NyTid no 12015

nyTID
Udgivet af 3F Sømændene
nr. 1 - årgang 109 - April 2015
Folketingsvalg
Side 8
Bestyrelseskonference
SYLTEKRUKKE
X X
2015
Ferie og feriepenge 2015
NYTTIGE ADRESSER
DAGLIG LEDELSE
3F - Fagligt Fælles Forbund
Kampmannsgade 4
1790 København V
Tlf. 70 300 300
[email protected]
www.3f.dk
Formand
Søren Sørensen
Jægersborg Alle 29A, 4.th.
2920 Charlottenlund
[email protected]
Mobil: 51 51 88 70
3F Transportgruppen
Forhandlingssekretær
Henrik Berlau
Tlf. 70 300 300
[email protected]
Kasserer
Kurt Frederiksen
Nyvang 7
5700 Svendborg
[email protected]
Mobil: 21 37 10 67
ITF Inspektør
Morten Bach
Kampmannsgade 4, 3. sal
1790 København V
Mobil: 21 64 95 62
[email protected]
2
Alka forsikring
Engelholm Alle 1
2630 Tåstrup
Tlf. 70 12 14 16
[email protected]
www.alka.dk
nyTid - Oktober
2014
April 2015
Handelsflådens Velfærdsråd
Hejrevej 39, 2.
2400 København NV
Tlf. 35 43 31 11
[email protected]
www.hfv.dk
Hotel Maritime
Peder Skrams Gade 19
1054 København K
Tlf. 33 13 48 82
[email protected]
www.hotel-maritime.dk
Pension Danmark
Kundeservice-medlemmer
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf. 70 12 13 30
www.pension.dk
Prinsesse Marie Stiftelsen
Wildersgade 70, st.
1408 København K
Tlf. 32 57 52 03
Fax 32 57 33 58
[email protected]
www.smf1856.dk
Søfartsstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 31
2500 Valby
Telefon: 91 37 60 00
[email protected]
www.sofartsstyrelsen.dk
Udligningskontoret
Amaliegade 33, opg. B.
1256 København K
Tlf. 33 11 64 32
[email protected]
www.udligningskontoret.dk
BESTYRELSESMEDLEMMER
Bjørn Weber Andersen
Niels Ebbesens Vej 21
7100 Vejle
[email protected]
Mobil: 21 73 14 53
Sune H. Andersen
Østergyden 28,
5600 Faaborg
[email protected]
Mobil: 41 10 98 76
Morten Bach
Vestre Strandvej 36
2650 Hvidovre
[email protected]
Mobil: 21 64 95 62
Flemming Thiesen
Vestervejen 50, Nordby
6720 Fanø
[email protected]
Mobil: 23 43 80 56
Jan Saksaa
Skovparken 218
4220 Korsør
[email protected]
Mobil: 61 66 09 09
Georg Schuster
Æblehaven 26
8543 Hornslet
[email protected]
Mobil: 21 80 34 18
3F SØMÆNDENES KONTOR
Faglig sekretær
Poul Erik Jensen
Havnegade 4, 1. 0006
3790 Hasle
[email protected]
Mobil: 29 26 70 87
Faglig sekretær
Gert Christensen
Sundvej 4, 4 th.
2900 Hellerup
[email protected]
Mobil: 29 46 61 26
SUPPLEANTER
Brian Schmidt
Hæsset 7
6720 Fanø
[email protected]
Mobil: 40 89 23 42
Anders P. Madsen
Lobbæk Hovedgade 5,
Lobbæk, 3720 Aakirkeby
[email protected]
Mobil: 23 80 25 17
Thomas Christensen
Birkevænget 5
5900 Rudkøbing
[email protected]
Mobil: 40 78 11 42
Per Dybro
Tinghøjs Allé 18 E, 2.tv.
6700 Esbjerg
[email protected]
Mobil: 21 45 27
Peter Villumsen
Christianshavns Kanal 8,1,
1406 København K
[email protected]
Mobil: 31 22 99 02
Thomas Johansen
Kruusesvej 31 B
4220 Korsør
[email protected]
Mobil: 20 87 73 29
Christian K. Johansen
Møllebjergvej 19,1.
4220 Korsør
[email protected]
Mobil: 23 80 05 43
Bjarni S. Jensen
Wildersgade, 57 th.
1408 København K
[email protected]
Mobil: 21 60 50 69
Egon Schultz
Storetoft 30D
6720 Fanø
[email protected]
Mobil: 42 95 74 00
Camilla Christensen
Kirkevejen 13,1
6720 Fanø
[email protected]
Mobil: 61 77 37 43
Stig A. Rasmussen
Tornskadevej 22,
8400 Ebeltoft
[email protected]
København
Dortheavej 39A
2400 København NV
Tlf. 70 300 838
Mail: [email protected]
www.3f.dk/seaman
Giro konto: 305-9901
Åbningstider
Mandag – Tirsdag
09.00 – 16.00
Onsdag – Fredag
09.00 – 12.00
A-kassen
Peter Ipsens Allé 27, stuen
2400 København NV
Tlf. 70 300 999
Fax: 70 300 998
Mail: [email protected]
Åbningstider
Mandag 09.00-15.00
Tirsdag 09.00-17.00
Onsdag 09.00-15.00
Torsdag 09.00-17.00
Fredag
09.00-14.00
Århus
Sommervej 5
8210 Århus V.
3F Transport
Indlevering af A-kasse
papirer.
Aalborg
Hadsundvej 184
9000 Aalborg
Indlevering af A-kasse
papirer.
Esbjerg
Østergade 26
6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 48 86
Fax. 75 12 22 61
Åbningstider:
Tirsdag og torsdag
10.00-12.00
Svendborg
Østre Havnevej 23
5700 Svendborg
Tlf. 88 92 31 90
Fax. 88 92 31 91
Åbningstider:
Mandag og fredag
9.00 - 12.00
Af Søren Sørensen, formand
Indhold
Flere danske søfarende . . . . . . . . . . . 3
Pressemeddelelse . . . . . . . . . . . . . . . 4
Forringet færge sikkerhed . . . . . . . . . 5
Folketingsvalg 2015 . . . . . . . . . . . . . 6
Sømændene kickstarter
folketingsvalgkampen . . . . . . . . . . . . 8
Politikerdebatten . . . . . . . . . . . . . . . 10
Dansk militær FN operation . . . . . . 12
Mobning og chikane . . . . . . . . . . . . 13
Syltekrukke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Ferie og feriepenge 2015 . . . . . . . . 16
Skærpet kontrol . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Aldersgrænser for efterløn
og folkepension . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Narko og alkoholtest . . . . . . . . . . . . 19
Fagbladet NyTid
Nr. 1, April 2015, årgang 109.
