Referat af EKD-bestyrelsesmøde 11-01-2015

Biofag
Nr.3 juni
2014
Biofag
Medlemsblad for
Foreningen af Danske Biologer
FaDB
Udkommer 5 gange årligt
Deadlines:
20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10
Redaktion:
Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)
Svend Erik Nielsen
Annoncer
Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen
[email protected] og grafikeren [email protected]
Annoncepriser
1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200
1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250
1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på
bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det
skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage
før deadline. Alle priser er ekskl. moms.
Grafisk tilrettelæggelse:
Indtryk, 8639 8580
Indlæg
Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.
Indlæg sendes til [email protected] Den anvendte
tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel
til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med
god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være
tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde­
angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.
ISSN 0106-1038
Adresseændringer
Forsidefoto:
Feltarbejde i mose
© Svend Erik Nielsen, 2014
Oplag 1.000 eksemplarer
Biofag trykkes på Cyclus
100 % dansk genbrugspapir
Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på
EMU´en anvendes.
Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]
Foreningen af Danske Biologer
Det er tilladt at citere Biofag med
tydelig kildeangivelse.
Meninger, der kommer til udtryk
i Biofag, deles ikke nødvendigvis
af redaktionen eller foreningens
bestyrelse.
Redaktionen afsluttet 22.05. 2014
Adresse:
Biofag
Lundingsgade 33
8000 Aarhus C
Tlf. 8619 0455
Formand: Svend Erik Nielsen
[email protected]
Næstformand: Jane Burkarl
[email protected]
Kasserer: Jesper Ruggaard Mebus
[email protected]
Revisorer: Benny Silvert
Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)
Indhold:
4 Nyt fra bestyrelsen
5 Nyt fra fagkonsulenten
7 Biokonference 2014
8 Del og stjæl-konceptet
9 Kursuskalender
10 Undervisningstilbud: DNA & LIV
11 Brev til Antorini
12 Ministeriets tal vedrørende L171
14 FaDB-regnskab
15 Biologi på b-niveau
18 Tværfagligt innovationsforløb ...
27 Kursus: Madagascar
28 Kursus: Bananfluers genetik
29 Bio-geo-kursus til Diskobugten
30 Kursus: Eksperimentel genteknologi
© SvenD Erik Nielsen 2014
Nyt fra bestyrelsen
Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB
180°
Nogle mener at man skal starte med cellen og
så bevæge sig op i det biologiske hierarki, med
større og større kompleksitet til følge.
Der kan være gode grunde til at starte med de
mindste enheder, men det er ikke den endegyldige sandhed at det altid skal være sådan.
Andre mener at man godt kan begynde med
komplekse problemstillinger og så bevæge sig
ind til kernen.
Men hvorfor ikke vende det hele på hovedet?
Nogle mener at man skal lære matematik,
kemi og fysik i gymnasiet og for så at arbejde
med biologi på Universitet.
Hvorfor ikke starte med problemet?
Andre mener at biologi på gymnasiet skaber
indsigt og nysgerrighed og så kan man senere
inddrage matematik, kemi og fysik, hvor det
er nødvendigt.
Nogle mener at biologi er den brede øjenåbner til naturvidenskab.
Andre mener at biologi er bioteknologi.
Nogle mener at biologi er et vigtigt og centralt
fag i konstant udvikling og dynamik.
Andre mener ikke at biologi giver væsentlige
kompetencer.
Nogle mener at biologi er et blødt fag – hvad
det så end betyder?
Hvorfor ikke starte med kompleksiteten?
Hvorfor ikke være nysgerrig og opstille hypoteser?
Hvorfor ikke bruge disse innovationstider til
at vende det hele 180 grader?
Hvorfor ikke bygge undervisningen op omkring problemer og deres mulige løsninger?
Hvorfor ikke indbygge de pågående klimaændringer i biologiundervisningen?
Hvorfor ikke indse at biologi for mange elever
er portalen til viden om dem selv og deres
eget liv?
Hvorfor ikke indse at biologi er almendannende?
Hvorfor ikke indse at der er biologi i alt?
Andre mener at biologi med sin kompleksitet
og krav til eleverne om at være beskrivende,
analyserende og vurderende er det hårdeste fag
i hele verden.
Hvorfor ikke indse at biologi er et populært
fag hos eleverne i gymnasiet?
Sådan er der så meget.
Ja det må du nok spørge!
4
Hvorfor?
Og så til noget helt andet
I april har redaktionen besøgt DTU og KU og
talt med folk der i det store hele godt kan se
problemstillingerne og forstå implikationerne
heraf.
Kursusaktiviteten viser, at medlemmerne stadig gerne vil på kursus og blive inspireret – vi
må håbe at aktiviteten ikke falder, når resultatet af det første års timetælleri ser dagens lys
om kort tid.
Allerede nu vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at den årlige generalforsamling som
holdes i forbindelse med årets biokonference
afholdes den 2. oktober i Odense. Det er en
unik chance for at møde kollegaer fra rundt
om i landet. Konferencen har i år to temaer:
Økotoksikologi og Det første liv.
Vel mødt og god sommer!
Husk at årets generalforsamling i FaDB holdes torsdag den 2. oktober, 2014 i Odense.
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden Svend Erik Nielsen i hænde senest
14 dage før generalforsamlingen.
Indkaldelse og beretning bringes i Biofag 4/2014.
Nyt fra fagkonsulenten
Af Kresten Cæsar Torp
I skrivende stund står den på skriftlig eksamen. Når bladet kommer på gaden, er huerne
sikkert sat på, vi kan se frugterne af vores
arbejde, og kan se frem til en dejlig sommerferie. Tak for indsatsen! I næste nummer vil
jeg tage årets prøver op. Jeg hører gerne om
erfaringer fra prøverne.
Innovation i biologi
DGS har lige gennemført en faglighedsunder­
søgelse, der peger på et stort ønske hos elever­
ne om at inddrage den omgivende verden, og
få lov at arbejde med at gøre noget ved den.
Det har vi både gode muligheder og traditioner for at imødekomme indenfor biologiundervisningen. For øjeblikket arbejdes der netop
på disse aspekter af gymnasiet ift. innovation.
Den 18. og 26. september afholdes konferencer om innovation i fagene i henholdsvis
Århus og København. Konferencerne vil byde
på praktisk orienterede fagworkshops, også i
biologi. Der vil dels være fokus på praktisk tilrettelæggelse af forløb, progression og bedømmelse i rammerne af de gældende læreplaner.
Invitation udsendes til skolerne.
Samtidig vil der også komme en revideret udgav af de fagsærtræk for biologi i innovations­
undervisning, som efterhånden har et par år
på bagen.
Workshop og materialet der udarbejdes er
resultat af arbejdet i en arbejdsgruppe om
innovationsundervisning i biologi. Det har
5
været rigtigt spændende for mig at deltage, og
jeg håber udkommet kan inspirere andre også.
Jeg hører i den sammenhæng også gerne om
erfaringer fra jer om hvordan biologi indgik i
B-opgaver i årets AT-opgave.
Studieretningstoning af biologi i
kunstneriske studieretninger
For et par numre siden startede jeg på en føl­
jeton om studieretningstoning. Jeg oplever at
vi i høj grad italesætter højniveauerne, måske
fordi det er her vi kan lave de biologisk set
mest spændende eksperimenter, samarbejder
med universiteter osv. Jeg håber vi på samme
måde kan få fokus på de mange elever på
studieretninger, hvor profilen ikke er biologi,
men hvor biologi skal tones efter studieretningen, men til gengæld spiller meget vigtige roller ift. elevernes naturvidenskabelige
interesse og dannelse. Jeg tager udgangspunkt
i papiret ”Studieretningstoning i biologi”, som
kan findes på: http://emu3.emu.dk/modul/
studieretningstoning-i-biologi
I de kunstneriske studieretninger indgår biologi oftest på C-niveau, og nogle elever vælger
det som naturvidenskabeligt B-niveau. Ofte
er fx musikklasser blandede studieretninger,
nogle elever er matematisk orienterede, andre
er absolut ikke. Grundlæggende har biologi
C i disse klasser et særligt ansvar for elevernes
generelle naturvidenskabelige dannelse. Det
betyder at vi kan bidrage med:
• Biologisk og naturvidenskabelig basisviden.
Et par eksempler på studieretningsorienterede temaer: Biologisk information og
kommunikation (DNA, den genetiske
kode, nedarvning, hormoner, receptorer,
cellemembran, nerver og sansning). Lys og
lyd og liv (Bølgelængde, lys, farver, sansning, sanseorganer, fotosyntese, primærproduktion, vækstfaktorer, måling med
spektrofotometer). Gode dele af kernestof
og spændende supplerende stof kan dækkes gennem temaer som disse.
• Nysgerrighed i forhold til fænomener i den
6
levende verden. Ovenstående temaer kan
tilrettelægges med mulighed for at eleverne
undersøger fænomenerne både eksperimentelt og teoretisk. Nogle eksperimenter
kan være fælles for klassen, fx omkring
DNA og feltundersøgelser, andre kan
grupperne vælge imellem, udvikle på eller
få tildelt som underemner i grupper, fx
forsøg med sansning og målinger på fotosyntese, bølgelængde ol.
• Forståelse for betydningen af naturvidenskabelige eksperimenter og feltundersøgelser.
Eleverne kan fremlægge eksperimentelle
designs. De kan blive stillet et krav om at
forholde sig til hvordan deres eksperimentelle design anvender principper fra NV,
og overveje hvor sikker viden de opnår.
