Årsnyt 2014 Vi giver overblikket

www.pwc.dk
Årsnyt 2014
Vi giver
overblikket
December 2014
Udgiver: PwC
Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup
Bestilling: www.pwc.dk
Produktion: Antistandard, 0415-15
Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning.
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet
ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base­ret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.
© 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer ”PwC” til
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et
­medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt
­virksomhed er en særskilt juridisk enhed.
Indholdsfortegnelse
Forord
Velkommen til Årsnyt 2014���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������5
Årsregnskabsloven
Typiske fejl ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven �����������������������������������������������������������������������������6
Ændringer til årsregnskabsloven i høring�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������11
Årsrapporter og delårsrapporter udelukkende på engelsk�����������������������������������������������������������������������������������������16
Obligatorisk indberetning af digitale årsrapporter og delårsrapporter�������������������������������������������������������������������18
IFRS
Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014���������������������������������������������������������������������������������������������20
Afgørelser fra regnskabskontrollen i 2014�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������24
Ny IFRS standard om indregning af omsætning���������������������������������������������������������������������������������������������������������25
Børsforhold
De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2014���������������������������������������������28
Fonde
Ny lov om erhvervsdrivende fonde �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������31
Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabs­loven og IFRS������������������������������������������������33
Inspiration. Viden. Netværk.��������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 34
Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services��������������������������������������������� 36
4
Årsnyt 2014
Velkommen til Årsnyt 2014
Ét år er gået – og vanen tro byder vi velkommen til en ny udgave af Årsnyt!
I Årsnyt 2014 har vi samlet de vigtigste
nyheder inden for årsregnskabsloven,
IFRS, børsret og selskabsret – alt sammen med henblik på, at du kan være
bedst muligt forberedt på den kommende regnskabsaflæggelse for 2014.
I indholdsfortegnelsen har vi lavet et
overblik over, hvad vi har med i år.
Sidder du i en erhvervsdrivende fond
– eller er ejet af en erhvervsdrivende
fond – skal du også være opmærksom
på, at en ny fondslov er vedtaget i 2014,
og at den forventes at træde i kraft pr. 1.
januar 2015. Her kommer en lang række
ændringer – også til årsrapporten for
2015. For 2014-årsrapporten behøver
du imidlertid ikke ændre det helt store,
men vær dog opmærksom på at vise den
særlige uddelingsramme, så I undgår
at skulle udarbejde mellembalance ved
uddelinger i 2. halvår af 2015.
Et forhold, som har fremadrettet virkning, er en større ændring af årsregnskabsloven, som er undervejs – den kan
enten betyde forenklinger eller stramninger i regnskabsaflæggelsen, afhængigt af
om virksomheden er lille eller stor/børsnoteret. Vi har ikke omtalt ændringen
udførligt i dette nummer af Årsnyt, men
vi følger løbende op med nye indlæg i
PwC Dialog, når loven vedtages. I nærværende Årsnyt er alene en kort omtale.
af Henrik Steffensen, PwC
Som vanligt har vi samlet en oversigt over
tjeklister og modelregnskaber til udarbejdelse af årsrapport. Disse kan hjælpe
med at sikre overholdelsen af nye og
eksisterende standarder, både i forhold
til årsregnskabsloven og IFRS. Aflægges
årsrapport efter årsregnskabsloven, kan
vores oversigt om typiske fejl i årsrapporter samt vores tjekliste og modelregnskab
bruges til at minimere fejl i årsrapporten
for 2014.
Vi håber, at I får fornøjelse og gavn af
Årsnyt 2014!
I er naturligvis altid velkomne til at
­kontakte jeres PwC-revisor eller os med
spørgsmål eller kommentarer.
December 2014
PwC
Henrik Steffensen
[email protected]
Årsnyt 2014
5
Typiske fejl ved aflæggelse
af årsrapport efter
årsregnskabsloven
af Martin Kristensen og
Henrik Steffensen, PwC
Ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven støder vi i praksis på en
række forhold, som ikke altid er håndteret fuldt ud korrekt. I artiklen har vi
samlet en række punkter, som ofte ikke
er behandlet korrekt i årsregnskaberne.
I oversigten er flere steder henvist til
relevante IFRS’ere, eftersom årsregnskabsloven er tavs, og udfyldningen af
lovens rammer derfor sker ud fra IFRS.
Oversigten er dog alene relevant ved
aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven.
2. T idspunkt for indregning af
udbytte fra kapitalandele,
der er indregnet til kostpris
Når kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder er
indregnet til kostpris (tilladt for alle
virksomheder), må udbytte fra kapitalandelene først indregnes som en indtægt
i moderselskabsregnskabet, når det er
deklareret (se også IAS 10). Skal udbyttet opad igennem en koncern på én gang,
skal reglerne om ekstraordinært udbytte
derfor benyttes.
Artiklen afsluttes med særlige problemstillinger, som virksomheder skal være
opmærksomme på, når oplysninger
om CSR, det underrepræsenterede køn
og virksomhedsledelse rapporteres på
internettet.
Benyttes indre værdis metode, er det
muligt at trække udbyttet op igennem en
koncern på én gang.
Oversigten kan i sagens natur ikke være
fuldstændig, men alene udtryk for en
oversigt over forhold, som vi ofte støder
på ved aflæggelse af årsrapporter.
1. Når ledelsesberetning
undlades i regnskabsklasse B
Når selskaber i regnskabsklasse B undlader at udarbejde ledelsesberetning, skal
selskabets aktivitet beskrives i noterne.
Herudover skal selskabet sikre sig, at der
ikke mangler oplysninger om fx væsentlige begivenheder efter balancedagen og
væsentlige usikkerheder i regnskabsåret,
da det er forhold, som i alle tilfælde
kræves oplyst af hensyn til det retvisende
billede.
6
Årsnyt 2014
3. Manglende afskrivninger
på aktiver
Der skal altid afskrives på materielle
og immaterielle anlægsaktiver. Er der
foretaget opskrivninger til dagsværdi
på materielle anlægsaktiver efter ÅRL
§ 41, skal der afskrives både på kostprisen og på den opskrevne værdi.
Opskrivningshenlæggelsen opløses ikke
ved merafskrivningerne. Scrapværdien
fastsættes på anskaffelsestidspunktet og
må som hovedregel ikke efterfølgende
reguleres, uanset at aktivet (fx en ejendom) kan sælges til en højere værdi.
Alene investeringsaktiver målt efter § 38
kan undlades afskrevet.
4. Gevinst og tab ved
salg af anlægsaktiver
Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver må ikke klassificeres/modregnes i
afskrivninger på anlægsaktiver. I stedet
skal gevinst henholdsvis tab klassificeres
som Andre driftsindtægter eller Andre
driftsomkostninger.
5.Elimineringer af
koncernintern samhandel
Såfremt en koncernvirksomhed foretager
salg af et aktiv til en anden koncernvirksomhed, skal der i koncernregnskabet
foretages eliminering af avancen, hvis
­salget sker inden for konsoliderings­
kredsen.
Sker salget til en associeret virksomhed,
skal der ske forholdsmæssig eliminering
af avancen.
Indregnes datterselskabet eller den
associerede virksomhed til indre værdi i
moderselskabet, skal elimineringen gennemføres i moderselskabet – uanset om
der udarbejdes koncernregnskab.
Benyttes kostpris til opgørelse af værdien
af kapitalandelene, skal der ikke ske
eliminering af fortjeneste og tab i moderselskabsregnskabet på transaktioner, der
foretages mellem koncernvirksomheder.
6. Kontantrabatter
Kontantrabatter skal fradrages i den post,
rabatten knytter sig til. Eksempelvis skal
ydede kontantrabatter fradrages virksomhedens nettoomsætning og ikke vises
som finansiel post (årsregnskabslovens
bilag 1). Tilsvarende gælder, at modtagne kontantrabatter vedrørende varekøb
skal fragå i værdien af varebeholdninger
henholdsvis vareforbrug.
7. Afgifter vedrørende omsætning
Prisafhængige afgifter skal fragå i omsætningen (udgående moms).
Erhvervsstyrelsens nye holdning er, at
de punktafgifter, som vedrører omsætningen, kan fragå i omsætningen. De
afgifter, som pålægges ved modtagelse af
varen (fx told) eller i produktionsprocessen (fx energiafgifter), kan ikke fragå i
omsætningen.
8.Tidspunkt for indregning af
omsætning / risikoovergang /
levering
Salg af ydelser til efterfølgende levering
– eksempelvis service eller garantier der
rækker ud over almindelige garantibestemmelser – indregnes, når ydelsen
er erlagt. Det er ikke tilladt at indregne
omsætningen fuldt ud og blot reservere
en hensættelse til de forventede omkostninger. Hvis salg af produkter således
sker til en pris, der også indeholder en
serviceaftale eller en udvidet garanti,
skal en del af salgsprisen reserveres
(udskydes) til at dække denne service
eller udvidede garanti.
Den del af omsætningen, der skal
udskydes, opgøres som dagsværdien af
de ydelser, som leveres senere, evt. blot
ud fra de forventede omkostninger til
levering af denne service plus en normal
avance. Se også IAS 18 og årsregnskabslovens bilag 1.
9.Kontraktlige reetablerings forpligtelser vedrørende lejemål
Er en virksomhed i henhold til en lejekontrakt forpligtet til at reetablere lokaler mv. ved fraflytning, skal der indregnes en hensat forpligtelse, der afspejler
denne forpligtelse.
Ved indretning af lejede lokaler opstår
forpligtelsen til istandsættelsen på indretningstidspunktet. Erhvervsstyrelsen
har fortolket årsregnskabsloven på
samme måde som IAS 16, dvs. at modposten til hensættelsen til istandsættelsen
angående indretningen er aktivet i form
af indretning af lejede lokaler.
Forpligtelser til istandsættelse/reetablering, som opstår løbende i takt med brugen – fx et stort slid – hensættes løbende,
dvs. at der sker omkostningsførsel henover perioden i takt med opbygningen af
hensættelsen. Den type forpligtelser må
aldrig modposteres på aktivet.
Erhvervsstyrelsens nye holdning er, at de punktafgifter
som vedrører omsætningen kan fragå i omsætningen.
De afgifter, som pålægges ved modtagelse af varen
(fx told) eller i produktionsprocessen (fx energiafgifter)
kan ikke fragå i omsætningen.
Årsnyt 2014
7
10. Opdeling af resultat fra
associerede virksomheder i
Resultat før skat og Skat
I koncernregnskabet må ”resultat fra
associerede virksomheder” ikke opdeles i
et resultat før skat og skat – alene nettotallet indregnes som Resultat af associerede virksomheder. Tilsvarende gælder
i moderselskabsregnskabet, såfremt
kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder er opgjort til
indre værdi.
11. Langfristede medarbejder
forpligtelser
Virksomheden skal løbende indregne en
forpligtelse til langfristede medarbejderforpligtelser. Til langfristede medarbejderforpligtelser hører diverse former for
anciennitetsbetinget orlov, jubilæumsgratiale eller andre former for ydelser, der
gives efter anciennitet. Ved beregning af
ydelsens størrelse tages bl.a. hensyn til
sandsynligheden for, at medarbejderne
stadig er ansat på det tidspunkt, hvor
ydelsen forfalder.
12. Nedskrivning på tilgode
havender fra datterselskaber,
hvor kapitalandel efter indre
værdis metode er negativ
I tilfælde af, at kapitalandele opgjort
efter indre værdis metode er negative,
skal kapitalandelen nedskrives til 0. Det
”overskydende” negative beløb må ikke
modregnes i et tilgodehavende hos den
pågældende virksomhed, medmindre tilgodehavendet reelt fungerer som egenkapital i virksomheden ved at træde tilbage
for andre kreditorer. Tilgodehavendet
skal bedømmes særskilt og må kun nedskrives, hvis det vurderes uerholdeligt.
Tilsvarende må der heller ikke indregnes en hensat forpligtelse, medmindre
selskabet har en konkret retslig eller
faktisk forpligtelse til at dække selskabets
underbalance.
8
Årsnyt 2014
13. Brug af den artsopdelte ­
resultatopgørelse
I praksis sammendrages posterne ”a)
Lønninger”, ”b) Pensioner” og ”c) Andre
omkostninger til social sikring” ofte.
Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at
såfremt der sker en sådan sammendragning i resultatopgørelsen, jf. årsregnskabslovens § 23, skal specifikationen i
stedet ske i noterne, jf. årsregnskabslovens § 66. Det skyldes, at der er tale om
sammendragning af oplysninger, som er
obligatoriske i den artsopdelte resultatopgørelse. Specifikationen i noterne af
sådanne sammendragne poster skal ske,
selvom der er tale om en virksomhed i
regnskabsklasse B. Disse virksomheder
vil derfor i praksis ikke kunne undlade
oplysninger om lønninger, pensioner og
andre omkostninger til social sikring.
14. Behandling af modtaget for
sikringserstatning for et aktiv
Såfremt et aktiv ødelægges – fx som led
i en brand – og der modtages en erstatning, skal den modtagne erstatning
behandles, som om aktivet blev solgt
til en salgspris svarende til provenuet.
Det indebærer, at der indregnes en
gevinst eller et tab i resultatopgørelsen.
Anskaffes der et nyt aktiv, behandles
dette som enhver anden nyanskaffelse, jf.
også IAS 16.65. Det er derfor ikke tilladt
at modregne en gevinst på forsikrings­
erstatningen i anskaffelsesprisen på det
nye aktiv.
15. Aktiebaseret vederlæggelse
Er der tale om aktiebaserede ordninger
– dvs. hvor ledelsen i sidste ende modtager aktier – skal forholdet noteoplyses,
såfremt selskabet er i regnskabsklasse C.
Er der tale om ordninger, hvor ­selskabet
i sidste ende skal betale – til ledelsen,
til medarbejdere eller eventuelt op til
moderselskabet for at afregne en koncernordning – er der efter Erhvervsstyrelsens
opfattelse tale om en gældsforpligtelse,
der skal indregnes som sådan i års­
rapporten. Erhvervsstyrelsen accepterer
imidlertid som alternativ til lovens regler,
at selskabet benytter reglerne i IFRS 2 om
aktiebaseret vederlæggelse. Efter disse
regler indregnes en omkostning altid i
resultatopgørelsen, mens modposten
kan være en forpligtelse eller en egen­
kapitalpostering.
16. Salg og tilbageleasing
Virksomheder, der indregner finansiel
leasing som aktiver (leasingtagere i klasse C – men også klasse B, hvis det tilvælges), skal behandle salg og tilbageleasing
efter IAS 17. Det betyder, at en eventuel
gevinst ved salget skal periodiseres henover minimumsleasingperioden.
Optager selskabet ikke finansiel leasing
i balancen – hvilket er tilladt i klasse B
– vil salg og tilbageleasing som udgangspunkt føre til en gevinst i resultatopgørelsen allerede på salgstidspunktet.
17. Hensatte forpligtelser til
omstrukturering
Træffes der i bestyrelsen beslutning om
omstrukturering før balancedagen, skal
der indregnes en hensat forpligtelse
hertil, såfremt beslutningen sker på et
forsvarligt grundlag (dvs. en gennemarbejdet plan).
Efter årsregnskabsloven er det ikke et
udtrykkeligt krav, at omstruktureringen
er offentliggjort inden balancedagen
eller inden regnskabsafslutningen. Jo
længere tid der går, uden at beslutningen
er meddelt de berørte parter, desto vanskeligere er det imidlertid at holde fast i
hensættelsen, eftersom der så kan stilles
spørgsmålstegn ved, om beslutningen er
reel. Et forhold, som også vil spille ind på
vurderingen, er om selskabet igangsætter
de tiltag, som er nødvendige – sker dette
ikke, kan det afkræfte, at der er tale om
en hensættelse på balancedagen.
18. Lån til ledelse og ejere –
noteoplysninger
Det samlede tilgodehavende hos hhv.
sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmerne og personer, der står ledelsesmedlemmet nær, skal specificeres pr.
ledelseskategori (direktion, bestyrelse,
tilsynsråd og repræsentantskab).
Er tilgodehavendet vedrørende en
kapitalejer, som ikke er i ledelsen, er det
tilstrækkeligt, at beløbet fremgår som
et tilgodehavende i balancen, men er
vedkommende også i ledelsen, skal der
afgives noteoplysninger, som ledelsesmedlem.
Sådanne oplysninger kan vises således:
Kr.
Tilgodehavende på balancedagen
X
Årets tilbagebetaling
X
Lånet forfalder til omgående beta­
ling (andre vilkår kan være væsent­
lige og skal i givet fald omtales), og
lånet forrentes pt. med X %.
Er lånet ulovligt, udgør renten i 2014
mindst 10,2 %.
Bemærk, at oplysningskravet om ovenstående forhold er gældende, uanset om
tilgodehavendet er lovligt eller ulovligt
og gældende for alle virksomheder i
regnskabsklasse B, C og D.
Bemærk i øvrigt også, at der er vedtaget
skatteregler, hvorefter ydelse af ulovlige
lån til fysiske personer, der har kontrol
over virksomheden, er skattepligtige på
udbetalingstidspunktet.
19. Dattervirksomheder og ­
associerede virksomheder
Virksomheder skal oplyse navn, hjemsted
og retsform for: dattervirksomheder,
associerede virksomheder, interessentskaber hvor virksomheden er interessent
og kommanditselskaber, hvor virksomheden er komplementar.
Oplysningerne skal endvidere gives for
dattervirksomhedernes dattervirksomheder og associerede virksomheder mv.
For hver dattervirksomhed og associeret
virksomhed skal oplyses:
• Ejerandel
• Størrelsen af resultat og egenkapital
ifølge seneste årsrapport
• Der er enkelte undtagelser til
op­lysningskravene.
20. Brug af reglerne i § 38 om ­
investeringsvirksomhed
Årsregnskabslovens § 38 giver mulighed for tilvalg af dagsværdi på investeringsaktiver og tilhørende forpligtelser.
Samtidigt er det et krav, at investering
skal være virksomhedens hovedaktivitet.
Årsnyt 2014
9
Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan en
virksomhed alene have én hovedaktivitet. I praksis er set, at bestemmelsen er
brugt, selv når der er tale om en mindre
aktivitet i virksomheden.
Holdingselskaber er som hovedregel ikke
investeringsaktivitet, eftersom formålet
her er at besidde en post aktier frem for
at handle med dem.
For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, kan oplysningerne gives
samlet for koncernen.
En anden fejl har været, at alene aktivsiden er blevet dagsværdireguleret, men
§ 38 forudsætter, at også den tilhørende
gæld opgøres til dagsværdi.
Når virksomheden offentliggør rede­
gørelsen på virksomhedens hjemmeside,
er der en lang række detailoplysninger,
som skal iagttages.
21. Dagsværdireguleringer
jf. §§ 38 og 41
Har virksomheden valgt værdiansættelse
til dagsværdi, skal der løbende (som
udgangspunkt årligt) ske regulering til
dagsværdi af aktiverne. Der er ikke krav
om brug af valuar – men egen metode
skal være konsistent. Der skal foretages
en konkret vurdering af, om der sker
ændringer i forudsætninger og markedet
– og dette indarbejdes i værdiansættelsen.
Uanset, om oplysningerne er integreret i
årsrapporten eller på selskabets hjemmeside, skal de gives på samme sprog, som
selskabet har valgt, jf. selskabslovens § 100.
22. Ledelsesberetning,
regnskabsklasse store C og D.
Oplysninger om CSR, § 99 a.
Ledelsesberetningen skal supplereres
med en redegørelse om samfundsansvar,
omhandlende bl.a. menneskerettigheder,
sociale forhold, miljø- og klimamæssige
forhold samt bekæmpelse af korruption.
Har virksomheden ikke politikker for
samfundsansvar, for at respektere menneskerettighederne og for at reducere
klimapåvirkningen, skal det oplyses i
ledelsesberetningen.
Oplysningerne kan gives enten
1.i ledelsesberetningen i årsrapporten,
2.i en supplerende beretning til års­
rapporten eller på virksomhedens
hjemmeside, eller
3.kan undlades, såfremt virksomheden
har udarbejdet en fremskrivnings­
rapport med tilslutning til FN’s Global
Compact eller FN’s principper for
ansvarlige investeringer.
10
Årsnyt 2014
Hvis rapporteringen ikke er direkte
tilgængelig i ledelsesberetningen, skal
det anføres, hvor rapporteringen er
tilgængelig – og hvis rapporteringen er på
virksomhedens hjemmeside skal URLadressen fremgå.
23. Ledelsesberetning, regnskabs
klasse store C og D – Kønsmæssig sammensætning
af ledelsen, § 99 b
Virksomheden skal oplyse måltal for
kønsrepræsentationen i det øverste
ledelsesorgan (oftest bestyrelsen) og
om politikerne for at opnå en ligelig
kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer. Oplysningerne herom kan gives
på samme måde som oplysningerne om
samfundsansvar.
Uanset, om oplysningerne er integreret i
årsrapporten eller på selskabets hjemmeside, skal de gives på samme sprog, som
selskabet har valgt som årsrapportsprog jf.
selskabslovens § 100.
24. Ledelsesberetning regnskabs
klasse D – Virksomhedsledelse,
§ 107 b.
En virksomhed, som har aktier optaget
til handel på et reguleret marked i et
EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse (dvs.
anbefalingerne for god selskabsledelse).
Redegørelsen skal gives i ledelsesberetningen eller på selskabets hjemmeside.
Uanset, om oplysningerne er integreret i
årsrapporten eller på selskabets hjemmeside, skal de gives på samme sprog, som
selskabet har valgt som årsrapportsprog,
jf. selskabslovens § 100.
Ændringer til års­regn­skabs­
loven i høring
Erhvervsstyrelsen udsendte d. 7. november 2014 et forslag til ændring af årsregnskabsloven i høring. Forslaget indeholder
den største ændring af årsregnskabsloven
siden 2001 og har især indflydelse på
små virksomheder.
Ændringerne til årsregnskabsloven
skyldes primært, at EU i sommeren
2013 vedtog et nyt regnskabsdirektiv
og sekundært et ønske om tilpasning af
årsregnskabsloven til IFRS.
Væsentlige ændringer for små virksomheder i regnskabsklasse B
Høringsforslaget indeholder en
række forskellige ændringer for
B-virksomheder, fordi det nye regnskabsdirektiv implementerer en række lempelser af byrder for små virksomheder.
Det betyder, at enkelte oplysningskrav
vil bortfalde, fordi Danmark ikke indfører yderligere oplysninger for klasse
B-virksomheder end indeholdt i regnskabsdirektivet – såkaldt maksimumharmonisering af noteoplysninger.
Herudover indføres specielle regler
for mikrovirksomheder og datter­
virksomheder.
Der vil dog også være enkelte yderligere
krav til små virksomheder. Bl.a. genindføres kravet om en ledelsesberetning,
hvori virksomhederne skal beskrive
deres væsentligste aktiviteter, væsentlige
ændringer i aktiviteter og virksomhedens
økonomiske forhold.
Lempelser for mikrovirksomheder
For mikrovirksomheder foreslås et
specielt regelsæt. Mikrovirksomheder
er virksomheder, som i to på hinanden
følgende år ikke overstiger to af følgende
størrelsesgrænser:
Derudover må en mikrovirksomhed ikke
eje kapitalandele i andre virksomheder
og heller ikke drive investeringsvirksomhed. Det er samtidig et krav, at
mikrovirksomheden skal måle finansielle
aktiver og forpligtelser og investeringsejendomme til kostpris.
Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen, PwC
En virksomhed, som overholder disse
krav, kan undlade en række oplysninger
fra årsrapporten:
• Oplysning om anvendt regnskabs­
praksis
• Oplysning om op- og nedskrivninger af
aktiver, der ikke løbende reguleres til
dagsværdi
• Oplysning om gæld, der forfalder
til betaling mere end fem år efter
­balancedagen
• Oplysninger om særlige poster (nyt
oplysningskrav for øvrige virksom­
heder)
• Oplysninger om gennemsnitligt antal
ansatte (genindførelse af oplysningskrav for øvrige virksomheder)
• Oplysning om modervirksomheden for
den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed.
Mikrovirksomheder skal fortsat udarbejde
en årsrapport, som indeholder ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét ledelsesmedlem), ledelsesberetning, resultatopgørelse og balance. Årsrapporten skal
fortsat indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Mikrovirksomheder skal med undtagelse
af ovennævnte begrænsning ved måling
af finansielle aktiver og forpligtelser samt
investeringsejendomme følge de almindelige regler for indregning og måling i
regnskabsklasse B.
