Forretningen blomstrer i Gug

16. årg. · nr. 3 · December 2011
Vinterfugle
Det er så koldt derude…
Retræte – se side 20
Menighedspleje - hvad er det? – se side 10
Redaktøren takker af – se side 4
Diverse oplysninger
Nyrupskolen
Nyrupvej 99, 4400 Kalundborg
Raklev
Kirke
Sognepræst
Helle Brink
Hestehavebakken 100
Tlf. 59 51 30 28
Mail: [email protected]
Træffes dagligt, undtagen mandag
Sognepræst
Lisbeth Dyxenburg
Raklev Sognehus
Tlf. 59 56 25 20
Mail: [email protected]
Træffes dagligt, undtagen mandag
Kirkekontor:
Kordegn
Hanne Busch
Raklev Sogns Kirkekontor,
Raklev Skillevej 1,
Tlf.: 59 56 25 19
Fax: 59 56 25 23
Mail: [email protected]
BESTYRELSE:
Formand:
Anne-Grethe Andersen
Vollerupvej 73
Tlf. 59 50 22 42 mobil. 24 27 88 82
Mail: [email protected]
Næstformand:
Claus Blak Walther
Dalsvinget 9 tlf.: 59 50 18 83
[email protected]
Kasserer:
Poul Erik Olsen
Tranemosevej 15, tlf. 59 50 21 42
[email protected]
Sekretær:
Kurt Grinderslev
Fru Ingesvej 20
Tlf. 61 33 12 97
[email protected]
Kontoret er åbent
mandag til fredag kl. 09.00 - 12.30.
Torsdag tillige kl. 16.00 - 18.00.
AFDELINGSFORMÆND:
Badminton:
Kurt Kristensen
Skovvej 9, tlf. 59 51 45 90
[email protected]
Alle henvendelser vedrørende
fødselsanmeldelser, attester,
navneændringer m.v. bedes
rettet til kirkekontoret.
Gymnastik og folkedans:
Claus Blak Walther
Dalsvinget 9, tlf. 59 50 18 83
[email protected]
Anmeldelse af barnedåb og vielser
kan ligeledes rettes til kirkekontoret
m.h.t. tidspunkter.
Fodbold:
Claus Hansen, Nyrupvænget 20
Tlf. 30 75 28 41
Mail: [email protected]
Ved dødsfald rettes henvendelse til
præsterne.
Graver:
Ulla Ellelonndal,
Raklev Skillevej 1,
Tlf.: 59 56 25 21
Mobil: 40 37 10 01
Organist:
Niels Kosack Wakabayashi
Tlf.: 59 56 25 24
Mail: [email protected]
Kirketjener:
Kaj Ladefoged
Tlf. 30 31 19 26
Menighedsrådsformand:
René Petersen
Elledevej 55, 4400 Kalundborg
Tlf. 59 50 13 70
Kirkeværge:
Svend Erik Larsen
Arbejde: 40 10 47 09
Hjemme: 59 56 20 07
Hjemmeside:
www.raklevkirke.dk
2
Kontor:
59 53 46 00
Håndbold:
Mie Rysgaard
Asser Rigsvej 5, tlf. 20 70 83 03
[email protected]
SFO1:
59 53 46 01
SFO2:
59 53 46 02
Hjemmeside:
www.nyrupskolen.dk
E-post:
[email protected]
Skolebestyrelse:
Forældrerepræsentanter:
Formand Mette Krog
Hjorthøj 14 tlf. 30756166
Næstformand Anne Keller
Rørstræde 4 tlf. 59508838
Henrik Nordbo
Månebakken 9 tlf. 61652638
Kim Kofod Olsen
Granlystien 16 tlf. 30750493
Allan Feldtskov
Strandbakken 73 tlf. 22914003
Tina Strange Jørgensen
Gl. Nyrupvej 38 tlf. 59501031
Rakel Rubin
Toftedalsvej 7 tlf. 59508418
Ledelsesrepræsentanter:
John Saxild-Hansen skoleleder
Linette Johansen administrativleder
Medarbejderrepræsentanter:
Elsebeth Henriksen
Peter Kraus Hooge
E-mail til hele bestyrelsen:
[email protected]
Udenfor bestyrelse:
Folkedans:
Palle Petersen
Ternevænget 8, tlf. 59 51 25 18
[email protected]
Røsnæshallen, Elledevej 29,
tlf. 59 50 83 00
[email protected]
REDAKTIONEN:
Hans E, Hansen (redaktør)
Lyngknuden 53, tlf. 59 50 10 14
Raklev Lokalarkiv
[email protected]