• Databehandling. Biologi repræsenterer
som naturvidenskabeligt fag, hvordan
naturvidenskaberne søger at kvantificere
iagttagelser i form af målinger og modeller. For elever på en kunstnerisk studieretning kan det være en øjenåbner at kunne
knytte målbare parametre til fænomener
de ellers behandler oplevelsesbaseret, og
komme med biologiske forklaringer på
deres sansning. På et C-niveau skal man
tænke målrettet i egnede eksperimenter, da
databehandling kan være svært for mange.
• Karakteren af naturvidenskabelig viden
(Nature of Science): I de faglige mål indgår
elevernes viden om fagets identitet og
metoder. Metodebevidsthed opnår ved at
metoder og metodiske tilgange italesættes,
og de kan perspektiveres ved deltagelse i
AT-forløb.
Jeg håber ovenstående kan give inspiration til
at eksperimentere med studieretningstoning.
Jeg vil opfordre jer til at bidrage med konkrete
eksempler her i bladet.
Til slut vil jeg sige tak for godt kollegialt fællesskab i det forløbne skoleår. Jeg håber ferien
giver anledning til store tanker og ideer til et
nyt skoleår. Skriv gerne om dem her i bladet!
Biokonference 2.-3. oktober
Økotoksikologi & Det første liv/kunstigt liv
Årets Biokonference finder i år sted i Odense, nærmere bestemt
på SDU i dagene 2-3 oktober, og de to overordnede temaer bliver:
”Økotoksikologi & Det 1. liv/kunstigt liv”.
De to dage byder på foredrag af 4 forskere, laboratorieøvelser samt
generalforsamling i FaDB.
Det foreløbige program ser således ud:
Torsdag d. 2/10:
08.30 - 09.30 Ankomst til Biologisk Institut på SDU, kaffe/the & boller
10.00 - 12.00 Foredrag ved forskerne Jane Morthorst & Henrik
Holbech om Økotoksikologi. Det centrale i oplæggene
er hormonforstyrrende stoffer, metaller samt sundhed
set i en samfundsmæssig sammenhæng. Desuden vil der
blive diskuteret metoder.
12.00 - 13.00 Frokost på SDU
13.00 - 16.30 Laboratorieøvelser på Biologisk Institut, SDU
17.00 - 19.00 Generalforsamling i FaDB på Odense Congress Center
(OCC)
19.00 - 20.30 Middag på OCC
20.30 - ??
Fælles hygge
Fredag d. 3/10:
07.30 - 08.30 Morgenmad på OCC og dernæst afgang mod SDU.
09.00 - 10.30 Foredrag på engelsk af Emma Hammarlund fra
NordCEE omhandlende det første liv samt betingelserne for at det første større liv kunne udvikle sig.
10.30 - 10.45 Kaffe & kage
10.45 - 12.15 Fordrag af Steen Rasmussen fra FLinT på SDU om
forskning indenfor kunstigt liv og protoceller, og hvad
disse kan bruges til i fremtidens samfund. Desuden vil
han komme ind på 3 D print og denne tekniks afgørende betydning for det fremtidige samfund.
12.30 - 13.30 Frokost & evaluering
Pris: 1900 kr.
Tilmelding senest 14 dage før på FaDB´s hjemmeside, Biofag.
7
Del og stjæl-konceptet breder sig
Af Rune Therkildsen
At udveksle ideer og erfaringer er populært
blandt lærere, ikke mindst gymnasielærere.
Workshoppen ‘Del og stjæl for ungdomsuddannelserne’ på årets Big Bang-konference
(http://www.bigbangkonferencen.dk) blev et
tilløbsstykke, som blev fulgt op med to videndelingsgrupper på Facebook, der administreres af NTS-centeret. Tilsammen har grupperne allerede over tohundrede medlemmer.
“Mon der kommer nogen, når der er ScienceSlam samtidig?” Konsulent Rune Therkildsen
fra NTS-centeret var bekymret for, om chancen for at møde kollegaer og ‘dele og stjæle’
gode ideer til undervisningen på gymnasiet
kunne konkurrere med ScienceSlam.
Men hans bekymring blev gjort til skamme
– det væltede ind med gymnasielærere på jagt
efter netværk og ny inspiration til undervisningen, ligesom en del uformelle læringsmiljøer havde fundet vej til arrangementet.
Arrangementet var inspireret af et lignende
arrangement for biologiundervisere fra nordjyske gymnasier på Brønderslev Gymnasium,
som var resultatet af et samarbejde mellem
Ole Kunnerup fra FaDB og NTS-Centerets
lokale afdeling i Nordjylland.
Udveksling af ideer
Deltagerne delte ivrigt ud af erfaringer med
Grønt Gymnasium, Sciencelab.dk, Naturvidenskabsfestival, virksomhedssamarbejde,
brobygning og meget mere.
Blandt de mange emner, der blev udvekslet
ideer om, var overgangen mellem udskoling
og gymnasiet.
“Den nye reform kan være god i forhold til
projektforløb mellem 9. klasse og gymnasium.
Og det er en god ide at sætte forløbet ind i
et perspektiv, så det skaber relevans,” sagde
8
Mikala Voldby fra Skanderborg Gymnasium
og fortalte om sit gymnasiums erfaringer.
“Det handler om at forventningsafstemme og
om behov og ressourcer. Vi har fælles kursusdage med folkeskolelærerne, som vi arrangerer
i fællesskab. Alle medbringer en aktivitet med
relevans for naturfag og deler erfaringerne.
Det giver indblik i, hvad vi hver især laver.
Der er et element af spil og legende tilgang
til fagene – og vi holder arrangementerne på
naturskolen, hvor man godt må svine lidt!”
En anden deltager, Malene Sørensen fra
­Faaborg Gymnasium, fortalte, at man i Faa­
borg holder Science Cup, hvor folkeskolerne
konkurrerer indbyrdes, men hvor konkurrencen udføres i samarbejde med gymnasiet.
“De laver deres projekter selv, og så har de en
dag hos os, hvor gymnasieeleverne bedømmer
opgaverne i første runde. Finalen bedømmes
af gymnasielærerne.”
Nye netværk blev født
Undervejs gik et stykke papir på omgang mellem bordene – det viste sig at være en mailliste til etablering af et netværk.
Rune Therkildsen fra NTS-centeret påtog sig
ansvaret for papiret og er nu administrator
for to netværksgrupper på Facebook, NV
Delecentral og NF Delecentral, hvor NV- og
NF-lærere kan søge og uddele inspiration og
ideer. De to grupper har henholdsvis 141 og
65 medlemmer allerede.
Del og stjæl på Sjælland
Del og stjæl er også på programmet på når
det nye NTS-center på UCSJ i Vordingborg
holder Science Fair den 7. august, og her vil
deltagerne blandt andet kunne dele og stjæle
erfaringer med overgangen mellem udskoling
og ungdomsuddannelserne.
Kursusoversigt
FaDB-kurser på vej
2014-15
Sted:
Tidspunkt: Annoncering:
Nærum
18.-19.09 Efterår 2014
Eksperimentel Gentek III
Biofag 2/2014
BananfluegenetikAarhus26.-27.11Biofag 3/2014
Eksperimenter & skrift i biotek Solrød
Efterår
Biofag 4/2014
Fysiologi & membranprocesser Roskilde
Efterår
Biofag 4/2014
Forår 2015
Chokolade /m. kemiJanuarBiofag 4/2014
Parfume og feromonerForårBiofag 4/2014
Svineriget –
Moderne landbrugsproduktion JyllandForårBiofag 4/2014
Anvendt mikrobiologi i ølbrygning BerlinForårBiofag 4/2014
Kaffe & koffein
København
Forår
Biofag 4/2014
Vandløbs økologiJyllandForårBiofag 4/2014
Efterår 2015
Arktis i forandring
Diskobugten
August
Biofag 3/2014
Øl og fermentering
Belgien
Efterår
Biofag 4/2014
Endemiske arter
Madagaskar
Uge 41-43
Biofag 2/2014
Bioinformatik og fylogeni København
Efterår
Biofag 5/2014
9
DNA & LIV
– molekylærbiologi og biodiversitet
Nyt undervisningstilbud på Statens Naturhistoriske Museum
& LIV – molekylærbiologi og biodiversitet DNA & LIV er et banebrydende nyt undervisningstilbud målrettet biologi- og
yt undervisningstilbud på Statens Naturhistoriske Museum bioteknologiklasser. Gennem deltagelse i DNA & LIV får gymnasieelever fra
hele landet mulighed for at bidrage aktivt til en molekylærbiologisk kortlægdende nyt undervisningstilbud målrettet biologi-­‐ og bioteknologiklasser. Gennem DNA & LIV – molekylærbiologi og biodiversitet ning af udvalgte arter af padder og ferskvandsfisk i Danmark gennem qPCR gymnasieelever fra hele lvandprøver
andet mulighed for at af
bidrage aktivt til en lokalområde. Analyserne
analyser
af Nyt indsamlet
klasserne
i deres
undervisningstilbud på Statens Naturhistoriske Museum ægning af udvalgte arter eleverne
af padder og ifm.
ferskvandsfisk i Danmark gennem qPCR-­‐
foretager
selv
et heldagsbesøg
i DNAlab,
Statens
Naturhistodsamlet af &k Llasserne i
d
eres l
okalområde. A
nalyserne f
oretager e
leverne s
elv ifm. qPCRDNA IV riske
er et b
anebrydende n
yt u
ndervisningstilbud m
ålrettet b
iologi-­‐ o
g b
ioteknologiklasser. Gennem Museums nyetablerede DNA-laboratorium for gymnasieklasser.
deltagelse i DNA & LIV fM
år gymnasieelever fra hele landet mulighed for at bidrage aktivt til en , Statens Naturhistoriske useums nyetablerede DNA-­‐laboratorium for teknologien
(”quantitative
Polymerase
Chain
Reaction”)
muliggør
screening
af
molekylærbiologisk k
ortlægning a
f u
dvalgte a
rter a
f p
adder o
g f
erskvandsfisk i
D
anmark g
ennem q
PCR-­‐
knologien (”quantitative olymerase Chain afReaction”) muliggør f vandprøverPfor
forekomsten
DNA-fragmenter
frascreening udvalgte aorganismer.