Såfremt virksomheden anvender reglerne for mikrovirksomheder helt eller
delvist, skal dette oplyses i noterne.
• Omsætning DKK 5,4 mio.
• Balancesum DKK 2,7 mio.
• Gennemsnitligt antal ansatte 10.
Årsnyt 2014
11
Lempelser for dattervirksomheder
i regnskabsklasse B
Dattervirksomheder i regnskabsklasse B
får mulighed for at aflægge årsrapport
efter reglerne for mikrovirksom­heder,
såfremt følgende betingelser ­overholdes:
• Dattervirksomhedens regnskab indgår
ved fuld konsolidering i et koncernregnskab
• Modervirksomheden henhører under
lovgivningen i et EU/EØS-land
• Koncernregnskabet udarbejdes efter
årsregnskabsloven eller regnskabslovgivning baseret på regnskabsdirektivet
og er revideret og offentliggjort
• Alle virksomhedsdeltagere har erklæret
sig indforstået med fremgangsmåden
• Modervirksomheden har erklæret, at
den indestår for dattervirksomhedens
eksisterende forpligtelser og forpligtelser, der opstår i perioden, indtil
dattervirksomheden har indsendt en
årsrapport, hvor undtagelsen ikke er
anvendt
• Det oplyses både i dattervirksomhedens årsrapport og i koncernregnskabet, at dattervirksomheden har
aflagt årsrapport i henhold til denne
undtagelse.
Det betyder, at dattervirksomheder får
mulighed for at udarbejde årsrapporter
efter mere simple krav og derfor kan
undlade en række oplysninger i årsrapporten. Samtidig begrænser det dog
dattervirksomhederne, idet de ligesom mikrovirksomhederne skal måle
finansielle aktiver og forpligtelser samt
investeringsejendomme til kostpris.
Dattervirksomhederne opnår derved
nogle lempelser, men kan sandsynligvis
ikke aflægge en årsrapport efter samme
regnskabspraksis som moderselskabet.
Klasse B
DKK mio.
12
Årsnyt 2014
Forhøjelse af størrelsesgrænser
I høringsforslaget lægges op til en forhøjelse af størrelsesgrænserne, hvor
der anvendes de maksimale størrelsesgrænser i regnskabsdirektiverne. Det
betyder for klasse B-virksomheder og
C-mellemvirksomheder, at størrelsesgrænserne for omsætning og balancesum forhøjes, men gennemsnitligt antal ansatte
holdes konstant.
Forøgelsen af størrelsesgrænserne vil
betyde, at flere virksomheder kan aflægge
årsrapport som klasse B-virksomhed,
ligesom flere koncerner kan undlade at
udarbejde koncernregnskab.
Der foretages også justering af bestemmelserne om, hvordan størrelsesgrænserne
skal opgøres. Det skyldes, at en række holdingvirksomheder og investeringsvirksomheder hidtil har kunnet aflægge årsrapport
efter regnskabsklasse B, idet deres indtægter ikke har været omfattet af definitionen
på nettoomsætning i årsregnskabsloven. De
har derfor ikke overskredet to af størrelsesgrænserne. Fremadrettet skal indtægter
fra investeringsvirksomhed og finansielle
indtægter medregnes ved opgørelsen af
nettoomsætningen til brug for fastlæggelse
af størrelsesgrænserne, såfremt indtægter
fra investeringsvirksomhed og finansielle indtægter overstiger virksomhedens
nettoomsætning. Det vil betyde, at flere
virksomheder skal aflægge årsrapport efter
en højere regnskabsklasse, idet de formodentlig vil overskride størrelsesgrænsen for
både nettoomsætning og balancesum.
Virksomhedens indtægter kan i resultatopgørelsen præsenteres som hidtil. Det er
kun ved opgørelse af nettoomsætningen
til brug for fastlæggelse af regnskabsklassen, at nettoomsætningen skal opgøres
anderledes end hidtil.
Klasse C mellem
Små ­koncerner
Nuværende
Ny
Nuværende
Ny
Nuværende
Ny
Omsætning
72
89
286
313
72
89
Balancesum
36
44
143
156
36
44
Gns. antal ansatte
50
50
250
250
50
50
Særligt for investerings­
virksomheder
Årsregnskabslovens bestemmelse for
investeringsvirksomheder har ud over
investeringsejendomme også omfattet
andre investeringsaktiver, fx kapitalandele. Bestemmelsen ændres, så den alene
kan anvendes på investeringsejendomme.
Til gengæld vil det ikke være et krav, at
investering er virksomhedens hovedaktivitet. Ændringen betyder også, at det ikke
længere vil være muligt at måle de tilknyttede gældsforpligtelser til dagsværdi.
Særligt om immaterielle
­anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver har hidtil
maksimalt kunne afskrives over 20 år.
Dette maksimalkrav ophæves, hvorfor
immaterielle anlægsaktiver fremover
ligesom materielle anlægsaktiver skal
af­skrives over brugstiden. Samtidig
ophæves kravet om oplysning af en
begrundelse, hvis afskrivningsperioden
overstiger fem år. Der indføres dog et
krav om, at brugstiden for goodwill altid
skal beskrives og begrundes, uanset
brugstidens længde. Samtidig præciseres
det i loven, at en nedskrivning af goodwill aldrig kan tilbageføres, hvorimod en
nedskrivning på andre anlægsaktiver godt
kan tilbageføres.
Paragraf i ÅRL
Indregning af hensættelser
til omstrukturering
Indregningskriterierne for hensættelser
til omstrukturering tilpasses IFRS. Det
betyder, at en omstruktureringshensættelse skal indregnes på et senere tidspunkt end under de nuværende regler.
I dag kan en omstruktureringshensættelse indregnes, når den er besluttet,
og der foreligger en overordnet plan.
Fremadrettet stilles der krav om, at
omstruktureringen skal være besluttet, at der er udarbejdet en detaljeret
plan, og at processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt.
Alt andet lige vil ændringen betyde, at
virksomhederne kan indregne færre
omstruktureringshensættelser på balancedagen. Det vil ligeledes betyde, at der
kan indregnes færre omstruktureringshensættelser i en virksomhedsovertagelse, idet det vil være stort set umuligt
at indregne en omstruktureringshensættelse vedrørende den overtagne virksomhed, fordi der ikke eksisterer en forpligtelse på overtagelsesdagen.
Oplysningskrav for
B-virksomheder, som bortfalder
Som følge af regnskabsdirektivets
krav om maksimumharmonisering må
Danmark ikke indføre yderligere oplysningskrav end medtaget i regnskabsdirektivet. Det betyder, at en række
oplysningskrav i regnskabsklasse B
ophæves. Oplysningskravene flyttes dog
i stort omfang til regnskabsklasse C, som
derfor fortsat skal overholde disse. Bl.a.
følgende oplysningskrav ophæves (se
tabellen nedenfor):
Nuværende oplysningskrav for regnskabsklasse B, som ophæves
56
Egenkapitalopgørelse eller note med bevægelser på egenkapitalen
64
Særskilte oplysninger om sikkerhedsstillelser
64
Særskilte oplysninger om eventualforpligtelser
72
Oplysninger om kapitalandele, herunder navn, hjemsted, retsform, ejerandel mv.
75
Specifikation af selskabskapitalen
76
Egne kapitalandele – flyttes til ledelsesberetningen
Årsnyt 2014
13
Nye oplysningskrav
Der indføres for B-virksomheder enkelte
nye oplysningskrav. Bl.a. genindføres
kravet om oplysning af gennemsnitligt
antal ansatte i virksomheden. Der tilføjes
samtidig et nyt oplysningskrav om specifikation af de særlige poster, som virksomheden har haft i regnskabsåret. Det
er dog alene et oplysningskrav og således
ikke en mulighed for særskilt præsentation i resultatopgørelsen, som ses hos
IFRS-aflæggere.
En anvendelse af bestemmelsen betyder
ligeledes, at dattervirksomhederne får
mulighed for at vælge udvidet gennemgang i stedet for revision af årsrapporten.
Væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C
Der foretages enkelte ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C, herunder
lempelser for dattervirksomheder og
videreførelse af en række af de ophævede
oplysningskrav fra regnskabsklasse B.
Samtidig forhøjes størrelsesgrænserne
for mellemstore virksomheder i klasse C,
jf. ovenfor.
Hvis virksomheden indregner udviklingsprojekter i balancen, stilles et nyt krav om
binding af en reserve under egenkapitalen,
som svarer til de aktiverede omkostninger.
Reserven kan reduceres med afskrivninger
foretaget på udviklingsprojekterne og vil
derfor som udgangspunkt være lig den
regnskabsmæssige værdi af de aktiverede
udviklingsprojekter.
Lempelser for dattervirksomheder
i regnskabsklasse C
Dattervirksomheder i regnskabsklasse C
får mulighed for at aflægge årsrapport
efter regnskabsklasse B. Det kræver dog,
at betingelserne oplistet ovenfor under
regnskabsklasse B overholdes.
Det vil betyde, at dattervirksomhederne
kan følge lempeligere krav til oplysninger, men også for indregning og måling.
14
Årsnyt 2014
Nye præsentationskrav
Virksomheder i regnskabsklasse C skal
præsentere ophørende aktiviteter på
en særskilt post i resultatopgørelsen og
­specificere posten i noterne. Dette svarer
til præsentationen af ophørende aktiviteter i IFRS 5.
Nye oplysningskrav
Når en klasse C-virksomhed enten har
indregnet udskudte skatteaktiver eller
udviklingsomkostninger i balancen, skal
der gives oplysninger om de forudsætninger, der ligger til grund for indregningen.
Herudover ændres kravet om oplysninger
om transaktioner med nærtstående parter fra alene at gælde for transaktioner,
der ikke er indgået på markedsmæssige
vilkår, til fremover at omfatte alle transaktioner med nærtstående parter.
Det betyder, at virksomhederne skal
oplyse om flere transaktioner. Til gengæld slipper virksomheden for at dokumentere, hvorvidt alle transaktioner
er indgået på markedsmæssige vilkår,
hvilket i praksis har vist sig at være byrdefuldt for virksomhederne at opfylde.
Redegørelsen for samfundsansvar for
store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D bliver udvidet, så den
også skal omfatte virksomhedens forretningsmodel. Denne udvidelse af redegørelsen skyldes vedtagelsen af et nyt
EU-direktiv men får først ikraft­træden for
regnskabsår, der begynder den 1. januar
2018 eller senere.
Endvidere indføres såkaldt land-forland-rapportering om betalte skatter til
offentlige myndigheder. Dette krav gælder alene for store klasse C-virksomheder
med aktivitet inden for efterforskning
eller udvinding af naturressourcer samt
skovbrug. Børsnoterede virksomheder
inden for de pågældende brancher skal
ligeledes rapportere herom.
Der skal oplyses om aftaler, som kan
medføre afgang af eksisterende eller
udstedelse af nye kapitalandele. Det
betyder, at der fx skal oplyses om udstedelse af warrants eller andre ordninger
med aktiebaseret vederlæggelse, som
er egenkapitalbaserede. Dette er en
væsentlig udvidelse af oplysningskravet
i forhold til i dag, hvor der alene skal
oplyses om warrantordninger, såfremt de
er indgået med selskabets ledelse.
Andre ændringer
I lighed med forhøjelsen af størrelsesgrænserne for klasse B-virksomheder
foretages forhøjelse af størrelsesgrænserne for små koncerner, jf. ovenfor.
Samtidig ændres metoden til at opgøre
størrelsesgrænserne for små koncerner,
så der fremover er to muligheder:
• Der foretages eliminering i forbindelse
med opgørelse af nettoomsætning og
balancesum
• Der foretages ikke eliminering i forbindelse med opgørelse af størrelsesgrænserne, men til gengæld fortages en
forhøjelse af størrelsesgrænsen for nettoomsætning og balancesum med 20 %.
For koncernregnskaber foretages herudover en ændring vedrørende minoritetsinteresser, som ikke længere er
en selvstændig kategori under passiver
men derimod en del af egenkapitalen.
Det betyder ligeledes, at minoriteternes
andel af resultatet ikke skal fratrækkes
årets resultat i resultatopgørelsen men
indgå i resultatdisponeringen.
