MAGTENS DELING II

Socialøkonomiske
virksomheder
Velfærdssamfundets iværksættere
Banebrydende idéer
Effektive velfærdsløsninger
Bæredygtig vækst
Idégrundlag for Center for Socialøkonomi
1
Socialøkonomiske virksomheder
1. udgave, 2008
© Center for Socialøkonomi 2008
Redaktion: Lars René Petersen,
Tania Ellis, Oliver Maxwell
Fotos: Krister Katva Huset Venture,
Steven Nybo Andersen Specialisterne,
Bo Therkildsen Handicapidrættens
Videnscenter, Lars Rene Petersen,
Rie Skårhøj, Leif Tuxen, Leo Erbs
Grafisk tilrettelæggelse,
omslag og dtp: Henrik Stig Møller
Tryk: POD-center Erhvervsskolernes Forlag
ISBN: 978-87-7082-031-8
Hæftet er sat med Max Regular
og ITC Legacy
Hæftet er trykt på 90 g Impact Image
Udgivelsen er støttet af
Erhvervsskolernes Forlag
Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden
gengivelse af denne bog eller dele heraf er
ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om
ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.
Center for Socialøkonomi
Reventlowsgade 14, 3. tv.
1652 København V
Telefon 2970 9160
www.socialokonomi.dk
Mail: [email protected]
Socialøkonomiske
virksomheder
Velfærdssamfundets iværksættere
Banebrydende idéer
Effektive velfærdsløsninger
Bæredygtig vækst
Idégrundlag for Center for Socialøkonomi
ciale
Ret
shjæ
lp •
Jam
ie
O l iv
er s
Fi
ft e e
n Co
rnwa
ll
e m m en
– Engla
nd • Fonden Mariehj
ak for Maden • F
ur Bank • T
e • Merk
in
ta
un
nig
h ed
e rn
Huset Venture • Den
So
a/s •
Me
en
d•
es D
pp
ng
la n
•
lsg
ru
utik
kerne • Frie Børnehaver og Fritidshjem • Triv
se
agin
stitu
Fi
sk
B
tion
er •
o
etr
fé R
–E
Hus
For
bi •
Bai
sike
li •
• Ca
ow
ment
yB
Ple
jeh
je m
le
ersett
dent
le
yB
St u
Br
om
ligt
•
ou
s
me
tL
ot
e
ist
Kr
H
te
•
4
sgå
rd
Ho
te
l
rne • We Mobile • S
liste
kov
a
eci
p
•S
a.
b.
e
llo
•
Ga
T
V
r•
G
ag e
l
ad
Am
•
Pot
t–
use
tem
ksth
ageriet
Rødeled • Væ
s
Mu
m
eu
•
Socialøkonomi
– kort fortalt
m
eu
r•
ag e
Am
t–
Den sociale økonomi rummer nøglen
til løsningen af en række af velfærdssamfundets udfordringer. Men det
kræver, at flere får øje på den sociale
økonomis potentiale, og at de socialøkonomiske iværksættere får gode
betingelser for at realisere deres
innovative ideer.
I dette idégrundlag kan
du læse mere om:
●● hvad socialøkonomiske
virksomheder er
●● hvorfor Danmark
har brug for dem
●● hvordan Center for
Socialøkonomi arbejder
●● hvordan du selv kan
gøre en forskel.
te
s
Mu
at styrke den sociale indsats.
llo
Ga
er først og fremmest et middel til
olo
Øk
en
•D
virksomheder, men indtjeningen
es
tif
eller miljø. De drives som
B
at fremme uddannelse, sundhed
e•
av
eH
k
gis
beskæftige udsatte grupper eller
fé Zusammen • D
iak
on
i ss
formål – fx at hjælpe eller
• Ca
arbejder ud fra et samfundsmæssigt
Center for Socialøkonomi er grundlagt
for at frigøre det socialøkonomiske
5
potentiale i Danmark. Til at tage
del i dette arbejde inviterer vi:
●● erhvervsliv
●● politikere
●● stat, regioner og kommuner
●● offentlige institutioner
●● uddannelsesmiljøer
●● arbejdsmarkedsorganisationer
●● – og ikke mindst: de
Design • Kofoeds Skole • Socialt
Udv
inority
iklin
•M
etablerede socialøkonomiske
ice
gs
p
s
ce
o
H
s
n
virksomheder selv.
e
ls
m
ala
kS
ut i
Socialøkonomiske virksomheder
Den nye
velfærdsudfordring
6
Danmark har historisk en stærk tradition for gennem samarbejde og brede
alliancer at tilpasse sig nye krav i tiden.
Med respekt for alle samfundsgruppers behov er det gang på gang lykkedes at finde nye løsninger på menneskers økonomiske, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige og sociale behov.
Alliancetraditionen er kulmineret
i den velfærdsmodel, Danmark i dag
er kendt for over hele verden. (Se også
tekstboksen ”Den socialøkonomiske
tradition” på side 20).
De socialøkonomiske virksomheder
udgør både en naturlig forlængelse
og en nytænkning af den eksisterende
velfærdsmodel, der i dag står over for
en række nye udfordringer:
Nye medarbejderkrav: Der bliver flere
ældre og færre i den erhvervsaktive
alder. Den øgede efterspørgsel efter
dygtige medarbejdere gør det lettere
for arbejdskraften at ønske personlig
mening, udvikling og engagement i
arbejdslivet.