Man
analyser af vandprøver indsamlet af klasserne i deres lokalområde. Analyserne foretager eleverne selv ifm. kalder sådanne
DNA-fragmenter
i miljøet
for miljø-DNA
ten af DNA-­‐fragmenter fra udvalgte organismer. Man kalder sådanne Deller
NA-­‐ eDNA (”environet heldagsbesøg i DNAlab, Statens Naturhistoriske Museums nyetablerede DNA-­‐laboratorium for DNA”).
miljø-­‐DNA eller mental
eDNA q(PCR-­‐teknologien ”environmental DNA”). Polymerase Chain Reaction”) muliggør screening af gymnasieklasser. (”quantitative Deltagelse
i
DNA
&
LIV
samt
besøget
i DNAlab
giver de
deltagende
klasser
vandprøver for forekomsten af DNA-­‐fragmenter fra udvalgte organismer. Man kalder sådanne DNA-­‐en
mulighed
foreat
aktivt
– Di NA”). såvelmlaboratoriet
mt besøget i Denestående
NAlab giver diljø-­‐DNA e deltagende karbejde
lasser en enestående ulighed for som
at i felten
fragmenter i miljøet for m
eller DNA (”environmental molekylærbiologi,
biodiversitet,
økologi og
populationsbiologi,
og der
boratoriet som –i med
felten – med molekylærbiologi, biodiversitet, økologi og Deltagelse er
i Doplagte
NA & LIV muligheder
samt besøget ifor
DNAlab g
iver d
e d
eltagende k
lasser e
n e
nestående m
ulighed for at indtænke
projektet
i fler- og tværfaglige undervisr er oplagte muligheder for at indtænke at
projektet i fler-­‐ og tværfaglige arbejde aktivt – i såvel laboratoriet som i felten – med molekylærbiologi, biodiversitet, økologi og ningsforløb.
populationsbiologi, og der er oplagte muligheder for at indtænke projektet i fler-­‐ og tværfaglige Man tilmelder klasser til DNA & LIV via www.dnaogliv.dk. Ved tilmelding får
undervisningsforløb. man
automatisk tilsendt
udstyr ogfår vejledning
til indsamling
af uvandprøve
samt
DNA & LIV via w
ww.dnaogliv.dk. Ved tilmelding man automatisk tilsendt dstyr Man t
ilmelder k
lasser t
il D
NA &
L
IV v
ia w
ww.dnaogliv.dk. V
ed t
ilmelding f
år m
an a
utomatisk t
ilsendt udstyr svarkuvert.
Vandprøven
kan medkan fordel
tages
i sommer/sensommer-perioden
ng af vandprøve samt svarkuvert. Vandprøven med fordel tages i og vejledning til indsamling af vandprøve samt svarkuvert. Vandprøven kan mSå
ed opbevarer
fordel tages ivi
jeres
og derefter
til Statens
Naturhistoriske
Museum.
oden og derefter sendes tsendes
il Statens Naturhistoriske Museum. Så opbevarer vi sommer/sensommer-­‐perioden og derefter sendes til Statens Naturhistoriske Museum. Så opbevarer vi – esøg og eDNA
– indtil dagen for jeres besøg i DNAlab!
dtil dagen or vand
j–eres i DNAlab! jeres vfand og eb
DNA – indtil dagen for jeres besøg i DNAlab! DNAlab slår dørene op for landets gymnasieklasser tirsdag d. 7. oktober 2014.
DNAlab
Have
– i hjertet
(og
DNAlab slår dørene er
op placeret
for landets idgBotanisk
tirsdag . 7. oaf
ktober 2014. DNAlab ei r umiddelbar
placeret i Botanisk r landets gymnasieklasser tirsdag . ymnasieklasser 7. oktober 2014. DdNAlab eKøbenhavn
r placeret i B
otanisk Have –
i
h
jertet a
f K
øbenhavn (
og i
u
middelbar n
ærhed a
f N
ørreport). E
tableringen a
f D
NAlab og nærhed
af
Nørreport).
Etableringen
af
DNAlab
og
realiseringen
af
projektet
havn (og i umiddelbar nærhed af Nørreport). Etableringen af DNAlab og realiseringen a
f p
rojektet D
NA &
L
IV e
r b
levet g
jort m
ulig i
k
raft a
f e
n b
evilling f
ra L
undbeckfonden. & gLIV
i kraft affra enLundbeckfonden. bevilling fra Lundbeckfonden.
DNA & LIV er DNA
blevet jort ermblevet
ulig i kgjort
raft amulig
f en bevilling 10
Brev til
Antorini
Kære Christine Antorini
Vi kan se på: http://www.uvm.dk/~/UVMDK/Content/News/Udd/Gym/2014/
Maj/140520-Undersoegelse-om-gymnasieelevernes-valg-af-matematik-B, at du mener:
”Det er dog bekymrende, at et stort antal
fravælger naturvidenskab b. Det har ikke været hensigten. Jeg vil derfor drøfte situationen
med partierne i gymnasieforligskredsen”.
I den forbindelse vil vi gerne foreslå, at man
målretter indsatsen overfor matematik-bopgraderingsmuligheden, til kun at omfatte
de elever der ikke i forvejen via deres studieretningsvalg har matematik b. Ved at undtage
elever med samfundsfag a fra lov L171 vil
elever der i forvejen har matematik b ikke
kunne fritages fra naturvidenskab b. Det virker også besynderligt, at man vil uddanne folk
med samfundsfag uden, at de også skal have
en naturvidenskabelig dimension på b-niveau.
Det må uddannelsespolitisk være fornuftigt
og logisk, at elever med samfundsfag a oplever
den synergieffekt der er i at have matematik
og naturvidenskab på b-niveau sammen med
samfundsfag a.
Fra ministeriets egne tal kan man se følgende:
Vi kan se, at 6.700 elever har forladt naturvidenskab på b-niveau, hvorved vi deler din
bekymring. At 22 % af stx-elever nu ikke længere får et naturvidenskabeligt fag på b-niveau
er både på det almendannende, innovative og
det samfundsmæssige aspekt en katastrofe.
Med venlig hilsen
Svend Erik Nielsen, formand Foreningen af
Danske Biologer
Jesper Ruggaard Mebus, kasserer Foreningen
af Danske Biologer
GRATISKURSUS
KURSUS GRATIS
KURSUS
GRATIS
GRATIS
KURSUS
INTRODUKTIONSKURSUS
INTRODU
INTRODUKTIONSKURSUS
INTRODUKTIONSKURSUS
Prøv
den
nye
i-bog
Biologi
i udvikling. Prøv den nye i-bog Biologi i udvikling.
Prøv
den
nye
i-bog
Biologi
iiudvikling.
Prøv
den
nye
i-bog
Biologi
udvikling.
•SeSe
licensadminstrationssystemet.
• Se licensadminstrationssystemet.
••Se
licensadminstrationssystemet.
licensadminstrationssystemet.
•Prøv
Prøv
i-bogens
interaktive
elementer. • Prøv i-bogens interaktive elementer.
••Prøv
i-bogens
interaktive
elementer.
i-bogens
interaktive
elementer.
•Prøv
Prøv
notekommunationssystemet.• Prøv note- og kommunationssystemet.
••Prøv
noteog
kommunationssystemet.
noteogog
kommunationssystemet.
•Tilføj
Tilføj
ekstra
materialer
i-bogen.
• Tilføj ekstra materialer til i-bogen.
••Tilføj
ekstra
materialer
til
i-bogen.
ekstra
materialer
tiltil
i-bogen.
Dato
Dato
Dato
Tirsdag
26.
august
15:00-16:30.
Tirsdag
d.
26.
august
kl.
15:00-16:30.
Tirsdag
d.d.
26.
august
kl.kl.
15:00-16:30.
Dato
Tirsdag d. 26. august kl. 15:00-16:30.
Kursussted
Kursussted
Kursussted
Lundingsgade
33,
8000
Aarhus
Lundingsgade
33,
8000
Aarhus
C.
Lundingsgade
33,
8000
Aarhus
C.C.
Kursussted
Lundingsgade 33, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
[email protected]
Tilmelding
på
[email protected]
Tilmelding
påpå
[email protected]
senest
tirsdag
19.
august.
senest
tirsdag
d.
19.
august.
senest
tirsdag
d.d.
19.
august.
Tilmelding på [email protected]
senest tirsdag d. 19. august.
www.nucleus.dk
www.nucleus.dk
www.nucleus.dk
11
Ministeriets
tal vedrørende
L171
Undervisningsministeriet, maj 2014
Undersøgelse af effekten af ændringen af gymnasieloven vedrørende matematik
B, L 171B, den 30. maj. 2013.
For at vurdere effekten af de ændrede regler vedrørende matematik B i stx udsendte Gymnasiekontoret
i marts 2014 et spørgeskema til alle institutioner, der udbyder stx. Formålet med spørgeskemaet var at
undersøge elevernes valg af matematik og naturvidenskab på B-niveau, samt af latin på C-niveau.
Skolerne blev spurgt, hvor mange af deres elever i 1.g og 2.g, der valgte latin C, hvor mange der valgte
et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, og hvor mange der valgte matematik B. Både elevernes valg i foråret
2013 og i foråret 2014 blev undersøgt for at vurdere virkningen af den ændrede lovgivning. Hver af
disse årgange udgør ca. 30.100 stx-elever. Der indkom svar fra 129 af 173 stx-institutioner, svarende til,
at ca. 88 pct. af alle elever i 1.g og 2.g indgår i undersøgelsen.
