Nummer 3, 2014 - Skolen for Statskundskab

December 2013 · Nr. 94
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
Fagligt talt...
Kort nyt...
Møde med §71-udvalget
Kursusdage
Opgaven som bistandsværge
og patientrådgiver
Fremtidens psykiatri
Indkaldelse til Landsmøde 2014
Spørgsmål og svar
Psykiatri-ligestilling
Salær
ISSN 1396-2620
&
Landsforeningen
af Patientrådgivere
Bistandsværger i Danmark
LPD · avisen 1
avisen
LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
Redaktion: Formand Ole Kølle
Redaktionsmedarbejder:
Ad. hoc-medlemmer efter behov.
Ansvarlig i forhold til
medie­ansvarsloven: Ole Kølle
Bladets ledende artikler produceres
af LPD. Indholdet af andre artikler
dækker ikke nødvendigvis LPD’s
holdninger
Layout og tryk:
Mark & Storm Grafisk
Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange
årligt og trykkes i et oplag på
ca. 2000 stk.
Næste materiale-deadline
1. februar 2014
Redaktion og ekspedition:
Ole Kølle
Skovager 8, 4400 Kalundborg
[email protected]
[email protected]
Mobil: 24665824
Artikler til bladet e-mailes
på wordfil til: [email protected]
Hvad kan vi som patientrådgivere og bistandsværger gøre for at ændre den generelle
holdning til mennesker med en psykisk sygdom?
Kære læsere af LPD – avisen!!
Med afsæt i ovennævnte overskrift må vi for alvor sætte ind på dette meget store samfundsproblem.
Et rigtig godt sted at begynde var vælgermøderne rundt om i landet, der blev afholdt i
forbindelse med kommunalvalg og valg til regionerne.
Her var der virkelig en chance for at stille spørgsmål, som relaterede til ovennævnte overskrift i denne leder.
Her kunne man gå tæt på politikerne i spørgsmål om gode aktivitetstilbud – gode væresteder – skabe debat på holdningsproblematikken.
De steder, hvor jeg havde mulighed for at deltage, blev ovennævnte spørgsmål stillet.
Nogle få vidste, hvad det drejede sig om, men alt for mange havde et alt for ringe kendskab til området, selv om det siges, at hver 4. – 5. dansker på et eller andet tidspunkt
kommer i ”berøring” med psykiatrien.
Det SKAL være lige så acceptabelt at have en psykisk sygdom, som at brække et ben.
Dette nævnte Statsministeren jo også i sin åbningstale i dette folketingsår.
Vi kan som patientrådgiver og bistandsværge, ved at udvise stor agtpågivenhed, når der
aflægges besøg på afdelingerne og i alle andre sammenhænge, råbe ” vagt i gevær”, hver
gang vi støder på nedladende holdning og tale til vore patienter/ klienter.
Patienter/ klienter giver ofte udtryk for, at de føler sig som ” andenrangsmennesker” ud
fra den daglige behandling på en given afdeling. Ofte også ud fra snakken i familien – i
nabolaget – i foreningen osv.
WWW.LPD-INFO.DK
Bestyrelsen i LPD:
Ole Kølle · formand og ans. red.
Skovager 8,
4400 Kalundborg
[email protected]
[email protected]
Mobil: 41820834 - 24665824
Jan Labusz, næstformand
Chr. Hansensvej 27,
4300 Holbæk
[email protected]
tlf. 59441528 / 40561577
Kirsten Andersen, medlem
Erantisvej 5,
4520 Svinninge
[email protected]
tlf. 23806071
2 LPD · avisen
Mogens Michaelsen · kasserer
Strandvej 2, 4862 Guldborg
[email protected]
tlf. 23461975
Niels Simonsen – medlem
Tangsøparken 22,
Hammerum
7400 Herning
Katrine Kleist - 1. suppleant
Hyrdeengen 299
2625 Vallensbæk
[email protected]
27212574
John Ahlfors 2. suppleant
Døjringe Huse 5,
4180 Sorø
[email protected]
tlf. 24945054
Erik Dahlgaard · sekretær
Cresteonsgade 1A,
7500 Holstebro
[email protected]
tlf. 30628193
Susan Lundgren · medlem
Tårup Byvej 13,
5871 Frørup
n[email protected]
tlf. 20205484
Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant
Lyshøj Allé 1, st. tv.
2500 Valby
40733421
Shiv Kishore · Regnskabskontrollant suppleant
Sallingvej 27, st.th.
2720 Vanløse
[email protected]
Tlf. 43643102
Vi SKAL have råbt politikkerne op og prøve at påvirke de nyvalgte kommunal – regions – og landspolitikere ( nye ordførere ) til at sætte en effektiv kampagne i gang, der på mange
leder tager fat i problemet.
INDHOLD
Der snakkes og snakkes og snakkes meget om problemet og
ALLE er enige i, at der SKAL gøres noget nu.
Men bliver der virkelig gjort noget effektivt????
Nej og nej og atter nej. Det gør der ikke. Et postulat?? Måske
– forhåbentligt!!!!
Men nej, desværre ikke.
Kort nyt...
Når man i dag, som tidligere nævnt, siger, at hver 4. – 5. dansker på et eller andet tidspunkt kommer i ” berøring” med psykiatrien, så er det ganske - ganske mange.
Tallet har desværre været stødt stigende siden 1989, hvor den
nye psykiatrilov trådte i kraft og man begyndte at lave statistikker. Den gang sagde man hver 10. dansker.
Opgaven som bistandsværge og patientrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Indkaldelse til Landsmøde 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Fagligt talt...
Møde med §71-udvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7
Kursusdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-13
Psykiatrirapport giver grundlag for Regeringsudspil om fremtidens psykiatri . . . 14-16
Spørgsmål og svar fra Folketingets Grønlandsudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-21
Lovforslag er vigtigt skridt på vej mod psykiatri-ligestilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-23
Spørgsmål vedrørende salær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-26
På et tidspunkt kunne det være interessant at finde ud af,
hvorfor det er gået så galt.
Lige nu er det mest vigtigt at finde ud af, hvordan vi får ændret HOLDNING til mennesker med en psykisk lidelse.
Vi møder alle i vores hverdag mennesker med psykiske problemer.
Hvordan reagerer vi selv, når vi møder et menneske ( ikke
blandt vore patienter eller klienter ), der har en såkaldt ” almindelig psykisk lidelse”? ( stress – depression mv. ).
Har vi selv samme reaktionsmønster, som vi påstår, at den
”almene” befolkning har?
Er vi ” frelste” og forholder os ikke anderledes til psykiatrien
som til somatien?
Forhåbentlig er dette rigtigt, for kun på den måde, kan vi påvirke det omgivne samfund.
Pengene i dette års forlig bevilliges på tværs af sundheds – og
socialområdet.
Der skal laves akutteams, der kan tilbyde akut behandling i
hjemmet og derved forebygge unødvendige genindlæggelser.
Indsatsen til børn og unge skal styrkes for disse penge. Her
skal der også laves ”udrykningsteams”, der kan støtte børn og
unge med psykosociale problemer.
