GAPP Projektmodel v01.2

Rapport
FoU-projektnr. 129018:
”Skriftlighed som middel til integration af
studieområdet i særfagene på htx”
November 2013
Projektansvarlig: Syddansk Ehvervsskole Odense-Vejle
FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Skriftlighed som middel til integration af Studieområdet (SO) i særfagene på htx Siden gymnasiereformen i 2005, hvor Studieområdet (SO) blev indført på htx, er SO blevet betragtet som en unødig belastning og en utidig indblanding i den daglige undervisning. I takt med at flere og flere lærere selv har ført elever til SO-­‐prøven, vokser andelen af lærere, der formår at indtænke SO i særfagene, men der er stadig lang vej, før alle opfatter Studieområdet som et aktiv i undervisningen. På en stor skole som Odense Tekniske Gymnasium kan man se, at SO-­‐inddragelsen for de enkelte klasser er uensartet og meget afhængig af den enkelte lærers holdning til Studieområdet. Formålet med dette projekt bliver således dobbelt: dels at bibringe alle vore kolleger oplevelsen af at SO gør deres elever fagligt stærkere, og dels at gøre eleverne mere selvhjulpne i forhold til den konkrete opnåelse af Studieområdets mål. Disse observationer og overvejelser førte til nedenstående FoU-­‐ansøgning: Udviklingsprojektets formål:
Projektet, som er et skoleprojekt, har som overordnet formål at flytte elever og lærere
fra en kanonopfattelse af Studieområdet på htx over imod en anvendelsesorienteret
kompetencetænkning af området, således at det indgår naturligt i elevernes
(over)faglige progression. Til opfyldelse af dette mål ønsker projektet at vise,
hvorledes forskellige former for tænke- og præsentationsskrivning kan bruges både
særfagligt og som en del af Studieområdet på samme tid, hvormed arbejdet med
Studieområdet bliver et aktiv for det enkelte fag frem for en belastning. Projektet vil
ydermere indgå i tredje runde af det overordnede netværks- og analyseprojekt om
skriftlighed, således at htx-uddannelsen i højere grad bliver repræsenteret i dette
projekt og dermed kan bidrage med nye vinkler, som kan have interesse for de øvrige
gymnasiale uddannelsers arbejde med den ny skriftlighed.
Udviklingsprojektet indhold: Projektet udvikler i workshopgrupper med lærere fra forskellige faggrupper på
Odense Tekniske Gymnasium og i samarbejde med eksterne konsulenter et
idekatalog over forskellige tænke- og præsentationsskriveformer m.m. som både skal
indgå i særfaglige sammenhænge og samtidig understøtte opfyldelsen af målene i
Studieområdet. Der foretages afprøvning i udvalgte klasser, og resultaterne
fremlægges både på internt og eksternt inspirations- og efteruddannelseskursus for
lærere. I projektforløbet indgår som en vigtig del en evaluering af 1.g klassernes prøve
i Studieområdet efter grundforløbet 2012 på baggrund af projektets implementeringer
af idekataloget. De samlede resultater forventes desuden at kunne indgå i den
afsluttende slutkonference november/december 2013 med henblik på vidensdeling af
de htx-specifikke implikationer af projektet. 1 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx På Odense Tekniske Gymnasium har vi som skolens tre skriftlighedskoordinatorer (kaldet ”vitriner”) siden 2011 arbejdet med implementering af skriftlighed i alle fag. Denne funktion har gjort os opmærksomme på, at arbejdet med Ny Skriftlighed deler skæbne med Studieområdet i mange henseender, og at de er meget nært beslægtede. Vores hypotese er, at hvis vi kobler SO og skriftlighed gennem konkrete opgaver i særfagene, kan vi vise, at SO og Ny Skriftlighed ikke er et ekstra krav, men at man som lærer allerede gør det meste. Det er ”blot” nødvendigt at italesætte det overfor eleverne. Vi vil derfor i dette projekt vise, hvordan man kan koble skriftlighed og SO sammen i form af primært enkeltfaglige opgaver, der både opfylder SO-­‐målene og skriftlighedspindene fra bilag 4: opgaver, der er gode at vælge ud fra elevernes portfolie til SO-­‐prøven (primært efter Grundforløbet). Blæksprutten For at støtte eleverne i deres udvikling af skriftlige kompetencer har vi sideløbende med projektet udviklet en hjemmeside, Blæksprutten, med adressen sprutten.otg.dk, hvor man som elev kan finde beskrivelser af de skriftlige eksamensgenrer og se eksempler på elevbesvarelser med en kort kommentar om, hvad der gør hver besvarelse god. Lærerne bruger Blæksprutten, når nye genrer skal introduceres, og man vil vise eleverne eksempler og forklaringer. Blækspruttens arme består af fagfamilier: − naturvidenskab og matematik − teknologi − teknik − sprog (dansk og engelsk) − samfundsfag og teknologihistorie − KIT og design − SRP. Den ottende arm på Blæksprutten, SO, giver eleverne mulighed for at læse om formalia omkring prøven og se eksempler på, hvordan forskellige særfaglige skriveøvelser kan indgå i præsentationen. Armen tænkes senere udvidet til at omfatte dele af elevpræsentationer fra de samspilsprojekter, der er aftalt i studieretningerne, men det er ikke en del af dette FoU-­‐
projekt. 2 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Gennemførte aktiviteter I SO-­‐læreplanen hedder det: “Det skriftlige arbejde omfatter skrivning som middel til faglig fordybelse, skrivning som styreredskab i en arbejdsproces, formidlingsskrivning og refleksionsskrivning.” For at dække de otte skriftlighedsmål fra bilag 4 har vi i dette projekt primært benyttet os af tænkeskrivning og præsentationsskrivning. Samtidig har vi haft fokus på både at imødegå lærernes bekymring for at afgive særfaglig tid til SO og skriftlighed og at fremme elevernes mulighed for at blive selvhjulpne i forhold til at forstå og inddrage elementer fra Studieområdet. I det følgende vil vi beskrive tre strategier for hvordan skriftlighed kan fungere som middel til integration af skriftlighed i SO. Tænkeskrivning På htx fylder den skriftlige dimension meget. På Odense Tekniske Gymnasium er alle fag tildelt elevtid, og eleverne skriver mange og store afleveringer. Derimod er traditionen for at arbejde med skrivning som et værktøj til refleksion og tænkning langt mindre udbredt, især i de naturvidenskabelig fag. Motivationen for at lave et idékatalog med tænkeskrivningsøvelser i mange fag var at benytte elementer fra Ny Skriftlighed som en didaktisk løftestang til at integrere Studieområdet i de enkelte fag på en overskuelig og overkommelig måde, primært henvendt til de kolleger, der mangler et lille skub for at komme i gang eller har brug for at udvide deres repertoire af SO-­‐opgaver. Vi samlede derfor en arbejdsgruppe af lærere på OTG, som tilsammen dækker alle hovedområder og en stor del af fagene: Marianne Østergaard (kemi, biologi, bioteknologi, procesteknik), Annette Domanyi Bertelsen (tysk, dansk, læsevejleder), Valther Rasmussen (byggeteknik, teknologi, matematik), Morten Grove (design, teknologi, fysik), Mette Koch (engelsk, dansk, design), Helene Holmegaard Bengtson (engelsk, teknologihistorie, idéhistorie) samt Marit Hvalsøe Schou (matematik, fysik). Gruppens arbejde bestod i at komme med (små) skriftlighedsøvelser, der på forskellig vis kombinerede SO-­‐målene og skriftlighedsmålene, og som havde en tydelig forankring i de indgående fag, sidstnævnte beskrevet gennem opnåelsen af konkrete særfaglige mål. Målene for Studieområdet er opdelt i 3 grupper: metodemål, samspilsmål og videnskabsmål. Der blev tilsammen indhentet 30 skriveøvelser, fordelt så de 20 dækkede metodemål, 6 dækkede samspilsmål og 4 dækkede videnskabsmål. For at gøre materialet let tilgængeligt for skolens lærere blev øvelserne lagt i vores portfoliesystem sammen med en oversigt over opgaverne, der angav − øvelsens navn − SO-­‐mål − skriftlighedsmål − fag, hvor øvelsen var relevant − fagenes mål − øvelsens indhold Nedenfor ses to eksempler på skriveøvelser. 