www.raklev-lokalarkiv.dk
Bent Erdmann Madsen, formand
Lyngvangen 2, tlf.: 59 51 48 88
e-mail: [email protected]
Rud E. Larsen, næstformand
Brandsbjerg 7, tlf.: 59 50 22 13
RGI-kontoret
Røsnæshallen
Elledevej 29
4400 Kalundborg
Kate Hansen, kasserer
Gl. Nyrupvej 76, tlf.: 59 50 88 95
Tlf. 59 50 85 00 lokal 103 og 104
Telefax: 59 50 86 10
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rgi.dk
Åbningstider: Tirsdag kl. 19.00-20.00
Villy Hald, arkivleder
Rævebakken 10, tlf.: 59 50 84 07
Jørgen Woetmann Andersen, sekretær
Granlyvænget 32, tlf.: 59 59 60 92
Raklev Skole
Skolebestyrelse:
Formand: Claus Gjeding Olsen
Hellemosevej 1 A, 4400 Kalundborg
Af indholdet:
Anne Vibeke Thornild
Højlandsvej 19, 4400 Kalundborg
Redaktøren takker af
Elledevej 57, 4400 Kalundborg
Betina Huniche Newberry
Gartnervænget 16, 4400 Kalundborg
Gitte Roer
Elledevej 37 B, 4400 Kalundborg
Mette Kristiansen
Højlandsvej 28, 4400 Kalundborg
Mie Drejø
Svenstrupvej 115, 4400 Kalundborg
Eva Forsberg
Lavlandsvej 22, 4400 Kalundborg
Ledelse:
Ebbe Glinsvad, skoleleder
Kystvejen 70, tlf: 59 51 54 46
Anja Olsen, viceinspektør
Jeanett Jensen, sfo-leder
Veddingevej 43, 4540 Fårevejle,
tlf: 59 62 04 08
Medarbejderrepræsentanter:
Malene Lange
Susanne Prenslev
Kontakt i øvrigt:
Pedel: Poul Jensen
Klosterparkvej 8, 1. tv.
tlf: 50 56 72 81
Kontor: 59 50 81 41
Fax: 59 50 81 43
SFO: 59 50 81 96, 59 50 81 88
Portal: www.raklevskole.dk
Mail: [email protected]
KFUM Spejderne i
Danmark, Raklev
Gruppeformand:
Benny Chordt Hansen, tlf. 59 52 22 21
Gruppeleder:
René Bo Petersen, tlf. 59 50 13 70
www.spejdernet.dk/raklev
Efter 33 år i kirkebladets og nu
sognebladets tjeneste synes
redaktøren, at det er nok.
Side 4
Historien om sognets
idrætsforening fortsætter
I 1952 indvies et nyt sportshus
med et brag af en folkefest. RGI
bliver i 1950-erne en moderne
idrætsforening.
Side 6
Hvert efterår og vinter
får vi besøg af en masse
fugle på træk
Vi har også de små væsner i
haven og på fuglefoderbrættet.
Uffe Seneca fortæller om vinterens fugle.
Side 9
Med RGI’s folkedansere
til Samsø
Side 21
RGI’s og støtteforeningens aktiviteter
Desværre også noget om
irriterende hærværk.
Side 22
Sognets Oldtid
Jens Nielsen fortæller videre om
sognets oldtid. Nu tager han hul
på bronzealderen, og vi hører
om udviklingen fra stenalder til
bronzealder.
Side 26
Kysthospitalet
Villy Hald fra Det lokalhistoriske
Arkiv har samlet noget stof om
Kysthospitalet på Refsnæs. Vi
får lidt om hospitalets historie
og om det at holde jul sådan et
sted.
Jul i Raklev Kirke
Side 28
Side 10
Fremtidens skole
Raklev Kirke for børn
Side 18
Fremtidens skole er digital!
Sådan beskriver skoleleder på
Raklev skole, Ebbe Glinsvad,
udviklingen i folkeskolen.
Side 30
Retræte
Raklev Skoles
Kulturcenter
Arne Bang Pedersen, kasserer
Højen 36, tlf. 59562657
Kirsten Pedersen
Kim Gorm Hansen
Anette Warming
Lea Thorslund
Villy Hald
Ebbe Glinsvad
Helle Milàn Nielsen
Retræte betyder tilbagetrækning
og indebærer, at man for en tid
lukker verdens larm og travlhed
ude.