Konklusioner
Undersøgelsen viser (efter korrektion for svarprocenten), at:
 Antallet af elever, som vælger matematik B er steget med ca. 1.400. Stigningen svarer til, at andelen af
stx-studenter med mindst matematik B stiger fra ca. 78 pct. til ca. 84 pct. af alle stx-studenter.
 Antallet af elever, som vælger et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, er faldet med ca. 6.700. Faldet er størst
i naturgeografi og biologi (ca. 5.300), mens ca. 1.400 færre får fysik eller kemi B.
 Antallet af elever, som vælger latin C, er faldet med ca. 400.
Faldet i naturvidenskab B er større end stigningen i matematik B. Det skyldes, at mange elever skal have matematik på mindst B-niveau som led i deres studieretning. Efter lovændringen er kravet om også
at vælge et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau bortfaldet for disse elever. Det gælder fx de ca.
9500 elever med samfundsfag A. Ministeriet vurderer, at det især er disse elever, der har benyttet muligheden for at fravælge et naturvidenskabeligt fag efter lovændringen. Det indgår ikke i undersøgelsen,
hvilke fag på B-niveau eleverne har valgt i stedet.
Data fra spørgeskemaundersøgelsen
Tabel 1 viser de indkomne data for 1.g og 2.g elevernes valg i foråret 2013 og 2014, svarende til svarprocenten på 88 pct.. Under Alle elever 1.g og 2.g er tallene beregnet for 100 pct.
Tabel 1.
12
Fag
Biologi B
Fysik B
Data fra undersøgelsen N1= 26.566
2013
2014
Ændring
6.743
4.535
-2.208
2.350
1.445
-905
Beregnet: Alle elever i 1.g og 2.g
N= 30.119
2013
2014
Ændring
7.585
5.064
-2.520
2.641
1.610
-1.031
Total ændring i procent
(alle elever)2
2013
2014
41,6 pct.
34,0 pct.
31,8 pct.
30,0 pct.
Data fra spørgeskemaundersøgelsen
Tabel 1 viser de indkomne data for 1.g og 2.g elevernes valg i foråret 2013 og 2014, svarende til svarprocenten på 88 pct.. Under Alle elever 1.g og 2.g er tallene beregnet for 100 pct.
Tabel 1.
Fag
Biologi B
Fysik B
Kemi B
Naturgeografi B
Matematik B
Latin C
Data fra undersøgelsen N1= 26.566
2013
2014
Ændring
6.743
4.535
-2.208
2.350
1.445
-905
1.020
676
-344
4.723
2.294
-2.429
3.680
4.965
1.285
771
435
-336
Beregnet: Alle elever i 1.g og 2.g
N= 30.119
2013
2014
Ændring
7.585
5.064
-2.520
2.641
1.610
-1.031
1.146
754
-392
5.298
2.548
-2.750
4.193
5.612
1.419
867
486
-381
Total ændring i procent
(alle elever)2
2013
2014
41,6 pct.
34,0 pct.
22,7 pct.
22,8 pct.
78,7 pct.
3,3 pct.
31,8 pct.
30,0 pct.
21,1 pct.
12,1 pct.
84,2 pct.
1,8 pct.
Tallet angiver gennemsnit for de undersøgte årgange – i undersøgelsen og hele populationen.
Total ændring: Skønnet ændring i procent af en hel stx-årgang. Beregnet ud fra stx-studenterne fra 2013 og det ændrede valgmønster, som fremgår af
undersøgelsen. Tallene angiver procenter for mindst det angivne niveau.
1
2
1
Andre oplysninger fra undersøgelsen
Skolerne oplyste, at der fra 2013 til 2014
 ikke er sket en nævneværdig ændring i det samlede antal elever, som har et af de fire naturvidenskabelige fag på B-niveau i deres studieretning.
 er sket en mindre stigning i antal elever med matematik B i studieretningen
 er sket et lille fald i antal elever med latin C i studieretningen.
Syv institutioner havde overvejet, men ikke realiseret, at ansøge om firefagsstudieretninger for at kunne
binde et naturvidenskabeligt fag på B-niveau til studieretningen. Fire skoler havde søgt om tilladelse til
at udbyde en sådan studieretning.
18 institutionerne angav, at de havde gjort en særlig indsats for at motivere eleverne til at vælge naturvidenskab på B-niveau, herunder de adgangsgivende fysik og kemi, fx ved særlige arrangementer for eleverne.
Skolerne har ikke oplyst, om initiativerne har haft en positiv effekt.
Baggrund
Ved lovændringen L171B af 30. maj 2013 blev gymnasieloven ændret med det formål at give øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen. Formålet var at mindske antallet af
studenter, som har behov for at hæve matematik til det adgangsgivende B-niveau på et suppleringskursus (GSK).
Med lovændringen blev matematik B ligestillet med de naturvidenskabelige fag på B-niveau, sådan at en
elev på stx skal have ét af fagene biologi, fysik, kemi, naturgeografi eller matematik på mindst B-niveau.
Tidligere gjaldt denne bestemmelse kun for elever med tre fremmedsprog, hvilket fik en del elever til at
vælge latin C, for dermed at kunne vælge matematik B fremfor et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.
I henhold til lovbemærkningerne skulle effekten af lovændringen vurderes.
Lovændringen trådte i kraft august 2013 og har dermed haft betydning for elevernes valg i foråret 2014.
En opgørelse fra 2014 viser, at matematik udgør ca. 33 pct. af GSK-fagene, mens fysik og kemi tilsammen udgør ca. 24 pct. (dimittendår 2009/10 for gymnasial eksamen).
13
FaDB-regnskab 01.01. 2013 - 31.12. 2013
FaDB-regnskab 1. jan 2013 - 31. dec 2013
Indtægter
855 Kontingent*
28 Abonnement
Copydan
Salg af labels
Renter
I alt
Udgifter
314.150,00
8.400,00
2.039,79
1.325,30
386,70
326.301,79
Biofag
Særnummer
Biofagredaktion
Møder
Biokonference
Regionssekretærmøde
Regionsmøder
Gebyrer
Kontor,div
Porto, tlf, it
Løn,Nucleus sekretær
Forsikringer
Fagdidaktiske kurser
gaver
148.513,58
96.949,00
32.266,47
66.498,18
85.101,71
20.782,48
2.018,59
760,00
4.050,00
7.776,64
19.200,00
2.027,00
4.925,60
1.919,00
I alt
492.788,25
Underskud
-166.486,46
*inkluderer tre indbetalinger fra 2014
Status d. 31.12.13
Aktiver
Passiver
Giro
-3619
Konto
-4686
Konto
-14158
Udlægskonto 4210
Kassebeholdning i alt
FaDB Kurs
debitor (3 medlemmer)
200.097,20
64.735,42
110.281,33
-2.361,70
372.752,25
12.744,70
1.200,00
Anparter i Nucleus
Aktiver i alt
123.750,00
510.446,95
Kassebeholdning pr.1.1.13
Anparter i Nucleus
Underskud
Passiver i alt
553.183,41
123.750,00
0,00
676.933,41
Aktiver - passiver
Skødstrup d.21.04.14
Joan Ilsø Sørensen
14
-166.486,46
Biologi på b-niveau
Eller når politik kolliderer med fakta
Af Jesper Ruggaard Mebus og Svend Erik Nielsen
Der findes et gammelt ordsprog: ”Man skal
ikke smide barnet ud med badevandet”. I et
forsøg på at få flere til at vælge matematik b
har man tilladt elever, der ikke har et naturvidenskabeligt b-niveau eller mere i studieretningen at udskifte det tidligere obligatoriske,
naturvidenskabelige b-niveau-fag med matematik b uden skelen til om elever i forvejen
havde matematik b som følge af valg af studieretning (fx samfundsfag a). Det er virkeligt
at smide barnet ud med badevandet. Eleverne
løber nu den nemme vej rundt i manegen
og fravælger naturvidenskab b for i stedet at
vælge psykologi, mediefag, filosofi og religion;
hvordan det så end skal gøre studenter parate
til at deltage i et højteknologisk, naturvidenskabsbaseret, moderne samfund??!
Effekten er for vores fag intet mindre en
katastrofe. Biologi har mistet mere end 2.500
elever på b-niveau, hvilket er en tilbagegang
på 10 % og omregnet til hold er det ca. 100
b-niveau-hold. Stillingsmæssigt betyder det
alene for biologi at i omegnen 20 biologstillinger mangler i gymnasiet i år i forhold til
sidste år.
For en gang skyld er vi ikke glade for at kunne
sige: "I told you so..."... Fuldstændig forvente­
ligt og forudsagt resultat af loven. Sjovt nok
havde vi ret i, at landets ca. 9000 samfundsfag
a elever fravalgte et naturvidenskabeligt fag,
når de nu får frit valg på alle hylder. Rapporten (se side 12-13) er på sine små to sider et
smukt eksempel på konsekvensen af politisk
arbejde, hvor man glemmer at lytte til fagkundskabens indvendinger...
Naturvidenskab i gymnasiet bløder. Det er
meget alvorligt og helt uforståeligt, at politikere vælger en løsning, hvor man fjerner
kravet om naturvidenskab på b-niveau for
godt en tredjedel af landets studenter. Dette
bør ikke bare bekymre os som underviser i
naturvidenskab, men også aftagerinstitutionerne (ingeniør og naturvidenskab) og Dansk
Industri bør kunne se farerne heri.
Revision af FaDB regnskab for 2013
Der har været en del svært gennemskuelige
frem-/tilbagekonteringer på både debitor og
kreditorsiden.
