Adresseliste Jenle Gruppen 1-11-2011

Biofag
Nr.2 april 2011
Biofag
Medlemsblad for
Foreningen af Danske Biologer
FaDB
Udkommer 5 gange årligt
Deadlines:
20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10
Redaktion:
Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)
Erik Frausing
Svend Erik Nielsen
Forsidefoto:
Vadehavet
© Erik Frausing, 2011
Grafisk tilrettelæggelse:
Indtryk, 8639 8580
ISSN 0106-1038
Oplag 1.000 eksemplarer
Biofag trykkes på Cyclus
100 % dansk genbrugspapir
Annoncer
Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen
[email protected] og trykkeren [email protected]
Annoncepriser
1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200
1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250
1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på
bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det
skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage
før deadline. Alle priser er ekskl. moms.
Indlæg
Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.
Indlæg sendes til [email protected] Den anvendte
tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel
til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med
god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være
tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde­
angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.
Adresseændringer
Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på
EMU´en anvendes.
Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]
Foreningen af Danske Biologer
Det er tilladt at citere Biofag med
tydelig kildeangivelse.
Meninger, der kommer til udtryk
i Biofag, deles ikke nødvendigvis
af redaktionen eller foreningens
bestyrelse.
Redaktionen afsluttet 30.03. 2011
Adresse:
Biofag
Lundingsgade 33
8000 Aarhus C
Tlf. 8619 0455
Formand
Erik Frausing
[email protected]
Næstformand
Jane Burkarl
[email protected]
Kasserer
Joan Ilsø i samarbejde m. Lisbeth Bødker Nielsen
[email protected]
Revisor
Benny Silvert
Biofags indhold:
4 Nyt fra bestyrelsen
4 Nyt fra fagkonsulenten
6 Handling giver læring
10 Kursus med waders
12 FaDB-regnskab
16 Anmeldelse: Bioteknologi 3
18 Kursus i marinbiologi
22 Rejsekursus til Østgrønland
24 Kursus i bioinformatik
26 Geneious – igen
© erik frausing 2011
26 Papaya i evolutionært regi
Nyt fra bestyrelsen
Af Erik Frausing, formand FaDB
Ved indgåelse af OK-11 har man omsider
ligestillet fysik, biologi og kemi i forbindelse
med apparatopstilling, således at der nu også
er kommet “opstillingstimer” til C-niveauerne
til det eksperimentelle arbejde for biologi og
kemi. Det har længe været en torn i øjet på
såvel kemikerne som os, at der ikke har været
lige aflønning selv om der omfangsmæssigt
kræves den samme mængde eksperimentelt
arbejde i de 3 fag.
Det er derfor glædeligt at kritikken fra de
faglige foreninger i kemi og biologi har gjort
indtryk og at GL denne gang har taget det
med til forhandlingsbordet. Det er dog blevet
et tillæg for apparatopstilling i stedet for tid,
så det betyder at vi alle skal løbe hurtigere.
Tid havde været bedre da det jo er et arbejde,
der skal foregå ud over alm. forberedelse,
men det var et krav fra Finansministeren og
Undervisningsministeren at det blev et funktionstillæg. Ligeledes er det problematisk at vi
godt nok nu får lige løn for lige arbejde, men
at finansieringen er fundet ved at beskære
midlerne til fysik C.
Nyt fra fagkonsulenten
Kresten Cæsar Torp
Vejledninger til biologi C og HF-E
Som nogle måske har bemærket, er der
uploaded en ny version af de to vejledninger. Ændringen er udelukkende en sproglig
rettelse i eksemplerne på mundtlige prøve­
opgaver.
I år er opgaveformuleringerne også på Cniveau tilgængelige for eleverne, før den
mundtlige prøve. Jeg vil gerne høre om jeres
erfaringer.
Bioteknologi
Siden sidst er der dukket en enkelt rettelse op
til den ellers opdaterede FAQ. Den skulle i
skrivende stund være opdateret på hjemmesiden.
Den 8. september planlægger vi en lands­
dækkende bioteknologi-konference. I år vil vi
følge op på erfaringerne fra første gennemløb,
og på prøverne. Derudover vil vi fokusere på
faglig inspiration til undervisningen. Vi håber
på et godt fremmøde. Sæt gerne dagen af
allerede nu.
Sikkerhedsspørgsmål
Nogle bestemte sikkerhedsspørgsmål dukker
op af og til. Derfor er her et par svar:
Hvilke regler gælder for arbejde med blod,
spyt, urin og andre kropsvæsker? I den
gældende AT-meddelelse nr. 4.01.9, januar
1999, nævnes specifikt at eleverne må foretage
blodtypebestemmelse. Er det så det eneste vi
må gøre?
Eleverne må bestemme blodtype, hæmatokritværdi, CRP, blodsukker, mikroskopere
blod ol., så længe det sker på en måde, så de
kun kommer i kontakt med deres eget blod.
Dvs. at der må arbejdes med små mængder,
eleverne håndterer eget blod, og stikkende eller skærende genstande bortskaffes i beholdere
som er sat frem til formålet. Hvis en elev har
brug for assistance fra en anden elev til eksempelvis at håndtere blodsukkermåleren eller
overføre et kapillærrør, anvendes handsker.
I forhold til spyt og urin tages der tilsvarende
nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler,
dvs. at eleverne håndterer deres egne prøver,
eller der anvendes handsker.