Udgiver: 3F Sømændene.
Redaktion:
Gert Christensen, faglig sekretær
og Poul Erik Jensen, faglig sekretær
og ansvarshavende redaktør.
Layout/produktion: HJ Grafisk.
Oplag: 2.000 eks.
Redaktion sluttet den 27/3.
Afleveret til postvæsnet uge 15.
Indlæg til NyTid:
Indlæg og læserbreve til NyTid
modtages gerne på e-mail:
[email protected]
3F Sømændene har siden DIS registeret blev indført i 1988 gjort meget
for at gøre opmærksom på, at det
er nødvendigt med politiske tiltag
for at fastholde rederne på deres
ord om dansk beskæftigelse i den
danske handelsflåde.
Senest har vi i samarbejde med de
øvrige faglige organisationer fra søfarten arrangeret en konference på
Christiansborg for at gøre opmærksom på, at der kræves praktikpladser i den danske handelsflåde, hvis
de mål regeringen og folketinget
har taget initiativ til for at fremme
de maritime uddannelser skal opfyldes.
Samtlige faglige organisationer inden for søfart er enige om, at der er
behov for at optage betydeligt flere
elever og studerende på maritime
uddannelser for at imødekomme
den stigende efterspørgsel efter
danske søfarende til såvel specialskibe samt skibe i indenrigsfart,
færger og andre skibe, hvor man
satser på beskæftigelse af danske
søfolk.
Det kræver dog, at alle rederier stiller praktikpladser til rådighed enten
frivilligt, eller som vi har påpeget
siden 1988 ved en anderledes DIS
lov, hvor de danske faglige organisationer som påpeget af ILO får
forhandlingsretten for såvel egne
søfarende og søfarende fra andre
lande, der sejler i danske skibe.
Det skal ikke kun være redernes
mundtlige ord, der skal være garant for ansvarlighed, men dansk
lovgivning, der er ansvarlig i forhold
til det danske samfund og hermed
de danske søfarende.
Det må være et rimeligt krav at de
subsidier, der er stillet til rådighed
for de danske rederier bliver brugt
til styrkelse og udvikling af det blå
Danmark, som vil være en nødvendighed for at fastholde Danmark
som en søfartsnation.
Politikkerne som deltog i konferencen måtte erkende, at det er
nødvendigt med et servicetjek af
erhvervet, og at der som i andre
erhverv skal stilles uddannelsespladser / praktikpladser til
rådighed.
Nu er det så, at vi som før håber,
politikerne vil tage det ansvar på
sig og sikre uddannelse og praktikpladser i den danske handelsflåde.
Vi vil som faglige organisationer
fastholde kravet om praktikpladser
for danske søfarende i den danske
handelsflåde, for på den måde kan
vi sikre en udvikling af det blå
Danmark og sikre fremtidig arbejdspladser med veluddannede danske
søfarende.
3
nyTid - April 2015
Betal mere i skat? . . . . . . . . . . . . . . 15
Flere danske
søfarende
P ressemeddelelse
Bestyrelsen for 3F sømændene, skal hermed
udtrykke sin støtte og opbakning til de
kritiske spørgsmål og de krav om yderligere
tilbundsgående undersøgelser, der fra interesse grupper og miljøorganisationer er blevet
rejst og stillet omkring en fast forbindelse
over Femernbælt.
4
nyTid - April 2015
En påbegyndelse af et sådan projekt, uden
først at have undersøgt de langtrækkende
konsekvenser, må anses for halsløs gerning!
Vi sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvad
et sådan anlægsarbejde vil have på effekten
for evt. dansk beskæftigelse!
I stedet anser vi fremtidens færgedrift, med
fokus på en mere miljøvenlig energi, med flere
og større enheder, som den ideelle løsning,
både trafikalt og økonomisk.
Vi håber for samfundet og for fremtiden, at
Femern projektet skrottes, og at hensynet
til miljøet og til at de danske overenskomstdækkede arbejdspladser på færgerne
bevares!
“
Vi er ligeledes skeptiske overfor hvad en fast
forbindelse vil betyde for fremtiden, både
hvad angår de miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser!
?
Vi sætter spørgsmålstegn
ved Femernprojektet
“
fra 3F Sømændenes
bestyrelse
Forringet
færge sikkerhed
Flere passagerer og mindre besætninger ombord i skibene skulle
give en større sikkerhed på danske færger?
Denne form for specielle ”søfarts
logik” ligger til grund for mange af
Søfartsstyrelsen besætningsfastsættelser igennem tiderne.
Desværre har denne logik også
bredt sig til Ankenævnet for Søfartsforhold f.eks. på ”Kanhave”.
Det er sikkerhedsbesætningen,
som i tilfælde af kollision, brand
eller andre ulykker skal klargøre
redningsmidlerne for de mere end
160 passagerer, som der må være
ombord.
Spørgsmålet er midlertidig, om
dette er den bedste og mest sikre
form for vurdering af skibe, og
dermed passagerer og de
søfarendes sikkerhed.
Dengang hvor det teoretiske set
var muligt at bemande både båd
og brandruller, hvis dette skulle ske
samtidig. En sådan mulighed er
ikke til stede i dag med denne minimale besætning, som er ombord i
hovedparten af færgerne.
Nyt om risiko og beredskab
Tiden er kommet til at der f.eks.
skal være brandmyndigheder og
evt. Arbejdstilsynet, der skal sættes
på opgaven i at vurdere sikkerhed
på passagerskibe?
Er de nuværende risikovurderinger
af passagerer og de søfarendes
sikkerhed up to date, eller hviler de
stadigvæk på kriterier og en praksis
der er har rødder tilbage til sejlskibstiden?
Besætningen som samtidig skal
bekæmpe en evt. brand eller redde
passagerer, som måtte være faldet
overbord.
Forhåbentlig er alle de søfarende
stadig uskadt og klar til redningsarbejdet.