Som følge af tilpasningen til IFRS vil
der også komme ændringer til, hvordan
virksomhedssammenslutninger skal
behandles under årsregnskabsloven.
Erhvervsstyrelsen vil udsende en vejledning om, hvilke af bestemmelserne i
IFRS 3 der er relevante at anvende under
årsregnskabsloven.
Det betyder ikke, at IFRS 3 kan eller
skal anvendes fuldt ud under årsregnskabsloven, men at vi må forvente,
der vil komme tilpasninger og dermed
ændringer til den måde, virksomhedssammenslutninger indregnes på i dag.
Sammenlægningsmetoden vil fortsat
kunne anvendes på koncerninterne
virksomhedssammenlægninger. I den
forbindelse indføres dog mulighed for
anvendelse af sammenlægningsmetoden
på overtagelsesdagen, hvilket medfører, at der ikke korrigeres tal forud for
overtagelsesdagen, herunder sammenligningstal.
Indsendelsesfristen for årsrapporter
for ikke-børsnoterede virksomheder i
regnskabsklasse B og C forlænges fra fem
måneder til seks måneder.
Ikrafttræden
Loven forventes at blive fremsat således
at den kan vedtages i Folketinget inden
sommeren 2015 og få ikrafttræden for
regnskabsår, der begynder den 1. januar
2016 eller senere. Ændringen til redegørelsen for samfundsvar forventes dog
først at få ikrafttræden for regnskabsår,
der begynder den 1. januar 2018 eller
senere. Der lægges i høringsudkastet op
til, at førtidig implementering vil være
muligt, hvis virksomhederne har et ønske
om at anvende lempelserne tidligere –
dog tidligst for 2015.
Årsnyt 2014
15
Årsrapporter og delårs­
rapporter udelukkende
på engelsk
af Henrik Steffensen, PwC
Danske virksomheder har nu mulighed
for at aflægge årsrapport og delårsrapport udelukkende på engelsk. Hidtil har
det været et ufravigeligt krav, at disse
dokumenter skulle udarbejdes på dansk.
Denne mulighed nåede lige at blive tilgængelig ved aflæggelsen af 2013-årsrapporten, men en del har nok overset den
på det tidspunkt.
Det er PwC’s forventning, at de nye
regler særligt vil være interessante for
børsnoterede selskaber og for selskaber,
der er ejet af udenlandske modervirksomheder. Det er også for denne type
virksomheder, hvor vi allerede nu ser, at
muligheden benyttes.
Hvem kan bruge reglerne om
­årsrapport på engelsk?
Alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven – bortset fra erhvervsdrivende fonde – kan benytte de nye regler. Det
gælder således børsnoterede selskaber,
statslige aktieselskaber og ”almindelige”
aktie- og anpartsselskaber og iværksætterselskaber.
Der er ikke noget til hinder for, at det
allerede i forbindelse med stiftelsen af et
selskab besluttes, at årsrapporten for selskabet aflægges udelukkende på engelsk.
Hvad kræver det at
overgå til engelsk?
Det kræver, at selskabets generalforsamling ændrer vedtægterne. Efter de nye
regler kan denne vedtægtsændring gennemføres med simpelt flertal. Af lovforarbejderne fremgår, at det vil være muligt
at gennemføre vedtægtsændringen på
samme ordinære generalforsamling,
som man godkender den første engelsksprogede årsrapport. Det er således ikke
nødvendigt, at ændringen af vedtægterne sker på en forudgående general­
forsamling.
Når årsrapporten første gang skal aflægges på engelsk, kan dette ske ved, at der
optages et punkt på dagsordenen om
sprog i årsrapporten, der skal behandles,
inden punktet om årsrapportens godkendelse kan behandles. I tilfælde af, at
generalforsamlingen forkaster forslaget
om at aflægge årsrapport udelukkende på
engelsk (og kun den engelske version er
udsendt/offentliggjort), må den ordinære
generalforsamling afbrydes. Herefter
må der udarbejdes en årsrapport på
dansk. Generalforsamlingen kan herefter
genoptages og godkende den årsrapport,
der er udarbejdet på dansk. Den fortsatte
generalforsamling skal indkaldes efter de
normale indkaldelsesfrister, ligesom den
nye årsrapport inden generalforsamlingen skal gøres tilgængelig for kapitalejerne efter de almindelige regler herom.
Det er PwC’s forventning, at de nye regler særligt vil
være interessante for børsnoterede selskaber og for
selskaber, der er ejet af udenlandske moder­virk­
somheder. Det er også for denne type virksomheder,
hvor vi allerede nu ser at muligheden benyttes.
16
Årsnyt 2014
XBRL-indberetning skal ligeledes foretages på engelsk,
når engelsk er valgt som sprog i årsrapporten i henhold
til ovenstående. For så vidt angår regnskabsmaterialet
– og dermed sammenhæng til årsrapporten – kan
myndighederne kræve, at den bogføringspligtige
vederlagsfrit oversætter dette til dansk (bortset fra
eksterne bilag affattet på andre sprog end dansk).
Skal øvrige dokumenter
også være på engelsk?
Det er ikke et krav, at generalforsamlingen samtidig vedtager, at alle dokumenter til brug på eller efter generalforsamlingen udarbejdes udelukkende
på engelsk. Generalforsamlingen kan
således godt træffe beslutning om, at det
alene er årsrapporten, der aflægges på
engelsk, mens de resterende dokumenter
til brug under eller efter generalforsamlingen fortsat udarbejdes på dansk.
Dokumenter, der skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, skal efter årsregnskabsloven være affattet på enten
dansk eller engelsk, men dette kan
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere
regler om. Følgende dokumenter
skal dog ifølge Erhvervsstyrelsens
Anmeldelsesbekendtgørelse indsendes på
dansk (alternativt norsk eller svensk);
1. Stiftelsesdokument.
2. Vedtægter.
3. Vurderingsberetning om apportindskud ved stiftelse, efterfølgende
erhvervelser og kapitalforhøjelse i
andet end kontanter.
4. Det centrale ledelsesorgans erklæring, hvor denne erstatter en
­vurderingsberetning.
5. Indkaldelser, meddelelser og erklæringer mv., som offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 31.
6. Fusionsplan/spaltningsplan ved national og grænseoverskridende fusion.
7. Flytteplan ved grænseoverskridende
flytning af hjemsted.
8. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling ved national og grænseoverskridende fusion/spaltning.
9. Omdannelsesplan ved omdannelse af
andelsselskab til aktieselskab.
10.Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling ved omdannelse af
andelsselskab til aktieselskab.
XBRL-indberetning skal ligeledes foretages på engelsk, når engelsk er valgt
som sprog i årsrapporten i henhold til
ovenstående. For så vidt angår regnskabsmaterialet – og dermed sammenhæng
til årsrapporten – kan myndighederne
kræve, at den bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk (bortset
fra eksterne bilag affattet på andre sprog
end dansk).
Kan man gå tilbage til
dansk årsrapport?
Generalforsamlingen kan til hver en tid
beslutte, at årsrapporten atter kun skal
aflægges på dansk.
Er det muligt fortsat at lave
dobbeltsprogede årsrapporter?
Ja, den mulighed er fortsat til stede.
Ønsker man at aflægge årsrapporten på
et tredje sprog, skal dette fortsat ske som
en flersproget model, hvori enten engelsk
eller dansk indgår som ét af sprogene.
Gælder muligheden for såvel årsrapporter som delårsrapporter?
Ja, delårsrapporter kan også aflægges
på engelsk, dog ikke før generalforsamlingen har vedtaget, at årsrapporten skal
aflægges udelukkende på engelsk. Det
vil imidlertid ikke være et krav, at der
er aflagt en årsrapport udelukkende på
engelsk, inden engelsk kan anvendes i en
delårsrapport, men generalforsamlingen
skal have truffet beslutning herom.
Kan børsmeddelelser også udarbejdes udelukkende på engelsk?
Ikke endnu. Der er kommet et forslag fra
regeringens udvalg for enklere regler om,
at dette bør blive muligt. Erhvervs- og
Vækstministeren har samtidig tilkendegivet, at dette forslag forventes at blive gennemført. Vi forventer, det gennemføres i
indeværende folketingssamling.
Årsnyt 2014
17
Obligatorisk indberetning
af digitale årsrapporter og
delårsrapporter
af Lars Engelund, PwC
Langt de fleste danske selskaber skal nu
indberette deres årsrapport digitalt.
Virksomheder i regnskabsklasse D, som
i løbet af 2014 eller 2015 har indberettet
deres første årsrapport i XBRL-format,
og som offentliggør delårsrapporter, skal
fremadrettet ligeledes indberette deres
delårsrapporter i XBRL-format.
Virksomheder i regnskabsklasse B og C,
som aflægger regnskab i henhold til IFRS,
skal for årsrapporter med balancedag i
2014 og fremover også indberette digitalt.
Forenklet digital indberetning for
virksomheder, som udarbejder årsrapport efter IFRS
Erhvervsstyrelsen har udviklet en taksonomi til IFRS-årsrapporter. IFRStaksonomien er baseret på IFRS Taxonomy
og Common practice Concept, udgivet af
IFRS Foundation, suppleret med yderligere danske krav. IFRS-taksonomien
er væsentlig mere kompleks end ÅRLtaksonomien, bl.a. som følge af, at IFRS
ikke har skemakrav. Det er derfor muligt
at udvide IFRS-taksonomien med virksomhedsspecifikke taksonomielementer.
XBRL-filen skal som minimum indeholde:
• Revisors erklæring på årsregnskabet
• totalindkomstopgørelse, herunder
resultatopgørelse,
• balance og
• pengestrømsopgørelse.
Virksomheden kan frivilligt vælge at
indeholde yderligere oplysninger i XBRLfilen. Virksomheden kan da benytte sig
af såkaldt clob-opmærkning af noter mv.,
dvs. opmærkning af noten som en helhed
frem for opmærkning af hvert enkelt
element i noten.
Erhvervsstyrelsen har i indsendelsesbekendtgørelsen givet mulighed for, at
der alene sker opmærkning af koncernregnskabets tal i de tilfælde, hvor koncernregnskabet aflægges efter IFRS og
moderselskabsregnskabet efter årsregnskabsloven, idet en sådan blanding ikke
er mulig med de nuværende taksonomier.
Årsrapporter efter
­årsregnskabsloven
For virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, er det fortsat hele årsrapporten, som skal opmærkes, herunder ledelsesberetning og noter.
Også her kan virksomheden benytte sig af
såkaldt clob-opmærkning af noter mv.
Erhvervsstyrelsen har ved flere lejligheder opdateret taksonomien til årsregnskabsloven, således at flere sjældnere
forekommende regnskabsposter nu er
inkluderet. Dette må forvente at få betydning for styrelsens dispensationspraksis,
så færre virksomheder, herunder særligt
fonde, vil få dispensation for indberetning af digital årsrapport.
Erhvervsstyrelsen har ved flere lejligheder opdateret
taksonomien til årsregnskabsloven, således at flere
sjældnere forekommende regnskabsposter nu er
inkluderet. Dette må forvente at får betydning for
styrelsens dispensationspraksis, så færre virksomheder,
herunder særligt fonde, vil få dispensation for
indberetning af digital årsrapport.
18
Årsnyt 2014
Erstatningskoncernregnskab
Et ”erstatningskoncernregnskab”, der
kan indsendes efter årsregnskabslovens §
112, kan fortsat ikke indberettes digitalt.
Efter denne bestemmelse kan en dansk
modervirksomhed for en underkoncern
under visse betingelser indsende et
koncernregnskab for en modervirksomhed højere oppe i koncernen i stedet for
selv at aflægge sit eget koncernregnskab.
Det er en betingelse for at kunne benytte
denne undtagelse, at koncernregnskabet
indsendes til styrelsen samtidig med den
danske virksomheds eget årsregnskab.
Brugen af undtagelsen i § 112 medfører
en ubetinget pligt til at indsende koncernregnskabet for den højereliggende
modervirksomhed i papirform, uanset at
dette koncernregnskab i forvejen måtte
være tilgængeligt i styrelsen.
