Se folder om uddannelsen

eksportfokus
0210
MINISTER
FOR VÆKST
Landets nye udenrigsminister løfter nu sløret
for sin eksportstrategi. Hun vil rejse ud i verden
som Danmarks vækstambassadør og satser på
en mereksport på mindst 30 mia. kr.
Side 26-29
LISSABON
BUKAREST
BERN
MOSKVA
SKT PETERSBORG
RIYADH
BEOGRAD
VERDEN VENTER
7FMLPNNFO
UJM0TUFVSPQB
Austrian har mere end 40 destinationer i Central- og Østeuropa og flyver bl.a. til 5 destinationer
i Rusland, 5 i Ukraine og 4 i Rumænien. Let og effektivt flyskift i Wien, Europas hurtigste transit
lufthavn, og altid mad og drikke, reservation af sæde og indchecket bagage inklusiv i prisen.
Bestil din billet på austrian.com
www.austrian.com
indhold
mød en eksportrådgiver
ny strategi
04
26-29
Lene Espersen løfter nu sløret for landets
nye eksportstrategi. Den handler om at
sætte turbo på eksporten gennem en række
nye initiativer.
uvejr på verdenshavene
kræver diplomati
Pirater, protektionisme og uforståelige
havneregler er blot nogle af de udfordringer,
danske rederier møder ude i verden lige nu.
holland hooked på
dansk mode
34-38
Trods krisetider i dansk modeindustri er der
fortsat lyspunkter – et af dem er Nederlandene,
der aftager mere og mere dansk mode.
østeuropa lokker
danske landmænd
30-31
42-47
Over tre milliarder gode danske kroner
har de seneste år fundet vej til
landbrugsprojekter i Østeuropa.
kommende
eksportfremstød
og messer
50-51
0210
TEMA:
thailand
Optimismen gryer i Thailand, der som alle andre oplever finanskrisens virkninger, men er styret udenom de værste følger.
Thailand er et godt valg, ikke mindst hvis man ønsker at etablere produktion, anbefaler ambassaden i Bangkok.
Foto: Jens Henrik Nybo
Ny minister for eksporten
Foto: polfoto/stine larsen
23. marts 2010 var store
skiftedag i Udenrigsministeriet. Her overtog den
konservative partiformand
Lene Espersen posten som
udenrigsminister efter Per
Stig Møller (K), der har
siddet otte år på posten.
Som tidligere økonomiog erhvervsminister har
Lene Espersen kendskab
til både dansk erhvervsliv og de europæiske og
globale udfordringer, som
udgør rammevilkårene for
dansk økonomi. Med Lene
Espersens indtræden på
posten har Europa fået sin
første kvindelige udenrigsminister.
eksportfokus udgives af
eksportrådet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 00 00
ansvarshavende for eksportfokus
Louise Bang Jespersen
Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret
Eksportrådet
abonnementsservice
PortoService Aps
[email protected]
Telefon: 96 44 45 08
annoncer
DG Media as
Telefon: 70 27 11 55
Telefax: 70 27 11 56
E-mail: [email protected]
www.dgmedia.dk
mød en eksportrådgiver
Eksportrådet i Udenrigministeriet er repræsenteret cirka 90 steder verden over.
Få en individuel samtale med en af dem i Danmark på følgende datoer:
APRIL 2010
12. – 23.
12. – 21.
19. – 23.
26. – 30.
26. – 29.
nr. 2/2010
Portugal
Kina
Rusland
Rusland
Schweiz
Anders Cardoso Hyttel
Hans Elkjær Halskov
Klaus Sørensen
Peter Thomsen
Jonna Meier
individuelle møder aftales hos:
Eksportrådet, Lis Nørskov Smidt, tlf.: 33 92 14 79, [email protected]
design produktion og tryk
Datagraf AS
Rosendahls-Schultz Grafisk
eksportrådets hjemmeside
eksportraadet.dk
NYT OM NAVNE I EKSPORTRÅDET
Lea Stubbe Teglbjærg,
Head of Section,
Office for Innovation
and Partnerships,
1. januar 2010
redaktion
Redaktør Charlotte Dahlsgaard
Anja Greve Solvang
Rikke Bech-Pedersen
Marie Pedersen Haug
Poul Kjar
Karina Schultz
E-mail: [email protected]
Få et gratis abonnement
Du kan abonnere gratis på Eksportfokus.
Bestil på: www.eksportfokus.um.dk
Camilla Gry Skovgaard,
Invest in Denmark,
1. februar 2010
Indholdet i Eksportfokus giver ikke nødvendigvis
udtryk for Udenrigsministeriets eller Eksportrådets
holdninger. Citat tilladt ved kildeangivelse.
ISNN 1601-4669
Sidsel Godshaw Møller,
Head of Section substitute, Invest in Denmark,
15. januar 2010
Ditte Bjerregaard,
Head of Section,
Office for Trade Policy,
18. januar 2010
Bhawna Agarwal,
Head of CSR i Indien,
1. marts 2010
Søren Albertsen,
Head of CSR i Kina,
1. april 2010
Kontrolleret oplag : 12.672
i perioden 1. januar - 30. juni 2008
Forsidefoto: Lene Espersen på dagen, hvor hun
blev indsat som udenrigsminister.
Foto: Poul Kjar
Kontrolleret af
forord
Eksportrådet –
nu med vækstfremmer
Solid økonomisk vækst er en forudsætning for at nå
regeringens mål om, at Danmark i 2020 er blandt verdens 10 rigeste lande. En økonomisk vækst, der skal
være drevet af den private sektor. Internationalt udsyn
bliver afgørende for at nå målet i en globaliseret verden – for væksten skal i høj grad komme fra eksporten.
Danmark eksporterer i øjeblikket relativt mindre end
vores naboer til vækstøkonomier som BRIK-landene
Mexico, Polen, Sydafrika, Tyrkiet og Indonesien. Hvis Danmark kan løfte sin eksport
til vækstøkonomierne til samme relative niveau som for eksempel Sverige, Tyskland
og Frankrig vil det alene indebære et løft i eksporten på 25 milliarder kroner i 2010.
Vækstøkonomierne har potentiale til at trække en kraftigt voksende andel af den
danske vareeksport. Mellem 20 og 50 procent af væksten i vareeksporten forventes
i 2020 at stamme fra afsætning uden for Danmarks traditionelle eksportmarkeder.
Regeringen har netop lanceret en ny strategi for Udenrigsministeriet, Eksportrådet,
frem mod 2015: Værdi, Vækst og Viden for Danmark. Med strategien vil vi netop
fokusere vores indsats på de markeder og indsatsområder, hvor væksten er størst,
og hvor Eksportrådet kan bidrage mest til værdi for virksomhederne og til Danmark.
Vi skal også blive bedre til at udnytte hele Udenrigsministeriets viden om internationale og politiske forhold rundt om i verden. Det handler om at hjælpe danske virksomheder med at se de muligheder og risici, der findes på nye markeder.
Udenrigsministeriet, Eksportrådet, gør hver dag en forskel med vores medarbejdere
fordelt på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Indsatsen gælder alle vores kunder, men vi har særlige programmer målrettet mod de små og mellemstore virksomheder. På grund af krisen er den indsats mere nødvendig end nogensinde.
I dette nummer af Eksportfokus stiller vi skarpt på Eksportrådets nye strategi.
Udenrigsminister Lene Espersen kaster i et længere interview lys over de nye tiltag
og initiativer og løfter sløret for sine forventninger til sin nye rolle som minister for
vækst. Side 28-29 kan du læse om Vitus – et helt nyt rådgivningsprogram henvendt
til virksomheder med et særligt vækstpotentiale.
Eksportrådet har som led i den
nye strategi fået nyt visuelt koncept: Jordkloden illustrerer, at Eksportrådet er repræsenteret over
hele verden. Det typografiske verdenskort afspejler Eksportrådets
Jeg håber, I vil læse bladet, og glæder mig til at samarbejde med jer, når den nye
strategi skal på arbejde og bidrage til jeres mereksport.
Anne H. Steffensen
Direktør i Eksportrådet
viden og ydelser.
m a rk e ds ny t
Intensiveret havnesamarbejde i
Adriaterhavet
Havneoperatørerne i henholdsvis Trieste,
Venedig og Ravenna i Italien samt Koper i
Slovenien har netop underskrevet en aftale om at intensivere havnenes indbyrdes
samarbejde. Samarbejdet giver potentiale
for forbedrede handelsruter mellem Fjernøsten, den arabiske verden og Central- og
Østeuropa.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Den danske Ambassade, Ljubljana
EuroCenter
Tivolska 48
SI-1000 Ljubljana
Tlf.: (+386) 1 438 0815
E-mail: [email protected]
www.ambljubljana.um.dk
Matchmakingseminar
i Paris om varmekøleteknologier
I Frankrig er der i øjeblikket stor fokus på
miljøvenlige energiløsninger. Ambassaden i
Paris afholder derfor et matchmakingseminar
i Danmarkshuset i Paris, hvor danske spidskompetencer inden for varme- og køleløsninger har mulighed for at vise, hvad de kan.
Seminaret afholdes 11.- 12. maj 2010. Førende aktører inden for sektoren i Frankrig vil
blive inviteret.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Danmarks ambassade, Paris
Ann Bouisset, eksportrådgiver
Tlf.: +33 1 44 31 21 19
E-mail: [email protected]
Tina Schou, eksportrådgiver
Tlf.: +33 1 44 31 21 74
E-mail: [email protected]
6
>
Messe sætter spot
på forretningsmulighederne i Slovakiet
Til efteråret får fagfolk fra energiindustrien, maskin- og bilindustrien, elektroteknik,
kemi-, plast- og træindustrien mulighed for
at møde potentielle slovakiske samarbejdspartnere. Det sker på den fjerde slovakiske
matchmakingmesse. Det er den slovakiske
organisation for investerings- og handelsudvikling, SARIO, under Økonomiministeriet,
der står bag. Messen finder sted i byen Nitra
i slutningen af oktober/starten af november
2010.
for yderligere information,
kontakt venligst:
www.sario.sk
Ms. Nada Hladká, Event Coordinator,
Tlf.: +421 2 5826 0321, mobil: +421 910 828
227, E-mail: [email protected]
Nyt eksportfremmesamarbejde i de tysktalende lande
Repræsentationerne i Tyskland, Østrig
og Schweiz har 1. januar 2010 indgået
et regionalt eksportfremmesamarbejde;
DACH; D for Deutschland, A for Austria
og CH for Schweiz. Formålet med DACH
er at give danske virksomheder endnu
bedre rådgivning i de tysktalende lande
og sikre udvidet brug af ambassadernes
markeds- og sektorekspertise på tværs
af grænserne i regionen.
For mere information:
www.eksporttiltyskland.um.dk;
www.ambwien.um.dk;
www.ambbern.um.dk
for yderligere information,
kontakt venligst:
Merete Juhl Svendsen
Leder af handelsafdelingen, Berlin
E-mail: [email protected]
Tlf.: (direkte) +49 30 50 50 21 00
Deltag i biotekmesse i Tel Aviv
Tag med din virksomhed på BioMed
2010 – en international messe med
fokus på bioteknologi og biomedicin.
Videnskabsministeriet og den danske
ambassade i Tel Aviv inviterer for fjerde
år i træk danske virksomheder og forskere til at deltage i BioMed 2010-konferencen og på den fælles BioDenmarkstand i dagene 14.-16. juni 2010 i Tel
Aviv, Israel.
BioMed 2010 er en international
messe og konference med fokus på bioteknologi og biomedicin. I 2009 tiltrak
messen over 6.000 besøgende fra hele
verden – heriblandt de mest anerkendte
virksomhedsledere, førende forskere og
akademikere og ventureinvestorer inden
for bioteknologibranchen.
BioDenmark-standen bliver et udstillingsvindue for danske virksomheder,
samt et uformelt møderum for networking. Ambassaden vil i den forbindelse
bistå med kontakter i Israel. Derudover
planlægges der besøg hos Israels førende forskningsinstitutioner inden for
Life Science i forbindelse med BioMed
2010.
Prisen pr. virksomhed for deltagelse
er kun DKK 5.000 og dækker ud over de
ovenstående tilbud også konferenceafgiften.
for yderligere information,
kontakt venligst:
www.ambtelaviv.um.dk
(under eksportrådgivning)
Danmarks Ambassade, Tel Aviv
Eksportrådgiver, Ms. Ilana Krasnik
Tlf.: +972 (3) 608 5870
E-mail: [email protected]
HVIS EKSPORTEVENTYRET SKAL
ENDE LYKKELIGT
…MÅ DET HAVE EN
GOD BEGYNDELSE
En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere,
når der skal produceres en ny ordre.
EKF – en del af dit eventyr!
Eksport Kredit Fondens kautionsordning trådte i kraft i november 2009 og er til
rådighed for alle danske eksportvirksomheder og deres underleverandører. Gå ind
på www.ekf.dk og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe.
m a rk e ds ny t
Foto: Mikael Colville-Andersen
Danskerne cykler i al
slags vejr, men mest om
sommeren. Den danske
cykeludstilling Dreams
on Wheels er nu på vej
til Skt. Petersborg.
Dreams on Wheels i Rusland
21.-30. maj 2010 løber en cykeludstilling af stablen i Skt. Petersborg. Temaet er cyklen som et alternativt og bæredygtigt transportmiddel.
I maj måned kommer den populære Dreams
on Wheels-udstilling til Skt. Petersborg.
Udstillingens fokus er dels at vise cyklens
sundhedsaspekt, dels at præsentere et
bæredygtigt og miljøvenligt transportalternativ. Ud over at være en udstilling for det
nysgerrige publikum, er det også en præsentation af dansk erfaring og danske virksom-
heder, der sammen med lokale myndigheder
vil få mulighed for at diskutere generelle problemer i byudvikling og løsninger til disse.
Udstillingen vil vise, hvad Danmark kan
bidrage med af teknologi og erfaring, og
hvad danske virksomheder kan gøre for at
ændre bystrukturen, så det bliver nemmere
at komme rundt på en cykel.
Dreams On Wheels har turneret verden
rundt og er blandt andet blevet brugt som
optakt til COP15. Udstillingen arrangeres af
Danmarks Generalkonsulat i Skt. Petersborg.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Danmarks Generalkonsulat, Skt. Petersborg
Ivana Djuric
E-mail: [email protected]
Tlf.: +7 981 765 91 32 /+7 812 703 39 00
http://www.gksktpetersborg.um.dk
Se også hjemmesiden:
http://dreamsonwheels.dk/
Milliardinvestering i fjernvarmesektoren i Kasakhstan
Kasakhstan åbner en dør på klem for
danske leverancer til den lokale fjernvarmesektor.
Fjernvarmesektoren i Kasakhstan lider under
de samme dårligdomme som i det øvrige
Sovjet, hvor et teknologisk kollaps truer:
udslidt udstyr af sovjetisk kvalitet, utidssvarende effektivitet, gammelt og dårligt vedligeholdt udstyr, der i årevis har været underfinansieret af meget lave tariffer. Med andre
8
ord er systemet ved at bryde sammen på
grund af manglende vedligehold.
Der er i Kasakhstan efterhånden opnået
en bevidsthed om, at der skal postes flere
penge i sektoren, og at systemet skal moderniseres. Staten har sat 10 milliarder kroner af
til det offentlige forsyningsnetværk fra 2010
til 2015. De statslige forsyningsselskaber er
alle underlagt loven om "lokalt indhold". Det
betyder, at en del af indkøbet skal have lokal
oprindelse, hvilket gør det svært for danske
leverancer at kvalificere sig. De private forsyningsselskaber derimod er ikke underlagt
denne restriktion.
Handelskontoret i Almaty har netop udarbejdet en præsentation af fjernvarme og
energisektoren i Kasakhstan. Præsentationen kan erhverves hos Bo E. Nyhus, [email protected]
Til november løber messen POWER KAZAKHSTAN 2010 af stabelen i Almaty. Læs mere
på www.powerexpo.kz/en
m a r k e ds ny t
>
Saudi Arabien
satser på vækst
Svensk økonomi
i fremdrift
Sverige er på vej mod lysere tider. Forventninger om stigning i BNP samt
stigning i svensk import er godt nyt for
danske eksportvirksomheder.
Man siger typisk, at når det går godt for
svensk økonomi, går det godt for dansk eksport. Ifølge det svenske Konjunkturinstituttet
er der klare indikatorer på, at væksten i den
svenske økonomi i 2010 bliver kraftigere end
prognoser tidligere har forudsagt. Med andre
ord kommer den svenske økonomi hurtigere ud af den finansielle krise, end de fleste
andre europæiske økonomier.
Ud fra de nyeste prognoser fra det svenske Finansministerium forventes det svenske
BNP at stige med tre procent i 2010, 3,6 procent i 2011 og 3,2 procent i 2012. Dette skal
ses i forhold til et fald på 4,8 procent i 2009.
De sektorer, der for alvor er ved at komme i
gang igen, er byggeindustrien, telekommunikation og tekstil.
Eksportrådet vurderer, at den danske eksport til Sverige vil stige med mindst 18 pro-
cent over de kommende to år. Eksportstigningen forventes i første omgang især at
gøre sig gældende inden for byggeri og forbrugsgoder. Stigningen i byggeri-sektoren
skal især ses i lyset af, at der er fremrykket
en del offentlige investeringer i den svenske
infrastruktur i de kommende år. Derudover
forventer Konjunkturinstituttet i 2010 stigende vækst i brancher som maskin- og metalvareindustrien.
Ambassaden i Stockholm har virksomhedsrådgivere inden for alle sektorer i dansk
erhvervsliv. Ønskes assistance med en konkret udfordring, er man som virksomhed
meget velkommen til at rette henvendelse.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Den danske ambassade i Stockholm
Thomas Rizk – handelschef
E-mail: [email protected]
Tlf.: +46 8406 7515 / mobil +46 703 153 316
Adresse: Jakobs Torg 1 / s-103 23 Stockholm
www.ambstockholm.um.dk
Eksportrådet vurderer, at den danske eksport til broderlandet Sverige vil stige med mindst
18 procent over de kommende to år.
Saudi Arabiens økonomiske klima gør
det til et land med enorme muligheder
for danske virksomheder. Landets BNP
forventes at stige med cirka fire procent i år.
foto: visitsweden
Saudi Arabiens økonomi er trods den nuværende konjunkturkrise blandt verdens sundeste, og regeringen har iværksat store statslige investeringer. De områder, der vil blive
investeret i, tæller blandt andet infrastrukturen, offentlige og private byggeprojekter
samt sundheds- og uddannelsessektorerne.
Landet udgør det største marked i Mellemøsten for byggeri og interiør. I øjeblikket er fire såkaldte "economic cities" under
opførsel til en værdi af over 60 milliarder
dollars. Byerne forventes at stå færdige i år
2020. Saudi Arabiens befolkning vokser, og
i de kommende fem år vil der være efterspørgsel på 255.000 nye beboelsesenheder
om året.
Samtidig arbejder Saudi Arabien målrettet på at forbedre folkesundheden, og der er
en solid fremgang inden for efterspørgslen af
produkter rettet mod sundhedsvæsenet.