Arbejde med ethidiumbromid har rejst en del
spørgsmål. Generelt skal man planlægge, så
man undgår at benytte farlige stoffer og materialer, eller erstatte dem med mindre farlige.
Elever kan, hvor det ikke er muligt at erstatte
med mindre farlige dyes, anvende brugsop­
løsninger af ethidiumbromid iført handsker,
som passer til formålet. Det samme gælder
ved fremstilling af agarosegeler.
Kobbersulfat giver anledning til henvendelser til Giftlinien hver måned. Vi er derfor blevet bedt om at indskærpe, at lærerne
sætter sig ind i de gældende sikkerhedsbestemmelser, og følger dem.
Til slut vil jeg ønske alle en god eksamensperiode, med en opfordring til en organoleptisk
undersøgelse af vækstsæsonens start i jorden. I
gamle dage lugtede man ”grøden” i jorden om
foråret. Det kan man stadig, evt. suppleret
med respirationsmålinger ved forskellige temperaturer, og i forskellige jordtyper. Duften
er dog noget ganske særligt, sådan en tidlig
forårsdag, så dem må man ikke glemme.
Det kan også være en ganske god indgang
til repetition af nedbrydningsprocesser og
stofkredsløb.
Udpluk af vores mange nyheder …
isterningmaskine
Spar tid i laboratoriet. Med vores nye, kompakte
isterningmaskine kan du nemt og hurtigt lave is til brug
i biologi/kemilokalet. Maskinen producerer op til
20 kg is i døgnet og kan lave isterninger i 3 størrelser.
Kapacitet vandbeholder: 2,8 liter.
Kapacitet isbeholder: 600 g.
Isterningmaskine, kompakt
(nr. 07.66.10) pris pr. stk.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.595,00
Ekskl. moms
Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand
Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · [email protected] · www.gundlach.eu
®
Handling giver læring
Af Sebastian Burtin, Operation Dagsværk
Til maj lanceres en nytænkende og gratis
undervisningspakke til biologifaget på landets
gymnasiale uddannelser. Fokus skal flyttes
fra læreren til eleven i undervisningen, mener
Operation Dagsværk, der står bag materialerne.
’Vi vil prøve at gøre op med den stereotype
undervisningsform, hvor eleven passivt sidder
og tager noter. Vi ønsker, at eleven i langt
højere grad inddrages i og er med til at forme
undervisningen’, forklarer Sussie Jespersen
om de metodiske tanker, der ligger bag
undervisningsmaterialerne. Hun er ansvarlig
for Operation Dagsværks biologimaterialer.
Princippet om ’learning by doing’ kan siges at
være den gennemgående metodiske ramme,
som fyldes ud med aktuelle cases fra dette års
Operation Dagsværk-projekt i Peru.
Med olie i blodet
’Inde midt i Amazonas mødte jeg Alex Gipa
Saldaña (se foto s. 8 red.). Han er 23 år og
far til tre børn. Den ældste er 9. Hele sit liv
har han badet i floden han bor ved, drukket
vandet og spist de afgrøder, der bliver dyrket i landsbyen. Han er nu dødeligt syg af
blyforgiftning og er bange for, at han ikke
kommer til at se sine børn vokse op’.
I de nye materialer til biologi arbejdes med de
konsekvenser, olieudvinding har for menneskets krop. Det handler om økotoksikologi,
når eleverne udsætter blomsterløg for forurenet vand svarende til den aktuelle vandkva­
litet i Amazon-junglen.
Forsøget følges op med, hvad der sker, når
bly, kadmium og andre kemiske stoffer
optages i kroppen gennem forurenet mad
og drikkevand. De nyeste statistikker over
sygdomsfrekvenser blandt oprindelige folk
i regnskoven er med til at sætte forsøgsresultaterne i perspektiv.
Tværfaglighed
Operation Dagsværk laver i år
undervisningspakker til fagene
biologi, samfundsfag, naturgeografi og spansk. Men materialerne skal dog ikke alene
ses som enkeltfaglige pakker,
men også som muligheder for
at skabe tværfaglige forløb.
Dermed giver biologipak­kens
fokus på økotoksikologi en
oplagt mulighed for tværfaglige forløb med Operation
Dagsværks øvrige undervis­
ningsmaterialer.
Billedet th. er taget fra floden og viser en del af
olieselskabet Pluspetrol. Foto af Steven Achiam
På billedet ses Alex Gipa
Saldaña på 23 år. Han står ved
et, omkring 40 år gammelt,
olierør der løber tæt ved hans
landsby. Foto af Steven Achiam
Fyraftensseminar – aktionslæring og nye metoder
Som nyeste skud på stammen introducerer Operation Dagsværk
i år et fyraftensseminar for gymnasielærere. Hør mere om årets
undervisningstilbud fra Operation Dagsværk, få konkrete idéer til
at arbejde med materialerne ved brug af nye metoder og bliv klædt
på til en mere interaktiv og elevinddragende undervisningsform.
Seminaret afholdes d. 3., 5., og 6. maj i henholdsvis København,
Odense og Århus. Læs mere og tilmeld dig på www.od.dk/undervisning. Tilmelding senest 27. april kl. 12.
