Nordiska arkivdagarna i Tavastehus!

Fokus på
ernæring
Side 4 – 5
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 20. årgang nr. 1 | februar 2011
Identificer patienterne!
Mød Sundheds-It
10
Portræt af Steen Dalby Kristensen
Børnesygeplejersker til europæisk kongres
16
6
14
Indhold
Sundhedsaftalerne
2. generation er på vej
9
Af Sundhedsfaglig
konsulent Mette Ritter
Nye
sundhedsaftaler
2. generation af sundhedsaftalerne er nu
klar og gælder i perioden 2011 - 2014.
Sundhedsaftalerne er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem regioner
og kommuner og skal medvirke til at
skabe sammenhæng i patientforløbet og
i sundhedstilbuddene overfor borgere
og patienter. Sundhedsaftalerne skal
genforhandles mindst én gang i hver
valgperiode.
•
•
2. generations sundhedsaftaler
opdelt i tre aftaler
13
Den første del er en politisk aftale
som gælder i Region Midtjylland.
Målgruppe er politikere i Regionsrådet og kommunalbestyrelser.
Den anden del er en administrativ aftale, som er målrettet det
administrative personale i region,
kommune og hospitaler.
Asklepios-skulptur
Aftalerne findes i e-Dok og vil ikke være
tilgængelig i papirform.
Yderligere information om det regionale
sundhedssamarbejde findes på Region
Midtjyllands hjemmeside og i e-dok.
Konference om 2. generations sundhedsaftaler
•
3 Leder: Hvor skal vi have vores fokus?
4 Hjælp på vej til Skejbys
Aftalerne indeholder forskellige obligatoriske temaer, som Sundhedsministeren
udvælger. Regioner og kommuner kan
også vælge at supplere med nogle temaer,
som de selv vælger.
De udvalgte temaer kan ses i oversigten.
Nogle af temaerne kender vi fra 1. generationsaftalerne og nogle af temaerne er
helt nye. De nye temaer er markeret med
blåt. Der kan i løbet af den periode, som
aftalerne gælder blive udarbejdet aftaler
på flere områder. Der er aktuelt aftaler
på vej for palliativ behandling og for, for
tidligt fødte børn.
18
2. generations
PrisInformation
til Bo om
Løfgren
sundhedsaftaler
Den tredje del er en sundhedsfaglig aftale, som er målrettet det
sundhedsfaglige personale både
i kommunerne, hospitalerne og i
praksissektoren.
småtspisende patienter
I Århusklyngen har man lavet en lokal
aftale, som beskriver de aftaler, som
er særlige i samarbejdet mellem Århus
Universitetshospital, Aarhus Kommune og
Samsø Kommune.
Region Midtjylland inviterer til konference
om Sundhedsaftalen 2011-2014 d. 9.
marts i Herning. Målgruppen for konferencen er politikere, ledere og medarbejdere
i region, hospitaler, kommuner og almen
praksis. Der vil dels være generelle indlæg
om implementering dels workshops med
præsentation og drøftelse af de enkelte
delaftaler.
5 Lidt godt
6 Har du styr på patientidentifikation?
8 Sygeplejens dagOversigten

9 Sundhedsaftalerne – 2. generation er på vej

10 Her er Sundheds-It!


13 Kort nyt

Praktiske oplysninger om konferencen findes på www.rm.dk/sundhed/
samarbejde+med+kommunerne/konferencer
Indlæggelse og udskrivelse
Træningsområdet
Behandlingsredskaber og hjælpemidler
Sundhedsfremme og forebyggelse
Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser
Økonomi og opfølgning
Børn, unge og gravide
Opfølgning på utilsigtede hændelser
 Kapacitetsændringer og opgaveoverdragelse
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
14 Forskerportræt: Skejbys internationale
hjertestrateg
16 Børnesygeplejersker til kongres
18 Kunststuderende giver forslag til skulptur på Skejby
20 Information fra kantinen
22 Siden sidst
23 Annoncer
24 Kunstforeningens udstilling
9
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040 | informations­
med­arbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039
| fotograf Tonny Foghmar Informa­tions­
af­de­l­ingen tlf. 8949 5045 | mediegrafiker­
elev Pia Hernø Informationsafdelingen tlf.
8949 5042 | grafiker Gitte Skov­gård Jensen
Informations­afdelingen tlf. 8949 5041 | syge­
plejerske Claus Sixtus Jensen, Børneafdeling
A, sygeplejerske Mette Kürstein, Y-Obser­
vationsafsnit, AC-fuldmægtig/sekretær for
afdelingsledel­sen Birgit Nielsen Billeddiag­
nostisk Afdeling | organisationskonsulent
Iben Sander Nielsen HR-afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes
til: [email protected] (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen­vendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag
– inklusiv mellemrum – med mind­re du har
truffet forudgående aftale med redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.
Hvor skal vi have vores fokus?
Det er rigtigt svært at skrive leder til InTryk denne gang.
Region Midtjylland er ved at vedtage en plan for omstilling til fremtidens sundhedsvæsen, og
mange er naturligvis optaget af, hvad der vil komme til at ske. Samtidig er der stadig en del
store områder, som vi fortsat skal have fokus på. Derfor må lederen denne gang naturligvis tage
udgangspunkt i det dilemma, der på den ene side udfordrer og skaber usikkerhed – omstillings­
planen – og på den anden side fortsat kræver stor opmærksomhed på Skejby.
I skrivende stund venter vi på det politiske budgetforlig, der formentlig vil blive indgået 31. ja­
nuar, og som vil betyde, at vi så småt kan begynde at forberede os på og planlægge, hvad der nu
skal ske. Hvis der bliver indgået et budgetforlig, som regionsrådets forretningsudvalg 8. februar
indstiller til godkendelse i regionsrådet, kan mange ting gå i gang, f.eks. udpegelse af ny hospi­
talsledelse for Århus Universitetshospital osv. Er der ikke et forlig, må vi vente, til regionsrådet
23. februar formelt har besluttet en plan for omstilling til fremtidens sundhedsvæsen.
HMU og de berørte afdelingers LMU'er har lavet gode høringssvar til regionen. Dermed har
politikerne fået et bedre grundlag for at lave budgetforlig, og vi har et godt udgangspunkt, når vi
skal samle op på den hale af udfordringer, som vil vise sig efter regionsrådets beslutning.
Når det er sagt, så er vi nødt til at nævne to andre store udfordringer, som vi ikke må glemme,
fordi vi er optaget af, hvordan Region Midtjyllands besparelser rammer os. Det er akkreditering
efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og implementering af MidtEPJ.
I uge 20 (2.–6. maj) får vi besøg af eksterne fagpersoner (surveyors), som skal vurdere, om vi op­
fylder kvalitetsstandarderne i DDKM. Der er mange gode grunde til at have retningslinjer, bered­
skabsplaner og dokumentation på plads, og perioden frem til surveyor-besøget er en udmærket
deadline til at få det sidste på plads. Afdelingerne skal have stor ros for, at de har fokus på dette
område, og at der efterhånden er styr på de fleste retningslinjer.
Den tredje store udfordring i år er implementeringen af den samlede MidtEPJ. Mange er i fuld
gang med Bookplan, som er den største og vigtigste trædesten for den videre udrulning af den
samlede MidtEPJ. Næste trædesten bliver workshops i afdelingerne om det sundhedsfaglige ind­
hold (SFI) i Klinisk Proces, som er det EPJ-modul, der skal rumme alle faggruppers notater. Det er
derfor vigtigt, at alle faggrupper i afdelingen involverer sig i udviklingen af SFI'erne, så indholdet
kommer til at afspejle afdelingens behov.
Vi skal hjælpes ad med at komme ordentligt igennem vores del af Region Midtjyllands plan for
omstilling til fremtidens sundhedsvæsen, men det må ikke få de to store implementeringopgaver
med DDKM og MidtEPJ til at ryge ud af vores fokus.
Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Kristjar Skajaa
Cheflæge
Hjælp på vej til Skejbys
småtspisende patienter
Af Kost- og Ernæringsrådet, Århus Universitesthospital, Skejby
Kost- og Ernæringsrådet satte ved en temadag fokus
på den store udfordring, der ligger i at hjælpe
småtspisende patienter
Skal man dømme efter antallet af delta­
gere ved temadagen om kost, som Kostog Ernæringsrådet på Skejby afholdt 29.
november, så er der stadig nok at tage fat
på i forhold til den velkendte problematik
med patienter, som ikke får nok at spise.