De statslige investeringer i sektoren forventes at beløbe sig til godt 10 procent af
landets budget. Saudi Arabien er således
også et interessant vækstmarked for danske
leverandører af produkter og tjenesteydelser
for medicin og hospitalsudstyr.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Den Danske Ambassade i Riyadh
Handelsafdelingen
Eksportrådgiver Sigurd Andersen
Tlf.: +966 14880101
E-mail: [email protected]
9
m a rk e ds ny t
Kom godt på plads
i Frankrig
foto: ambassaden i paris
Ny rapport hjælper danske virksomheder i gang på det
franske marked.
Ny rapport sætter fokus på de kulturelle, kommercielle og juridiske forskelle på Danmark og Frankrig for dig, som skal etablere virksomhed i Frankrig.
Få den gratis på ambassaden i Paris.
Hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man vil etablere sig på det
franske marked? Hvad skal man tage højde for, når man laver en kontrakt med sin nye distributør? Er det nødvendig at oprette et selskab,
når man vil ansætte sin første medarbejder i Frankrig? Dette er blot
nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i den nye rapport "Virksomhedsetablering og beskatning i Frankrig". Rapporten er udarbejdet af Eksportrådet på Ambassaden i Paris i samarbejde med eksperter inden for fransk/dansk jura og revision.
At etablere sig på et nyt marked er altid en udfordring. Når man
først har konstateret, at der er et marked for éns produkter, skal
man have besluttet, hvorledes man ønsker at organisere salg og
distribution på markedet.
Selv om Frankrig geografisk ligger forholdsvis tæt på Danmark,
er der på visse punkter betydelige forskelle mellem de to lande –
både kulturelt, kommercielt og juridisk. Denne rapport har til formål
at hjælpe danske virksomheder med at undgå de mest almindelige
faldgrupper og give dem en bred introduktion til forskellige etableringsformer – både kommercielt og juridisk – i Frankrig.
Såfremt du ønsker at få tilsendt rapporten i pdf-version, bedes du
kontakte Eksportrådet på Ambassaden i Paris: [email protected] eller
+33 1 44 31 21 95. Rapporten er gratis.
Nye mødelokaler i Danmarkshuset i Paris
Mangler din virksomhed mødelokaler i
Paris? Så benyt Danmarkshusets konference- og repræsentationslokaler for
dansk erhvervsliv.
Med Danmarkshusets placering på Avenue
des Champs-Elysées tæt ved Triumfbuen er
Danmarkshuset et oplagt valg, når det gælder forretning og events. Huset har netop
fået nye omgivelser, der sikrer, at man kan
afholde konferencer, seminarer, produktpræsentationer, forretningsmiddage m.m.
I midten af maj 2010 åbner Danmarkshuset dørene for helt nye lokaler på 7. sal på
toppen af Danmarkshuset med plads til op
10
mod 80 personer. Her vil såvel formelle som
uformelle møder og events finde en inspirerende rammer i omgivelser, der er holdt
i et enkelt, minimalistisk og stilrent design
med udsigt fra balkonen over Avenue des
Champs-Elysées og byens tage.
Derudover kan konferencesalen på 2. sal
rumme op til 150 siddende personer til foredrag eller cirka 200 til receptioner og lignende. Prisen for at leje dette lokale er 2.500
euro per dag.
Eksportrådet i Paris kan være behjælpelige med evt. logistik eller mødeopsætning.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Den danske ambassade i Paris
Zakia O. Schou
E-mail: [email protected]
Tlf.: + 33 1 4431 2195
Mobil: + 33 6 7879 0644
www.ambparis.um.dk
Rikke Jacobsen,
Tlf.: +33 1 56 59 17 43,
E-mail: [email protected],
www.maisondudanemark.dk
m a r k e ds ny t
>
foto: meyers køkken
foto: ambassaden i tokyo
Dansk madkultur får for tiden fuld spot i Japan via facader og plancher, der sætter fokus på ærlig
Sådan toner Claus Meyer frem på japansk tv, hvor
og gennemskuelig mad baseret på naturlige råvarer.
han i naturskønne omgivelser demonstrerer, hvordan
man tilbereder mad på "skandinavisk".
Danske råvarer skal på
japanske hylder
Danmarks Ambassade i Tokyo vil have
japanerne til at spise dansk. Opskriften
står blandt andet på facadeudsmykning, madmesse og tv-køkken.
af emil langballe
Danske grise stikker snuden i mulden i det
super hippe Daikanyama-kvarter i Tokyo –
side om side med jomfruhummere fra Læsø
og friske, grønne bønner. Og zapper man
forbi den japanske satellitkanal BS Fuji,
toner Claus Meyer frem på skærmen, hvor
man kan se ham lave mad i kendte, danske,
naturskønne omgivelser, som for eksempel
Fåborg og Ribe – og såmænd også på Grønland.
Jo, japanerne er glade for Danmark, og
nu er de også ved at få øjnene op for dansk
madkultur og danske råvarer. For både grisene på ambassadens facade og Claus Meyer
på de japanske tv-skærme er led i ambas-
sadens nye "Honest Food"-kampagne – et
fremstød, der skal markedsføre danske råvarer i Japan, der med sine 120 millioner kvalitetsbevidste indbyggere er et stort og lukrativt marked for danske fødevareproducenter.
"Der er allerede en stor dansk eksport af
svinekød, ost og rejer til Japan, og danske
råvarer efterspørges på grund af den høje
danske fødevaresikkerhed og den gode kvalitet. Med Honest Food håber vi at kunne
udvide sortimentet af danske fødevarer i
Japan, blandt andet ved at fokusere på produkter til den japanske detailhandel og
restaurationsbranchen. Vi vil brande Danmark som et kvalitetsland for fødevarer, på
samme måde som dansk design for de fleste
japanere automatisk er synonymt med kvalitet," siger Katja Goodhew, der er ambassadens statskonsulent for landbrug og fødevarer.
Satellitkanalen BS Fuji, der viser madprogrammet New Scandinavian Cooking med
Claus Meyer, kan ses af 25 millioner japanere, og programmet er blandt andre sponsoreret af virksomheder som Carlsberg, Dan Sukker, Eva Solo og Landbrug & Fødevarer, der
altså også kan se frem til at få masser af eksponering i Japan i forbindelse med udsendelsen.
Ud over programmet og facaden afholder
ambassaden også en række særarrangementer med fokus på danske specialvarer, såsom
økologiske fødevarer og danske råvarer i luksusklassen. Danmark vil også være synlig på
Asiens største madmesse FoodEx, der finder
sted i Tokyo i begyndelsen af marts måned.
På messen bliver det blandt andet muligt for
japanerne at smage danske Samba flødeboller, ligesom Arla også vil være repræsenteret.
Flere nyheder om ambassadens aktiviteter på fødevareområdet kan findes på www.
guruden.jp.
11
m a rk e ds ny t
Fiskeeksporten til
Østrig kan øges
Eksportrådet i Wien planlægger et fremstød i Østrig for danske fiske- og skaldyrsproducenter. Det sker i form af en kontaktrejse, der afholdes i løbet af 2010.
Interesserede danske virksomheder vil
få mulighed for at etablere nye kontakter
med beslutningstagere fra detailhandelen
og engroshandelen, delikatesseproducenter og folk fra fiskeindustrien i Østrig.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Fire dages arkitektfremstød i Shanghai
tilmelding:
Mia Berggren
Generalkonsulatet i Shanghai
E-mail: [email protected]
for yderligere information,
kontakt venligst:
Peter Theibel
Danske Ark
E-mail: [email protected]
Behov for danske
cleantechløsninger
i Vietnam
Selv under krisen vokser Vietnams økonomi med 5-7 procent om året, og kombinationen af et stigende energibehov
samt opmærksomhed på miljøet skaber et
påtrængende behov for miljøvenlige løsninger i landet.
Energimessen ENTECH HANOI 2010
27.-30. maj, arrangeret af Ambassaden
i Hanoi, vil være en god lejlighed til at
fremvise dansk teknologi og knowhow på
området.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Franz Gammelgaard-Schmidt
Eksportrådet, Generalkonsulatet i Shanghai
E-mail: [email protected], www.gkshanghai.um.dk
foto: glk i shanghai
Christina Reinbacher, [email protected]
Eksportrådgiver
Fødevarer og landbrug, underleverandører,
værktøjer og maskiner
Tlf.: +43 1 512 79 04-12
Adresse: Kongelig Dansk Ambassade, Wien
Führichgasse 6, Postfach 19, 1015 Wien
www.ambwien.um.dk/
er Danske Ark og Generalkonsulatet i Shanghai, der i samarbejde har kombineret det
bedste af Shanghai, når det gælder arkitektur og byplanlægning. Fremstødet finder sted
i forbindelse med Verdensudstillingen 2010 i
Shanghai, der i år fokuserer på temaet "Better City, Better Life".
Ambassaden i Hanoi
Ambassadesekretær Frej Jackson
Tlf.: +84 3823 1888 (+127)
E-mail: [email protected]
www.ambhanoi.um.dk/en
http://ecchanoi.gov.vn/UploadCute/
BROCHURE-ENTECH%202010%20Eng.pdf
Fra den 15.-18. juni 2010 har danske arkitekter mulighed for at få kendskab til det kinesiske marked og skabe lokale kontakter. Det
Gode muligheder på et tysk fødevaremarked i vækst
Den økonomiske krise har sat sit
aftryk på det tyske fødevaremarked,
men forventningerne til fremtiden er
gode.
Efter et skidt 2009 med en vækst på bare
0,4 procent forventes det tyske fødevaremarked at stabiliseres i 2010, hvorefter
der spås mulighed for vækst. Hvis prognosen holder stik, vil markedet i 2013 have en
omsætning på næsten 190 milliarder euro.
Danske virksomheder er traditionelt velsete
12
forretningspartnere på det tyske marked.
Tyskland er med sine 82 millioner indbyggere Europas største marked, som i 2010
havde en samlet købekraft på 1.550 milliarder euro. De tyske forbrugere skeler i
høj grad til kvalitet, når de handler. Især på
fødevareområdet er forbrugerne meget kritiske over for, hvordan varerne produceres, og
hvilke værdier producenterne står for. Danske fødevareproducenter kan have gavn af
at være opmærksomme på denne trend.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Danmarks Ambassade, Berlin
Martina Hohmann
Tlf.: +49 30 5050 2106
E-mail: [email protected]
Internet: http://www.eksporttiltyskland.
um.dk/da
thailand
Thailand har trods finanskrisen og intern uro en af de højeste vækstrater i Asien. Cirka 30 danske virksomheder har produktion
i landet – primært i Bangkok; verdens varmeste millionby.
Ramt –
men ikke
lagt ned
14
Q Thailand mærker finanskrisen. Samtidig hærges landet af voldsomme
demonstrationer blandt den del af
befolkningen, der ønsker Thaksin tilbage som præsident.
Q Men de seneste demonstrationer får
ingen følger for forretningslivet, vurderer ambassaden i Bangkok.
Q Landet er forberedt på kriser og præges af en gryende optimisme, der
smitter af på forretningslivet.
tekst og foto: jens henrik nybo
Vejbaner i flere lag, skytrains, som suser
rundt om den centrale bydel i ti-etagers
højde, megahøje skyskrabere i det uendelige, airconditionerede malls, som sikrer en
behagelig sval temperatur – og sikkert også
stimulerer shopping-genet. Under en af de
hævede motorveje, som løber parallelt med
Silom Road i Bangkok, og lige uden for en
sofistikeret italiensk restaurant har ejeren af
en lille mobil kulgrill valgt sit ståsted i dag.
Han sælger spid med sataikylling for nogle
få baths pr. styk. Mange lader sig friste og
stopper op for et lille mellemmåltid, inden de
travlt suser videre i Bangkoks storbyjungle.
Indehaveren af dette lille gadekøkken
når sikkert ikke de store højder rent omsætningsmæssigt, men hans forretning oplever
en forholdsmæssig større fremgang i disse
måneder, end ejeren af den dyre restaurant
lige bag ham. Også de 12-14 millioner indbyggere i Bangkok mærker finanskrisen og
har sat forbruget på standby. Igennem de
seneste par årtier er mellemklassen i Thailand vokset, hvilket har gjort byen til et
lukrativt marked for alle; producenter, eksportører, importører samt serviceerhverv.
Derfor mærkes det endnu tydeligere, når
en finanskrise melder sig. Serviceerhvervene melder om nedgange på 30-40 procent.
Det gælder i høj grad turistindustrien, som
får langt færre gæster, og det smitter af på
særligt hoteller, restauranter og taxichaufførerne.
Ikke desto mindre lever en gryende optimisme i et land, som er stort og mangfoldigt
– også når det gælder indkomstfordeling.
Der er en verden til forskel fra Bangkoks mylder og modernitet til de afsides bjergstammer i nord, nær grænserne til Burma, Laos
og Kambodja. Her synes tiden at stå stille.
Her er det stadig oksen, som trækker ploven,
stadig pælehusene af træ, som danner bolig,
stadig udbyttet fra de små jordlodder, som er
familiens eksistensgrundlag.
Selv i de værste kvartaler af finanskrisen steg eksporten af forarbejdede fødevarer til Thailand.
Vant med kriser
"Thailand er relativt heldigt stillet i forhold
til krisen. Finanspolitikken var i forvejen styret stramt og konservativt, fordi man huskede den asiatiske økonomiske krise i 1997 og
siden SARS, som ramte ikke bare Thailand,
men alle andre asiatiske nationer voldsomt.
Derfor har den aktuelle krise været nemmere at tackle for Thailand – man har simpelthen lært lektien af kriser," fortæller chefen
for handelsafdelingen på den danske ambassade i Bangkok, Bo Bjerregaard Rasmussen,
og fortsætter:
15
thailand
16
Bangkok
THAILANDS GEOGRAFI:
•
•
•
•
Hovedstad: Bangkok
Areal: 514.000 km2
Indbyggertal: 67 millioner
Befolkning: thai: 75 procent, kinesere:
14 procent, andre: 11 procent
• Sprog: Thai (engelsk tales i nogen grad i
Bangkok)
• Religion: buddhisme: 94 procent, islam:
fire procent, andre: to procent
"Der var en del demonstrationer, blandt
andet besættelser af den nye storlufthavn
i en kort periode i første del af 2009, og
senest var der store demonstrationer i marts
- april i år, men disse aktioner havde ikke
noget at gøre med finanskrisen. Det var en
del af interne spændinger mellem byboere og landbefolkningen, som lider af høj
arbejdsløshed, især i det nordøstlige. De
har i forvejen fået ganske mange penge fra
regeringen i udviklingshjælp, men ønskede
flere. Jeg tror dog ikke, man som dansk eksportør eller investor skal lade sig afskrække
af disse manifestationer, for deres direkte
betydning på den økonomiske aktivitet var
ikke stor."
På vej op
"Fjerde kvartal af 2009 viste generel fremgang for den thailandske økonomi, omend
i et moderat tempo," påpeger Bjerregaard
Rasmussen, og fortsætter:
"Thailand er et rigtig godt valg, hvis man
ønsker at etablere produktion. Sammenlignet med kystregionen i Kina er det ikke dyrere at producere her. I øjeblikket har hen ved
30 danske virksomheder valgt at etablere
sig med produktion her – primært i Bangkok-området. Inden for energi og miljø ser
jeg store muligheder. Den thailandske regering vil sætte yderligere skub i tiltag inden
for blandt andet affaldsbehandling og energibesparelse. Der skal bruges teknologi, som
danske virksomheder kan levere. Ligeledes
er der store potentialer inden for ingeniørog entreprenørbranchen. Eksempelvis skal
den nye lufthavn, som er bygget til en kapacitet på 45 millioner passagerer, udvides til
at kunne klare 60 millioner passagerer."
Fødevarer et hit
"Forarbejdede fødevarer er en sektor i
hastig udvikling. Selv i de værste kvartaler af
finanskrisen steg eksporten af forarbejdede
fødevarer som den eneste produktgruppe.
Thailand har gode traditioner for produktion
og forarbejdning af fødevarer, og landet har
lukreret på fødevareskandaler i Kina, hvilket
har affødt en større eksport til Japan, som
ellers har aftaget mange kinesiske fødevarer. Der er ingen tvivl om, at Thailand på sigt
vil vokse sig til at blive en betydelig spiller på det globale fødevaremarked, og det
bør dansk landbrug og dets virksomheder
være opmærksomme på. Dels vil de konkurrere med os på verdensmarkedet, dels vil
den thailandske fødevaresektor og afledte sektorer inden for f.eks. teknologi blive
et attraktivt marked for os. Vi har de optimale muligheder, fordi vi er kendt for vores
høje kvalitet, dokumentation og sikkerhed.
Danske uddannelsesinstitutioner som f.eks.
Slagteriskolen i Roskilde har oplagte muligheder for at levere uddannelsesmoduler til
næsten alle lag i den thailandske fødevareindustri," forklarer Bo Bjerregaard Rasmussen.
Undersøg reglerne
Selvom Thailand har et mildt erhvervsklima,
er der naturligvis også forhold, man som
investor skal være opmærksom på, før man
etablerer sig:
"Inden for stort set alle sektorer findes
en lov, som forbyder, at man som udlænding
ejer 100 procent af virksomheden med mindre investorens virksomhed udfører produktionen i landet. Det betyder i realiteten, at
minimum 51 procent af ejerskabet skal være
på thailandske hænder, hvis ikke produktionen foregår her. Man bør også tage sig i
agt for bureaukratiet og i god tid inden etablering få afdækket hele regelsættet, gerne
med hjælp fra advokater og revisorer – og
naturligvis med assistance fra os på ambassaden, som har et godt netværk. Undgå at
der opstår problemer i sidste øjeblik! I Asien
er det generelt svært at komme tilbage, hvis
man én gang har brudt reglerne," siger Bo
Bjerregaard Rasmussen.
"De fleste sektorer har muligheder i Thailand og
ASEAN-regionen, hvad enten man er eksportør
eller investor," siger chef for handelsafdelingen
på ambassaden i Bangkok, Bo Bjerregaard
Rasmussen.
17
thailand
Først på pletten
når branden hærger
Q Danske Firexpress producerer mobilt
brandslukningsudstyr og har valgt
Thailand som base for produktionen.
Q En væsentlig årsag er den trofaste og
kompetente arbejdskraft i landet.
tekst og foto: jens henrik nybo
Wroouum… Jo, der er klart noget macho over
det potente brandsluknings-køretøj med de
fire vældige terrængående dæk, og især da
Poul Skov-Petersen foretager et skarpt sving
for at demonstrere dets manøvredygtighed,
standser alle mænd på gaden op med anerkendende blikke. Vi befinder os i et indu-
strikvarter i Bangkoks østlige periferi nær
den nye storlufthavn, hvor det danske firma,
Firexpress, har sit thailandske hovedsæde og
sin primære produktion af avanceret mobilt
brandslukningsudstyr.
Her arbejder salgs- og marketingdirektør Poul Skov-Petersen og salgschef Ras-
Man må indstille sig på tålmodighed, hvis man er businessman i Thailand. Til gengæld er arbejdskraften helt i top, mener salgs- og marketingsdirektør for
Firexpress Poul Skov-Petersen.
18
THAILANDSKE MEDARBEJDERE ER TROFASTE, HVIS
DE I ØVRIGT FØLER SIG GODT BEHANDLET.