3 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Det første eksempel handler om faglig læsning. Eleverne har kun været på skolen i ganske få uger og arbejder i matematik med trekantsberegninger. Det er et emne, der er kendt fra grundskolen, men nu inddrages flere fagord, og niveauet bliver hurtigt mere abstrakt end eleverne har været vandt til. I løbet af de indledende lektioner har eleverne 3 læseøvelser1 − læsning af forskellige teksttyper, hvor de læser en side i en matematikbog, en side i en teknologibog og en side i dansk novelle. Herefter diskuteres teksternes opbygning, deres forskelligheder og den måde man læser dem på − opbygningen af en matematiktekst, der munder ud i en klassediskussion, hvor to sider i matematikbogen bliver analyseret helt ned til detaljer om brugen af store og små bogstaver, sammenhængen mellem figurer og tekst, måden man læser en formel osv. − STOP OP og giv svar, hvor eleverne i grupper på skift læser et afsnit af en matematiktekst højt for hinanden og forklarer dets indhold. Alt skal forklares i detaljer og intet ”ses umiddelbart” eller ”er logisk”. Forløbet afsluttes med SO-­‐øvelsen Læsning af matematiske tekster, der ses nedenfor, hvor eleverne besvarer spørgsmål om faglig læsning i forskellige fag i særdeleshed matematik. 1 Se bilag 1 4 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx SO: Læsning af matematiske tekster SO-­‐mål: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer. Skriftlighedsmål: argumentation og genrebevisthed Fag: matematik (også velegnet i de øvrige naturvidenskabelige fag) Mål i matematik: opnåelse af kommunikationskompetencen, symbol-­‐ og formalismekompetencen samt ræsonnementskompetencen gennem arbejdet med plane figurer og trigonometri. Med udgangspunkt i de tre læseøvelser vi har gennemgået i matematik i denne uge, skal du svare på nedenstående spørgsmål. Vær opmærksom på, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar. Det handler om, hvad du oplever og tænker! Vedlæg evt. vores fælles opsummering fra SmartBoarden. Opgave 1: Teksten - Hvilke dele optræder i en matematisk tekst? - Hvilken betydning har de forskellige dele? - Hvad bruger du de forskellige dele af teksten til? Opgave 2: Læsningen - Hvordan læser du en matematisk tekst? - Hvordan adskiller den måde, du læser matematik på, sig fra den måde, du læser andre typer tekster på? Er der også ligheder i læsning af matematiske tekster og tekster fra andre fag? - For at forstå hvad der står i en matematisk tekst, skal man, mens man læser, selv besvare en masse spørgsmål (der ikke er stillet eksplicit!) Hvordan besvare du disse spørgsmål? papir og blyant / computer / springer dem over men læser alle ord …? Opgave 3: Læsestrategier - Har dette forløb fået dig til at ændre taktik, når du læser matematik? Forklar hvordan. - Hvordan vil du fremover læse matematik? I næste eksempel er det matematiske emne stadig trekantsberegninger, men denne gang er vi i slutningen af forløbet. For at erkende sammenhænge og repeteret emnet arbejdes der med at lave begrebs-­‐ og relationskort, og tanken er, at eleverne også på et senere tidspunkt kan tage disse frem igen som repetition. 5 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Beskriv en formel SO-­‐mål: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer. Skriftlighedsmål: præsentation og sproglig korrekthed Fag: matematik (også velegnet i de øvrige naturvidenskabelige fag) Mål i matematik: opnåelse af repræsentationskompetencen samt symbol-­‐ og formalismekompetencen gennem arbejdet med plane figurer og trigonometri. En meget benyttet skrivemåde i matematik er formler. Men formler kan være drilske! Ofte indgår der andre symboler og bogstaver i formelsamlingen end i den opgave man skal lave. Måske skal formlen skrives om, før man kan bruge den. Denne opgave går ud på at træne, hvordan man forstår og benytter en formel rigtigt. Klassen deles op i grupper på 2-­‐3 personer. Man kan eventuelt anvendes formler fra 112 indenfor det emne, der arbejdes med. Hver gruppe har sin formel, og på denne måde kan man differentiere, så stærke elever får en mere kompliceret formel. 1) Beskriv med ord, hvad bogstaverne i formlen betyder. 2) Lav en skitse (i hånden), der viser situationen. Brug fx forskellige farver (en for hvert symbol), eller forbind symbolerne på skitsen med dem i formlen. 3) Lav en beskrivelse, hvor man følger et tals vej gennem formlen. Beskrivelsen skal fortælle, hvad tallet er, når det begynder, hvordan det ændres undervejs, og hvad det bliver tilslut. Her viser man, at man kender den rækkefølge tallene skal udregnes i. 4) Lav et begrebskort med formlen, hvor man på den ene side skriver formlen (sammen med en figur), og på bagsiden beskriver betydningen og anvendelsen af den. 5) Lav et relationskort med formlen, hvor de forskellige af størrelser (bogstaver), der indgår, på skift isoleres på den ene side af lighedstegnet. Forklar i hvilke situationer, man bruger de forskellige udgaver af formlen. Lav gerne taleksempler som illustration. Begrebs-­‐ og relationskort gemmes til senere repetition af emnet J Vi lavede en aftale med nogle af de lærere, der underviste førsteårseleverne i Grundforløbet, om at benytte øvelserne i undervisningen. Efter den interne prøve i SO efter Grundforløbet indsamlede vi oplysninger om elevernes brug af øvelserne til prøven. Det viste sig (meget forudsigeligt), at øvelserne kun blev brugt i den klasse, der havde haft fokus på brug af skriveøvelser, og hvor den lærer, som benyttede skriveøvelserne, var såvel eksaminator ved SO-­‐prøven ansvarlig for elevernes prøveforberedelse. I denne klasse blev øvelserne til gengæld brugt flittigt. Nedenfor er vist, hvorledes et par elever har præsenteret de to beskrevne eksempler i deres opgaveintroduktioner, og hvordan de efterfølgende er præsenteret ved SO-­‐prøven efter Grundforløbet. 6 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Læsning af matematiske tekster Fag: Matematik Elev(er): Tidsperiode: august 2012 Beskrivelse: Lære at læse matematiske tekster i forhold til f.eks. dansktekster. Lære at benytte en anden læseteknik. SO-­‐mål: Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer.
