dig distrahere af omgivelserne. Hvis ikke du er nærværende vil du
komme bagefter, hvilket forringer dine muligheder for at kunne kommunikere
og hjælpe borgeren optimalt.
Alle mennesker kan have en negativ tankegang, dette gælder også mennesker
med nedsat funktionsevne. Hvis en borger i en periode tænker meget over at
han ikke føler sig god nok, for eksempel fordi han ikke har en kæreste, vil
dette kunne medføre problemskabende adfærd, hvis han hverken har
muligheden for eller ved hvordan han skal kommunikere med andre om
hvordan han har det. Hvis ikke der er mulighed for at komme af med de
negative tanker, kan de ende med at blive vanemæssige. Derfor er det vigtigt
at du som pædagog er nærværende og vedholdende i processen for at ændre
de negative tankevaner til positive. (Frank, 2002)
Ved at involvere dig i borgerens liv, kan du blive en del af borgerens
oplevelsesverden og kan være med til at skabe en (ny) mening i borgerens liv.
Kommunikationen afhænger af en fælles praksis hvor både du og borgeren
oplever at I er til stede på samme tid, både fysisk og psykisk. (Perlt, Holst,
15
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Nielsen og Hagensen, 2007) Når du er til stede og lytter til borgerens
holdninger, følelser og behov, respekterer og anerkender du borgeren som et
individ der har noget nyt at tilføre fællesskabet. (Lorentzen, 2010)
Som ny borger har Uffe ekstra brug for nærvær fra pædagogernes side, for at
pædagogerne har mulighed for at lære at forstå ham og derved også blive en
del af hans oplevelsesverden. Ved at være nærværende kan pædagogerne
skabe optimale læringsforhold for Uffe, til læring af en ny fælles kode. Han vil
føle sig tryg og have tillid til pædagogerne i og med de giver udtryk for at han
er en vigtig samtalepartner. Dette kan være en vigtig motivationsfaktor, så
Uffe selv ønsker at lære en ny kommunikationskode.
Samtale
Der er mange former for samtaler du kan have med en borger. Robert Frank1
opdeler samtalen i tre slags. Samværssamtalen er uformel og handler om
hverdagen. Den er et godt udgangspunkt for relationsdannelse, da der ikke er
et specifikt formål med samtalen. Udviklingssamtalen bruges når der skal
opnås et mål for udvikling hos borgeren. Problemsamtalen opstår når der er et
specifikt problem du og borgeren skal løse. For at undgå misforståelser og
konflikter kan det være en god ide hvis du sætter ord på jeres samtale og på
hvad du aflæser ved borgeren. På den måde er du sikker på at du forstår
borgerens budskab. (Frank, 2002)
Som vi skrev tidligere skal pædagogerne adskille læringen fra de spontane og
umiddelbare samtaler. Samværssamtalerne er dem hvor Uffe spontant
henvender sig med et specifikt budskab og det er der pædagogerne har
mulighed for at lære Uffe bedre at kende og danne en god relation. Hvis
pædagogerne ændrer disse samværssamtaler til udviklingssamtaler, vil det
kunne påvirke deres relation negativt og ødelægge Uffes lyst til at lære den
nye kommunikationskode. Dette vil endvidere kunne føre til at samtalen ender
1
Robert Frank er uddannet cand.psyk. Han har været souschef på Flintebjergcenteret og har siden 2010 haft sin egen
psykologpraksis. Han er medlem af et konsulentteam på Videnscenteret for socialpsykiatri.
16
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
med at blive en problemsamtale, da Uffe og pædagogen kan komme i konflikt
over manglende forståelse hos dem begge, for den anden.
I sin bog ”Fra tilskuer til deltager” henviser Per Lorentzen til specialpædagogen
fra sin datters bosted, Liv Holmen, som siger at ”udviklingshæmmede skal ikke
gennem oplæring for at opnå bedre livskvalitet, men det er gennem at opleve
god livskvalitet, de bedst kan få udbytte af oplæring ”. (Lorentzen, 2010) For
at
skabe
gode
muligheder
for
læring,
for
eksempel
af
kommunikationsfærdigheder, kan du skabe et godt læringsmiljø som tager
udgangspunkt i borgerens interesser. På den måde fjerner du fokus fra det
borgeren kan have svært ved, nemlig at opfylde dine krav om et specifikt
læringsmål. Derved bliver der lagt vægt på livskvalitet, med læring som
sidegevinst.
Konflikter
Ifølge
Center
for
Konfliktløsning
er
definitionen
af
konflikter;
”..uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.”
En konflikt består af en sag og en relation. Hvis du skal løse konflikten skal du
arbejde på at få løst problemet, ikke kun i forhold til selve sagen men også i
forhold til relationen. Begge parter skal være indforstået med løsningen for at
den er brugbar på længere sigt. Hvis kun den ene part oplever konflikten,
findes konflikten, og den skal løses som hvis begge parter var plaget af den.
(Frydensberg og Hammerich, 2012)
Hvis borgeren forsøger på at få opmærksomhed fra dig og den øvrige
personalegruppe, kan de andre borgere fremstå som konkurrenter, hvilket kan
skabe konflikter borgerne imellem. Her kan du agere mægler mellem dem.
(Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) Endnu en årsag til konflikter kan
være misforstået kommunikation mellem dig og borgeren, hvor du med fordel
kan være opmærksom på projektion. Det kan betyde mange misforståelser, da
det borgeren udtrykker negativt over for dig, ikke handler om dig, men
kommer af en anden oplevelse borgeren reagerer på. (Frank, 2002)
17
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Praksisfortælling om Yrsa:
Yrsa og Bente sidder i fællesstuen på deres bosted og drikker kaffe. Den
pædagog der står på Yrsas tavle, henvender sig til Bente og de sidder og
snakker. Yrsa sidder ved siden af og lytter. Pludselig rejser Yrsa sig og
begynder at sparke til stole og borde i stuen mens hun råber ”dum far” og
”dum mor”.
Yrsa har ikke et problem med sine forældre, men på grund af hendes
begrænsede verbale færdigheder, projekterer hun sin utilfredshed over
situationen til forældrene, som får skæld ud. Pædagogerne antager, da Yrsa
ikke selv kan sætte ord på situationen, at hun blev sur over at pædagogen
rettede sin opmærksomhed mod Bente og ikke hende, og derfor reagerede hun
ved at skælde ud og sparke på møblerne.
Yrsa kunne ligeså vel have valgt at sige: ”Dum Camilla”, ”dum Katja” fordi det
var os der var på arbejde på det tidspunkt. Hvis vi havde taget dette personligt
og reageret negativt, fordi vi ikke selv oplevede vi var i konflikt, kunne det
have skabt en helt ny konflikt. Ved at se hendes udtryk som et tegn på
utilfredshed og ikke som et personligt angreb, kan vi hjælpe Yrsa ud af
konflikten ved kommunikativt at finde frem til årsagen, inden konflikten
eskalerer.
Det vi mener der er problemet i dette tilfælde er at pædagogerne reelt set ikke
er klar over hvad Yrsa reagerer på. Ved at antage, tolker pædagogerne Yrsas
udtryk og som vi skrev tidligere tillægger vi borgerens reaktion en bestemt
mening og danner en sammenhæng på baggrund af vores egne erfaringer.