Skoler og institutioner skal meget – meget mere have fokus
på problemet. Der skal laves undervisningsmateriale til skolerne - gymnasierne og andre uddannelsesinstitutioner.
Tvang i psykiatrien skal halveres!!!! De seneste år har intentioner også været, at tvangen skulle sættes ned. Dette er desværre ikke lykkedes, så vi håber meget, at de ” vise sten” er
fundet frem denne gang.
Der skal ligge brochurer på arbejdspladserne – i lægekonsultationsværelserne og andre offentlige steder, hvor det i
nemme, men bestemte vendinger, bliver forklaret, hvad problemet er.
Der vil blive afsat 73,6 mill. kroner til forsøg med bæltefri og
tvangfri psykiatriske afdelinger og på specielle lukkede afsnit
vil man forsøge, hvordan man kan undgå fysisk tvang over
for specielt udadreagerende patienter.
Folketingspolitikerne må tage problemet alvorligt og afsætte
de nødvendige midler til oplysning – oplysning og atter oplysning om problemet.
Der skal bruges 40 mill. til brugen af tværfaglige teams, der
blandt andet skal rådgive de praktiserende læger.
Ikke kun via Satspuljemidlerne, som det nok engang er sket
med 410 mill. kroner over de næste 4 år i det netop indgåede
Satspuljeforlig. Nej, området skal direkte på finansloven.
Det kan ganske simpel hen ikke være rigtigt, at vi i 2013 ( og
snart 2014 ) ikke har fået gjort noget rigtigt ved problemet.
LPD har holdt temadage om problemet. Andre organisationer har holdt konferencer om det samme.
LPD · avisen 3
Desværre synes vi, at effekten af alle disse velmenende tiltag
ikke rigtig har været synligt endnu.
Vi kan meget håbe på, at effekten snart er på vej, for området
fortjener det og trænger højt til det.
Lad os nu alle sammen tage os sammen og hjælpe hinanden
og lade de næste år blive årene, hvor vi tog problemet alvorligt og virkelig helhjertet gjorde noget ved det.
STORT HELD OG LYKKE TIL OS ALLE og god arbejdslyst.
Året er så småt ved at ” rende ud” og et nyt og meget spændende år står for døren.
Der har været inviteret til møder i alle regioner, hvor Henning
Lund Sørensen har været rundt og fortælle om de nye tider
med en Statsforvaltning inden for psykiatrien og hele digitaliseringen af møderne i patientklagenævnene.
Han var også inde på selve tilrettelægningen af møderne
fremover og roste i den forbindelse fremmødet af patientrådgiverne til patientklagenævnsmøderne. Der var kun et enkelt
sted, hvor det ” haltede” noget efter, men det ville han forsøge
at rette op på.
De kendte regionsmøder bliver afskaffet til fordel for møder
rundt på de enkelte hospitaler.
4 LPD · avisen
Selve ansættelsesproceduren ved begge områder blev også
drøftet og her er det nok mest bistandsværger, der mangler
nogle steder. Som det ser ud lige for øjeblikket, er der pt. ikke
brug for patientrådgivere, idet der nok fra starten blev ansat
lige lovlig mange.
Vi kan også se frem til en ny måde at køre kurser på, men meget mere om dette i næste nummer af LPD – avisen.
Vi savner stadig indlæg fra vore læsere. Sjove historier – problemstillinger fra hverdagen mmm.
Sluttelig vil redaktionen på bestyrelsens vegne takke alle for
året, der er gået og ønske ALLE en rigtig god jul og et velsignet
og lykkebringende nytår.
Ole Kølle
Ansvarshavende redaktør.
Fmd. LPD
Girokort
fremsendes
ikke!
Overfør venligst det årlige kontingent
på kroner 350 til LPD via netbank:
Reg. 0704 Konto 000 248 5087
Kontingentet er gældende for kalenderåret
Du kan naturligvis også få dit
pengeinstitut til at overføre
kontingentet på kr. 350 ved at oplyse
Reg. 0704 kontonummer 000 248 5087
Kun medlemmer, der har indbetalt
kontingent rettidigt iht. vedtægterne, har stemmeret
på LPD’s landsmøde,
ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem
der har indbetalt det årlige kontingent.
Andre henvises til www.LPD-info.dk
Mogens Michaelsen, LPD-kasserer
E-mail: [email protected]
LPD · avisen 5
Møde med
§ 71- udvalget
Fagligt talt...
LPD holder hvert år mindst et møde med § 71- udvalget.
Det er altid nogle spændende og givende møder for både
LPD og § 71- udvalget.
Onsdag den 11. dec. skal vi igen til møde med udvalget
godt en times tid. LPD ser frem til nok et godt møde og
glæder os til det.
Nedenfor ses de spørgsmål, som vi på forhånd har sendt
ind. På selve mødet fremsættes som regel yderligere
spørgsmål og LPD får også stillet spørgsmål den anden
vej. Et område, som også har LPD`s interesse, er alle de forvarringsdømte. Hvad sker der i behandlingsøjemed med
disse ca. 50 mennesker, som har denne tidsubestemte
straf??
Redaktionen.
Til
Folketingets § 71 – udvalg.
LPD glæder sig som vanligt til det årlige møde med udvalget.
Vi ser frem til et altid spændende møde, hvor gensidig information om vigtige problemstillinger
inden for tvang i psykiatrien altid er utrolig vigtig.
Denne gang ønsker LPD, at vi sætter fokus på et stort område
inden for psykiatrien, som vi ofte støder på i vores hverdag,
men som det er meget svært at gøre noget ved, nemlig ” den
skjulte tvang” i psykiatrien. Det er et stort ” gråsonefelt”, hvor
patienterne meget ofte går med til det vi i hverdagen kalder
for ” købmandshandel”. I Etisk Råds materiale om ” Dilemmaer” i psykiatrien er problematikken også med som et af
temaerne.
Hvordan kunne udvalget forestille sig, at vi i fællesskab kunne
få sat fokus på problemet? Måske en stor oplysningskampagne til patienterne bl. a. ved en oplysende pjece eller andet.
Vi vil komme med nogle eksempler på mødet.
Når en psykisk syg har begået en kriminel handling bliver der
indkaldt til et retsmøde. Her tager dommeren stilling til, hvorvidt den anklagede skal dømmes eller ej.
For øjeblikket er loven udformet på en sådan måde, at vis der
er ”udsigt” til en dom, ” kan” retten beskikke en bistandsværge
inden retsmødet, men skal ikke gøre det. Det er desværre meget få retter, der benytter sig af denne praksis. Når LPD mener,
at det er meget vigtigt at få ændret denne KAN bestemmelse
til en SKAL BESTEMMELSE skyldes det mest hensynet til klientens RETSSIKKERHED.
Det sker meget ofte, at den beskikkede forsvarer først møder
klienten 10- 15 min. før selve retsmødet uden forudgående
besøg hos klienten. Denne praksis er på ingen måde tilfredsstillende for klienten, men er desværre rådende blandt store
dele af forsvarsadvokaterne. Vi har påpeget problematikken
før, idet det jo kræver en lovændring. Det svar, som vi ofte får,
nemlig at klienten jo har en forsvarsadvokat, kan vi ikke bruge til noget, idet hverdagen ser anderledes ud.