Poul Skov-Petersen, Firexpress
mus Ellefsen sammen med 10 medarbejdere,
hvoraf alle, på nær to danskere, er lokale.
Køretøjet, som alle beundrer, er grundlæggende en motorcykel med fire hjul, hvorpå
er installeret en 160 liter vandtank med slanger og selve slukningspistolen. Basalt set er
Firexpress’ succes båret af to ting:
Dels den særlige teknik i de håndbårne
slukningsaggregater, som minimerer forbruget af vand, dels anvendelsen af de smidige mobile enheder – f.eks. det før omtalte
4-hjulede køretøj, som kun kræver lidt plads,
og er særdeles velegnet i et tæt bebygget
byområde, hvor traditionelle slukningskøretøjer ikke kan komme frem, eller på en skrå
bjergkam, hvor tør skov brænder.
"Vores styrke er, at vi kan være først på
pletten og i bedste fald slukke branden helt.
Er der tale om en meget stor brand, kan vi
gøre det indledende arbejde, så de store
slukningskøretøjer hurtigere kan få bugt
med branden," forklarer Poul Skov-Petersen.
Mildt investeringsklima
Da Firexpress valgte Thailand som base for
produktion og samling af firmaets produkter,
var det på baggrund af et godt investeringsklima samt et lavt lønniveau i forhold til mange
andre steder – især i Europa. Endelig er
arbejdskraften pålidelig, loyal og kompetent.
"Vi er i stand til at betale nær ved 10 procent over niveauet. Men, det er ikke alene
pengene, som gør det. Hvor medarbejdere
i f. eks. Kina er tilbøjelige til at "springe",
hvis der tilbydes en højere løn på den anden
side af gaden, så er thailandske medarbejdere trofaste, hvis de i øvrigt føler sig godt
behandlet," siger Poul Skov-Petersen.
Firexpress er et ungt firma med kun 11 år
på bagen og har i dag udviklet sig til en dynamisk eksportør med en omsætning på 15
millioner kroner og med et mål om at nå 35
millioner kroner allerede om to år. Firmaets
hovedsæde er i Frederikssund med 12 ansatte, og her foregår research og development
samt tekniske aspekter ved fremstillingen.
Firexpress’ primære kunder tæller brandvæsen, politi, militær, vej- og tunnelmyndigheder, museer, hoteller samt private kunder
i vidt forskellige egne af verden, men især i
Europa, Asien og Mellemøsten.
Gået uden om kriserne
Den aktuelle finanskrise har Firexpress ikke
for alvor mødt effekten af. Det skyldes i høj
grad, at firmaets primære kunder findes
inden for de offentlige forvaltninger, hvis
budgetter er fastlagte – og sjældent oplever
beskæringer, idet der er tale om beredskabsfunktioner.
THAILANDS 9 VÆKSTOMRÅDER:
Thailands Board of Investment (BOI) har
identificeret ni industriområder med stort
potentiale for udenlandske investorer.
De ni områder er særlige fokusområder med henblik på modernisering og
udvikling, og der er fra regeringens side
indført en række initiativer, som skal gøre
disse områder attraktive for udenlandske
investorer.
• Alternativ energi
• Bil- og bådindustri
• Bioteknologi og petrokemikalier
•
•
•
•
•
•
Elektronikindustri
Fødevarer- og fødevarebehandling
Logistik
Maskinindustri
Plast
Software
Den nyligt overståede lokale krise i Bangkok, hvor bl.a. lufthavnen blev besat af
demonstranter – kunne give anledning til
bekymring hos nogle investorer, men ikke
hos Firexpress:
"Faktisk mærkede vi slet ikke noget til
demonstrationerne. Kommunikation og alle
vigtige samfundsinstitutioner virkede upåklageligt. Bankerne, kunne jeg dog godt
tænke mig, fulgte med tiden og indså, at
de er til for kunderne. Nogle gange får man
indtryk af, at de mener, det forholder sig
omvendt. De ser ofte mere begrænsningerne end løsningerne, og man må tit indstille
sig på tålmodighed og unødigt bureaukrati,"
fortæller Poul Skov-Petersen.
GODE GRUNDE TIL AT GØRE
FORRETNING I THAILAND:
• En af de højeste vækstrater i Asien
• Lavt lønniveau
• Thailandske virksomheder kan levere mindre ordrer samt flere produktvariationer
end de fleste andre i Asien
• Høj kvalitet af varer
• Velfungerende infrastruktur – jernbaner,
veje, luft- og søfragt
• Forfalskning af industriprodukter i mindre
omfang end andre lande i regionen
• Bangkok fastholder sin status som en billig by at bo i
• Thailand er det nemmeste ASEAN-land at
gøre forretning i – kun overgået af Singapore
• Lav importafgift på varer produceret i Thailand
• OK fra Thailands Boards of Investments i
forbindelse med investering i landet kan
give otte års skattefritagelse efterfulgt af
fem år med 50 procent reduktion af skatten
19
thailand
5
GODE RÅD OM ETIKETTE PÅ THAI
Det er ikke svært at begå sig i Thailand – for med almindelig god gammeldags høflighed kommer man langt. Nogle gode køreregler findes
dog. De kan med fordel studeres, inden man begiver sig ud i forretninger og omgang med det yderst venlige folkefærd.
1. Buk, men skrab ikke
Hierarki er en vigtig del af den thailandske socialnorm. Alle relationer
mellem to personer er baseret på deres indbyrdes status, som centrerer sig omkring familie og sociale forbindelser. Andre er uddannelse,
løn, titel, beskæftigelse, alder og udseende. Man bør ikke bryde
dette hierarki, da det kan gøre thaier utrygge. Dette gælder f.eks. ved
traditionen med at bukke med samlede hænder. Jo højere status, man
møder, jo dybere bukker man. Som gæst må man f.eks. ikke bukke
dybere end en tjener.
2. Bevar roen
Både privat og i forretningslivet er det vigtigt for thaier ikke at tabe
ansigt. Sker det alligevel, kan det medføre afregning ved kasse ét. Det
svarer til krænkende og dårlig opførsel herhjemme. Brug fornuften.
For udlændinge kan det tit være svært at tolke kommunikationen med
thaier, da de ofte ikke siger tingene ligeud, men pakker det ind. De går
også meget op i at bevare roen, og ikke blive aggressive. Tempoet i forretningslivet kan være langsommere end i vesten.
20
3. Hold fødderne på jorden
Forskellige dele af kroppen er tildelt hver sin status. Hovedet er den
vigtigste del. Man bør derfor aldrig berøre en anden persons hoved.
Fødderne anses for den laveste og mest beskidte del af legemet. Man
bør derfor aldrig bruge fødderne til at pege på nogen eller noget. Fødderne skal holdes på jorden, hvor de hører til. Spark aldrig til noget
med fødderne, heller ikke jorden, da det anses for uciviliseret.
4. Vis respekt
Thaierne har dyb respekt for den royale familie – helt især Kong Bhumibol. Kongen betragtes som hellig, ukrænkelig og nærmest guddommelig. Man kritiserer ikke den royale familie, det er ikke bare uhøfligt – det
er ulovligt! Alle billeder af familien bør behandles med respekt, hvilket
også omfatter billedet af kongen på mønt og seddel. Undgå at træde
på en rullende mønt!
5. Kend buddhismen
Omtrent 95 procent af den thailandske befolkning er buddhister, og
religionen skal omgærdes med den dybeste respekt. Dette inkluderer
afbildninger af Buddha, buddhistiske munke klædt i den safranfarvede
kåbe og nonnerne med de hvide kåber. Kvinder bør aldrig røre en
munk. Hvis en kvinde skal give eller række noget til en munk, skal det
ske via en anden mand. En kvinde bør heller aldrig sidde ved siden af
en munk – det gælder også i offentlige transportmidler.
eksportfremstød
Lars Løkke på besøg i Asien
foto: emil langballe
Q Fra 5.-12. marts 2010 besøgte
statsministeren Japan, Sydkorea
og Singapore.
Q Turen der kan få stor betydning for den
fremtidige danske eksport til regionen.
af emil langballe
Dansk erhvervsliv har meget at byde på i
Asien. Sådan konkluderede statsminister
Lars Løkke Rasmussen (V) efter sit seks dage
lange besøg i Japan, Sydkorea og Singapore.
Formålet med besøget var at styrke forholdet til de tre lande – især med henblik på at
åbne døre for dansk erhvervsliv – og statsministeren besøgte blandt andet en lang række
virksomheder med speciel fokus på miljø,
grøn energi og robotteknologi.
"Jeg mødte den japanske premierminister
og den sydkoreanske præsident, som begge
efterspurgte danske kompetencer inden for
grøn teknologi som et bidrag til at opfylde
landenes ambitiøse grøn-vækst strategier.
Og både Japan og Sydkorea efterspurgte produkter, viden og teknologi til en modernisering af sundhedssektoren," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren var ledsaget af en
erhvervsdelegation, der bestod af en lang
række direktører for førende danske virksomheder inden for blandt andet miljø, energi, biotech og fødevarer samt repræsentanter
for danske universiteter og erhvervsorganisationer. Eksportrådet i Udenrigsministeriet har været med til at sammensætte det
erhvervsrelaterede program i tæt samarbejde med de involverede ambassader.
"Der er ingen tvivl om, at et besøg som
dette både på kort og længere sigt styrker
mulighederne for danske virksomheder og
forskere i Japan og Korea. Det gælder mulighederne for at fastholde og udbygge afsætning af danske produkter, viden og teknologi,
men også for at indgå i forskellige samarbejdsprojekter," siger Anne H. Steffensen.
Better Place
En af de virksomheder, der var repræsenteret
i erhvervsdelegationen, var virksomheden
Better Place, der er verdens førende leveran-
På sit besøg i Japan prøvede statsministeren en robotdragt, udviklet til at hjælpe svage og ældre i dagligdagen. Professor Sankai (nr. 2 fra venstre) er leder af Cyperdyne, som har udviklet dragten. Også professor
Henrik Lautrup Lund fra DTU var med (nr. 1 fra venstre).
dør af elektricitet til elbiler, og hvis danske
afdeling varetager aktiviteterne i samtlige
europæiske lande. A Better Place står også
for opsætningen af de kommende ladestationer i Danmark i forbindelse med el-bilens
snarlige indtog på det danske marked, og
derfor var virksomhedens danske direktør
Jens Moberg også ganske godt tilfreds med
Asien-besøget, der blandt andet indebar et
besøg hos japanske Nissan, der netop har
udviklet en elbil, som ifølge planen rammer
det danske marked i løbet af få år.
"I Japan og Korea er der stor enighed om,
at fremtidens bil er elektrisk, og begge lande
arbejder på at integrere bilen i det samlede elnet, således at bilen, ud over at køre
på vedvarende energi, også vil kunne øge
muligheden for at få en langt højere grad af
vedvarende energi i energiforsyningen. Og
da regeringen har selv samme ambition for
Danmark, åbner dette meget spændende
muligheder for både politisk og erhvervsmæssigt samarbejde," siger Jens Moberg.
Han pointerer, at besøget var meget
udbytterigt og bekræftede ham i, at der
sker rigtig meget inden for bio- og cleantech området i Asien – en udvikling, der kan
komme dansk eksport til gode:
"Under besøget fik vi skabt en masse
utroligt brugbare kontakter og relationer,
som kan udmøntes både i øget eksport på
disse områder, men også i inspiration og
mulige kommende samarbejder, hvor man
forener danske cleantech-erfaringer med tilsvarende asiatiske," siger Jens Moberg, som
mener, at danske virksomheder skal være
fremme i skoene, når det gælder om at følge
med i det utroligt høje asiatiske tempo.
Lars Løkke Rasmussen bakker op:
"Vi er på vej mod en ny global verdensorden, som man kan vælge at se som en
trussel. Jeg synes, vi skal se den som nye
markedsmuligheder. Vi har en række danske erhvervsstyrker, og jeg ønsker, at vi skal
ligge forrest i konkurrencen på de voksende
markeder i Asien. Der er nemlig interesse for
danske produkter i Asien, men det er klart,
at vi skal stå meget tidligt op for at klare os i
den globale konkurrence,“ slutter han.
21
m a rk e ds ny t
Økonomisk
opsving i staten
Georgia
Q Georgia trodser krisen og viser positiv
økonomisk udvikling.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Trade Commission of Denmark
Jan Sauer, Handelskommisær
E-mail: [email protected]
Tlf.: +1 404-588-1588
22
Q De tyske sygehus- og klinikkæder fokuserer mere end nogensinde på at optimere interne processer og kommunikation med omverdenen.
Patientdata, daglig administration, indkøb og
en lang række andre områder er mål for en
stærkt voksende eHealth-industri i Tyskland.
Danske virksomheder inden for området har
meget at byde på, men produkterne skal koordineres med resten af verden for at forblive
relevante. Derfor vil Eksportrådet iværksætte
en række aktiviteter, der bringer danske leverandører tættere på en stor og vigtig kundegruppe – ikke kun i Tyskland, men i et videre
koordineret forløb også i Schweiz og Østrig.
I løbet af marts måned vil Eksportrådet diskutere et oplæg til det samlede program med
en række forskellige virksomheder. Herefter
vil vi i sensommeren indbyde til et endagsseminar med henblik på, at virksomhederne
kan vurdere deres Tysklandsstrategi. Senere
på efteråret gennemfører vi en række fælles
aktiviteter i Tyskland, der giver mulighed for
at træffe tyske myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.
EHEALTH:
eHealth er et nyt begreb og fortolkes
bredt. Eksempelvis anvender sundhedssektoren it-produkter i forbindelse med
sundhedspleje, hvad enten det drejer sig
om kommunikationsværktøjer herunder
elektroniske journaler eller overbygninger
til ERP standardsystemer.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Morten Frederiksen
Konsul Repræsentationschef
Tlf.: +49 (89) 5458 5411
E-mail: [email protected]
Portugal som pioner inden for elbiler
Q Portugal bliver med MOBI.E det første
land til at oprette en landsdækkende
energiforsyning til elbiler.
Dansk involvering i MOBI.E er derfor yderst
relevant, da Danmark i mange år har stået i
spidsen for udviklingen af elbilmarkedet.
Med MOBI.E har den portugisiske regering
store ambitioner om at være førende inden
for produktion og distribution af vedvarende energi til elbiler. I projektets første fase,
som vil løbe indtil udgangen af 2011, er målsætningen at installere 1.300 genopladningsstationer til elbiler i 25 byer fordelt over hele
Portugal, samt yderligere 50 stationer i vejnettet mellem disse byer. Derefter følger
installationen af genopladningsstationer i
større bygninger og parkeringshuse. Visionen med MOBi.E er at gøre Portugal til testmarked, for derefter at eksportere konceptet
globalt.
Den portugisiske regering er i fuld gang
med at udvikle en incitamentsstruktur over for
både virksomheder og private ved køb af elbiler. Portugal har brug for erfaringer fra andre
lande for at kunne implementere projektet.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Danmarks ambassade, Lissabon
Anders Cardoso Hyttel, eksportrådgiver
Tlf.: (+351) 213 512 968
E-mail: [email protected]
foto: ambassaden i lissabon
I USA har alle været berørt af finanskrisen.
Nogle steder har man dog formået at stå
imod recessionens nedslag på økonomisk
udvikling, og i Georgia brummer den økonomiske motor nu igen. Antallet af nystartede virksomheder i Georgia er steget støt,
og nuværende virksomheder udvider stadig
– særligt underholdningsindustrien er i rivende udvikling. Derfor er Georgia også et godt
sted at opstarte danske virksomheder.
At det ser fornuftigt ud i Georgia, skyldes i høj grad den måde, hvorpå Georgias
erhvervsliv har tacklet krisen: I stedet for at
stoppe investeringer har investorer i Georgia udnyttet andre stater og landes forsigtighed og derved taget værdifulde markedsandele. I 2009 – et år med recession – kom
327 nye virksomheder til, som nu er klar til
at udnytte, at kreditmarkedet igen åbner op.
Bag hele 40 procent af denne økonomiske
aktivitet stod entreprenører og mindre virksomheder.
Ifølge Ken Stewart, kommissær for Georgia Department of Economic Development,
har virksomhederne gode vilkår i Georgia:
"Georgia har en talentfuld arbejdsstyrke.
Og vores position som logistisk knudepunkt
for Sydøstamerika, såvel som vores topuniversiteter, lave driftsomkostninger og høje
livskvalitet, tiltrækker virksomheder som en
magnet," siger han.
Hvis det har interesse at opstarte ny virksomhed i Georgia, kan Det Danske Handelskontor i Atlanta kontaktes. Kontoret har værdifuld indsigt i markedet og et bredt netværk
inden for alle brancher.
Tyskerne satser på effektivitet i sygehusvæsnet
Portugal har store ambitioner på området for
elbiler. 1.300 genopladningsstationer skal
installeres inden udgangen af 2011.
m a r k e ds ny t
foto: the maersk group
>
BRASILIEN RIG PÅ OLIE
Med 14,09 milliarder boe (boe = tønder
olieækvivalenter) råder Brasilien over
verdens 16. største oliereserve.
Heraf er 72 procent at finde på dybt
eller ultradybt vand.
Det estimeres, at markedsværdien for
pre-saltområdet er helt oppe på seks
trillioner kroner.
Verdens olie- og gasindustri har vendt øjnene mod Brasilien.
Brasiliens vækstmotor – olie og gas
Q Brasilianske investeringer på over 600
milliarder kroner får nu verdens olieog gasindustri til at rette blikket mod
det store latinamerikanske land.
Det statskontrollerede brasilianske olieselskab Petrobas viser med sin femårige investeringsplan, at olie- og gassektoren i Brasilien er udset til at være landets vækstmotor.
De samlede investeringer forventes at løbe
op i over 600 milliarder kroner.
Investeringsplanen har sammen med de
høje estimater for oliereserver i landet betydet, at verdens olie- og gasindustri har vendt
øjnene mod Brasilien. Internationale såvel
som danske olieselskaber holder nu nøje øje
med udviklingen.
Det var efter opdagelsen af det såkaldte
Tupi-felt i 2007, at der for alvor blev sat skub
i Brasiliens olieeventyr. Nye regulativer er
i øjeblikket til behandling i senatet, og bliver de vedtaget, betyder det blandt andet, at
ikke alle oliefelter bliver auktioneret på vanlig vis, men at regeringen kan vælge "strategisk" vigtige oliefelter fra til Petrobras.
Yderligere vil regulativerne betyde, at et nyt
regeringsfirma, Petrosal, i fremtiden vil administrere det såkaldte pre-saltområde. Pre-
saltolien findes under et tykt lag salt ud for
São Paulo- og Rio de Janeirostaternes kyster.
Olien ligger under mere end 2.000 meter
vand, og yderligere 5.000 meter sand, sten
og et skiftende lag af salt.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Det Danske Generalkonsulat,
São Paulo, Brasilien
Kontaktperson: Peter Efland
Tlf.: (+55 11) 2127-0750
E-mail: petefl@um.dk
Brug for milliardinvesteringer i brasiliansk vindindustri
Q Vindindustrien i Brasilien skal udvide
kraftigt over de næste to år. Danske
underleverandører har gode muligheder for at udnytte satsningen.