Årets projekt
Når viden bliver til læring
Operation Dagsværk tror på, at den aktive
handling giver en dybere forankring af
læring. Derfor skal eleverne afslutte forløbet med at formidle deres nyfundne viden
til folk uden for klasseværelset. Det kan
være gennem en kunstinstallation, der viser
vandforureningen, en plakat der viser kroppens reaktioner på giftstoffer eller gennem
debatindlæg i lokale medier.
Med et konkret formidlingsmål for øje
motiveres eleverne til at gå dybere ind i de
materialer, de sidder med. Derudover bidra­
ger de personlige historier som Alex Gipa
Saldañas til, at eleverne kan identificere sig
med problemstillingen.
’Når naturvidenskabelig læring kombine­
res med formidlingskompetencer giver
det eleverne mulighed for at deltage i den
offentlige debat på et oplyst og velfunderet
grundlag’, slutter Sussie Jespersen.
Siden starten af 1970’erne
er der blevet udvundet olie i
den peruvianske del af Amazonas og i dag er mere end
70 % af junglen udloddet til
oliekoncessioner. Denne massive udvinding har haft store
konsekvenser for både miljøet
og de oprindelige folk i regnskoven.
Dette års Dagsværk-projekt
udarbejdes i samarbejde med
IBIS, og skal sikre almen og
miljøorienteret uddannelse til
de oprindelige folk samt oplyse
dem om deres rettigheder.
Her ses et olieudslip fra december 2010.
Billedet er taget under oprydningsarbejdet i
slutningen af januar. Foto af Mia Beyer
Kursus med waders
Af Svend Erik Nielsen
10
er i fremgang i Vadehavet, fordi deres nordligt beliggende ynglepladser oplever varmere
somre på grund af klimaforandringerne. Det
er ikke så sært de anvender Vadehavet som
spisekammer, idet NPP blev målt til op til 23
mg C m-2 h-1.
Vi var også heldige med vejret idet både unge
og gamle biologer fik røde kinder og lidt sol på
næsen samtidig med at de fik lært en masse.
Det er glædeligt, at de faglige kurser synes på
vej op igen efter en tid hvor tværfaglighed,
pædagogiske tiltag og bioteknologi har været
de eneste mantraer der kunne udløse kursusmidler på skolerne. Biologer arbejder både
i gummistøvler, waders og med hvide kitler
alt efter, hvad der er praktisk i den givne
situation. Dette er noget vi er stolte af og
deltagerne i dette kursus oplevede netop, at
den del med waders og gummistøvler stadig
er meget relevant og spændende.
© erik frausing 2011
Femogtyve biologer var på kursus for at
studere klimaforandringer og økologi i Vadehavet. Kursisterne havde en pragtfuld tur
med først sælens dag og derefter østersens dag.
Eksperimentelt blev der arbejdet med dissektion af edderfugle for at tjekke foderstanden
for fuglene (hjerte og lever blev vejet, tarmenes
længde blev målt og undersøgt for parasitter).
Derefter blev fæces fra sæler undersøgt, for
– via øresten – at studere deres kulina­riske
vaner, spændende, men også svært at bestemme arter ud fra øresten. Efter ”Sort Sol”
blev dagens kulinariske højdepunkt nydt af
kursisterne, idet et frisk­fanget fiskemåltid på
”Sælhunden” scorede højt på evalueringerne.
Andendagen stod i østersens tegn. På en
vandretur i waders til en muslingebanke
fik vi målt primærproduktion og indsamlet
bundprøver til en kvantitativ undersøgelse
af bundfaunaen. Bramgæs og islandske ryler
11
© er
ik f r
au s
in g
2011
FaDB-regnskab
01. jan. 2010 - 31.dec. 2010
FaDB-regnskab 1.jan 2010 - 31.dec 2010
839 Kontingent
37 Abonnement
Volvox-overhead
ECB5
Copydan
for lidt udbetalt
Portostøtte
Renter
Indtægter
i alt
i alt
overskud
Lejre d. 26.2.2011
Lisbeth Bødker Nielsen
12
1.402,70
408.590,45
Biofag
Særnummer
Biofagredaktion
Møder 1.fraktion
Biokonference
FaDB -kurser og konsortier
Regionalsekretærårsmøde
ECB5
Gebyrer
Kontor,div
Porto, tlf, it
Løn,Nucleus sekretær
Fagdidaktiske kurser
Udgifter
309.850,00
11.100,00
10.335,30
54.000,00
3.145,51
100,00
18.656,94
408.590,45
134.134,50
38.659,00
6.854,89
41.334,29
30.740,10
354,30
19.777,96
53.979,00
1.556,00
9.070,10
9.035,70
17.633,60
3.500,00
366.629,44
(366.629,44)
41.961,01
13023
Bioteknologi
Komplette
grundbøger
til STX og HTX
Den har været en
“ fornøjelse
at læse
Gymnasieskolen 14.12.10
”
Grundbøger
til bioteknologi
Bioteknologi 2
udkommer
sommer 2011
Af Kim Bruun, Karen Helmig og
Pia Birgitte Geertsen
Grundbog i bioteknologi 1 er udkommet og til
sommer udkommer Grundbog i bioteknologi 2
til A-niveau. Bøgerne tager udgangspunkt i, at
bioteknologi er ét fag. Det betyder, at biologi
og kemi er fuldt integreret i bøgerne.
Bioteknologi 1
kr. 259,- ex moms
Hvert kapitel indledes med et eksemplarisk
eksperiment. Eksperimenterne har både lukkede
og åbne eksperimentelle problemstillinger.