Denne konflikt vil opstå igen og igen, da årsagen ikke bliver fundet og dermed
ikke løst.
For at undgå konflikter kan det være en fordel hvis du lærer at aflæse
borgerens projektioner. Hvis du ikke er opmærksom på disse, vil du kunne
misforstå borgerens intentioner, hvis du tager borgerens udtryk personligt eller
ikke tager borgeren seriøs. Dette kan medføre en ny konflikt. (Frank, 2002)
18
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
De fleste konflikter opstår i kravsituationer mellem dig og borgeren, hvis du
ikke har tilpasset kravet så det lægger mindst muligt pres på ham. Borgeren
har altid ret til at sige nej, så hvis ikke kravet bliver opfyldt, er det fordi du
ikke tilbyder den rette struktur. Strukturen kompenserer for borgerens
manglende forståelse for sammenhængen, men må aldrig fastholdes så
borgeren bliver tvunget til at opfylde kravet. (Hejlskov, 2012)
I en konfliktsituation mister borgeren ofte selvkontrollen, derfor er det ifølge
Bo Hejlskov2 vigtigt at borgeren får mulighed for at genvinde denne.
Selvkontrollen kan genvindes ved at borgeren selv skærmer sig fysisk og/eller
psykisk. Dette kan komme til udtryk ved at borgeren afviser kravet,
distancerer sig, for at få de andre på afstand eller borgeren kan blive
selvskadende eller truende. Uanset hvilken strategi borgeren vælger at bruge,
er
disse
positive.
Problemet
opstår
når
du
oplever
strategierne
som
problemadfærd, på grund af manglende kontrol over situationen. Derudover er
det vigtigt at du lader borgeren få den tid det tager at genvinde kontrollen.
(Hejlskov, 2012)
Uffe i en kravsituation
Det er eftermiddag og en pædagog stiller sig foran Uffe og siger: ”Du skal gå
ned og skifte sengetøj nu”. Kravet fra pædagogen passer dårligt i forhold til
Uffe der er på vej fra lejligheden og hen mod køkkenet. Uffe bliver forhindret
på gangen og pædagogen flytter sig ikke. Uffe laver sine lyde og prøver at
komme forbi pædagogen som igen stiller sig i vejen. Uffe råber og laver fagter
og pædagogen tager fat i Uffe og følger ham ned i lejligheden. I lejligheden
begynder Uffe at spytte mod pædagogen, hvilket pædagogen reagerer
voldsomt på. Hun ændrer sit toneleje og taler højt i et meget vredt tonefald.
Dette reagerer Uffe negativt på og han bliver udadreagerende og slår ud efter
pædagogen.
2
Bo Hejlskov er psykolog og medlem af Etikrådet.
19
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Kravet pædagogen stiller er for højt og Uffe kan ikke overskue at opfylde det i
denne situation. Pædagogen indtager den høje magtposition og presser Uffe
meget ved at stille sig foran ham og beordre ham til at skifte sengetøj med det
samme, uden at tage højde for om Uffe selv var i gang med noget. Ved at
understrege et udsagnsord tydeliggør hun hvilken handling der skal ske.
Hendes henvendelse bliver derfor til en ordre idet hun betoner udsagnsordet
skal og tilføjer en tidsangivelse med ordet nu. Da Uffe ikke vil gå ned i
lejligheden tager pædagogen fat i Uffe uden at tilpasse kravet, så det er muligt
for Uffe at opfylde det. I stedet for at kommunikere med Uffe og prøve at finde
ud af hvad Uffe gerne vil, inden sengetøjet kan blive skiftet, prøver hun at tage
kontrol over situationen ved at tvinge Uffe ned i lejligheden. Pædagogen
prøver at skabe struktur for Uffe, men ender med at tvinge Uffe ned i
lejligheden, da hun ønsker at fastholde strukturen.
I disse situationer kan tillid have en stor betydning for om borgeren genvinder
selvkontrollen. Det kan i nogle tilfælde være lettere for borgeren, hvis I har en
tillidsfuld relation til hinanden. Derfor kan personaleskift i konfliktsituationer
være et effektivt pædagogisk redskab, da konflikten kan påvirke jeres relation
negativt.
En anden faktor der kan påvirke tilliden er skæld ud. Den eneste virkning
skæld ud har, er negativ afledning, men dermed ikke sagt at den adfærd man
skælder ud over, ophører over længere tid. Derudover er der også en del
konsekvenser ved skæld ud. Borgeren kan få svært ved at engagere sig, det
kan forstærke koncentrationsbesvær, forringe udholdenheden, give depression
og dårlig selvfølelse, da man bliver bekræftet i at det man gør, er forkert og til
sidst kan det medføre somatiske problemer. I stedet for at skælde ud kan du i
disse situationer hjælpe borgeren med at finde frem til en bedre løsning på
problemet til næste gang problemet opstår. (Hejlskov, 2012) Som tidligere
skrevet
lytter
borgeren
til
dit
tonefald,
mere
end
til
dine
ord,
så
kommunikationen må ikke foregå hvis du er vred, da din vrede vil afspejles i
dit tonefald.
20
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Konflikter kan også opstå hvis en aktivitet ikke har en naturlig afslutning.
Derfor kan positiv afledning, hvor du fjerner fokus fra den igangværende
situation og ved hjælp af bestikkelse, skabe en ny og bedre situation for
borgeren. Derved kan du i mange tilfælde undgå problemskabende adfærd.
Denne afledning kan være vanskelig for dig, fordi du tror at du vil belønne og
dermed fastholde borgerens negative adfærd. Bo Hejlskov mener ikke der er
grund til at være bange for at fastholde negativ adfærd, men at der er mange
muligheder for at bruge afledning som et positivt pædagogisk redskab.
Belønning i sig selv skal være en bevidst handling fra din side og det er vigtigt
du fortæller borgeren hvorfor du giver belønningen, ellers kan borgeren
komme til at misforstå hvorfor belønningen gives og har derved ingen effekt.
Derudover kan du også opleve at have svært ved at give efter for borgerens
ønsker, hvis de for dig virker unødvendige. (Hejlskov, 2012)
Hvis Uffe, i eksemplet med sengetøjet, havde haft mulighed for at komme ud i
køkkenet og afslutte hvad end han havde i tankerne, kunne kravet om
sengetøjet måske være opfyldt. Men fordi pædagogen muligvis var bange for
at miste kontrollen i situationen, kunne hun ikke give efter for Uffes ønske om
at komme i køkkenet inden sengetøjet var skiftet. Konflikten kunne måske
være undgået hvis pædagogen havde givet noget af kontrollen tilbage til Uffe
og han var kommet i køkkenet og havde fået en naturlig afslutning på det han
var i gang med.