Da den brasilianske regering for nylig holdt
sin første nationale vindenergiauktion, stod
det klart, at vindenergi vil være på det brasilianske landkort fremover. På auktionen
købte regeringen vindenergiprojekter på i alt
cirka 1.806 megawatt. Det vil kræve investeringer på mellem 21 og 27 milliarder danske
kroner over de næste to år.
For at nå regeringens deadline om to
år har vindindustrien særdeles travlt. Ved
udgangen af 2009 var vindkapaciteten i Brasilien kun på cirka 602 megawatt. Kapacite-
ten skal altså øges cirka 300 procent inden
midten af 2012.
General Electric har for nylig udbygget
deres eksisterende fabrik i Brasilien, og den
amerikanske turbineproducent er ikke den
eneste, der øjner gode muligheder på det
brasilianske marked. Danske Vestas, Siemens Windpower, og Suzlon er alle til stede
i Brasilien og analyserer nøje mulighederne i
markedet.
I kølvandet på vindauktionen er fulgt
adskillige internationale underleverandører
– inklusive flere danske, der i disse måneder
strømmer til Brasilien for at åbne lokale datterselskaber. Den brasilianske regering har
stillet i udsigt, at endnu en vindauktion vil
blive afholdt allerede i juni 2010.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Det Danske Generalkonsulat,
São Paulo, Brasilien
Kontaktperson: Peter Efland
Tlf.: (+55 11) 2127-0750
E-mail: petefl@um.dk
MEGAWATT
Megawatt er en måleenhed for energi.
Den bruges eksempelvis til at angive vindmøllers energiproduktion. En megawatt
svarer til en million watt.
23
m a rk e ds ny t
Dansk design i rampelyset i Kroatien
Den danske ambassade i Kroatien har valgt
at sætte fokus på design med arrangementet Dansk Vision/Design, der afholdes 28.
maj 2010 i Zagreb. Begivenheden giver de
deltagende virksomheder mulighed for at
møde købere og andre potentielle partnere,
ligesom der vil være mulighed for at holde
foredrag om dansk design.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Tomislav Gugo
E-mail: [email protected]
Tlf.: +385 1492 4541
Martin Jensen
E-mail: [email protected]
Tlf.: +385 1492 4545
The World of Private Label
Ambassaderne i Bruxelles og Haag assisterer igen i år Food From Denmark på messen
The World of Private Label, som afholdes 18.19. maj 2010 i Amsterdam. Messen tiltrækker cirka 40.000 besøgende, som typisk er
beslutningstagere fra førende detailkæder
i Europa. Food From Denmark, som er markedsføringspartner for danske fødevareproducenter, deltager i år med 25 medlemmer.
Sidste år deltog knap 40 danske virksomheder fordelt på food- og non-food-afdelingerne.
Konference om
fjernvarme i Bosnien
Fjernvarmesektoren i Bosnien og Hercegovina har stærkt brug for udenlandske investeringer og ekspertise. Derfor planlægger Den
danske Ambassade i Sarajevo en konference
om energieffektivisering og fjernvarme den
17.-18. maj 2010 i Sarajevo.
Formålet med initiativet er at give danske
virksomheder mulighed for at præsentere
deres produkter og ekspertise for den bosniske fjernvarmesektor.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Danmarks ambassade i Sarajevo
Eksportrådgiver Lana Pecenkovic
E-mail: [email protected]
Tlf.: +378 33 665 901
for yderligere information,
kontakt venligst:
Danmarks ambassaden i Haag
Michael Nørregaard,
E-mail: [email protected]
Tlf.: +31 70 302 5977
Besøg også hjemmesiden:
www.foodfromdenmark.dk
Danish Water Days i
Bulgarien og Rumænien
De danske ambassader i Bulgarien og Rumænien arrangerer Danish Water Days i Sofia og
Bukarest den 7.-11. juni 2010 i samarbejde
med konsulentfirmaet Water Training & Consulting. De relevante lokale myndigheder vil
deltage i arrangementet og præsentere behov
og projektmuligheder i de to lande, mens danske virksomheder kan præsentere kompetencer og løsningsmuligheder.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Krassimir Dimitrov
Danmarks ambassade i Sofia
Tlf.: +359 2 917 01 00
E-mail: [email protected]
www.ambsofia.um.dk
Razvan Stroe
Danmarks ambassade i Bukarest
Tlf.: +40 21 300 08 00
E-mail: [email protected]
www.ambbukarest.um.dk
24
Deltag i eksportfremstød til Nordirak
Q Danske kompetencer er efterspurgte i Nordirak, hvor den kommercielle genopbygning af landet er godt i
gang.
Danske kompetencer inden for især
fødevarer, udbygning af landbrug, energi,
byggeri og pharma er stærkt efterspurgte i det nordlige Irak. Derfor indbyder DI,
Generalkonsulatet i Dubai og den danske ambassade i Bagdad til fælles dansk
fremstød i Erbil i Nordirak.
Fremstødet vil give dig mulighed for at
undersøge markedspotentialet for netop
din virksomhed gennem fokuserede B2Bmøder og kontaktmøder med irakiske
virksomheder, politiske beslutningstagere og internationale partnere i den kurdiske region.
I Erbil dækkes hovedparten af det
offentlige såvel som det private forbrug
gennem import, og der er stadig et stort
behov for renovering og opbygning af
stort set hele den regionale infrastruktur.
Turen til Erbil vil give dig rig mulighed
for at drage nytte af de etablerede kontakter til lokale myndigheder, som har
ytret ønske om, at Danmark deltager i
den kommercielle genopbygning af Irak.
Programmet for fremstødet og den
endelige pris er endnu ikke fastlagt, da
det afhænger af antal tilmeldinger samt
støtte til turen.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Danmarks Generalkonsulat i Dubai
Per Tangsgaard Jensen
Tlf.: +971 4 348 0877 EXT 104
Mobil: +971 50 656 1667
E-mail: [email protected]
DI
Thomas Rønhard
Tlf.: +45 3377 3655
Mobil: + 45 2087 1006
E-mail: [email protected]
VORES
BUSINESS
CLASS FÅR
DIG TIL AT
ØNSKE,
TUREN VAR
LÆNGERE
Velkommen ombord i Europas nyeste flyflåde. Vores fly er
det sidste nye inden for sikkerhed og teknologi, og vores
business class når nye højder i komfort – med de nyeste
full-flat sæder. Vi flyver dig til de vigtigste byer i Asien, og
som del af oneworld alliance kan vi tilbyde dig fortrinlige
forbindelser til næsten 700 destinationer i hele verden.
Velkommen ombord og relax – vi vil gøre alt for, at du
kommer til din destination hurtigt og udhvilet.
OPLEV FINNAIR. BOOK NU PÅ FINNAIR.COM.
THE FAS T AIRLINE BET WEEN EUROPE AND ASIA
ny strategi
"Danmark skal i høj grad leve af eksport. Derfor er det
afgørende, at danske virksomheder igen kommer ud og
får øget deres salg til både eksisterende og nye vækstmarkeder. Det vil vi hjælpe dem til at blive bedre til,"
siger Lene Espersen, Danmarks udenrigsminister.
Lene Espersen:
"Jeg er Danmarks
vækstambassadør"
Q Landets nye udenrigsminister vil rejse
ud i verden som Danmarks vækstambassadør. Hun satser på en mereksport på mindst 30 milliarder kroner.
Q Midlet: En ny strategi, der skal skabe
vækst og værdi til Danmark.
af charlotte dahlsgaard
Der skal sættes gang i hjulene på den trængte, danske økonomi, og motoren skal blandt
andet være eksporten. Sådan lyder meldingen fra landets nye udenrigsminister Lene
Espersen (K), der i forbindelse med regeringens møde i vækstforum 15.-16. april 2010
satte formel på, hvordan Danmarks
vækstmuligheder forbedres.
"Godt halvdelen af Danmarks BNP
kommer fra eksporten. Uden øget
eksport kan vi ikke nå regeringens
mål for Danmark i 2020. Jeg vil derfor rejse ud i verden som Danmarks
vækstambassadør. Udenrigsministeriet skal være hele Danmarks vækstagent, og det er vigtigt for mig, at
vores bånd til erhvervslivet styrkes,"
siger hun til Eksportfokus.
Eksporten var hårdt ramt i 2009,
og med den nye strategi vil udenrigsministeren sikre, at de rette virksomheder får den rette hjælp i en verden under
konstant forandring.
"Den ny strategi bygger videre på solide
resultater, men vi skal målrette vores indsatser endnu mere og prioritere skarpere i
forhold til, hvad der skaber mest værdi for
vore kunder i erhvervslivet og Danmark. Eksportrådets indsats i år skal bidrage til danske virksomheders mereksport på mindst 30
mia. kr. og skabe mere end 1.000 videntunge
jobs i Danmark gennem tiltrækning af udenlandske investeringer. Det er vores mål,"
siger Lene Espersen og fortsætter:
"Med strategien følger en række nye initiativer, så vi når ud til flere virksomheder og
maksimalt udnytter den viden, vi har i hele
Udenrigsministeriet, til gavn for danske virksomheder i udlandet. Vi skal nedbryde de
barrierer for eksport, som den enkelte virksomhed oplever."
der. Det sker i tæt samarbejde med ambassaderne kloden rundt.
"Når verden er under hastig forandring,
så er vi nødt til at tænke nyt og innovativt. Vi
skal udnytte, at vækstøkonomierne udgør en
stadig større del af verdensøkonomien. Danske virksomheder skal stå stærkere dér, hvor
væksten er størst. Jeg vil arbejde for at styrke forbindelserne til nye vækstlande uden
for Europa," siger Lene Espersen.
Tre nye forretningsområder
Først og fremmest skal tre nye forretningsområder gøre en forskel for de danske eksportvirksomheder. Det første forretningsom-
De små skal hjælpes
Samtidig skal hjælpen til små og mellemstore virksomheder, der udgør langt størstedelen af dansk erhvervsliv, intensiveres. Det
sker bl.a. med et nyt rådgivningsprogram; Vitus. Rådgivningsprogrammet
giver en række små og mellemstore
virksomheder ni måneder til at blive
eksportstjerner. I udvælgelsen lægges vægt på, at virksomheden har et
særligt højt vækstpotentiale. Til gengæld vil de få rådgivning i topklasse,
og det nærmeste man kommer på et
løfte om en eksportordre inden for ni
måneder.
Samtidig er det besluttet at øge
Lene Espersen, udenrigsminister
den gratis hjælp, som Eksportrådet yder til danske virksomheder.
Blandt andet oprettes en hotline,
råde, Global Vækst, samler og optimerer alle
hvor virksomhederne kan ringe gratis ind
de bedste ydelser inden for eksportservice
med spørgsmål om eksport. Det sker for at
og sikrer, at Eksportrådet har stærke sektornå flere kunder og for at give virksomhederkompetencer.
ne en smagsprøve på, hvad de kan forvente,
Det andet område, Global Public Affairs,
hvis de indgår et længerevarende samarbejskal hjælpe virksomhederne med at analysede med Eksportrådet.
re og nedbryde barrierer for eksport.
"En central del af den ny strategi er at
Det tredje forretningsområde; Globale
komme i kontakt med så mange relevante
Muligheder og Risici, hjælper virksomhedervirksomheder som muligt. For der ligger et
ne med at se nye muligheder på nye markeeksportpotentiale hos rigtig mange danske
VI HAR I DEN GRAD SPARKET DØREN IND TIL DEN
GLOBALE MARKEDSPLADS FOR
KLIMA-, ENERGI- OG MILJØLØSNINGER. DEN UNIKKE POSITION
SKAL VI FASTHOLDE.
26
foto: scanpix/gerrad cerles
EKSPORTRÅDETS NYE STRATEGI
Eksportrådets nye strategi har fire ben:
1. Global vækst samler Eksportrådets traditionelle ydelser inden for eksportfremme
og internationalisering: markedsadgang,
eksportfremstød, sourcing, etableringsrådgivning etc.
2. Global Public Affairs udvikles som selvstændigt forretningsområde. Eksportrådet
yder rådgivning til virksomheder om at
påvirke beslutningstagere og processer
på markeder og sektorer af strategisk
betydning.
3. Globale Muligheder og Risici er et
nyt forretningsområde, der handler om
at yde rådgivning om at identificere de
særlige muligheder og risici, som danske
virksomheder møder i globaliseringen. Det
gælder for eksempel virksomheders samfundsansvar (CSR), herunder korruption
og politiske risikoanalyser.
4. Gratisydelser eller public service området skal styrkes og i endnu højere grad
målrettes kundernes behov.
virksomheder – store som små – og det skal
udnyttes. Det vil vi opnå med flere gratisydelser," siger Lene Espersen.
Satsning på spidskompetencer
Prognosen fra Danmarks Statistik viser, at
der i 2010 vil ske en gradvis vækst i eksporten på cirka fire procent. Lene Espersen er
optimist med hensyn til dansk eksport.
"Danske virksomheder er dygtige. De er
blevet mere konkurrencedygtige på grund
af krisen, så selv om konkurrencen bliver
hård på de globale markeder, så tror jeg, at
de danske virksomheder vil klare sig godt.
En vigtig opgave for mig bliver branding og
markedsføring af Danmark og danske virk-
somheder med fokus på vores særlige spidskompetencer. Eksempelvis ligger Danmark
i toppen af den grønne dagsorden. Vi har i
den grad sparket døren ind til den globale
markedsplads for klima-, energi- og miljøløsninger. Den unikke position skal vi fastholde
og udbygge gennem fortsat tæt samarbejde
om Erhvervsklimastrategien med Økonomiog Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet. Danmark har også en stribe
andre styrkepositioner, som vi ikke har råd til
at overse. 84 procent af eksporten kommer
fra andre sektorer end den grønne. Eksempelvis er vi stærke inden for serviceerhverv,
design og velfærdsteknologi," siger hun.
27
ny strategi
C
Q Eksportrådets nye program, VITUS,
giver en række små og mellemstore
virksomheder ni måneder til at blive
eksportstjerner.
af poul kjar
I tv-programmet X-Factor fredag aften leder
dommerne efter solister og grupper med
musikalsk X-factor. Til sidst kåres vinderen
med en pladekontrakt og (flygtig) berømmelse.
I det nye rådgivningsprogram, Vitus, leder
Eksportrådet efter små og mellemstore virksomheder med mest mulig X-portfactor. Vinderne skal slå igennem på et nyt eksportmarked, og bidrage til at skabe økonomisk
vækst og beskæftigelse i det danske samfund.
For at komme i betragtning til det nye rådgivningsprogram skal virksomheden have en
omsætning på maksimum 100 millioner kroner, 5-100 ansatte og erfaring fra minimum ét
eksportmarked. Vitus henvender sig således
til virksomheder, som er eksportmodne, og
som ikke først skal have opbygget den nødvendige kapacitet til overhovedet at begå sig
på eksportmarkedet.
Hvis disse forudsætninger er i orden, kan
der ansøges om
optagelse
i pro-
28
grammet, der gennemføres to gange årligt
med deltagelse af maksimum 10 virksomheder.
"Vi vil i udvælgelsen lægge vægt på, at
virksomheden har et særligt højt vækstpotentiale og besidder de fornødne kompetencer, engagement og finansiering til at ekspandere globalt," siger Laura Thorborg fra
kontoret for kunderelationer i Eksportrådet.
I sin definition af X-portfactor refererer Laura
Thorborg til den danske opdagelsesrejsende,
Vitus Bering, som har lagt navn til Beringstrædet og til Vitus-programmet.
Vitus Bering havde modet og viljen til at
DER BLIVER TALE
OM ET MEGET TÆT
OG RESULTATORIENTERET FORLØB.
Laura Thorborg, Eksportrådet
udforske verden. Han kendte værdien af
grundig forberedelse og turde løbe en risiko
for at nå sine mål. Han havde det ekstra, der
skal til for at udbrede sig globalt.
Tæt parløb
De udvalgte virksomheder i Vitus-programmet får tilknyttet en erfaren rådgiver fra Eksportrådet med et særligt kendskab og netværk på det pågældende marked.
"Der bliver tale om et meget tæt og
resultatorienteret forløb. Derfor er det
helt afgørende, at vi får lavet den rigtige match mellem virksomheder og
rådgivere. Virksomhederne skal selvfølgelig også kunne sige nej til en
rådgiver, hvis kemien ikke passer,"
siger Laura Thorborg.
Virksomhederne tilbydes rådgivning fra det øjeblik beslutningen
om eksport til et udvalgt marked er
taget, og indtil den første ordre er i hus. Rådgiveren flytter ind hos virksomheden, og parterne deltager i tre workshops arrangeret af
Eksportrådet om kunde- og konkurrentanalyse, prisfastsættelse, distribution, etablering
af netværk og lokale samarbejdspartnere.
Klar til den store eksportscene
Rådgiveren og virksomheden udarbejder en
eksportstrategi, der udfordres og testes af et
ekspertpanel bestående af erfarne, succesrige iværksættere – der ligesom dommerne
i X-Factor gør deltagerne parate til at stå på
den store eksportscene.
Herefter hjælper rådgiveren virksomheden
med at få strategien ført ud i livet i form af
konkrete eksportaftaler inden for de afsatte
ni måneder.
"Det er klart, at det er ambitiøst, men på
baggrund af Eksportrådets erfaring med at
hjælpe danske virksomheder ud på markederne, så vurderer vi, at det kan lade sig
gøre med en fokuseret indsats fra virksomhedernes side kombineret med vores markedsviden, netværk og ressourcer," siger
Laura Thorborg.
Nystiftet eksportpris
Eksportrådet opkræver en egenbetaling på
ca. 75.000 for de deltagende virksomheder,
som svarer til 35 procent af omkostningerne
til dækning af rådgivningstimer.
"Vi har talt med en række virksomheder i
forberedelsen af Vitus, og de gav alle udtryk
for, at de godt kunne tænke sig at være med
i et sådant program. Der er tale om virksomheder fra alle sektorer – men det er klart, at
der er nogle brancher, hvor global vækst ligger mere lige for, end i andre," siger Laura
Thorborg, der naturligvis er meget spændt
på antallet af ansøgere til første runde af
Vitus.
Som en officiel afslutning på Eksportrådets nye tiltag vil der blive afholdt en årlig
event med en nystiftet pris, Vitus-prisen, til
de tre virksomheder, der har klaret sig bedst
inden for udvalgte kategorier.
Dommerpanelet kommer til at bestå af de
samme erfarne, succesrige iværksættere,
som virksomhederne har lært at kende fra
arbejdet med de konkrete eksportstrategier.
Panelet får altså både rollen som eksperter,
der udfordrer virksomhederne undervejs i
processen, og som dommere, der i sidste
ende er med til at pege på "vinderne".
Vinderne af eksportprisen får næppe helt
den samme medieeksponering som vinderne af tv-programmet X-Factor. Men der er
meget mere på spil, når vi taler virksomhe-
dernes X-portfactor, end når vi taler tv-programmet X-Factor.
Det handler om vækst og beskæftigelse –
og dermed den danske samfundsøkonomi.
Og effekten holder.
Tre stærke kort
Virksomhederne i Vitus får hver især tilknyttet en erfaren rådgiver fra Eksportrådet med et særligt kendskab og netværk på det pågældende
marked. Her er tre af dem:
VANEET BANSAL (36), INDIEN
(NEW DELHI), B.SC. FARMA, MBA
NANTIMA ANGKATAVANICH (38),
THAILAND, MBA
• 14 års professionel erfaring med farmaog sundhedssektoren på det indiske
marked.