Bruges bestemmelsen, og indsendes
årsrapporten for det mellemliggende
moderselskab på papir sammen med
koncernregnskabet for et overliggende moderselskab, er det en god idé
i fremsendelsesbrevet på tydelig vis at
understrege, at man med henvisning til
årsregnskabslovens § 112 indsender på
papir, således at styrelsen ikke tror, at årsrapporten fejlagtigt er indsendt på papir.
Tilsvarende regler er gældende for
erhvervsdrivende moderfonde, som udarbejder koncernregnskab i et datterselskab
efter årsregnskabslovens § 111, stk. 3.
Underskriftsforhold
Hvis årsrapporten indberettes digitalt,
stilles der ikke krav om gengivelse af
fysiske underskrifter. Det er derfor ikke
nødvendigt, at pdf-filen af årsrapporten
er en scannet version af årsrapporten
indeholdende de fysiske underskrifter.
Derimod vil den, der indsender eller indberetter årsrapporten, indestå over for
styrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og – såfremt dette
er krævet – revisor.
Vi kan hjælpe
Vi tilbyder forskellige løsninger til
indberetning af digitale årsrapporter,
som passer til dit konkrete behov. Vi kan
fx opstille årsrapporten og udarbejde
XBRL-filen i en samlet proces, således
at hele rapporteringsprocessen forbliver
digital. Vi har også effektive løsninger
til de situationer, hvor du selv opstiller
årsrapporten, og vi efterfølgende udarbejder XBRL-filen. Sidstnævnte er særlig
relevant ved regnskaber, som aflægges
efter IFRS og komplekse årsrapporter for
større virksomheder i regnskabsklasse C.
Årsnyt 2014
19
Nye og ændrede IFRS/IAS
standarder fra ultimo 2014
af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders, PwC
I denne artikel bliver du opdateret
på de seneste ændringer i IFRS/IASstandarderne. Vi oplister:
Ultimo 2014 er der ingen standarder, der
er godkendt af EU og som endnu ikke er
trådt i kraft.
• De standarder, som er trådt i kraft i
2014
• De standarder, der endnu ikke er trådt
i kraft, og som forventes godkendt af
EU inden 31. december 2014
• De standarder, der endnu ikke er trådt
i kraft, og som ikke er godkendt af EU
og heller ikke forventes at være det
inden 31. december 2014.
Ikrafttrådte standarder i 2014
IFRS
Vedrører
Ikrafttræden
IFRS 10 om
koncern­
regnskab
Præcisering af definitionen på kontrol over en anden
virksomhed. Kontrol foreligger, når følgende forhold er
opfyldt:
• Bestemmende indflydelse over virksomheden
• Risiko forbundet med eller ret til variable afkast fra
virksomheden
• Muligheden for at bruge den bestemmende indflydelse
over virksomheden til at påvirke afkast
1.1.2013
IFRS 11 om
fællesledede
arrangementer
Fællesledede arrangementer klassificeres enten som
­fælleskontrollerede aktiviteter, hvor hver part indregner
sin del af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger
­eller som fælleskontrollerede virksomheder, som ind­
regnes efter indre værdis metode efter IAS 28.
1.1.2013*
Fællesledede arrangementer, der ikke er struktureret via
selvstændige juridiske enheder, er fælleskontrollerede
aktiviteter.
Arrangementer, der er struktureret via selvstændige
­juridiske enheder, som giver parterne direkte adgang til
aktiverne, og hvor parterne hæfter for forpligtelserne, er
ligeledes fælleskontrollerede aktiviteter.
Hvis dette ikke er tilfældet, klassificeres de som fælles­
kontrollerede virksomheder.
IFRS 12 om
oplysning om
andele i andre
enheder
20
Årsnyt 2014
Oplysningskrav vedrører ejerandele i andre enheder,
herunder datterselskaber, fælleskontrollerede aktiviteter,
fælleskontrollerede virksomheder (joint ventures), asso­
cierede virksomheder og strukturerede enheder, som den
regnskabslæggende virksomhed har en relation med.
1.1.2013*
IFRS
Vedrører
Ikrafttræden
Ændring til
IFRS 10, IFRS
12 og IAS 27,
Ændringen undtager virksomheder, som opfylder
­definitionen på en investeringsvirksomhed, fra kravet ­om
konsolidering af dattervirksomheder.
1.1.2014
En investeringsvirksomhed er defineret som en
­virksomhed, der via indskud fra investorer har til formål
udelukkende at investere midlerne med henblik på at
opnå afkast af den investerede kapital i form af indtægter,
værdistigninger eller begge dele.
En væsentlig forudsætning for at kunne anvende dette
regelsæt er, at investeringerne styres og evalueres på et
dagsværdigrundlag.
Ændringen medfører desuden, at investeringsselskaber
ikke skal anvende IFRS 3, Virksomhedssammenslutninger
ved erhvervelsen af dattervirksomheder.
Ændring til
IAS 32 om
­finansielle
­instrumenter
Ændringen giver yderligere vejledning i, hvornår finansielle
aktiver og forpligtelser skal præsenteres modregnet. Der
ændres ikke på det generelle princip for, hvornår finan­
sielle aktiver og forpligtelser skal præsenteres modregnet,
men giver blot yderligere vejledning i hvorledes standar­
den skal fortolkes.
1.1.2014
Ændring til
IAS 36, Værdi­
forringelse af
aktiver
Ændringen omfatter en tilbagerulning af et oplysningskrav,
der blev indsat i 2013-udgaven af IAS 36. I henhold hertil
skulle der oplyses om genindvindingsværdien for aktiver
eller pengestrømsfrembringende enheder, for hvilken
den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller andre
­immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid er væsent­
lig sammenlignet med virksomhedens totale regnskabs­
mæssige værdi af goodwill eller andre immaterielle aktiver
med ubestemmelig levetid.
1.1.2014
Endviderer indførtes oplysningskrav ved anvendelse af
dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger som
grundlag for nedskrivning svarende til de oplysningskrav,
der er i IFRS 13.
Ændring til IAS
39, Finansielle
instrumenter:
Indregning
og måling
(Novation af
derivater og
fortsat regn­
skabsmæssig
sikring)
Ændringerne betyder, at udskiftning af en modpart
­(novation) vedrørende et sikringsinstrument ved over­førsel
til et såkaldt clearinghouse (CCP) ikke skal betragtes
som udløb eller ophør af instrumentet, hvis overførslen
er ­krævet via eksisterende lovgivning, eller fordi der
­vedtages ny lovgivning. Det betyder, at sikringsforholdet
kan fortsætte uændret. Ændringen er specifikt møntet
på den i Europa gældende EMIR-forordning og lignende
foranstaltninger.
1.1.2014
IFRIC 21,
­Afgifter
­(Levies)
Fortolkningsbidraget indeholder bestemmelser om, hvor­
når en virksomhed skal indregne afgifter, som virksomhe­
den er forpligtet til at betale til offentlige myndigheder, og
som er omfattet af IAS 37, Hensættelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver.
1.1.2014
Man skal identificere den forpligtende begivenhed i hen­
hold til gældende lovgivning på området, hvilket er afgø­
rende for indregningstidspunktet.
* Ikrafttræden er EU-mæssigt først gældende fra 1. januar 2014
Årsnyt 2014
21
Ikke ikrafttrådte standarder, der forventes godkendt af EU inden 31.12.2014
IFRS
Vedrører
Ikrafttræden
Ændring til IAS
19, Personale­
ydelser
Ændringerne betyder, at medarbejderbidrag skal behandles
som en reduktion af periodens serviceomkostninger, hvis med­
arbejderne betaler en fast procentdel af deres løn ­­uafhængigt
af anciennitet og lønniveau.
1.7.2014
Årlige
­forbedringer
(2010-2012)
De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer
til IFRS.
1.7.2014
Ændringerne vedrører:
• IFRS 2: Præcisering af definitionerne på “vesting condition”,
”performance condition” og ”service condition”.
• IFRS 3: Det præciseres, at en forpligtelse til at betale en
betinget købspris, som opfylder definitionen for et finansielt
instrument, skal klassificeres som en finansiel ­forpligtelse el­
ler egenkapital i henhold til IAS 32.
• IFRS 8: Der kræves oplysning om ledelsens vurderinger i
forbindelse med sammendrag af driftssegmenter.
• IFRS 13: Præcisering af, at kortfristede tilgodehavender og
gæld kan anses for at have en dagsværdi på balancedagen,
som er lig det fakturerede beløb.
• IAS 16 og IAS 38: Præcisering af hvorledes anlægsnoten
skal præsenteres, når en virksomhed benytter en omvurde­
ringsmodel for materielle eller immaterielle aktiver.
• IAS 24: Såfremt en virksomhed leverer ”key management”ydelser til en virksomhed eller dennes modervirksomhed, vil
betaling herfor være omfattet ­oplysningskravene for ledel­
sesvederlag i den befalende virksomhed.
22
Årsnyt 2014
IFRS
Vedrører
Ikrafttræden
Årlige
­forbedringer
(2011-2013)
De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer til
IFRS.
1.7.2014
Ændringerne vedrører:
• IFRS 1: Det præciseres, at en virksomhed frivillig kan an­
vende en ikke ikrafttrådt standard i året for overgang til
IFRS.
• IFRS 3: Ekskluderer ”joint arrangements” jf. definition IFRS
11 fra IFRS 3.
• IFRS 13: Præcisering af, at portefølje-undtagelsen i IFRS 13
omkring måling til dagsværdi på en nettobasis for grupper af
finansielle aktiver og forpligtelser også gælder for ikke finan­
sielle kontrakter omfattet af IAS 39 og IFRS 7.
• IAS 40: Det præciseres, at ved køb af en gruppe af ejen­
domme skal det ud fra vejledningen i IFRS 3 afgøres, om
der er tale om køb af en virksomhed.
Ikke ikrafttrådte standarder, der ikke er godkendt af EU og
heller ikke ­forventes at være det inden 31.12.2014
IFRS
Vedrører
Ikrafttræden
IFRS 9, Finan­
sielle instru­
menter: måling
og klassifika­
tion af finan­
sielle aktiver
og forpligtelser
Antallet af kategorier for finansielle aktiver reduceres til tre:
amortiseret kostprism dagsværdi over resultatopgørelsen og
og dagsværdi over anden totalindkomst.
1.1.2018
Dagsværdiændringer på finansielle forpligtelser, der henføres
til dagsværdi og som hidrører fra ændring i egen kreditrisiko,
skal indregnes i anden totalindkomst.
Der indføres forenklede bestemmelser om regnskabs­mæssig
sikring.
Der indføres en ny model for nedskrivninger på udlån og tilgo­
dehavender, baseret på forventede tab.
IFRS 14, Regu­
latory Deferral
­Accounts
Ny fælles standard om regulatoriske aktiver (over/underdæk­
ning) ved overgang til IFRS.
IFRS 15,
­Revenue
Ny fælles standard om indtægtsregning. Standarden kan
1.1.2017
­potentielt påvirke indregning af indtægter i høj grad for en række
områder, herunder:
• Den tidsmæssige placering af ​indregningen af omsætning
• Indregning af variabelt vederlag
• Allokering af indtægter fra sammensatte kontrakter
• Indregning af indtægter
​​
fra licensrettigheder
• Kontraktserhvervelsesomkostninger
• Yderligere oplysningskrav.
Årlige
­forbedringer
(2012-2014)
De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer til
IFRS.
Ændringerne vedrører:
• IFRS 5: Ændring omkring behandling ved reklassifikation
af et aktiv mellem kategorierne ”held for sale” og ”held for
distribution”.
• IFRS 7: Tilføjelse omkring oplysninger om fortsat involvering
i form af kontrakter om fortsat servicering af overdragne kun­
dekontrakter og om oplysninger om finansielle instrumenter i
perioderegnskaber.
• IAS 19: Tilføjelse omkring fastlæggelse af diskonteringsren­
ten på pensionsforpligtelser i regionale valutaer, fx EUR.
• IAS 34: Præcisering af, hvad der menes med referencer til, at
oplysninger er præsenteret andre steder i perioderegnskabet.
1.1.2016
Det foreslås,
at ændringer­
ne skal træde
i kraft for
regnskabsår
der begynder
1. juli 2016
­eller senere.