Overordnet handler det ikke om at du eller dine kollegaer skal vinde
konfrontationer eller konflikter, det handler om at skabe gode situationer med
mulighed for øget livskvalitet for borgeren. (Hejlskov, 2012)
21
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Konfliktarbejdets tre zoner
Når du skal arbejde med konflikter, kan det være en hjælp at du ved hvilken
zone du er i. Det kan det, for at du kan finde den rigtige arbejdsmetode der er
passende til den aktuelle konflikt. Modellen ovenfor viser de tre forskellige
zoner du kan være i. I zone et vil du aldrig rigtig have direkte indflydelse på
konflikter, medmindre du er politiker. Du kan have indirekte indflydelse ved at
stemme på et parti, som du deler holdninger med. Zone to handler om
relationen mellem dig og den du er i konflikt med. Her kan du gøre noget ved
konflikterne fordi du står ansigt til ansigt med den anden part, i dit tilfælde,
borgeren. I zone tre arbejder du med dig selv og din måde at håndtere
konflikter på. Det kan ske enten ved kurser, ved selvrefleksion eller ved at
spare med andre, for eksempel dine kollegaer eller din leder. (Frydensberg og
Hammerich, 2012)
Som pædagog er du for det meste i zone to og tre, da det er her du har
direkte indflydelse på konflikterne og kan arbejde med at løse dem. Selvom
det er i disse zoner en almindelig pædagog befinder sig, er det i zone et at de
rammer du skal arbejde ud fra bliver sat, og det er også disse rammer der kan
give anledning til konflikter i dit arbejde. Det kan for eksempel handle om
magtsituationer omkring hygiejne, hvis Uffe ikke selv går i bad i en længere
22
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
periode er der lovgivning der handler om hvad du må, kan og skal i den
situation. Denne svære balance mellem omsorgspligt og omsorgssvigt er en
hyppigt
forekommet
årsag
til
konflikter
med
mennesker
med
nedsat
funktionsevne. Zone to er der hvor konflikterne opstår og du og borgeren skal
forsøge at løse dem så godt som muligt, her og nu. Konflikten mellem
pædagogen og Uffe der skulle ordne sengetøj opstår og de gør begge hver
deres for at komme ud af den. Uffe forsøger først at gå væk fra pædagogen,
senere bliver han højtråbende og spytter efter pædagogen, for at skabe
afstand. Pædagogen forsøger uheldigvis at tage fuld kontrol over situationen. I
zone tre arbejder du med dig selv efter konflikten og reflekterer etisk over de
metoder, i dit arbejde, der skal ændres for at konflikten kan løses og derved
ikke opstår igen. Det er også her du bliver opmærksom på rammerne for
konflikterne og forstår samfundets påvirkning af dit arbejde. Dette giver et
tydeligt billede af at alle zonerne hænger sammen og påvirker hinanden, både
positivt og negativt.
23
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Konfliktnedtrapning
Som tidligere skrevet er afledning en god pædagogisk metode, da den stiller
krav til dig og ikke til borgeren. Afledning fungerer bedst hvis den bruges i
starten af en konflikt. Du kan vælge at bruge humor som afledning, da grin
kan fjerne overskydende affekt der er ved at stige i borgeren. Du kan også
komme med konkrete afledninger, som handler om at få borgeren til at tænke
på noget andet, end det der øger affektniveauet. Hvis en borger er i affekt
over længere tid, kan det være en udfordring at skulle aflede hele tiden, da du
skal være opmærksom på borgerens signaler, inden konflikten eskalerer.
Afledning skal være en del af et pædagogisk repertoire og virke som en akut
metode i det pædagogiske arbejde. Ved at anvende afledning, kan du i højere
grad undgå unødige magtanvendelser. (Hejlskov, 2012)
Uffe skal på sommerferie
Uffe skal med bostedet på sommerferie og har vidst det to uger i forvejen. Uffe
giver udtryk for at han glæder sig ved at smile og klappe begejstret når der
bliver snakket om det. Da dagen kommer og de skal afsted begynder Uffe at
gå uroligt rundt og sige høje lyde. En pædagog kommer hen til Uffe og siger:
”Er du ved at være klar?”. Dette reagerer Uffe på ved at råbe højt. Pædagogen
går igen. En anden pædagog kommer hen og beder Uffe hjælpe sig med at
pakke håndklæder i en taske. Uffe stopper med at råbe og går med
pædagogen. Efterfølgende bliver Uffe igen urolig og pædagogen afleder
gentagne gange Uffe indtil de skal afsted.
På dette tidspunkt var Uffe stadigvæk forholdsvis ny og pædagogerne var ikke
klar over at Uffe ikke kunne overskue ventetiden og blev urolig inden afgang.
Da den anden pædagog finder ud at Uffe kan klare ventetiden ved at blive
afledt, er det den metode hun bruger indtil de skal afsted. Fremover er
pædagogerne forberedte på at Uffe kan have svært ved rumme disse
situationer, og de kan finde en anden løsning, som for eksempel at planlægge
en aktivitet der udfylder ventetiden.
24
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
En anden metode til konfliktnedtrapning kan være affektsmitte. Er I i en
konflikt er det en fordel hvis du er opmærksom på borgerens affektniveau og
ikke lader dig påvirke af det. Hvis du formår at være rolig kan du på den måde
smitte borgeren med din affekt og dæmpe hans. Hvis du derimod lader dig
smitte af hans affekt, optrapper du konflikten.
Borgerens affektniveau kan påvirkes af flere faktorer:

Kravsituationer

En anden persons affekt

Skæld ud

Manglende forståelse

Pludselige ubehagelige lyde

Pludselige forandringer
Disse
faktorer
kan
give
anledning
til
frustration
og
frustration
øger
affektniveauet. Hvis du reagerer følelsesmæssigt over for borgeren, altså viser
din sindsstemning, vil borgerens affektniveau stige og det vil minimere
muligheden for at bevare eller genvinde selvkontrollen.
Som vi tidligere skrev, kan øjenkontakt betyde flere forskellige ting. Det kan
også påvirke borgerens affektniveau. Hvis han aflæser din sindsstemning og
bliver smittet af den, føler han det samme som dig, uden at vide hvorfor han
har det sådan, hvilket også kan optrappe en konflikt. Hvis du insisterer på
øjenkontakt med en borger i affekt, er der stor sandsynlighed for at du vil øge
borgerens affektniveau, og derved er der risiko for at borgeren mister
selvkontrollen og konflikten kan eskalere.
Hvis I begge har et højt affektniveau, er det ikke en god ide at nærme sig det
vi beskrev tidligere, som borgerens nærintimzone, og derfor også undgå
berøring (medminde du er uddannet i specifikke metoder, som tager
udgangspunkt
i
borgerens
sikkerhed).
Hvis
du
er
anspændt
i
en
konfliktsituation og borgeren tager fat i dig, vil han kunne mærke at du
25
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
spænder i kroppen og det vil smitte af på ham, så han også bliver anspændt.
Afstand er altså ofte en fordel når en borger er urolig. (Hejlskov, 2012)
Hvis den første pædagog fra eksemplet før, havde reageret negativt på Uffes
råb efter henvendelsen, kunne det have ført til at Uffe var blevet påvirket af
pædagogens stigende affekt og have udløst en voldsom konflikt. I stedet
vælger begge pædagoger at fjerne fokus fra Uffes urolighed. Den første går fra
situationen igen da Uffe reagerer negativt og den anden pædagog afleder Uffes
opmærksomhed. Uffe får undervejs rig mulighed for at bevare sin selvkontrol
og selvom hans urolighed bliver afledt af flere små aktiviteter, magter Uffe at
skifte mellem urolighed og en ny aktivitet.