Forkerte håndteringer og transport konto/
konto slører oversigten.
Det anbefales, at bestyrelsen sikrer sig, at kassereren til enhver tid kan/skal have overblik
over regnskabsførelsen.
Regnskab og status er godkendt.
21. maj 2014
Bennys Silvert
Revisor for FaDB
15
Biologi i udvikling
p-Bog
Ny lærebog til
biologi C-niveau
Bogen dækker fuldt ud
2010-læreplanens kernestof
og indeholder desuden supplerende stof.
Bogens ni kapitler fordelt på
248 sider, er rigt illustreret
med nye tegninger og fotos.
Af Marianne Frøsig, Kirsten
Hede, Frank Grønlund
Jørgensen og Paul PaludanMüller.
Bogens figurer er tilgængelige på www.nucleus.dk.
Biologi i udvikling har et indledende kapitel om det levende og om cellers opbygning.
Derefter følger tre økologikapitler, tre fysiologikapitler, et kapitel hvor klassisk genetik
gennemgås og endelig et kapitel hvor evolution er grundigt behandlet som en nyskabelse i en lærebog til C-niveau.
Naturvidenskabelig metode og specifikke bioteknologiske metoder indgår hvor det er
relevant.
P-bog kr. 308 ekskl. moms
248 sider, helbind
nucleus forlag
lundingsgade 33
8000 Århus C
86 19 04 55
16
Biologi i udvikling
i-Bog
nyhed
Få 30 dages gratis adgang til i-bogen
Send en e-mail til [email protected] hvor
du oplyser brugernavnet til dit UNI.
Login og ønske om at få adgang til
i-bogen Biologi i udvikling.
Udkommer 23. juni
I-bogen giver læreren mulighed for at tilføje materialer som arbejdsspørgsmål, øvelsesvejledninger, figurer, artikler o.l. til de enkelte afsnit i de enkelte elevers bøger. På den måde kan
læreren skræddersy undervisningsmaterialet med mulighed for at differentiere både på klasse-,
gruppe- og elevniveau direkte i lærebogsmaterialet.
Eleven kan tilføje notater, links, figurer og dokumenter i sin egen i-bog. Noterne kan eksporteres
til Word og gemmes til brug offline.
I-bog kr. 68 ekskl. moms
1-årig licens
www.nucleus.dk
17
Beskrivelse af et tværfagligt
innovationsforløb med ekstern
partner på Nørre Gymnasium
Af Jette Hannibal (psykologi) og Dorte Gedde (biologi)
Nørre Gymnasium
Der er meget fokus på innovation i disse år –
både i AT og i fagene. Der kan være mange
grunde til at give sig i kast med innovationsforløb og udvikling af elevernes innovative
kompetencer, fx at de åbner øjnene for nutidens problemer – både lokalt og globalt – og
at de gennem innovationsprojekter får lyst og
mod til selv at være med til at gøre noget.
Innovationsforløb kan foregå i timerne på
skolen, eller de kan foregå med ekstern
partner. Det er vores oplevelse, at det at lave
innovationsforløb uden for skolens rammer
– bidrager til elevernes forståelse af fag som
redskaber og muligheder i forhold til at løse
vigtige problemstillinger i verden. Det er det
fokus, man skal have i denne type innovationsprojekter. Fremtiden tilhører eleverne,
og det er dem, der skal forholde sig til – og
meget gerne løse – nogle af de store problemer kloden står over for. At arbejde innovativt
åbner elevernes mulighed for at se, at de kan
få indflydelse, og at de gennem innovative
processer har en mulighed for at konkretisere
deres ideer i forskellige kontekster. Koblingen
mellem teori og praksis er utrolig vigtig for at
bryde forestillingen om, at fag hører til i skolen – og virkeligheden – det er alt det andet
uden for skolen.
Vi var så heldige at vores skole blev kontaktet
af Herlev Hospital, fordi de ønskede at lave et
innovationsprojekt med en skole. Som hhv.
18
biologi- og psykologilærer tøvede vi ikke et
øjeblik med at sige ja tak. Innovation er på
dagsordenen i gymnasiet i disse år, og muligheden for at lave et innovationsprojekt med
en ekstern partner var en sand gave til os. For
det første fordi det er vigtigt at fagligheden
kan bringes i spil i en praktisk sammenhæng,
dvs. kobling af teori og praksis. For det andet
fordi vi så muligheden for at eleverne – og
vi selv – kunne lære en masse om at fremme
innovative kompetencer. Det viste sig også at
være korrekt, ikke mindst fordi forløbet blev
styret af nogle utroligt kompetente innovationskonsulenter. På Herlev Hospital tager man
innovation meget alvorligt, og deres innovationskonsulenter – Thit Fredens og Eva Jacobsen- har guidet eleverne gennem processen,
så de har fået en god forståelse for innovative
processer.
Hospitalet ligger i Region Hovedstaden, og
her er man meget fokuseret på innovation
og kører adskillige innovationsprojekter med
personalet i løbet af året, som man også kan
se på deres hjemmeside. En af grundene til,
at vi blev kontakter var, at Herlev Hospital
er interesseret i brugerdreven innovation.
Eleverne kunne derfor komme ind med et nyt
syn på nogle problemstillinger, fordi de ikke
var en del af 'plejer'. Desuden så man dem
som potentielle brugere, bl.a. har de samme
alder som nogle af brugerne, og de kunne i
princippet selv blive patienter en dag. Endelig
ville Herlev Hospital også give dem chancen
for at se arbejdspladsen som en evt. fremtidig
arbejdsplads for dem. Vi vil i det følgende
beskrive processen og evaluere forløbet.
Innovationsforløbet
Klassen som har deltaget i dette innovationsprojekt er 3z på Nørre Gymnasium. Det er
en af vores studieretningsklasser med fagene
Biologi A, Psykologi B og matematik B.
Forløbet har strakt sig over nogle måneder,
hvor eleverne har tilbragt to halve og en hel
dag på Herlev. Eleverne arbejdede i faste
grupper i hele forløbet ud fra devisen, at innovation er en "holdsport". Hospitalet havde
et møde med os lærere før starten, hvor vi fik
mulighed for at give nogle faglige fokuspunkter på forhånd. Dernæst bad Herlevs innovationsteam nogle afdelinger om at udarbejde
fem autentiske cases til eleverne. Dem havde
de læst om, inden vi tog på Herlev den første
dag. Fx havde ortopædkirurgisk afdeling bedt
om ideer til, hvordan man kan motivere ældre
patienter, som er indlagt med knoglebrud til
at træne for at genvinde deres funktionsniveau. Ligeledes havde denne afdeling bedt om
ideer til nogle tiltag for at optimere patienternes muligheder for at træne. På plastikkirurgisk afdeling havde man lavet en case,
der handlede om ideer til at motivere indlagte
og pårørende til en bedre håndhygiejne, fordi
det er helt afgørende for at undgå infektioner
efter operation. Børne-og ungdomsafdelingen
havde bedt om ideer til en mere brugervenlig
indretning af venteværelset til ambulatoriet,
og en anden gruppe blev udfordret på at
skulle komme med forslag til at gøre forhallen til et mere patientvenligt område, fx med
muligheder for aktivitet. Endelig var der en
case fra medicinsk afdeling, hvor man bad om
ideer til at mobilisere de indlagte og ændre
de fysiske rammer, så patienternes lyst til at
komme ud af sengen og gå omkring øges.
Første besøg på Herlev
Herlev Hospitals innovationsmodel
Den første dag blev eleverne introduceret til
organisationen Herlev Hospital og Helathcare
Innovation Lab, der arbejder med simulation
som brugerdreven innovationsmetode samt
Herlevs innovationsmodel-og metoder.
Dernæst spillede eleverne et innovationsspil,
som førte dem ind i innovationsprocessen
på en sjov måde gennem en særlig case, hvor
de dels fik forskellige roller i processen, dels
skulle brainstorme og idegenerere og vælge
den bedste ide. På den måde fik de et indblik
i, hvordan innovationsprocesser kan foregå.
De fik dernæst en opgave. Eleverne skulle gå
ud i forhallen og undersøge, hvor let det var
at finde vej gennem at observere og interviewe
patienter og pårørende. Allerede her blev de
introduceret til nogle af de metoder, de skulle
anvende i projektet – og de blev udfordret i at
skulle henvende sig til helt fremmede og være
åbne over for evt. problemer med at finde
19
rundt, fx se om nogle patienter var forvirrede
omkring skiltning – eller om de som potentielle brugere selv ville kunne finde ud af,
hvordan de kunne komme fra punkt A til B.
Dernæst skulle de i deres grupper lave en kort
brainstorm på ideer til at gøre det nemmere
for brugerne at finde rundt i forhallen. Denne
aktivitet var ikke bare sjov og lærerig for eleverne, den gav dem også en ide om, hvordan
de skulle gribe næste fase an.
Mellem første og andet besøg arbejdede eleverne bl.a. med metoder i timerne. De lærte
mere om kvalitative metoder, dvs. semi-struktureret interview og observation, og de fik en
introduktion til tematisk analyse af data. Eleverne gik også i gang med 'desk research', dvs.
de fandt relevant fagligt materiale om deres
case. Yderligere blev der også lavet enkelte eksperimenter i biologi. Eleverne havde allerede
en viden om bakterier og bakteriespredning,
så for de grupper, hvor det var relevant blev
gamle journaler og rapporter læst og ny viden
tilført. For andre grupper var det arbejdsfysiologi og aldringsprocesser og betydning af
fysisk aktivitet ift. de problemer, der kan opstå
ved for lang tids sengelægning, som der blev
arbejdet med. Eleverne blev således fagligt
mere rustede til deres næste besøg på Herlev
Hospital. I psykologi arbejdede eleverne især
omkring metoder til at indsamle og analysere
kvalitative data. Desuden fik de hjælp til at
søge psykologisk litteratur of betydning for
deres case.