78 deltagere var troppet op til arrange­
mentet: God mad – let at spise! i Audi­
torium B, heraf også deltagere fra andre
hospitaler i regionen.
Temadagen var en del af en kostindsats,
som en række afdelinger på hospitalet har
arbejdet med henover efteråret. Projek­
tet, som MidtLab har leveret inspiration
til, har resulteret i otte tiltag, også kaldet
prøvehandlinger. Alle disse er blevet sat i
søen og gennemført – heriblandt „Mad på
recept“ og „Det visuelle køkken“.
Foto privat
Lavpraktiske ændringer
kan flytte meget
Udover præsentationer af prøvehandlin­
ger rummede dagen oplæg om barri­
erer for ernæringsscreening ved klinisk
sygeplejespecialist Mette Holst. Også
bachelorstuderende Thomas Schiødt fra
Roskilde Universitet bød på et oplæg
om en spise-event på Roskilde Festival.
Eventen, som samtidig var udgangspunk­
tet for hans bacheloropgave, gik ud på
at etablere et brugerstyret køkken på
Roskilde Festivalen.
Ernæringssygeplejerske Ingrid Søndergård
fra Afdeling K har været med i kostprojek­
tet, og hun fortæller om temadagen:
„Det har været en vigtig og god dag, og
det var glædeligt at høre om alle de gode
ting, som er i gang i de andre afdelinger.
Jeg hæftede mig også ved, at nogle gange
skal der ikke så meget til, før der sker æn­
dringer. Det er godt at blive opmærksom
på, at lavpraktiske ændringer kan gøre
meget. Den læring kan jeg godt tage med
til andre dele af sygeplejen“.
Ingrid arbejder selv med en prøvehandling
hvor ophængte friser af mellemmåltidsbil­
leder i sengeafsnittet skulle inspirere og
forstyrre patienterne og personalet på
Afdeling K, og det kom der mange spæn­
dende reaktioner ud af.
Indsatsen fortsætter nu rundt omkring på
de enkelte afdelinger.
Lid
to
Nå
An
he
rm
be
m
ad
fal
en
ing
me
lle
ska
mm
å
ltid
e
igt
lby
tid
sm rne
e
er
for des u
æs
en r om
og
nd
de
sig
erg
da
n
e
t
næ
r
ge
da
i og
da
syg
n. H at til
ns
gli
rin
d
n
b
k
om
ær
e in
yd
ve
ma gt n
g…
rt m e 3
ing
, er
og
sti
ter
–
.
t
l
d
4
e
å
De
u
ial
so
af
eo
m
rfo ltid s små tion et ifø
d
m
em
s
g
r ti
ka
ca.
uli
l v melle kost lge
lb
e
gt. lever
10
mm *
00
er llemm yder ære
All
Du
d
e
f
k
Ce
ålyl
*A
em
J.
å
me
k
nb
så ltide ntra dt me
efa
lle
me an o
r
l
m
lin
s
k
,
gs
d
erv
lle
d
ø
m
ge
u
k
m
ålt
r fo
ke
elt
Æå v
ne
ide ering ser i
rd
eft målt bælge
en
t
de
rne
skl
ide le a
e
s
da
ide
rp
tte
ar
ns
rnek t be
ind
a
ke
st
eh e
Nå rne m Betien
ins
oa
gg
old
titu
rd
t
s
ane ille in
e
e
t
d:„BOil æ ns
tio
u
e
m
reat
p
r
v
ati
ns
b
a
i
e
l
e
tlea gre
ko
k
b
f r ro sstti le ho
st
me ents ogo–
llingr v. F ogms diens
e
ka
n
,
t
e
nd
k fl j ag r og, ød
ll
or
oer e erne
ow
Ps emm Anorstinøde
e ge eunndstan,rneå vide rvm
nlo
re
ti
yki
ad
koer, o trnd
re
lteidet 1dtasgam
atr måaB
es:
m
s
i
U
:
n
å trMeegs egt eo instodret ind l ét af
, m
niv
se
ww
i
t
ers pro. ugnSkrontirlnf edlsæ kanedh
r
w.f
l
g
i
i
u
l
n
r
oe
b
m setm
ua
i eo podeoci er.or am
remr psåerv ktio vidude
Ntæ
tlisvh rt r: al/ Psi k ltegør fi’eno
ns
iång afteri
va
d
d
res
B
i
R
ø
m
s
e
l
s fle tidaf enng. e
tyr E An rineo
ns on r is kel vrd
“l r e d m
en
g bpi . ød skfllig igla tæ
frluseenr.rgdet sinesttal/ K, på oøved, eCon mgavdis keelenæ r/e..n e enu
d
omg
setno
ki 2
v r . nk e
o
e
t
el gt e :/P1u1bs0tl k hilolelds sltæ
g
eddrik erianngsd elten,
fogr
, rgal
le
ik
,
Næ r k ller 0a.kotJison upnr.d pfrleujn rnøknvøekk 4 kkne i cenata
p
i
3
gt ing t,ndene use-D . om
•t e
En rin ks p –4 P(crr/aoAlle eor:rM
,
f 2
t o
gs
å e ol
.t5e pubtioen ost/ Korsug5 tm, Århe k:
er
iv
0ing: likalle:
i
gi
m trteo l us
: 1 ndh n ta en
2 g tiom
.
g
g
m
)
isbt
s
m nemr
00
l
o
.
0 k ld p lerk amm ed /å2lt009 Kik røedrin
en
g
lid ide/00 s o
r.
J•
e
tg
n
r/ 2.htmg
Pr por .
m
r
.
ot
tio
.
ø
.
ed
n
ei
br t,
n: n:
ød
3,
5g
ns
l ti
Ser
me
ver
l
llem
må
ltid
idt
ern
e
god
t
Lidt godt
Af Bente Schiødt, Ingrid Søndergård, Anne Mette Kristiansen og Jette Thomsen Fabricius, Kost- og Ernæringsrådet Skejby
Centralkøkkenet byder på lidt godt mel­
lem måltiderne – i en ny billedserie til
alle indlagte patienter. Når det kniber
med appetitten, kan det betyde meget at
få tilbudt lidt men godt at spise. Derfor
lyder opfordringen til patienterne: „Spis
lidt godt mellem måltiderne“.
Pjecen til patienterne ligger
nu på hjemmesiden
www.skejby.dk
> Praktisk info
> Når du er patient
> Mens du er indlagt
> Mad og drikke
Patienterne tilbydes hver dag et af de
appetitvækkende mellemmåltider. Hvis
den enkelte patients smagspræference
ikke ligefrem ligger i den søde retning,
vil det være muligt for personalet at be­
stille og eksempelvis anrette en rejemad,
hvis det falder bedre i patientens smag.
Anvisning på bestilling og anretning af
mellemmåltider finder du i materialet:
„Anret lidt godt mellem måltiderne“.
Pjecen til personalet ligger i e-Dok
e-Dok:
> Århus Universitetshospital, Skejby
> Fælles dokumenter
> Forebyggelse og Sundhedsfremme
> Ernæring til småtsspisende
– mellem måltiderne
> server lidt godt
Alle mellemmåltidsforslagene er be­regnet
og anført med energi- og proteinindhold.
Men vil man vide mere om, hvad de
indlagte patienter spiser, er det nu muligt
at beregne indtaget i en elektronisk kost­
registrering.
Instruksen til elektronisk
kostregistrering ligger i e-Dok
e-Dok:
> Århus Universitetshospital, Skejby
> Fælles dokumenter
> Forebyggelse og Sundhedsfremme
> Elektronisk kostregistrering
Tekst Anne-Mette Siem | Foto
FotoJohn
Tonny
Kristensen
Foghmar
Har du styr på
patientidentifikation?
Case: En patient skal til en ultralydsscan­
ning og hentes i sengeafsnittet. Journalen
er lagt frem på kontoret, og portøren
henter journalen, inden patienten hentes
på stuen. Patienten får lavet ultralyds­
undersøgelsen, og svaret på undersø­
gelsen bliver lagt ind i den medbragte
journal.
Den medbragte journal var imidlertid
en anden patients journal. Det blev
opdaget, da sengeafsnittet rykkede for
svar på ultralydsscanning af patienten,
der var sendt til ultralydsscanning. Svaret
på ultralydsundersøgelsen blev herefter
overført til den rigtige journal, og den
mangelfulde patientidentifikation fik der­
med ikke konsekvenser for patienten.