Når en borger føler sig krænket vil han reagere voldsomt, og jo mere krænket
han føler sig, jo mere vil konflikten optrappe. (Frydensberg og Hammerich,
2012) Føler du at en konflikt er ved at udvikle sig på grund af for høje krav til
borgeren, kan det være en god ide at give efter. For hvis en borger føler at
han ikke kan opfylde kravet, kan det få hans affektniveau til at stige. Giver du
efter, vil det få borgeren til at falde ned og konflikten kan være nedtrappet,
hvilket
skaber
mulighed
for
at
bruge
de
ovennævnte
metoder
for
konfliktløsning. At give efter er ikke et nederlag, dog er det ikke ensbetydende
med at du skal give efter hver gang.
I eksemplet med Uffe der var på vej ud i køkkenet men blev afbrudt, sætter
pædagogen kravet til Uffe på et tidspunkt hvor han ikke har mulighed for at
opfylde det. Selvom Uffe prøver at give udtryk for hvad han gerne vil, vælger
pædagogen at fastholde kravet og viser ikke interesse for Uffes eget initiativ.
Hvis pædagogen havde givet efter og Uffe var gået i køkkenet, kunne
konflikten været undgået og Uffe kunne efter endt aktivitet have opfyldt
pædagogens krav.
Hvis du forstår hvad der ligger til grund for borgerens reaktion, kan du lettere
nedtrappe konflikten. Når du ved hvad borgerens umiddelbare problem er,
26
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
skaber det mulighed for at I i fællesskab, kommunikativt, kan finde en løsning
og undgå konflikten.
Forebyggelse af konflikter
Voksne
lærer
af
deres
fejltagelser,
mens
mennesker
med
nedsat
funktionsevne, lige som børn, har mere gavn af at få at vide hvad de har gjort
rigtigt. I stedet for irettesættelser, som fokuserer på det borgeren ikke kan,
skal du opmuntre og motivere borgeren når han gør det rigtige.
Ved
at
forebygge,
kan
du
undgå
bestemte
konfliktsituationer.
I
det
forebyggende arbejde er der nogle advarselstegn hos borgeren du kan være
opmærksom på. Det kan for eksempel være høje lyde, smasken, halslyde, tics,
hånd- eller hovedbevægelser, bestemte samtaleemner og ”sorte øjne”. Det
kan være meget forskelligt fra borger til borger, hvilke advarselstegn der er,
og det er ikke i alle situationer borgeren når at udtrykke ubehag eller at du når
at
opfange
tegnene,
inden
konflikten
optrapper.
Bo
Hejlskov
opdeler
advarselstegnene i positive og negative. De positive advarselstegn er dem hvor
borgeren gør belastningen mindre for sig selv, ved for eksempel at afskærme
sig fysisk og/eller psykisk, hvor det er vigtigt du lader borgeren gøre det uden
at afbryde. Borgeren kan for eksempel lægge sig til at sove, for på den måde
at
signalere
overstimulering.
Til
sidst
kan
borgeren
have
en
mestringsorienteret selvskadende adfærd, hvor borgeren mindsker stressen, i
en vanskelig situation, på kort sigt ved for eksempel at bide negle eller
neglebånd, bide sig i hånden eller armen, skære sig overfladisk, støde
albuenerven eller pille i sår. Mennesker med nedsat funktionsevne har tit en
højere smertetærskel end andre mennesker, så denne form for selvskadende
adfærd er der ingen grund til at ændre, men derimod skal du forsøge at ændre
årsagen
til
adfærden.
De
negative
advarselstegn
er
dem
der
øger
belastningen, for boreren, i i forvejen stressede situationer. Der er en lang
række af negative advarselstegn, men vi har udvalgt dem vi mener der er
mest relevante i forhold til konflikter. Disse advarselstegn kommer blandet
27
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
andet til udtryk ved irritation og aggressivitet, som også vil påvirke
omgivelserne og for dig, virke problemskabende. Borgeren kan også blive
utryg og angst, hvilket kan risikere at påvirke hans livskvalitet. Forstyrret søvn
er også et tegn på stress, hvilket også kan være med til at påvirke borgerens
øvrige hverdag. Borgeren kan have humørsvingninger og både at være sur og
vred, men også at være for glad kan være advarselstegn ved psykotiske
vanskeligheder. Mange mennesker med nedsat funktionsevne kan have
depressive træk med fra deres barndom, grundet mange nederlag igennem
livet. Disse kan blive forstærket og skal ses som et advarselstegn. Endvidere
kan det udvikle sig til modløshed og pessimisme. (Hejlskov, 2012)
Eksempel med Mogens og selvskadende adfærd
Mogens
sidder
i
fællesstuen
i
lænestolen.
Han
sidder
og
kigger
på
pædagogerne og de beboere der går rundt. Nogen gange kommenterer han
det de andre gør. En bestemt pædagog, som Mogens ikke kan lide, er på
arbejde og går forbi på gangen. Da Mogens ser ham, reagerer han ved at bide
sig selv i tommelfingeren og sige meget vredt: ”Han render altid herinde! Hvad
render han her for?”.
Reaktionen med at blive sur og bide sig selv i fingeren, er noget der sker flere
gange dagligt. Enten når han ser én han ikke kan lide eller hvis han skal noget
han ikke gider. Selvom Bo Hejlskov mener, at det at bide sig i fingeren, er en
god strategi for Mogens i en presset situation, skal pædagogerne stadigvæk
finde ud af hvad der ligger til grund for denne adfærd og forsøge at ændre det,
så Mogens ikke føler sig presset mere. I dette tilfælde kan det være svært at
fjerne pædagogen, da han er på arbejde og har ting han skal lave.
Pædagogerne kan prøve at finde ud af hvad det er Mogens ikke kan lide ved
pædagogen og på den måde løse det egentlige problem eller finde alternativer
til Mogens så han ikke fokuserer på pædagogen.
Afledningen kan bruges som forebyggelse af konflikter eller i starten af
konflikter, for at nedtrappe en eventuel konflikt igen.
28
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
For at forebygge konflikter kan det være en god metode at bruge vi-oplevelser
sammen med borgeren. Ved at bruge vi i en situation flytter du ansvaret, fra
kun at være på borgeren, til jer begge to. På den måde kan det være lettere
for borgeren at opfylde det stillede krav.
Hvis en borger har valg i forhold til de krav du stiller, kan det også virke
konfliktforebyggende. Et valg kan skabe en udvej i en svær situation, dog skal
du være opmærksom på at for mange valg kan have den modsatte effekt.
(Hejlskov, 2012)
Det gælder om at finde balancen mellem hvad borgeren selv kan og hvad han
skal have støtte til. Hvis du, som pædagog, vil bestemme over borgeren og
kommer med ordrer, kan det skabe konflikter, da borgeren kan have svært
ved at forstå og dermed opfylde kravet. Men hvis du derimod vælger at give
borgeren frit valg kan det også skabe konflikter, da det for nogle borgere kan
være uoverskueligt og skabe kaos. Det kræver kendskab til borgeren at finde
denne balance.