Øgede velfærdsforventninger: Bor-
gernes forventninger om serviceniveau,
kvalitet, medbestemmelse og skræddersyede velfærdsydelser vokser. De
færreste lader sig nøje med standardiserede minimumsløsninger.
Flere leverandører af velfærd:
Mange frivillige organisationer driver i
dag væresteder, cafeer og behandlingshjem – og flere af dem ser sig selv som
ligeværdige leverandører af professionelle sociale ydelser.
Krav om samfundsansvar: Ønsket om
at leve op til deres sociale, miljømæssige og etiske ansvar får virksomheder
til at nytænke strategier og muligheder
– og åbner op for helt nye samarbejdsmuligheder på tværs af sektorerne.
På alle fire punkter kan en stærkere
satsning på de socialøkonomiske
virksomheder være en effektiv måde at
imødegå disse udfordringer.
Huset Venture: Handicappede i arbejde
Huset Venture er en moderne virksomhed,
der arbejder målrettet med at skaffe
handicappede et meningsfyldt arbejde. Siden
2000 har Huset Venture selv produceret
og udbudt serviceydelser til private og
virksomheder på almindelige markedsvilkår.
7
”
Løsningen af det sociale problem er
altafgørende. Vi bruger alle vores kræfter på at
løse vores opgave – ikke til at skabe overskud til
aktionærer eller ejere. Og ved at operere på samme
vilkår som ”det almindelige erhvervsliv”, viser vi
samtidig, at mennesker med handicap selvfølgelig
også har ressourcer, der virkelig er brug for.
Kjeld Søndergaard, afdelingsleder, Huset Venture
Hvad er en
socialøkonomisk
virksomhed?
8
•
rn
liste
e • We Mobile •
Sko
vs g
ård
Ho
te
l
is
Kr
S
igt
tel
t ud
Ple
jeh
je m
te
a
eci
Sp
Dina Andersen er
­souschef i børnehaven
Dagmargården, en
privat, selvejende institution, hvor forældrene
spiller en meget aktiv
rolle – ikke blot som
formel bestyrelse, men
også når det gælder
personaleforhold og
nye pædagogiske tiltag.
En organisationsform,
som ifølge Dina Andersen giver større frihed,
mere råderum og lettere
arbejdsgange.
•
me
tL
ot
Thorkil Sonne har
stiftet it-virksomheden
Specialisterne for at
give mennesker med
autisme mulighed for et
arbejde, hvor de kan anvende deres særlige sans
for detaljer, systematik
og vedholdenhed. Den
prisbelønnede virksomhed har 65 ansatte,
samarbejder med store
kunder som TDC og
Microsoft, og er i fuld
gang med at ekspandere
internationalt.
Peter Jørgensen har
stiftet Huset Venture
i Århus for at skabe
og formidle arbejde til
mennesker med funktionshandicap. Virksomheden udvikler sine
forretningsområder
med afsæt i medarbejdernes restarbejdsevne.
I dag har virksomheden
over 80 medarbejdere,
som er beskæftiget med
alt fra regnskab og it
til reklame og grafisk
design. Virksomheden
har så stor succes, at
konceptet nu er udbredt til en række andre
danske byer.
Thyra Frank leder
­Plejehjemmet Lotte på
Frederiksberg. Hun har
udviklet et plejekoncept, hvor både medarbejdere, pårørende og
beboere bliver inddraget
i at tilrettelægge pleje
og hverdag. Resultatet
er blandt andet blevet
mere engagerede medarbejdere, gladere beboere og et lavere sygefravær. Og ledere fra både
danske og udenlandske
plejehjem valfarter til
Frederiksberg for at
lære af erfaringerne.
utik
kerne • Frie Bør
Fi
sk
B
Fællestræk i det
sociale engagement
rn
liste
te
•
Heldigvis er eksemplerne langt fra enestående. I det civile samfund – tæt på
borgernes behov – opstår der hele tiden
konkrete ideer til at gøre tingene bedre
og på nye måder. Masser af borgere
har allerede fundet nye svar på nogle
af velfærdsstatens udfordringer, og
mange har valgt den socialøkonomiske
virksomhedsform til at realisere dem.
Gøres deres løsninger og erfaringer
synlige, vil det inspirere mange flere.
Danmark har både brug for og plads
til langt flere socialøkonomiske iværksættere og virksomheder.
aisi
kel
i
3.De bidrager på hver deres måde til
at skabe social værdi og bane vej for
nye løsninger i velfærdssamfundet.
•
a
eci
Sp
9
me
tL
ot
2.De er organiseret i forskellige
former for virksomhedsmodeller og
drives professionelt, men har ikke
fortjeneste som et selvstændigt mål.
•
sD
1.De er grundlagt og drevet af
ildsjæle – mennesker med vilje
og kraft til at sætte handling
bag deres sociale visioner.
