Priser, betonpumpe 2012 (PDF; 103 KB)

25. november 2013
Tidlige tegn og forebyggelse
af dysleksi hos det lille barn
Adjunkt Helle B. Brandt
Aarhus den 27.11.2013
1
Tidlige tegn og forebyggelse af
dysleksi hos det lille barn
Specifikke sproglige vanskeligheder (SLI)
Sammenhæng mellem SLI, kognitive funktioner og dysleksi
Sprog og betydningen af sprogvurdering, TRAS og BCB
Skriftsproglig udvikling
Forebyggende indsatser;
• Emergent literacy
• Biliteracy
Helle B. Brandt 27.11.2013
2
1
25. november 2013
Specifikke sproglige vanskeligheder
(SLI) hvad er det?
I litteraturen beskrives børn, hvis primære vanskeligheder er
sproglige vanskeligheder, som børn med impressiv/receptiv og
ekspressiv/produktiv dysfasi.
International litteratur anvender betegnelsen Specific Language
Impairment /SLI
(ICD 10 F80-F80,0+F80,1+F80,2)
Helle B. Brandt 27.11.2013
3
Hvornår er det SLI?
Hos børn med forsinket sprogudvikling, der ikke skyldes:
•
•
•
•
Afasi (fx ved erhvervet sprogforstyrrelse)
Artikulationsvanskeligheder (fx ved læbe-kæbe-ganespalte)
Stemmevanskeligheder (fx organiske eller funktionelle)
Stammen og løbsk tale
Mellem 3 og 15% af børn med sprogvanskeligheder i
førskolealderen, får senere konstateret dyslektiske
vanskeligheder i forbindelse tilegnelsen af skriftsproget.
2-5% af befolkningen har dysleksi
Helle B. Brandt 27.11.2013
4
2
25. november 2013
Norske perspektiver på sammenhæng
mellem SLI og dysleksi peger på:
Helland, Turid (2013) Språk og dysleksi.Fagbokforlaget kap.3
• SLI ses tidligt ved forsinkelser af barnets første ord.
• Lille og mindre varieret ordforåd, og opmærksomheden mod
fonem- og morfemstrukturer i ord og sætninger kan være
forsinket langt ind i skolealderen.
• SLI kan føre til funktionelle begrænsninger i effektiv
kommunikation, social deltagelse og uddannelse.
• I dag anses SLI og dysleksi som forskellige udslag af samme
underliggende problem.
Helle B. Brandt 27.11.2013
5
Sprogets domæner
L. Bloom & M. Lahey 1976
FORM
Fonologi
Morfologi
Syntaks
Sprogmelodi
Ordrækkefølge
Bøjninger
Hvordan det bliver Udtale
sagt......
Den lydmæssige
bevidsthed
INDHOLD
Semantik
Sprogets sammenhæng
med tænkningen
Ord forståelse
Ordenes mening i en sætning.
Hvad som bliver
sagt………..
Meningen med det
sagte
FUNKTION / ANVENDELSE
PRAGMATIK
Konversation
Tilpasning af sproget
Sociale regler
til aktuelle situationer
Matche sprog og situation og sammenhænge
Helle B. Brandt 27.11.2013
6
3
25. november 2013
Ord og konstruktioner
milepæle i danske børns sprogtilegnelse
.
•.
.
Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen:
Tidlig kommunikativ udvikling hos danske børn
Syddansk Universitetsforlag, september 2007
Helle B. Brandt 27.11.2013
7
Hvordan iagttager vi om de sakker agterud?
• Generel indsats
• Fokuseret indsats
Sproglige dimensioner fra 1‐6 år
Udføres ved3 år – 5 år – bh. Klassen • Særlig indsats
Lydudvikling
Ordforråd (bredde – dybde)
Syntaks og grammatik (endelser)
Kommunikative strategier
Narrativitet
Lydlig opmærksomhed
Helle B. Brandt 27.11.2013
8
4
25. november 2013
Iagttagelse og vurdering
TRAS anvendelsesområde (2 – 5 år)
Bloom - Lahey
Form - grammatik
Kommunikation
Brug - pragmatik
Indhold - semantik
Helle B. Brandt 27.11.2013
9
Handleplan med løbende
iagttagelse og vurdering
• Løbende iagttagelse (½ årlige)
• TRAS som analyseredskab og handleplan ud fra
principperne om at møde barnet i zonen for nærmeste
udvikling:
•
•
•
•
Almindeligt
Forsinket
Forstyrret
Fraværende
(generel indsats)
(fokuseret indsats)
(særlig indsats)
(særlig indsats)
Helle B. Brandt 27.11.2013
10
5
25. november 2013
BCB Sproglydsscreening kan anvendes af
daginstitutionspersonale efter en kort
instruktion af institutionens talepædagog
Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 ·
DK-7400 Herning · Tlf.: 9712 8433 · Fax: 9721
0107 [email protected]
Helle B. Brandt 27.11.2013
11
Opmærksomhed og arbejdshukommelse er
krumtappen for læring.