Hvordan opfylder opgaven SO-­‐målet? (= begrundelsen for at udvælge den) Opgaven viser hvordan man læser en matematisk tekst. Den beskriver hvordan jeg, som person griber en matematisk tekst an, og hvilke studieteknikker samt studiemetoder jeg evt. benytter mig af. Det handler om at bruge/udvikle en bestemt læseteknik til at læse matematiske tekster, da disse skiller sig ud fra andre. Hvilket relevant SO-­‐kernestof har du brugt, og hvad går det (kort) ud på? - Læsestrategier, notatteknik: (Metoder og strategier til at forstå en tekst)
- Læringsmetoder: (Hvordan lærer og forstår man teksten bedst)
Dokumentation: [Indsæt et udklip af opgaven, der viser målopfyldelsen.] ...Matematiktekster adskiller sig som sagt fra de fleste andre tekster fordi de indeholder figurer, tal og tabeller. Det gør at teksten tager længere tid at læse fordi man hele tiden stopper op efter at have læst en sætning og derefter giver sig til sammenligne den information man lige har fået med f.eks. en figur der er tegnet længere nede på siden... ...Det vil sige, når jeg læser teksten stopper jeg som regel op efter et par sætninger for ligesom at redegøre for, inde i hovedet, hvad jeg har læst. På den måde forstår jeg teksten og hvis jeg i nogle tilfælde ikke kan redegøre for hvad jeg lige har læst, eller ikke kan forstå det, så læser jeg sætningerne igen indtil jeg forstår det... 7 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Relations-­‐ og begrebskort opgave Fag: Matematik Elev(er): Tidsperiode: Grundforløbet Beskrivelse: Begrebs og relations kort begreb: En ny måde at skrive noter på, især hvis det er nyt svært stof. God metode til at huske svære begreber på. SO-­‐mål: Hvordan opfylder opgaven SO-­‐målet? (= begrundelsen for at udvælge den) Læsestrategi og notatteknik Skriveproces og skriveværktøjer Vi har lært at bruge begrebskort og relations kort, fordi det en nem måde at skrive notater på og finde og udpege det igen, når man skal bruge det og læse det. Hvilket relevant SO-­‐kernestof har du brugt, og hvad går det (kort) ud på? - Læringsteori og læreprocesser: Læsestrategier, notatteknik
- Formidling og formidlingsteori
- Skriveprocessen og skriveværktøjer
Vi har lavet begrebs og relationskort vi har lært at skimme vi har læst og stoppet op vi har lært at tage forskelige notater, via forskellige notat teknikker. 8 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Endelig ses her de færdige slides, som benyttet ved SO-­‐prøven efter Grundforløbet Afsnit viser, hvordan man på en enkel måde kan benytte refleksionsskrivning til at indtænke mål fra Studieområdet i et helt almindeligt særfagligt forløb i matematik, hvor eleverne arbejder med bestemmelse af størrelser i trekanter og cirkler. Det følgende eksempel viser et flerfagligt opgaveforløb med fokus på præsentationsskrivning, der endvidere indeholder elementer af refleksionsskrivning. Stafetopgave I forbindelse med vores FoU-­‐projekt har vi haft Anne Krarup fra Gladsaxe Gymnasium som konsulent. Vi besøgte hende i startfasen, hvor vi havde en givende samtale om gode tilgange til at tænke indskriftlighed i den daglige undervisning og i flerfaglige forløb. Hun introducerede os for følgende: − Stafetopgaver, hvor et fag starter og sender en opgave videre til et eller flere andre fag. − At fastlåse nogle opgaver til bestemte tidspunkter for at sikre progression. − At tildele fag mere elevtid, hvis de påtager sig ansvar for opfyldelsen af nogle af skriftlighedsmålene. På den måde kan faggrupperne få ejerskab til skriftlighed, så udbyttet og engagementet bliver større. I vores funktion som skriftlighedskoordinatorer på skolen arbejder vi i forvejen med de to sidste punkter i det omfang vi kan (uden at være en del af ledelsen). I FoU-­‐projektet har vi specielt taget det første punkt om stafetopgaven til os, da den i høj kan bruges SO-­‐fagligt – når flere fag arbejder sammen, er der mulighed for at dække de seks SO-­‐mål under samspil. I det følgende beskrives et eksempel på en stafetopgave Ondskab – gal eller normal? mellem fagene Dansk, Psykologi og Bioteknologi (se nedenfor). Opgaven ligger på femte semester på studieretningen med Bioteknologi A og Matematik A, hvor eleverne er hjemmevante med metoderne og skriftligheden i Dansk og Bioteknologi, som de har haft siden første semester. Derimod er de famlende i forhold til kravene og metoderne i Psykologi C, som de på dette tidspunkt lige har fået. Stafetopgaven er dobbeltsidet: den indeholder tænkeskrivning i form af en dagbog som eleverne fører over de forskellige aspekter af ondskab, der bliver behandlet i de forskellige fag. Dansk står for at gennemgå det filosofiske og det religiøse aspekt af ondskab, mens Psykologi står for det psykologiske og Bioteknologi for det biologiske aspekt af 9 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx ondskab. Dagbog kan ses som en hermeneutisk spiral, som er en metode eleverne kender fra Dansk. Stafetopgaven indeholder endvidere præsentationsskrivning, der starter med en redegørelse af de forskellige syn på ondskab, hvor eleverne bruger deres dagbog som baggrund. Redegørelse som genre kender eleverne både fra Dansk og Bioteknologi. Derefter skal eleverne beskrive en case omhandlende en person og dennes onde handlinger. Case-­‐genren introduceres eleverne for i Psykologi. Efterfølgende skal casen diskuteres danskfagligt i lyset af redegørelsen og de forskellige syn på ondskab, som er danskfagligt. Slutteligt skal eleverne vurdere, hvilken behandlingsform personen fra casen burde få, hvilket er en disciplin fra Bioteknologi. Denne flerfaglige stafetopgave er i høj grad særfaglig, fordi den er koordineret således, at Dansk starter med at læse tekster omhandlende ondskab, mens Bioteknologi løbende bidrager med teori om nerverne, herunder forskellige behandlingsformer, og Psykologi kommer på til sidst med begreber om og årsager til ondskab. Skriveprocessen bag præsentationsopgaven kan ses som en samlet masse, der bygger ovenpå elevernes tænkeskrivning i form af deres dagbog. De skriftlighedsmål fra bilag 4, der bliver dækket i denne opgave er: genrebevidsthed – der arbejdes med genrer, som eleverne kender i de forskellige fag og som er relevante