“
“
Kanhave
er en af mange færger, som har tilladelse til at sejle med
en ganske lav besætning på 5 søfarende, 1 skibsfører,
1 styrmand, 1 maskinmester og 1 skibsassistent samt
et besætningsmedlem.
5
nyTid - April 2015
Den meget omtalte Samsø Færge
”Kanhave” er en af mange færger,
som har tilladelse til at sejle med en
ganske lav besætning.
Vurdering af sikkerhed og risiko
Søfartsstyrelsen er som bekendt
højeste myndighed indenfor søfartsområdet. Det er Søfartsstyrelsen som i henhold til lovgivningen
udsteder regler og vejledninger.
Det er samtidig Søfartsstyrelsen,
som skal kontrollere og vurdere
at regler og vejledninger nu også
fungerer.
Brand og ulykkesberedskab
Søfartens administration af skibes
sikkerhed herunder besætningsfastsættelserne har rødder tilbage
til dengang, hvor skibene var
bemandet med en besætning på
40-50 mand.
Folketingsvalg
X X
2015
bestyrelseskonference
Fra venstre ses: Forstander Lone Warburg (ordstyrer) Henning
Hyldested (EL), Rasmus Prehn (S), Karsten Hønge (SF) og Kim
Christiansen (DF).
Ikke mindst spørgsmålet om den fremtidige beskæftigelse af søfolk på danske arbejds- og lønvilkår var
et vigtigt tema under debatten, men også fremtidens
uddannelses- og beskæftigelses muligheder for næste
generation af søfarende var et vigtigt emne.
Ny Tid bringer i bladet reportage fra konferencen på
Smålandshavet.
Dette vil blive fulgt op på 3F Sømændenes hjemmeside og i kommende nyhedsbreve.
ØMÆNDEN
S
F
E
nyTid - April 2015
Til bestyrelses konference havde 3F Sømændene
inviteret folketingspolitikere til at debattere dansk
søfarts politik nu og i fremtiden.
3
6
3F Sømændene kikstarter valgkampen - 3F’s kursusejendom
”Smålandshavet” dannede rammen for et af de første valgmøder i 2015.
3F formand Per Christensen’s oplæg til 3F Sømændenes bestyrelses
konference var bl.a. at tage afstand fra de borgerlige partiers tåbelige
påstand om at ”social dumping er sund konkurrence”
Blandt 3F Sømændenes mange tillidsrepræsentanter
var der stor interesse for 3F’s kampagne mod social
dumping. Herunder fastholdelse af kritikken af DIS
loven, som en legaliseret social dumping.
Danmarks fremtid som en søfolks nation?
Hvilke partier og MF’er støtter at
der skal skabes arbejdspladser for
søfolk på danske overenskomster?
Nu nærmere tiden sig for Folketingsvalget - senest i september
2015.
Hvilke partier støtter DIS loven og
diskrimineringen af danske søfolk?
Der er mange gode grunde til at
drøfte med kollegaer, venner og
familien –
Hvor skal
X
et sættet!
3F Sømændene havde indbudt
udvalgte folketingspolitikere til at
deltage i bestyrelseskonference for
at få belyst de respektive politiske
partiers holdninger.
fakta
Følg med i optakten til
den kommende valgkamp.
Læs mere her:
www.valg-2015.dk eller på
www.3f.dk/seamann
nyTid - April 2015
– med eller uden danske søfolk er
det store spørgsmål til Folketingets
politikere.
7
Af Sune Gudmundsson
kickstarter folketingsvalgkampen
En byge af spørgsmål ramte politikere fra begge
sider af Folketinget, da de mødtes med en gruppe
veloplagte tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter fra 3F Sømændene.
8
nyTid - April 2015
Det er som bekendt statsminister
Helle Thorning-Schmidt (S), der
har eneret til at trykke på knappen,
der udløser folketingsvalget, men
tirsdag d. 3. marts tyvstartede 3F
Sømændene valgdebatten om søfartserhvervets fremtid i Danmark.
Politikere fra Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten var inviteret til Karrebæksminde,
hvor omkring 25 tillidsmænd og
sikkerhedsrepræsentanter fra 3F
Sømændene deltog i en konference.
Debatten varede over tre timer, og
tiden blev ikke spildt.
Fra første minut skulle transportordførerne Rasmus Prehn (S), Henning
Hyllested (EL), Kim Christiansen (DF)
samt folketingskandidat Karsten
Hønge (SF) tager stilling til debattens
helt store emne: afskaffelsen af § 10
i loven om DIS (Dansk Internationalt Skibsregister). Siden 1988 har
loven forhindret den danske fagbevægelse i at lave kollektive overenskomster for udenlandske ansatte
på danske skibe. Paragraffen er
direkte årsag til, at antallet af danske
sømænd har været støt dalende.
Skamplet og skræmmebillede
”Det er en skamplet på Danmark,
og den måde vi opfatter os selv som
værende i front, når det handler om
arbejderrettigheder,” sagde Henning
Hyllested (EL).
Hans forargelse gav genklang hos
SF og Socialdemokraterne. Selvom
Enhedslisten historisk set er det
eneste parti, der aldrig har accepteret DIS-loven §10, så var både
SF og Socialdemokraterne enige
om, at bestemmelsen er uholdbar.
Politikere vil holde hånden over
offshore-branchen
Tidligere medlem af Folketinget
og kandidat for SF Karsten Hønge
understregede, at FN’s Internationale Arbejderorganisation, ILO,
gentagne gange har indskærpet
over for skiftende danske regeringer, at §10 i DIS-loven strider
imod retten til kollektive forhandlinger. Selvom hans eget parti i
praksis har accepteret paragraffen,
så mener han, at den er under al
kritik.
Ligesom Enhedslisten og Socialdemokraterne ønsker SF den
faglige kollektive forhandlingsret
sikret, hvis man laver en DIS-aftale
for offshore-branchen. Dermed vil
det forsat være muligt for fagforeninger at indgå danske overenskomster, så deres medlemmer kan
have ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
DF: §10 sikrer jobs i rederibranchen
Kim Christiansen (DF) åbnede en
mindre kattelem for at give DISregistret et ”servicetjek”. Men modsat de andre debattører var Kim
Christiansen tilhænger af DIS-lovens
§10.
”Jeg er jo ikke sat i Folketinget
for at gøre mig til herre over, hvor
mange medlemmer 3F skal have.