Bygger på fonologisk korttidshukommelse (fonologisk sløjfe)
Visuel-spatial korttidshukommelse (størrelse, form, farve)
Episodisk buffer (fastholder og optager information)
Fredens Kjeld (2012) Mennesket i hjernen.
Helle B. Brandt 27.11.2013
12
6
25. november 2013
Fonologisk sløjfe
Børn med SLI har begrænset
kapacitet til at bearbejde sproglig
information.
SLI påvirker den fonologiske
hukommelse og auditiv
diskriminering.
De eksekutive funktioner er
afhængig af information fra den
fonologiske sløjfe.
Helland,Turid (2013) Språk og dysleksi:73
Helle B. Brandt 27.11.2013
Visuelt input
Logografisk Fase
/Perifer Visuel
processering
Alfabetisk Fase
Bogstaver/
Non-bogstaver
processering
13
Taleprocesseringsmodel & skriftsprogsudvikling
Stackhouse Joy& Wells Bill (2001) Children’s Speech and Literacy Difficulties.
Identification and intervention.
Ortografisk
diskrimination
Turkis =
Leksikale repræsentationer
Det er vigtigt, at disse er
lageret med flest mulige
distinktive træk
Grammatisk
repræsentation
Ortografisk Fase
/ repræsentation
Semantisk repræsentation
Ortografisk
genkendelse
Fonologisk
repræsentation
Motorisk
program
Motorisk
programmerin
g
Fonologisk
Genkendelse
(Genkende
lyde som
sproglyde
Fonetisk
diskriminering
Motorisk
planlægning
Tale/nontale
diskriminering
Motorisk
udførsel
Perifer
auditiv
Processering
(Hørelse)
Lydligt
signal
Helle B. Brandt 27.11.2013
Lydligt
signal
14
7
25. november 2013
Semantiske og syntaktiske vanskeligheder
vægtes ligeligt mellem den afvigende fonologiske
processering.
Helle Iben Bylander & Trine Krogh (2013) Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv.
Den leksikale del
Den associative del
Fungerer som en ordbog
Ordets bagvedliggende begreb
Ordets grundbetydninger
kørekort
ulykker
kørelærer
svært i starten
cykler
Andre transportmidler
at køre
Basis-ordet
Overbegreber
Underbegreber
Ental/flertal
modeller
fælge
bagagerum
antenne hjul
radio /CD sæder
karosseri bestanddele
Indeholder alle associationer
Ordets med/bibetydninger
Ordets sammenhænge
fly
busser
skibe
uafhængighed
Helle B. Brandt 27.11.2013
15
Hvad siger forskellig forskning?
• Manglende sprogforståelse i 2-årsalderen, risiko for senere
læsevanskeligheder. (Scarborough 1989; Hagtvet mfl. 2002)
• Kortere og enkelt opbyggede sætninger, og flere udtalefejl
ved 2½-årsalderen, risiko for senere læsevanskeligheder.
(Scarborough 1990)
• Ordforrådet og sprogforståelsen i 3-årsalderen er afgørende
for læseindlæring (Frost; Niedersøe mfl. 2006)
• Ordforråd er vigtig for sprogforståelsen og dermed
læseforståelsen (Elbro 2003)
Helle B. Brandt 27.11.2013
16
8
25. november 2013
SLI og skriftsproglige vanskeligheder
Et retrospektivt studie af børn
der udviklede skriftsproglige
vanskeligheder, viste de havde
forsinkelser i de syntaktiske,
morfologiske, semantiske og
fonologiske sprogområder i
alderen 2½-5 år.
Hagtvet Bente E. (2004).
Sprogstimulering. Tale og skrift i
førskolealderen. Alinea.
Tipi model af Nielsen Helen DVO
Helle B. Brandt 27.11.2013
17
Afdækning og intervention
.
Udvikling af
fonologisk/fonemopmærksomhed
Talesproglig udvikling
Præleksikal fase
1.
sætninger består af ord
2.
ord kan rime
Helordsfasen
3.
ord kan have samme forlyd, slutlyd
og indlyd
Systematisk
forenklingsfase
4.
ord kan nedbrydes i stavelser
5.
man kan lave et nyt ord ved at tage en
lyd væk fra et andet
Ordindsamlingsfasen
6.
man kan danne ord ved at
sammensætte fonemer
7.
man kan opdele ord i fonemer
Fonologisk
opmærksomhedsfase
(grafik M. Thorsen)
Helle B. Brandt 27.11.2013
18
9
25. november 2013
Tidlige kendetegn
http://socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed
•Ordblindhed i familien
•Mindre pludren
•Forsinket taleudvikling
•Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger
•Barnet har svært ved udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks.
strømpe, springe)
•Barnet har vanskeligheder ved hurtigt at benævne ord
•Vanskeligheder med at huske sangtekster, at rime, remse
•Barnet viser ringe interesse for bogstaver (f.eks. i eget navn eller bøger).