i forhold til eksamen -­‐ sproglig korrekthed – i forhold til at bruge fagterminologi ,som de kender fra fagene i den samlet opgave og arbejde med sproglige markører, som de kender fra dansk -­‐ argumentation – hvor eleverne skal argumentere for, hvilken type ondskab, der er tale om i den konkrete case, og hvordan den skal behandles -­‐ og relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste – i form af kilder og litteraturhenvisninger, som er vigtige værktøjer i forhold til dokumentation og en god forberedende øvelse til SRP. Ondskab: Gal eller normal? Dette tema er et samarbejde mellem Dansk, Psykologi og Bioteknologi. Overordnet omhandler temaet ondskab, afvigelser, sindssyge og skizofreni. Hvert fag biddrager med en forståelse af begreberne ud fra fire forskellige synsvinkler/fagområder: -­‐ religion -­‐ filosofi -­‐ psykologi -­‐ biologi Produkter: 1. En dagbog i dansk (der kommer delafleveringer i portfolien) om begrebet ondskab på ”formlen” den hermeneutiske spiral. Det skal fremgå, hvordan hvert fag biddrager til en forståelse af begrebet. 2. En skriftlig opgave enten individuelt eller i grupper af to. Opgaven er todelt: a. En redegørelse for begrebet ondskab – gal eller normal? ud fra de fire synsvinkler: religion, filosofi, psykologi og biologi. b. En kort beskrivelse af en konkret case samt diskussion af, hvordan begrebet ondskab kommer til udtryk i den case, og hvilke behandlingsmetoder, man kunne 10 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx forestille sig. I skal bringe samfundets forskellige holdninger i spil i forhold til den konkrete case. Forslag til cases: -­‐ Peter Lundin -­‐ Anders Breivik -­‐ James Egan Holmes -­‐ Holocaust -­‐ Abu Graibh Opgaven afleveres i uge 43. Omfanget er 5 sider for én person og 7 for to personer. I redegørelsen og i diskussionen er kravet, at I bruger de markører, I kender fra danske stile. SO-­‐faglige mål: Samspil mellem fagene − Kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene i mellem. − Udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse. Videnskab og vidensformer − Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Skriftlighedsmål: − Genrebevidsthed − Sproglig korrekthed − Argumentation − Relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste I bilag 2 er vist et eleveksempel på en opgaveindtroduktion af denne opgave. Man kan se, hvordan eleven beskriver indholdet af opgaven, argumenterer for opfyldelsen af de udvalgte SO-­‐mål og fremhæver konkrete eksempler fra opgaven. Til slut beskrives to små enkeltfaglige forløb, hvor tænkeskrivning indgår som et redskab til elevernes afsluttende præsentationskrivning. Kommunikative kæder Såvel elever som lærere på htx vægrer sig ved skriftlighed blot for skriftlighedens skyld; det er vigtigt at formålet med skrivningen er konkret og eksplicit og ikke bare at ”det er for at træne formulering og få ideer til senere”. En måde hvorpå skriftlighed kan støtte de særfaglige mål er som tidligere nævnt gennem kommunikative kæder og stafetopgaver, hvor alle delprocesser har konkret, lavpraktisk værdi i forhold til resten af opgaven. 11 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Det følgende eksempel er et lille Engelsk B-­‐forløb om førerløse biler gennemført i en Matematik A-­‐Fysik A-­‐studieretning (hvor eleverne, der alle er drenge, generelt er meget målorienterede og ikke voldsomt tiltrukket af hermeneutiske processers iboende skønhed). Undervisningsforløbet var opbygget på følgende måde: − Individuelt: 4 min. forforståelseshurtigskrivning om et emne (farer og fordele ved førerløse biler). − Par: Læsning af emnetekst (igen om førerløse biler) med indbygget kontekstuel grammatik / træning af sproglig bevidsthed (ord i teksten mangler eller skal vælges blandt flere mulige). − Par: Mundtlig sammenfatning af mulige samfundsproblemer i teksten og fra egen hurtigskrivning. − Individuelt: Lærerstyret delvis Flyum-­‐øvelse: Nedskriv mulige samfundsproblemer på tekstens generelle område, formuler som hele sætninger. − Individuelt: Udvælg tre sætninger om mulige samfundsproblemer, som kunne udgøre afsnit i en stil, og sæt dem i logisk rækkefølge. Tilføj en introducerende og en konkluderende sætning. − Individuelt: Skriv introduktionen (ud fra den introducerende sætning) med krav om bestemte sproglige fokusområder (fx of-­‐genitiv og kongruens). − Fælles: Gennemgang af tilfældigt udvalgte elevbesvarelser (anonymt på projektoren), med fokus på genrekonventioner og stilleje (fx undgå retoriske spørgsmål, undgå langtrukken punktvis disposition, husk at introducere personer og begreber, undgå talesprog og overgenerelle ord, husk kohæsion mellem sætninger og skriv overvejende i 3. person nutid). − Individuelt: Ret og genaflever introduktionen til bedømmelse. Man kunne gå videre og skrive resten af stilen, men det er ikke nødvendigt hver gang. Det vigtige er, at eleverne oplever at alt, hvad de skal producere, både mundtligt og skriftligt, indgår naturligt og nødvendigt i opgavens næste trin. Skriftlighedsmålet for disse opgaver er at opnå kompetencer i især genrebevidsthed, sproglig korrekthed, problemformulering og disposition. Eleverne arbejder i samme dokument hele vejen igennem og gemmer det hele i deres portfolio, og de har dermed sikret sig håndgribelig SO-­‐målopfyldelse.2 Endelig – og måske allervigtigst – er der arbejdet hen imod engelskfaglige mål,3 og klassen har fået målrettet træning i en eksamensrelevant genre. Et andet eksempel er hente fra Teknologihistorie C i en Kommunikation/IT-­‐Design-­‐