• Stor kontaktflade med lokale politikere,
analytikere og økonomer.
• 10 års erfaring fra det private erhvervsliv – særligt inden for forbrugsvarer og
marketingsundersøgelser.
• Stor erfaring med etablering af salg og
distribution samt adgang til myndigheder, importbestemmelser, erhvervslicenser etc.
• Har været involveret i udarbejdelse af
strategiplaner, markedsanalyser, etablering af konkrete B2B-kontakter osv.
• Har blandt andet rådgivet Falck på det
indiske marked.
• Har bidraget til flere danske virksomheders succesfulde forretningsudvidelse i
Thailand.
• Har blandt andet rådgivet den danske
virksomhed Malte Haaning Plastic A/S
med en partnersøgning i Thailand.
KATARZYNA WOJDA (34), POLEN,
MA I LINGVISTIK OG TVÆRKULTUREL KOMMUNIKATION
• Syv års erhvervserfaring inden for
energi- og miljøsektoren.
• Stor erfaring med nedbrydning af handelsmæssige barrierer, PR-aktiviteter,
markedsanalyse, nye forretningsmuligheder og -partnere osv.
• Har rådgivet en række danske virksomheder med at skabe forretningsforbindelser til polske partnere.
• Har blandt andet rådgivet den danske
virksomhed MicroDrop Aqua fra start
til slut ifm. virksomhedens entre på det
polske marked.
29
handelspolitik
Uvejr på verdenshavene
kræver diplomati
Q Pirater i Adenbugten, protektionisme i
Kenya og uforståelige havneregler i
Skt. Petersborg er blot nogle af de
udfordringer, de danske rederier
møder ude i verden.
Q Det stiller krav til diplomatiet.
af anne klejsgård hansen
De danske rederier transporterer 10 procent af verdenstonnagen, og har hele verden som deres arbejdsplads. Det betyder, at
nye toldregler, nationale statstilskud og pirateri mange tusinde kilometer fra rederiernes
danske hovedkontorer kan give panderynker,
grå hår og i sidste ende røde tal på bundlinjen. Og til trods for at rederne, både gennem
deres danske interesseorganisation Danmarks Rederiforening og gennem en række
internationale søfartsorganisationer, kan nå
et langt stykke ad vejen, er det i visse tilfælde nødvendigt at ty til det gode, gammeldags
diplomati for at nå en løsning.
"Vi kan selv gøre rigtig meget, men der er
ingen tvivl om, at vi ved at bringe sagerne
op på diplomatisk niveau i visse tilfælde kan
komme ind og påvirke beslutningerne nogle
steder, hvor industri og andre kommercielle spillere aldrig får adgang," siger René Piil
Pedersen, afdelingschef for erhvervspolitisk
afdeling i Danmarks Rederiforening.
Danmarks Rederiforening arbejder derfor
ofte tæt sammen med Udenrigsministeriet i
særligt tilspidsede situationer, og René Piil
Pedersen har flere gange oplevet, at diplomatiet har formået at afhjælpe i en uheldig
situation.
Usaglig blokade i Nigeria
Det var for eksempel først, da diplomatiet
rykkede ud, at en blokade af et dansk skib i
Nigeria blev stoppet. Længere tids tovtrækkeri havde ikke kunnet løse konflikten, men
30
efterhånden som det politiske pres på Nigeria voksede, begyndte tingene at ændre sig.
"Jeg er faktisk ikke klar over, hvad der præcist skete, men vi oplevede i hvert fald, at det
pludselig gik stærkt. Her havde diplomatiet
altså nogle meget effektive redskaber, som
vi ikke selv havde adgang til," siger René Piil
Pedersen.
Han peger på, at Udenrigsministeriet også
ved flere lejligheder har stået bag en koordineret international indsats, hvor flere landes
myndigheder er gået sammen om en sag. Det
er blandt andet sket i Kenya, hvor de nationale
regler er så protektionistiske, at de reelt forhindrer udenlandske virksomheder i at operere i
havneområderne. Det har skabt store problemer for flere danske rederier, der ud over klassiske transportopgaver også varetager shipping- og lageraktiviteter i havnene.
"Der er en lang række lande, der er utilfredse med situationen i Kenya, og det har
fået Udenrigsministeriet til at gå ind i sagen
ved at gå sammen med en række af disse
landes myndigheder og dermed lægge et
fælles politisk pres på Kenya. Og der er langt
større chance for, at deres kritik bliver hørt,
end hvis vi som brancheorganisation råber
op," siger René Piil Pedersen.
Flere tråde at trække i
Det er dog ikke kun, når problemerne er
opstået, at Danmarks Rederiforening søger
assistance hos myndighederne. René Piil
Pedersen vurderer, at den forebyggende indsats er mindst lige så vigtig.
"Den generelle overvågning – altså den
politiske og økonomiske overvågning – betyder utrolig meget. Det, der sker ude i verden,
har afgørende betydning for vores medlemmer," siger han.
Lige i øjeblikket har Rederiforeningen for
eksempel stor fokus på havne- og toldprocedurerne i Skt. Petersborg. Procedurerne
betyder, at skibene skal vente i havnene i
HER KAN DIPLOMATIET HJÆLPE
Akutte problemer
• I tilfælde af akutte problemer som for
eksempel blokader kan Udenrigsministeriet gå i dialog med landets myndighed og forsøge at løse problemet.
Udenrigsministeriet kan også gå sammen med andre landes myndigheder
og lægge et fælles politisk pres på det
pågældende land.
Forebygge problemer
• Udenrigsministeriets generelle politiske
og økonomiske overvågning gør det
muligt at påvirke – eller i det mindste
kende – reglerne, inden de bliver endeligt vedtaget.
Fem gode råd til rederierne:
• Hvis der er behov for diplomatisk bistand, så kontakt Udenrigsministeriet så
hurtigt som muligt.
• Giv ministeriet en så grundig og dækkende præsentation af sagen som
muligt.
• Kortlæg egne handlemuligheder og kontakter i sagen (nogle rederier tror, at det
alene handler om at have juridisk ret i
en tvist – men det er langt fra altid juraen, der alene kan løse problemerne).
• Hold stien ren og spil efter reglerne.
Gå eksempelvis aldrig med til at betale
bestikkelse, acceptere korruption eller
lignende.
• Hav afklaret pressehåndtering i god tid.
Når journalisten først er i røret, er det for
sent.
Kilde: Udenrigsministeriets handelspolitiske kontor
foto: polfoto
Udenrigsministeriet arbejder blandt andet som formand for en international pirateriarbejdsgruppe på at forhindre de mange piratangreb
ud for den somaliske kyst. Her ses en øvelse, hvor somalisk politi tilbageholder pirater på stranden ved Adenbugten.
meget lang tid, og det har ofte store økonomiske konsekvenser for rederierne.
René Piil Pedersen peger samtidig på, at
en diplomatisk indsats ofte vil resultere i en
mere holistisk indsats, der ikke kun løser det
aktuelle problem, men som også kommer
nye problemer i forkøbet.
"Det har vi for eksempel set i forhold til
de mange piratangreb i Adenbugten ud for
Somalia. Her arbejder Udenrigsministeriet i
FN-regi – herunder som formand for den særlige piraterikontaktgruppe initieret af Sikkerhedsrådet – på at forhindre angrebene, og
samtidig overvejer Danida, om udviklingsbistand også kan være et våben i kampen mod
pirateri," siger René Piil Pedersen.
Danida arbejder blandt andet på, hvordan
man i Somalia og i nabolandene kan skaffe
alternativ beskæftigelse til det omfattende
pirateri i området.
Behovet vil vokse
Samarbejdet mellem de danske rederier og de
danske myndigheder er allerede i dag omfattende, og René Piil Pedersen forudser, at det
samarbejde vil udvikle sig de kommende år.
"Kompleksiteten i verden og sammenhængen mellem politik, økonomi og marked flyder sammen, så jeg kan ikke forestille mig, at
behovet bliver mindre," siger han.
Han peger også på, at en global økonomisk krise, som den vi oplever nu, flere steder
resulterer i diverse økonomiske hjælpepakker,
der i mange tilfælde har markante nationale
fingeraftryk.
"Vi oplever i øjeblikket, at mange lande
tyer til protektionisme, og det betyder blandt
andet, at den diplomatiske indsats bliver
endnu vigtigere," siger René Piil Pedersen.
Den voksende protektionisme kommer
blandt andet til udtryk ved, at mange lande,
blandt andet Sydkorea, yder statsstøtte til
skibsværfterne for at styrke deres konkurrenceevne.
DANSK SKIBSFART
• 90 procent af verdens gods transporteres i dag på skib. Den danske handelsflåde står for transporten af op mod 10
procent af verdenshandelen målt på
værdi.
• De vigtigste markeder for danske rederier er EU, USA, Østasien, Japan, Kina
(inkl. Hong Kong).
• Den samlede beskæftigelse for danske
rederier udgør cirka 30.000.
Kilde: Danmarks Rederiforening
31
belgien
Nye energimuligheder
i Europas centrum
Q Belgien har store problemer med sit
CO2-udslip og har svært ved at leve op
til EU’s energipolitik.
Q I kombination med ny lovgivning har
det skabt et særdeles attraktivt marked inden for vedvarende energi.
af rikke brøndum
Rygterne om danske virksomheders miljøvenlige teknologier har efterhånden bidt sig
fast i udlandet. Men midt i rusen har virksomhederne en tendens til at glemme ét af
de nærmeste markeder midt i Europa, Belgien. Det lille land rummer på trods af sin
størrelse store muligheder inden for vedvarende energi, som danske virksomheder kan
blive bedre til at udnytte. Det er specielt løsninger inden for bæredygtigt byggeri, der i
stærkt stigende grad bliver efterspurgt på
det belgiske marked. Langt de fleste bygninger i Belgien er nemlig på niveau med sydeuropæiske lande, hvad angår isolering, på
trods af Belgiens nordeuropæiske
klima. Alene
i Bruxellesregionen
kommer 75
procent af
det samlede
CO2-udslip
fra bygninger, og kun
60 procent
af dem er
udstyret med termoruder, mens 85 procent
står uden isolerede vægge.
ge, og netop i år er det blevet obligatorisk at
lave energicertifikater på alle bygninger. Da
regeringen samtidig har besluttet at nedsætte momsen på nybyggeri fra 21 til seks procent, står bæredygtigt byggeri til at blive et
af de helt store vækstområder. De nye regler
har øget efterspørgslen efter løsninger inden
for bæredygtigt byggeri, herunder isolering,
lyder det fra Pernille Skov Jensen, eksportrådgiver på ambassaden i Bruxelles.
"På nuværende tidspunkt kan Belgien
ikke leve op til EU’s direktiv om energieffektive bygninger, og det ved regeringen godt.
Desuden bliver det svært for belgierne at
følge EU’s energipolitik, herunder kravet om
at 20 procent af al energi skal komme fra
vedvarende kilder i 2020," siger hun.
I øjeblikket får Belgien 55 procent af sin
energi fra atomkraft, men atomenergien skal
fases ud fra og med 2015 og erstattes med
traditionelle vedvarende energikilder.
"Behovet bliver kun større fremover, og
man kan allerede se tegn på, at Belgien er
begyndt
at prioritere vedvarende
energi
højere
end tidligere.
Biomasse bliver
eksempelvis
efterspurgt
allerede, og her har danske virksomheder et
godt ry. Offshore er også et stort område, og
Belgien er i øjeblikket i gang med at bygge et
af verdens største vindmølleparkområder,"
siger Pernille Skov Jensen.
Flere større virksomheder har da også for
nylig bevæget sig ind på det belgiske ener-
MANGE VIRKSOMHEDER TÆNKER FØRST OG
FREMMEST PÅ TYSKLAND OG
ENGLAND. DER ER EN TENDENS
TIL AT OVERSE BELGIEN.
Ny lovgivning øger efterspørgsel
Derfor har den belgiske regering indført nye
støttemuligheder for private borgere, der
ønsker at gøre deres huse mere miljøvenli32
gimarked, herunder Vestas og Babcock &
Wilcox Vølund, som leverer et biogasanlæg
i Wanze.
Købedygtigt og kompakt
Belgien – og de øvrige Benelux-lande – står
ofte i skyggen af de større markeder i Vesteuropa som Tyskland og de nye vækstlande
i øst, specielt Polen. Men danske virksomheder går glip af gode markedsforhold, hvis
de overser Benelux, påpeger Pernille Skov
Jensen.
"Mange virksomheder tænker først og
fremmest på Tyskland og England. Der er en
tendens til at overse Belgien. Men det belgiske marked – og Benelux-landene generelt –
har den fordel, at det på én gang er et købedygtigt og tæt koncentreret marked, hvor
afstandene samtidig er til at have med at
gøre. Alene i Holland bor 17 millioner inden
for meget kort rækkevidde, og inden for en
radius af 300 km fra Bruxelles bor 75 millioner forbrugere," forklarer hun.
KORT OM BELGIEN
• Hver måned eksporterer Danmark for
godt to milliarder kroner til Beneluxlandene. Eksporten af brændselsstoffer
og elektrisk strøm udgør knap 350 millioner kroner månedligt. Størstedelen
af eksporten består af varer til direkte
forbrug, såsom beklædning og møbler.
• EU’s klimapakke kræver, at EU skal
skære 20 procent af sit CO2-udslip i
2020, og at 20 procent af medlemsstaternes energi skal komme fra vedvarende kilder.
• Bruxelles-regionen er den mest købedygtige i Europa næst efter Storlondon.
Kilder: Udenrigsministeriet, Le Soir
foto: rikke brøndum
VELUX forventer, at offentlig støtte til
isoleringsordninger i Belgien vil stige
de kommende år, mens støtten til solcelleinstallationer bliver reduceret fra
i år. Her er det VELUX’ direktør i Belgien, Christian Fosseur.
Belgien står
i isoleringens tegn
Q Danske VELUX er én af de virksomheder i Belgien, der nyder godt af landets
store potentiale for vedvarende byggeri.
af rikke brøndum
De mange dårligt isolerede bygninger i Belgien er noget, den danske vinduesgigant
VELUX kan mærke på egen krop. Virksomheden, der har været fast etableret på det belgiske marked i godt tre årtier har således
formået at komme helskindet igennem den
økonomiske krise, blandt andet fordi de belgiske myndigheder har øget støtten til energieffektive løsninger inden for vedvarende
byggeri og strammet kravene til husejerne,
fortæller VELUX’ direktør i Belgien, Christian
Fosseur.
"Den nedgang i nybyggeriet, som krisen
har forårsaget, er for vores vedkommende blevet opvejet af de mange renoveringer, som belgiske husejere har sat i værk.
Det skyldes, at mange huse er mere end 25
år gamle, og at offentlig støtte til energibesparende renovering har åbnet op for efterspørgslen. Vi har kun set begyndelsen,"
siger han og henviser til, at ikke alle regler
endnu gælder hele Belgien.
Det gælder blandt andet kravet om, at
boligejere skal beregne både energieffektivtet og CO2-udslip, når deres hus skal sælges. Foreløbig er det kun obligatorisk i den
flamsktalende del af Belgien, men fra næste
år gælder det også den fransktalende del,
Wallonien.
Markedsmuligheder afhænger af geografi
Det er ofte Belgiens tre regioner, som afgør,
hvilke støttemuligheder, borgerne kan få til
energieffektiv renovering og nybyggeri. Derfor bør forbrugerne sætte sig ind reglerne i
netop deres område, lyder rådet.
"De fleste støtteordninger besluttes af
regionale myndigheder, mens enkelte er på
kommunalt niveau. Men der er ingen tvivl
om, at tendensen til at fremme bæredygtigt
byggeri vil fortsætte, fordi belgiske bygninger er så store CO2-syndere, og det bliver
stadig vigtigere at reducere CO2-udslippet,"
siger han og forklarer, at han derfor har
ansat en særlig medarbejder til udelukkende at skabe klarhed over reglerne og til at
kommunikere VELUX’ interesser til myndighederne.
33
mode
Holland er hooked
på dansk mode
34
Q Trods tilbagegang for dansk mode er tekstileksporten til
Holland steget med 28 procent de seneste fire år.
Q Hollænderne er – ligesom danskerne – vilde med kvalitetsdesign til overkommelige priser.
>
tekst og foto: charlotte dahlsgaard
35
mode
New York, Tokyo, Beijing. For et par år siden
var dansk mode parat til at indtage hele verden. Men så kom finanskrisen og fik forbrugerne til at holde igen. Det gik hårdt
– særdeles hårdt – ud over den danske
modebranche. Trods mange internationale
fremstød gik dansk eksport af beklædningsgenstande og -tilbehør sidste år tilbage med
9,5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Men der er stadig lyspunkter, og et af
dem er Holland. Sidste år steg eksporten til
Nederlandene med 0,3 procent, og går man
tilbage til 2006 er eksporten af dansk mode
steget med hele 28 procent. Beklædning og
tilbehør er i dag Danmarks 2. største eksportvare til tulipanlandet, og det mærkes på
den danske ambassade i Haag, hvor eksportrådgiver Michael Nord har travlt.
"Vi mærker en stigende interesse fra danske modevirksomheder, der ser store mulig-
heder i det hollandske marked. Virksomhederne har bl.a. på grund af finanskriserne
fået smag for nærmarkederne igen, og dansk
mode er populær i Holland på grund af kvaliteten og prisen. På den seneste modemesse i Amsterdam var der omkring 50 danske
mærker repræsenteret," fortæller Michael
Nord.
Miljøet tæller
Sidste år åbnede modekæden Bestseller,
der repræsenterer mærker som Vero Moda,
Jack & Jones og Vila, hele 50 franchisebutikker i Holland. Noa Noa, Masai, Brandtex,
DK Company, Sand, Malene Birger, BYoung,
Style Butler og Bruuns Bazar er eksempler
på andre danske modefirmaer, der er bredt
repræsenteret i landet. Seks danske modemærker er repræsenteret på Top 25 over de
største franchisekæder i Holland. Dermed er
DANSK MODEKSPORT TIL NEDERLANDENE
Beklædningsgenstande
og –tilbehør (mill. kr.)
Vækst i milliard kr.
Vækst
2006
2007
2008
2009
Å-t-d
1.908
2.089
2.103
1.992
288
180
14
7
17,8 %
9,5 %
0,7 %
0,3 %*
*Mens eksporten af beklædning- og tilbehør til Holland steg svagt sidste år, faldt den
samlede danske eksport til Holland med 16 procent.
Danmark og Holland minder om hinanden,
og det gør eksporten nemmere, vurderer
Michael Nord, handelsmedarbejder på den
danske ambassade i Haag.
36
"Det er en rigtig god ide at gøre sig grundige
overvejelser om økonomi, produktion, budgetog likviditetsstyring, før man som modevirksomhed kaster sig ud i et eksporteventyr for
første gang," siger global teamleder i Eksportrådet Martine Gram Barbry.
Danmark det land ud over Holland, der har
flest kæder på listen.