Helle B. Brandt 27.11.2013
19
Børnehaveklasse
Vanskeligheder med at huske
1. klasse
bogstaver, ord og evt. tal.
Vanskeligheder med at opdele
ord i mindre dele og arbejde
med lydene i et ord.
Vanskeligheder med at lære
alfabetet (de 3 alfabeter )
dvs. oversætte bogstav til
lyd og bogstavfølger til ord.
svært ved at forstå, at to ord
Svært ved hurtigt at
genkende ord i læsning.
er i "lydfamilie” med
Svært med stavning
Vanskeligheder med at rime,
hinanden, selv om de ikke
ligner hinanden f.eks.
mand/spand, hus/mus, bil/pil
Svært at lære tabeller og
løse matematikopgaver
Helle B. Brandt 27.11.2013
20
10
25. november 2013
Senere klasser / unge
•Læser meget langsomt
og upræcist i alle fag
med tekster
Fortsætter med at stave upræcist.
Staver ofte samme ord forskelligt.
•Vanskeligheder med at
stave
Udsætter opgaver med læsning.
•Vanskeligheder med at
formulere sig skriftligt
Svært at resumere tekster.
•Vanskeligheder med at
lære fremmedsprog
•Nederlagsfølelse og
evt. sociale problemer
Undgår skrivning.
Kan have dårlig hukommelse
Svært at tilpasse sig nye
læsesituationer eller strategier
Helle B. Brandt 27.11.2013
21
Udvikling og stimulering af skriftsprog.
Hagtvet B. E. (2004) Sprogstimulering –Tale og skrift i førskolealderen
Ved at stille en legende ramme for stimulering af skriftsproget til
rådighed, har børnehavebørn glæde af at udforske skriftsproget.
Når barnet skriver udlyderer (analysere) det, og det er langt
letter en at samlydere (syntese) som man gør i læsningen.
Caroline Liberg(2000). Sådan lærer børn at læse og skrive
Præfonetisk skrivning
Skriftsprogsstimulerende førskolepædagogik
Helle B. Brandt 27.11.2013
22
11
25. november 2013
Emergent literacy –
Opdagende læsning og skrivning
Korsgaard Klara mf. (2010) Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen
Emergent Literacy et begreb som knyttes til hvordan den
tidlige skriftsprogsudvikling foregår.
Literacy: skriftsprogs kompetence (og ikke blot
læsekompetence)
Emergent: noget der dukker op / kommer frem / gryende.
Knyttes til hvordan den tidlige skriftsprogsudvikling foregår.
Definition:
En lang og sammenhængende udvikling som kommer
indefra, men som samtidig er genstad for og afhængig af
stimulation fra det omgivende miljø.
Den læse- og skriveadfærd, der går forud og udvikler sig til
at være konventionel læse- og skriveadfærd.
Helle B. Brandt 27.11.2013
23
Udvikling og stimulering af
skriftsprog.
Skriftlige aktiviteter der udspringer af børnenes interesser
(købmand, zoologiskhave, bondegårdsdyr, trafikleg,
restaurant, posthus).
Skriveaktiviteten som leg giver mulighed for at barnet imitere
og udforske skriftsproget, som de ser det hos de voksne.
I en og samme leg kan både 2 årige og 5 årige udforske forskellige
elementer og niveauer i skriftsproget.
Helle B. Brandt 27.11.2013
24
12
25. november 2013
Erfaring med litteratur, læsning og skrivning
Hagtvet Bente E. (2004). Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen.
Mål
At barnet viser interesse og eksperimentere
med skriftsproget
- Dialogisk oplæsning
- Legeskrivning
- Legelæsning
- Tydelig brug af skrift og
tekst
- Temaarbejde
Helle B. Brandt 27.11.2013
25
http://legeskolen.dk/
http://www.abcleg.dk/
http://www.se-lyden.dk/index.php/handfonemer
Helle B. Brandt 27.11.2013
26
13
25. november 2013
Skriftsproget (også barnets
egen skrift) understøttes af
billeder i dialogbogen
mellem hjemmet og
børnehaven
Barnets egen bog i
daginstitutionen kan
indeholde rigtig meget
skriftsprog.
Helle B. Brandt 27.11.2013
27
Biliteracy i børnehaven
At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud
Afdækning
Indledende
kvalitative
afdækninger
Forældre
interviews
Helle B. Brandt 27.11.2013
Afsluttende
Kvalitative
afdækninger
28
14
25. november 2013
Tak fordi I lyttede - lyst til mere?
PD i logopædi hos VIA: [email protected]
Blackmore S. & Frith U. (2007)
Den lærende hjerne, hvad
hjerneforskning kan fortælle
pædagogiskken.
Kjertmann Kjeld (2002) Læsetilegnelse
ikke kun en sag for skolen.
Billington I. mf. (2004) Ordbilder – en
snarvej til språk.
Boye C. & Rasmussen K.(2011) Små
børns sprog og læsning – fra nul til syv år.
Helle B. Brandt 27.11.2013
29
15