Årsnyt 2014
23
Afgørelser fra
regnskabskontrollen i 2014
af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders, PwC
Som et resultat af at Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen har fået bemyndigelse
til – på vegne af det Finansielle Råd – at
træffe afgørelser af ikke principiel karakter, er antallet af afgjorte afgørelser i
Erhvervsstyrelsens regi faldet væsentligt.
Nedenfor er derfor alene gengivet følgende principielle afgørelse truffet af det
Finansielle råd i 2014 i summarisk form.
Indregning af gevinst ved
salg af udviklingsprojekt
En virksomhed inden for medicinalbranchen havde i årsrapporten indregnet salg
af et udviklingsprojekt som nettoomsætning i henhold til IAS 18. Baggrunden for
indregningen var, at virksomheden anså
salg som en del af forretningsmodellen
for deres medicinale forskningsvirksomhed. Inden salget havde virksomheden
indregnet rettighederne som et immaterielt anlægsaktiv i henhold til IAS 38.
Det var Erhvervsstyrelsens vurdering, at
virksomheden ikke kunne klassificere
salget af udviklingsprojektet som nettoomsætning, da dette er i modstrid med
reglerne for behandling af immaterielle anlægsaktiver i henhold til IAS 38,
afsnit 113. Standarden kræver således,
at gevinster og tab hidrørende fra ophør
af indregning af et immaterielt aktiv
skal opgøres som forskellen mellem det
eventuelle nettoprovenu ved afhændelse
og aktivets regnskabsmæssige værdi.
Endvidere angiver standarden specifikt,
at indregning i resultatopgørelsen skal
ske på tidspunktet for ophør af indregning af aktivet, og at gevinster ikke må
klassificeres som omsætning.
Da udviklingsprojektet var indregnet i som et immaterielt anlægsaktiv,
skulle salget af udviklingsprojektet også
behandles efter reglerne for immaterielle
anlægsaktiver. Indregning af salget under
omsætning var således ikke korrekt ifølge
styrelsens vurdering.
Som et resultat af at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
har fået bemyndigelse til – på vegne af det Finansielle
Råd – at træffe afgørelser af ikke principiel karakter, er
antallet af afgjorte afgørelser i Erhvervsstyrelsens regi
faldet væsentligt.
24
Årsnyt 2014
Ny IFRS-standard om
­indregning af omsætning
Ny model for indtægtsindregning
IASB udsendte i slutningen af maj 2014
en ny standard om indregning af omsætning ’IFRS 15: Revenue from contracts
with customers’.
I den nye standard ændres modellen
for indregning af omsætning fra at være
baseret på en overgang af fordele og
risici til at være baseret på overgang af
kontrol over de varer eller serviceydelser,
som overdrages til kunden. Princippet
bag modellen er, at indregning af omsætning skal afspejle overførsel af varer eller
serviceydelser fra en virksomhed til en
kunde ved salget. Med denne ændring
kommer den nye model bedre i overensstemmelse med definitionerne på aktiver
og forpligtelser.
Standarden får ikrafttræden for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017
eller senere, men kan implementeres
førtidigt. En førtidig implementering skal
dog afvente EU’s godkendelse af standarden, som på nuværende tidspunkt er
planlagt til at finde sted i 2. kvartal 2015.
De virksomheder, som har kalenderåret
som regnskabsår, kan derfor næppe førtidsimplementere i standarden i 2014.
af Kim Tang Lassen, PwC
Samtidig indeholder standarden vejledning på en række områder, som ikke har
været medtaget i de hidtidige standarder. Det omfatter fx adskillelse af flere
ydelser i samme kontrakt, fordeling af
vederlag på forskellige ydelser, variable vederlag (fx et vederlag betinget af
fremtidig omsætning), indregning af
licensindtægter, indregning af up-frontbetalinger og returretsforpligtelser. Med
denne vejledning løser standarden en
række udfordringer i de nuværende standarder, som hidtil har været overladt til
virksomhedernes valg af praksis.
De fem trin i modellen
Den nye model omfatter fem trin, som
med fordel kan anvendes i forbindelse
med analysen af den regnskabsmæssige
behandling af en kontrakt om salg af fx
varer eller serviceydelser. De fem trin er
beskrevet i tabellen på næste side.
Årsnyt 2014
25
Trin 1
Identificer
kontrakten
med kunden
Trin 2
Identificer
de separate­
leverings­
forpligtelser i
kontrakten
Trin 3
Fastlæg
det ­aftalte
­vederlag
En kontrakt er en aftale mellem to eller flere parter, som skaber juridiske ret­
tigheder og forpligtelser for parterne. Kontrakten kan være indgået skriftligt,
mundtligt eller være en følge af den normale forretningspraksis. En kontrakt
skal opfylde følgende for at være omfattet af IFRS 15:
• Parterne har godkendt kontrakten og har intention om at opfylde deres
forpligtelser
• Parternes rettigheder kan identificeres
• Betalingsbetingelserne kan identificeres
• Kontrakten har forretningsmæssig substans
• Det er sandsynligt, at virksomheden vil modtage betaling for sine ydelser
En leveringsforpligtelse er et tilsagn i en kontrakt om at levere en særskilt
vare eller serviceydelse til kunden. Kontrakten kan indeholde flere leverings­
forpligtelser, som skal adskilles, når:
• Kunden kan opnå fordele (via brug eller salg) fra varen eller serviceydelsen
enten alene eller sammen med andre tilgængelige ressourcer; og
• Virksomhedens tilsagn om at levere en vare eller serviceydelse kan identifi­
ceres separat fra andre tilsagn i kontrakten (varen eller serviceydelsen kan
adskilles fra andre varer eller serviceydelser i kontrakten)
Vederlaget udgør det beløb, som virksomheden forventer at opnå ret til ved
overdragelse af varer og serviceydelser til kunden. Ved fastlæggelsen af ve­
derlaget skal der bl.a. tages hensyn til:
• Væsentlige finansieringselementer (kredit over et år)
• Variable vederlag, (fx rabatter, bonus, betingede betalinger og returrets­
forpligtelser)
Variable vederlag skal estimeres. Der gælder samtidig en begrænsning ved
indregningen af variable vederlag, da det skal være højst sandsynligt, at en
efterfølgende ændring i det variable vederlag ikke reducerer den indregnede
omsætning fra kontrakten væsentligt. I så fald skal indregning af det variable
vederlag udskydes, indtil begrænsningen ikke længere gælder.
Trin 4
Fordel
det ­aftalte
­vederlag
Trin 5
Indregn om­
sætning når
separate leve­
ringsforpligtel­
ser opfyldes
Fordeling af det aftalte vederlag til de identificerede leveringsforpligtelser
foretages som udgangspunkt på basis af stand-alone-salgspriser for de en­
kelte varer og serviceydelser. Såfremt stand-alone-salgspriser ikke eksiste­
rer, må virksomheden estimere dem. En eventuel rabat eller andet variabelt
vederlag fordeles som udgangspunkt forholdsmæssigt på leveringsforpligtel­
serne, men kan i specielle situationer fordeles på en anden måde.
Omsætning indregnes i takt med, at virksomheden opfylder de enkelte
leveringsforpligtelser. Indregningen foretages enten over tid, hvis betingel­
serne herfor opfyldes eller på et bestemt tidspunkt, når kontrollen overgår.
­Betingelserne for hvornår et salg skal indregnes over tid, fremgår af beslut­
ningsdiagrammet i figuren på modstående side.
Det er PwCs anbefaling, at alle virksomheder
foretager en gennemgang af de indtægtsskabende
kontrakter samt vurderer og dokumenterer, hvorvidt
den nuværende indregning er i overensstemmelse med
IFRS 15.
26
Årsnyt 2014
Anden vejledning, nye oplysningskrav, overgangsbestemmelser og
indvirkning
IFRS 15 indeholder vejledning på en række områder, som ikke har været omfattet
af de nuværende standarder, og derfor
har været overladt til god praksis i virksomhederne. Den nye vejledning omfatter fx indregning af licensindtægter,
returretsforpligtelser, garantier, omkostninger ved indgåelse af kontrakter.
De nuværende standarder indeholder
meget sparsomme oplysningskrav. Den
nye standard indeholder derimod omfattende oplysningskrav, som man skal
være opmærksom på i forbindelse med
implementering.
Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017
eller senere. Ved overgang til standarden
er det muligt at anvende fuldstændig
tilbagevirkende kraft, hvor alle virksomhedens kontrakter revurderes og indregning i sammenligningsåret tilpasses den
nye standard. Effekten ved overgangen
til den nye standard indregnes på egenkapitalen primo sammenligningsåret.
Derudover er det muligt at anvende en
simplificeret tilbagevirkende kraft, hvor
kontrakterne for sammenligningsåret
indregnes efter de nuværende standarder, og effekten ved overgangen til IFRS
15 indregnes på egenkapitalen primo
regnskabsåret, hvor overgangen foretages, dvs. 1. januar 2017.
Det er vores vurdering, at standarden
for mange virksomheder vil svare til den
praksis, som virksomhederne har valgt at
anvende for indregning af omsætning. Vi
forventer derfor ikke, at standarden for
disse virksomheder vil ændre væsentligt
på indregningen. For andre virksomheder vil standarden få væsentlig effekt,
fordi den hidtil anvendte praksis ikke er
i overensstemmelse med IFRS 15. Det er
PwC’s anbefaling, at alle virksomheder
foretager en gennemgang af de indtægtsskabende kontrakter samt vurderer og
dokumenterer, hvorvidt den nuværende
indregning er i overensstemmelse med
IFRS 15.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at IAS 8 – i anvendt regnskabspraksis allerede i indeværende regnskabsår – kræver omtale af alle vedtagne
IFRS-standarder (herunder IFRS 15),
som endnu ikke er trådt i kraft, og den
effekt standarderne forventes af få ved
implementeringen.
Du kan læse mere om IFRS 15 i artiklen
på dette link: www.pwc.dk/ifrs-15
Beslutningsdiagram for ­indregning over tid eller på et bestemt tidspunkt
Indregnes på et
bestemt tidspunkt
Indregnes over tid
Ja
Kunden modtager og forbruger fordele
i takt med udførelsen / en anden leverandør
skal ikke udføre arbejdet igen ­
(Fx serviceydelser)
Nej
Ja
Virksomheden opfører eller forbedrer et
aktiv som kunden kontrollerer (Fx
aktiver opført på kundens ejendom)
Nej
Ja
Virksomheden opfører ikke et aktiv
med alternativ brug og har ret til
betaling for udført arbejde
Nej
Årsnyt 2014
27
De europæiske tilsyns­
myndigheders prioriteringer
for regnskabskontrollen
i 2015
af Anton Sibast Laugesen og
Jan Fedders, PwC
28
Årsnyt 2014
Sammenslutningen af europæiske fondsbørstilsyn (ESMA) har offentliggjort
prioriteringer for regnskabskontrollen
2014. Regnskabskontrollen foretages
nationalt, for Danmarks vedkommende
af hhv. Erhvervsstyrelsen for ikke finansielle virksomheder og Finanstilsynet for
finansielle virksomheder. Som følge af,
at forskellige forhold gør sig gældende i
de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en 1:1-sammenhæng mellem ESMAs
oplistning og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på. Der
er dog ingen tvivl om, at virksomhederne
skal være meget opmærksomme på
udmeldingerne, da det må forventes, at
der som minimum vil blive stillet spørgsmål til de pågældende områder, hvis
Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet
ved sin gennemgang konstaterer, at der i
øvrigt er forhold, som kunne indikere, at
regnskabet indeholder fejl.
De identificerede områder for ikke finansielle virksomheder udgør følgende:
1. Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger
2. Finansiel rapportering fra virksomheder med fælleskontrollerede aktiviteter og tilhørende oplysninger, og
3. Indregning og måling af udskudte
skatteaktiver
4. Oplysninger i relation til væsentlige
usikre skattepositioner.
Der vil fortsat være fokus på tidligere års
prioriteringer for regnskabskontrollen
grundet deres fortsatte relevans. ESMA
fremhæver i den forbindelse særligt
de specifikke krav til oplysninger om
nedskrivning af ikke finansielle aktiver,
herunder de væsentlige driftsmæssige forudsætninger i situationer, hvor
beregningerne viser, at virksomheden
er tæt på at have et nedskrivningsbehov.
Som følge af at forskellige forhold gør sig gældende
i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en 1:1sammenhæng mellem ESMAs oplistning og de områder,
som den danske regnskabskontrol vil fokusere på.