"Det er kvalitet og design, men til en fornuftig pris, der sælger i Holland, og netop
det er Danmark god til. Det er ikke H&M og
heller ikke Dolce et Gabbana, men et sted i
midten. Og så betyder det noget for hollæn-
5
GODE RÅD TIL MODEVIRKSOMHEDER MED EKSPORTPLANER:
1. Prioriter eksportmarkederne
Få udarbejdet en konkret handlingsplan
for internationalisering. Der findes en
række tilbud til små og mellemstore
virksomheder, bl.a. Born Creative under
Udenrigsministeriet, Eksportrådet.
2. Lav en markedsanalyse
Lav en markedsanalyse for at få belyst
afsætningsmuligheder på et potentielt
marked. Sørg for at få afdækket kundegrundlaget, mulige samarbejdspartnere,
konkurrerende produkter, lovgivningsmæssige krav til produktudformning,
prisstrukturer osv.
3. Få en seriøs agent
Det kan blive en dyr fornøjelse at kaste
sig hovedløst ud i et agentsamarbejde.
Tag ikke den første den bedste agent,
der henvender sig og gerne vil repræsentere dit brand. Sørg for at evaluere
agentens seriøsitet ved at stille krav og
spørge ind til et potentielt samarbejde.
4. Bliv dus med kulturen
Sørg for at sætte dig ind i eksportlandets forretningskultur. Hvordan hilser
man på forretningsforbindelsen, hvilke
forventninger er der til lederen, er
der en dress code, hvornår kan man
begynde at forhandle? Vejen til at få en
kontrakt i hus ligger i de små detaljer.
5. Tag forbehold for uforudsete
omkostninger
Undersøg nøje toldforhold, fragt.
mv. inden du siger ja til ordrer fra
fjerne markeder. Dette er i sidste ende
omkostninger, som virksomhed og
kunde skal dele og forholde sig til. Husk
at udarbejde en reklamationspolitik
samt leverings- og betalingsbetingelser
for internationale kunder.
Februar måneds modemesse i Bella Centret og Forum havde en fremgang på 6-7 procent i forhold til august 2009.
Det er især antallet af udenlandske besøgende, der er steget.
derne, at Danmark er optaget af at passe på
miljøet. Sundhed og velfærd prioriteres højt i
tøjet, og de danske designere tænker meget
over, hvordan tøjet føles på kroppen. Samtidig skal man ikke underkende, at hollændere og danskere er nogenlunde lige høje, så
størrelserne passer," siger Michael Nord.
På modemessen i København den 10.-14.
februar 2010 kunne danske virksomheder
booke et møde med Michael Nord for at høre
sidste nyt om det hollandske marked med
henblik på eksport. Det benyttede 10 danske virksomheder sig af, herunder det tre år
gamle, danske brand E-SENZ. Brandet har
med feminint og casual tøj til den modne
kvinde gjort succes i Holland, men mangler
p.t. en agent. Det vil ambassaden i Haag nu
hjælpe E-SENZ med at finde. I E-SENZ glæder
man sig over succesen.
"Vores kollektioner sælger godt i Holland,
der kommer ind på en fjerdeplads over aftagerlande lige efter Skandinavien," fortæller
adm. direktør i E-SENZ Haring Carlsen.
Tænk strategisk
I Eksportrådet håber man, at finanskrisens
trange kår får flere danske modevirksomheder til at tænke mere strategisk.
"Finanskrisen tvinger danske modevirksomheder til at tænke forretning. De begynder at forstå, at det er vigtigt både at have
en designdel, der fungerer, men også en
økonomidel, der spiller. Designere er jo ikke
nødvendigvis de bedste til at tænke i salgs-
strategi, men der kan vi jo hjælpe," siger global teamleder i Eksportrådet Martine Gram
Barbry og fortsætter:
"De firmaer, der gør sig bedst globalt, er
dem, der har styr på både design, men også
økonomi, produktion, budget- og likviditetsstyring. Derfor er det en god ide at konsultere Eksportrådet, hvor erfarne konsulenter med indgående sektorviden giver gode
råd og hjælper med en handlingsplan, inden
man kaster sig ud i de vilde eksporteventyr,"
siger hun.
Eksportrådet forberedelsesprogram indeholder bl.a. 25 timers gratis rådgivning til
modevirksomheder med under 50 ansatte.
Læs mere på eksportraadet.dk under punktet "Eksportraadgivning".
37
foto: style butler
mode
Europa
serverer
Style
Butlers
succes
Modevirksomheden Style Butler har overlevet finanskrisen gennem eksport til Europa. Bl.a. ser adm. direktør i Style Butler, Jacob Nedergaard,
store muligheder på det hollandske marked.
Q Danske Style Butler har succes i Holland og Europa.
Q Opskriften på succesen er enkel: Sats
ikke kun på det danske marked – men
sats i stedet på Europa.
af karina schultz
Hos Style Butler kender man ikke ordet
finanskrise. Overhovedet ikke. For hos Style
Butler er man bevidst om, at Danmark er et
lille land, og at man ikke kan eksistere uden
Europa. Virksomheden eksporterer danskdesignede tekstiler og smykker til hele 12 europæiske markeder.
"Hvis vi ikke havde åbnet kraftigt op for
eksport til Europa, ville vi muligvis ikke have
haft vores nuværende markedsposition eller
i værste fald slet ikke have eksisteret i dag.
Danske tekstilvirksomheder kan ikke overleve udelukkende på det danske marked," fortæller managing director, Jacob Nedergaard,
fra Style Butler.
38
Målrettet fokus giver eksportsucces
For tre år siden begyndte Style Butler at eksportere til det hollandske marked. Og det har
været en succes. Det hollandske marked er
nu et af deres vigtigste eksportmarkeder og
udgør 15 procent af virksomhedens omsætning. Virksomheden valgte at benytte sig af
en dansk agent i Holland og et lokalt markedsføringsbureau.
"Vi havde ikke, som næsten nystartet virksomhed, defineret et forretningsgrundlag
og vores markedsforventninger til Holland,
så vi valgte at benytte en dansk agent, som
vi mødte på en modemesse," siger Jacob
Nedergaard.
Hvis en agent benyttes, genereres der
både fordele og ulemper.
"Dels skal agenten typisk have 12 procent
af omsætningen, men kan derfor også være
en stor hjælp, når betalingen skal indkræves," siger Jacob Nedergaard.
Og netop indkrævning af betaling har
været den største udfordring i Holland. Desuden sælger virksomheden overvejende
basisvarer til det hollandske marked, fordi
hollænderne ikke er interesseret i virksom-
hedens dyreste produkter. Til trods for dette
ser Jacob Nedergaard store muligheder i
markedet.
"Danmark og Holland ligner hinanden, når
det gælder vejr, smag og kultur, og det gør
eksporten nemmere," siger han.
STYLE BUTLER:
• Er kendetegnet ved et lag på lag princip,
hvor tekstilerne kan mikses efter smag.
• har otte medarbejdere i København og
12 i Shanghai.
• Har 35-40 butikker og samarbejdspartnere i Holland.
• Har en omsætning, der fra 2008 til 2009
steg med 40 procent.
• Har en årlig omsætning på 30 millioner
kroner.
• Har omkring 500 butikker og samarbejdspartnere i Europa. Et af de næste
eksportmarkeder bliver Kina.
atlanta
DET FOREKOMMER MIG EGENTLIG
LIDT UVIRKELIGT, AT VI HAR NÅET
DET SÅ HURTIGT.
Lars Andersen, Maileg
Kaninerne
klarer krisen
Q Danske Maileg etablerede sig i USA,
netop som finanskrisen slog til.
Q Men med et unikt produkt, målrettet
hjælp fra Eksportrådets kontor i Atlanta og masser af hårdt arbejde blev det
alligevel til en succes.
af mikkel noel lanzky
"Det forekommer mig egentlig lidt uvirkeligt,
at vi har nået det så hurtigt."
Sådan siger Lars Andersen på spørgsmålet
om, hvordan han har oplevet etableringen af
Mailegs forretning i USA.
"Hvis du for halvandet år siden havde fortalt mig, at vi 18 måneder fremme ville have
500 kunder i 50 stater og Canada og allerede
være i overvejelser om ansættelse af lokale
salgsrepræsentanter, havde jeg jo nok afvist
dig blankt. Men det er altså sådan, det ser
ud i dag," fortæller Lars Andersen, der kan
se tilbage på et nærmest hæsblæsende forløb, fra beslutningen om USA-satsningen
blev truffet til i dag, hvor han og hustruen
Hanne er bosat i Atlanta og driver den amerikanske del af legetøjs- og brugskunstfirmaet
Maileg, der blandt andet laver karakteristiske nisser og kaniner.
Alt det praktiske
At etableringen er gået så hurtigt, ser Lars
Andersen i høj grad som Eksportrådets fortjeneste.
"Vi vidste i forvejen, at vores produkter
havde en appel. Men på den praktiske side
af virksomhedsetableringen har kontoret i
40
Atlanta virkelig gjort en forskel. Uden dem
var vi nok kommet til USA alligevel, men
det var gået langsommere, og der ville være
begået flere fejl undervejs," vurderer Lars
Andersen.
Charlotte Nytoft, senior export advisor ved
handelskontoret i Atlanta, har været glad for
at kunne hjælpe Maileg.
"Vi har ikke hjulpet med markedsføringsovervejelser eller andre strategiske
aspekter. Vi har klaret de helt praktiske ting:
adgang til et kontor, telefon, fax, kontorhjælp. Vi hjælper også med kontakt til advokater og andre lokale serviceydere," forklarer Charlotte Nytoft og fortsætter:
Maileg fik en stand på America’s Mart i
Atlanta i januar 2009, der endte med at blive
hovedattraktionen blandt de europæiske
udstillere. Allerede første dag havde op mod
40 butikker afgivet ordrer.
"Hvis Handelskontoret ikke havde været
der, var vi ikke kommet på messe i januar.
Det skadede heller ikke, at Charlotte
(Nytoft, red.) havde udsendt officielle invitationer fra en dansk
myndighed og sørget for kaffe
og dansk wienerbrød på
standen," husker Lars Andersen.
Fokus på det eksklusive
Mailegs design tager sit
afsæt i familieliv, samvær
og kvalitet og har noget
særligt nordisk over sig.
Firmaet har i USA bevidst
undgået de store kæder som forhandlere, og
er i stedet gået efter at tilføre mærket eksklusivitet gennem forhandlere med egne
butikker.
"Vores målgruppe er eksklusive, selvstændige interiør- og designbutikker. Vi sørger for at have et personligt forhold til vores
kunder, og mange af dem er vi nu på fornavn
med. For dem er det ’Lars and Hanne Andersen from Denmark’, og den personlige kontakt er en væsentlig årsag til, at succesen er
kommet så hurtigt," siger Lars Andersen.
Mailegs produkter er designet
af Dorthe Mailil, som sammen
med sin mand Erik ejer Maileg.
De særegne kaniner, nisser og
mange andre produkter, har
et fælles udtryk og er simple, nærmest naivistiske.
LINKS:
• www.maileg.dk
• www.dtcatlanta.um.dk
• www.americasmart.com
nyt samarbejde
Netværksmøde om internationalisering
Over 90 iværksættere og mindre virksomheder mødte den 4. februar 2010 op til årets
første netværksarrangement arrangeret af
CONNECT Denmark og Eksportrådet i Udenrigsministeriet. Her kunne de blandt andet
hente inspiration til internationalisering og
eksport i et indlæg af Eksportrådets direktør,
Anne H. Steffensen.
"Den gode nyhed er, at der bliver en hel
del vækst i 2010 på de udviklede markeder,
men endnu mere i udviklingslandene, hvor
der forventes en stor vækst,"siger Anne H.
Steffensen og fortsætter:
"I Polen forventes en stor vækst, og i Eksportrådet forventer vi derfor også, at Polen
vil trække en større del af den danske eksport end hidtil. Der er andre markeder læn-
gere væk, som f.eks. Brasilien, som tilbyder
gode muligheder for danske virksomheder.
Det kan måske virke som en stor udfordring,
men vores rådgivere har rigtig gode erfaringer med at hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang i Brasilien."
Samarbejdet mellem CONNECT Denmark og Eksportrådet har netop til formål at
hjælpe danske virksomheder med at opnå
international succes og vækst. Foruden netværksmøder er rådgivning af enkeltvirksomheder én af de helt centrale aktiviteter
i samarbejdet. CONNECT Denmark tilbyder
gratis sparring til virksomheder med særligt
potentiale. Eksportrådets konsulenter deltager løbende i de forskellige ekspertpaneler
(springboards), som stiller viden og erfaring
til rådighed. Rådgivningen henvender sig
både til iværksættere og mindre virksomheder med stort vækstpotentiale.
foto: per gudmann
Q CONNECT Denmark og Eksportrådet
havde gå-hjem-møde i internationaliseringens tegn.
"Dansk erhvervsliv har gode forudsætninger for at
klare sig i den internationale konkurrence. Men det
sker ikke af sig selv. CONNECT Denmark gør en stor
indsats for at skabe netværk mellem dem, der vil
rådgive, og dem, der søger rådgivning, hvilket Eksportrådet bakker op om i alle de sammenhænge,
hvor det er muligt for os," siger Anne H. Steffensen,
direktør i Eksportrådet.
Schweizer-kvalitet
er også ensbetydende
med viden.
For Deres succes med
global postforsendelse.
Swiss Post tilbyder Dem grænseoverskridende forsendelsestilbud, som gør
Deres forretning endnu mere succesrig.
Uanset om det drejer sig om daglig
post, direct mailings, aviser, tidsskrifter
eller små pakker – os kan De stole på.
Med vores fleksibilitet, innovationsstyrke
og pålidelighed bistår vi Dem som
partner ved internationale forsendelser.
De finder yderligere oplysninger på
gratisnummeret 36 44 00 45 eller
www.swisspost.dk
Excellence delivered.
41
agroinvesteringer
foto: danish crown
foto: mejeriforeningen
EU-støtte er blot en af årsagerne til, at danske landmænd kigger mod øst.
Østeuropas
kornkamre lokker
danske landmænd
Q Mens dansk landbrug i disse år bløder
på deres hjemmebane, ser erhvervet
nye forretningsmuligheder i Østeuropa.
Q Jordpriser og lønomkostninger er i
bund, og efterspørgslen på landbrugsteknologi og fødevarer stiger.
af anne klejsgård hansen
Over tre milliarder gode danske kroner har
de seneste år fundet vej til landbrugsprojekter i Østeuropa. Lave jordpriser, små lønomkostninger og stigende efterspørgsel på
fødevarer får danske landmænd samt landbrugs- og fødevarevirksomheder til at vende
blikket mod øst.
Det er især Rumænien og Polen, der trækker i de danske landmænd og virksomheder,
og trods den økonomiske krise er der stadig muligheder for at gøre en god forretning,
lyder vurderingen fra flere sider.
"De danske landmænd er blandt de mest
effektive og de fagligt dygtigste i verden, og
42
der er et stort behov for netop de kompetencer i de østeuropæiske lande, hvor udviklingen af landbrugene de fleste steder er gået
meget langsomt de seneste 60 år," siger Torben Rifbjerg, østeuropaekspert i Dansk Landbrugsrådgivning.
Lav selvforsyningsgrad
Rumænien er arealmæssigt et af EU’s største
landbrugslande, men selvforsyningsgraden
er på under 50 procent. Langt størstedelen
af landbrugene drives som små familiebrug,
hvor landbrugsprodukterne først og fremmest bruges til at mætte mundene omkring
middagsbordet.
"De lokale landmænd har sjældent de
finansielle muskler til at udvide deres produktion, og derfor går det stadig meget langsomt," siger Steen Steensen, statskonsulent
ved den danske ambassade i Bukarest, og
uddyber:
"Det giver nogle interessante muligheder
for udenlandske – deriblandt danske – landmænd og investorer, der ønsker at investere
i rumænsk landbrug. Og det er vores erfaring, at de lokale landmænd i vidt omfang er
glade for udviklingen, da det ofte er med til
at øge både beskæftigelsen og velstanden i
lokalområdet."
Stigende produktion og efterspørgsel
Polen er som et af de få europæiske lande
indtil nu sluppet igennem den økonomiske
krise uden at opleve et fald i BNP.
"Polen er en af de hurtigst voksende økonomier i EU, og Polen har i dag en stor eksport af fødevarer. Det stiller store krav til
landbrugsproduktionen og øger dermed
efterspørgslen på moderne teknologi, samtidig med at de polske forbrugere oplever en
stigende velstand, der øger efterspørgslen
på kvalitetsfødevarer internt i landet," siger
Flemming Duus Mathiesen, statskonsulent
ved den danske ambassade i Warszawa.
Han understreger, at udviklingen forventes
at fortsætte, og at det åbner muligheder for
danske landbrugs- og fødevarevirksomheder.
foto: jantzen development
foto: kongskilde
foto: fødevareministeriet
Rumænien er et af EU's største landbrugslande målt på areal.
DET ER VORES ERFARING, AT DE LOKALE
LANDMÆND I VIDT OMFANG ER GLADE
FOR UDVIKLINGEN, DA DET OFTE ER MED TIL AT
ØGE BÅDE BESKÆFTIGELSEN OG VELSTANDEN I
LOKALOMRÅDET.
Steen Steensen, ambassaden i Bukarest
EU-medlemskab giver sikkerhed
Medlemskabet af EU har ifølge Torben Rifbjerg, Dansk Landbrugsrådgivning, gjort det
mere attraktivt at investere i de østeuropæiske lande.
"EU-medlemskabet har stor betydning for
den reformproces, landene er i gang med. Og
det gælder især på landbrugsområdet, der
de kommende år vil modtage flere milliarder
euro via EU’s strukturfonde og EU’s hektarstøtte," vurderer Torben Rifbjerg og uddyber:
"De penge er ikke øremærket landets
egne borgere. Danske landmænd og virksomheder har dermed mulighed for at søge
midlerne på lige fod med de lokale, og det
betyder, at den økonomiske risiko bliver
markant mindre."
Flere danske landmænd og landbrugsvirksomheder har allerede benyttet sig af fondene, og senest har virksomheden Kongskilde
modtaget 30 – 45 millioner kroner til ny produktionsteknologi på virksomhedens fabrik i
den polske by Kutno.
FINANSIEL OG MARKEDSMÆSSIG HJÆLP
• EU’s strukturfonde: EU’s strukturfonde har frem til 2013 øremærket flere milliarder euro til
udvikling af landdistrikterne i de østeuropæiske lande, der er medlem af EU. Midlerne gives
som en fifty-fifty-finansiering, og flere danske landmænd og virksomheder har allerede benyttet sig af muligheden.
• De danske ambassader og Eksportrådet: Ambassaderne i de enkelte lande kan sammen med
Eksportrådet bidrage med markedsanalyser og mere specifik rådgivning alt efter behov. Det
vil i de fleste tilfælde være muligt at modtage rådgivning fra en medarbejder, der beskæftiger
sig med netop det område, man er interesseret i. Ambassaderne og Eksportrådet kan også
etablere kontakt til lokale myndigheder og virksomheder, hvis det er nødvendigt.
DANSK LANDBRUG UDEN FOR
DANNEVANG
• Mere end 1.500 danske landmænd har de seneste år investeret i landbrug i Østeuropa.
• Den samlede investeringssum vurderes af udgøre over tre milliarder kroner.