studieretning, som typisk er kendetegnet ved, at eleverne tænker meget konkret og visuelt og finder den akademiske udtryksmåde fremmed og unaturlig. 2 Især følgende SO-­‐mål opfyldes: Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer; Vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper; Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde; Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. 3 Forstå autentisk engelsk, herunder formelt og uformelt sprog, tale-­‐ og skriftsprog, litterært sprog og grundlæggende teknologisk og naturvidenskabelig terminologi; samt Anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse, tekstforståelse og formidling. 12 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Undervisningsforløbet om udvikling af våben var opbygget på følgende måde: − Fælles: Visning af en film om udviklingen af de første maskingeværer under den industrielle revolution. Imens individuel notattagning i tegne/skitseform. − Par: Læs en historietekst, der giver den bredere baggrund for filmen, og tag imens noter i fortrykt skema (papir eller elektronisk) med fokus på navne, årstal og begivenheder og konkrete teknologier. Eleverne skiftes til at diktere og nedskrive. − Grupper: Træk på skift to billeder af teknologier eller personer og formuler en årsagssammenhæng mellem dem, som nedskrives af et andet gruppemedlem. − Individuelt: Vælg en årsagssammenhæng og skriv en kort redegørelse for denne med brug af ekstra research (grundbog og internet) og formelt korrekt angivelse af kilder. Aflever opgaven. − Lærer: Rent formativ evaluering på en eller flere af de skriftlige kompetencer, fx brug af kilder og illustrationer eller sproglige genrekonventioner. − Par: Mundtlig hjælp til sidemanden til at omsætte de formative kommentarer til forbedring af opgaven med inddragelse af genrebeskrivelsen fra Sprutten.otg.dk − Individuelt: Genaflever redegørelsen til summativ bedømmelse. Her er pointen at elever, der er utilbøjelige til at formulere sig fagligt på skrift, hjælpes på vej rent visuelt, først ved at tænke sætninger grafisk, så ved at skrive ud fra billeder, og så ved hjælp af små visuelle kasser, der skal udfyldes i stedet for det grænseløse hvide dokument. Den dobbelte aflevering styrker motivationen for skriftlighed, idet procesarbejdet med skrivekompetencerne (genrebevidsthed, sproglig korrekthed, anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. samt relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste) helt konkret hjælper eleven på vej til en bedre karakter i faget Teknologihistorie. SO-­‐målene for opgaven (studiemetoder, fremstillingsform, informationssøgning/kildeanvendelse og evaluering) støtter teknologihistories faglige mål om at eleverne skal kunne analysere og forstå væsentlige årsager til udviklingen af nogle konkrete teknologier. Resultater I dette afsnit vil vi kort redegøre for de resultater, projektet har haft for implementeringen af SO på Odense Tekniske Gymnasium. Da projektet er en del af vort arbejde som skriftlighedskoordiatorer, og vi har haft et tæt samarbejde med skolens to SO-­‐koordinatorer, er det vanskeligt helt at skille tingene ad. De forskellige tiltag har haft indvirkning på hinanden. Kataloget med tænke-­‐ og refleksionsskrivningsøvelser har vist sig at fungere som en god måde at få gang i implementeringen af SO i særfagene. Øvelserne fungerer som små brikker, der tilsammen giver et billede af Studieområdet. Ikke et detaljeret billede, men tydeligt nok til at både lærere og elever får en fin fornemmelse af, hvorfor Studieområdet er væsentligt i htx-­‐
uddannelsen. Samtidig giver de en god mulighed for at træne eleverne i at udfærdige opgaveintroduktioner (og læreren i at huske denne opgave!). På denne måde virker øvelserne som en overskuelig måde at komme i gang med implementeringen af SO, hvor det er SO, der bidrager til fagene frem for fagene, der afgiver tid til SO. Vi så, at også denne måde at inddrage SO på er meget lærerafhængig, og at vi stadig har et stort arbejde med at få ovennævnte bredt ud i hele lærerkollegiet. 13 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Perspektivering Arbejdet med naturligt at inkorporere skriftlighed og SO i undervisningen er en længerevarende proces, dels fordi en adfærdsændring skal finde sted hos kollegerne, og dels fordi de skal føle ejerskab for denne ændring, for at den bliver vedvarende og succesrig. Specielt i forhold til skriftlighed er vi som skriftlighedskoordinatorer meget bevidste om vores rolle som altid synlige inspirationskilder, fordi der ikke på samme måde som med SO-­‐
eksamen eksisterer en eksplicit eksamen. Vi har lagt meget vægt på at gøre vores kolleger bevidste om, at de allerede gør et kæmpe arbejde i forhold til skriftlighed og SO, men at vi skal være meget bevidste om at være mere konkrete i forhold til eleverne. Som skriftlighedskoordinatorer har vi samarbejdet med faggrupperne bl.a. ved at invitere os selv til deres møder for at snakke om gode tænkeskrivningsøvelser og progressionsplaner. Det er et arbejde, vi skal udvikle yderligere. På Odense Tekniske Gymnasium arbejder vi i studieretningsteams, hvor arbejdet med SO nu ligger. Vi ser disse teams som meget vigtige samarbejdspartnere i fremtiden i forhold til at koble SO og skriftlighed. Vi vil også her deltage i møder. Vi forestiller os ydermere, at man kan lave et ugentlig skriftlighedstip på skolens nyhedsbrev, så alle de gode tiltag bliver holdt i hævd. I forhold til det nærværende FoU-­‐projekt ser vi muligheder for at kombinere skriftlighed og SO yderligere ved at lave en lærerversion af sprutten.otg.dk, med et online katalog, der indeholder gode eksempler på skriftlighed og SO, som tidligere beskrevet. Slutteligt tror vi, det er nødvendigt med en fysisk samling af gode øvelser, som lærerne har nem adgang til. Som en metafor for vores funktion som skriftlighedskoordinatorer kalder vi os ”vitriner”– vi er levende vitrineskabe, hvis funktion er at samle på gode skriftlighedseksempler og udstille dem, så andre kan bruge dem. Vores intention er at gøre denne metafor bogstavelig og købe et fysisk vitrineskab, som skal stå på lærerværelset og udstille alle de indsamlede øvelser, fx som laminerede kort til fri afbenyttelse. SO er et sprog, som man ikke kan lære uden at have særfagligheden at ”tale om,” og gennem vitrinearbejdet og dette projekt har vi prøvet at fremhæve, at vi som lærere alle sammen har gjort rigtig meget overfagligt hele tiden, men at vi stadig skal blive bedre til at sætte ord på det overfaglige i det særfaglige. Vores stilladsering af det skriftlige arbejde, udtrykt ved progressionsplaner, skal medtænke, hvor svært det, vi kræver af eleverne, egentlig er. Og så er det endnu engang blevet tydeligt at netværkssamarbejde er svært at gennemføre i praksis, men konferencerne har givet et godt blik