I casen ved siden af kan identifika­
tion af patienten være overset flere
steder: Ved afhentning af journal og
patient, og ved udførelse af ultra­
lydsscanningen.
Casen stammer fra Skejbys database
over utilsigtede hændelser. I 2010
blev der indberettet i alt 46 utilsig­
tede hændelser, der havde mangel­
fuld patientidentifikation som årsag.
Sagerne findes på alle sengeafdelin­
ger og kliniske serviceafdelinger.
Patientidenfikation er med andre ord
en vigtig brik i vores arbejde med at
forbedre patientsikkerheden.
Derfor er det et krav i Den Danske
Kvalitetsmodel/akkreditering, at vi
på hospitalet har retningslinjer for
identifikation af patienter – og at vi
følger retningslinjerne.
Nedenfor kan du læse et uddrag af
Skejbys retningslinje for patientiden­
tifikation.
Uddrag af retningslinje
om patientidentifikation:
Hvornår foretages patientidentifikation?
Som hovedregel skal der foretages identi­
fikation forud for enhver handling rettet
direkte mod patienten, f.eks. uddeling/
indgift af medicin, blodprøvetagning, bil­
leddiagnostisk undersøgelse, anæstesi og
operation.
Det udførende personale skal sikre korrekt
identifikation af patienten.
Det er ikke tilstrækkeligt kun at foretage
identifikationsproceduren, når der er tvivl
om identiteten.
Hvordan foretages patientidentifikation
i daglig klinisk praksis?
Navn og CPR-nummer/erstatnings CPRnummer eller „traume-nummer“ er en
forudsætning for korrekt og fyldestgørende
identifikation.
1. Korrekt patientidentifikation sikres ved
direkte og tydeligt at bede patienten
selv oplyse navn og CPR-nummer, og
sammenholde svaret med oplysningerne
i journalen, rekvisitionen/henvisningen
eller andet.
2. I de tilfælde, hvor patienten ikke kan
identificeres ved selv at sige sit navn
og CPR-nummer eller ved ledsager, kan
identifikationsarmbånd (ID-armbånd) an­
vendes som grundlag for identifikation.
3. Hvor det ikke har været muligt at opnå
en inhabil patients samtykke til påsæt­
ning af armbånd, må der ved enhver
handling rettet direkte mod patienten,
sikres identifikation af patienten ved:
„– Pårørende eller personale, der med et
sikkert kendskab til patienten kan oplyse
patientens navn og CPR-nummer
– Vellignende billedlegitimation ...“
Retningslinjen kan læses i sin helhed i e-Dok.
Tekst Thomas Hanberg Sørensen | Foto Tonny Foghmar
Du kan blive spurgt om
patientidentifikation
Når Skejby i maj måned 2011 bliver
akkrediteret efter Den Danske Kvali­
tetsmodel, kan du f.eks. blive stillet
følgende spørgsmål:
• Hvordan sikrer du, at det rette
notat bliver placeret i den rigtige
journal?
• Hvordan foregår påsætning af
armbånd?
• Hvordan er modtagelse og identifi­
kation af denne patient foregået?
• Hvordan foregår patientidentifika­
tion forud for undersøgelse og
behandling?
Hvordan har du oplevet
at blive spurgt om dit navn
og personnummer?
Line Vinther Rasmussen,
patient i Afdeling T’s modtagelse
Det har været lidt komisk at blive spurgt, fordi jeg er blevet
spurgt så mange gange. Jeg er nok blevet spurgt fire gange
i dag. Men jeg har bare svaret med mit navn og personnum­
mer, fordi det er det, de har spurgt om. Jeg er vant til det,
for jeg er blevet spurgt, hver gang jeg har været til kontrol.
Det er ikke noget, jeg har noget imod.
Hvordan oplever du at skulle spørge patienterne om navn og personnummer?
Sygeplejerske Lone Nørkær Pedersen,
Nyremedicinsk Afdeling, Dialysen
Overlæge Jan Blaakær,
Afdeling Y
Jordemoder Rita Bisgaard,
Akutmodtagelsen for gravide
Når de kroniske patienter møder i dialy­
sen, spørger vi dem altså ikke om navn og
cpr. Nogen af dem er kommet her i 10-15
år, så det ville være helt grotesk at skulle
spørge. Men vi spørger dem altid ved
blodprøver og blodtransfusioner. Så griner
vi somme tider, for de synes, det er lidt
fjollet. Nogen kan også finde på at drille
for sjov og sige et forkert navn. Men vi
har forklaret, at det er for, at der ikke sker
fejl, og patienterne kan godt se, at det er
i deres egen interesse, så jeg synes ikke,
det er et problem.
I afdelingen har vi snakket om, at vi
egent­lig skal spørge hver gang, selvom vi
kender patienterne. Men det virker altså
for opstyltet.
Som yngre læge under turnus oplevede
jeg at råbe en patient op i et venteværelse
og gennemføre en rektoskopi på ham.
Bagefter viste det sig, at jeg havde fået
byttet rundt på to patienter, og at han i
virkeligheden skulle have lavet en knogle­
marvsbiopsi.
Det var fuldstændig harmløst, men det
kunne i princippet være gået helt galt.
Det har givet mig respekt for det med at
forveksle. Jeg spørger altid, og hellere
en gang for meget, end en gang for lidt.
Men patienter, jeg har haft mange gange,
spørger jeg altså ikke. Det ville være lidt
som at spørge konen!
Hvis patienterne bliver indlagt, får de
armbånd på, og så spørger vi om navn
og cpr. Men en del af vores patienter
bliver ikke indlagt. De ringer alle
sammen, inden de kommer og oplyser
navn og personnummer. Når de kommer,
har de deres vandrejournal med. Den
kan vi så sammenholde med P-Dok, så
på den måde har vi styr på, hvem de er.
Når vi er ovre på svangregangen for at
køre en strimmel på en gravid, snakker
vi først med sygeplejersken om, hvem de
er. Det hele er ren rutine, og ikke noget,
vi oplever som et problem.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Sygep
lejens
Patie Dag
n
Må vi tinddrag
else
– kan
vi – tø
r
vi?
Tirsd
ag
Audit d. 8. mart
s
orium
A • År 2011 • kl. 0
Sygep
hus U
8
lejens
dag 2
nivers .30 –16.00
011 s
it
ætter
etsho
Forsk
fokus
nin
spital,
på pa
tilfred g dokume
tienti
ntere
Ske
shede
ndd
r,
jby
ragels
n, me
faglig
at pati
n
e.
og pe
entin
rsonli også på be
d
ikke m
g inds
handli dragelse ik
indst
igt i e
n
k
inspir
g
e kun
sudfa
m
ere ti
har e
ldet.
l at vi net vise ek
n
På sy
s
tør in
geple positiv eff
ddrag empler på
e
jens d
e pati
hvad
ag vil kt på patie
vi kan
enten
.
og må personer m nt, og fo
ed
rhåbe
ntlig
11
Århus
Unive
rsitet
Det S
• MR121
Skejby
iversit
etshos
pital,
us Un
en, Årh
fdeling
ationsa
: Inform
layout
shosp
ygeple
Sygeplejens dag d. 8. marts 2011 på Århus Universitetshospital,
Skejby stiller skarpt på patientinddragelse under overskriften
Foto og
Tilmel
di
Tilmel ng
di
www ng sker i pl
.rm.p
lan2le an2learn
via de
arn.dk
tte lin
Tilmel
k
dingsf
risten
er man
dag d.
21. fe
bruar
20
0LB
Sygeplejens dag
Konfer
Delta encegebyr
ge
Århus lse for an
sa
U
Studer niversitets tte på
ho
Øvrig ende betale spital, Sk
e delta
ejby er
r
gere be 300 kr.
gratis
taler
625 kr
.
jefag
ital
Skejb
y
lige R
åd
Må vi, kan vi, tør vi?
Forskning dokumenterer, at patientind­
dragelse ikke kun har en positiv effekt
på patienttilfredsheden, men også på be­
handlingsudfaldet. På sygeplejens dag vil
personer med faglig og personlig indsigt
i emnet vise eksempler på hvad vi kan og
må, og forhåbentlig ikke mindst inspirere
til at vi tør inddrage patienten.
Praktiske oplysninger
Tid
Konferencegebyr
Tilmelding
Tirsdag d. 8. marts 2011
Klokken 8.30 - 16.00
Deltagelse for ansatte på Århus Universi­
tetshospital, Skejby er gratis
Studerende betaler 300 kr.