Andet besøg på Herlev
Andet besøg på Herlev var en kort intro til
innovation i sundhedssektoren. Innovationskonsulenterne præsentede dem for princippet
for innovation i Region Hovedstaden, nemlig
at innovative ideer skal være nye, nyttige og så
skal de kunne nyttiggøres.
Dernæst fik eleverne endnu engang præsenteret innovationsmodellen med hele processen
for at vise, at de nu var i anden fase af processen.
20
nyt
nyttigt
og
nyttiggjort!
Innovationsprincip i Region Hovedstaden
Dernæst fik de en kort repetition af metoder
til feltarbejde, nemlig observation og interviews. De næste timer blev tilbragt med at
observere og interviewe personale, patienter, pårørende osv. på den afdeling, som de
havde fået som case. Eleverne foretog altså
selve feltarbejde, hvor de indsamlede data og
dokumenterede deres observationer gennem
at tage billeder. Så var de klar til at tage hjem
og lave en tematisk analyse af deres data.
Interviews blev transskriberet og de gik i gang
med at læse og genlæse deres transkriptioner
for at finde temaer. Her var der godt gang i
post-it, og eleverne fik en rigtig god forståelse for, hvor tidskrævende sådan en analyse
er. Da den tematiske analyse var slut, havde
grupperne overblik over, hvilke temaer der
gik igen, og hvordan de kunne organiseres i
over-og underordnede temaer. Disse temaer
blev illustreret af citater fra de interviewede,
da der hele tiden var fokus på brugerdreven
innovation. Her er to eksempler på nytten af
post-its.
Udover tematisk analyse af data fortsatte
eleverne deres 'desk research'. Det kunne være
alt fra viden om infektion, detaljer inden for
fysiologi, betydning af motion for fysisk og
psykisk velvære, betydning af sociale sammenhænge for trivsel, betydning af farver og lys
for trivsel, motivationsfaktorer, betydning af
vaner osv. Eleverne havde en vis baggrundsviden fra fagene, men de fandt også ud af, at de
var nødt til at sætte sig ind i mere for at have
den nødvendige faglige ballast til at forstå
sammenhænge og komme med kvalificerede
ideer i fasen med idegenerering. Det mest
frustrerende for eleverne i denne fase var, at
de ikke måtte gå i gang med egentlig idegenerering før den allersidste dag på Herlev,
men mon ikke der alligevel blev drøftet lidt
muligheder i grupperne trods alt.
Tredje dag på Herlev
Den tredje og sidste dag på Herlev var den
store dag, hvor de forskellige grupper skulle i
gang med at idegenerere på deres cases. Der
var et stramt program, og dagen skulle slutte
med en nominering af det bedste forslag
foretaget af det professionelle panel bestående
af repræsentanter for ledelse og personale på
Herlev Hospital samt en ledelsesrepræsentant
fra Nørre Gymnasium.
Først skulle de brainstorme og kaste en masse
ideer på bordet. Eleverne fik forskellige roller
– den kreative, den positive og den realistiske,
som skulle kommentere ideerne. Gennem
rollerne fik fx patient, pårørende, ledelsen
eller personale en stemme, og ud fra det skulle
de kommentere forslagene. Dernæst skulle
de udvælge den bedste ide og gå i gang med
at bygge en prototype. Til det havde de alle
mulige materialer til rådighed, bl.a. pap, legoklodser, piberensere, lim, skumgummibolde,
svampe og store plader til at bygge prototyperne på.
Dernæst skulle de forskellige grupper præsentere deres case, og den valgte udfordring, samt
forklare hvorfor det lige var den med udgangspunkt i deres dataindsamling. Så skulle
de præsentere deres prototype for panelet og
begrunde deres ideer. Hver gruppe havde 15
minutter til at præsentere deres forslag og
svare på spørgsmål fra panelet.
© Jette Hannibal & Dorte gedde 2014
Efter præsentation af samtlige prototyper blev
vinderne kåret. Det var meget tæt løb, og alle
grupper fik stor ros af panelet for deres grundige arbejde og innovative forslag. Der skulle
jo kåres en vinder, og gruppen fra medicinsk
afdeling vandt. Gruppens case handlede om
patienternes inaktivitet og muligheder for at
motivere dem til at bevæge sig mere. Ele21
fremskridt i forhold til bevægelighed mm.
Panelet var imponerede af elevernes observationer på afdelingen, og at de havde fået fat på
noget, som afdelingen ikke selv havde været
opmærksom på, fx betydning af det sociale
aspekt og at en opholdsstue ikke skal være et
gennemgangsrum. Ligeledes var ideen med
at flytte opholdsstuen radikal, og ikke mindst
var de imponeret over ideen om, at man kunne bruge patientarmbåndet på en helt anden
måde. Så alt i alt synes panelet, at forslaget var
nyt og nyttigt for patienterne – og det kunne
nyttiggøres.
Evaluering af forløbet
Det har været et utrolig lærerigt forløb – både
for eleverne og os. Vi har som lærere fået
indblik i, hvordan brugerdreven innovation
kan finde sted i en autentisk kontekst, vi har
haft mulighed for at se, hvordan gymnasiets
© Jette Hannibal & Dorte gedde 2014
verne havde gennem deres observationer på
afdelingen set, at patienterne slet ikke brugte
opholdsrummet, bl.a. fordi det var et gennemgangslokale. Deres interview med patienter afslørede, at der ikke var nogen motivation
til at komme ud af sengen og ingen kontakt
med de andre patienter. Eleverne foreslog for
det første at flytte opholdsrummet og indrette
det med hyggelige møbler og muligheder for
aktivitet for de ældre, også mulighed for fælles
fysiske aktiviteter. Ligeledes foreslog de, at
man ude fra gangen kunne male fodspor, dvs.
de brugte nudging, som leder ind til opholdsrummet. På den måde blev de ældre mindet
om, at de kunne gå derind. Eleverne foreslog
også, at man kunne bruge patientarmbåndet
til at registrere aktivitet og motivere til konkurrence om at bevæge sig, samt at patienterne selv kunne logge ind på deres journal via
patientarmbåndet på en skærm i opholdsstuen
og dermed få overblik over deres tilstand og
Prototypen for vinderprojektet
22
fag kan anvendes i autentiske problemstillinger. Vi har helt klart fået inspiration til at
arbejde videre med innovation i det daglige –
også i mindre forløb. Det her forløb har givet
os viden om processen og nogle konkrete
værktøjer, som vi kan bruge i vores fremtidige
arbejde med innovation.
Innovationsforløb har også bidraget til, at
vi som lærere har kunne engagere, motivere
og få eleverne til at arbejde meget induktivt.
Deres nysgerrighed blev vakt og de kunne selv
formulere mange relevante spørgsmål eller
problemstillinger på baggrund af deres feltarbejde. Med udgangspunkt i deres spørgsmål
fik eleverne et lang stykke af vejen motivation
til deres ”desk research”, bl.a. fandt de nogle
relevante biologieksperimenter fra tidligere
frem. Det var også klart, at arbejdet med
metoder gik nemt, fordi eleverne kunne se
den umiddelbare nytte af at vide, hvordan de
selv skulle indsamle og bearbejde data i deres
feltarbejde.
Vi har som lærere været udfordret i vores
traditionelle lærerrolle. Vi fungerede i store
dele af innovationsforløbet som vejledere, der
faciliterede elevernes proces og observerede
interaktioner mellem elever. Vi kunne lytte
til elevernes snak, og indimellem stillede vi
spørgsmål for at få dem til at overveje forskellige ting. Vi havde på ingen måde svarene,
men vi kunne hjælpe dem i processen. Forløbet har således også givet os mulighed for
at deltage styrke og bevidstgøre eleverne om
deres evnen til at arbejde sammen med andre,
at være rummelige – altså deres samarbejdskompetence.
Eleverne har været glade for forløbet – omend
de mener, at de ville have haft mere glæde af
det, hvis det havde ligget tidligere i gymnasieforløbet, så de kunne bruge deres nye kompetencer i forhold til skolen også. Eleverne fremhæver, at det har været godt at samarbejde
om et konkret problem og få så meget støtte
© Jette Hannibal & Dorte gedde 2014
fra hospitalets ansatte og innovationskonsulenterne, der har gjort hele processen lærerig
og sjov. Nogle nævner også at den anderledes
undervisningsform har været inspirerende.
De nævner også, at forløbet har været motiverende, bl.a. fordi det har været motiverende
at skulle finde en løsning på et virkeligt
problem, som skulle hjælpe andre til en bedre
hverdag på hospitalet. For nogle har det været
oplagt, hvordan man kan bruge faglig viden
til at skabe forbedringer, fx nævner nogle at
det at læse om 'patient empowerment' har
været nyttig for dem i at udarbejde forslag til
deres case. Andre fremhævede under evalueringen, at det var motiverende for dem, at
de blev taget så alvorligt af hospitalet og alle
'de voksne', og at det betød noget for dem, at
man var interesseret i deres input.
Mange siger, at de har fået lært en metode,
som de kan bruge senere – både privat og
professionelt, og nogle nævner det som meget
positivt, at de fik bevis på, at de kan bruge
fagligheden i både biologi og psykologi til at
løse konkrete problemer. En af eleverne fra
vindergruppen sagde under evalueringen på
Herlev, at det havde været interessant at blive
23
© Jette Hannibal & Dorte gedde 2014
kastet ud på det dybe vand og ikke rigtigt
vide, hvor hun skulle hen. Det var frustrerende til tider, fordi hun er vant til mere snævre
rammer i den daglige undervisning, hvor hun
som regel ved, hvad der forventes af hende.