Loven må se at blive lavet så hurtigt som muligt.
LPD ønsker, at der ved indlæggelse og udskrivning sker en
meget bedre information til specielt bistandsværgen. Her
drejer det sig om, når en af vore klienter indlægges til en eller
anden form for tvangssituation, så bistandsværgen også skal
være patientrådgiver, så mangler der alt for ofte at blive givet
besked til bistandsværgen. Rigtig megen personale har ikke
”styr” på denne disse situationer specielt omkring. De ved slet
ikke, hvad der skal gøres i den givne situation.
Der mangler uddannelse og information til meget af personalet på specielt de retspsykiatriske afdelinger.
Set i relation til den nye finanslov er LPD selvfølgelig meget
interesseret i at høre, om udvalget har nogle ideer til, hvordan den udmeldte melding om, at tvangen i psykiatrien skal
halveres, skal effektueres. Kan LPD på nogen måde bidrage til
dette, vil vi selvfølgelig meget gerne dette.
Vi ser frem til et altid positivt møde, hvor spørgsmålene går
begge veje.
Gang på gang møder vi den, efter LPD`s mening, uheldige
problematik, at en forsvarsadvokat både er forsvarsadvokat
og bistandsværge for samme person. Vi mener, at denne dobbeltrolle ikke burde være mulig, da samme person jo ikke kan
være to ” talerør” for klienten. Det er en forringelse af klientens retsstilling med denne dobbeltrollemulighed. Samtidig
mener vi, at det ikke kan være rimeligt, at samme person
modtager vederlag for begge roller, da man jo kun kan være
én person.
Med venlig hilsen
Ole Kølle
Formand
Loven burde simpel hen laves om.
LPD · avisen 7
Kursus d
Guldkorn fra LPD kursus
d
Peter Fristed
Der var stor begejstring på kurset over Peter Fristeds indlæg - som alle fandt meget både vedkommende og interessant. Derfor har vi valgt at skrive en hel lille artikel om
noget af det han fortalte.
Af Susan Lundgren,
[email protected]
og Erik Dahlgaard
[email protected]
LPD kurset blev afholdt i dejlige omgivelser på det nybyggede Sinatur hotel Storebælt, meget centralt beliggende
i landet, og med udsigt til bælt og bro. Programmet for
kursusdagene var vekslet mellem bestyrelsens indlæg, tid
til at udveksle erfaringer, samt faglige indlæg fra nogle af
vores dygtige indlægsholdere, der alle har deres professionelle virke i psykiatrien på forskellig måde. Ud af disse
refererer vi denne gang fra 3 af indlægsholderne: Ledende
overlæge Peter Fristed fra Retspsykiatrien i Region Syd,
Jette Christensen, leder af Kriminalforsorgen i Frihed (KIF)
på Fyn, samt kommitteret sekretariatschef i Statsforvaltningen, Henning Lund Sørensen.
Baggrunden for at vi havde ønsket Peter Fristeds medvirken var at Region Syd, som de første i landet, har samlet
alt Retspsykiatri i nye bygninger i Middelfart og at også
retsdistriktspsykiatrien i Regionen er samlet i Middelfart.
Man har samlet retspsykiatrien af flere årsager. De væsentligste er ønsket om den bedst mulige behandling af patienterne og den størst mulige sikkerhed i forhold til det
omgivende samfund.
Peter Fristed havde en graf med, som viste forløbsmulighederne for den Retspsykiatriske patient:
Forløbsmuligheder for retspsykiatriske patienter
Kriminalitet
Evt. varetægtsfængsling*
Ingen mentalobservation
Almindelig afsoning
Evt. surrogatfængsling
Mentalobservation +/- indlæggelse
Ikke syg
Dom til anbringelse
Alm. løsladelse
Løsladelse m. beh.vilkår
Syg under afsoning
Syg
Psykiatrisk beh.
alm./retspsykiatri
amb./stationær
Behandlingsdom + indl.
Amb. beh.dom + indl.
Beh. under indl.
Amb. beh.dom, ÷ indl.
§78 afsoning
= indlæggelsesmulighed
8 LPD · avisen
* Evt. indl. ved sygdom eller
anticiperet dom
P. Fristed, sept. 2013
Kursusdage
s dage
den 13.-15. september i Nyborg
Peter Fristed fortalte om strukturen i den nye opbygning
af Retspsykiatrien og hvordan døgnanbringelse spiller
sammen med Rets-distrikts-psykiatrien (RDP) og Kriminalforsorgen i Frihed (KIF).
Der bliver 70 døgnpladser, som består af 4 akutafsnit à 14
pladser med Integrerede åbne/lukkede afsnit og 1 rehabiliteringsafsnit, som bliver fortrinsvist åbent.
psykisk syge, der er indsat i fængsel eller arresthus og
ambulante patienter med dom til psykiatrisk behandling
Peter Fristed gjorde en del ud af sikkerhedsaspektet og
havde lidt statistik som var særdeles interessant:
Målgruppen er alle psykiatriske patienter, der har en
dom eller er under forberedelse til det,
97
$<@5
0.
%$
@8
97
$<@5
0.
%$
366/,F6=
$
$
$
$
$<@5
0.
$<@5
0.
97
Kursusdage
97
LPD · avisen 9
Årsager til "farlig adfærd"
n 
n 
n 
n 
n 
n 
n 
n 
protest mod indespærring og/eller disrespekt
ineffektiv behandling eller mangel på medicinsk
behandling
utilfredshed med personalet
savn af familie og venner
afslag på ønsker/forhåbninger
kedsomhed
stofhunger
frygt for andre patienter (især efter voldsepisoder)
Løsningerne kræver høj relationel sikkerhed!
P. Fristed, sept. 2013
Der var analyseret 103 patienter med behandlingsdomme (Fyn, marts 2004.)
30 % af disse havde tidligere behandlingsdomme
41 % havde tidligere haft kontakt med almenpsykiatrien,
mens
30 % kom ”ud af den blå luft” og havde ikke tidligere haft
kontakt til behandlingssystemet.
Ribe Amt viste lignende tal året efter
Forebyggelse af recidiv :
Forebyggelse bør rette sig mod alle
tre grupper
30% tidl. beh.dom
41% tidl. psyk.
kontakt
30% ud af det blå
Retspsykiatrisk
distriktspsykiatri
Opsøgende
psykoseteam
PSP samarbejde
Tidligt
Interventionsteam
Screeningsprojekt i
Odense Arrest –
opgivet
Udbygning af
retspsykiatriske
pladser
- Odense 2009
-?
Systematisk
undervisning af
almenpsykiatrien i
retspsykiatri ?
10
10 LPD · avisen
04/12/13
Specialisering,samm
en- lægning af K+V
og A+H
Konsolidering af
lokalpsykiatri
Screening af andre
grupper?