Øvrige deltagere betaler 625 kr.
Tilmelding sker i plan2learn via følgende
link www.rm.plan2learn.dk
Øvrige bemærkninger
Tilmeldingsfristen er mandag d. 21.
februar 2011
Sted
Auditorium A, Århus Universitetshospital,
Skejby
Brendstrupgårdsvej 100
8200 Århus N
Foto Tonny Foghmar
Henvendelse vedrørende praktiske
oplysninger kan ske til sekretær Kirsten
Mogensen på e-mail:
[email protected]
eller telefonnummer: 89495004
Tilmelding er økonomisk bindende.
Sundhedsaftalerne
Af Sundhedsfaglig konsulent Mette Ritter
2. generation af sundhedsaftalerne er nu
klar og gælder i perioden 2011 - 2014.
Sundhedsaftalerne er omdrejningspunk­
tet for samarbejdet mellem regioner
og kommuner og skal medvirke til at
skabe sammenhæng i patientforløbet og
i sundhedstilbuddene overfor borgere
og patienter. Sundhedsaftalerne skal
genforhandles mindst én gang i hver
valgperiode. Aftalerne indeholder forskellige obliga­
toriske temaer, som sundhedsministeren
udvælger. Regioner og kommuner kan
også vælge at supplere med nogle temaer,
som de selv vælger.
De udvalgte temaer kan ses i oversigten.
Nogle af temaerne kender vi fra 1. gene­
rationsaftalerne og nogle af temaerne er
helt nye. De nye temaer er markeret med
blåt. Der kan i løbet af den periode, som
aftalerne gælder blive udarbejdet aftaler
på flere områder. Der er aktuelt aftaler
på vej for palliativ behandling og for for
tidligt fødte børn.
2. generation er på vej
2. generations sundhedsaftaler
opdelt i tre aftaler
• Den første del er en politisk aftale
som gælder i Region Midtjylland.
Målgruppe er politikere i Regions­rådet og kommunalbestyrelser.
• Den anden del er en administrativ
aftale, som er målrettet det admini­
strative personale i region, kommune
og hospitaler.
• Den tredje del er en sundhedsfaglig
aftale, som er målrettet det sundheds­
faglige personale både i kommunerne,
hospitalerne og i praksissektoren.
I Århusklyngen har man lavet en lokal
aftale, som beskriver de aftaler, som
er særlige i samarbejdet mellem Århus
Universitetshospital, Aarhus Kommune og
Samsø Kommune.
Information om 2. generations
sundhedsaftaler
Aftalerne findes i e-Dok og vil ikke være
tilgængelig i papirform.
Yderligere information om det regionale
sundhedssamarbejde findes på Region
Midtjyllands hjemmeside og i e-Dok.
Konference om 2. generations sundhedsaftaler
Region Midtjylland inviterer til konference
om sundhedsaftalen 2011-2014 d. 9. marts
i Herning. Målgruppen for konferencen
er politikere, ledere og medarbejdere i
region, hospitaler, kommuner og almen
praksis. Der vil dels være generelle indlæg
om implementering, dels workshops med
præsentation og drøftelse af de enkelte
delaftaler.
Praktiske oplysninger om konferencen
findes på www.rm.dk/sundhed/
samarbejde+med+kommunerne/konferencer
Oversigten
ÖÖ
ÖÖ
ÖÖ
ÖÖ
ÖÖ
ÖÖ
ÖÖ
ÖÖ
ÖÖ
Indlæggelse og udskrivelse
Træningsområdet
Behandlingsredskaber og hjælpemidler
Sundhedsfremme og forebyggelse
Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser
Økonomi og opfølgning
Børn, unge og gravide
Opfølgning på utilsigtede hændelser
Kapacitetsændringer og opgaveoverdragelse
De ansatte i Sundheds-It.
Susanne Rud og Jan Laust
Kristoffersen var fraværen­
de da billedet blev taget.
Her er
Sundheds-It
Sundheds-It er en nyoprettet
afdeling i administrationen, der
skal varetage bl.a. drift, imple­
mentering- og udviklings­projekter
indenfor sundheds-it området, hvor
fokus vil blive på samspillet mellem
teknologien og arbejdsgangene
omkring brugen af sundheds-it
ude i klinikken. Afdelingen er også
tiltænkt en innovationsrolle, og
skal fungere som katalysator for,
at nye tanker og gode ideer til brug
af sundheds-it afprøves i samar­
bejde med hele huset. Sundheds-It
vil også være indgangen til den
regionale It-afdeling i forbindelse
med ønsker fra klinikken om nye
it-systemer.
Hvem er vi?
Susanne Rud er ansat som EPJ-konsulent
og er del-projektleder for booking­
modulet (BOM). Susanne kommer fra
it-afdelingen.
Jan Laust Kristoffersen er ansat som
projektleder, og er projektleder på
implementering af Surgical. Jan kommer
fra Klinisk It.
Medarbejderne i Sundheds-It stam­
mer bl.a. fra den tidligere it-afdeling,
som er ved at blive integreret i den
fælles it-afdeling i Region Midtjylland
og den tidligere enhed for Klinisk It i
administrationen. Der er også kommet
nyansatte medarbejdere til.
Janne Lindemark er ansat som EPJkonsulent og er del-projektleder for PAS
(Patient Administrativt System). Janne
kommer fra it-afdelingen.
Sundheds-It er placeret i de samme loka­
ler som den gamle it-afdeling, og der
er fortsat et tæt samarbejde mellem den
nye afdeling og de medarbejdere fra
regionens it-afdeling, der stadigvæk er
placeret på hospitalet.
En af de første store opgaver, som
Sundheds-It skal beskæftige sig med,
er implementeringen af MidtEPJ, hvor
dele af af Sundheds-It’s personale skal
koordinere og yde konsulentbistand til
afdelingerne i forhold til implementerin­
gen og driften af MidtEPJ.
Ivan Damborg er Sundheds-It chef. Ivan
kommer fra it-afdelingen og er tidligere
it-chef.
Lillian Jensen er sekretær i Sundheds-It.
Lillian kommer fra it-afdelingen, hvor hun
også fungerede som sekretær.
Hanne Dyhr Hansen er ansat som
projektleder og er projektleder på den
samlede EPJ. Hanne kommer fra Klinisk It.
Ole Dam er ansat som teknisk projekt­
leder og er del-projektleder for teknisk
infrastruktur i forhold til EPJ. Ole kommer
fra it-afdelingen.
Lone Stougaard er ansat som EPJ-konsu­
lent og er del-projektleder for Klinisk Pro­
ces (KP). Lone kommer fra en stilling som
afdelingssygeplejerske i C-ambulatorium.
Liselotte Bøgelund er ansat som EPJkonsulent og er del-projektleder på Go
Live delen af EPJ. Liselotte kommer fra
en stilling som afdelingssygeplejerske på
T-intermediær.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
MidtEPJ
på Skejby
„Alle relevante oplysninger om en
patient skal være samlet ét sted,
og de skal være tilgængelige, når
der er brug for dem“
– dette fastslår regionsrådsformand Bent
Hansen i artiklen „vision for fremtidens
EPJ“ på EPJ-hjørnet
EPJ med mange muligheder
Den fælles MidtEPJ indeholder en række
fordele, der vil kunne styrke patientsikker­
heden og kvaliteten af behandlingerne,
f.eks.:
• Bedre og samlet overblik
over behandlingen
• Mindre dobbeltregistrering
• Journalen er altid ved hånden
• Flere klinikere kan bruge journalen
på samme tid
• Oplysninger kan genbruges i
forbindelse med f.eks. indberetninger
• Bedre dokumentationsstøtte i journalen
Hvad har vi i dag?
Den aktuelle version af MidtEPJ på Skejby
består af følgende moduler:
Medicinmodulet (MEM) benyttes til
dokumentation af patientens medicinor­
dinationer og medicinadministrationer.
Lægen bliver støttet i valg af medicin fra
standardsortimentet. Elektroniske recepter
kan sendes direkte til apotekerne.
Rekvisition og svar-modulet (RSM) håndte­
rer bestillinger af, og svar på analyser af
f.eks. blod og urin. Prøvesvarene præsen­
teres sammen med tidligere resultater
indenfor en brugerdefineret periode.
Booking-modulet (BOM) hvor alle former
for patientbookinger i ambulatorier,
sengeafsnit og operationsafsnit foretages.
Patientens bookinger kan ses på tværs af
hospitaler i regionen.