Eleverne får hermed mulighed for selvstændigt
at designe forskellige eksperimenter i takt med
at deres eksperimentelle erfaring stiger.
Teori og teknikker forklares i faktabokse i de
enkelte kapitler. Eleverne kan læse faktaboksene
undervejs eller slå op, når de får brug for dem i
undervisningen.
Alle kapitler perspektiveres ud fra konkrete
problemstillinger fra bioteknologisk industri og
forskning. Der er desuden opgaver til alle kapitler.
Se uddrag af Grundbog i Bioteknologi 1
på www.gyldendal-uddannelse.dk
13023 GYL Ann_Biofag_Bioteknologi 1_150x220.indd 1
- veje til viden
www.gyldendal-uddannelse.dk
Tlf. 33 75 55 60
15/03/11 14.19
PÅ VEJ
bioteknologi 4
Tema 7: Infektionsbiologi.
Tema 8: Blodets kemi.
Udkommer maj 2011.
bioteknologi 5
Tema 9: Farmakologi og ny medicin.
Tema 10: Stamceller og stamcelleteknikker.
Tema 11: Biosensorer og biomekanik.
Udkommer december 2011.
IntEraktIVE E-bøgEr
s¬ DIREKTE¬LINKS¬FRA¬EBOGENS¬KNAPper til hjemmesidens opgaver
og supplerende materialer
s¬ AKTIVE¬REGISTRE¬I¬EBOGEN¬G’R¬DET¬
let at komme fra det ene afsnit
til det andet
s¬ AKTIVE¬LINKS¬INTERNT¬OG¬EKSTERNT¬
de interne er markeret med
Billede hentet fra Ingeniørens
understregning, de eksterne
artikelbase på www.ing.dk
linker op til bl.a. forsøg, andre
hjemmesider og animationer
s¬ ALLE¬TEGNEDE¬lGURER¬lNDES¬Pͬ
Se mere på www.bioteknologibogen.dk
hjemmesiden
nucleus forlag
Lundingsgade 33
8000 Århus C
86 19 04 55
Bioteknologi
Er udkommEt
bIotEknologI
Fem temahæfter til det nye bioteknologifag – 1, 2 og 3 er udkommet.
Serien fås både som trykte bøger og e-bøger.
bioteknologi 1
Tema 1: Cellernes kemi.
Tema 2: DNA og DNA-teknikker.
Af Bodil Blem Bidstrup og Johanne
Jensen.
2009, 78 sider, kr. 98 ekskl. moms.
E-bog, kr. 98 ekskl. moms.
bioteknologi 2
Tema 3: Fermentering og stofskifte.
Tema 4: Enzymer og gensplejsning.Af
Carsten Skovsø Bugge, Kresten Cæsar
Torp og Stephan Vogelius Wiener.
2010, 88 sider, kr. 98 ekskl. moms.
E-bog, kr. 98 ekskl. moms.
bioteknologi 3
Tema 5: Planter som biokemiske
fabrikker.
Tema 6: Fra biogas til flybrændstof.
Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten
Skovsø Bugge.
2010, 96 sider, kr. 98 ekskl. moms.
E-bog, kr. 98 ekskl. moms.
www.nucleus.dk
I
Anmeldelse
Bioteknologi 3
Af Jesper Ruggaard Mebus
Bioteknologibogen 3 er en fortsættelse af den
kendte serie fra Nucleus, hvor bioteknologi
behandles tematisk. Bogen har to temaer
nemlig ”Planter som biokemiske fabrikker”
og ”Fra biogas til flybrændstof”. Temaerne
behandles grundigt og har nogle gode nye
tiltag, med nye vinkler på traditionelt stof.
Temaet ”Planter som biokemiske fabrikker”
omhandler vel egentlig plantefysiologi med
et biokemisk fagsprog og et lille afsnit om
fordøjelse. Måden det er sat op på er vel
egentlig det nye i temaet. Der er samlet
Er udkommEt
materiale fra forskellige
fagdiscipliner og
præsenteret ud fra en udnyttelsesvinkel,
således de tekniske aspekter kommer i fokus.
Bioteknologi
Titel: Bioteknologi 3
ye bioteknologifag
– 1, 2Bodil
og 3Blem
er udkommet.
Forfattere:
Bidstrup
e bøger og e-bøger.
og Carsten Skovsø Bugge
Forlag: Nucleus
og96Stephan Vogelius Wiener.
Antal Torp
sider:
2010, pris:
88 sider,
98 ekskl. moms.
Vejledende
98 kr.kr.ekskl.
kr. kr.
98ekskl.
ekskl.moms
moms.
knikker.
moms.E-bog,
E-bog: 98
Johanne
bioteknologi 3
kl. moms.
Tema 5: Planter som biokemiske
.
16 fabrikker.
Tema 6: Fra biogas til flybrændstof.
Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten
stofskifte.
Skovsø Bugge.
Der er meget gode gennemgange af planters
anatomi, fysiologi og biokemi. Sproget er let
og fantastisk gode figurer illustrerer det meste
fra Calvins cyklus over phloem til mavesår!
Man skal dog supplere materialet med de
bøger man har i forvejen for at komme godt i
dybden, men strukturen i teksterne er god og
indholdet er fint tematiseret. Figurer og tekst
hænger meget fint sammen og uddyber på
passende vis hinanden. Det er en styrke.