S
igt
tel
Ple
jeh
je m
Najib Haddar etablerede Værestedet
­Muhabet i København, fordi han så et
behov for et værested
for sindslidende med
anden etnisk baggrund
end dansk. Værestedet
tilbyder forskellige
former for rådgivning
og hjælp i et miljø, hvor
hver enkelt besøgende
føler sig velkommen og
set. Det har været med
til at give mange sindslidende troen på livet
tilbage og reduceret
deres behov for at være
indlagt på hospitalet.
Muhabet har over 5.000
besøgende om året, og
Najib Haddar er nu klar
til at dele sine erfaringer med det etablerede
psykiatriske system i
resten af landet.
•
is
Kr
tro
Re
agin
stitu
tion
e
r
•
Hus
For
bi •
B
men har tre tydelige træk tilfælles:
e • We Mobile •
Sko
vs g
ård
Ho
te
l
De fem eksempler er vidt forskellige,
afé
t•C
le m e n
ersett
t
n
e
t ud
SPECIALISTERNE: Sense and Details
Konsulentvirksomheden SPECIALISTERNE
er blevet kendt som det første firma i
verden, der anvender autismens karaktertræk
positivt til løsning af værdifulde opgaver for
erhvervslivet på markedsmæssige vilkår.
10
”
Dette arbejde har gjort en stor
forskel for mig. Jeg har altid vidst, at jeg havde
særlige evner, men det var svært for mig at
finde en måde at anvende dem på. Dette
arbejde har været godt for mit selvværd.
Torben Sørensen, medarbejder, SPECIALISTERNE
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
11
”
LEGO og autisme (ASF) har systematik som fællesnævner
– mange personer med ASF har derfor flair for at arbejde med
LEGO. SPECIALISTERNE har siden starten tænkt i mulighederne
for at anvende LEGO’s robotteknologi i arbejdsmarkedsafklaring og
efteruddannelse. LEGO Education Division og SPECIALISTERNE har
indgået et partnerskab for sammen at gavne flest mulige med ASF.
Thorkil Sonne, stifter af SPECIALISTERNE
rne • We Mobile • S
liste
kov
sgå
rd
Ho
te
l
•
e
ist
Kr
me
tL
ot
a
eci
ligt
hje
m
te
p
•S
St u
le
ersett
dent
ment
En socialøkonomisk virksomhed
er overordnet kendetegnet ved:
• Ca
o
etr
fé R
•
Fi
sk
B
utik
kerne • Frie Børnehaver og Fritidshjem • Triv
se
lsg
ru
pp
12
Huset Venture • Den
Soci
a/s •
ale R
en
etsh
j
1. Socialt formål
ælp
•
Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt formål. Det
kan være inden for alt lige fra beskæftigelse af udsatte grupper, børnepasning,
uddannelse, sundhed eller miljøbevarende indsatser.
3. Nye løsninger
Der er ofte tale om en unik idé – en
løsning, man ikke har set før. Der kan
være tale om et helt nyt produkt eller
en ny ydelse, nye involveringsformer
eller nye måder at anvende teknologi
på for at fremme det sociale formål.
Jam
ie
rs
emmen
– Engla
nd • Fonden Mariehj
ak for Maden • F
ur Bank • T
e • Merk
H
in
ta
un
Oliv
e
Corn
w a ll
Virksomhedens overskud investeres
typisk i virksomheden eller i samfundet ifølge virksomhedens formål. I alle
tilfælde er der fuld gennemsigtighed
med, hvad der sker med fortjenesten.
F i ft
een
2. Overskuddet
følger formålet
4. Partnerskaber /
involvering
Løsningerne er ofte brugerdrevne, idet
de udvikles ved at inddrage medarbejdere, brugere, borgere og andre interessenter. På samme vis indgår de socialøkonomiske virksomheder ofte i partnerskaber
på tværs af brancher og sektorer.
ou
se
•T
VGl
a
d•
Pot
tem
a ge
riet Rødel
e
or
Pr
t•
So
ciale
Ret
shjæ
lp
• Ja
mie
O
l i ve
r
s Fi
ft e
en C
o
rnwa
ll
emmen
– Engla
nd • Fonden Mariehj
ak for Maden • Fa
ur Bank • T
xe
e • Merk
Van
dre
rhj
em
•U
n
de
r
væ
rk
e
Virksomhedsform og finansiering
for en socialøkonomisk virksomhed:
Ple
jeh
je m
me
tL
ot
forhånd fastsatte ydelser – eventuelt
suppleret med indtjening fra salg af
enkeltydelser.
Hus
For
bi •
Bai
sike
l
i•
Hybridmodel, hvor virksomheden
nig
h ed
e rn
es D
agin
stitu
tion
er •
både får eksterne midler (donationer,
sponsorater eller offentlige støttemidler) og har egen indtjening fx fra salg af
egne produkter eller ydelser.
Me
aktieselskaber, anpartsselskaber mv.