(Hyppigheden er lav)
Behandlingsgaranti
Almenpsyk. senge? –
intensive rehab.
afsnit
P. Fristed, sept. 2013
Tvungen opfølgning
Kursusdage
Peter Fristed fortalte også lidt om en anden af vore samarbejdspartnere:
tegnede , [email protected] , og jeg vil sende det til
jer.
Den retspsykiatriske distriktspsykiatri
som jo er en af de instanser, som har en væsentlig rolle i
forhold til vore retspsykiatriske klienter.
På grund af sent afbud fra en af vore undervisere måtte vi
aflyse emnet “god hospitalsskik” til enkelte af kursisternes
store ærgrelse. Vi lover at vi tager emnet op igen snarest
ved et senere kursus.
De kan:
• Stædigt insistere på en langvarig relation
• Møde op tit, når der er brug for det
• Bruge medicin i tilstrækkelige doser,
når det er nødvendigt
• Reagere uden tøven, når hensynet til retssikkerheden
kræver det
• men også ”give lidt snor”, hvis det er bedst og
skrive erklæringer til diverse myndigheder
Peter Fristed sluttede af med og fortælle lidt om de forskellige holdninger, der i de fem regioner er til organiseringen af retspsykiatrien. I Region Syddanmark har man
med samlingen i Middelfart valgt at prioritere specialviden på bekostning af nærhedsprincippet.
Hans afsluttende slide illustrerede denne holdning
Hvis nogen af de, som deltog i kurset i Nyborg , eller andre for den sags skyld, gerne vil have det fulde powerpoint
show Peter Fristed brugte, kan i sende en mail til under-
Kursusdage
I stedet fik vi en repræsentant for en af vore gode samarbejdspartnere:
Jette Christensen leder af Kriminalforsorgen i Frihed (KIF)
på Fyn til at komme og fortælle om KIF´s opgaver i forhold
til vores klientgruppe.
KIF kan i mange henseende kan være en nyttig medspiller
for bistandsværgen. Selv har vi brugt KIF både til at skabe
kontakt til nye klienter og til at overtage “tovholder”-funktionen, som nogle af os kommer til at tage på os (selvom
det absolut ikke ligger i vores funktion) når der ikke er andre til det.
Vi er meget taknemmelige for at Jette Christensen sprang
til med så kort varsel og i rammen nedenunder er citeret
fra en af KIF´s publikationer hovedopgaverne i forhold til
bistandsværgeklienterne
Kriminalforsorgens tilsyn
LPD · avisen 11
Kriminalforsorgens tilsyn
Kriminalforsorgen har en tilsynsforpligtelse overfor
de personer, som dømmes efter
straffelovens §§ 68-69.
Formål
Tilsyn har til formål at begrænse den dømtes tilbagefald til kriminalitet. Tilsynet er en toleddet størrelse,
som består af både støtte/vejledning og kontrol, der
som udgangspunkt skal indgå med samme vægt. I
det enkelte konkrete tilsynsforløb kan der dog lægges skiftende vægt på kontrol og støtte/vejledning.
Forpligtelser / Praksis
Senest 14 dage efter Kriminalforsorgen har modtaget
dommen fra politiet – og den dømte ikke er indlagt
på hospital – skal den dømte møde eller modtage
besøg af tilsynsmyndigheden. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan den behandlende
overlæge anmodes om en lægelig vurdering af den
dømte, inden kontakten etableres. Kontakthyppigheden efter det første møde fastsættes ud fra en samlet
vurdering af behovet for støtte/vejledning og kontrol,
dog således at der i tilsynsperiodens første to måneder skal være kontakt mindst hver anden uge.
I den resterende tilsynsperiode kan kontakten indskrænkes til en gang om måneden, med mindre
den dømtes forhold tilsiger hyppigere kontakt. Kontakthyppigheden kan begrænses, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Et egentligt tilsyn omfatter de perioder, hvor den
dømte ikke er indlagt på hospital, selv om den dømte
registreres som tilsynsklient også i indlæggelsesperioderne. Kriminalforsorgen fører derfor ikke tilsyn
med psykisk syge kriminelle, når de er indlagt på psykiatrisk afdeling. Kontakt mellem Kriminalforsorgen
og behandlende overlæge er vigtig, især i forbindelse
med udskrivning, men også løbende da Kriminalforsorgen og behandlende overlæge kan træffe afgørelse om indlæggelse i de tilfælde, hvor
dommen giver mulighed herfor.
Tilsynet sker enten ved, at den dømte møder hos tilsynsmyndigheder, eller (som oftest) at tilsynsmyndigheden besøger den dømte på bopælen.
indtagelse af medicin. Observeres sådanne ændringer, skal tilsynsmyndigheden rette henvendelse til
den behandlende overlæge med henblik på, at der
træffes afgørelse om, hvorvidt indlæggelse iværksættes.
Kriminalforsorgen skal underrette statsadvokaten om
indlæggelsesperioder i de tilfælde, hvor der er fastsat
en længstetid for ophold i institutionen.
Hvis Kriminalforsorgen ikke længere skønner, at en
foranstaltning er nødvendig eller nødvendig i samme
omfang, skal tilsynsmyndigheden efter drøftelse med
den behandlende overlæge fremsætte anmodning
over for anklagemyndigheden om ændring eller ophævelse af foranstaltningen.
Kriminalforsorgen har pligt til efter anmodning fra
anklagemyndigheden at afgive en udtalelse om tilsynsforløbet. Typisk anmoder anklagemyndigheden
Kriminalforsorgen om tillige at indhente en udtalelse
fra behandlende overlæge.
Kriminalforsorgen skal underrette statsadvokaten om
indlæggelsesperioder i de tilfælde, hvor der er fastsat
en længstetid for ophold i institutionen.
Hvis Kriminalforsorgen ikke længere skønner, at en
foranstaltning er nødvendig eller nødvendig i samme
omfang, skal tilsynsmyndigheden efter drøftelse med
den behandlende overlæge fremsætte anmodning
over for anklagemyndigheden om ændring eller ophævelse af foranstaltningen.
Kriminalforsorgen har pligt til efter anmodning fra
anklagemyndigheden at afgive en udtalelse om tilsynsforløbet. Typisk anmoder anklagemyndigheden
Kriminalforsorgen om tillige at indhente en udtalelse
fra behandlende overlæge.
Kriminalforsorgen er således i høj grad koordinerende og formidlende instans i forhold til den psykiatriske afdeling, kommunen, et evt.
bosted og statsadvokaten”.
Tilsynsmyndigheden skal være opmærksom på, om
der er ændringer i den dømtes psykiske tilstand,
herunder om den dømte er kriminalitetstruet. Det er
derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem de
involverede myndigheder. Især hvis der er tale om sådanne ændringer i den dømtes tilstand, som kan begrunde en indlæggelse, fx stofmisbrug, manglende
12 LPD · avisen
Kursusdage
Henning Lund Sørensen
Henning Lund Sørensen havde sit indlæg om søndagen.
HLS var velforberedt og havde meget på hjerte. HLS orienterede til en start om den nye organisering, hvor Statsforvaltningen er overgået til enhedsforvaltning.