Der må være arbejdsmarkedets
parter, der kæmper den kamp. Jeg
er ikke umiddelbart interesseret i
at ændre på paragraf 10, fordi jeg
tror, at vi vil tabe rigtig mange jobs i
rederibranchen,” sagde han.
Formand for 3F Sømændene, Søren
Sørensen, var hurtig til at svare
igen på Kim Christiansens (DF)
bemærkning om 3F Sømændenes
medlemstal:
”Som politiker kan man omvendt
sidde i Folketinget og beslutte, at
fagbevægelsen slet ikke skal have
nogle medlemmer. Man liberaliserer en lovgivning, der kortslutter
det, som vi har almindelig praksis
for i det danske samfund: At det
er arbejdsmarkedets parter, der
forhandler løn og arbejdsvilkår,”
sagde han og gav politikerne et
tilbud:
”Jeg har fuldt ud fantasi til at
forestille mig, at det var os, der
forhandler overenskomst på plads
for en filippinsk søfarende på et
andet lønniveau, end det danskerne sejler på. Som dansk fagforeningsmand har jeg svært ved
at se et danskflaget skib sejle ind
i Aarhus havn hver tredje måned
med en hel filippinerbesætning med undtagelse af skibsføreren og
andenmesteren. Så jeg synes, at
ansvarligheden for at sikre danske
arbejdspladser bør overdrages
til fagbevægelsen,” sagde Søren
Sørensen.
9
nyTid - April 2015
Rasmus Prehn (S) kaldte lovens
indflydelse på dansk søfart for
et “skræmmebillede” for fly- og
lastvognsbranchen. Han mente, at
den aktuelle debat om transportbranchens arbejdsvilkår bør bruges
som en løftestang til at kaste et
kritisk blik på DIS-lovens §10.
”Hvis DIS-lovgivningen forhindrer,
at man kan få fagforeningen til at
repræsentere sig, så er det helt
godnat. Det er helt afgørende, at
man har en fagforening, der kan
lave kollektive overenskomster. Og
ja, det bliver ikke nemt og ja, det er
forbundet med en masse problemer, men jeg tror, at det kan lade sig
gøre,” sagde Rasmus Prehn.
”I 1988 (da DIS-loven blev vedtaget, red.) var der ingen, der kendte
til ordet social dumping, men det
var faktisk første gang, at vi så den
organiserede form af social dumping. Danmark må til at beslutte
sig. Skal vi tage vores underskrift
på ILO-konventionerne alvorligt,
eller er de bare til pynt? Lige nu er
de bare til pynt, fordi vi prøver at
holde ILO’s kritik stangen. Men det
er noget pjat, det vi laver,” sagde
Karsten Hønge.
Det gjorde størst indtryk på politiker
debatten med sømændene
Karsten Hønge (SF),
folketingskandidat
10
”Det er så tydeligt, at det er enormt vigtigt at få gjort noget
ved den sociale dumping, der foregår i alle brancher. Der skal
være fair og lige konkurrence om de jobs, der er i Danmark.
Det er helt afgørende, at vi forsvarer danske vilkår på danske
arbejdspladser. Vi skal både have en stærk fagbevægelse og
et politisk flertal, der er med til at understøtte kampen mod
social dumping og holde hånden under organiseret arbejdskraft.”
Rasmus Prehn (S),
transportordfører
nyTid - April 2015
”Der er to vigtige ting, jeg tager med hjem til
Folketinget. Det ene er omkring DIS-registret,
og hvordan det modarbejder, at man kan have
en fagforening til at organisere sig. Det synes
jeg er dybt problematisk, at det skal vi have
kigget på. Det gælder både for den gældende ordning, og hvis den skal udvides til at
gælde offshore. Den anden ting er besværet
med at få uddannet nye skibsassistenter. Det
er rigtig ærgerligt for en søfartsnation som
Danmark, at erhvervet er ved at uddø, fordi
der ikke er nok, der bliver uddannet. Det skal
vi have gjort noget ved.”
Det udfrittede sømændene politikern
3F Sømændenes tillidsmænd deltog i politikerdebatten på konferencen
på Smålandshavet. Her er hvad de spurgte politikerne om. Og om de
kunne lide svaret, de fik.
Jan Saksaa,
tillidsmand på
Scandlines (Gedser – Rostock)
”Jeg spurgte Kim Christiansen fra Dansk
Folkeparti, hvorfor de accepterer så mange
udlændinge på danske skibe, når de samtidig
klager over udlændinge i andre brancher. Han
mente ikke, at det kunne være anderledes
på grund af den internationale konkurrence,
så jeg kunne faktisk ikke bruge hans svar
til noget. Dansk Folkeparti fører en stram
udlændingepolitik, men finder det åbenbart
acceptabelt, at der er tretusinde udlændinge
på danske skibe, så længe det er i storkapitalens interesse. Det er, hvad man kan kalde
dobbeltmoral.”
Peter Gruth Hansen, tillidsmand på
HH-Ferries (Helsingør – Helsingborg)
”Jeg gjorde politikerne opmærksom på, at der inden for
meget kort ikke er nok skibsassistenter til rådighed. Vi er
tudsegamle stort set hele bundet, og vi kan lægge færgerne
stille, hvis vi går på pension samtidig – så grelt er det. Og vi får
ikke nye søfolk, hvis ikke de kan få deres sejltid. Så jeg spurgte
politikerne, om de havde et bud på, hvordan man i fremtiden
kan sikre sig, at man stadig har danske søfolk? De sagde, at
de alle sammen gerne ville arbejde for, at der blev nogle flere
praktikpladser. Det vil jeg holde dem op på.”
rne efter
Henning Hyllested (EL),
transportordfører
Kim Christiansen (DF),
transportordfører
ne om !
Bjarni S. Jensen, tillidsmand
hos Danpilot
”Jeg synes, at politikerne var lydhøre, men jeg synes også,
at de gav udtryk for, at der var nogle af sagerne, vi rejste,
som de ikke kendte til. For et par af politikerne var debatten vist en øjenåbner. Jeg tror, at de tager oplevelsen
med hjem til Folketinget, men jeg har svært ved at tro, at
det ændrer på noget. Det virker lidt sort. Rederierne har
simpelthen for meget magt, og jeg tror ikke, at politikerne
kan gennemskue, om rederiernes bidrag er stort eller lille.