for, hvordan man griber skriftlighed an på skolerne, og de har givet inspiration. Måske fordi udbredelsen af et FoU-­‐projekt udenfor den enkelte skole er vanskelig (læs: i de fleste tilfælde ikke sker), men projektet kan være altafgørende for udvikling på den enkelte skole. Konklusion Før reformen var fagligheden i højsædet, men efter den ”privatpraktiserende lærer”-­‐model, uden blik for samarbejde og overfaglighed. Med reformen mente man, at eleverne kunne gøres studieparate ved at fokusere meget på overfagligheden. Skolerne greb det forkert an ved at skille overfagligheden fra særfagligheden. Det virkede heller ikke. Med projektet viser vi, hvordan man kobler overfaglighed og særfaglighed vha. Ny Skriftlighed, så SO bliver et aktiv og bibringer eleverne en større faglighed, bl.a. ved at gøre dem mere effektive og se sammenhænge, så alt ikke skal læres i hvert enkelt fag igen og igen. 14 FoU-­‐projekt nr. 461445 Skriftlighed som middel til integration af SO i særfagene på htx Arbejdet hen imod mere sammenhængende forløb, bl.a. med vægt på kommunikative kæder og stafetopgaver, har for de deltagende lærere været med til at løse det ”begrundelsesproblem”, som dels opleves af mange humanistiske lærere på htx (”hvorfor skal man læse noveller for at blive læge eller ingeniør?”), og som dels opleves af alle lærere i situationer, hvor vi opfordrer eleverne til at skrive. (”Hvorfor skal jeg tage noter, hvis jeg godt kan huske det? ”, ”Hvorfor skal jeg lave hurtigskrivning, når jeg bare kan tænke de samme ting?”, ”Hvorfor kan du ikke bare fortælle os det, vi skal vide, når du nu formulerer det meget bedre?”) For disse elever giver svaret: ”Fordi du skal bruge det lige om lidt” meget mere mening end en eller anden procesorienteret forklaring. Som tidligere nævnt tenderer både lærer og elever på htx til at værdisætte en aktivitet ud fra pragmatiske kriterier. Her bliver det altafgørende at løfte elevernes studieforberedende kompetencer, netop ved hjælp af særfagligt arbejde. En mere bevidst holistisk tilgang til det ”kinderæg”, der udgøres af særfaglighed, overfaglighed og skriftlighed, kan rent faktisk føre til en vis grad af ”work smarter, not harder”. 15 Bilag 1
Øvelse 1 Læsning af forskellige teksttyper Vedhæftet finder du 3 tekster. Den første kommer fra en lærebog i teknologi, den næste fra den danske roman ”Kvinden og Aben” af Peter Høegh og den tredje fra jeres matematikbog. På 10 minutter skal I skimmelæse teksterne, dvs. I skal ikke læse alle ordene eller nødvendigvis forstå det hele, men I skal orientere jer i teksterne, så I ved hvad de handler om. Herefter har hver gruppe 10 minutter til at beskrive følgende: − Forskellen på de 3 teksttyper. − Hvordan man læser (”angriber”) hver af de 3 tekster Til slut laver vi en fælles opsamling, hvor gruppernes svar kommer op på tavlen (10 min). Øvelse 2 Opbygningen af en matematiktekst Vedhæftet finder du en side fra en matematikbog. Brug 5 minutter på at læse siden igennem. Undervejs skal du være opmærksom på følgende: − I hvilken rækkefølge læser du siden? − Hvilke elementer finder man på siden? − Er der noget du springer over? Du må gerne skrive og tegne i teksten, men du læser. Herefter ser vi i fællesskab på siden og diskuterer de forskellige elementers betydning, samt hvordan man mest hensigtsmæssigt læser en matematiktekst. Øvelse 3 Læseøvelse: STOP OP og giv svar I denne læseøvelse skal I i grupper læse højt for hinanden og derefter snakke om, hvad det var, der stod i teksten. I skal skiftes til at læse højt. Husk at læse alle symboler med og bruge figurerne. 1 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Hvad betyder det, at hældningskoefficienterne er forskellige? − Hvordan findes hældningskoefficienterne? − Hvad er sammenhængen til figuren? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? 2 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Hvorfor er der ikke noget skæringspunkt mellem linjerne m og l? − Hvad er sammenhængen til figuren? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? 3 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Hvorfor er linjerne m og l parallelle? − Hvorfor er linjerne m og l sammenfaldende? − Hvad er sammenhængen til figuren? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? 4 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Hvorfor må ligningerne ganges igennem med henholdsvis 2 og 3? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? 5 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Hvorfor må man trække ligningerne fra hinanden? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? 6 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Hvordan kommer man fra at trække de to ligninger fra hinanden til et skæringspunkt? − Sidste ord er ”skæringspunkt”, og det er slet ikke nævnt tidligere i teksten! Hvad er sammenhængen mellem løsningen af ligningssystemet og dette skæringspunkt? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? Alle gruppemedlemmer: − Opskriv de forskellige trin for ”lige store koefficienters metode” 7 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Forklar hvad der laves! Hvilke(t) trin i metoden benyttes? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? 8 Læs afsnittet og STOP OP og giv svar − Forklar hvad der laves! Hvilke(t) trin i metoden benyttes? − Hvilken af de tre situationer på figur 20 svarer til eksemplet? − Hvad har figur 21 med eksemplet at gøre? Hvor burde man henvise til figuren henne i teksten? − Er de øvrige gruppemedlemmer enige? 1
2
3
4
5
6
7
8
Bilag 2
01+(2*()'!34,+*1!5)-+'%22')!
!
780!
"-')2'!9'/)(2/'!:;<)%2(.<!
6:5;7'&0#*(%$9#&(0!#&2!F;3'(:5;7'G!H;2!'22'*!0(*);2!D!I;039!J8!:3K9(2(5&!F!A!
@&(#'90(2(5&!J!
!
I;039!J8!:3K9(2(5&[email protected]&(#'90(2(5&!J!D!60%39;@G!H;2!'22'*!0(*);2!
H*$::'G!Z%*+()'!
N'*&(%'!A!;42'7'*&053%;#(G!W8!B'<'2*'[email protected][email protected][email protected]!
O'39*&7'23'G!:%E!'EE'+!),+<%E!,<1%)-E'-'!')!*&G+C%$E($!J'2/+(&'E2'!%C!')!#2;/(2/!2;$!&%E$C+(!#'+2,)F!1'+!
S'*'+!M.)-()8!^P+2*!$'))'<$H2F!1&(E/')!J'*;-)()$!J'$+'J'*!,)-2/%J!1%+!C+%!C,+2/'EE($'!2;)2&()/E'+L!
#2;/,E,$(2/F!C(E,2,C(2/F!J(,*'/),E,$(2/!,$!+'E($(P2*8!N'+'C*'+!+'-'$P+'2!C,+!U%2')F!2,<!')!-%)2/C%$E($!