Relationer
De forskellige situationer i hverdagen påvirker relationen mellem dig og
borgeren. Relationen danner grundlaget for læringsprocesser og borgerens
selvdannelse. For at skabe tillid i relationen skal du respektere og acceptere
borgerens oplevelsesverden, selvom den er anderledes end din. Kvaliteten af
relationen til borgeren kan betyde at du kan skubbe borgerens grænser, lidt af
gangen, og derved skabe mulighed for at borgeren kan få mere delagtighed i
sit eget liv. Hvis en god relation er dannet, er risikoen for voldsomme
konflikter minimeret, da en god relation betyder mere forståelse og tillid og du
har derved større mulighed for at skubbe til grænserne, uden at det ender med
konflikter. (Krogh og Smidt, 2009)
Det er i relationen mellem dig og borgeren at kommunikationen og udviklingen
sker.
Relationernes
betydning
for
kommunikationen
starter
tidligt
i
29
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
barndommen og omhandler barnets primære omsorgspersoner. Ud fra disse
relationer danner kommunikationsvanerne sig og det er dem borgeren vil tage
udgangspunkt i, i kommunikation med andre mennesker resten af livet. Alle
vaner kan være svære at ændre, men det kan lade sig gøre. Det samme gør
sig gældende for kommunikationsmønstrene, som nogen gange kan være
uhensigtsmæssige og kan gøre det svært at skabe kontakt. (Frank, 2002)
Uffes kommunikationsvaner blev dannet i samspil med moderen og fungerede
frem til han flyttede på bostedet. Pædagogernes manglende kendskab til hans
kommunikationsform gjorde at de var nødt til at ændre disse vaner, for at
sikre hans kommunikation med andre, så der bliver skabt mulighed for
relationsdannelse og derigennem øget livskvalitet.
Relationen mellem dig og borgeren er med til at sikre en succesfuld forståelse i
kommunikationen, hvis borgeren har kommunikationsvanskeligheder. Jo bedre
du kender borgeren, jo lettere har du ved at aflæse borgerens signaler. På den
anden side kan du risikere at overse borgerens budskab, fordi du mener at
vide hvad borgeren vil på forhånd. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007)
I relationsdannelsen er det vigtigt med situationsfornemmelse, da ikke alle
arenaer danner optimale rammer for kommunikation. For eksempel kan en
borger reagere negativt på at skulle snakke om personlige ting i en
hjælpesituation. Den slags samtaler egner sig bedst i situationer hvor I begge
har tid og lyst til at sidde sammen og snakke uforstyrret. (Bjerre, 2006)
Som vi tidligere var inde på, skal pædagogerne tyde Uffes udtryk for at lære
ham at kende. Da de ikke kender ham særlig godt, vil tolkning af hans udtryk
betyde at de ikke vil kunne danne en kvalitativ relation, da de ved at tolke ikke
danner den reelle mening ud fra Uffes udtryk. Derudover er tolkning også den
”nemme” løsning da tydning kræver mere nærvær fra pædagogernes side.
30
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Ulige relationer
I inspirationshæftet Kommunikation, interaktion og relation, 2007, skriver
Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen at: samværet bør finde sted mellem to lige
personer; ikke mellem en professionel og en bruger. Der skal ikke være tale
om en faglig tilnærmelse. Vægten skal være på venskabelig og naturlig
kontakt.
Dette udsagn er vi ikke helt enige i og det fik os til at reflektere over de
relationer vi har til de borgere vi arbejder med. Vi mener at vi, som
pædagoger, altid bør have en faglig og professionel tilgang til borgerne, for at
kunne udføre det nødvendige professionelle arbejde, borgerne har ret til og
brug for. Derfor vil det være svært at have samvær som lige personer, men
dermed ikke sagt at vi ikke er ligeværdige. Vores relationer til borgerne, er
ifølge os, ligeså ligeværdige som andre relationer. Borgerne har ret til at blive
lyttet til, forstået og blive taget seriøst, ligesom alle andre mennesker, men
fordi vi er uddannet til at hjælpe, støtte og vejlede dem, vil det aldrig blive et
lige forhold. Vores viden og ønsket om at gøre det bedste for borgeren, kan
ende med at vi kommer til at tage beslutningerne for borgeren, hvilket bliver
uværdigt for borgeren. Hvis du blot er opmærksom på ikke at tage over, vil
relationen blive gensidig, respektfuld og lige.
Livskvalitet
For at belyse begrebet livskvalitet vælger vi at bruge Siri Næss’ fire
betingelser, som skal være til stede, for at kunne opleve livskvalitet. Vi har
valgt Siri Næss til klarlæggelsen af livskvalitet, i stedet for Madis Kajandi, da
Kajandis teori omfatter flere elementer af livskvalitet, end vi finder relevant i
denne sammenhæng.
Livskvalitet er noget du selv er med til at skabe sammen med andre. Det er
ikke noget du automatisk har, men noget du må gøre en aktiv indsats for at
opnå. Dette forudsætter at de rette betingelser er til stede. Her er der, ifølge
Siri Næss, tale om fire grundlæggende kategorier:
31
University College Syddanmark
Kolding

Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Aktivitet – du har mulighed for frit at vælge hvad du vil involvere dig i
og hvordan du vil forme dit eget liv.

Mellemmenneskelige relationer – du har mindst én nær relation til et
andet menneske og en følelse af at høre til.

Selvfølelse – du er tilfreds med din egen indsats i livet og oplever dig
selv som nyttig og værdifuld.

En grundstemning af glæde – du har en grundstemning præget af
tryghed og føler at livet er værd at leve.
For at kunne opnå det gode liv er det nødvendigt at du har mulighed for at
forme din egen tilværelse ud fra dine værdier, ønsker og behov. (Clausen,
Holm og Jørgensen, 1995)
I forhold til Uffe er der nogle ting han og pædagogerne skal arbejde med for at
opfylde betingelserne for livskvalitet. Uffe skal falde til og tilpasses bostedet,
for at finde ud af hvilke muligheder han har for at kunne udfolde sig med
udgangspunkt i sine interesser. I takt med at pædagogerne lærer Uffe at
kende, kan de hjælpe ham med aktiviteter der tager udgangspunkt i hans
interesser. Da Uffe ikke længere har sin mor, skal han have opbygget nye
nære relationer på bostedet. Da der, ifølge Siri Næss, skal mindst én nær
relation til for at kunne opleve god livskvalitet, skal pædagogerne hurtigt i
gang med at danne en relation til Uffe. Denne relation skal være trygheden for
Uffe og udgangspunkt for dannelse af relationer til de andre på bostedet. For
at få følelsen af at høre hjemme på bostedet er det vigtigt han får relationer til
pædagogerne og de andre borgere, for at blive en del af fællesskabet. For at
relationsdannelse bliver muligt, skal Uffe lære den samme kode som der
bruges på bostedet. En anden grund til at lære den nye kode er at Uffe kan få
en god selvfølelse ved oplevelsen af at være nyttig og kunne bidrage, både til
sit eget liv og til fællesskabet. For at Uffe skal kunne opleve livskvalitet på
bostedet, er det nødvendigt at han får lært at kommunikere med de andre, for
netop at kunne danne nære relationer og få en følelse af at høre til. Når dette
er sket er der et godt udgangspunkt for at Uffe igen får en grundstemning af
32
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
glæde og en vedvarende tryghed, efter at have mistet mor. Derudover vil
dette også øge hans muligheder for selv- og medbestemmelse i hans liv.