• Det er især Polen og Rumænien, der er populære hos de danske landmænd.
43
%DOWLF$FFRXQWDQWVDQG&RQVXOWDQWV
67$7($87+25,=('38%/,&$&&2817$176
%,852$8725<=2:$1<&+$8'<725Ï:,.2168/7$17Ï:
:HKDYHEHHQSUHVHQWRQWKH3ROLVKPDUNHWVLQFH
2XUFRUHVHUYLFHVDUH
‡$VVLVWDQFHLQVWDUWLQJXSLQ3RODQG
‡%RRNNHHSLQJDQGDFFRXQWLQJ
‡3D\UROOVHUYLFHV
‡$XGLW
‡7D[DVVLVWDQFH
2XUVHUYLFHVH[WHQGWR
‡(VWDEOLVKLQJLQ6SHFLDO(FRQRPLF=RQHV
‡7UDQVIHU3ULFLQJ'RFXPHQWDWLRQ
‡7D[SODQQLQJ
‡'XHGLOLJHQFH
$OORIRXUVWDIIKDVZRUNHGZLWKIRUHLJQLQYHVWRUVIRU\HDUV
DQGDUHDOO(QJOLVKVSHDNLQJ
&RQWDFW
.XUW,YHUVHQ
3K
(PDLONLYHUVHQ#EDDFFRPSO
:HEZZZEDOWLFFRPSO
%DOWLF$FFRXQWDQWVDQG&RQVXOWDQWVHPSOR\VDVWDIIRISHRSOH
DQGLVOLFHQVHGWRSURYLGHDXGLWWD[DWLRQDQGDFFRXQWLQJVHUYLFHV
agroinvesteringer
Store vækstmuligheder
i Rumænien
millioner kroner, og de har siden investeret cirka 60 millioner kroner i at transformere farmen fra et falleret kollektivbrug til en
moderne svinefarm ved at investere i blandt
andet ventilationsanlæg, klimastald, foderfabrik, gyllelagune, inventar til staldene og
halmfyr. Knap en femtedel af de samlede
investeringer stammer fra EU-midler.
af anne klejsgård hansen
Dansk knowhow er guld værd
De rumænske landbrug var tidligere drevet
som statsbrug, men er siden 90’erne blevet udstykket til små familiebrug. Mange af
disse familiebrug fokuserer primært på planteavl, og de rumænske landmænd har generelt meget begrænset kendskab til moderne
svineavl.
"De rumænske landmænd har hverken
økonomiske eller faglige muligheder for at
etablere moderne svinefarme, og der er dermed gode muligheder for udenlandske svineavlere. Og det gælder i særdeleshed de
danske svineavlere, der er blandt de mest
veluddannede og effektive i verden," siger
Laurids Søndergaard.
Laurids Søndergaard og Martin Agerskov driver selv svinefarme nær Holstebro,
men de er i Rumænien minimum hver anden
måned. I starten var de to danskere langt
mere involveret i den daglige drift, men i dag
varetages det i hovedtræk af to rumænske
landmænd, der begge er landbrugsuddanne-
Pølser, skinker og bacon. Rumænerne er vilde
med svinekød, men landets svineavlere har
svært ved at følge med. Det har de seneste år
fået udenlandske svineavlere til at etablere sig
i landet, og landets medlemskab af EU har for
alvor skubbet gang i udviklingen.
Den danske svineavler Laurids Søndergaard er sammen med sin kompagnon Martin Agerskov en af de danske svineavlere,
der har gjort det til en god forretning at drive
landbrug i Rumænien, og han er overbevist
om, at der fortsat er store vækstmuligheder.
"Vi har på vores rumænske farm haft en
langt bedre fortjeneste, end vi har haft i Danmark de seneste år, og jeg forventer, at den
udvikling vil fortsætte. Selvforsyningsgraden
er stadig på under 50 procent, så der er gode
vækstmuligheder," forklarer Laurids Søndergaard.
Laurids Søndergaard og Martin Agerskov
opkøbte den gamle statsfarm i 2005 for 7,4
foto: danish crown
Q Når svineavlerne Laurids Søndergaard
og Martin Agerskov bevæger sig rundt
i den rumænske landsby Slobozia, bliver de modtaget med vink og nik.
Q De kan bryste sig af titlen som æresborgere, og en femtedel af kommunekassens penge kommer i dag fra deres
farm.
Laurids Søndergaard og Martin Agerskov har investeret mere end 60 millioner kroner i deres rumænske svinefarm, og langt størstedelen af de investeringer er gået til danske virksomheder.
de i Danmark og i dag hver ejer fem procent
af virksomheden.
Besætningen er i dag oppe på 2.200 søer,
og ambitionen er, at det tal skal op på 3.000.
"Vi har store forventninger til væksten, og
de erfaringer, vi har fået de seneste år, betyder, at vi står rigtig godt konkurrencemæssigt," siger han.
Farmen har i dag 70 lokale ansatte, og
størstedelen af medarbejderstaben har
været tilknyttet farmen gennem en årrække.
45
agroinvesteringer
Lurpak som luksusbrand
Q Arlas klassiske smør Lurpak er netop
blevet kåret som det bedste nye fødevareprodukt inden for mejerikategorien i Polen.
af anne klejsgård hansen
De franske delikatesser må vige pladsen
for de danske mejeriprodukter, når de polske forbrugere fredag eftermiddag er på jagt
efter lidt ekstra lækkert til weekenden.
Mejerigiganten Arla lancerede sidste år
den klassiske Lurpak på det polske marked,
og siden har 1.200 ton Lurpak fundet vej til
de polske spiseborde, hvor den velkendte
sølvfarvede pakke betragtes som et premium produkt.
"Der har været en overvældende interesse
for vores produkter. De polske forbrugere er
meget interesserede i vestlige high-end-produkter, og det har sat gang i salget," siger
Hans Christensen, der er direktør for Arlas
polske aktiviteter.
Han har store forventninger til det polske
marked og regner med, at Arlas omsætning
vil vokse markant i 2010. Det er især salget
af smør og osteprodukter, Arla vil fokusere
på.
40 millioner forbrugere
Polen har som et af de få europæiske lande
fortsat en positiv BNP-vækst, og gennemsnitsindtægterne og velfærden er derfor på
vej op for de godt 40 millioner polske forbrugere. Dermed er Polen på mange måder et
eventyrland for udenlandske virksomheder,
men Hans Christensen lægger ikke skjul på,
at der også er udfordringer.
"Det er jo ikke kun os, der har fået øjnene op for de muligheder, der er i Polen. Det
betyder, at alt og alle er repræsenteret, og
konkurrencen er dermed benhård. Samtidig
er der også store udfordringer i forhold til
infrastruktur og distributionskanaler, så det
er noget af det, vi skal fokusere endnu mere
på," forklarer Hans Christensen.
Mens Lurpak herhjemme af de fleste bliver betragtet
som et basisprodukt, ser de polske forbrugere Lurpak
som et premiumprodukt.
Foto: Arla
ALT OG ALLE ER REPRÆSENTERET, OG
KONKURRENCEN ER DERMED BENHÅRD,
Hans Christensen, Arla
Den lokale ledelse er alfa og omega
Q Der skal være plads til den lokale kultur på arbejdspladsen, hvis det østeuropæiske eventyr skal blive en succes.
Q Sådan lyder rådet fra landbrugsvirksomheden Kongskilde, der efter mere
end 10 år i Polen netop har indviet en
helt ny fabrik.
af anne klejsgård hansen
Der var hverken røde pølser, dåsebajere
eller rød-hvide flag på taget, da den danske
landbrugsvirksomhed Kongskilde for nogle
måneder siden indviede de spritnye produktionsfaciliteter på virksomhedens polske
fabrik. Til gengæld var der mulighed for at
46
veksle et par ord med den lokale præst, der
var mødt op for at velsigne byggeriet.
For selvom Kongskilde stadig er en dansk
virksomhed med danske værdier, spiller den
polske kultur en markant rolle på fabrikken
i byen Kutno, der ligger cirka to timers kørsel vest for Warszawa. Og det er ifølge adm.
direktør Anette Ilsøe en af de væsentligste
grunde til, at en investering i et mindre polsk
fabriksanlæg tilbage i 1997 i dag har udviklet
sig til en af virksomhedens vigtigste produktionsfaciliteter.
"Vi har hele tiden været meget opmærksomme på, at vi ikke skal pådutte vores polske medarbejde en masse danske værdier,
men at der både skal være plads til dansk
og polsk arbejdskultur på fabrikken. På den
måde har vi fået skabt en arbejdsplads, som
både den danske ledelse og de polske medarbejdere er glad for, og det havde aldrig
kunnet lade sig gøre uden den lokale ledelse," siger Anette Ilsøe.
Den lokale kultur er en gave
Anette Ilsøe mener, at det er afgørende, at
man som udenlandsk virksomhed stikker fingeren i jorden og foretager en grundig undersøgelse af, hvad det er for et land, man er
ved at etablere sig i.
"I Polen har vi for eksempel oplevet, at
medarbejderne har haft en god håndværksmæssig ballast og en god arbejdsmoral, men
at deres meget hierarkiske arbejdspladser
har betydet, at de som udgangspunkt ikke
Forrentning
på over 10
procent
Q Landmand Erik Jantzen har investeret
et trecifret millionbeløb i østeuropæisk
landbrugsjord.
Q Han forventer trods den økonomiske
krise en årlig forrentning på over 10
procent.
af anne klejsgård hansen
Mens jordpriserne i de vesteuropæiske lande
har fulgt ejendomsprisernes rutsjetur, tegner der sig et noget lysere billede i de tidligere østlande. Også her har den økonomiske
krise sat en stopper for de store prisstigninger, men skal man tro landmanden og storinvestoren Erik Jantzen, der selv har investeret
et trecifret millionbeløb i østeuropæisk jord,
venter der store prisstigninger forude.
"Det er klart, at det hele går lidt langsommere lige nu, men der er nogle meget stærke
underliggende tendenser, der vil betyde, at
jordpriserne i de tidligere østlande på sigt vil
stige markant," siger Erik Jantzen og uddyber:
"For det første er der et meget stort spring
fra de østeuropæiske jordpriser op til de
vesteuropæiske, men det vil blive udlignet
de kommende år. Og for det andet vil den
voksende befolknings stigende efterspørgsel
på fødevarer også sende priserne på landbrugsjord i vejret."
Han forventer derfor, at investeringer i østeuropæisk landbrugsjord over de næste 10
- 15 år vil give en gennemsnitlig årlig forrentning på over 10 procent.
Institutionelle investorer står på spring
Erik Jantzen Developments forretningsmodel er at etablere aktieselskaber, der opkøber små jordstykker på en halv til en hel hektar og lægger dem sammen til store enheder,
der drives som planteavls- og svinebedrifter.
Aktionærerne har hidtil primært været risikovillige danske landmænd, der har brugt en
del af friværdien fra de store jordstigninger
op gennem 90’erne og i de første år af det
nye årtusinde til at investere i østeuropæisk
jord. Men den tendens er ifølge Erik Jantzen
ved at vende.
"Jeg er lige nu i gang med et nyt rumænsk
projekt, hvor vi ligesom tidligere opkøber
store arealer landbrugsjord, men hvor vi i
stedet for selv at drive jorden forpagter den
ud til lokale landmænd. Og her er det især
de institutionelle investorer, der har vist interesse," siger Erik Jantzen.
Der har de seneste år været en stigende
tendens til, at vesteuropæiske institutionelle
investorer som for eksempel de store pensionskasser er begyndt at investere i skovarealer og landbrugsjord. Blandt andet har danske ATP investeret store summer i skov.
"De institutionelle investorer arbejder
typisk med en lang tidshorisont, og derfor er
jord og skov i de tidligere østlande en attraktiv investering for dem," forklarer Erik Jantzen.
Erik Jantzen Developments aktieselskaber
ejer blandt andet mere end 4.000 hektar jord
i Slovakiet og 7.000 hektar jord i Rumænien.
foto: kongskilde
VI HAR HELE TIDEN VÆRET MEGET
OPMÆRKSOMME PÅ, AT VI IKKE SKAL
PÅDUTTE VORES POLSKE MEDARBEJDE EN MASSE
DANSKE VÆRDIER.
Anette Ilsøe, Kongskilde
har været så selvstændige. Det har betydet,
at vi har skullet bruge en del energi på at
implementere en fladere struktur på fabrikken," forklarer Anette Ilsøe.
Hun understreger dog, at der er sket store
omvæltninger på det område de seneste 10
- 15 år.
"De unge er i dag meget mere vestligt orienterede – de taler for eksempel næsten alle
sammen engelsk, hvilket langt fra var tilfældet, da vi startede op," siger hun.
Kongskilde har med udvidelsen af den
eksisterende fabrik fordoblet virksomhedens
kapacitet, og medarbejdertallet er nu oppe
på mellem 200 og 250 fastansatte. Kongskilde har selv finansieret selve tilbygningen,
men virksomheden har modtaget 35 - 40 millioner kroner fra EU’s strukturfonde som tilskud til ny produktionsteknologi på fabrikken.
"EU-midlerne har været afgørende for
vores investeringer i produktionsteknologi til den nye fabrik, og vi har også tidligere
benyttet os af både EU-midler og eksportkreditter," forklarer Anette Ilsøe.
Selvom Kongskildes ledelse er meget opmærksomme på at give plads til den polske kultur på
virksomhedens fabrik i Kutno, skal der også være
plads til den danske kultur. For eksempel har alle
fabrikkens ansatte en sundhedsforsikring.
47
spørg og få globale svar
Har du mod på at eksportere, men mangler hjælp til at spotte det rigtige land? Mangler du en distributør eller en partner i udlandet?
Hvad kan du få af eksportstøtte? Spørgsmålene om eksport er mange og varierede. Her i Eksportfokus kan du få svar. Skriv til
[email protected] og skriv ’brevkassse ’ i emnefeltet, så finder vi den rette til at svare blandt Eksportrådets 250 globale rådgivere.
I løbet af 1-2 arbejdsdage vil du få et personligt svar, og siden trykkes spørgsmål og svar i Eksportfokus.
Vi er interesserede i oplysninger
omkring toldbehandling i Indien.
Ved I, hvad "Octroi" er? Vi har fået oplyst det skulle være en lokal skat, kan
det passe?
?
Kære Virksomhed
Det indiske marked er karakteriseret
ved ganske restriktive importregler. Selv
om Indien er medlem af WTO, har landet
på grund af sin status som udviklingsland
mulighed for at opkræve en række ekstra
toldafgifter. Afgifterne er blevet reduceret
en smule over de senere år, men vurderes
stadig som høje set ud fra et internationalt perspektiv.
Indiens maksimale sats for landets
basistold (Basic Customs Duty – BCD)
er 25 procent. Dertil kommer en tillægstold (Special Additional Duty – SAD) og i
nogle tilfælde pålægges en vare en udligningstold (Countervailing Duty – CVC) på
omkring 16 procent.
Octroi er en afgift, der pålægges visse
kategorier af forbrugsvarer, når de kommer ind i bestemte områder. I Indien
anvendes Octroi kun i staten Maharashtra
(hvor metropolen Mumbai/Bombay ligger), men det er dog planlagt, at den
snart vil blive afskaffet.
Generel information om Indien fås på
ambassaden i New Delhis hjemmeside
http://www.ambnewdelhi.um.dk/en
Her vil du også kunne finde oplysninger om toldafgifter til det indiske marked
under ’market barriers’. Generelle oplysninger om told og afgifter kan findes på
EU's markedsdatabase på:
http://mkaccdb.eu.int
Med venlig hilsen
Eksportrådet
48
Vi er et firma, der overvejer at oprette en filial i Sverige med salg af
it- software. Men vi savner information
om ansættelse af svensk arbejdskraft,
aflønning og om svenske arbejdsmarkedsforhold. Kan I hjælpe?
?
Kære Virksomhed
Generelt kan du finde en hel del gode
oplysninger omkring ansættelse af medarbejdere på denne website: http://rtp.
nutek.se/sb/d/885
De faktiske omkostninger for svenske
medarbejdere er bl.a. afhængig af den
ansattes alder, geografisk område (højere lønninger i store byer, lavere lønninger
i "provinsen") samt type af branche og
overenskomst. I it-branchen er cirka 70
procent overenskomstansatte.
Gennemsnitslønnen i 2009 for en
svensk "sælger" i alderen 30-34 ligger på 26.800 SEK. For en "salgschef" i
alderen 30-34 ligger gennemsnitslønnen
på 36.700 SEK. Ud over løn skal betales
feriepenge (12 procent af bruttoløn) samt
et socialt bidrag ("arbejdsgiverafgift") på
ca. 31 procent af bruttolønnen. Arbejdsgiverens pensionsbidrag udgør mellem 8-14
procent af bruttolønnen.
Til gengæld er den personlige indkomstskat i Sverige lavere end i Danmark,
cirka 30 procent.
For en "salgschef" bliver den totale
lønomkostning på ca. 677.000 SEK.
Det totale skattetryk (inkl. moms, indirekte afgifter) i Sverige er cirka 45 procent, hvilket er marginalt lavere end i
Danmark. Generelt kan dog siges, at lønningerne i Sverige er lavere end i Danmark, selv skatten taget i betragtning.
Her er en website, hvor du kan beregne
den svenske indkomstskat: http://www.
ekonomifakta.se/sv/Fakta/Skatter/Rakna-pa-dina-skatter/Rakna-ut-din-skatt/
Ambassaden i Stockholm [email protected]
um.dk står altid parat til at hjælpe med
yderligere oplysninger og vil kunne hjælpe med rekruttering af arbejdskraft til
jeres filial.
Med venlig hilsen
Eksportrådet
Sinatur konferencehoteller tilbyder
Dagsmøde fra kr. 595,Konferencedøgn fra kr. 1.655,-
Se mere på sinatur.dk
r giver
e
d
,
d
l
o
h
Et op
t
tion lang
a
r
i
p
s
n
i
g
di
dagen
ind i hver
n
michefe
ren, økono
tø
k
e
ir
d
e
nferenceGlæd båd
med et ko
e
rn
e
r
jd
e
ødelokale
og medarb
De lyse m
r.
tu
a
l
in
ti
S
n
s
udsigte
ophold ho
liteter og
ci
fa
e
r
rn
fo
e
nd
med mod
iver grobu
ke natur g
k
u
som
m
r,
s
e
e
n
e
id
d
og nye
i
rg
e
t
n
e
f
er komme
masser a
fter, at du
e
e
g
…
n
re
læ
e
r
er vid
fortsætte
onen voks
ti
a
ir
p
s
in
r
hjem, hvo
Vandkunsten 3 · 1467 København K · Tlf.: 3369 0038
Hotel Sixtus
Skarrildhus
Hotel Storebælt
Tlf.: 6441 1999
Tlf.: 9719 6233
Tlf.: 6531 4002
Hotel Frederiksdal
Gl. Avernæs
Hotel Haraldskær
Tlf.: 4585 4333
Tlf.: 6373 7373
Tlf.: 7649 6000
kommende eksportfremstød og messer 2010
Oversigt over de arrangementer, som Eksportrådet er involveret i. Der er blandt andet fælles eksportfremstød, messer i udlandet, seminarer i
Danmark og i udlandet, konferencer og erhvervsfremstød. Du kan læse mere på eksportraadet.dk under "Eksportfremstød" i menuen til venstre på siden. Du kan også få yderligere information hos Eksportrådet på telefon 33 92 00 00.