Emner der blev berørt :
Elektronisk sagsbehandling
Det er meningen, al sagsbehandling fremadrettet skal
foregå elektronisk. Der er tekniske vanskeligheder med
implementeringen, så der går en tid inden dette kommer
til at fungere.
Statsforvaltningen –
Det Psykiatriske Patientklagenævn
• Brev af 10. juli 2013
Her har Statsforvaltningen orienteret alle bistandsværger og patientrådgivere om den nye organisering.
• Formål: Decentralisere, specialisere og effektivisere
• PKN som et borgernært organ- syv afdelinger
Det er princippet, at møder i PKN, skal holdes tættest
muligt på borgeren. Således holdes møderne der hvor
borgeren er indlagt eller tilknyttet.
• Sekretariat
De overordnede sekretariatsfunktioner ligger i København.
• Ensartede afgørelser
Den nye struktur sigter mod at der sker en udvikling af
PKN afgørelser, så de bliver ensartede, uafhængigt af,
hvor i landet de træffes.
• Når patienterne flytter fra et hospital til et andet
Her bliver princippet, at PKN flytter sig efter hvor borgeren befinder sig.
Henning Lund Sørensen fremhævede nogle problemstillinger, som han opfordrede patientrådgivere til at vise
særlig opmærksomhed, og disse blev diskuteret på kurset.
• Patienter, der ankommer i håndjern –
indlægges frivilligt
• Patienter, der straks efter ankomsten tvangsfikseres
• Patienter, der modtager beroligende medicin
• Patienter, der skal tvangsbehandles
• Tilbagetrækning af klager
Kursusdage
Institut for Menneskerettigheder
Henning Lund Sørensen kom på kurset ind på nogle anbefalinger, som Institut for Menneskerettigheder har givet til klage- og tilsynsmyndigheder, samt til folketinget.
Anledningen er FN, som i 2009 vedtog en konvention om
menneskerettigheder (Handicapkonventionen) Denne
konvention søges indarbejdet i fremtidig lovgivning på
psykiatriområdet, og forventes at styrke patienters retsstilling, således, at der bliver øget fokus på individets rettigheder.
Anbefalinger vedr. klage- og tilsynsmyndigheder
Hav menneskerettigheder for øje fremover Vær opmærksom på den strengere proportionalitetsvurdering ved
tvang efter behandlingskriteriet ”Nej tak til behandling”
må ikke være et argument for tvang (Cirkelslutninger)
Større opmærksomhed på støttet beslutningstagning
og tilpasning Følg op på dokumentationsmangler i afgørelser om tvang Opfølgning på og kontrol med om ny
praksis gennemføres Følg op på om sammenlægningen
af de psykiatriske patientklagenævn fører til en ensartet
praksis Tilsyn bør tilrettelægges sådan, at systematisk
over- eller fejlmedicinering opdages og stoppes Større
opmærksomhed omkring mulig flerdobbelt diskrimination
Anbefalinger til Folketinget
• Menneskerettigheder ind i psykiatriloven
• Støt op om mere selvbestemmelse, pligt til støttet beslutningstagning og tilpasning
• Større opmærksomhed omkring mulig flerdobbelt diskrimination
• Stop for (langvarige) tvangsfikseringer
• Mere fokus på forhold før og efter tvang
• Overvej løbende psykiatriloven i forhold til handicapkonventionen
En den af disse anbefalinger udspringer af den hårde kritik, som Europarådets torturkomite har givet Danmark
på baggrund af sager om meget langvarige bæltefikseringer. Anbefalingerne er ligeledes indarbejdet i Rapporten om fremtidens psykiatri, som Regeringen vil bruge
som grundlag til fremtidige initiativer på området.
LPD · avisen 13
Psykiatrirapport giver
grundlag for
Regeringsudspil om
fremtidens psykiatri
Fakta
Regeringen nedsatte i april 2012 et psykiatriudvalg, der fik til opgave at komme
med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges
og gennemføres bedst muligt.
Udvalget offentliggjorde d. 4.10.2013 en
rapport, som udfra en grundig udredning,
kommer med en række anbefalinger til en
styrkelse af den fremtidige indsats. http://
www.sum.dk
14 LPD · avisen
Nogle af anbefalingerne indgik i Statsministerens åbningstale d.1.10.2013
Nu skal der afsættes penge, dette indgår
i de pågående forhandlinger om finansloven for det kommende år
Der lægges op til en revision af psykiatriloven, for at muliggøre ændringer i den
psykiatriske behandling. Dette er medtaget i lovkataloget, og forventes behandlet
i folketinget i løbet af februar 2014.
Fagligt talt...
Af Erik Dahlgaard,
[email protected]
Ved folketingets åbning d. 1. oktober, satte Statsminister
Helle Thorning Schmidt fokus på regeringens tanker om
psykiatriens vilkår. Statsministeren gav sit bud på hvilke
initiativer regeringen vil tage, for at forbedre vilkårene for
behandling af mennesker med en psykisk sygdom:
”Det undrer mig, at psykiatrien i mange år har fået mindre
bevågenhed end resten af sundhedsområdet,” indledte
statsministeren afsnittet om psykiatrien.
”Det er på tide, at et menneske med depression eller skizofreni bliver taget lige så alvorligt som en patient med
brækket ben eller KOL,” erklærede statsministeren.
”Regeringen har afsat penge til flere sengepladser. Flere kan få tilskud til psykolog. Vi giver hurtigere hjælp til
børn og unge med psykiske sygdomme. Og vi har styrket
samarbejdet mellem familielægen og psykiatrien. Næste
skridt er, at psykisk syge patienter skal have samme rettigheder, som fysisk syge. Ingen, der har brug for hurtig behandling, skal vente længere end en måned,” sagde Helle
Thorning-Schmidt videre.
Antallet af tvangsfikseringer i psykiatrien har aldrig været
højere. Sidste år blev patienter spændt fast til deres senge
ikke færre end 5.657 gange, men nu skal det tal bringes
ned.
Antallet at tvangsfikseringer skal bringes ned ved at lave
forsøg med bæltefri psykiatriske afdelinger.
”Jeg ved godt, at tvang kan være nødvendigt for at beskytte patienten selv eller andre. Men tvang er et stort
indgreb i et menneskes frihed. Det bør altid være sidste
udvej,” sagde statsministeren.
”Derfor vil vi lave forsøg med bæltefri afdelinger. Afdelingerne vil få penge til at hjælpe patienterne på andre måder. Det kan være i mindre afsnit, hvor der er mere ro og
omsorg. Erfaringer fra de bæltefri afdelinger skal vise nye
veje i psykiatrien,” forklarede hun.
De mange forskellige aktører, der har været involveret i
Psykiatriudvalgets arbejde, har forskellige holdninger til
om der på det nye grundlag kan udvikles en tilgang til
den psykiatriske behandling, som for alvor kan mindske
anvendelsen af tvang, samt antallet af foranstaltningsdomme. To emner er gennemgående i de bud på fokus-
områder, der skal styrkes, hvis det skal lykkes, at ændre
tingenes tilstand:
Finansiering. Der er bred enighed om, at uden en solid
finansiering, vil det ikke lykkes at få gjort op med anvendelse af tvang. Der er behov for, at psykiatriens mangeårige økonomiske efterslæb rettes op, så der er penge til de
nye tiltag, og så der kan udvikles en ny kultur i psykiatrien,
igennem en solid efteruddannelse og specialuddannelse
af læger og sundhedspersonale til området.
Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er
formand for paraplyorganisationen: Psykisksårbar.dk, Det
sociale netværk, har givet et markant bud på den nødvendige finansiering. Det sociale Netværk vurderer, at der
årligt er behov for 200-300 millioner ”nye” kroner, hvis de
gode intentioner i udvalgsrapporten skal blive til virkelighed.
Nu venter alle spændt på om Regeringen følger arbejdet
op med en økonomisk prioritering, så de gode intentioner
bliver muliggjort.
Afstigmatering. Der er bred enighed om, at et afgørende
element i en bedring af vilkårene for mennesker med psykisk sygdom, er at der i det omgivende samfund bliver en
bedre accept og forståelse. Denne holdningsbearbejdelse
er nødvendig, og kan understøttes på forskellig vis. Vi kan
alle hjælpe en holdningsændring på vej, når vi i det daglige møder mangel på kendskab og forståelse, og kampanger som; ”En af os” er et godt redskab.
Fra LPD`s side kan vi kun hilse velkommen, at der ser ud til
at være politisk bevågenhed på psykiatriens vilkår i Danmark. Ved den netop indgåede aftale om finansloven for
2014, er der sat penge af til nye tiltag i Psykiatrien. Med
afsæt i rapporten om fremtidens psykiatri, er der således
etableret finansiering af nogle af anbefalingerne. Sundhedsminister Astrid Krag har sat et markant 2020 mål,
hvor man vil halvere anvendelsen af tvang i psykiatrien.
Interesserede kan finde den samlede rapport, samt ministeriets pressemeddelelser om finansloven og de nye
2020 mål på sundhedsministeriets hjemmeside:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2013/
Oktober/~/media/Filer%20-%20Publik ationer_i_
pdf/2013/Rappor t-psyk iatriudvalg- okt-2013/2110-2013/21102013Enmodernebenoginkluderendeindsatsweb.ashx
LPD · avisen 15
Torturkomité: Psykisk
Danmark bruger ulov
lig
tvang mod
syge mishandles
patienterne.
Psykisk syge bliver mi
shandlet, når de lægges
i bælte dagligt i flere må
Danmark.
neder på lukkede
Konklusion fra Europ
psykiatriske afdelinger
i
arådets Torturkomité
i
n
e
i
r
t
a
i
k
y
s
p
t
a
,
g
i
m
r
e
Det undr
e
r
d
n
i
m
t
e
å
f
r
a
h
r
å
e
g
n
ma
f
a
n
e
t
s
e
r
d
n
e
d
e
h
n
e
g
å
v
be
.
t
e
d
å
r
m
o
s
sundhed
r 2013
ren 1.oktobe
Statsministe
Opgør med
tvang: Psy
kiaternes n
førsteman
ye
d vil løsne
bæltet
Formand fo
r Dansk Ps
ykiatrisk s
elvskab, Th
omas Midd
elbo
e 4.April 2
01 3
d
e
m
p
o
e
r
ø
g
l
a
k
s
l
å
Nationale m
bælter og medicin
Krag, 23.September 2013
Sundhedsminister Astrid
16 LPD · avisen
Opgaven som
Bistandsværge
og Patientrådgiver
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
LPD får adskillige input vedrørende vores arbejde som
og Bistandsværger i Danmark
henholdsvis bistandsværge og patientrådgiver.
Henvendelserne går ofte på den manglende kommunikation fra de enkelte afdelinger - bosted mv. til den enkelte
bistandsværge og patientrådgiver.
Ønsker læsere og
samarbejdspartnere
en rigtig Glædelig Jul
og et godt og
lykkebringende Nytår.
Vi glæder os til at
informere i 2014
De bedste hilsner
Ole Kølle
ansvarh. Red.
Fmd. LPD
I bekendtgørelserne for begge områder er det klart beskrevet, hvad der er begge gruppers arbejdsområder,
altså hvilke forpligtigelser vi har som bistandsværge og
patientrådgiver i relation til vores klienter/ patienter.
Det er også klart beskrevet, hvilke rettigheder, vi har som
henholdsvis patientrådgiver og bistandsværge. ( læs evt.
begge bekendtgørelser i håndbogen på hjemmesiden ).
Det er som nævnt specielt kommunikationsdelen, det halter en hel del med.
For at kunne passe vores arbejde tilfredsstillende, er det
meget – meget vigtigt, at kommunikationen fra de enkelte afdelinger – bosteder – myndigheder mv. fungerer
optimalt.
Vi skal samtidig gøre os meget klart, at vi ikke er socialrådgivere – besøgsvenner – pårørende – eller andre grupper, som har helt andre opgaver i relation til vore klienter/
patienter.
Der må på ingen måde ” komme flimmer på lystavlen” i
relation til de arbejdsoptager, som vi påtager os som bistandsværger og patientrådgivere.
Det er meget vigtigt for vores job, at vi opnår en meget høj
grad af tillid til vore klienter/ patienter og at disse betragter os ” som deres mand/kvinde”. De må ikke blive i tvivl
om, hvor vi befinder os i forhold til arbejdet som bistandsværge og patientrådgiver.
Lad os håbe, at også det af Sundhedsminister Astrid Krag
nylig fremsatte lovforslag ( den 5. dec. ) om patientrettigheder bliver vedtaget, så vi kan nå frem til en ligestilling af
somatiske sygdomme og psykiatriske sygdomme.
Redaktionen
Ole Kølle
LPD · avisen 17
Fagligt talt...
18 LPD · avisen
Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for størrelsen på vederlaget til
bistandsværger for grønlandske indsatte på Anstalten ved
Herstedvesterhenholdsvis vederlaget til danske
bistandsværger.
„
Svar:
”Ministeren bedes redegøre for størrelsen på vederlaget til
bistandsværger for grønlandske indsatte på Anstalten ved
Herstedvesterhenholdsvis vederlaget til danske bistandsværger.”
l. Vederlaget til bistandsværger beskikket efter den grønlandske kriminallov er reguleret i punkt 20 i Justitsministeriets vejledning af 17. juni 1998.
Det fremgår heraf, at der i årligt grundbeløb udbetales
1.600 kr. til en bistandsværge, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende. Herudover udbetales i vederlag
til bistandsværgen 1.200 kr. for hver påbegyndt 3. måned,
hvor den dømte i henhold til dommen er anbragt i anstalt,
hospital eller anden institution mv.
De nævnte beløb er fikserede og reguleres således ikke
årligt.
De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder,
klagesager mv. tillige de udgifter, der er forbundet med
hvervet, herunder udgifter til telefon mv.
Det fremgår endvidere, at Politimesteren i Grønland/
Grønlændemes Hus i København i ganske særlige tilfælde
under hensyn til arbejdets omfang kan forhøje eller nedsætte de nævnte beløb.