Ved at have kommunikative evner har borgeren større mulighed for at have
selv- og medbestemmelse i sit liv. Selv- og medbestemmelsen er en
nødvendighed for borgeren, så livet bliver formet på borgerens præmisser, så
det for ham bliver det gode liv. Forudsætningen for at borgeren opnår selv- og
medbestemmelse, er samvær og samtale. (Pedersen, 2007)
Når du har lavet et grundigt forarbejde, i form af observationer og tydning af
borgerens udtryk, kender du borgeren bedre og har bedre mulighed for at
støtte borgeren i dennes egne valg i livet og kan skabe mulighed for at
borgeren kan blive en del af fællesskabet og derigennem øge livskvaliteten.
(Bjerre, 2006)
Den etiske tilgang i dit pædagogiske arbejde
Etik er når en handling kommer efter dit eget valg på baggrund af dine egne
refleksioner. Det handler om hvordan du møder borgeren, da måden borgeren
bliver mødt på vil påvirke hans sindsstemning. I dit arbejde skal du have
etikken med i dine overvejelser. Du skal have jeres relation som første prioritet
og et eventuelt pædagogisk mål må komme efterfølgende når det passer ind.
Det er vigtigt at du gør plads for borgerens oplevelsesverden og ikke på
forhånd har bestemt at tage udgangspunkt i din oplevelsesverden. Hvis du
tager udgangspunkt i hvad du selv mener, bliver samtalen ufri og borgeren vil
være afhængig af dig. Det bedste ville være at I begge har kontrol over
situationen og at I i fællesskab tager beslutninger. (Pedersen, 2007)
Din rolle som pædagog, er at være kommunikativ stifinder. Det betyder at
borgeren sætter et ønsket mål og du skal i samarbejde med borgeren finde vej
til målet. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007)
At lære den nye kommunikationskode er noget Uffe giver udtryk for at han
gerne vil, da han ofte opsøger de andre borgere, men grundet den manglende
33
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
fælles kode, reagerer de andre ikke på hans henvendelse. Det er altså noget
han selv ønsker. Måden han skal lære det på, skal han finde frem til i
samarbejde med pædagogen, da hun har mere viden om de forskellige
metoder der kan bruges. Han har brug for hendes støtte til at finde den
metode der giver mest mening for ham. På den måde agerer pædagogen som
støtte ved siden af Uffe uden at tage kontrollen fra ham.
Det er i dialogen med dig at borgeren kan give udtryk for behov og ønsker og
det er dig der skal forsøge at hjælpe borgeren med at opfylde disse og derved
påvirke borgerens livskvalitet. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007)
I arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne er det eneste du egentlig
har kontrol over, dig selv. Det er en misforståelse hvis du, som pædagog, tror
du skal have kontrol over borgeren. For at borgeren kan give dig en del af
kontrollen, skal borgeren have fuld kontrol over sig selv. Hvis du forsøger at
tage kontrol over borgeren, er der en risiko for at du vil bruge tvang.
(Hejlskov, 2012)
Det vigtigste for at dit arbejde som pædagog er så professionelt som muligt, er
at du er bevidst om din egen pædagogiske praksis, for kun derved har du
mulighed for at tilpasse din praksis til borgeren. Hvis du ikke formår at tilpasse
din praksis til den enkelte borger, men blot arbejder videre som andre
pædagoger
har
gjort det, bekræfter
du borgeren
i eventuelt negativ
selvopfattelse. (Frank, 2002) At tilpasse din pædagogiske praksis er en
nødvendighed, da voksne mennesker med nedsat funktionsevne ikke har
udviklet en alderssvarende modenhed i forhold til affektregulering. Derfor er
det vigtigt at du tilpasser dine krav, så borgerens affektive niveau ikke stiger
voldsomt og derved ikke kan overskue at opfylde kravet. Hvis du oplever at
borgeren er umotiveret, er det også et klart tegn på at dine metoder ikke er
tilstrækkelige. Ofte vil ansvaret for mangelfuldt pædagogisk arbejde blive lagt
over på borgeren, som en undskyldning for at arbejdet ikke fungerer optimalt.
34
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Dette vil kun medføre flere problemer der vil begrænse muligheden for
udvikling, fordi du ser borgeren som problemet. (Hejlskov, 2012)
Hvis pædagogen vælger at udelukke Uffe fra ovenstående proces, ved på
forhånd at have bestemt hvilken kommunikationsmetode Uffe skal anvende,
kan det gå ud over Uffes motivation. Mister han motivationen, kan det være
vanskeligt for ham at opfylde kravet om at lære. Hvis pædagogerne ikke føler
at Uffe engagerer sig i læringsprocessen, kan pædagogerne blive frustreret
over manglende resultat og Uffes modstand i processen. Denne frustration vil
smitte af på Uffe som også vil blive frustreret. På den måde bliver
læringsforløbet et nederlag for både Uffe og pædagogerne. Derfor skal I
kommunikere, så I finder den bedste løsning for begge.
Du har også en forpligtelse over for borgeren til at videregive informationer
omkring
borgeren
og
hans
kommunikationsmetoder
til
den
øvrige
personalegruppe. Dette skal ske for at alle kan kommunikere med borgeren, så
han ikke risikerer at vente flere dage på at kunne kommunikere med én
bestemt. (Perlt, Holst, Nielsen og Hagensen, 2007) En måde at kunne
videregive informationer til, for eksempel, nye medarbejdere på kan være at
borgeren får lavet et personligt KomPas (Kommunikationspas), som er en lille
bog
eller
mappe
med
oplysninger
omkring
borgerens
liv
og
kommunikationsmetoder. På den måde kan man sikre at alle medarbejdere får
det samme udgangspunkt for at kunne forstå og kommunikere med borgeren.
(Bjerre, 2006)
I tilfældet med Uffe er det især vigtigt at pædagogerne videregiver
informationer omkring hans kommunikation, både til hinanden og til nye
medarbejdere, for ikke at gå i stå i de kommunikative processer.
Menneskesyn
Selvom udviklingshæmmede er en betegnelse der stadigvæk bruges meget i
daglig tale, er det efter vores mening mere korrekt at bruge betegnelsen
35
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
mennesker med nedsat funktionsevne om denne målgruppe. Dette mener vi
fordi betegnelsen udviklingshæmmede bliver den enkeltes identitet og
handler om selve personen. Hvis du derimod bruger betegnelsen mennesker
med nedsat funktionsevne handler det om den enkeltes udfordringer og
ressourcer
i
livet.
Udfordringen,
som
i
vores
opgave
omhandler
kommunikationsvanskeligheder, ligger imellem os og ikke hos den enkelte
borger.