Bogens andet tema ”Fra biogas til flybrændstof” er rigtigt godt tematiseret og klimaforståelsen er virkeligt penslet ud, så biologi kan
bruge det fagligt og ikke overlade klimadebatten til geografi og fysik.
Forståelser af energibegrebet, termodynamik
og navngivning er rigtigt godt præsenteret,
uden at det går hen og bliver unødvendigt
langhåret – og man har mulighed for at uddybe med sekundær litteratur efter forgodtbefindende.
Der er rigtigt mange links – specielt tema 6
– ”Fra biomasse til flybrændstof” – er rigtigt
godt suppleret med links som kan styres fra
bogens hjemmeside, og som derved ikke
bliver til ”døde links” – smart. Man kan sige
at der er en skævvridning af brugen af links i
de to temaer – 7 links til tema 5 medens tema
6 har 22 links. Det er klart det er nemmere at
linke til ”klima” på grund af nye debatter og
temaets aktualitet generelt, men jeg synes nok
at 7 links til ”planter som biokemiske fabrik­
ker” er lidt i underkanten. Og det supplerende
materiale som kan hentes ned udefra er rent
faktisk noget eleverne kan lide at arbejde
med, og som de bør være gode til at bruge
som studiekompetence.
Alt i alt to temaer i serien som det vil være
rigtigt interessant at arbejde med.
Reklamepsykologi
– mellem biologi og kultur
Mennesket er både et biologisk og kulturelt
væsen. Denne bog ser nærmere på, hvor­
dan reklameindustrien appellerer til både
biologi og kulturbaggrund.
Reklamebranchen bliver stadigt dygtigere
til at sætte sig ind i, hvilke reklamepsyko­
logiske virkemidler, der mest effektivt ram­
mer os. Og samtidig bliver det vigtigere for
os forbrugere at kende til de virkemidler,
reklamerne gør brug af.
Mennesker fødes med de samme funda­
mentale
biologiske
dispositioner,
men
vi udvikler og modner sig forskelligt, alt
efter hvilken kultur vi vokser op i. Reklamer
forstås derfor bedst
ved hjælp af en
bio­kulturel model, som forklarer reklamer­
nes virkemidler ud fra menneskets biologi
og kulturbaggrund.
Bogen er velegnet til dansk, biologi, psykologi,
markedskommunikation, afsætning, og forskellige
former for tværfagligt projektarbejde i AT­forløb,
SRP­projekter, SRO­projekter, DIO­projekter og
lignende.
Morten Haase, Conni Paldam og Uffe Schjødt |
168 sider kr. 220,­ | Prisen er ekskl. moms og
gælder ved køb hos Systime.
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
Kursus i marinbiologi
Fag
Arrangør
Titel
Kursusledere
Kursusform
Deltagerantal
Pris
Tid og sted
Biologi
FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer)
Kursus i marinbiologi
Erik Steen Larsen og Svend Erik Nielsen
Internat
Min. 15, maks. 20
5.490,- kr. inklusiv forplejning og overnatning
Søndag 25.9 - onsdag 28.9.11
Ankomst søndag aften og indkvartering senest kl. 21
Tjärnö marinbiologiske station, Bohuslän, Strömstad
Tilmelding Svend Erik Nielsen
[email protected]
Tilmeldingsfrist 10. maj 2011
Målgruppe Kurset henvender sig til gymnasielærere i biologi, der ønsker
at opdatere deres viden om livet i havet generelt og i særlig
grad anvendelsen af forskellige feltundersøgelsesmetoder.
Der vil blive optaget video af alle anvendte metoder som
deltagerne kan få med hjem efter kurset til brug i den daglige undervisning. Kurset vil også omhandle problematikken
omkring invasive arter. Endelig vil der i forbindelse med
kurset blive mulighed for at møde svenske gymnasielærere
og diskutere muligheder for internationalt samarbejde.
18
Dag 1 09.00Morgenmad
09.30Ekskursion til strandområde. Indsamlinger og feltstudier
med brug af waders, vandkikkert, spader, snorkel og
maske
12.00Frokost
13.00Ekskursion med forskningsfartøj, bundprøver og studier
af bundfauna
15.00Laboratorieanalyser af indsamlede organismer
16.30 Præsentation af forskning fra blød bund
17.30 Aftensmad
Dag 2 08.00Morgenmad
09.00Ekskursion til hårdbundsområde ved en skærgårdsø,
snorkling og registreringer
12.00Frokost
13.00Ekskursion med forskningsfartøj, bundskrab fra hård
bund
15.00Laboratorieanalyser af indsamlede organismer
16.30 Præsentation af forskning fra hård bund
17.00Aftensmad
Dag 3 08.00Morgenmad
09.00Ekskursion med forskningsfartøj, frie vandmasser,
plankton, målinger af fysiske og kemiske parametre
10.30Laboratorieanalyser af indsamlede organismer
12.00Frokost
13.00Kvantificering af havlevende gopler, invasive arter
16.30 Præsentation af forskning i de frie vandmasser
17.00 Hjemrejse
Undervisere på kurset er lærere fra Lovéncentret på Tjärnö,
som tilhører Göteborgs Universitet. Snorkeludstyr, waders og
øvrig feltudrustning kan lånes på stedet.
Indkvartering i dobbeltværelser, medbring eget sengelinned.