Dagsværdimåling og tilhørende oplysninger i henhold til IFRS 13 – der hjælper
regnskabsbruger med at forstå grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser
opgjort til dagsværdi efter første indregning, herunder værdiansættelsesmetode
samt de væsentligste input, der indgår i
denne værdiansættelse – er også videreført fra ESMAs prioriteringer i tidligere år.
Ad 1) Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger (IFRS 10 og 12)
ESMA forventer, at regnskabsaflæggere
fokuserer på kvaliteten og fuldstændigheden af oplysninger, der er relevante for
vurdering af ”kontrolbegrebet” i henhold
til IFRS 10. Europæiske virksomheder har
i henhold til IFRS-forordningen kunnet
vente med at implementere IFRS 10-12
til 2014. Baseret på kravene i IFRS 10 og
12, fremhæver ESMA følgende i relation
til regnskabsaflæggernes oplysningskrav:
• Oplysninger om væsentlige ­vurderinger
og forudsætninger anvendt ved afgørelse af, om der foreligger ­”kontrol”.
• Oplysninger om ikke kontrollerende
interesser (minoritetsinteresser) skal
gives på et tilstrækkelig detaljeret
niveau
• Oplysninger om risici relateret til
­virksomhedernes interesse i konsoliderede hhv. ikke-konsoliderede strukturerede enheder.
Såfremt førstegangsimplementering af
IFRS 10 fører til ændringer i, om der
foreligger kontrol, anfører ESMA, at regnskabsaflægger forventes at give detaljerede oplysninger om årsagen hertil og
beskrive effekten af ændringen i anvendt
regnskabspraksis i henhold til IAS 8.
Ad 2) Indregning af fælleskontrollerede arrangementer og tilhørende
oplysninger (IFRS 11 og 12)
ESMA bemærker, at regnskabsaflæggere
bør vurdere deres rapportering på fælleskontrollerede aktiviteter. ESMA henviser
specifikt til tre områder:
• Kriterierne for klassifikation af fælleskontrollerede aktiviteter ((»joint arrangements«) som kan opdeles i enten
fælleskontrollerede aktiviteter (»joint
operations«) eller fælleskontrollerede
virksomheder (»joint ventures«)
• Vurderingen af ”other facts and circumstances” skal fokusere på om de
etablerer ret til hhv. aktiver og hæftelse
for forpligtelser. Forhold knyttet til
udformning/etablering af enheden, forretningsmodel og hidtidig praksis har
derfor ingen betydning i vurderingen.
• At give oplysninger der er tilstrækkelige
til at give regnskabslæser en forståelse
af den fælleskontrollerede aktivitets art,
omfang og finansielle indvirkning samt
allokeringen til operative segmenter.
ESMA påpeger, at regnskabsaflægger
forventes at forholde sig til flere faktorer
i forbindelse med vurderingen af, om der
foreligger ”kontrol” i henhold til IFRS 10.
ESMA henviser i øvrigt til den detaljerede guidance med tilhørende indikationer og eksempler på relevante faktorer,
som bør inddrages i helhedsvurderingen,
herunder potentielle rettigheder, franchiserelationer og agentrelationer.
Årsnyt 2014
29
ESMA anfører, at regnskabsaflæggere bør have særlig
opmærksomhed på indregning af udskudte
skatteaktiver. Opmærksomheden skal særligt rettes
mod vurderingen af sandsynligheden for at fremtidig
indtjening vil kunne opnås samt behovet for at oplyse
om de væsentlige skøn og forudsætninger, der lægges til
grund for indregningen af udskudte skatteaktiver.
ESMA bemærker, at der kan være udfordringer med at vurdere, hvilke oplysninger der kræves i relation til fælleskontrollerede arrangementer.
I tilfælde af, at regnskabsaflægger
anvender muligheden for aggregering af
oplysninger i henhold til IFRS 12, anføres
det at individuelle forhold skal tages i
betragtning, så relevant information ikke
fortabes som følge af aggregeringen.
Såfremt førstegangsimplementering
af IFRS 11 fører til ændringer i den
regnskabsmæssige behandling af
­fælleskontrollerede arrangementer,
anfører ESMA, at regnskabsaflægger
forventes at give detaljerede oplysninger
om årsagen hertil og beskrive effekten af
ændringen i anvendt regnskabspraksis i
henhold til IAS 8.
Ad 3) Indregning og måling af
udskudte skatteaktiver
ESMA anfører, at regnskabsaflæggere
bør have særlig opmærksomhed på
indregning af udskudte skatteaktiver.
Opmærksomheden skal særligt rettes
mod vurderingen af sandsynligheden for,
at fremtidig indtjening vil kunne opnås
samt behovet for at oplyse om de væsentlige skøn og forudsætninger, der lægges
til grund for indregningen af udskudte
skatteaktiver.
30
Årsnyt 2014
ESMA fremhæver behovet for følgende:
• Detaljerede oplysninger i relation til
hvilken ”other convincing evidence”,
der foreligger i forbindelse med vurdering af sandsynligheden for udnyttelse
af skattemæssige underskud
• Opsplitning af oplysninger baseret på
specifikke karakteristika vedrørende
de skattemæssige underskud, som fx
i hvilke perioder de skattemæssige
underskud forventes udnyttet, anvendte
forudsætninger samt beløb af fremførte
skattemæssige underskud, der er aktiveret sammenholdt med det samlede
fremførselsberettigede skattemæssige
underskud for de væsentlige enheder.
Ad 4) Oplysning om anvendt
­regnskabspraksis for væsentlige
usikre skattepositioner
ESMA anfører, at man har drøftet indregning og måling af usikre skattepositioner
og noterer, at IFRS ikke giver specifikke
anvisninger på, hvorledes usikre skattepositioner skal indregnes. På denne baggrund forventer ESMA, at regnskabsaflæggere har særlig fokus på beskrivelse af
anvendt regnskabspraksis for væsentlige
usikre skattepositioner, herunder væsentlige skøn i henhold til IAS 1.117 og 1.122.
Ny lov om erhvervsdrivende fonde
Med lov nr. 712 af 25. juni 2014 er der
vedtaget en ny lov for de erhvervsdrivende fonde. Formålet med den nye
lov om erhvervsdrivende fonde og de
ændringer af årsregnskabsloven, som
samtidig er gennemført, er at gennemføre
en modernisering af lovgivningen for de
erhvervsdrivende fonde svarende til den
modernisering af selskabslovgivningen,
som Folketinget vedtog i 2009.
Fra ministerens skriftlige fremsættelse af
lovforslaget kan anføres:
”Lovforslaget indeholder regler om rammerne for ledelsen og dens sammensætning,
hvilket skal styrke ledelsen af de erhvervsdrivende fonde, ligesom der vil blive nedsat en
særlig komite, der skal udstede anbefalinger
for god fondsledelse, herunder om bestyrelsens vederlag samt flere krav til revisor.
Med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i de erhvervsdrivende fonde foreslås
endvidere, at fondene fremadrettet skal redegøre for deres uddelingspolitik i deres årsregnskab, ligesom det foreslås, at fondenes
uddelinger i det forgangne år skal opdeles i
hovedkategorier.
Herudover foreslås en styrkelse af revisors
rolle samt fondsmyndighedens tilsyn med de
erhvervsdrivende fonde, herunder opfølgning i forhold til bestyrelsernes redegørelser
for god fondsledelse.”
Loven er i det væsentligste vedtaget i overensstemmelse med lovforslaget.
De erhvervsdrivende fonde, som tidligere havde Civilstyrelsen som fondsmyndighed, har fra 1. december 2014 fået
Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed.
Hvis fonden reelt er erhvervsdrivende,
men i dag er registreret i henhold til lov
om fonde og visse foreninger, skal fondsbestyrelsen sørge for, at registreringen rettes.
af Martin Kristensen og
Henrik Steffensen, PwC
På baggrund af PwC’s erfaring med den
nye lov kan vi anføre, at fondsbestyrelsen
primært skal forholde sig til forhold inden
for følgende punkter:
Fondsretligt:
• Fondsbestyrelsen skal opdatere
vedtægten, så den omfatter de
nye bestemmelser i loven
• Fondsbestyrelsen skal opdatere
(eller etablere) forretningsordenen (det er nu et krav, at denne
forefindes)
• Fondsbestyrelsen skal fastlægge/
ajourføre fondens politik for
uddelinger – og sikre, at der sker
en ligelig fordeling imellem de
uddelinger, som er sideordnede
• Fondsbestyrelsen skal iagttage
anbefalingerne for god fondsledelse – dvs. fremover skal fondsbestyrelsen følge anbefalingerne,
eller hvis anbefalingerne ikke
følges, skal fondsbestyrelsen i
årsrapporten forklare, hvorfor
fonden ikke følger anbefalingen,
og hvad fonden gør i stedet.
Med lov nr. 712 af 25. juni 2014 er der vedtaget en ny
lov for de erhvervsdrivende fonde. Formålet med den
nye lov om erhvervsdrivende fonde og de ændringer af
årsregnskabsloven, som samtidig er gennemført, er at
gennemføre en modernisering af lovgivningen for de
erhvervsdrivende fonde svarende til den modernisering
af selskabslovgivningen, som Folketinget vedtog i 2009.
Årsnyt 2014
31
Årsrapporten for fonde skal for års­rapporten 2015
indeholde flere / andre informationer:
• For at undgå at skulle udarbejde
Erhvervsstyrelsen – enten som en
mellembalancer for uddelinger, som
del af årsrapporten eller i et særskilt
foretages senere end 6 måneder
dokument. Vi anbefaler, at den
efter balancedagen, skal fondsbestyindsendes som et særskilt dokument
relsen i det regnskab, som aflægges
af hensyn til eventuelle personføli 2015 for 2014, sikre sig en tilstræksomme oplysninger.
kelig stor uddelingsramme, sva• Øgede krav til oplysninger om
rende til de uddelinger, som fonds­ledelsesvederlag.
bestyrelsen agter at uddele frem
• Redegørelse om god fondsledelse.
til næste regnskab skal godkendes.
• Redegørelse for fondens uddelingsUddelingsrammen skal dog fastsætpolitik - hvad er kriterierne for at
tes ud fra forsvarlighed og kan ikke
modtage en given uddeling.
overstige fondens frie reserver.
• Transaktioner med nærtstående
• Uddelinger skal fremover præsentei årets løb skal beskrives. Vi har
res i resultatdisponeringen og skal
konstateret, at det ofte er uklart
være lig med legatarfortegnelsen.
for fondsledelsen, hvor omfattende
Legatarfortegnelsen skal indsenbegrebet nærtstående er – og derdes sammen med årsrapporten til
med få afdækket alle transaktioner
mellem parterne og fonden og fondens datter­selskaber mv.
Det bemærkes, at anbefalingerne for
god fondsledelse er sendt i høring den
5. november 2014, og de svarer i antal
og i det væsentligste til ordlyden til de
anbefalinger, som erhvervsfondsudvalget
fremlagde i december 2012 – med en lille
ændring i rækkefølgen af anbefalingerne.
32
Årsnyt 2014
Hvis du vil vide mere…
PwC har i Fondshåndbogen 2015 beskrevet en lang række af de ændringer, som
nu skal implementeres. I Fondshåndbogen
2015 er i oversigtsform vist ændringerne
til den nuværende erhvervsfondslov. I
Fondshåndbogen 2015 er også inkluderet
modelregnskaber for erhvervsdrivende og
ikke-erhvervsdrivende fonde samt forskelle mellem selskabsretlige og fondsretlige
regler og forskelle i regnskabsreglerne for
selskaber og fonde.
Modelregnskaber og tjeklister
efter årsregnskabs­loven og
IFRS
Få inspiration til regnskabs­
aflæggelsen 2014
Uanset, om årsrapporten aflægges i
henhold til IFRS eller efter årsregnskabsloven, har vi de relevante regnskabs­
tjeklister og modelregnskaber til dig.