,#$%&'8!9(E!2E.*!-(2/.*'+'2!1&,+-%)!,)-2/%J!/,<<'+!*(E!.-*+;/!(!U%2')!S'*'+!M.)-()8!!3'+!()--+%$'2!
C,+2/'EE($'!J(,E,$(2/'!,$!#2;/,E,$(2/'!%2#'/*'+!C+%!+'-'$P+'E2')!2%<*!'&')*.'EE'!
J'1%)-E()$2<.E($1'-'+8!]!J(E%$!C()-'2!*'/2*'+!-'+!&(2'+!-')!1'+<')'.*(2/'!*(E$%)$!*(E!!<()!C,+2*H'E2'!%C!
J'$+'J'*!,)-2/%JF!2,<!1%+!.-&(/E'*!2($!'C*'+1H)-')!2,<!<()!&(-')!JE'&!2*P++'8!!
!
"6Z)+2!
>'#(%'*G!
,< 7X25'!(5!;07'0%'!39*&4#2&5!4*')3#&22&0534(*)!#&2!4(*39'22&5'!#'93##K:'*<!
!
";)3:&2!)'22')!4;5'0'G!
\< $%7X25'[email protected]'1;0%2'!(5!4(*)&%2'!U'0#*;2'!42'*4;52&5'!')0'*!&!'0!39*&4#2&5!(:5;7'@'37;*'23'<!
!
?&%'039;@!(5!7&%'034(*)'*G!
P< *'%'5[*'!4(*!#;09'*!(5!#'(*&'*!%'*!2&55'*[email protected];5!'*9'0%'23'!&0%'0!4(*!#'90(2(5&39'8!
0;#$*7&%'039;@'2&5'8!3;)4$0%37&%'039;@'2&5'!(5!1$);0&3#&39'!4;5()*+%'*<!
=< *'%'5[*'!4(*8!17(*%;0!7&%'0!:*(%$U'*'3!(5!#&2'50'3!&0%'0!4(*!4(*39'22&5'!4;5()*+%'*<!
!
N'))'!,#$%&'!'+!&%E$*F!C,+-(!-')!&(2'+!1&,+-%)!<%)!%)&')-'+!C,+2/'EE($'!&(-')2/%J'+!,$!-'+<'-!
C,+2/'EE($'!<H-'+!%*!2/+(&'!#H!(!Y)!,$!2%<<'!,#$%&'8!N'*!'+!C,+-(F!-'+!()-$H+!*,!C%$!.-,&'+!-%)2/F!
J(,*'/),E,$(!,$!#2;/,E,$(F!%*!-'**'!/,<<'+!*(E!.-*+;/8!N'+!'+!'/2'<#'E&(2!()$')!J(EE'-'+!(!-%)2/Q-'E')!
_+'-'$P+'E2'!,$!-(2/.22(,)`F!<')!-'*!'+!-'+!(!-')!J(,*'/),E,$(2/'!-'EF!C,+-(!-'*!J+.$'2!*(E!%*!(EE.2*+'+'!
/,)/+'*'!J(,E,$(2/'!#+,U'22'+8!]!-%)2/!!%)&')-'+!<%)!(//'!J(EE'-'+F!C,+-(!-'*!'+!(//'!#H!2%<<'!<H-'!
C,+/E%+'+!C%/*%&(-')8!
!
[-!C+%!J'2*'<*'!+'*)()$2E()4'+!'+!U%2')!2'E&&%E$*F!,$!#2;/,#%*(!&%+!'*!'<)'!&(!(!<()!$+.##'!C%)-*!'/2*+%!
()*'+'22%)*8!N'+C,+!,#C;E-'+!-')!,$2H!<HE'*!<'-!2%<2#(E!<'EE'<!C%$!(!')!2/+(C*E($!,#$%&'8!V<)'*!'+!
CE'+C%$E($*F!(-'*!<%)!2'+!#+,JE'<2*(EE()$')!C+%!-'!*+'!C%$E($'!#'+2#'/*(&'+F!-%)2/F!J(,*'/),E,$(!,$!
#2;/,E,$(8!N')!CE'+C%$E($'!*(E$%)$!$P+F!%*!&(!,#)H+!')!-;J'+'!C,+2*H'E2'!%C!!'<)'+)'!#2;/,#%*(!,$!
,)-2/%J8!S2;/,E,$(2/!J'2/+(&'2F!1&,+-%)!#2;/,#%*'+!%$'+'+!2%<<')E($)'*!<'-!),+<%E'!<'))'2/'+8!
K(,*'/),E,$(2/!1%+!C,/.2!&G+'*!#HF!1&,+-%)!#2;/,#%*'+2!14'+)'!C;2(,E,$(2/!%-2/(EE'+!2($!C+%!%)-+'!
<'))'2/'+28!]!-%)2/!1%+!&(!J+.$*!C(E,2,C(!,$!+'E($(,)!*(E!%*!2'!'<)'*!C+%!%E<')$;E-($'!#'+2#'/*(&'+8!9(E!
B(-'!L!%C!-.!
!
01+(2*()'!34,+*1!5)-+'%22')!
!
780!
"-')2'!9'/)(2/'!:;<)%2(.<!
2(-2*!(!,#$%&')!/,<<'+!-')!2/+(C*E($'!-%)2/C%$E($'!-'E!<'-!')!+'-'$P+'E2'!%C!U%2')!,$!-(2/.22(,)!%C!
#+,JE'<2*(EE()$')8!!
!
]!-'))'!,#$%&'!'+!-'+!#+(<G+*!J+.$*!1.<%)(,+%F!(-'*!JH-'!-%)2/!,$!#2;/,E,$(!1P+'+!*(E!-'))'!C,+<!C,+!
&(-')2/%J8!N'+C,+!&(2'+!,#$%&')!C()*!1&,+-%)!<%)!%+J'4-'+!(!-(22'!C%$F!,$!()-')C,+!1.<%)(,+%!2,<!
&(-')2/%J8!?'))'2/'*!'+!2'E&CPE$'E($!(!U')*+.<!(!-'))'!,#$%&'F!)G+<'+'!J'2*'<*!S'*'+!M.)-()F!1&(E/'*!
'+!')!1.<%)(2*(2/!*%)/'$%)$8!N'+!C,+*,E/'2!(!1P4!$+%-!#H!1%)2!1%)-E()$'+!(!-%)2/-'E')F!,$!JH-'!
#2;/,E,$(!,$!J(,*'/),E,$(!E($$'+!*(E!$+.)-!C,+!-'**'8!3'+<')'.*(//')!J+.$'2!%E*2H!(!,#$%&')F!*(E!%*!