Hun sagde, at det at overkomme frustrationen
og erfare, at man rent faktisk kunne navigere i
dette kaos og ende med at finde en løsning var
en utrolig positiv ting, som hun kunne tage
med sig ud i livet.
Hvilke kompetencer har eleverne
udviklet i forbindelse med projektet?
Eleverne kom ind i projektet med en hel del
kompetence i at samarbejde, og det er indlysende, at evne til at samarbejde og lytte til
andre er en kernekompetence i innovative
projekter – også de mindre projekter som
foregår inden for skolens rammer.
I dette specielle projekt har eleverne udviklet
eller videreudviklet en række almene og studieforberedende kompetencer. For det første,
har de gennem det autentiske 'feltarbejde',
24
hvor det er vigtigt at have øjne og ører åbne
for at lave systematisk dataindsamling fået en
ide om, hvordan den slags foregår i virkeligheden. De fik også lært, at der er etiske spilleregler, når man indsamler data. Desuden har de
lært at foretage en kvalitativ analyse af disse
data. De har endvidere fået brug for at søge
relevant viden, både i noget som de vidste
men også uden for, og det er en kompetence,
som er utrolig vigtig at føre med sig. Alt dette
er studieforberedende. For det andet, har
de fået udfordret deres kreativitet gennem
at skulle fokusere på en bestemt udfordring
og overveje mulige løsninger, for derefter
at udvikle den bedste ud fra kriterierne 'ny
og nyttig' på et fagligt og sagligt grundlag.
Denne almene kompetence er utrolig nyttig både i en studiemæssig og arbejdsmæssig sammenhæng. For det tredje har de haft
mulighed for at udvikle det man kunne kalde
'handlekompetence', dvs. de har navigeret i
kaos og haft mod og tillid til at løbe linen ud
og foreslå en løsning, som de mener lever op
til kriterierne for 'ny-nyttig og nyttiggjort'.
Denne kompetence er en forudsætning for at
få ting til at ske og se, at man selv kan gøre
en forskel. For det femte har eleverne fået
trænet deres formidlingskompetence. Dels har
de i grupperne skullet argumentere for deres
ideer på en saglig måde, dels skulle gruppen
samarbejde om at lave den endelige præsentation for hele forsamlingen. At kunne præsentere sine ideer overbevisende og med en vis
vægt er en nødvendig kompetence for elever,
studerende og ikke mindst medarbejdere i en
virksomhed.
Afslutning
På Nørre Gymnasium har man arbejdet med
innovation i forhold til AT i andre klasser i
de sidste par år. Vi er kun lige begyndt med
innovation i denne studieretning, og dette er
som sagt vores første erfaring. Det har været
så positivt, at vi i den kommende studieretningsklasse vil inddrage innovation i undervisningen, både tværfagligt og i fagene biologi
og psykologi. Det er vigtigt at slå fast, at
innovation – eller kreativ brug af viden – altid
forudsætter en del faglig viden. Vi arbejder på
baggrund af eksisterende viden, som vi måske
vender på hovedet eller strikker sammen på
en ny måde. Eleverne skal trænes i at skærpe
deres opmærksomhed på fænomener rundt
omkring dem, fx deres klasseværelser, kantinemad eller motionsvaner. Der er masser af
ting at tage fat i også i det helt nære miljø,
og det er vigtigt at eleverne føler ejerskab
gennem selv at observere og foreslå ting, der
kan ændres til noget bedre. Det betyder, at
vi som lærere udfordres i vores lærerrolle. Vi
står ikke med alle spørgsmålene – ej heller alle
svarene. Gennem at skabe et godt og trygt
miljø, hvor det er tilladt – og endda ønskeligt
at begå fejl – kan vi som lærere være med til at
skabe nogle gode rammer for innovation i det
daglige. Ikke alt skal handle om innovation,
men man kan bruge innovation i forskellige
forløbe til at stoppe op og få eleverne til at
reflektere over, hvordan man kan få øje på
og formulere konkrete problemstillinger, der
trænger til nytænkning. Som faglærere er det
oplagt at udnytte innovation som en mulighed for at få eleverne engageret i at udvikle
nye ideer og samtidig at udvikle de innovative
kompetencer, som er nyttige ikke bare for den
enkelte men også for samfundet.
Efteruddannelseskursus i Bioinformatik
Tid Kurset afholdes d. 24.-26. september 2014
Sted DTU’s møderum 2
DTU tilbyder et tre-dages-kursus i bioinformatik til biologi- og
bioteknologilærere i STX og HTX. På kurserne får du indsigt i
den rolle, computerbaserede metoder spiller inden for mikrobiologi, bioteknologi og lægemiddelforskning, og du får viden om,
hvilke informationer der gemmer sig i de store, internationale
sekvens- og strukturdatabaser. Kurserne introducerer dig til nye
metoder indenfor molekylær struktur- og sekvensanalyse, som
du selv afprøver. Læs mere om kurset på http://www.bio.dtu.dk/
Gymnasietilbud/Systembiologi-for-gymnasielaerere
25
Rejsekursus til Madagaskar
Fag
Arrangør
Titel
Kursusform
Tid
Sted
Deltagerantal
Kursusleder
Pris
Biologi
FaDB kurser
Endemiske arter
Internat, rejsekursus
Oktober, i forbindelse med efterårsferien, 2015. 11 dage
Madagaskar
15
Svend Erik Nielsen
Kr. 29.950, eksklusiv forsikringer og vaccinationer. Tillæg for eneværelse kr. 2.800.
Tilmelding Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød.
[email protected], ved at indbetale depositum kr. 5.000
til Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0016863254.
Tilmeldingsfrist 1. august, 2014
Kort beskrivelse af program yderligere oplysning om indhold kommer senere.
Madagascar for Biologerne
01. dag: Afrejse København og ankomst Tana (Antananarivo). Transfer til IC hotel
02. dag: Andasibe National Park (3-4 timer). Undervejs stopo i Perreay Reptile Park og
derefter Andasibe med primær regnskov, søer med lemurer og andet godt-dyr.
Hotel Vakona
03. dag: Andasibe og Mantadia National Park hele dagen. Hotel Vakona
04. dag: Tre timers gåtur i Andasibe og derefter 2-3 timer til kolonibyen Brickaville.
Manambato og Akanin'ny Nofy. Overnatning på Hotel Pamarium direkte ud til
Lac Ampitabe indsøen
05. dag: Akanin'ny Nofy og Palmarium Reserve med bla. 7 lemurarter. Overnatning på
Hotel Pamarium
06. dag: Akanin'ny Nofy og to timers sejltur gennem Pangalanes kanalerne til Tamatave,
udskibningshavn på østkysten. Transfer til lufthavnen og fly til Maroantsetra
beliggende i bunden af Antongil bugten. Hotel Relais du Masoala
07. dag: Maroantsetra og Masoala. Bådtur et par timer til Masoala National Park.
Hotel Tampolo Lodge
08. dag: Masoala National Park med snorklemuligheder og aften/nattevandring.
Hotel Tampolo Lodge
09. dag: Masoala og Nosy Mangabe National Park beliggende på den lille Nosy Mangabe-ø i Bay og Antongil. Om aftenen knap en times sejlads til Maroantsetra og
Hotel Relais du Masoala
10. dag: Maroantsetra til Tana, aftenarrangement og check in
11. dag: Afrejse til Paris og hjemkomst
26
Bananfluers genetik:
fra fæno- til genotype
Fag
Arrangør
Titel
Tid
Sted
Deltagerantal
Undervisere
Biologi
FaDB kurser, Christian Rix, Svend Erik Nielsen & Ole Kunnerup
Bananfluers genetik: fra fæno- til gentype
25.-26. november 2014
Aarhus Universitet
14
Seniorforsker Jesper Givskov Sørensen og Jørgen Bundgaard, Afd.
for institut for Bioscience- Genetik, økologi og evolution
Pris Kr. 2.800, ibcl. Forplejning, men excl. Overnatning
Ikke medlem af FDB 3.800,Tilmelding www.Biofag.dk
Tilmeldingsfrist 31.10.2014, først til mølle princippet
Indhold Kursets formål er at skabe de nødvendige forudsætninger for at
foretage genetiske forsøg med bananfluer i gymnasiet. På kurset vil
vi som udgangspunkt arbejde med klassisk bananflue genetik, herunder mendelsk nedarvning af en eller flere egenskaber, kønsbundne
egenskaber, epistasi samt klassisk populations genetik (Hardy-Weinberg) og Chi2 test. Vi udleverer en grundig forsøgsvejledning samt
en vejledning til, hvordan man bestiller fluer, fodrer og opformerer
dem mv.
Da Mendel fremsatte sine teorier om nedarvning, vidste han intet
om gener, kromosomer eller celledeling. Nedarvning hos levende
organismer med kønnet formering kan altså forstås uden at kende
til det genetiske materiale. Med genteknologien er det muligt at eftervise den klassiske nedarvningsteori, og kurset vil også omhandle
hvordan bananflueforsøg kan tages til et nyt niveau ved at lave
genotypebestemmelser på fluerne (vha PCR teknikken).