Nogle afdelinger har implementeret boo­
kingmodulet i EPJ, og andre afdelinger er
godt i gang med konfigurationen.
Fortsættes næste side ››
MidtEPJ
på Skejby
›› Fortsat
Hvad får vi med MidtEPJ?
Klinisk Proces-modulet (KP) skal erstatte
sundhedspersonalets journalnotater.
Patient Administrativt System (PAS)modulet skal erstatte Skejby PAS. I dette
system håndteres basale patientdata, som
udgør indberetningsgrundlaget til centrale
registre og hospitalernes produktionssta­
tistik.
Udrulningsplan på Skejby
Foreløbig udrulningsplan af MidtEPJ
på Skejby:
December 2011: Afdeling B, C K, Q, T og I
Februar 2012: Afdeling A og Y
Implementeringsforberedelser
I løbet af det næste halve år vil SundhedsIt arrangere workshops med henblik på
konfiguration af Klinisk Procesmodulet. På
disse workshops skal udgangspunktet
fra det arbejde, der er gjort i Regionsho­
spitalet Randers og Grenaa, Regionshospi­
talet Silkeborg og Hospitalsenheden Vest
tilpasses behovene på Skejby.
På den måde udvikles det sundhedsfaglige
indhold, der er byggeklodser, som
afdelingen kan bruge til at bygge sin jour­
nal op. Det handler om datafelter, som
klinikerne udfylder, og som på sigt samler
alle faggruppers dokumentation på
tværs af hospitaler i regionen.
Planlægningen af datoerne for workshops
vil blive foretaget i samarbejde med af­
delings­ledelserne, og der vil blive taget
hensyn til akkrediteringen d. 2.–6. maj
og forberedelserne hertil.
Samtidig planlægges implementering af
Patient Administrativt System (PAS) og
udfasning af Sygehussystemet (Skejbys
nuværende patientadministrative system).
Der arbejdes også med den tekniske un­
derstøttelse af MidtEPJ, herunder
opgradering af det trådløse netværk og
udskiftning af hardware.
Stormøder på Skejby
Sundheds-It vil fremadrettet afvikle stor­
møder om EPJ. Alle er velkomne til disse
møder. Det første møde foregår torsdag
den 3. marts i auditoriet. På det første
møde vil den fulde elektroniske patient­
journal (MidtEPJ) blive demonstreret, og
klinikere fra Regionshospitalet Randers og
Grenaa vil fortælle om deres hverdag med
MidtEPJ.
Hvad er EPJ
Den fælles EPJ samler alle
oplysninger om patientens
behandlingsforløb i én it-løsning.
Ud over sundhedspersonalets
mange journalnotater om patien­
ten, kan den fælles EPJ håndtere
alt fra booking af operationer og
oplysninger om medicinering til
svar på blodprøver og udskriv­
ningsbreve.
Patient Administrativt System
Rekvisition
og svar
Klinisk
Proces
Booking
Medicin
Kort nyt
Bo Løfgren
modtager
amerikansk
pris
Læge, ph.d. Bo Løfgren, Afdeling B, har vundet en
Young Investigator Award fra Den Amerikanske Hjer­
teforening. Prisen blev overrakt på Den Amerikanske
Hjerteforenings årlige konference, der blev afholdt i
Chicago, USA. Konferencen er den største indenfor
forskning i genoplivning.
Bo Løfgren fik overrakt prisen for projektet: „Limited
Knowledge of the Crash Call Number Among Hospital
Staff - a Call for Standardization“. Formålet med
projektet var at kortlægge, hvilke telefonnumre der
benyttes ved hjertestopkald på hospital samt hospi­
talspersonales viden om dette livsvigtige telefonnum­
mer.
Projektet udgår fra Hjertemedicinsk Afdeling B og
Center for Akutforskning ved Århus Universitetsho­
spital og er udført i tæt samarbejde med forskere fra
Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Jane Knudstrup
er vikar for sygeplejerskernes
FTR-suppleant
Sygeplejerske Jane Knudstrup, Y6, vikarierer i 2011 som FTRsuppleant for Karen Marie Grosbøll, der er gået på barsel.
Jane Knudstrup er frikøbt som tillidsrepræsentant 24 timer om
ugen til at udføre TR-opgaver for sygeplejerskerne på Skejby
sammen med fællestillidsrepræsentant og HMU-næstformand
Leon Sørensen.
Jane kan kontaktes på lokal 6298 eller på mail [email protected]
Leon Sørensen genvalgt
som FTR for sygeplejerskerne
Med stemmerne 20-18 genvalgte sygeplejerskernes tillidsrepræsen­tanter
21. januar Leon Sørensen fra Røntgenafsnittet som fællestillidsrepræsentant.
Modkandidaten var Hanne Holst Long fra Hjerte­medicinsk Afsnit B1.
Leon Sørensen har været fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og
næstformand i hospitalets HovedMEDudvalg i 10 år. Genvalget som FTR
gælder for to år.
– Der bliver to helt store udfordringer i den kommende periode. Dels de per­
sonalemæssige konsekvenser af den fremtidige organisering og økonomi på
Århus Universitetshospital, og dels Overenskomst 2011, siger Leon Sørensen.
Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
Skejbys
internationale
hjertestrateg
Fortiden som skakspiller på højt niveau kommer overlæge
Steen Dalby Kristensen til gode, når han skal afgøre, hvilken
behandling hans patienter skal have, og når han baner vej
for sin forskning i blodpropper. Han har været med til at
gøre Skejby til et af Europas bedste hospitaler til at behandle
hjertepatienter.
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau
Tusindvis af danskere tager hjertemag­
nyler for at undgå blodpropper. Men har
den blodfortyndende medicin tilstræk­
kelig effekt hos alle patienter? Hvad får
blodpladerne til at klumpe sig sammen?
Og hvordan hæmmer man det?
Det har overlæge Steen Dalby Kristensen
fra Hjertemedicinsk Afdeling B forsket i
gennem 30 år. Han er glad for at skrive,
og hans forskning har udmøntet sig i over
150 videnskabelige artikler. Alligevel kan
han ikke udpege sit største resultat.
”Jeg har aldrig følt, at jeg for alvor skal
løse et problem. Jeg bidrager med viden
her og der, og vi ved nu, at aggressive
blodplader har betydning for udviklingen
af blodpropper”, siger han.
Steen Dalby Kristensen vil gerne opnå
gode resultater. Men det er lige så vigtigt
for ham at være sammen med patienter,
kolleger og øvrigt personale på afdelin­
gen. Derfor kombinerer han forskning
med klinisk arbejde og tager døgnvagter
på lige fod med sine kolleger.
”Det er på grund af patienterne, at jeg
blev læge. De er kerneydelsen, og jeg har
det godt sammen med dem. Jeg har bare
også lyst til andre ting”.
I seks år var han ledende overlæge på
afdelingen. Han var glad for jobbet, men
Foto Tonny Foghmar
Steen Dalby Kristensen har
aldrig fortrudt, at han
begyndte på lægestudiet.
Heller ikke selv om han var
en af Danmarks dygtigste
ungdomsskakspillere og
kunne have satset på en kar­
riere dér.
savnede patienter og forskning, så i 2006
fratrådte han og kom i stedet til at stå i
spidsen for et stort internationalt forsk­
ningsprojekt om behandling af blodprop­
per i hjertet.
Tænker som en skakspiller
Steen Dalby Kristensen har aldrig fortrudt,
at han begyndte på lægestudiet. Heller
ikke selv om han var en af Danmarks dyg­
tigste ungdomsskakspillere og kunne have
satset på en karriere dér. I dag har den
55-årige overlæge sjældent tid til et parti.
Men han tænker stadig som en skakspiller.
”Steen ved, om det er smart for os at ud­
vide et problemfelt, og han er en ekstrem
dygtig netværker. Han tænker nøje over,
hvilke forskere vi skal kontakte og navnlig
i hvilken rækkefølge”, siger overlæge
Anne-Mette Hvas fra Klinisk Biokemisk
Afdeling, der er med i hans forsknings­
gruppe.
Professor Hans Erik Bøtker peger også på
skakspillerens evner hos sin kollega på
Hjertemedicinsk Afdeling B.
”Han stiller sine brikker rigtigt, når han
samarbejder med andre. Han er ikke
typen, der skubber folk fra sig med spidse
albuer. Han er pragmatisk og satser på at
gøre sit arbejde så godt som muligt ved
at danne netværk med forskere fra andre
lande”.