Side 20
3
Raklev Sogn
Redaktøren takker af
Laurits Randrup har beslut­
tet at stoppe som redaktør
for Sognebladet efter 33 år
på posten. Laurits har været
en bærende kraft i bladets
udvikling, og han fortæller
i en samtale her om bladet
som et lille stykke lokal­
historie
Det hele begyndte kort tid efter, at
Laurits Randrup var blevet inspektør på Raklev Skole i 1976. På det
tidspunkt var Paul Erik Engelhardt
præst ved Raklev Kirke, og han
opfordrede Laurits til at stille op
til menighedsrådsvalget. Det ville
Laurits gerne under forudsætning
af, at der ville blive gjort noget ved
det kedelige blad, kirken udgav. Det
blev en aftale.
Laurits Randrup trådte ind i menighedsrådet, og i juni 1978 udkom
det første nummer af Kirke og
Sogn. Bladet var fælles for Raklev
og Røsnæs sogne, og i redaktionen
sad foruden Paul Erik Engelhardt
og Laurits Randrup, Jack Lundsdal,
som leverede illustrationer, og Lilly
Pedersen fra Røsnæs, som stod for
børnesiderne.
Sognebevidsthed
I det første nummer skriver Laurits
om tiden, som er præget af kommunalreformen i 1970. Landsbymiljøerne lider under centralisering af
beslutningerne, så kirke og skole
nu er de eneste områder, hvor nær­
demokratiet lever. Artiklen munder
ud i et ønske for det nye blad: ”At
kirken og skolen går sammen i styrkelsen af befolkningens tilknytning
til deres egn, af oplysningsvirksomheden om denne egn og om
styrkelsen og solidariteten blandt
4
To forsider fra Kirke og Sogn.
beboerne… Det vil derfor være en
glæde, hvis dette blad kan være
medvirkende til at disse ønsker går
i opfyldelse. At bladet bliver et sognekirkeblad med lige stort tryk på
sogne og på kirke.”
Her var altså allerede anslået en
holdning om sognebevidsthed som
muligheden for at bevare det lokale
liv. Denne linje har bladet fulgt og
udbygget siden. Det skyldes ikke
mindst Laurits’ interesse for lokalhistorie. ”Det er vigtigt at huske
sin historie og kende sine rødder,”
siger han selv.
Bladets udvikling
I 1981 besluttede Røsnæs Menighedsråd at udgive sit eget kirkeblad, og Kirke og Sogn fortsatte
nu med stof fra Raklev Kirke alene.
Jack Lundsdal fra Røsnæs forblev
i redaktionen, og hans søn, Olof,
bidrog med tegneserien ”Onkel
Muffi”. Det var bibelhistorie i tegneserieform, som kom til at løbe
over adskillige år. Jack selv tegnede
fine illustrationer til bladet, som vi
stadig benytter i Sognebladet. ”Vi
har meget at takke Jack for,” siger
Laurits Randrup.
Søren Sievers blev den næste
præst i Raklev i 1988. Kirke og Sogn
fortsatte som tidligere, men på et
tidspunkt foreslog Søren, at man
skulle arbejde for at få en bredere
kreds bag bladet. Det stemte godt
med intentionen om, at bladet
skulle styrke det lokale liv. Så der
blev indkaldt til et møde for alle foreninger, der havde ”Raklev” i deres
navn. Forslaget var, at man skulle
begynde et nyt blad i et samarbejde
mellem de interesserede foreninger
Juleevangeliet i Olof Lundsdals streg.
Raklev Sogn
gende ord: ”Med dette første
nummer af Sognebladet er vi
kommet et stort skridt videre
i vores bestræbelser på at
samle hele sognet – eller
sagt på en anden måde: At
få et samlet sogn.” Der var
opbakning til arbejdet med
at stå sammen om sognebevidstheden.
Én af Jack Lundsdals karakteristiske illustrationer.
og institutioner. I august 1996 kom
det første nummer af Sognebladet,
med deltagelse fra RGI, kirken,
Nyrupskolen, Raklev Skole, Lokalhistorisk Forening og Arkiv og Kulturcenteret ved Raklev Skole. I redaktionen sad stadig Laurits Randrup
og Søren Sievers, og desuden Pia
Nyeman fra RGI og menighedsrådet,
samt Hans E. Hansen fra RGI.