Desuden fremgår det, at bistandsværger i Danmark, der
ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav
på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten
gældende regler (lav takst). Bistandsværger i Danmark,
der er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på
godtgørelse til befordring af udgifter til højst tolv besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler
(lav takst).
2. Vederlaget til bistandsværger beskikket efter straffeloven er fastsat i § § 18-19 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 947 af24. september 2009.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 18, stk. l, at der ydes et
vederlag på 1.131 kr. til en bistandsværge, der er optaget
på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket
for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 18, stk. 2,
at der udbetales et årligt grundbeløb på 1.508 kr. til en
bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover
udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.131 kr. for hver
påbegyndt 3. måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til dommen.
De nævnte beløb (grundbeløb pr. l. april 2000) reguleres
årligt med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner.
I 2012-niveau er det årlige grundbeløb således 1.913 kr. og
det kvartalsmæssige vederlag er 1.435 kr.
De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager mv. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon mv., jf. bekendtgørelsens
§ 19, stk. l.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 19, stk. 2, at politiet i
ganske særlige tilfælde under hensyn til arbejdets omfang
kan forhøje eller nedsætte de nævnte beløb.
Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 18, stk. 3, at
bistandsværger, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt
under straffesagens behandling, eller som er beskikket
for en dømt, har krav på godtgørelse til befordring og om
nødvendigt overnatning i forbindelse med retsmøder og
klientbesøg efter de for ansatte i staten gældende regler.
Ved overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider efter de for ansatte i staten gældende regler.
Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over
bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring og
om nødvendigt overnatning efter de for ansatte i staten
gældende regler i forbindelse med deltagelse i retsmøder
og i forbindelse med indtil fem besøgsrejser årligt. Ved
overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider
efter de for ansatte i staten gældende regler, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 4.
LPD · avisen 19
Fagligt talt...
20 LPD · avisen
Spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for bekendtgørelsen
vedrørende grønlandske bistandsværger,
som er omtalt i artiklen ”Bistandsværgertaler for døve ører”
i avisen AG m. 45, 2012 samt oplyse, hvomår denne
bekendtgørelse fremlægges.
„
Svar:
1. Med kriminalloven for Grønland, der trådte i kraft den 1.
januar 2010, blev der bl.a. indført nye regler for bistandsværger, som er beskikket for personer, der idømmes forvaring eller særlige foranstaltninger over for psykisk syge
kriminelle.
Bestemmelsen i kriminallovens § 163 indeholder bl.a. som
noget nyt i forhold til de tidligere gældende regler om bistandsværger mulighed for at beskikke en bistandsværge
allerede under kriminalsagens behandling.
Bestemmelsen indeholder endvidere som noget nyt en
bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om antagelse af og vederlag til bistandsværger
samt om disses opgaver og nærmere beføjelser, jf. stk. 3
Bestemmelsen i kriminaHovens § 163 svarer til § 158 i udkastet til kriminallov i Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske
retsvæsen.
2. Med hjemmel i kriminailavens § 163, stk. 3, er Justitsministeriet ved at udarbejde en bekendtgørelse om bistandsværger i Grønland, der vil skulle træde i stedet for
Justitsministeriets vejledning af 17. juni 1998 om bistandsværger beskikket efter den grønlandske kriminallov.
I Justitsministeriets nærmere overvejelser om en ny bekendtgørelse for bistandsværger beskikket efter den
grønlandske kriminallov indgår bl.a. en række anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der med deltagelse af relevante
grønlandske og danske myndigheder mv. blev nedsat af
Grønlands Landsstyre, Familiedirektoratets justitsafdeling
i 2006 med henblik på bl.a. at se på bistandsværgeordningen i lyset af Den Grønlandske Retsvæsenskommissions
betænkning.
Justitsministeriet tilstræber at kunne færdiggøre et udkast
til en bekendtgørelse om bistandsværger beskikket efter
den grønlandske kriminallov i løbet af de kommende seks
måneder, således at et sådant udkast kan sendes i høring
hos de relevante myndigheder mv.
§
LPD · avisen 21
Astrid Krag:
Lovforslag er vigtigt
skridt på vej mod
psykiatri-ligestilling
22 LPD · avisen
05.12.2013
Når Folketinget
5. december behandler
lovforslaget om nye
patientrettigheder inden
for psykiatrien, er det et
meget vigtigt skridt hen
mod en ligestilling for
mennesker med psykiske
lidelser, mener sundhedsminister Astrid Krag.
’Historisk’, kalder sundhedsministeren det lovforslag, som
Folketinget skal 1.behandle i dag; med det vil regeringen
indføre en udrednings- og behandlingsret for psykiatriske
patienter og dermed tage et vigtigt skridt på vejen mod
en ligestilling af psykiatri og somatik.
”Det har jeg set frem til, siden vi kom i regering. Der har
aldrig før været så stort fokus på psykiatrien og så stor vilje
til at få omsat de fine ord til handling. Vi har godt nok i
mange år talt om, at psykiatrien skulle prioriteres højere
og ligestilles med somatikken. Med den her regering sker
der endelig noget, og det har vi bevist adskillige gange,”
siger Astrid Krag.
Lovforslaget L87, som 1.behandles i Folketinget i dag, omhandler ret til hurtig udredning og behandling for psykiatriske patienter – rettigheder, som allerede gælder i somatikken i dag.
Borgere, der henvises til psykiatrisk behandling i sygehusvæsenet, får fra 1. september 2014 en differentieret ret til
behandling (1 måned ved alvorlig sygdom og 2 måneder
ved mindre alvorlig sygdom) og en udredningsret på to
måneder. Fra 1. september 2015 bliver udredningsretten
sat til 1 måned, og fysisk syge og psykisk syge patienter
har dermed de samme rettigheder.
Lovforslaget betyder samtidig, at psykiatriske patienter i
forbindelse med indlæggelse har samme mulighed for frit
at vælge sygehus, ligesom somatiske patienter allerede
har. Dvs. at man ikke længere vil kunne afvise en psykiatrisk patients ønske om at vælge et bestemt sygehus.
”Når ændringerne er gennemført, betyder det, at vi får et
samlet regelsæt for hurtig udredning og behandling, der
gælder for alle patienter i sygehusvæsenet. Og så er det
lige meget, om de er henvist til sygehuset på grund af psykisk eller fysisk sygdom. Det er historisk, at vi endelig sik-
Fagligt talt...
rer grundlaget for, at mennesker med psykiske lidelser kan
få samme rettigheder som mennesker med fysiske,” siger
sundhedsminister Astrid Krag.
For at forberede indførelsen af de nye patientrettigheder
for psykiatriske patienter, har regeringen med de sidste to
økonomiaftaler med regionerne afsat penge til, at kapaciteten i psykiatrien blev udvidet. Også i de årlige satspuljeaftaler og senest også finanslovsforslaget for 2014 bliver
psykiatrien tilført nye midler.
Læs lovforslaget på Folketingets hjemmeside
Fakta:
Udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien indføres i to faser:
• E n differentieret behandlingsret (1 måned ved alvorlig sygdom og 2 måneder ved mindre alvorlig
sygdom) samt en udredningsret på to måneder fra
1. september 2014.