Transport til Tjärnö er ikke inkluderet i prisen.
19
20
Rejsekursus til Østgrønland
21
© Svend Erik Nielsen, 2011
Fag Biologi og geografi
Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer)
og geografilærerforeningen
Titel Rejsekursus til Østgrønland
Kursusledere Svend Erik Nielsen og en repræsentant
fra geografilærerforeningen
Kursusform Internat over 9 dage
Deltagerantal Maksimum 12
Pris Ca. 25.900,- kr. eksk. forsikringer
Tid og sted Ultimo august/primo september 2012
Tilmelding [email protected]
Svend Erik Nielsen
Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød
Tilmeldingsfrist 1. september 2011
Målgruppe Biologer og geografer i gymnasieskolen
Indhold Efteruddannelsestur til området omkring Tasiilaq i Østgrønland med skibet Fox, der normalt bruges som forskningsskib
Der afholdes forkursus (inspiration og forventningsafstem­
ning) i maj 2012.
Turen har fokus på geo- og biotoper, dynamiske processer,
eksperimentelt arbejde, glaciologi og geomorfologi, vegetationsundersøgelser og algeanalyser. Turen vil kunne bruges
som inspiration til undervisning på alle niveauer – også nv.
På togtet vil der være gode muligheder for at se hvaler, sæler,
rovfugle og havfugle, ligesom der vil være god tid til at afprøve
medbragt dataopsamlingsudstyr i felten.
Turen i grove træk (mulighed for ændringer):
Dag 1: København - Keflavik - Reykjavik - Kulusuk - Tasiilaq
Dag 2: Tasiilaq by og blomsterdalen
Dag 3: Isortoq – Isortoq fjord og Indlandsisen
Dag 4: Ikkatteq – Sermilik Fjord – Sermilik Stationen – Mittvakkat Gletscheren
• Gletsjerdynamik, afsmeltning, morænedannelse. Global opvarmning
• Sermilikfjorden – ind til kælvende gletsjer – målinger
af fjordens salinitet, temperatur m.m. Ekkolodsmålinger. Bestemmelse af springlag – algeanalyser
22
Dag 5: Sermilik Fjorden - Bygden Tiniteqilaaq – eksempel på traditionel
fangerbygd
Dag 6: Bygden Kuummiut – Områdets største bygd og Solporten. Fokus
på fiskeri før og nu
• Løbende målinger af dynamiske processer (klimamålinger, strømmålinger, navigation)
• Måling af drivhusgasser fra våd og tør tundra
• Tasiilaq – vandretur
Dag 7: Sermilligaaq (bygd) og yderkysten
Dag 8: Kulusuk - Reykjavik (overnatning)
Dag 9: Reykjavik - Keflavik - København
Fagligt fokus på turen
Landskaber: Geomorfologi og glaciologi: Morænelandskabstyper,
gletsjertyper, aflejringsformer, subglaciale landskaber, supraglaciale landskaber, permafrostjorde, salsere, pingoer, geologi, varme kilder? Analyser
af smeltevandssedimenter.
Klimatologi: Luftfugtighed, Vindhastighed, Temperatur, CO2-målinger.
Dynamiske processer: Ekkolodsmålinger, CTD (conductivitet (salinitet) temperatur og dybde), kortlægning af havis, tidevand/strømforhold,
afsmeltningsforhold.
På dette rejsekursus til Østgrønland, vil der blive fokuseret på hvorledes
klimaændringerne påvirker naturgrundlaget og livsbetingelserne. Det er
forventeligt at virkningerne fra klimaændringerne vil være stærkest i de
polare egne.
Gennem feltundersøgelser studeres online hvorledes forskellige planter
og vegetationstyper responderer på klimaændringer. Vi vil til dette brug
bl.a. medbringe forskellige typer dataopsamlingsudstyr ligesom der vil
være tid til at botanisere. Der vil også blive mulighed for at bruge tid på
”egne forskningsprojekter” idet vi har rigelig med tid til at udforske områdets vegetation og dyreliv.
Andet: Vandreture, kortanalyser, GPS, flora og fauna. Undersøgelse af
fjeldørreds størrelse og smag.
23
kursus
Bioinformatik
Fag Biologi
Arrangør DTU Systembiologi
Titel Bioinformatik for Gymnasie- og HTX-lærere
– et undervisnings-redskab til Bioteknologi A-linjen!
Kursusledere Birgit Sandermann Justesen ([email protected]) og
Hanne Thomsen ([email protected])
Kursusform Eksternat
Deltagerantal Max. 35 personer
Pris Kr. 3500,overnatning + morgenmad (på CabInn Scandinavia
– enkeltværelse) kr. 1250,Tid og sted Kursus D2.2: d. 21.-23. september 2011
Kursus D2.3: d. 12.-14. oktober 2011
Kursus D2.4: d. 2.-4. november 2011
Kursus D2.5: d. 23.-25. november 2011
Gælder for alle 3-dages perioder: Onsdag kl. 12 - Fredag kl. 15
Danmarks Tekniske Universitet, Kgs.Lyngby
Tilmelding www.sctknud-gym.dk/biotek
Tilmeldingsfrist 1. september 2011 for D2.2
15. september 2011 for D2.3 og D2.4
1. oktober 2011 for D2.5
Målgruppe Gymnasie- og HTX-lærere
Andet Deltagerne skal medbringe egen computer
Indhold Computerbaserede metoder spiller allerede nu en afgørende
rolle indenfor mikrobiologien, bioteknologien og lægemiddelforskningen. Store internationale sekvens- og strukturdataba­
ser indeholder information som i mange tilfælde helt kan erstatte eksperimentelt arbejde, og i andre tilfælde bruges til at
få langt mere ud af de eksperimentelle ressourcer. Kursets mål
er således at give en introduktion til en række nye metoder til
molekylær struktur- og sekvensanalyse. Kurset er et praktisk
orienteret kursus, med fokus på anvendelse af metoderne.