Vi mener at du, som pædagog, skal have et humanistisk menneskesyn. Dette
mener vi fordi at alle mennesker er unikke og født lige med frihed og
værdighed. Mennesket skal ses som et subjekt hvis integritet skal sikres og må
ikke krænkes, også selvom dette menneske har nedsat psykisk eller fysisk
funktionsevne. Alle mennesker har ret til at forme deres eget liv, hvilket vi
også mener er et argument for at du som pædagog har dette menneskesyn,
da det er en del af dit pædagogiske arbejde at hjælpe borgerne med at opnå
og leve det gode liv. Derudover understøtter de rammer, du som pædagog,
skal arbejde inden for, det humanistiske menneskesyn. Handicapkonventionen
er de retningslinjer lovgivningen er lavet ud fra og formålet med denne
konvention er: ”at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle
personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme
respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter
personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre
dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”.
(Det Centrale Handicapråd, 2009) Ud fra dette vil det være meget svært
ikke at have et humanistisk menneskesyn, som pædagog, da loven siger at
mennesker skal mødes på denne måde.
Magtanvendelser
Servicelovens kapitel 24, om magtanvendelse, blev indført i år 2000. Formålet
med kapitel 24 er så vidt muligt at undgå tvang i arbejdet med andre
36
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
mennesker. Alle mennesker har ret til at bestemme over sit eget liv. (Kolding
Kommune)
I dit arbejde, som pædagog, vil der altid være en skæv magtfordeling. Det
gælder også i de konflikter der opstår. Den skæve magtfordeling skyldes din
professionelle tilgang til borgeren, som er afhængig af din hjælp for at kunne
klare sig.
Magt kan deles op i hård magt og blød magt. Den hårde magt anvendes i
voldelige konflikter, mens blød magt bruges til konfliktløsning. Den bløde magt
er en udvekslings- og integrerende magt, som går ud på at I i fællesskab
finder en løsning på konflikten. (Frydensberg, K. og Hammerich, 2012) Det
svære består i at du selv skal vurdere, i de enkelte situationer, om der er
behov for at anvende magt overfor eller fastholdes af borgeren. Hvis en
konkret konfliktsituation opstår flere gange, for eksempel at en borger nægter
at børste tænder eller få hjælp til det, kan du søge om speciel tilladelse til brug
af magt i disse situationer, i en periode på tre måneder. (Kolding Kommune)
Hvis der er tale om lovlige magtanvendelser, hvor du, som sidste udvej, føler
dig tvunget til at tage fysisk fat i borgeren, skal borgeren være til fare for sig
selv eller andre. Selv i disse voldsomme konflikter skal du undgå at tage fat i
borgeren, medmindre du er uddannet til det. Hvis der er fare for at andre
personer kommer til skade, skal du fjerne dem i stedet for at tage fat i
borgeren i affekt. En anden god ting ved at fjerne de andre borgere er at affekt
smitter og de har ingen mulighed for at skærme sig, så du risikerer at
overgrebet overgår dem alle. (Hejlskov, 2012) En anden lovlig grund til
magtanvendelser er hvis en borger ikke kender konsekvenserne af hans valg
eller fravalg. Det kan for eksempel være i sundheds- eller hygiejne situationer,
eller hvis en borger har brug for særlig hjælp i form af alarmer eller
pejlesystemer. (Kolding Kommune)
37
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Emotionel kommunikation
Lektor Thomas Wiben Jensen3 har i et projekt, under Center for forskning i
Social Praksis og Kognition (SoPraCon), om emotionel kommunikation og
mennesker
med
udviklingshæmning,
undersøgt
udviklingshæmmedes
interaktion i skolen, på væresteder og i andre sociale sammenhænge.
Thomas W. Jensen mener at emotionel kommunikation er et underbelyst
område
og
redegør
i
artiklen
”Emotionel
kommunikation
i
det
specialepædagogiske arbejde med udviklingshæmmede”, for hvor vigtig
emotionel
kommunikation
er
i
arbejdet
med
mennesker
med
nedsat
funktionsevne. Grunden til at dette område er underbelyst, mener Thomas W.
Jensen, er fordi samfundet har været vant til at prioritere det verbale sprog
højt og set det som kernen i al kommunikation, selvom kropssprog ses som en
social og interaktionel kompetence på lige fod med det verbale sprog. Han
beskriver emotioner som værende en automatisk og delvist ubevidst proces
hvor
kroppen
reagerer
før
hovedet.
Som
for
eksempel
når
man
får
sommerfugle i maven af at kigge på kæresten. Emotioner giver oplevelserne
en negativ eller positiv betydning i meningsdannelsen.
Mennesker med nedsat funktionsevne oplever emotioner som alle andre, men
de kan have svært ved at sætte ord på hvad de føler og reagerer derfor
instinktivt. Det er vigtigt at arbejde med emotionel kommunikation ved at
benytte bekræftende handlinger overfor for borgeren, hvor du viser at du
forstår ham ved at bruge tidligere nævnt affektafstemning, i form af
efterligning.
Ved læringssituationer kan det være en fordel hvis man som pædagog kan
integrere andre elementer i læringen, såsom borgerens interesser. Dette kan
vække emotionerne i borgeren og skabe den nødvendige mening for borgeren,
for at læringen bliver succesfuld. Det samme var Per Lorentzen inde på da han
3
Thomas Wiben Jensen er uddannet cand. mag. ph.d. Han er ansat som post.doc på Institut for Sprog og
Kommunikation, Syddansk Universitet.
38
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
beskrev det gode læringsmiljø, som også tager udgangspunkt i interesser og
derved fjerner fokus fra kravet.
Thomas W. Jensen bekræfter det vi tidligere beskrev som dialogkompetencer, i
forhold til at tilegne sig sprogfærdigheder, som et komplekst system, hvis
regler man skal lære for at kunne beherske det. Endvidere beskriver han
kropssproget som ofte spontant og ekspressivt og som noget der ikke
repræsenterer noget andet end selve udtrykkene. Denne spontane og
umiddelbare kommunikation kan derfor ofte opfattes som forstyrrende og
udfordrende.
Vi finder denne forskning meget relevant da kommunikationen med denne
målgruppe kan være meget nonverbal og derfor er det meget relevant at være
opmærksom på disse emotionelle signaler. På den måde vil du blive
opmærksom på borgerens sprogkode og dermed kan kommunikation mellem
borgeren og dig, blive mulig. Da det emotionelle sker ubevidst kommer
reaktionen fra borgeren instinktivt, og hvis du er opmærksom, kan du hjælpe
borgeren med at få sat ord på reaktionen, inden borgerens affekt stiger og
muligvis starter en konflikt.
39
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Konklusion
Med denne opgave ønskede vi at klarlægge hvordan vi, som pædagoger, bedst
muligt kan arbejde med konflikter gennem kommunikation, med målgruppen
mennesker med nedsat funktionsevne.
Uanset hvor meget du arbejder med dig selv og din pædagogiske praksis, er
det ikke muligt at undgå konflikter helt. Der vil opstå situationer hvor du ikke
formår at se og forstå borgerens advarselstegn. Måske formår du ikke at
handle korrekt i forhold til affektsmitte eller du kan blive personligt påvirket af
situationen
eller
af
borgeren.
Det
du
skal
være
opmærksom
på
er
advarselstegnene hos borgeren i stressede situationer og give plads til at
borgeren kan genvinde sin selvkontrol.