Se modelregnskaber
og tjeklister her:
www.pwc.dk/tjeklister
På linket ovenfor finder du:
Tjekliste til brug for præsentation
efter IFRS:
• Disclosure-tjekliste
• Tjekliste med supplerende formelle
krav og oplysningskrav til børsnoterede
selskaber
Delårsrapporter efter IFRS:
• Tjekliste med krav for aflæggelse af delårsrapporter efter IAS 34
• Supplerende formelle krav og oplysningskrav til delårsrapporter
Tjekliste til brug for præsentation
efter årsregnskabsloven
• Download vores Excel-tjekliste
af Jan Fedders og Martin Kristensen, PwC
Modelregnskaber:
• Model for IFRS-årsrapport (model­
regnskab)
• ÅRL-modelregnskab
Øvrige tjeklister for
børsnoterede ­virksomheder
• Vi opdaterer i december flere forskellige tjeklister til brug for børsnoterede virksomheder. Tjeklisterne bliver
­tilgængelige på vores hjemmeside, som
du vil kunne se på linket øverst.
Vedrørende reglerne for god selskabs­
ledelse henvises til hjemmesiden for
Corporate Governance:
www.corporategovernance.dk/anbefalinger
Særlige tjeklister for finansielle
­virksomheder:
• Supplerende tjekliste til aflæggelse af
årsrapport efter IFRS for finansielle
selskaber
• Supplerende tjekliste til aflæggelse af
delårsrapport efter IFRS for finansielle
selskaber
• Tjekliste for kreditinstitutter (pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmægler
selskab og investeringsforvaltningsselskab), der aflægger årsrapport efter
regnskabsbekendtgørelsen for kredit­
institutter – (FIL-tjekliste)
Årsnyt 2014
33
Inspiration. Viden. Netværk.
Vi ønsker at inspirere og udfordre dansk erhvervsliv bredt og sætter rammer for
­kompetenceudveksling, inspiration og netværk. Nedenfor finder du fire stærke tilbud.
Regnskabskonferencen
C20+ Regnskabsprisen 2015
Deltag på PwC’s årlige regnskabskonference
og få din faglige opdatering på alle væsentlige forhold inden for regnskab, selskabsret,
skat og moms. Konferencen afholdes i hele
landet hvert år i januar. Som led i konferencen lanceres Regnskabshåndbogen, som
giver dig det bedste indblik i reglerne for
regnskab, selskabsskat og selskabsret.
Oplev årets uddeling af C20+ Regnskabsprisen, når vi hylder de bedste årsrapporter blandt C20-selskaberne og de 10
største ikke-børsnoterede virksomheder
i dansk erhvervsliv. Bliv inspireret, skab
gode netværk og få gode eksempler af årsrapporterne. Hør også om C20-selskabernes økonomiske udvikling i PwC’s analyse
”C20 by Numbers”.
Læs mere på
www.pwc.dk/regnskabskonferencen
Læs mere på www.pwc.dk/c20plus
nskabskonferencen
Reg
nua
Ja
r
skonferencen
Fond
ber/Decemb
er
vem
No
abs
Regnsk prisen 20
0+
15
Maj/Juni
C2
Pla
Fondskonferencen
Deltag på PwC’s årlige fondskonference, hvor vi giver et overblik
over fondsret for erhvervs- og ikkeerhvervsdrivende fonde, regnskab,
fondsbeskatning, moms, lønsumsafgift og ejendomsskatter. Konferencen afholdes i København hvert år
i december. Som led i konferencen
lanceres Fondshåndbogen.
Læs mere på
www.pwc.dk/fondskonferencen
34
Årsnyt 2014
nlæ
J u li/ A u g u st
g d it
fo
u d d a n n els es
rl ø
b
Brug sommeren til
at planlægge dit
uddannelsesforløb
Vi repræsenterer en bred vifte af kurser inden for fx økonomistyring, bogholderi og
regnskab. Vores kurser udvikles af PwC’s
eksperter, og du får undervisning på et
højt fagligt niveau med en praktisk vinkel,
som du kan anvende i din hverdag.
Læs mere på www.pwc.dk/academy
CXO Morning Briefs
for dig, der er CFO
Bliv opdateret på aktuelle tendenser, muligheder og
risici på CFO’ens agenda.
Dialog fra PwC
Få faglige nyheder skræddersyet efter dine interesser, og
læs dem direkte på din pc, tablet eller smartphone.
Tilmeld dig på www.pwc.dk/tilmeld
Tilmeld dig på www.pwc.dk/cxo-briefs
Deltag i ­debatten
i erhvervspanelet Puls
Præg debatten i dansk erhvervsliv ved at melde dig ind
i PwC’s erhvervspanel, der 4-6 gange om året svarer
på spørgsmål om aktuelle samfundsemner som fx ny
­lovgivning, r­ eformtiltag mv. Som medlem af erhvervs­
panelet får du tilsendt ­resultaterne af pulsmålingerne
Tilmeld dig på www.pwc.dk/puls
Håndbøger,
publikationer
og rapporter
Download eller bestil flere af PwC’s publikationer
i hardcopy, fx Regnskabshåndbogen, Fondsbogen
og CXO Magasinet.
Se udvalget af publikationer på
www.pwc.dk/publikationer
Årsnyt 2014
35
Kontakt en af vores
eksperter i Assurance &
Accounting Services
Hvis du har behov for yderligere sparring vedrørende konkrete forhold,
er du v­ elkommen til at kontakte én af vores eksperter:
Henrik Steffensen
Partner, Leder af Assurance &
Accounting Services
Kim Tang Lassen
Director
Kontaktoplysninger:
Kontaktoplysninger:
Kontaktoplysninger:
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 3214
Mobil:
2373 2147
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 9101
Mobil: 2370 6574
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 3522
Mobil
2381 0467
Faglige specialer/arbejdsområder:
Partner i PwC’s globale netværk af IFRS
eksperter. Arbejdsområder består af
årsregnskabsloven, internationale regnskabsstandarder, selskabsret og bogføringsloven. Har speciale inden for køb og
salg af virksomheder, herunder strukturering af opkøb, udbytteudlodning,
selvfinansiering mv. Medlem af FSR’s
selskabsretsudvalg. Medforfatter på bl.a.
”Årsregnskabsloven med kommentarer”
og Ӂrsrapport efter internationale regnskabsstandarder Рfra dansk praksis til
IFRS” samt ”Transaktioner i selskaber”.
36
Jan Fedders
Partner
Årsnyt 2014
Faglige specialer/arbejdsområder:
Partner i PwC’s globale netværk af IFRS
eksperter (området finansielle instrumenter). Har i en årrække arbejdet
inden for revision og rådgivning og har
specialiseret sig inden for regnskabsområdet, herunder IFRS og dansk regnskabsregulering og -praksis. Medlem af
det regnskabsfaglige udvalg (REGU).
Medforfatter til bogen Ӂrsrapport efter
internationale regnskabsstandarder - fra
dansk praksis til IFRS”. Forfatter til en
række regnskabsfaglige artikler.
Faglige specialer/arbejdsområder:
Director i PwC’s globale netværk af IFRSeksperter (virksomhedsovertagelser). Har
gennem en årrække arbejdet med rådgivning indenfor regnskabsområdet både om
IFRS og årsregnskabsloven. Er tidligere
medlem af FSR’s regnskabsfaglige udvalg
(REGU). Har tillige speciale i selskabsretlige transaktioner, herunder fusion,
spaltning, kapitaltilgang og kapitalafgang.
Medforfatter til ”Selskabsretlige forhold
for revisorer med fokus på selskabsretlige
transaktioner”.
Martin Kristensen
Senior Manager
Anton Sibast Laugesen
Senior Manager
Kontaktoplysninger:
Kontaktoplysninger:
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 3683
Mobil: 5120 6478
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 3034
Mobil: 5133 1490
Faglige specialer/arbejdsområder:
Har i en årrække arbejdet med alsidige revisions- og rådgivningsopgaver,
­primært til mindre og mellemstore
danske kunder, men udfører også særlige
opgaver for børsnoterede virksomheder.
Faglige specialer/arbejdsområder:
Har i en årrække arbejdet med revision
og rådgivning af primært børsnoterede
og store virksomheder med aktiviteter
inden for fremstillingsindustrien, energi
& forsyning og pharma & biotek.
I Accounting Services er opgaverne
­primært inden for årsregnskabsloven,
IFRS, lov om erhvervsdrivende fonde og
lov om fonde og visse foreninger, selskabsloven og bogføringsloven.
Som en del af PwC’s faglige afdeling
løses primært opgaver inden for IFRS,
årsregnskabsloven og selskabsloven. Er
tilknyttet Copenhagen Business School
(CBS) som underviser på cand. merc.
aud.-studiet i faget ekstern rapportering.
Allan Wøhlk Høgh
Senior Manager
Lars Engelund
Partner, Faglig ansvarlig for
Audit & Assurance området
Kontaktoplysninger:
Kontaktoplysninger:
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 3137
Mobil:
5138 4927
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 9264
Mobil: 2141 6064
Faglige specialer/arbejdsområder:
Har primært arbejdet med små og mellemstore virksomheder, samt offentlige
revisioner inden for universiteter og
offentlige tilskud generelt.
Er herudover en del af PwC’s faglige
afdeling, hvor arbejdsopgaverne primært
ligger inden for årsregnskabsloven, selskabsloven og bogføringsloven. Er ud over
intern undervisning i PwC også tilknyttet
Copenhagen Business School (CBS) som
underviser på HA almen-studiet i faget
IFRS Finansiel rapportering.
Faglige specialer/arbejdsområder:
Audit Implementation Partner, dvs.
ansvarlig for implementering af PwC
Audit og værktøjer til revisorerne.
Overordnet ansvarlig for standarder for
erklæringer, rapporteringer mv.
PwC’s repræsentant i revisionsteknisk
udvalg (REVU) og bestyrelsen for XBRL
Danmark. Betjener større kunder inden
for PIE-segmentet med særlig speciale i regulatoriske regnskaber. Ekspert
inden for digitale regnskaber (XBRL).
Kontaktpunkt for faglige konsultationer
inden for revision, erklæringer mv.
Årsnyt 2014
37
Jeppe Bækkelund Pacini
Manager
Kontaktoplysninger:
Kontaktoplysninger:
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 3589
Mobil: 6066 2166
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 3945 3473
Mobil:
4022 2585
Faglige specialer/arbejdsområder:
Audit Implementation Manager, dvs.
ansvarlig for implementering af Aura og
værktøjer til revisorerne.
Har tidligere arbejdet med alsidige revisions- og rådgivningsopgaver, primært til
mindre og mellemstore selskaber samt
almene boligselskaber.
Kontaktpunkt for faglige konsultationer
vedr. Aura, revision, erklæringer mv.
Jakob Kirkeby Andersen
Senior manager
Sidder herudover med i forskellige SMVprojekter på tværs af PwC, bl.a. branche­
fokuseringsgruppen.
Brian Bech-Nielsen
Manager
Kontaktoplysninger:
Mail: jya[email protected]
Direkte tlf.: 5575 8627
Mobil: 2093 6967
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 5575 8725
Mobil:
3038 0365
Er ansvarlig for PwC’s systemløsning
for XBRL-regnskaber i CaseWare samt
ansvarlig for uddannelse af CaseWare
Editors og Superbrugere.
Årsnyt 2014
Faglige specialer/arbejdsområder:
Arbejder primært med vidensdelingsagendaen og er ansvarlig for vedligeholdelse og projektledelse af Portalen for
Serviceydelser. Kontaktperson og tovholder i ambassadørnetværket til Portalen for
Serviceydelser.
Kontaktoplysninger:
Faglige specialer/arbejdsområder:
Har siden 1989 arbejdet inden for
revision, regnskab og rådgivning og
er engagement manager på en række
kundeopgaver – fortrinsvist mindre og
mellemstore selskaber og virksomheder.
I Assurance & Accounting Services er
opgaverne primært løbende udvikling
og vedligeholdelse af PwC’s regnskabsmodeller i CaseWare med alt, hvad dette
indebærer inden for regnskab, skat mv.
38
Mette Christiansen
Senior Consultant
Faglige specialer/arbejdsområder:
Har siden 1990 arbejdet med alsidige
revisions-, regnskabs-, skatte- og rådgivningsopgaver, primært til mindre og
mellemstore danske kunder samt enkelte
finansielle virksomheder og børsnoterede virksomheder.
I Assurance & Accounting Service er
opgaverne løbende udvikling af processer til optimering af arbejdsgange inden
for SMV-segmentet.
www.pwc.dk
Succes skaber vi sammen ...
Revision. Skat. Rådgivning.