Driftsaftale med den offentlige
sektor, hvor virksomheden leverer på
d•
selvejende institutioner, foreninger,
somhedens drift udelukkende sikres af
salg af egne produkter og ydelser.
ng
la n
erhvervsdrivende fonde, kooperativer,
13
100 pct. egen indtjening, hvor virk-
–E
som forskellige juridiske enheder:
ow
offentlige. De kan være organiseret
yB
er organisatorisk uafhængige af det
Socialøkonomiske virksomheder drives
som regel ud fra én af følgende finansieringsmodeller:
ey
B
De socialøkonomiske virksomheder
te
•
a
eci
Sp
rn
liste
e • We Mobile •
Muhabet: En oase i byen
Muhabet er et værested for psykisk syge og
traumatiserede flygtninge og indvandrere,
hvor de kan komme og være en del af
et fællesskab og få opmærksomhed,
anerkendelse og socialt samvær.
.
14
”
Muhabet er et supplement til det
offentlige system. Vi tilbyder ikke medicinsk
behandling, men vi giver de psykisk syge
indvandrere et sted, hvor de kan dulme deres
ensomhed og genfinde respekten for sig selv.
Najib Hadar, stifter af Muhabet
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
”
Vi henter fisk hos en fiskehandler hver
lørdag. Vi får 15 kilo kød om ugen fra en halalslagter,
og vi har en fast aftale om at hente frugt og grønt
i et af de lokale supermarkeder. Vi får hele tiden
nye donorer. Samarbejdet med virksomhederne er
også en måde at skabe opmærksomhed omkring
psykiske syge indvandrere. Samtidig er det et
pust ude fra virkeligheden, når slagteren kommer
med kød. At de lokale forretninger har lyst til
at samarbejde med os, får desuden gæsterne
til at føle sig som en del af samfundet.
Najib Hadar, stifter af Muhabet
15
De socialøkonomiske
gevinster
16
De hidtidige socialøkonomiske virksomheder har
især bidraget til velfærdssamfundet på tre måder:
Banebrydende idéer: De har udviklet
løsninger, der opfylder menneskers behov på nye måder – og skaber dermed
social innovation.
Effektive velfærdsløsninger: De har
sikret et bedre og mere mangfoldigt
udbud af sociale tilbud – og dermed
mere kvalitet for velfærdskronerne.
rie Børnehaver og Fritidshjem • Trivse
lsg
ru
pp
en
Huset Venture • Den
Soci
a/s •
ale R
etsh
j
Bæredygtig vækst: De har været med
til at etablere virksomheder og arbejdspladser, der på en socialt bæredygtig
måde bidrager til samfundets vækst og
velstand.
ælp
•
Og netop på disse områder vil kommende socialøkonomiske virksomheder kunne yde særdeles værdifulde
bidrag til fremtidens velfærdssamfund.
Banebrydende
idéer
Socialøkonomiske iværksættere finder
nye muligheder, hvor andre ser uløselige problemer, tomme bygninger, uarbejdsdygtige mennesker og manglende
ressourcer. Det kan blandt andet føre
til nye samarbejdsstrukturer, andre involveringsformer, bedre produkter og
ydelser, alternative forretningsmodeller
– eller til helt nye velfærdsydelser.
Eksempelvis har Specialisterne og
Huset Venture ved at fokusere på medarbejdernes særlige kompetencer skabt
arbejdspladser til mennesker, som er
blevet betragtet som ressourcesvage og
som derfor har haft svært ved at finde
fodfæste på arbejdsmarkedet. Ved at
inddrage medarbejdernes og brugernes ønsker og behov har plejehjemmet
Lotte og børnehaven Dagmargården
organiseret sig utraditionelt og derigennem øget både arbejdsglæde og
brugernes tilfredshed.
På den måde imødekommer de
socialøkonomiske virksomheder ofte
behov, som eksisterende markeder,
organisationer og institutioner ikke
tilfredsstiller. I kraft af deres eksempler
udgør de en vigtig inspirationskilde –
ikke bare for frivillige organisationer,
men også for offentlige institutioner
og kommercielle virksomheder. Med
kombinationen af praksisnær viden,
Ja m
ie O
live
rs F
i fte
Ko
n
r
D
m
ag
a
n
•F
Da
nm
ar
k
•G
rø
n
ce
t•
de
år
rg
”
ax Have
l aa
s•M
r–
Det er ikke nogen god idé at putte alt ind
i standarder og skemaer. Alle er forskellige, og det
17
Huset Venture • Den
So
a/s •
ciale
Ret
shjæ
lp
• Ja
mie
t•
ak for Maden • Fa
ur Bank • T
xe
e • Merk
Eksempelvis har Specialisterne indgået
samarbejde med LEGO Education
om at udvikle undervisningsløsning­
er til jobtræningsprogrammer, hvor
bl.a. LEGO’s robotteknologi tages i
brug. Og Caféen Muhabet vil slet ikke
kunne fungere uden et netværk af små,
lokale virksomheder, eller den frivillige arbejdskraft, der bl.a. kommer fra
Frederiksberg Frivilligcenter.
På den måde trækker de socialøkonomiske virksomheder flere idéer,
aktører og kompetencer ind i løsning­
en af velfærdssamfundets udfordring­
er. De bidrager dermed ikke kun til
en større mangfoldighed i de sociale
tilbud, men er også med til at udfordre
og inspirere den offentlige sektor til at
videreudvikle sine velfærdsudbud og
driftsformer.