Der er også mulighed for at der kan opstå konflikter mellem borgeren og andre
mennesker, da der kan mangle forståelse eller viden omkring borgerens
adfærd, som man ofte kun har kendskab til hvis man kender borgeren eller
arbejder med ham. Som pædagog er det vigtigt at du har forståelse for
borgeren, hans adfærd og reaktioner, for på den måde kan du forebygge eller
mindske konflikter. Du skal tilpasse dine arbejdsmetoder så de passer til
borgeren. Ansvaret for hvorvidt dine pædagogiske mål lykkes, afhænger af om
DU formår at ændre din tilgang til borgeren, i kravsituationer. Hvis du oplever
at borgeren udviser problemskabende adfærd, er det et tydeligt tegn på at
noget ikke fungerer i det pædagogiske arbejde.
I kommunikationssituationer med mennesker med nedsat funktionsevne,
mener vi at det både er dig og borgeren der har et handicap. I skal i
samarbejde finde et fælles sprog, uanset om det er tegn eller tale, som gør det
muligt at afsende og modtage budskaber. Dette skal dog ske separat og må
ikke gå ud over den relationelle kommunikation, for at undgå en forringelse af
borgerens livskvalitet.
40
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
I løbet af opgaven er vi dog nået til den konklusion at din opgave, som
pædagog, faktisk ikke er at forebygge konflikterne. Vi mener at ved at
forebygge, udskyder du blot konflikten. Hvis du derimod, i kommunikativt
samarbejde med borgeren, finder frem til årsagen til konflikterne, kan du
hjælpe borgeren med hans problem og anledningen til fremtidige konflikter
kan undgås. Det indebærer både at arbejde med borgeren og med dig selv.
Perspektivering
For
at
udligne
uligheden
mellem
mennesker
med
og
uden
funktionsnedsættelser, kan man implementere alternativ og supplerende
kommunikation som en del af danskundervisningen i folkeskolerne. På den
måde bliver alternative kommunikationsformer en naturlig del af den danske
sprogkultur og alle har derved større mulighed for at blive en inkluderet del af
samfundsfællesskabet. Det kunne afhjælpe nogle af de barrierer der kan være
mellem os og dem. Det ville ikke være så unaturligt at have et handicap og
diskriminationen ville blive et mindre problem. Det vil kunne skabe større
forståelse for dem der er anderledes og forskellen kan ende med at blive
betragtet som forskellen på dem der bruger briller og dem der ikke gør. På den
måde vil man kunne inkludere flere mennesker i samfundet og fjerne en
eventuel følelse af at være anderledes og udenfor. Mange mennesker med
nedsat funktionsevne kan opleve ensomhed og isolation på grund af
manglende tilhørsforhold, hvilket man også kunne ændre på, når man skaber
mulighed for at kunne møde en mangfoldig gruppe af mennesker. For
mennesker med nedsat funktionsevne vil der ikke længere kun være en
begrænset gruppe man kan bygge netværk med, som ligestillede eller
fagpersoner, men man kan blande sig med mennesker med andre kulturer. Så
vil verbalt- og nonverbalt sprog ligge på nogenlunde samme niveau, i forhold
til at det, ifølge Thomas Wiben Jensens artikel, lige nu er det verbale sprog der
er kernen i kommunikation.
41
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Litteraturliste
Bøger
Bjerre, L. (2006) Aktiv deltager i fællesskabet - om initiativ, sociale
kompetencer og handicap – Forfattere og UFC Handicap (Glumsø Bogtrykkeri
A/S)
Bjerre, L. (2006) Når jeg kommunikerer – metodebog om kommunikation,
sociale netværk og handicap – Forfattere og UFC Handicap (Glumsø
Bogtrykkeri A/S)
Christiansen, S. (1997) Handicap bogen - til dig, der skal hjælpe 3. udgave, 1.
oplag – FOA Dafolo Forlag 1992 (Dafolo A/S, Frederikshavn) kapitel 7
Clausen, H., Holm, P. og Jørgensen, F. U. (1995) Livskvalitet og nye livsformer
for udviklingshæmmede – kommunikation – Aka Print Aps (Århus)
Frank, R. (2002) Samvær og samtale med mennesker med sindslidelser
1. udgave, 1. oplag – Datagraf Auning AS (København) kapitel 2 og 3
Frydensberg, K. og Hammerich E. (2012) Konflikt og kontakt – om at forstå og
håndter konflikter, 3. udgave 1. oplag Forlaget Hovedland (EJ Graphic, Beder
2012)
Hejlskov Elvén, B. (2012) Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser
eller udviklingshæmning, 1. udgave, 1. oplag – Dansk Psykologisk Forlag A/S
2010 (Specialtrykkeriet Viborg)
Hougaard-Andersen, B. og Nørgaard-Nielsen, N. (2010) Gennemslagskraft og
nonverbal kommunikation - bliv set, hørt og forstået, 1. udgave, 1. oplag –
Nordisk Forlag A/S (ScandinavianBook.dk) kapitel 2,3, og 4
Krogh, S. og Smidt, S. (2009) Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde,
1.udgave 1. oplag – Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S (Narayana Press
Gylling 2009) kapitel 3
42
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
Lorentzen, P. (2010) Dialog med usædvanlige børn, 1. udgave, 1. oplag Materialecentret (Prinfo, Aalborg) kapitel 2, 4, og 6
Lorentzen, P. (2013) Fra tilskuer til deltager – samspil og kommunikation med
voksne udviklingshæmmede, 1. udgave 6. oplag – Materialecentret Aalborg,
2013 (Prinfo Aalborg)
Pedersen, F. J. (2007) Hvor svært kan det være – kommunikation med psykisk
udviklingshæmmede, 1. udgave – Forlaget Lindhøjgård Kursur 2007
(Strandbygaard Grafisk a/s) kapitel 1 og 2
Perlt, B., Holst J., Nielsen, K. og Hagensen, P. Kommunikation, interaktion og
relation – i støtten til mennesker uden et ekspressivt verbalt sprog - Socialt
Udviklingscenter SUS, 2007
Hjemmesider
Det Centrale Handicapråd (2009) FN’s konvention om rettigheder for personer
med handicap
http://www.dch.dk/content/konventionsteksten
d. 29/05/2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Bekendtgørelse
af lov om social service, d. 18/02/2015
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=167849#Afs5
d. 21/05/2015
Socialstyrelsen, Definitioner og kriterier, d. 15/04/2015
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/udviklingshaemning/omudviklingshaemning/definitioner-og-kriterier
d. 21/05/2015
43
University College Syddanmark
Kolding
Katja Brarup
Camilla Jenny Hansen
04/06/2015
SUS, Kommunikationsudvikling, 2006
http://www.kommunikationsudvikling.dk/metodeguide/pecs/
d. 29/05/2015
Tidsskrifter og andet
Jensen, T. W. (2012) Emotionel kommunikation i det specialpædagogiske
arbejde med udviklingshæmmede, Specialpædagogik årgang 32, nr. 1
Kolding Kommune Omsorg og magt – omsorgspligt og omsorgssvigt – to sider
af samme sag, Socialforvaltningen
44