En stor del af undervisningen består af computerøvelser, hvor
metoderne læres gennem praktisk brug.
24
Læringsmål:
Kurset giver viden og erfaring til følgende teoretiske og praktiske kundskaber:
• At kunne redegøre for hvordan informationen i biologiske makro-molekyler, såsom DNA og protein kan repræsenteres på computeren.
• At kunne redegøre for hvorledes en fælles evolutionshistorie påvirker DNA og
proteinsekvens, i beslægtede organismer.
• Søge efter data i de offentligt tilgængelige sekvens- og struktur-databaser, såsom
GenBank, UniProt og PDB.
• Anvende programmer til visualisering af proteins 3D struktur.
• Fremstille og kritisk evaluere kvaliteten af DNA- og protein-alignments.
• Søge i sekvensdatabaser med alignment-baserede metoder (BLAST) og kritisk
evaluere pålideligheden af resultaterne.
• Bestemme den sandsynlige biologiske funktion af et ukendt gen eller proteinprodukt ud fra sammenligning med kendte gener/proteiner.
• Anvende programmer til fremstilling at multiple alignments af grupper af beslæg­
tede sekvenser – herunder at kende forskellen på de to hovedgrupper af algoritmer: Globalt optimerende og lokalt optimerende.
• Fremstille fylogenetiske træer ud fra multiple alignments.
• Fremstille og tolke visualiseringer af informationsindholdet i grupper af beslæg­tede
sekvenser (“logo plots”).
Kursusindhold:
• Evolution på DNA-niveau – hvilke ændringer opstår i DNA sekvenser under
evolution, og hvordan er mønsteret af ændringer i beslægtede arter. Taksonomi og
brug af taksonomi-databaser.
• Biologisk information. Informationsindhold i biologiske makro-molekyler. DNA
sekvensering – herunder fejlkilder. DNA sekvens på elektronisk form. Brug af
GenBankdatabasen.
• Protein-sekvens. Proteinstruktur-niveauer. Elektronisk repræsentation af proteinsekvens.
• Kilder til protein-sekvens (translation og direkte sekvensering). Brug af UniProt
databasen.
• Protein-struktur. Proteinstrukturbestemmelse. Kvalitet og pålidelighed af proteinstrukturdata. Brug af PDB databasen. Computerbaseret visualisering af proteinstruktur.
• Parvis alignment. Alignment score, brug af “gaps”, substitutions-matricer. Globalt
og lokalt alignment.
• BLAST. Brug af BLAST algoritmen til søgning i sekvensdatabaser. Kritisk evaluering
af søgeresultater. Iterativ BLAST.
• Multiple alignments. Brug af heuristiske metoder pga. datakompleksitet. Globalt og
lokalt optimerende metoder. Brug af CLUSTAL og DIALIGN2 algoritmerne.
• Konstruktion og fortolkning af fylogentiske træer ud fra multiple alignments. Brug
af NJ algoritmen. Rodfæstede versus ikke-rodfæstede træer.
• Vægt-matrice baserede metoder. Søgning med vægt-matrice. Konstruktion og
fortolkning af LOGO plots.
25
Geneious – igen
Af Jesper Ruggaard Mebus
Der er to bemærkninger til sidste nummers­
introduktion til Geneious. For at finde
sekvenser i den fri udgave af Geneious skal
man stå på feltet Nucleutide i træet NBCI
i venstre panel (tak til Lars Bjarne Nielsen,
Brøndby Gymnasium). Anden bemærkning
er at man i de nyeste versioner af Geneious
selv kan bestemme, hvad der skal stå på et
stamtræs grene, se figur. Alle former for me­
tadata kan vælges.
Papaya i evolutionær sammenhæng
Af Jesper Ruggaard Mebus
Efter at evolution er blevet en del af kerne­
stoffet på c-niveau, kan følgende lille forsøg
anvendes til at få eleverne til at tænke i baner
af evolutionær tilpasning.
Papaya er i samme systematiske orden som
kapers, og frøene har ca. samme smag. Det
er sennepsglykosider der giver den karakteristiske smag, man finder i fx kapers og karse.
1. Prøv at sutte frøets hinde af væske væk.
Hvordan smager det?
. Skyl munden. Rens nu frøet for den
væskehinde der sidder omkring frøet (hvis
der er noget tilbage) og smag på frøet.
Hvordan smager det?
3. Prøv at knase et frø af papaya med væskehinde.
Noter smagene ved forsøg 1, 2. og 3. Prøv at
forklare resultaterne med den viden, du har
om enzymers virkemåde.
På hvilken måde spredes frø fra pæapaya?
Hvilken gavn kan papaya have af at frøene
først ved en enzymatisk reaktion skaber et
bitterstof?