• E n udredningsret på én måned fra 1. september
2015 som i resten af sygehusvæsenet.
Både børn og voksne vil være omfattet af
udrednings- og behandlingsretten.
Begrænsningen i psykiatriske patienters ret til frit sygehusvalg ophæves pr. 1. september 2014.
Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Allan Wessel, tlf.: 50 74 34 61
Pressemedarbejder Katrine Kirch Kirkegaard,
tlf.: 50 96 50 69
LPD · avisen 23
Fagligt talt...
x
RETTEN l x
Udskrift af re
tsbogen
lev retten
13 kl. 10.00 b
0
2
er
b
em
v
o
Den xx. n
ar offentligt.
Retsmødet v
sat af dommer
xxx
Rettens nr. xx x
x
Politiets nr. x
digheden
Anklagemyn
mod
yyy
2
0123456-012
cpr-nummer
haelsen.
Mogens Mic
e
rg
æ
sv
d
n
ta
is
er 2013 fra b
tober 2013
den novemb
r den xx. ok
af
fo
v
en
re
g
b
o
b
es
d
ts
g
f moms
i re
Der fremla
med tillæg a
ig fejl, at der
r.
el
k
g
5
la
7
.2
ek
6
b
å
p
en
beror på
okat xx yy,
ldte.
rkede, at det
rsvarer, adv
ales af domfæ
et
b
l
a
sk
s
Retten bemæ ret til den beskikkede fo
m
tillæg af mo
salæ
rmed
9,20 kr. med
2
2
er anført, at
el
rs
ø
n, hvilket he
e
k
r
ss
a
fo
k
e
ls
ts
a
re
st
ø
f
tg
tales a
samt god
bene skal be
dt.
Ingen var mø
t, at belø
gt have ståe 221.
li
e
tt
e
r
e
ll
u
ens §
Der sk
. retsplejelov
berigtiges, jf
Sagen sluttet.
dommer
ftes.
gtighed bekræ
Udskriftens ri den xx november 2013
x,
RETTEN I x
24 LPD · avisen
M o g en s M
Strandvej 2 ichaelsen
4862 Guldb
org
Tlf. +45 23
46 197
E-mail: mom
5
[email protected]
l.com
Retten i xx
Guldborg, d
en 6. novem
Rettens nr.
Politiets nr. xxx/yyy
888/xxx
Vedr. Klien
ber 2013
t - Cpr. 01
2345-0123
Af xx politi
har jeg som
kendelse af 3
b
3. oktober 2 istandsværge for xx, no
013.
vember 2013
modtaget ud
Det fremgår
skrift af xx re
heraf, at rett
ts
en pålægger
x
x
at betale sag
Det er min o
ens omkostn
pfattelse at d
ette er en fejl
inger.
, idet der hen
§ 1014 a: I sa
v
is
es
til retsplejelo
det offentlig ger om ændring eller
vens:
e udgifterne
o
ved sagens bphævelse af foranstaltn
inger, jf. stra
ehandling.
Såfremt der
ffelovens § 7
allerede er g
2, betaler
jort salærkra
v
g
æ
ld
Må jeg høre
en
d
e
o
v
er
for xx bedes
r rettens stilli
dette tilbagek
ngtagen.
aldt.
Med venlig
hilsen
Mogens Mic
haelsen
Bistandsværg
e
Kopi fremse
ndt til
Juridisk sekre
tariat,
Advokat
Klient
Macintos
h HD:Use
rs
:bj:Libr
ary:Mail
Download
s:Salær
LPD · avisen 25
fejl
1014.doc
x 10-12-13
10
:36
Spørgsmål:
Hvem betaler for
prøvelser af domme?
Svar:
Det offentlige betaler salær til den
beskikkede advokat samt øvrige
omkostninger, såfremt det drejer
sig om samme sag som den
oprindelige dom.
§
Bestemmelserne om en ændring eller endelig ophævelse
efter § § 68, 69 eller 70 træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden intuitionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning fremsendes til anklagemyndigheden/statsadvokaten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes,
før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Derhenvises til retsplejelovens:
§ 1014 a: I sager om ændring eller ophævelse afforanstaltninger, jf straffelovens § 72, betaler det offentlige udgifterne ved sagens behandling.
Såfremt der allerede er gjort salærkrav gældende over for
anklagede skal dette tilbagekaldes.
Såfremt retten allerede har fundet at anklagede skal betale skal retten omgøre sin beslutning og tilbagebetale såfremt det krævede beløb allerede er betalt af den dømte.
Guldborg, den 30. august 2013
Mogens Michaelsen
26 LPD · avisen
§
Kort nyt...
indkaldelse til
landsmøde 2014
Danhostel Vejle, Vardevej 485, Vejle
Første indkaldelse til Landsmøde 2014.
Landsmødet foregår i Vejle lørdag den 5. april 2014
i forbindelse med TEMADAGE.
Vi vil genoptage den gamle tradition med at holde
LANDSMØDER rundt om i landet og ikke kun i København.
Vi prøver i 2014 at holde Landsmødet lørdag formiddag,
hvor vi så håber, at der vil komme en del.
Det er ganske utroligt at tænke på, at det næste år
er 24 år siden, at LPD blev stiftet.
Spændende bliver det i 2015.
Vel mødt til Landsmøde i Vejle.
N.B. Adressen ovenfor er forkert, den rigtige adresse er:
Hotel Medio, Kolding Landevej 6, 7000 Fredericia.
Ole Kølle
Fmd.
LPD · avisen 27
Returneres ved varig adresseændring
B
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
LPD
Mogens Michaelsen,
Strandvej 2, 4862 Guldborg
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
Indbetalinger af pengegaver, bidrag
fra offentlige instanser og firmaer samt
den årlige kontingent på
kroner 350 for medlemskab, skal indbetales direkte til vores netbank:
Jyske Bank
Regnr.: 0704
Kontonummer: 0002485087
&
Landsforeningen
af Patientrådgivere
Bistandsværger i Danmark
Brochurer, magasiner, bøger, brevpapir, visitkort, plakater,
direct mails – vi leverer grafiske løsninger af højeste kvalitet,
uanset hvilken opgave du rækker os i hænderne.
Ønsker du at få skabt et helt nyt visuelt udtryk,
agerer vi gerne kreativ samarbejdspartner.
Vi har stor ekspertise i at omsætte
skæve tanker og ideer til
knivskarpt grafisk design.
28 LPD · avisenMøllevejen 33A · 5960 Marstal · Telefon 62 53 11 53
[email protected] · www.mark-storm.dk
Vi har mange års erfaring med udvikling af layout, dtp-arbejde,
logo design, grafik og tryk – hos os er der aldrig langt fra den
første tanke til det færdige produkt.
Er du allerede tilfreds med din nuværende grafiske
linje – og kommer med
en sag, der er trykklar
– er vi garant for, at den
føres ud i livet.
Industrivej 16 · 5750 Ringe · Telefon 62 62 22 77
[email protected] · www.mark-storm.dk