/,<<'!,</+()$!<%)$'!C,+2/'EE($'!2(-'+!%C!2%<<'!2%$F!E($'2,<!C,+2/'EE($'!2%<C.)-2<G22($'!,$!'*(2/'!
%2#'/*'+!()--+%$'2F!1&(E/'*!1P+'+!*(E!')!-(2/.22(,)!(!-%)2/C%$'*8!!
!
])-')C,+!1.<%)(,+%!'+!-')!1'+<')'.*(2/'!2#(+%E!-')!#+(<G+'!<H-'F!-'+!#+,-.U'+'2!&(-')!#H8!]!-'))'!
,#$%&'!'+!1'+<')'.*(/!%)&')-*!#H!CE'+'!<H-'+8!^P+2*!,$!C+'<<'2*!1%+!4'$!(!C,+J()-'E2'!<'-!*'<%'*!
b")-2/%Jb!2/+'&'*!')!/,+*!E(EE'!*'/2*!1&'+!.$'F!2,<!$'+)'!2/.EE'!&(2'!1&,+-%)!<()!,#C%**'E2'!%C!
J'$+'J'*!,)-2/%J!.-&(/E'2F!(!*%/*!<'-!%*!4'$!C(/!<'+'!C,+2*H'E2'!C,+!'<)'*8!N'*!'+!#+GU(2!1&%-!
1'+<')'.*(/!'+c!%*!<%)!CH+!')!C,+2*H'E2'!,$!-'+'C*'+!C,+*,E/'+!#H!')2!#+,JE'<2*(EE()$F!C,+!%*!$')*%$'!
-'**'!($')!,$!($')8!N'+&'-!/%)!<%)!2'!.-&(/E()$')!(F!1&,+-%)!C,+*,E/)()$')!<H2/'!JE(&'+!-;J'+'!,$!
-;J'+'F!4,!<'+'!C,+2*H'E2'!<%)!CH+8!
!
]%92&:!
I'!4[*3#'!#(!$%92&:8!3()!3'3!:+!0X3#'!3&%'8!7&3'*!4(*39'22'0!)'22')[email protected]&(#'9Z%'2'0!^#'(*&!D!
0;#$*7&%'039;@!D!4&5$*'*_!(5!%;039Z%'2'0!^%&39$33&(0!D!1'*)'0'$#&9_!<!I'##'!(:4K2%'*!%'!#(!4[*3#'!)+28!
3()!'*[email protected]'39*'7'#!(7'04(*<!^>'#(%'*!,!A!3;)3:&2!\_!
!
!
!
!
!
!!
B(-'!V!%C!-.!
!
01+(2*()'!34,+*1!5)-+'%22')!
!
780!
"-')2'!9'/)(2/'!:;<)%2(.<!
R2&:!,!
!
_/E(#!C+%!0%2',#$%&'L!:%E!'EE'+!),+<%EF!28!X!O!=A`!
!
B(-'!P.!%C!-.!
!
01+(2*()'!34,+*1!5)-+'%22')!
!
780!
"-')2'!9'/)(2/'!:;<)%2(.<!
!
/!#*'%T'!$%92&:!7&3'3!%'!#(!3&%3#'!"6Z)+2<!`'*!'*!%'#!1'*)'0'$#&39'!:'*3:'9#&7!&22$3#*'*'#!7'%!%;[email protected][5'*!
4*;!4[*!(5!'4#'*8!7&!4&9!$0%'*7&30&05!()!(0%39;@[email protected]'5*'@'#<!^?&%'039;@!P!A!=!_!
!
R2&:!-!
_ZE(#!C+%!0%2',#$%&'L!:%E!'EE'+!),+<%EF!28!=W`!
!
"6Z9'*0'3#(4!
Y(*)&%2&05!(5!4(*)&%2&053#'(*&G!":*(52&[email protected]'7&%3#1'%<!
?&%'039;@!(5!7&%'034(*)'*G!J*5$)'0#;#&(0!(5!;*5$)'0#;#&(03;0;2K3'<!
I'#!3:*(52&5'!3#(4()*+%'G!Y;52&5'!(5!#'90(2(5&39'!3:*(54(*)'*<!
!
B(-'!PP!%C!-.!
!
01+(2*()'!34,+*1!5)-+'%22')!
!
780!
"-')2'!9'/)(2/'!:;<)%2(.<!
]!,#$%&')!1%+!4'$!EG+*!%*!&G+'!J'&(-2*!,<!C,+2/'EE')!<'EE'<!-'!C,+2/'EE($'!-'E'8!^P+2*!')!*',+'*(2/!-'EF!
1&,+!2#+,$'*!'+!,J4'/*(&*!,$!C,+/E%+')-'8!N'+'C*'+!2'E&'!U%2')F!2,<!'+!()--'E*!(!')!+'-'$P+'E2'!,$!
-(2/.22(,)F!1&,+!+'-'$P+'E2')!()-'1,E-'+!+'-'$P+'E2'2<%+/P+'+!,$!'+!,J4'/*(&F!<')2!-(2/.22(,)')!
()-'1,E-'+!-(2/.22(,)2<%+/P+'+!,$!'+!<'+'!2.J4'/*(&8!5C2)(*!'+!E($'E'-'2!C,+J.)-'*!<'-!')!+P-!*+H-!,$!
<'-!2#+,$E($!bE(<b8!N'+<'-!&(2'+!<%)F!%*!<%)!'+!J'&(-2*!,<!-'!C,+2/'EE($'!2#+,$E($'!C,+<(-E()$2C,+<'+8!!
]!-(2/.22(,)')!%+$.<')*'+'2F!C,+!-'!#H2*%)-'!4'$!/,<<'+!<'-F!1&,+!),$E'!%C!#H2*%)-')'!$+.)-'+!(!-'*!
*',+(!&(!1%+!J+.$*!,$!EG+*8!N'*!1P+'+!E($'E'-'2!*(E!-%)2/C%$'*8!N'+<'-!&(2'+!4'$F!%*!4'$!/%)!%+$.<')*'+'+!
C,+!')!#H2*%)-F!<')!,$2H!%*!4'$!/%)!J+.$'!),$'*!%C!-'*!*(EEG+*'!&(-')F!4'$!1%+!'+1&'+&'*!2,<!J'EG$8 ]!
-')!CP+2*'!-'E!1%+!4'$!2/+'&'*!(!*+'!C%$F!2,<!1&'+!(2G+!1P+'+!*(E!*,!C,+2/'EE($'!&(-')2/%J'+8!^,+!%*!C,+')'!
-(22'!JE(&'+!<%)!)P-*!*(E!%*!/,<J()'+'!2#+,$C,+<'+)'!()-')!C,+!1&'+*!C%$F!#H!')!<H-'!2H!-'*!JE(&'+!E'*!
C,+2*H'E($*!C,+!EG2'+')8!!
!
!
!
!
B(-'!P,!%C!-.!
!