Oliv
er
emmen
– Engla
nd • Fonden Mariehj
Socialøkonomiske virksomheder startes ofte af engagerede personer, der har
udækkede behov eller uløste problem­
er tæt på sig, og som har fået en god
idé til en løsning. Løsningerne er ofte
brugerdrevne – de udvikles ved at inddrage medarbejdere, brugere, borgere
og andre interessenter.
Desuden indgår de socialøkonomiske virksomheder ofte i partnerskaber
på tværs af brancher og sektorer.
rnwa
ll
•U
n
væ
rk
e
Effektive
velfærdsløsninger
en C
o
Van
dre
rhj
em
de
r
personligt engagement og udstrakte
frihedsgrader har de socialøkonomiske
virksomheder gode muligheder for at
udfylde rollen som ”velfærdssamfundets udviklingsafdeling”.
Thyra Frank, forstander, Plejehjemmet Lotte
s Fi
fte
u
em
or
Pr
er vigtigt at bevare den originalitet i dagligdagen.
•
afé
ent • C
tro
Re
•F
pp
uset Venture •
a/s • H
Den
en
Soc
iale
Ret
shj
ælp
•
Jam
ie O
li
ver
s
F i ft
een
Co r
nw
a ll –
rkur Bank • Tak for Maden • F
Engla
nd • Fonden Mariehjemmene • Me
ax e
V
Den socialøkonomiske virksomhedsform appellerer til iværksættere, som
er mere drevet af den gode samfundsmæssige idé end af den rent økonomiske indtjening.
Alligevel har evnen til at tjene
penge stor betydning for de fleste
socialøkono­miske virksomheder.
En god indtjening giver økonomisk
uafhængighed og frihed til at skabe
endnu mere social værdi. Et eventuelt
overskud bliver typisk i virksomheden
– eller geninvesteres ud fra virksom­
hedens formål. I alle tilfælde er der
fuld gennemsigtighed med, hvad der
sker med profitten.
Socialøkonomiske virksomheder bidrager dermed ikke kun til den sociale
sg
ru
Bæredygtig vækst
- www.minoritydesign.dk
m
ersettle
udent
medstifter af Minority Design
t St
Celeste Elisabeth Arnold,
ig
tel
18
vi aldrig ville have tænkt på selv.
is
kB
forretnings-og kompetenceudvikling, som
u
t
i
k
kerne
• Frie Børnehaver og Fritidshjem
• Triv
s el
Deres ideer skaber nye muligheder for
sammenhængskraft, men er også med
til at skabe vækst og beskæftigelse.
Ofte præsterer de socialøkonomiske
virksomheder en bemærkelsesværdig
høj kvalitet og produktivitet. Det kan
blandt andet skyldes medarbejdernes
stærke engagement. For eksempel er
personaleomsætningen traditionelt
lavere, og alene det styrker de sociale
virksomheders faglige kvalitet og stabilitet.
Desuden samarbejder mange socialøkonomiske virksomheder med det
etablerede erhvervsliv. Det tilfører dem
blandt andet en forretningsmæssig
professionalisme, der gør det muligt
at udvide aktiviteterne, så de kommer
endnu flere mennesker til gode.
is
Kr
med minoriteter i de kreative udviklingsprocesser.
Ho
te
”
Det er utrolig værdifuldt for os at arbejde
l•
n
ai
nt
• We Mob
il e
n
ou
Sko
vs g
ård
m
e
rd
gå
ar
•F
SPECIALISTERNE: Sense and Details
Konsulentvirksomheden SPECIALISTERNE
er igennem mere end fire år blevet
kendt som det første firma i verden, der
anvender autismens karaktertræk positivt
til løsning af værdifulde opgaver for
erhvervslivet på markedsmæssige vilkår.
19
”
Der er en enorm
social effekt på vore medarbejdere, som
for første gang bliver kendt for hvad de er
gode til. De får en løn, så de kan få et liv
med lejlighed, bil mv. Det smitter også af
på deres forældre, som for første gang ikke
behøver kæmpe på deres børns vegne.
Thorkil Sonne, stifter af SPECIALISTERNE
Den socialøkonomiske
tradition
20
Som organisationsform brød socialøkono-
institutioner, som løser opgaver, der lige
miske virksomheder igennem i 2. halv-
så godt kunne være løst af det offentlige
del af 1800-tallet, hvor politiske partier,
eller af private virksomheder: herberger,
fagforeninger, brugsforeninger, velgørende
opholdssteder for børn, familieinstitu-
foreninger og de store folkelige og kirke-
tioner, aflastningstilbud, plejehjem mv.
lige bevægelser spirede frem. Her blev
De selvejende institutioner har imidlertid
også fx Kirkens Korshær og Kristeligt
hverken myndighed eller indtjening som
Studentersettlement etableret, og den
styrende princip, men bygger som regel på
frivillige og private velgørenhed begyndte
et værdigrundlag med rødder i det folke-
at se sig selv som en samlet filantropisk
lige og frivillige engagement.
bevægelse.