En af dem er professor Raffaele De
Caterina fra Italien. Siden de begyndte at
samarbejde i 1980’erne, har de udviklet et
nært venskab.
”Steen kombinerer sin menneskelighed
med professionalisme, og det gør det let
at arbejde sammen med ham. Han får én
til at føle sig som en del af holdet. Han
tænker sig altid om i to minutter mere
end mig, før han udtrykker en mening.
Han overvejer selv den mindste konse­
kvens af enhver beslutning”, siger han.
Steen Dalby Kristensen med en flok unge B-forskere
Tillidsposter gavner Skejby
Raffaele De Caterina er langt fra Steen
Dalby Kristensens eneste internationale
kontakt. I 2010 forsøgte han at blive præ­
sident for det europæiske kardiologiske
selskab ESC, men selv om han blev valgt
fra, har han stadig flere tillidsposter i ESC.
Han leder blandt andet en komité, der
med pæn succes udbreder praksissen med
ballonudvidelser til andre lande.
Det internationale arbejde kommer Skejby
til gavn.
”Vi bliver både eksponeret, får indflydelse
”Han stiller sine brikker
rigtigt, når han samarbej­
der med andre... Han er
pragmatisk og satser på at
gøre sit arbejde så godt som
muligt ved at danne netværk
med forskere fra andre
lande”
Professor Hans Erik Bøtker
og kommer til at samarbejde med de
bedste forskere i Europa. Når vi bliver
Værdsætter familien
”Når han vejleder unge ph.d.
studerende, glemmer han
aldrig, at de har lagt blod,
sved og tårer i deres arbejde.
Han kan være kritisk, men
han har tanke for personen”
Anne-Mette Hvas.
kåret til det bedste danske hospital på
hjerteområdet, hænger det sammen med,
at vi får inspiration fra de bedste forskere
i verden”, siger Hans Erik Bøtker.
Når Steen Dalby Kristensen både kan begå
sig på bonede gulve og blandt patienter,
kolleger og forskere i Skejby, skyldes det,
at han er meget bevidst om de mennesker,
han står over for, fremhæver Anne-Mette
Hvas.
”Når han vejleder unge ph.d. studerende,
glemmer han aldrig, at de har lagt blod,
sved og tårer i deres arbejde. Han kan
være kritisk, men han har tanke for perso­
nen”, fortæller hun.
Hans Erik Bøtker hæfter sig ved, at trods
op mod 70 ugentlige arbejdstimer er hans
kollega en af de få overlæger, der ikke er
skilt. Han er gift med projektsygeplejerske
Inge Arbs fra Infektionsmedicinsk Afdeling
Q, og sammen har de børnene Nana på 21
og Kristian på 19 år. Selv siger Steen Dalby
Kristensen, at begge ægtefæller ved, hvad
der er vigtigt for den anden at gøre, og at
de har det sjovt sammen.
I stedet må fritiden holde for på grund af
den lange arbejdstid. Både tennis, skak og
windsurfing har han droslet ned. Skiløb i
Norditalien bliver det dog til, og han laver
ofte mad hjemme i Risskov.
”Jeg er ikke særlig god til det, men jeg
kan godt lide at eksperimentere med
krydderier og sjatter,” siger Steen Dalby
Kristensen.
Børnesygeplejersker til kongres
Den 23. – 26. oktober 2010 var Danmark vært for en stor pædiatrisk konference
- The 3rd Congress of the European Academy of Paediatric Societies.
Af Anette Løvstad, Afdeling A
Det var helt fantastisk at se, hvor enga­
geret de forskellige deltagere var i deres
respektive pædiatriske interesseområder,
samt se mangfoldigheden i de forskellige
vilkår, man arbejder under rundt om i
verden. Det var en tværfaglig konference
med parallel sessioner, således at både
læger og sygeplejersker kunne deltage
og bidrage i de respektive faggruppers
sessioner. En fantastisk oplevelse, at vi
fra et relativt lille land, også kan bidrage
med viden og udvikling. Et eksempel på
dette var, da vi præsenterede en poster
omhandlende visitationssygeplejerske i
Børnemodtagelsen. Her var der flere læ­
ger fra Holland og Storbritannien, som var
meget interesseret, ligesom præsidenten
fra Royal College of Nursing.
Family Centered Care
Family Centered Care optager mange
europæiske lande, inklusiv Danmark. Flere
af oplæggene illustrerede vores forskel­
lige tilgang til denne praksis, afhængig
af kultur og normer. Dette blev der givet
Foto privat
et tankevækkende eksempel på, da en
sygeplejerske fortalte med stolthed i
stemmen, at det gode samarbejde mellem
familien og sygeplejersken mundede ud i,
at den 7-årige dreng til sidst kunne være
indlagt uden sine forældre!
End of life issues
Der blev præsenteret et koncept for
spædbørns og børns terminale pleje og
hvordan man bedst støtter familierne „End of life issues“ - hvor man sigter mod
at udvikle et opslagsværk for terminal
pleje af børn og deres familier. Et koncept
der hovedsageligt er baseret på person­
lige erfaringer og ekspertviden. Endnu er
der ikke skrevet politik eller retningslinjer
ned på området, men de sigter mod at
udvikle et opslagsværk for terminal pleje
af børn og deres familier.
Børn og smerter
Børn og smerter er noget som optager
mange inden for pædiatrien. Dette blev
belyst med flere forskellige indlæg. Et
oplæg handlede om, hvordan manglende
forebyggelse eller fuldt lindrede smerter
kan resultere i: fysiologiske ændringer,
øget stress-respons, frygt og angst, dårlig
søvn og langsommere heling. Spædbørn
og børn føler smerte på samme måde som
voksne - og kommunikation med børn og
inddragelsen af deres forældre om alle
aspekter af smertebehandlingen er af stor
vigtighed. Mangel på viden om smertevur­
dering kan betyde at sygeplejersker ikke
kan vurdere smerte præcist, og derfor
ikke kan anvende deres viden i praksis.
Men hvis man opprioriterer smertebe­
handlingen organisatorisk ser det ud til at
forbedre smertebehandlingens praksis.
Konferencen var arrangeret af:
EAPS (European Academy of
Paediatric), ESPNIC (European
Society of Paediatric and Neonate Intensive Care) og ESPR
(European Society for Paediatric Research).
93 lande var repræsenteret med
3000 deltagere, hvoraf 220 var sygeplejersker og heraf 11 sygeplejersker
fra Børneafdeling A.
Skejbys bidrag til konferencen:
3 mundtlige indlæg og 4 posters,
hvoraf 2 blev præsenteret ved
„poster walk“.
Panodil som smertelindring
Panodil bruges ofte til smertebehandling
hos børn - hvorfor et oplæg med spørgs­
målet: „Is using Paracetamol in the new­
born a good idea?“ gav stof til eftertanke,
da denne læge mente, der var alt for
stor usikkerhed omkring anvendelsen af
paracetamol ved nyfødte og præmature.
Hans undersøgelser viste flere vægtige
argumenter og grunde til at være skeptisk
i forhold til at anvende paracetamol, idet
vi ikke har nok viden om effekten af para­
cetamol, og om stoffet har effekt.
Der er både lavet undersøgelser med pa­
racetamol og placebo. Her fandtes ingen
forskel.
Der er lavet undersøgelser på paracetamol
og morfin op imod placebo og morfin, her
fandt man heller ingen forskel.
Det var derfor „yderst interessant at følge
indlægget om Non-pharmacological pain
relief in preterm infants“ som satte fokus
på at identificere effektive ikke-farmakolo­
giske interventioner ved proceduremæs­
sige påførte smerter hos præmature.
Der er bevis for at metoderne „sutte på
sut“‚ „tæt svøbning‘‘ og det at „blive
puttet“ har en smertelindrende effekt på
præmature. Essensen af oplægget var,
at vi er gode til at give farmakologisk
smertelindring, men skal øge fokus på
ikke-farmakologiske interventioner og
smertebehandling generelt af nyfødte.
Valide smerte-vurderings-instrumenter
eller konsensus herom mangler sammen
med yderligere forskning.
Ekspertsygeplejersker
Ekspertsygeplejersker eller Advanced Nur­
sing Practice Care inden for pædiatrien og
neonatalogien er endnu et ubekendt be­
greb i Danmark. Det var meget interessant
at høre, hvordan man arbejder med dette i
udlandet. Et spændingsfelt mellem medicin
og sygepleje, som blev præsenteret med
en præsentation af, hvordan dette arbejde
foregår på en neonatal afdeling. Ekspert­
sygeplejersken fungerer som primær
kontaktperson, intuberer, medicinerer, læg­
ger centrale katetre og går stuegang i tæt
samarbejde med en neonatolog. Neonatalafdelingen har dannet et team med udeluk­
kende erfarent og specialiseret personale
til varetagelse af pleje og behandling af
ekstremt for tidlig fødte børn.