Politikerne snakker om indtægter på milliarder af fremmed
valuta, men de glemmer hele mellemregningen, således
at rederierne faktisk kun lægger halvtreds millioner kroner
netto om året i det danske samfund”.
Henning C. Carlsen,
sikkerhedsmand på
Scandlines (Rødby – Puttgarden)
”Jeg synes, at vi havde en god debat, og
politikerne svarede da på det hele. Man kan jo
håbe på, at politikerne nu vil presse rederierne
til at tage flere ubefarne, så de danske matroser, skibsassistenter, ikke uddør. De forskellige rederier er nemlig for dårlige til at tage
ubefarne. De vil godt have de uddannede
skibsassistenter, men de vil ikke ofre pengene
på at være med til at uddanne dem.”
11
nyTid - April 2015
”Det, jeg tager med mig hjem fra denne debat, er ønsket om
flere praktikpladser for unge mennesker, der bliver uddannet
til et liv på søen. For ellers løber vi tør for sømænd. Det er helt
ny viden for mig. Det er god viden at tage med hjem, og det
vil jeg tage en snak med vores arbejdsmarkedsordfører om.”
”DIS-loven og dens fuldstændige urimelig
indretning med paragraf 10 skal væk. Det kan
ikke være rigtigt, at den danske stat stadigvæk excellerer i at overtræde konventioner,
der handler om grundlæggende arbejderrettigheder. Enhedslisten kan stille forslag om at
skrotte paragraf 10, og det har vi også jævnligt gjort. Vi rejser også debatten ved hver
lejlighed, der byder sig, hvilket har været flere
gange her på det sidste. Vi må indrømme, at
vi ikke er nået særlig langt med det, da der
er en bred enighed i Folketinget om, at det
skal der ikke ændres på. Først og fremmest
fordi Danmarks Rederiforening gør deres indflydelse gældende og laver et stykke fantastisk
professionelt lobbyarbejde. Lobbyarbejdet er
også med kniplen i baglommen – truslen om
udflagning.”
Af Morten Bach, Bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene
Dansk militær
FN operation på
social dumping betingelser
Endnu engang benytter det danske forsvarsministerium og det danske
militær sig af civile udenlandske søfolk på dårlige løn og arbejdsvilkår
til at udføre såkaldte humanitære opgaver!
12
nyTid - April 2015
Det sker efter at det danske skib
Ark Future som er ejet af DFDS, er
blevet lejet af Forsvaret til at sejle
med nødforsyninger og køretøjer til
de ebolaplagede områder i Afrika.
forment den almindelige basale
rettighed til at kræve ordentlige
arbejds- og lønvilkår som ellers er
en menneskeret i alle andre EU
lande undtagen på danske skibe!
Men hvor er det er sølle og
beskæmmende og stærkt kritisabelt at måtte konstatere, at dette
skattepengebetalte danske og FN
støttede projekt bruger underbetalte udenlandske søfolk, der
bliver påmønstret og ansat på social
dumping betingelser!
Når det danske Folketing og Forsvarsministerium, beslutter at gå ind
i et projekt med at hjælpe i humanitære internationale hjælpeaktioner
bør det, for Danmarks anstændighed skyld, ske på ordnede
arbejds- og lønmæssige forhold for
søfolkene.
De udenlandske søfolk, der arbejder på skibet, der er indregistreret
under dansk flag, og som skal
sejle disse nødhjælpskøretøjer til
de berørte områder i Afrika, for
størstedelen af besætningens vedkommende er polske søfolk ansat
på underbetalte enkelt mandskontrakter.
Det gør det desværre bare ikke!
Ikke mindst burde det vel, for en
god ordens skyld, være danske
søfolk på ordentlige overenskomstmæssige danske betingelser, der fik
opgaven med at udføre dette stykke internationale hjælpearbejde.
De udenlandske søfolk er ved
lov fraskåret retten til at arbejde
på kollektive overenskomster og
Men som de fleste andre danske
rederier har DFDS valgt ikke at
bruge veluddannede danske søfolk
på deres fragtskibe, men derimod
billige østeuropæiske og filippinske
søfolk på social dumping betingelser!
Ironisk nok har FN organisation ILO
gang på gang kritiseret Danmark
for den lovgivning, der forbyder
danske faglige organisationer at
forhandle og sikre at udenlandske
søfolk får tålelige løn- og arbejdsvilkår som danske søfolk ville have
haft, hvis de kunne få lov at sejle på
skibene!
Sidst den danske stat benyttede det
pågældende skib var under transporten af giftgasser ud fra Syrien.
Også dengang blev den danske
regering og militærets beslutning
om at benytte sig af billig underbetalt arbejdskraft ombord på det
danske skib stærkt kritiseret.
Desværre gentages denne uhørte
og groteske beslutning endnu
engang!
13
Mobning, chikane, groft drilleri er desværre dårlig
domme, som også søfarende bliver udsat for.
3F Sømændene får med mellemrum
henvendelser fra søfarende eller familiemedlemmer om problemet mobning.
Definition på mobning
“Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere
tid - eller gentagne gange på grov vis
- udsætter en eller flere andre personer
for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller
nedværdigende”.
“De krænkende handlinger bliver dog
først til mobning, når de personer, som
de rettes mod ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.”
Mobbehandlinger kan f.eks.
være at:
• Afskære andre fra samvær og
samtaler
• Konsekvent genere andres udseende
• Snakke højlydt om folk selv om de er
til stede
• Sætte rygter i søen om den mobbede
• Sårende bemærkninger, skældud og
latterliggørelse
• Nedvurdering af ofrenes arbejdsindsats
Gode råd
Det er ubehageligt at blive mobbet.
Det skal man ikke finde sig i. Det skader såvel humør som helbred.
Det bedste er at reagere hurtigt, når
man oplever mobning. Måske lettere
sagt end gjort, men forsøg at stoppe
det i opløbet.
Tal med personer du har tillid til, men
gør det så hurtigt som muligt for at få
råd og vejledning, så overgrebet kan
blive stoppet.
Altså sørg for at bryde det, der er i
gang. Det stiller krav til din personlige
styrke, men lad vær med at vente – det
bliver det ikke bedre af – tværtimod.
fakta
I kommende nummer
af Ny Tid – vil vi bringe
mere information om
hvad der kan gøres for et
godt arbejdsmiljø – og
det er i sagens natur et
arbejdsmiljø, hvor der ikke
eksisterer nogen form for
mobning.