27
Bio-Geo-kursus til Diskobugten
Fag
Arrangør
Titel
Kursusform
Tid
Sted
Deltagerantal
Kursusledere
Pris
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
Biologi, geografi og geovidenskab
FaDB kurser og Geografilærerforeningen
Klimaændringer og naturressourcer i Diskobugten
Internat, rejsekursus
Primo august 2015. 12 dage
Ilulissat, Qeqertarsuaq, Saqqaq og Kangerslussuaq
24
Christian B. Skipper & Svend Erik Nielsen
Ca. kr. 19.500, eksklusiv forsikringer og forplejning.
www.Biofag.dk, spørgsmåkl kan sendes til Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16
3400 Hillerød. [email protected]
01.09.2014, ved indbetaling af depositum kr. 5000 til FaDB-kurser, reg.nr. 1551
konto 0016863254
Kort beskrivelse af formål og indhold
Klimaændringer, naturressourcer, biologi og naturgeografi i Diskobugten, august 2015
Kurset vil bevæge sig i krydsfeltet mellem udnyttelse af naturressourcerne, klimaændringer og
bæredygtig udvikling i Diskobugten. Vi vil studere
områdets botanik og dyreliv, den dramatiske vulkanske fortid samt se på geomorfologiske processer. Ved Kangerlussuaq tager vi ind til Indlandsisen.
Der vil også blive sat fokus på hvordan de globale
klimaændringer har påvirket fremtidsperspektiverne det grønlandske samfund. Hvilken betydning
vil klimaændringerne få for fiskeriet efter rejer,
hellefisk og torsk? Vil det fremover blive muligt at
fiske sild langs de grønlandske kyster? Hvad vil klimaændringer betyde for rensdyr og moskusokser?
Hvordan vil vegetationen blive påvirket? Ligger
Grønlands fremtid i olie og minedrift, turisme eller
fiskeri?
Disko-området har et unik landskab på grund
af den dramatiske geologiske historie. For 60
28
millioner år siden var der en voldsom hot spotvulkanisme og store mængder lava flød ud og
dækkede området. Fjeldene på Disko og Nuussuaq består derfor hovedsageligt af lava, så vi vil
studere de flot søjlebasalt og andre typer af vulkanske bjergarter ved Qeqertarsuaq. Derudover
får vi god mulighed for at undersøge ”klassiske”
fjelde af gnejs og andre metamorfe bjergarter. Vi
arbejder også på at få indlagt et ekskursionsstop
ved Eqi, hvor der er båndet jernmalm (BIF). Båndet jernmalm er et smukt eksempel på, hvordan
livet påvirkede Jordens udvikling ved at oxidere
havvandet og føre til massiv udfældning af jern på
havbunden for over 2 milliarder år siden. BIF er
høj aktuel i dagens Grønland, hvor Hjemmestyrets
storskalalov skal bane vejen for udenlandske investeringer i minedrift af blandt andet jern, sjældne
jordarter (REE) og måske uran.
Olieselskaberne har også en stor interesse i Disko
og Nuussuaq. Her findes der sedimenter og lag
af lava som indeholder rester af olie. Sedimenterne minder om dem, der ligger i havbunden i de
områder længere vest og syd for Disko, hvor der
bliver boret efter olie. Hvis der kan udvindes olie
i tilstrækkelige mængder vil det være en kærkommen indkomst for det grønlandske samfund.
Undervejs på rejsen vil der også blive mulighed
for at botanisere ved radioaktive lunkne kilder,
spotte hvaler og isbjerg samt undersøge arktiske geomorfologiske processer. I forbindelse
med opholdet på Disko vil vi måle på udslip af
CO2 fra tundraen, samt andre abiotiske faktorer,
ligesom der vil blive lavet vegetationsstudier ved
de varme kilde og ved urteli. I Kangerlussuaq ser
vi på landskabsprocesser langs med randen af
Indlandsisen, ligesom randmorænens vegetation vil
blive studeret.
Program oversigt – med forbehold for
ændringer
Vi flyver fra Kastrup til Kangerlussuaq, hvor vi
tager en overnatning, så vi kan nå en tur ind på
Indlandsisen ved Point 66. Hvis vi får tid, vandrer vi
til den flotte Russel Gletsjeren eller til vandfaldet
ved Watson River.
Fra Kangerlussuaq flyver vi til Aasiaat og tager rutebåden til Qeqertarsuaq på Disko. Der har vi 4
overnatninger. Vores transport rundt i Diskobugen
vil være med båd, så vi får god mulighed for at se
hvaler, sæler og havfugle. Under vores ophold i
Qeqertarsuaq udfører vi biologisk, geografisk og
geologisk feltarbejde og besøger Arktisk Station,
som er forskningsstation for Københavns Universitet. Vi satser på at få aftaler med nogen af de
forskere, som arbejder i området, så vi kan høre
om deres forskning.
Fra Qeqertarsuaq tager vi rutebåden til Ilulissat,
hvor vi har 3 overnatninger. I Ilulissat besøger vi
en fiskefabrik og møder en naturvejleder. Vi tager
på vandretur til Isfjorden og den arkæologisk inuit
boplads. Der vil også blive lidt fritid.
Efter Ilulissat sejler vi med rutebåd til bygden
Saqqaq, som ligger på Nuusuuaq halvøen i den
nordlige ende af Diskobugten. Der har vi 3
overnatninger i Hannibals Hus. Pladsen er trang, så
måske supplerer vi med telte. Vi udforsker bygden,
kysten og elven og går ture i fjeldet.
Charterbåd fra Saqqaq til Ilulissat (vi arbejder på
at få lagt et stop ind ved lokalitet med båndet
jernmalm ved Eqi). Tilbage i Ilulissat tager vi flyet til
Kangerlussuaq og videre til Kastrup.
Som optakt til kurset vil der blive arrangeret et
forkursus i København.
© Jesper Ruggaard Mebus, 2010
29
Eksperimentel genteknologi
Kompetencegivende kursus
Kursusudbyder FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde med
fagkonsulenten i biologi.
Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet.
Målgruppe Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag
eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi.
Indhold Foreløbigt program:
DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00
Formål:
• at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet,
• at afprøve genteknologiske eksperimenter,
• at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske
eksperimenter i stx, htx og hf
DAG 2 – kl. 8.15-17.00
Formål:
• at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen
• at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske
laboratorieteknikker
• at introducere og afprøve forskelligt udstyr
• at introducere og afprøve forskellige kemikalier
Tid
Titel
Undervisere
Arrangør
Sted
Tilmelding
Forplejning
18. - 19. september 2014
Eksperimentel genteknologi
Birgit Sanderman Justesen og Christian Rix
FaDB ved Svend Erik Nielsen
Nærum Gymnasium
www.biofag.dk
Prisen inkluderer frokost, aftensmad (dag 1).
Kaffe, kage, frugt, sodavand.
Kursusform Eksternat
Deltagerantal Min.18 / max. 21 deltagere
Pris Kr. 3950,-
30
Foreningen af Danske Biologer
Regional kontakt:
Jane Burkarl
E-mail til hele bestyrelsen:
[email protected]
Kontakt til IBO: Jane Burkarl
Formand:
Svend Erik Nielsen, 4824 9226
[email protected]
EMU Biologis hjemmeside:
Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375
Hjemmeside-adresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Næstformand:
Jane Burkarl, 2868 6284
[email protected]
Kasserer:
Jesper Ruggaard Mebus, 2961 8216
Kaalundsvej 20, 5230 Odense
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Christian Rix, 6020 7537
[email protected]
Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838
[email protected]
Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862
[email protected]
Kontakt til videregående uddannelser:
Joan Ilsø Sørensen (AU)
Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)
Jane Burkarl (SDU)
FaDB-kurser:
Svend Erik Nielsen (formand)
Ole Fristed Kunnerup
Christian Rix
Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen
Fagligt forum for biologi/bioteknologi:
Svend Erik Nielsen
GMO-høringer: Marianne Johansen
Revisorer: Benny Silvert (FaDB)
Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)
Suna Schleiss Thomsen, 7250 5885
[email protected]
Peter Windfeldt,
[email protected]
Daniel Woo Shing Hai
[email protected]
Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:
Kresten Cæsar Torp
[email protected]
Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg
(PS): Svend Erik Nielsen
Indmeldelse i foreningen samt
adresseændringer kan ske via
foreningens hjemmeside på EMU´en
– eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.
FaDB´s hjemmeside:
http://www.biofag.dk
Forlag
Nucleus’s bestyrelse:
Formand:
Peter Abildgaard Andersen
Tlf. 3860 1653
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jane Sundbæk Johansen
Lene Beck Mikkelsen
Kirsten Hede
Niels Jørgensen
Ole Fristed Kunnerup
Nucleus Foreningen af Danske
Biologers Forlag Aps
Lundingsgade 33, 8000 Århus C.
Tlf. 8619 0455
Fax: 8619 6355
Mail: [email protected]
Web: www.nucleus.dk
31
' ) Nyhed
GENETIKBOGEN B+A af Lone Als Egebo er en efterfølger til
Genetikbogen, men opdateret og med nye emner og eksempler.
GENETIKBOGEN B+A omfatter dels den klassiske genetik og dels
molekylær genetik, herunder genteknologi, epigenetik, kræft og
bioinformatik. Desuden er der naturligvis et kapitel om evolution
og populationsgenetik således at bogen honorerer kravene til
genetikundervisningen i biologi A.
GENETIKBOGEN B+A er skrevet til biologiundervisningen på de
Bogen til biologi C for stx og htx.
gymnasiale uddannelsers B- og A-niveau.
184 sider, kr. 268 eksl. moms
På www.biologitiltiden.dk findes opgaver,
forsøg
og bogens figurer.
www.nucleus.dk
190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms.
nucleus
forlag,
Lundingsgade
33, 8000 Århus 33
C, 86
19 04 55,
www.nucleus.dk
NUCLEUS
FORLAG
• Lundingsgade
• 8000
Århus
C • 86 19 04 55
Afsender:
Afsender:
BiofagBiofag
co
c
/ Nucleus
ForlagForlag
ApS ApS
/o Nucleus
Lundingsgade
33
Lundingsgade 33
8000 8000
ÅrhusÅrhus
C
C