Reflektion
Hjemvendt fra en meget indholdsrig og
innovativ konference er tiden kommet til
den refleksive session, og den refleksion
vil vi hver især bære med os ud i vore
respektive afsnit, som inspiration og
idegrundlag for nye tiltag og udvikling af
vores kliniske praksis. På tværs af vores
nationers kultur, socioøkonomiske - og
politiske forhold har vi meget viden,
erfaring og videnskab at tilføre hinanden.
Derfor har disse konferencer en stor
betydning.
På vegne af de deltagende sygeplejersker
fra Børneafdeling A, Anette Løvstad,
specialeansvarlig sygeplejerske A1.
Kunst
st
Tre kvindelige
studerende fra Århus
Kunstakademi,
keramisk afdeling
har, som en del af
deres uddannelse,
udarbejdet idéoplæg
med skitser og
modeller til skulpturen
Asklepios. Skulpturen,
som har form af fem
slangeelementer, er
tænkt placeret i en
af hospitalets mange
gårdhaver.
Foto Tonny Foghmar
slag
for
e
d
n
g
e
iver
r
e
d
u
Af Kirsten Holm Nielsen, Kate Kanstrup
Nielsen og Berta Maria Hreinsdottir, Århus
Kunstakademi
Det begyndte med faget „Kunst i offent­
lige rum“, som er et obligatorisk fag på
Århus Kunstakademis keramiske linje.
På 6 uger skal de studerende udarbejde
idéoplæg, skitser og modeller til et
kunstværk i samarbejde med en potentiel
aftager.
Vi - Kirsten Holm Nielsen, Kate Kanstrup
Nielsen og Berta Maria Hreinsdottir, har
alle en fortid indenfor sundhed og/eller
pædagogik. Det var derfor nærliggende
for os at søge efter en institution som
arbejdede indenfor et af disse områder.
Vi blev meget hurtigt tiltrukket af Skejby,
som også har gjort meget ud af den kunst­
neriske udsmykning af hospitalet. Vi blev
fra starten meget positivt modtaget på
Skejby af Ellen Lønstrup Mortensen, som
i hele processen har været til stor hjælp
og samtidig utrolig åben og interesseret i
vores idéer.
Nøgleord for skulpturen er: Håb, humor,
glæde, vækst, trøst, helhed og lindring.
I samarbejde med Ellen Lønstrup Mor­
tensen valgte vi, at skulpturen Asklepios
skulle placeres i gårdhave nr. 24, som
ligger ved føde- og børneafdelingerne.
Skulpturen er opkaldt efter den græske
gud Asklepios, som var lægekunstens gud.
Asklepios er velkendt i hospitalsverdenen
fra Asklepios- eller Æskulapstaven, hvor­
om slangen snor sig. Slangen symboliserer
bl.a.: Livet, visdommen og døden.
Skulpturen består af 5 keramiske buer,
som er placeret uafhængigt af hinanden i
gårdhaven. Hvert element har en gennem­
snitlig størrelse på 1,5 meter i højden og
2 meter i bredden. Èn af buerne kommer
ud af væggen, mens de øvrige er placeret
forskellige steder i havens græsplæne,
som om de dukker op af jorden.
Vores ønske er at åbne op for beskuerens
fantasi og nysgerrighed og sætte tanker i
gang. Er det én slange, der bugter sig op
og ned gennem haven, eller måske er det
flere slanger i bevægelse? Måske er det
noget helt andet?
til sk
by
kej
r
p
u
å
t
p
S
l
u
De tre kunststuderende
bag skulpturforslaget.
Det er vores hensigt, at man skal lægge
mærke til Asklepios-skulpturen. Den skal
kunne indtages og berøres af både børn
og voksne. Asklepios skal vække glæde
og humør med sine lysende farver og
spændende overflader, som skiller sig
ud fra omgivelserne i gårdhaven. Netop
glæden og humoren mener vi er vigtige
på et hospital, hvor meget er så alvorligt.
Skulpturen skal skabe forundring - både
på afstand, når man passerer forbi på
gangene, og når man kommer helt tæt på
den. Derfor er gult og lyserødt ét af de
farveforslag, som vi har valgt til Asklepios­
skulpturen.
Vi er meget taknemmelige, fordi Skejby
har inviteret os indenfor og gjort det mu­
ligt for os at udføre vores opgave der. Det
har været helt fantastisk, at Skejby efter­
følgende har givet os lov til at fortælle om
vores arbejde med skulpturen Asklepios,
dels gennem udstilling i personalekanti­
nen og dels gennem denne artikel.
Information fra kantinen
Sortiment i kantinen
Take away
Mødeforplejning
Kantinen på Skejby tilbyder dagligt mulig­
hed for køb af ta' selv buffet til frokost og
aften, samt i weekend.
Buffeten består af frisk og hjemmelavet
mad med friskbagt flutes og rugbrød.
Aftenbuffeten vil dagligt være suppleret
med en varm middagsret.
Endvidere tilbyder kantinen dagligt salg
af frisk frugt, udvalg af kager og hjemme­
bagt brød, samt stort sortiment af kolde
og varme drikke.
Hver torsdag tilbyder kantinen mulighed
for at købe aftensmaden med hjem til
familien.
Menuen kan ses på kantinens hjemmeside
på skejby.dk samt i kantinen - eller spørg
personalet.
Menuen skal bestilles og betales senest
dagen forinden, dvs. onsdag inden kl.
11.00. Maden kan afhentes i cafèen den
pågældende torsdag i tidsrummet kl.
13.00 til 17.00.
Menuen udleveres i emballage med infor­
mation om tilberedning, således at retten
kan varmes i mikroovn eller almindelig
ovn.
Kantinen forestår levering af forplejning
til arrangementer og møder, der afholdes
på Skejby.
Bestilling af mødeforplejning foretages via
kantinens hjemmeside på skejby.dk på en
af de tre bestillingsformularer.
Yderligere information og oplysninger
om bestillingsprocedure kan hentes i
kantinens vejledning „Sådan fungerer din
kantine“.
Ved bestilling af forplejning til større
arrangementer og arrangementer i
auditorium, bedes kantinen kontaktes for
udarbejdelse af tilbud.
Kantinen står altid til rådighed for vejled­
ning og hjælp i forbindelse med bestilling
af mødeforplejning.
Kantinen kontaktes på [email protected]
group.dk eller 89496071.
På hverdage tilbyder kantinen salg af
morgenbrød og kager, bestående af hjem­
mebagte boller og udvalg af forskellige
rundstykker med oste og pålæg.
Med Venlig Hilsen
dag
ermid
il eft
ing t l, Skejby
r
e
v
r
se
spita
20
Møde Universitetsho
/
På Årh
us
n
dag de
Dato:
itel:*
Mødet
on: *
ktpers
Konta
Eurest A/S
Kantineleder Bettina Sejr Hedegaard
([email protected])
Tlf: 89496070
E-mai
l: *
Lokalnr
:*
*
EAN:
Adresse
:
g: *
Afdelin
Firma:
Åbningstider
Personalekantinen:
Mandag til fredag: kl. 11.15 - 13.15
Kantinen ved indgang 3:
Mandag til fredag: kl. 11.15 - 13.15
Cafèen:
Mandag til fredag: kl. 07.30 - 19.00
Weekend og helligdage: kl. 11.30 - 19.00
Feltern
e med
* skal
es.
udfyld
ti
i kan
tning
nen
er:
rson
ntal pe
:
. person kr.
20,00 .
5,00 kr
.
8,00 kr
kr.
15,00 .
kr
12,00 .
kr
0
15,0
kr.
20,50 .
kr
16,00
Pris pr
A
n
ede:
t ønsk entes kl:
for de
Afh
yds ud
Sæt kr dag
id
Efterm e:
Kaffe/th
ker:
:
le styk
Isvand
ugt i he
:
Frisk fr t, udskåret kage:
ug
Frisk fr hjemmebagte
ice
tinen
s
i kan
sserv
Dagen :
:
gang
tning
raiche
ed en
afhen
Tørkage e m. cremef rs.:
og
rt
res m
d ved
. pe
e
ttæ
v
pr
ro
ug
b
le
k.
ale 4
Fr
st
Ud
rulle
.
lade, 3
n, lok
timer
eget
Choko
erings
ntine
ringe
r serv
steka
byr fo
medb
æ
t
g
et ge
a
,
k
es
n
regn
Hus
tine
rson:
n
.00 på
pe
a
.