De socialøkonomiske virksomheder
Kimen til egentlige socialøkonomiske
hænger uløseligt sammen med de dan-
virksomheder blev lagt i andelsbevægel-
ske traditioner for et civilsamfund, hvor
sen og kooperativerne. Senere blev der
almindelige mennesker engagerer sig som
etableret forskellige former for selvejende
aktive medborgere – også i omsorgen for
institutioner, der i tilknytning til frivillige
samfundets svageste.
organiseringer fungerede som offentligt
I den filantropiske bevægelses begyn-
støttede, men private initiativer i den
delse var værdier som ”hjælp til værdigt
socialpolitiske indsats. Med udgangspunkt
trængende” og ”hjælp til selvhjælp” de
i et værdimæssigt fællesskab var private
bærende principper. Med tiden er bevæ-
initiativer med til at finde nye løsninger på
gelsen blevet en aktiv medspiller i den
samfundets behov.
stadigt mere omfattende socialpolitiske
Begrebet ”selvejende institution” er da
også et dansk varemærke. Det er typisk
indsats.
Bedre vilkår for
socialøkonomiske
virksomheder
Hvis Danmark skal udvikle og udnytte den socialøkonomiske
21
virksomhedsforms fulde potentiale, er der behov for at forbedre disse
virksomheders rammebetingelser på især følgende områder:
Øget forretningsforståelse: Eksiste-
rende og kommende socialøkonomiske
virksomheder bør støttes i at udvikle
nd
ng
la
–E
ct
somhederne kan bidrage med kompetencer, frivillig arbejdskraft, materialer
eller andre ressourcer til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder.
Det kan fx være en del af virksomhed­
ernes arbejde med deres samfunds­
ansvarlighed.
•
Involvering af erhvervslivet: VirkDi
re
i dialog med de socialøkonomiske virksomheder styrke de rammevilkår, der
kan understøtte vækstmuligheder og
forretningskompetencer. Det handler
bl.a. om adgang til målrettet iværksætter- og finansieringsrådgivning.
myndigheder kan styrke de socialøkonomiske virksomheder ved at købe
deres produkter og ydelser og ved at
indgå i partnerskaber med dem.
Ca
fé
Målrettet lovgivning: Lovgiverne bør
Ansvarlig indkøbspolitik: Offentlige
Socialt Udvikling
Skole •
sce
nt e
r•
udbrede kendskabet til den socialøkonomiske virksomhedsforms principper
og potentialer. Det gælder både i den
offentlige sektor, i erhvervslivet, hos
de frivillige sociale organisationer og
blandt borgerne generelt.
større forretningsforståelse, så de både
styrker driften og lærer at tænke strategisk over vækst og udvikling.
ds
Kofoe
gn •
Større kendskab: Der er behov for at
m
je
eh
ej
l
P
m
M
et
et
gr
ar
h
m
jem
eh
et
å
•R
nes
”
Som myndigheder kan vi i kommunerne
være med til at skabe bedre vilkår for
socialøkonomiske virksomheder. Ved at etablere
lokalt forankrede socialøkonomiske netværk, ved at
købe deres produkter og ydelser samt ved at indgå
22
partnerskaber med dem, bidrager vi til innovation
og nytænkning i løsningen af velfærdsopgaver,
der er skræddersyet til vores lokalsamfund.
Lars Rasmussen,
Social- og beskæftigelsesdirektør
i Kolding Kommune
Nytænkende og åbne frivillige
­organisationer: Mange organisationer
søger nye indtjeningskilder og samarbejdspartnere, der kan sikre dem større
økonomisk uafhængighed. Det gør
det oplagt for frivillige organisationer
i høj­ere grad at indgå partnerskaber
med socialøkonomiske virksomheder.
Dag
inst
itut
ione
r
Involvering af uddannelses­
organisationerne: Det er et naturligt
• H
us F
orb
i•B
aisi
kel
i•
Ple
jeh
je m
led i uddannelsesinstitutionernes sats­
ning på iværksætteri også at sætte socialøkonomisk iværksætteri på skemaet.
me
tL
ot
Et aktivt civilsamfund: Interesserede
borgere kan selv etablere en socialøkonomisk virksomhed eller vise deres
støtte ved at være kunder, frivillige
medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer.
Jo stærkere det lykkes at involvere
myndigheder, kommercielle virksomheder, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet
i øvrigt, jo tættere kommer Danmark
på at indfri det betydelige socialøkonomiske potentiale for at skabe fornyet
velfærd og vækst.
te
•S
c ia
pe
list
Den social-økonomiske tradition
Baisikeli: Cykler for et bedre liv
Baisikeli arbejder for at fremme en bæredygtig
cykelindustri i Afrika. I praksis får Baisikeli brugte
danske kvalitetscykler fra forsikringsselskaberne.
Nogle af cyklerne sættes i stand med hjælp
fra danske socialt udsatte, hvorefter cyklerne
udlejes til turister og virksomheder i Danmark.
Andre cykler sendes til Tanzania, hvor de bliver
sat i stand og ombygget til fx cykelambulancer
af lokale cykelmekanikere, der har gennemgået
en uddannelse hos Baisikeli. Herefter sælges
cyklerne til priser, hvor alle kan være med og
i en kvalitet, der kan holde til at blive brugt.