Danish Water Days in Romania and Bulgaria
Dato: 1. februar - 30. maj 2010
MARKED Bulgarien, Rumænien
BRANCHE Energi & Miljø
Ecotec 2010
Dato: 22. - 25. april 2010
STED Athen
MARKED Grækenland
BRANCHE Energi & Miljø
Eksportfremstød for møbler til Kaliningrad
Rusland
Dato: 29. marts - 2. maj 2010
MARKED Rusland
BRANCHE Møbler, design og mode/tekstiler
SPE 2010
Dato: 27. - 29. april 2010
MARKED Belgien
BRANCHE Fødevarer, landbrug og agroindustri
APRIL 2010
MAJ 2010
Hannover Messe 2010
Dato: 19.- 23. april 2010
MARKED Tyskland
BRANCHE Energi og miljø
OTC2010
Dato: 3. - 6. maj 2010
STED USA
MARKED USA
BRANCHE Energi & miljø
Eksportfremstød for elektronik- og softwarevirksomheder til Japan og Sydkorea
Dato: 17. - 24. april 2010
MARKED Sydkorea
BRANCHE IT, telekommunikation og elektronik
EWEC 2010 Warsaw
Dato: 19. - 23. april 2010
MARKED Polen
BRANCHE Energi & miljø
Seajapan 2010 Tokyo
Dato: 21. - 23. april 2010
STED Tokyo
MARKED Japan
BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer,
sourcing og outsourcing
BIO2010
Dato: 3. - 6. maj 2010
MARKED USA
BRANCHE Sundhed, medico og biotech
Mecânica
Dato: 11. - 15. maj 2010
STED Anhembi, Brasilien
MARKED Latinamerika
BRANCHE Industrielt maskineri og udstyr
Aversui America Latina 2010
Dato: 11. - 13. maj 2010
STED Florianopólis, Brasilien
MARKED Latinamerika
BRANCHE Slagteri, veterinær, miljøteknologi,
transportsystemer, produktionsmaskiner
Naidex 2010
Dato: 22. - 24. april 2010
MARKED Storbritannien
BRANCHE Hospital/sundhed
50
GENERA, Madrid
Dato: 12. - 14. maj 2010
MARKED Spanien
BRANCHE Møbler, design og mode/tekstiler
Eksportfremstød for danske fødevarer
i Holland og Belgien
Dato: 13. maj 2010
STED Amsterdam
MARKED Belgien, Nederlandene
BRANCHE Fødevarer, landbrug og agroindustri
Eksportfremstød inden for fjernevarmeteknologi
Dato: 17. - 20. maj 2010
STED Amsterdam/Arnhem/Rotterdam
MARKED Nederlandene
BRANCHE Energi & miljø
Fishing Glasgow 2010
Dato: 20. - 22. maj 2010
MARKED Storbritannien
BRANCHE Fiskeri/Akvakultur
WindPower 2010
Dato: 23. - 26. maj 2010
MARKED USA
BRANCHE Energi & miljø
Hospitalar
Dato: 25. - 28. maj 2010
STED São Paulo
MARKED Brasilien
BRANCHE Sundhed, medico og biotech
IMS 2010
Dato: 26. - 28. maj 2010
MARKED Spanien
JUNI 2010
Hydra Load
Dato: 1. - 4. juni 2010
STED Essen
MARKED Tyskland
BRANCHE Energi & miljø
Eksportfremstød rettet mod forsvars- og sikkerhedsindustrien
Dato: 4. - 6. juni 2010
MARKED Storbritannien
BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer,
sourcing og outsourcing
POSIDONIA 2010
Dato: 7. - 11. juni 2010
MARKED Grækenland
BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer,
sourcing og outsourcing, Fiskeri/Akvakultur
Dansk Fællesstand på Intersolar 2010
Dato: 9. - 11. juni 2010
STED München
MARKED Tyskland
BRANCHE Bygge & anlæg
Fælles Eksportfremstød til Russiske Regioner i
Siberien-distriktet
Dato: 13. - 19. juni 2010
MARKED Rusland
BRANCHE Energi & miljø
Eurosatory 2010
Dato: 14. - 18. juni 2010
MARKED Frankrig
BRANCHE Våben og sikkerhed
Wind Power Asia
Dato: 23. - 25. juni 2010
MARKED Kina
BRANCHE Energi & miljø
Nordic Lighthouse 2010
Dato: 29. - 31. juli 2010
STED Shanghai
MARKED Kina
BRANCHE Møbler, design og mode/tekstiler
IFAT Entsorga Miljømessen 2010
Dato: 13. - 17. september 2010
MARKED Tyskland
BRANCHE Energi & miljø
Husum WindEnergy 2010
Dato: 21. - 25. september 2010
MARKED Tyskland
BRANCHE Energi & miljø
OKTOBER 2010
AUGUST 2010
Chinese Danish Cleantech Days 2010
Dato: 15. - 30. august 2010
MARKED Kina
BRANCHE Energi & miljø
ONS2010 messen i Norge
Dato: 24. - 27. august 2010
MARKED Norge
BRANCHE Energi & miljø
SEPTEMBER 2010
Nordbau 2010
Dato: 2. - 7. september 2010
MARKED Tyskland
BRANCHE Bygge & anlæg
SMM 2010 - Shipbuilding, Machinery & Marine
Technology, International Trade Fair
Dato: 7. - 10. september 2010
STED Hamborg
MARKED Tyskland
BRANCHE Maskinindustrien, underleverancer,
Dansk fællesstand på Expopharm 2010
Dato: 7. - 10. oktober 2010
MARKED Tyskland
BRANCHE Hospital/sundhed
Denmark at ADE 2010
Dato: 20. - 23. oktober 2010
MARKED Nederlandene
EURONAVAL 2010
Dato: 25. - 29. oktober 2010
MARKED Frankrig
BRANCHE IT, telekommunikation og elektronik
NOVEMBER 2010
Elmina Subcontractor
Dato: 9. - 12. november 2010
MARKED Sverige
BRANCHE Bygge & anlæg
sourcing og outsourcing
51
m a rk e ds ny t
foto: eksportrådet i toronto
Dansk
vandindustri
kan lede vejen
i Canada
Q Flere midler til den canadiske vandsektor skaber gode eksportmuligheder
for innovative danske virksomheder.
Hvert andet år afholder International Water
Association en centralt event for den internationale vandbranche. I år skal kongressen
afholdes i Montréal, Canada. I den forbindelse vil Eksportrådet sammen med Danish
Water Forum og Water Training Consultants
organisere et fælles eksportfremstød. Målet
er at skabe en platform for nye forretningsmuligheder for danske virksomheder på det
canadiske marked.
Canada er et af de lande i verden med det
største vandforbrug per indbygger. Tre fjerdedele af de canadiske kommuner har oplevet perioder med vandmangel, og i Montréal
mistes cirka 40 procent af vandet, inden det
når frem til brugeren. Hertil kommer, at der
Canada har et stort behov for forbedringer af vandsektoren og ekspertise – kompetencer som danske
virksomheder besidder.
hvert år ledes flere milliarder liter ubehandlet spildevand ud i søer og vandløb på tværs
af Canada, og at den oprindelige infrastruktur
ikke er gearet til at klare den stigende nedbør,
der forventes som følge af klimaforandringer.
For at forbedre situationen er der nu
iværksat en række initiativer i form af strammere lovgivning og massive investeringer.
For at gennemføre en ny national spildevandsstrategi vil investeringerne beløbe sig
til mindst 10-13 milliarder dollars ud over
daglig drift, og der er yderligere afsat over 10
milliarder dollars i offentlige investeringer til
infrastruktur, hvor vand betegnes som national prioritet.
Der er altså nye udsigter for Canadas
vandsektor – og danske virksomheder har
meget at byde på.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Krista Friis, eksportrådgiver
Eksportrådet i Toronto
Tlf. +1 416-640-7485
E-mail: [email protected]
"Lær af Danmark - projekt"
– udnævnt til årets bedste
Q Gennem "Learning from Denmark - projektet" byggede ambassaden i London
bro mellem danske bygherrer og skolesektoren i Storbritannien.
Q For det projekt vandt ambassaden Eksportrådets pris for bedste projekt
i 2009.
Med finanskrisen som følgesvend har dansk
byggeri i det seneste år haft svært ved at
skabe nye forretningsmuligheder og komme
ind på udenlandske markeder. Louise Kirketerp fra ambassaden i London fik dog gennem
en grundig analyse af forretningsmulighederne for byggeindustrien i Storbritannien identificeret et potentielt nicheområde: offentlig
bygning inden for uddannelsesområdet.
Det danske skolesystem har længe været
verdenskendt for at fremme kreativitet
52
blandt skolebørn, og for at vise de danske
evner inden for området arrangerede ambassaden i London sidste år en række seminarer og netværksdage. Målet var at bygge bro
mellem danske bygherrer og potentielle kunder inden for skolesektoren.
Partnerskaber skabt
Arrangementerne resulterede i, at flere danske virksomheder fandt lokale partnere på
projekter inden for byggeri af børnehaver
og universitetslejligheder. Projektet har haft
en spin-off-effekt på andre brancher og har
blandt andet åbnet døre i Storbritannien for
danske møbelvirksomheder, der leverer produkter til skoler og institutioner.
Projektet har også bidraget til, at danske
arkitekter, bygherrer og andre interessenter
har kunnet etablere sig stærkere på det briti-
ske marked. Et opfølgningsseminar er allerede i støbeskeen på baggrund af efterspørgsel fra lokale partnere, som har tilbudt at
finansiere den næstkommende event.
Det er første gang, at prisen "årets bedste projekt" uddeles til en af Danmarks
repræsentationer i udlandet. Ved at belønne
nytænkning og innovation blandt kollegaerne, håber Eksportrådet at kunne fremme kreative projekter, der gavner danske virksomhedsinteresser.
for yderligere information,
kontakt venligst:
Den Danske Ambassade i London
Handelsmedarbejder Louise Kirketerp
E-mail: [email protected]
SEATTLE
HELSINKI
TRONDHEIM STOCKHOLM
OSLO
BERGEN
COPENHAGEN
STAVANGER
BERLIN
FRANKFURT
REYKJAVIK
AMSTERDAM MUNICH
GLASGOW
DÜSSELDORF
MANCHESTER
BRUSSELS
LONDON PARIS MILAN
ICELAND
MINNEAPOLIS / ST. PAUL
BARCELONA
TORONTO
NEW YORK BOSTON HALIFAX
MADRID
ORLANDO
Den naturlige
vej til Nordamerika
er via Island
I Venlig og professionel service
I Op til 28 ugentlige afgange til Island
I Op til 37 ugentlige afgange til Nordamerika
I Tre kabineklasser: Saga Class, Economy Comfort og Economy
I Komfortable lædersæder i hele kabinen
I Masser af benplads
I Individuelt underholdningssystem
I Nemt flyskift og kort transittid
I Lille, moderne og overskuelig lufhavn i Keflavik
I Blandt Europas mest præcise flyselskaber
+ Bestil din rejse på www.icelandair.dk eller hos dit rejsebureau
WWW.ICELANDAIR.DK
m a rk e ds ny t
Dyrk dit danske netværk i udlandet
af charlotte dahlsgaard
Hver den første onsdag i måneden mødes
danskere i 40 byer fordelt på seks kontinenter for at netværke med andre danskere
bosiddende i udlandet eller på gennemrejse.
Det sker via initiativet DABGO Stambord.
Stambord er en unik mulighed for på sine
rejser til udlandet at møde lokale danske-
re, som gerne deler deres lokale erfaring og
viden.
I 2008 startede DABGO det første Stambord i New York, og siden da har det med
hjælp fra 80 frivillige, udeboende danskere
spredt sig hastigt ud i alle verdenshjørner fra
Cape Town til São Paulo, Tokyo, Los Angeles,
Sydney og videre til London.
Deltagelse ved Stambord er gratis og for
alle danske forretningsfolk, om de er bosiddende i udlandet eller blot på gennemrejse.
DABGO netværket blev stiftet i New York,
USA, i efteråret 2006. Netværkets mål er
at sikre Danmarks globalisering og vende
dansk brain drain til brain gain.
foto:flickr.com
Q På blot tre år har det danske forretningsnetværk DABGO nået en størrelse
på over 6.000 medlemmer spredt over
hele verden.
Q Netværkets nyeste initiativ hedder
Stambord.
Hotel Klaus K i Helsinki er et af de mange steder i
verden, hvor forretningsfolk via DABGO kan mødes
med netværk for øje.
Døren åbnet til nyt handelskontor i Indien
Q Danmarks ambassadør i Indien, Ole
Lønsmann Poulsen, åbnede 18.
februar 2010 et nyt dansk handelskontor i det vestlige Indien.
Q Kontoret skal rådgive danske virksomheder, der ønsker at udnytte de
kommercielle muligheder på det
indiske vækstmarked.
af charlotte dahlsgaard
foto: eksportrådet, udenrigsministeriet
New Delhi, Bangalore og nu Ahmedabad i
Gujarat. Eksportrådet i Udenrigsministeriet
tror så meget på Indien som mulighedernes land for danske virksomheder, at man
18. februar 2010 åbnede endnu et handelskontor – denne gang i delstaten Gujarat,
Ahmedabad.
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen
forestod selve åbningen. I alt godt 60 indiske gæster mødte op.
Kontoret skal hjælpe danske virksomheder med at undersøge det indiske marked,
etablere kontakt til mulige samarbejdspartnere, tage kontakt til myndighederne og rådgive om salg og markedsføring,
sourcing og etablering.
Gujarat er på top fem over indiske delstater, når det gælder tiltrækning af udenlandske investeringer og er samtidig en af
de mest erhvervsvenlige indiske delstater
og en af dem med størst økonomisk vækst.
"Åbningen af vores nye handelskontor i
det vestlige Indien er et udtryk for Eksportrådets satsning på at være bredt til stede
i 'det nye Indien'. Gujarat byder på lave
produktionsomkostninger og et gunstigt
erhvervsklima. Jeg er overbevist om, at
mange danske virksomheder også i fremtiden vil beslutte sig for at udforske de store
muligheder, der ligger i den del af Indien,"
siger Ole Lønsmann Poulsen.
Som indisk tradition foreskriver blev handelskontoret i Ahmedabad åbnet med en
lampeceremoni. Her er det ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, der tænder lys.
54
Lokale hoteller, globale fordele
Optjen point med
Best Western Rewards
Bliv medlem af Best Western Rewards og optjen point på mere
end 4.000 hoteller over hele verdenen og opnå unikke fordele og
specielle tilbud.
Læs mere på www.bestwesternrewards.dk
Her er et udvalg af vores 26 Best Western hoteller i Danmark
Best Western Hotel
Herman Bang, Frederikshavn
Best Western Hotel
Oasia, Århus
Best Western Hotel
Gl. Skivehus, Skive
Best Western Hotel
Europa, Aabenraa
Best Western Hotel
Ritz, Århus
Best Western
Bel Air Copenhagen, KBH
Best Western
Jørgensens Hotel, Horsens
Gæsteomsorg, kvalitet og Best Western Rewards
Best Western International er verdens største hotelkæde, med mere
end 4.000 hoteller i over 80 lande. Alle hoteller er individuelt ejet og
drevet, alle tilbyder individuel gæsteomsorg og gæstfrihed. Der er en
god chance for, at du vil blive mødt af hotellets ejer eller direktør i løbet
af dit ophold.
Alle Best Western hoteller i Danmark tilbyder gratis morgenmad og fri
internetadgang. For vores Best Western Rewards medlemmer, tilbyder
vi flere fordele, såsom gratis overnatninger på mere end 4.000 Best
Western hoteller i hele verden. Vi tilbyder også andre fordele, som
eksempelvis gratis opgradering og bonuspoint. Kombineret med vores
personlige gæstfrihed, håber vi, at disse fordele gør dit ophold hos Best
Western til en mindeværdig oplevelse.
Hos Best Western sætter vi oprigtigt pris på din mening om dit
ophold hos os, og vi påskønner, når vores gæster vil tage et par minutter til,
at dele deres kommentarer om deres ophold på www.bwfeedback.com.
Som tak for hjælpen kvitterer vi med 250 Best Western Rewards point.
Bliv medlem alllerede i dag og nyd godt af alle de lokale og globale
fordele. Du kan begynde at optjene point med det samme.
Værelsesreservation hos vores 24 timers globale reservationscenter (+45) 8001 0988 (Gratis Nummer)
Bestil værelser, møder og oplevelsespakker online på www.bestwestern.dk eller www.bestwestern.com
For medlemskab af vores gratis globale loyalitetsprogram Best Western Rewards ring (+45) 8001 0988
eller meld dig ind på www.bestwesternrewards.dk
Når du skal sove ude...
[email protected]%:[email protected]=JN=QGM
LJ9FKHGJLLGJMKKA9$;[email protected]=:9DLA;KGJ;=FLJ9D=9KL=JF=MJGH=7
A;LDg_akla[kkh][aYdak]kafljYfkhgjlYlagfYf\dg_akla[klg
Equipment
l`]k]Yj]Yk&
FgjeYdklYf\Yj\ladl%Yf\j]]^]jljYad]jk
=pl]f\YZd]]imahe]fl'kljYa_`l^jYe]\mfalkmhlg*)$-
Services
e]lj]kYf\kl]h\][c]pl]f\YZd]mhlg)1e]lj]k
LYadgjeY\]$af\ana\mYddg_akla[kgdmlagfk
LjYad]jk^gjljYfkhgjlg^`]Ynq[Yj_g
J]_mdYjk]jna[]k
@Yf_af__Yje]flmfalk
<g[me]flYlagf
;mklgekhjg[]\mj]kYf\Zgj\]j[jgkkaf_akkm]k
About ICT Logistics
A;L Dg_akla[k `Yk *( q]Yjk g^ ]ph]ja]f[] af `Yf\daf_ dg_a%
Transport
kla[kYf\ljYfkhgjlYlagf^gjJmkkaY$;AK$L`]:Ydla[kgj;]f%
9fqcaf\g^[Yj_ggjdgY\k
ljYd=Ykl]jf=mjgh]&O]`Yn]\]n]dgh]\Y`a_`d]n]dg^]ph]j%
Hjgb][lk`ahe]flk
lak]Yf\[gfka\]jgmjk]dn]kYkgf]g^l`]d]Y\af_hjgna\]jkaf
JYadkgdmlagfkafJmkkaYYf\;AK
l`]k]Yj]Yk&Gmjemdladaf_mYdYf\`a_`dq]ph]ja]f[]\klY^^ak
:Yj_]Yf\jan]jkgdmlagfkafka\]JmkkaYfoYl]joYqk
ZYk]\afgmjdg[Ydg^Ú[]kaf/[gmflja]k&
Gofg^Ú[]kaf2
<]feYjc$Dal`mYfaY$DYlnaY$
JmkkaY$McjYaf]$JgeYfaY
Yf\CYrYc`klYf
A;LDg_akla[k9'K
@A%HYjc+)$<C%/,((@]jfaf_
H`gf]2#,-/(*..*00
>Yp2#,-/(*..*-(