16
k
.
ter kl
Pris pr 27,50 kr.
onale
0. Ef
. 16.0
kr.
i pers
til kl
er:
8.00
10,00 .
kning
id kl.
person
kr
bejdst
Antal
Opdæ
al ar
10,00 .
e:
i norm
ed
kr
n
sk
øn
20,00 .
foyere s ud for det Sted:
,00 kr
yd
22
kr
t
Sæ
dag
,00 kr.
id
m
25
er
Eft
kr.
e:
35,00 .
Kaffe/th
kr
ker:
:
22,00
le styk
Isvand
ugt i he
:
Frisk fr t, udskåret kage:
ug
Frisk fr hjemmebagte
ner
s
Dagen :
perso
:
r 75
raiche
l ove
Tørkage e m. cremef rs.:
anta
rt
. pe
ager
.
Frugttæ de, 3 stk. pr
lt
d
e
u
d
lb
la
ved
af ti
Choko
r og
else
rbejd
mente
r uda
ange
gs arr
nen fo
kanti
helda
t
d
s
e
g
V
nli
kt ve
konta
Afhe
Sådan fung
din kantine erer
Eurest A/S fore
står den dag
Århus Univers
lige drift af
kantinerne
itetshospital,
på
Skejby.
Opskrifter fra kantinen
Baconsvøbt torsk
m. råsyltede grøntsager
Lige nu er torsk billigt og smager super
dejligt.
4 pers.
6 gulerødder
150 g. sukkerærter
1 grøn peberfrugt
1 dl. eddike
75 g. sukker
500 g. torskefilet
150 g. bacon
Tilbehør
Løse ris
Frokost salat
Salat med vilde ris, bønner og citron:
4 pers.
100 g. vilde ris
6 dl. vand
Salt
Citron
250 g. romainesalat i grove stykker
300 g. kolde dampede haricots verts i
halve
1 finthakket rødløg
150 g. feta i olie m. krydderier eller sol­
tørret tomat
Tilbehør
Stegt kød, evt. groft flutes
Tilberedning
Skræl gulerødder og skær dem i bånd­
strimler med en kartoffelskræller.
Skær peberfrugt i strimler. Kom gulerød­
der, peberfrugt og sukkerærter i en skål.
Kog eddike og sukker sammen i en gryde
og hæld lagen over grønsagerne.
Krydr torskefileterne med salt og peber,
og vikl forsigtigt bacon omkring.
Steg torsken på en pande i ca. 3. min på
hver side, til baconen er sprød.
Server torsken med råsyltede grøntsager
og kogte ris.
Tips
Andre grøntsager kan anvendes og anden
fisk f.eks. kuller eller mørksej.
Tilberedning
Kom de vilde ris i en gryde med kogende
vand tilsat salt. Kog risende ved svag
varme og under låg i ca. 35 min, så risene
er møre, men stadig har bid. Hæld vandet
fra risene, damp dem tørre og køl af.
Vask citronen og skær den i kvarte og
derefter i 1-2 cm. stykker.
Læg romainesalat, vilde ris, bønner og løg
lagvis i et fladt fad. Dryp 1½ spsk af olien
fra fetaen over salaten. Lad fetaen dryppe
af i en sigte og fordel fetaen over salaten.
Pynt med citronstykker og drys med salt
og peber.
Server salaten sammen med grill-stegt
kød og brød.
siden sidst
1
3
4
2
1. Forskningssymposium for MVUere
3. Legater til kræftforskere
Omkring 100 personer deltog 12. januar i
årets forskningssymposium for sundheds­
personale med mellemlange videregående
uddannelser. Et næsten fyldt Auditorium
B dannede ramme om symposiet, hvor
der dagen lang var indlæg om forsknings­
projekter og andre forskningsrettede
aktiviteter.
Ved Agnes Niebuhr Anderssons Cancer­
forskningsfonds årlige legatuddeling blev
tre projekter fra Århus Universitetshospi­
tal tilgodeset. Prismodtagerne var Keld
Sørensen og Vibeke Hjortdal fra Børne­
hjerteteamet, Morten Busk fra Eksperi­
mentel Klinisk Onkologi og Maria Staub
Ervandian fra Urinvejskirurgisk Afdeling.
Det blev fejret fredag 3. december på
Urinvejskirurgisk Afdeling K.
2. KUUL kom løbende
med 150.000 til hjertebørnene
Op mod 300 motionister løb søndag 12.
december med KUUL på de sidste km af
en løbetur på 115 km for at overrække
de 150.000 kr., der er resultatet af årets
indsamling til fordel for hjertebørnene.
KUUL-løberne startede ved midnat med at
løbe på Brabrandsøen. 12 timer senere gik
turen til Skejby. Ved Storcenter Nord slut­
tede yderligere næsten 300 løbere sig til
og løb med på de sidste fem km til Skejby.
Her modtog afdelingssygeplejerske Lene
Munck årets indsamlingsresultat på vegne
af børnehjerteafsnittene på Skejby og på
Rigshospitalet.
4. Uniformsshow
Ansatte på Fødeafdelingen gik 3. decem­
ber catwalk i forskellige uniformer.
For­målet med showet var at markere
implementeringen af retningslinjen for
uniformsetikette. Resultatet af model­
lernes arbejde blev foreviget til en video
om uniformsetikette på Fødeafdelingens
intranet.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
5
5. Skejby Danmarks bedste hospital
for 3. år i træk
Dagens Medicin udnævnte i december
for tredje år i træk Skejby til landets
bedste hospital.
Skejby vandt på en specialistbehandling
i særklasse. Af 21 lægelige specialer
på Skejby, som indgår i undersøgelsen
op­nåede 10 specialer på Skejby første­
pladser og 7 specialer kom ind på en
andenplads.
De 10 specialer, der blev nummer 1 var:
Karkirurgi, hjertemedicin, thorax-kirurgi,
lungekræft (Skejby og Århus Sygehus),
Gynækologi-obstetrik, infektionsmedicin,
mikrobiologi, blodbank, pædiatri (delt
1. plads med Rigshospitalet) og nyre­
medicin.
Århus Sygehus indtog andenpladsen.
Udnævnelsen blev fejret med godte­kasser til hele huset.
Pris: 350 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746
E-mail: [email protected]
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri­doren i kælderen ved tværgang 6),
tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
te r
D
ta k
E
n
DH i ko ud
U N o g v e t i lb
S
*
F
d
s G 1 2 7 2 g te n
m
i
l
l
S
ti
rp
v n t ufo
a
n re
it
o
+ d dig f
Bliv forsikret blandt
ligesindede
GF Hospital og Sundhed er en
forsikringsklub specielt for ansatte
i sundhedssektoren. Klubben er
en del af GF Forsikring, og hos os
får du bl.a. overskudsdeling på
bilforsikringen. I 2009 sendte vi
15% tilbage af præmien til vores
bilkunder.
* Det koster kun alm. sms-takst.
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk
Kaffen kommer
til Sparekassen
I løbet af en travl arbejdsdag kan vi alle trænge
til en pause. Og – ikke mindst – til en kop kaffe.
Vi glæder os til at se dig.
Ny sm
er dag
ag – hv
yt
r vi et n
arts ha
m
.
8
g
1
a
Fra 14.- tema hver d
!
K aFFe
g
a
sm
Kom og
es
ig i vor
samtid
g
a
lt
e
D
rence
konkur
CAppuCCino
espresso
American
coffee
I Sparekassen Kronjylland gør vi tingene lidt
anderledes. Tag en pause – kom ind og få en kop
kaffe og en uforpligtende snak med os.
to go
teA
italiano
Skejby Sygehus afdeling . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . [email protected] . sparkron.dk
Annoncer

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold.
Festsange
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
Udstilling i februar
Anna Grethe Aaen
Ana-Katrine Von Bülow
Udstilling i marts
Sky by Art kunstforening udstiller alt hvad der er indkøbt i løbet af året til lodtrækning
på generalforsamlingen den 30. marts 2011 kl. 19.00 i personalekantinen.
www.skybyart.dk
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet.
Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer
resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail
til redaktionen, hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på [email protected]