”
Baisikeli er et moderne
udviklingsprojekt, der tager afsæt i en række
forskellige teorier og forretningsfilosofier som
socialøkonomi og 4. sektor tanken. I stedet for
at betragte profit som et helligt mål og kunder
som noget, der skal kapres, ser vi vores kunder
som et led i en bæredygtig proces, der forbedrer
levestandarden for alle involverede parter.
Stiftere, Henrik Smedgaard Mortensen og Niels Bonefeld
23
Sådan arbejder
Center for Socialøkonomi
24
Frie B
ø rn e
haver o
g Friti
dshj
em
• Tr
ivs
el
s
gr
up
p en
I 2008 besluttede Folketinget at støtte
Fonden Socialøkonomi med 10,7 millioner kr. af satspuljemidlerne til at
etablere Center for Socialøkonomi: et
uafhængigt center, der hjælper socialøkonomiske iværksættere og eksisterende socialøkonomiske virksomheder.
Vi arbejder overordnet for at
udvikle det danske velfærdssamfund
ved at fremme den socialøkonomiske
iværksætterkultur i Danmark. Vores
mål er at forbedre livssituationen for
socialt udsatte, styrke indsatsen over
for børn, unge og ældre samt bidrage
til et bedre miljø.
Vi stræber efter at øge kendskabet
til og udbredelsen og effekten af socialøkonomiske virksomheder. Det gør vi
gennem oplysning og ved at kvalificere
og koordinere en række initiativer på
det socialøkonomiske område.
Vores indsats foregår især på følgende tre felter:
1. Virksomhedsudvikling
– vi fremmer levedygtighed og effekt
Rådgivning: Vi yder og formidler råd-
givning om at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder.
Kurser og værktøjer: Vi understøtter socialøkonomiske praktikere med
værktøjer, workshops og programmer,
som kan udvikle deres kompetencer.
Det gælder fx inden for forretningsdrift, organisationsudvikling, partnerskaber, effektmålinger mv.
Matchning af behov og
­kompetencer: Vi hjælper socialøkono-
miske iværksættere og virksomheder
med at få kontakt til mentorer, bestyrelsesmedlemmer, specialisthjælp eller
potentielle partnere, som kan udvikle
virksomheden.
a/s • Huset Ve
ntur
e
•D
en
S
oci
ale
Re
t
jem
eh
lej
•P
é Zusamme
–
ct
d
an
gl
En
n•D
iak
on
i ss
es
tif
s
en
ls
te
Ho
sp
ice
Design • Kofoeds Skole • Socialt
Udv
inority
iklin
•M
g
sce
nt
er
•C
af
é
D
ire
2. Samarbejde
3. Viden
– vi fremmer involvering og vækst
– vi fremmer forståelse og kendskab
25
Socialøkonomiske netværk: Vi
etablerer og faciliterer netværk mellem
socialøkonomiske virksomheder og
iværksættere.
Forskning: I samarbejde med forsk-
ningsinstitutioner, handelsskoler og
universiteter arbejder vi på en samlet
kortlægning af socialøkonomiske aktiviteter i Danmark.
Mentorprogram: Vi tilbyder en men-
torordning, som sikrer, at der overføres
relevante forretningskompetencer fra
et bredt netværk af aktører i den offentlige, frivillige eller private sektor.
Bestyrelsesprogram: Vi tilbyder et
bestyrelsesprogram, som matcher
frivil­lige bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet med nystartede og eksisterende socialøkonomiske virksomheder.
Ambassadørprogram: Vi samarbejder
med et korps af beslutningstagere fra
den offentlige, private og frivillige sektor, der som ambassadører vil arbejde
på at styrke kendskabet til socialøkonomiske virksomheder i offentligheden.
Formidling: Vi udgiver publikationer
og kommunikerer om socialøkonomi
– ofte i samarbejde med medier og
andre vidensformidlere. Derudover
vejleder vi erhvervscentre og lokale
frivilligcentre om socialøkonomisk
iværksætteri med henblik på at skabe
lokale socialøkonomiske iværksættermiljøer.
Cafe Retro
26
Cafe Retro har været en del af
det københavnske cafemiljø
siden 2005. Den blev etableret
af en gruppe frivillige unge
med inspiration fra de kreative
cafemiljøer i London. Cafeen
fungerer i dag som en kunstog kulturcafe, hvor alt overskud
går til humanitære projekter i
den 3. Verden. Cafeen danner
ramme om forskellige events,
koncerter, kunstudstillinger,
foredrag og kurser. Derudover
er der flere kunstnere og
designere, som producerer
i og sælger ud af huset.
Cafeen drives hovedsageligt af
frivillige kræfter og har i dag
omkring 80 frivillige tilknyttet.
”
27
Vores gæster bemærker tit, at der
er en god stemning i cafeen. De kan mærke,
at de frivillige kan lide det, de gør – ellers var
de der ikke. Den gode stemning og visheden,
om at ”min kaffe eller øl hjælper mennesker,
som har det skidt” gør, at folk kommer igen –
det har altså en god PR-effekt. For det andet
bliver folk gladere af at være gæster på vores
cafe, fordi den gode stemning smitter.