26
Foreningen af Danske Biologer
E-mail til hele bestyrelsen:
[email protected]
Formand:
Erik Frausing, 4656 1008
[email protected]
Næstformand:
Jane Burkarl, 2868 6284
[email protected]
Kasserer:
Tiltrædende: Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402
[email protected]
Afgående: Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 1409
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Svend Erik Nielsen, 4824 9226
[email protected]
Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484
[email protected]
Hanne Juhl, 3323 5274
[email protected]
Christian Rix, 3142 1976
[email protected]
Ole Fristed Kunnerup, 98 28 48 38
[email protected]
Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:
Kresten Cæsar Torp
[email protected]
Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg
(PS): Erik Frausing
Indmeldelse i foreningen samt
adresseændringer kan ske via
foreningens hjemmeside på EMU´en
- eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.
FaDB´s hjemmeside:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Regional kontakt:
Joan Ilsø Sørensen
Jane Burkarl
Kontakt til IBO: Joan Ilsø
Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl
EMU Biologis hjemmeside:
Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375
Hjemmeside-adresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Kontakt til videregående uddannelser:
Joan Ilsø Sørensen (AU)
Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)
Erik Frausing (KU i øvrigt)
Jane Burkarl (SDU)
FaDB-kurser:
Svend Erik Nielsen (formand)
Hanne Juhl
Christian Rix
GMO-høringer: Marianne Johansen
Revisor: Benny Silvert
Forlag
Nucleus’s bestyrelse:
Formand:
Peter Abildgaard Andersen
Tlf. 3860 1653
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jane Sundbæk Johansen
Lene Beck Mikkelsen
Kirsten Hede
Niels Jørgensen
Nucleus Foreningen af Danske
Biologers Forlag Aps
Lundingsgade 33, 8000 Århus C.
Tlf. 8619 0455
Fax: 8619 6355
dgl. 09.00-15.00
E-mail: [email protected]
Hjemmeside-adresse:
http://www.nucleus.dk
27
Nu også
som e-bog
Supplerende web med eksperimenter,
opgaver, figurer og links.
Danmarks skove
Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at
sammenligne førnlaget i henholdsvis
nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på
muldbund, egekrat osv.
lebierne på et afgørende tidspunkt.
Humlebien sørger for anemonernes
bestøvning og frøsætning. Anemonen
har en blomst der sikrer bestøvning af
insekter i det tidlige forår. Der er ikke
mange planter der har pollen på dette
tidspunkt, og mikroklimaet i selve
blomsten trækker bestøvende insekter
til. Bier kan med deres sammensatte
øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet
for en bi, den har tydelige markeringer i
blomsten, hvor bien skal lande og hvor
det vigtige pollen befinder sig, se figur
76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer
Skovens stofkredsløb
Der er et fint samspil mellem insekter,
anemoner og bøgetræer i økosystemet,
hvor hver enkelt art har en betydning,
se figur 75. Anemonerne sørger for at
der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til hum-
Bøgetræerne skygger så
anemonernes overjordiske
dele visner væk og
omsættes til næring
for bøgetræerne
Træerne trækker klorofyl
og andre stoffer tilbage fra bladene
er
Oktob
Maj-jun
i
Juli
Figur 75. Stofkredsløb i skov
mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson.
Ap
ril
Omsætningen
af sommerens
blade kan
begynde
frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som
bo og fylder den med nektar og pollen.
Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter
kommer de første nye humlebier frem
som er arbejdere.
Næringsstofferne i en skov er bundet
i vegetationen hele året, og der er en
meget lille udvaskning af nitrogen fra
et skovareal. Dette har man fundet frem
til ved at studere søer og vandløb der er
beliggende i skov, og disse vådområder
er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation
og nitrifikation stiger i skovbunden
i takt med forårets varme. I april har
træerne ingen blade endnu, og væksten
af træerne er ikke begyndt. Her vil der
være fare for nitratudvaskning, men
skovbundens urtevegetation udnytter
dette næringsoverskud til deres korte
vækst og blomstring. Anemonerne som
vokser i bunden af mange bøgeskove,
optager nitrogenet og udnytter at der
på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblom-
a
stringen og væksten stopper når der
kommer blade på træerne. Anemonen
oplagrer næringsstoffer i rodstænglen
til næste forår, og hen over sommeren
bliver den overjordiske del af planten
omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens
kredsløb side 34.
Udvaskning fra skoven
Skov og Landskab har i samarbejde med
det tidligere Århus Amt udarbejdet en
model der kan forudsige udvaskningen
af nitrat fra skovdækkede arealer mere
præcist. Modellen er delvis empirisk og
delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen
tager højde for viden man allerede
har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning
eller luftforureningen er større end det
planter og mikroorganismer formår at
optage. Dette kombineres så med viden
og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over
jordbundstype og deposition. Modellen
kan med rimelig sikkerhed forudsige
b
ts
ar
M
Anemonerødderne
optager næringsstoffer
fra nedbrudte blade
og gør klar til en
ny vækstsæson
Figur 76. Gul anemone
fotograferet i normalt lys og
med metode der registrerer
uv-refleksionen.
Anemonerne er afhængige af lys
og afblomstrer inden løvspring.
De bestøves af humlebier
72
73
P-bog: 240 kr. ekskl. moms.
E-bog: 208 kr. ekskl. moms.
www.nucleus.dk
28
nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55
Afsender:
Biofag
c
/o Nucleus Forlag ApS
Lundingsgade 33
8000 Århus C