Hvis man krænker andre
om forhold som:
Raceforskelle, køns- eller
religiøse forskelle, er det
direkte ulovligt.
I 3F Sømændene får vi
med mellemrum henvendelser om forskellige
former for mobning og
chikane. Har du eksempler fra din arbejdsplads,
så hører vi meget gerne
fra dig.
nyTid - April 2015
Mobning og chikane
Dagpengekommissionen:
SYLTEKRUKKE
14
nyTid - April 2015
Der er ingen tvivl, om at regeringen
stadig er stærkt presset på dagpengespørgsmålet. Den kendsgerning, at mere end 40.000 ledige har
mistet deres dagpengepengeret
på grund af den tidligere regerings
markante dagpengeforringelser i
2010 har demonstreret, at vi har
fået et dagpengesystem, der har
skabt massiv utryghed langt ind
i arbejderklassens rækker. Det
politiske modpres kan oversættes til
én enkel og klar forventning:
Et dagpengesystem der giver
kompensation for tabt arbejdsfortjeneste når man mister sit arbejde!
Regeringens svar på presset var i
første række en stribe ’defensive
lappeløsninger’ – som udelukkende blev gennemført på grund
af fagbevægelsens aktivitet og
Enhedslistens politiske krav på
Christiansborg.
I forlængelse af lappeløsningerne
nedsatte regeringen så en dagpengekommission den 27. juni
2014 – fordi lappeløsningerne ikke
fjernede kritikken og det politiske
pres, men også fordi folketingsvalget nærmer sig.
Dagpengekommissionen skulle
inddæmme kritikken og udstikke en
forventning om en ny og forkromet
dagpengeløsning. I første omgang blev den bedt om at levere
et resultat ved årsskiftet 2015 /16.
Regeringen har imidlertid fremrykket deadline til umiddelbart efter
sommer i år dvs. på et tidspunkt
Søren Becher, A-kasseleder i 3F København
hvor det hele risikere at drukne i
folketingsvalg.
Kommissionen er sat på en bunden opgave. Grundlaget for dets
arbejde kan formuleres i følgende
overskrifter:
• En fortsat attraktiv forsikringsordning mod arbejdsløshed.
• Tidssvarende i forhold til det
moderne arbejdsmarked.
• Forenklet og afbureaukratiseret.
• Robust nok i forhold til et mere
integreret europæisk arbejdsmarked.
Det lyder jo fint og forkromet. Det
skal imidlertid holdes op imod
følgende kryptiske formulering i
kommissionens grundlag:
Det er en central betingelse, at
anbefalingerne ikke må indebære
højere strukturel ledighed, lavere
strukturel ledighed, svækkelse af
de strukturelle offentlige finanser
eller den finanspolitiske holdbarhed.
Det betyder oversat til dansk, at et
kommende dagpengesystem ikke
må koste mere end det vi har i dag
– eller at en forbedring i denne ene
ende af dagpengesystemet skal
modsvares af en besparelse i den
anden ende!
Hvis vi fx skal have halveret genoptjeningsretten vil en forventet merudgift hertil fx medføre en kortere
dagpengeperiode.
Regeringen ønsker med andre ord,
at et ’nyt og attraktivt’ dagpengesystem – uden forbedringer og
uden imødekommelse af de afgørende krav, der er rejst siden den
borgerlige regering gennemførte
de markante dagpengeforringelser.
Måske at der i kommissionens
forkromede målsætninger en skjult
dagsorden, der på afgørende punkter sigter imod et dagpengesystem,
der fjerner sig fra aftaler og overenskomsterne på arbejdsmarkedet i
Danmark for at dreje det i retning af
vilkårene på EU’s arbejdsmarked –
for at gøre det robust i EU.
I så fald står fagbevægelsen overfor
en ny og alvorlig udfordring.
I 3F København er vi parate til at
fastholde presset for et solidarisk
og arbejdsmarkedspolitisk dagpengesystem, der giver tryghed og
kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Det betyder blandt andet at vi
holder fokus på en hævelse af
dagpengesatserne, en halvering
af genoptjeningsretten og en
fordobling af dagpengeperioden
før, under og efter det kommende
folketingsvalg.
Betal mere i skat?
- Nej vel!
Sejler du i DIS og er skattepligtig
til Danmark?
Så er det tid til at huske såvel selvangivelse samt at få nyt kompensationskort fra Udligningskontoret
for Søfart.
Da den søfarende således ikke
kan udnytte sit skattefradrag, når
vedkommende er på DIS hyre,
udbetales et kompensationstillæg.
Dette tillæg svarer til den skattemæssige værdi af de uudnyttede
fradrag.
Begæring om kompensation?
For at få beregnet kompensation
skal den søfarende indsende en
”Begæring om kompensation” til
Udligningskontoret.
Yderlige oplysninger
Udligningskontoret for Dansk
Søfart, Amaliegade 33, opg. B,
DK-1256 København K.
Kontortid:
Mandag - fredag 11.00-15.00
Telefon: +45 33 11 64 32
E-mail:
[email protected]
www.udligningskontoret.dk/
På Udligningskontorets webside
kan du få besvaret mange
spørgsmål om, hvordan du og
din familie er sikker på, at I ikke
betaler mere skat en det i skal.
www.udligningskontoret.dk
fakta
om Udligningskontoret!
Udligningskontoret er stedet som beregner det kompensationsbeløb, som du
kan få på baggrund af de skattefradrag
du måtte have.
På Udligningskontorets webside www.udligningskontoret.dk – kan du finde
oplysninger om, hvad det er der kan
15
nyTid - April 2015
Som bekendt betyder DIS skatteordningen, at søfolk forhyret på
DIS-registreret skib får udbetalt
nettohyre. Altså hyre, hvor der ikke
trækkes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Men på selvangivelsen og
i årsopgørelsen vil DIS-indkomsten
dog blive medregnet som en del af
den samlede A-indkomst. Denne
aftale gælder kun fuldt skattepligtige til Danmark eller Færøerne.
give dig et fradrag. Her kan du også se,
hvordan du skal tilmelde dig ordningen,
så du er sikker på at få det rigtige kompensationsbeløb.