Rie Skårhøj, formand for og initiativtager til Cafe Retro
Gør selv
en forskel
Alle kan være med til at indfri potentialet i
28
de socialøkonomiske virksomheder. Du kan
fx være med til at udbrede kendskabet til de
is
Kr
socialøkonomiske virksomheder og iværksættere
S
igt
tel
nters
t ud e
– i virksomheden, i organisationen, på
é
Caf
ent •
ettlem
uddannelsesinstitutionen, i netværket osv.
Du kan også bidrage med kompetencer, ressourcer og netværk, der kan
være særlig relevante for en socialøkonomisk virksomhed. I nogle tilfælde vil
du eller din organisation kunne indgå i
forretningsmæssige partnerskaber med
en socialøkonomisk virksomhed eller
iværksætter.
Hvis du er interesseret i at høre
mere om samarbejdsmulighederne,
kan du bruge vedlagte svarark. På Center for Socialøkonomi kan vi fx hjælpe
dig med at blive:
Mentor: Som mentor yder du (for-
tro
Re
•
Fi
sk
B
utik
kerne • Frie Børnehaver og Fritidshjem • Triv
s el
sg
ru
Huset Venture • D
e
n
S
a/s •
ocia
le R
en
etsh
pp
jælp
retnings)sparring og trækker på dit
netværk til gavn for en udvalgt socialøkonomisk virksomhed, som er under
opstart, eller som ønsker at udvikle sin
forretning til et nyt niveau.
Bestyrelsesmedlem: Som bestyrelses-
medlem kan du lade dine kompetencer
bidrage til at skabe større professionalisme i en socialøkonomisk virksomhed, der ønsker at etablere en bestyrelse som øverste ledelse.
• Ja
mie
O
l
ive r
sF
i fte
en C
o
rnwa
ll
–
”
”
”
Et samarbejde med socialøkonomiske
virksomheder medfører en række klare fordele for
Partner: Partnere kan samarbejde med
socialøkonomiske virksomheder omkring fx køb af ydelser, fælles udvikling
af nye ydelser eller en systematisk udveksling af ressourcer, viden og kompetencer. Blandt mulige partnere kan
nævnes forsknings- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer
og fagforeninger samt andre interesseorganisationer.
Ambassadør: Hvis du er beslutningstager i den private, offentlige eller
frivillige sektor, kan du deltage i vores
ambassadørprogram. Dermed påtager
du dig at bidrage målrettet til at styrke
offentlighedens kendskab til socialøkonomiske virksomheder.
Sponsor: Vi har brug for sponsorer,
som ønsker at bidrage med tid, kompetencer, penge eller andre midler til
at gennemføre en række af centerets
aktiviteter.
BRFkredit. Vi udvider vores forretningsnetværk,
vi understøtter vores CSR-strategi, og der skabes
nye forretningsmuligheder til gavn for alle.
Lars Hilberg, Personalechef i BRFkredit
29
At være mentor giver helt nye
udsigtspunkter, som er interessante at bringe
med tilbage i dagligdagen på kontoret.
Kenneth Messerschmidt, IT-chef i Ingeniørernes A-Kasse
Der er stor værdi i at forene forretnings­
logikkerne fra de socialøkonomiske virksomheder
med de frivillige sociale organisationers
Socialøkonomisk iværksætter: Vi
kan hjælpe dig, hvis du har en socialøkonomisk iværksætter i maven. Vi
kan blandt andet tilbyde rådgivning og
netværk, så du er bedre klædt på til at
komme i gang.
stærke værdier. Jeg mener, at frivillige
sociale organisationer og socialøkonomiske
virksomheder har meget at lære fra hinanden.
Terkel Andersen, sekretariatschef i Frivilligrådet
Idégrundlaget er udarbejdet
med stor og værdifuld støtte
fra følgende:
Erhvervsskolernes Forlag:
Grafisk opsætning og tryk
Klartekst: Gennemskrivning og korrektur
30
Lars Jannick Johansen,
direktør, Mandag Morgen
31
Center for Socialøkonomi er etableret den 1.1. 2008
med støtte fra Folketingets Satspulje.
Centeret er en uafhængig, praksisnær og samlende
platform for de eksisterende og kommende social­
økonomiske virksomheder i Danmark.
Vi arbejder med rådgivning, koordinering og
formidling for at fremme en socialøkonomisk
iværksætterkultur i Danmark.
Det betyder at:
Vi samarbejder med socialøkonomiske iværk­
sættere, frivillige organisationer, NGO’ere,
erhvervsliv, kommuner og regioner om at starte
socialøkonomiske virksomheder.
Vi involverer erhvervslivet, som bidrager med
forretningsmæssig viden, netværk og bestyrelses­
medlemmer til socialøkonomiske iværksættere og
virksomheder.
Vi skaber rum for samarbejde, videndeling og
forretnings­muligheder ved at etablere netværk på
tværs af sektorer og brancher.
Vi formidler viden til alle sektorer om
mulighederne for at indgå partnerskaber med
socialøkonomiske virksomheder.
Vi fortæller om succeserne, sætter ord på effekten
af partnerskaber og orienterer bredt om relevante
arrangementer.
www.socialøkonomi.dk
Mail [email protected]økonomi.dk
Telefon 2970 9160
Læs mere på vores hjemmeside
www.socialokonomi.dk eller kontakt
os på [email protected]