Udligningskontorets webside giver svar
på mange af dine spørgsmål. Ellers
skal det anbefales, at du kontakter
Udligningskontoret.
Her kan du bl.a. finde et eksempel på,
hvad der skattemæssigt sker, når du har
blandet indkomst, f.eks. hvis du stopper
med at sejle i løbet af et indkomstår.
Udligningskontoret
Amaliegade 33, opg. B,
1256 København K.
Tlf. +45 3311 6432
16
Ferie og feriepenge 2015
nyTid - April 2015
Der er mange gode grunde til at få registreret din ferie på den
rigtige måde, nu da tiden nærmer sig for ferieperioden 2015.
Fejl registrering af ferie og
ferieperioder har medført store
problemer for kollegaer, som ikke
har fulgt regler og de anvisninger
der i dag er om registrering af
ferieperioder. Det er dyrt i tilbagebetaling af feriepengene og
andre ubehageligheder.
Det er vigtigt at alle er bevist om
ferielovens bestemmelser. For
søfarende gælder endvidere
bestemmelserne i bekendtgørelse
om ferie for søfarende. Hertil kommer de aftaler der er i kollektive
overenskomster eller som følge af
kontrakt.
Sømændenes Feriekort
For de kollegaer der sejler på
overenskomst og har feriekort fra
3F Sømændene eller Danmarks
Rederiforening er proceduren den
samme som tidligere år – nemlig i
henhold til overenskomst og ferie
bekendtgørelsen. Så her er der
ingen ændring.
Feriekort og understøttelse.
For de kollegaer der er på dagpenge. Her kan der naturligvis
ikke ske en dobbelt betaling. Er
det feriekort – så skal feriekortet
attesteres af a-kassen.
Det betyder ingen dagpenge i
ferieperioden. Det samme som
tidligere år.
Ledig og feriepenge fra
Feriekonto
Har du et feriekort fra Feriekonto
skal ferien bestilles online via www.
borger.dk. Her skal du indtaste den
periode, hvornår du ønsker at holde
ferie og hvor mange feriedage du
ønsker.
Dagpenge, kontanthjælp eller
efterløn
Her skal du huske at aftale med
a-kassen, kommune eller jobcenter,
hvornår du holder din ferie.
En fejl indtastning kan koste dig
rigtigt dyrt. Er du i tvivl, så kontakt
a-kassen eller fagforeningen.
I arbejde og feriepenge fra
feriekonto
Når du skal hæve dine feriepenge
læs vejledningen godt igennem
på www.borger.dk – og her under
menuen ”feriepenge”.
Her skal du være opmærksom på,
hvor du lægger din ferie i forhold til
din ferietørn og du skal være sikker
på, at der i din valgte ferieperiode
ikke er ydet ydelser som dagpenge,
sygehyre, kontanthjælp, efterløn
eller anden offentlig ydelse.
At modtage feriepenge og offentlig
ydelse på samme tid er en meget
dårlig og ganske kostbar fejl, derfor
er planlægning vigtig i forbindelse
med indkassering af feriepengene.
Det vil nemlig hurtigt blive registreret i indkomstregisteret.
Skærpet kontrol
- big brother watching you!
17
nyTid - April 2015
Formålet med lovændringen er at
sikre mod ”dobbeltforsørgelse”,
som betyder at alle der henter
feriepenge skal kontrolleres.
A-kasserne og kommunerne skal nu
medvirke til at sikring mod dobbeltforsørgelse.
Dette sker ved at der indhentes
oplysninger om ferie fra de private
feriekortordninger. Ved samkøring
af forskellige data fra Indkomstregistret og f.eks. Feriepenge.dk
data.
Dette skal sikre mod dobbeltforsørgelse, så offentlige ydelser
ikke udbetales samtidig med, at der
udbetales feriegodtgørelse.
Tilbagebetaling af feriepenge
I 3F sømændene er vi bekendt med
at 8 kollegaer har fået henvendelse
fra myndighederne om redegørelse
i forbindelse med udbetaling af
feriepenge fra FerieKonto samtidig
med at der er udbetalt offentlige
ydelser.
De fleste af sagerne har været OK
efter kontrollen, men flere kollegaer
har fået krav om tilbagebetaling af
de udbetalte feriepenge. I de grelle
tilfælde kan det også få alvorlig
konsekvenser i forhold til a-kasse
lovgivningen.
Så er du i tvivl – ring til
Kurt Frederiksen
fakta
Sømændenes Forbunds
feriekort for 2015 blev udsent den 15. marts 2015.
Forsinkelsen skyldes nye
regler om udbetaling af
feriepenge ifølge
feriebekendtgørelse for
søfarende.
Bemærk feriepengene
kan tidligst udbetales en
måned før afholdelse af
ferie.
Ferie kan afvikles fra
1. maj.
Er der spørgsmål
Kontakt Kurt Frederiksen
21 37 10 67
Aldersgrænser for
efterløn og folkepension
18
nyTid - April 2015
Her kan du se den lovfastsatte efterløns- og
folkepensionsalder og dermed, hvor længe
du kan være på efterløn.
Din individuelle efterlønsalder kan være højere, end det fremgår
af skemaet. For at have ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen, skal du have været medlem af efterlønsordningen i en
bestemt tid. Er du i tvivl – kontakt A-kassen.
Fødselsdatoer Alder, når du kan få efterløn
Max år på efterløn
Alder, når du kan
få folkepension Før 01. jan. 1954 60 år
5 år
65 år
01. jan. 1954 - 30. jun. 1954
60 ½ år
5 år
65 ½ år
01. jul. 1954 - 31. dec. 1954
61 år
5 år
66 år
01. jan. 1955 - 30. jun. 1955
61 ½ år
5 år
66 ½ år
01. jul. 1955 - 31. dec. 1955
62 år
5 år
67 år
01. jan. 1956 - 30. jun. 1956 62 ½ år
4 ½ år
67 år
01. jul. 1956 - 31. dec. 1958
63 år
4 år
67 år
01. jan. 1959 - 30. jun. 1959 63 ½ år
3 ½ år
67 år
01. jul. 1959 - 31. dec. 1962
64 år
3 år
67 år
01. jan. 1963 - 31. dec. 1966
65 år
3 år
68 år
01. jan. 1967 - 31. dec. 1971 66 år *
3 år
69 år
01. jan. 1972 - 31. dec. 1976 67 år *
3 år
70 år
01. jan. 1977 eller senere **
67 ½ år **
3 år
70 ½ år **
* Alderen forhøjes, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges
med mindst 0,6 år – første gang med virkning fra 2027. Det blev
aftalt i Velfærdsforliget i 2006.
** Med de allerede konstaterede forlængelser af danskernes
gennemsnitlige levetid, vil efterlønsalderen være 65 år i 2027
og 66 i år 2030.
Levetiden kommer til at bestemme
Over de næste ti år stiger efterlønsalderen gradvist fra 60 til 64 år.
Samtidig afkortes efterlønsperioden
efterhånden fra fem til tre år.
Folkepensionsalderen stiger
gradvist fra 65 til 67 år fra 2019
til 2022. Senere skal afgangen fra
arbejdsmarkedet ændres i forhold
til den gennemsnitlige levetid. Der
er udsigt til, at danskerne fortsat vil
leve længere og længere, og derfor
skubber efterløns- og folkepensionsalderen sig.
Institutionen DREAM, der udfører
beregninger for blandt andre ministerierne, har beregnet en prognose for levetiden. Det er den, der
viser, at om 110 år skal danskerne
arbejde, til de fylder 79 år, før de
kan få folkepension.
Narko og alkoholtest
Der er desværre stadig kollegaer, der mister jobbet
efter en urinprøve ombord på skibet.
De fleste rederier har en alkoholpolitik, hvor der er
nultolerance. Det samme gælder enhver form for brug
af såkaldte rusmidler.
Alkohol kan normalt spores i op til 2 døgn afhængig
af kvanta og personlig egenskaber til forbrænding.
Så der er god grund til at planlægge indtagelse af
mønstringsøllet i god tid før påmønstringen.
Hvad angår stærkere stoffer som f.eks. hash m.v., så er
situationen en ganske anden, idet der her er tale om
ulovlige stoffer, hvor der ikke gælder samme normer
for indtagelse af disse ombord i skibene, som der
måske gør i land.
Det har været en dyr oplevelse for mange kollegaer,
som er blevet afskediget på grund af overtrædelse af
såvel rederiets regulativer samt er kommet i karambolage med lokale myndigheder.
HUSK!
til søs er der ikke samme tolerance som der måske kan
være hjemme på landjorden, derfor undgå at komme i
den situation, at du får en positiv urinprøve.
Pas på!
19
Sømænd i knibe med ”Vlieland”
Gentagne gange er såvel ubefarne som befarne og
styrmænd kommet i klemme – med store ubehageligheder til følge.
Bugserbåden ”Vlieland” som sejler ud fra Holland
har været en særdeles ubehagelig oplevelse for
mange søfolk. Der er ingen overenskomst – og
mange har efterfølgende haft store problemer med
at få hvad der var aftalt med skibsfører og reder.
Fødselsdage, jubilæum og døde
50 ÅRS JUBILÆUM
Kaj Børge Nielsen
Indmeldt 17.06.65
Orla J. Vase
Indmeldt 19.07.65
Kurt Nielsen
Indmeldt 21.07.65
Thorkild Nielsen
Indmeldt 23.07.65
Harald Eriksen
F.d. 19.07.45
Mogens Pærremand
F.d. 20.04.45
Claus Nielsen
F.d. 21.07.45
Kent Lindstrøm
Henriksen
F.d. 24.05.45
80 ÅRS FØDSELSDAG
Ove Andersson
F.d. 26.01.44
Karl Emil Johansen
F.d. 16.05.35
Villy Fjordside
F.d. 21.07.55
Finn O. Hansen
F.d. 04.06.35
Johnny Jørgensen
F.d. 03.06.49
Mogens Gunhøj
F.d. 19.07.35
Ole Andersen
F.d. 18.10.48
Freddy H. Madsen
F.d. 22.07.35
Torben Schrøder
F.d. 31.10.45
Jacob Johannes Kleist
F.d. 30.07.35
Aage R. Mortensen
F.d. 12.05.28
Tom Sepstrup Sørensen
F.d 03.06.45
70 ÅRS JUBILÆUM
Jørgen N. Rasmussen
F.d. 09.06.45
Robert Jeppesen
Indmeldt 29.05.45
Svend-Aage Hansen
F.d. 21.06.45
70 ÅRS FØDSELSDAG
Thorkild Andersen
F.d. 28.06.45
Dan W. Pedersen
F.d. 04.04.45
DØDE
Kjell Ressem
F.d. 05.04.45
Anthony Bruce
De-Barreau
F.d. 10.07.45
Reymundt Jørgensen
F.d. 30.12.32
Thomas Sørensen
F.d. 15.06.77
nyTid - April 2015
Det er velkendt at hash (THC) kan spores i mange
døgn efter indtagelsen. Ja, endda flere uger efter især ved daglig brug.
Det har ført til afskedigelser, tab af arbejde, dyre hjemrejse udgifter samt karantæne fra dagpengesystemer,
og i værste fald kan den blå bog komme i farezonen,
hvis der er mistanke om afhængighed i forhold til rusmidler.
Afsender:
3F Sømændene
Dortheavej 39A
2400 København NV
København
Aalborg
3F Sømændene afholder i fællesskab med
3F København 1. maj på Dortheavej med
morgenmad i gården kl. 8.00.
Efter taler og musik går vi fællesskab sammen i
demonstration med faner til Fælledparken.
3F Aalborg.
Program kan ses på 3F Sømændenes webside.
Remisevej 6, Rønne.
Program kan ses på 3F Sømændenes webside.
Svendborg
3F Sommervej 5, Århus.
Program m.v. kan ses på 3F kontoret i Århus og
3F Sømændenes webside.
Esbjerg
3F Sømændene, Østergade 26, Esbjerg.
Se opslag på kontoret i Esbjerg.
3F Svendborg.
Program kan ses på 3F Sømændenes webside.
Kransenedlæggelse 24. december kl. 13.00
Alle er velkommen til deltagelse i
Kransenedlæggelse ved Mindeankeret
I løbet af april vil der blive udsendt nyhedsbrev til alle med e-mail adresser om lokale møder og
aktiviteter. Eventuelle spørgsmål kan sendes til [email protected] eller du kan ringe på tlf.: 70 300 838.
B
Rønne
Århus