Ole Hagemann-Petersen, daværende formand for RGI, ønskede det
nye sogneblad god vind med føl-
Videre frem
Sognebladet er nu udkommet i 15 år. Vi forsøger at
dække bredt, hvad der rører
sig i sognet, og har også en
enkelt gang været medarrangør af en lokal begivenhed;
Raklev-dagen i 2007. Da
Sognebladet havde 10 års
jubilæum skrev Laurits Randrup i sin klumme: ”Hvorfor
skal vi i det hele taget have
et sogneblad? Er det ikke
Første nummer af Sognebladet fra august 96.
blot nostalgisk navlepilleri
gengæld kan vi stadig nyde godt af
med sådan et sogneblad her i samLaurits’ lokalhistoriske interesse,
menlægningens og globaliseringens
for han vil blive ved at skrive til
tidsalder? Det mener vi i redaktiobladet.
nen og de, der står bag os, ikke. Vi
Fra alle omkring Sognebladet skal
mener derimod, at det er godt, at
der lyde en stor tak for indsatsen
der findes et lille beskedent organ,
gennem mange år for det lokale liv
der kan binde os en lille smule til
og sammenhold.
roden.” De ord er dækkende endnu.
Men fremover skal redaktionen
Af Helle Brink
klare sig uden Laurits Randrup. Til
Vi siger farvel og tak
Alle har mulighed for at sige tak til
Laurits Randrup, når menighedsrådet markerer
hans 33 år som redaktør. Det sker søndag aften
d. 11. december efter musikgudstjenesten, hvor
der er gløgg og adventshygge i Sognehuset.
5
Raklev Sogn
RGI i begyndelsen af 1950’erne
Den 15. november 1951 blev
der afholdt generalforsam­
ling i forsamlingshuset. Diri­
gent var Walther Schou.
Bestyrelsen bestod nu af:
Fmd. Egon Pedersen, Vol­
lerup, Knud Pedersen,
Helmuth Nielsen, Birgitte
Nielsen, Kjeld Busch, Arly
Olsen, Erling Sørensen,
Esther Madsen og Jørgen
Jensen.
Det blev på generalforsamlingen
vedtaget at holde en folkefest med
basar den 6. juli 1952, hvor man
så ville indvi det nye sportshus på
idrætspladsen i Ellede.
I den gamle protokol kan man læse
følgende referat af dagen:
Raklev G. I. basar og folkefest den
6. juli gik over al forventning.
Festen blev i løbet af dagen besøgt
af 700 – 800 mennesker og gav
et overskud på 2600 kr. Det pæne
overskud kan foreningen takke
sognets beboere for, idet der blev
skænket ikke mindre end 400
gaver. Festen begyndte kl. 14 med
at gymnaster, hånd- og fodboldspillere og folkedansere marcherede
fra kommunekontoret og ind på
sportspladsen, hvor de stillede sig
op foran idrætshuset. Herefter blev
der sunget ”Der er ingenting, der
maner”, og under sidste vers blev
flaget hejst. Sognerådsformand
Karl Pedersen bød derefter velkommen, og herefter blev der sunget
”Der er et yndigt land”.
Så gik det ellers slag i slag med
gymnastikken. Først viste motionsdamerne gammel gymnastik, som
vakte stor jubel. Derefter steg moti-
6
Det nye sportshus ved indvielsen 6. juli 1952.
Raklev Sogn
Alle de aktive går i procession fra kommunekontoret på Elledevej til sportspladsen
ved friskolen.
Motionsherrerne efter opvisningen
Bageste række fra venstre:
Alfred Frederiksen, Raklev Mark, Ottar
Nielsen, Tranemosen, Johs. ”Skyhøj”
Madsen, Peter Larsen, Svenstrup, Knud
Rasmussen, Ellede, Gunnar ”Slagter”
Nielsen, Raklev.
Midterste række:
Karl Pedersen, Vollerup, Sven Rasmussen, Nyrup, Niels Rasmussen, Illerup
Brugs, Alfred Larsen, Skillevejen, Georg
Lond, Raklev Brugs, Gunnar Clausen,
Mosbjerggård.
Forreste række:
Arnold Christensen, Ellede, Jens Olsen,
Grusgraven, Poul Illerup Jensen, Nostrup.
7
Raklev Sogn
rådets bevågenhed. Flere af sognerådsmedlemmerne havde været
med i RGI’s bestyrelse, f.eks. havde
sognerådsformand Karl Pedersen
været særdeles aktiv. En anden,
som senere slog sine folder som
lokalpolitiker, Thorkild Jensen,
afløste Egon Pedersen i formandsstolen.
Folkedanserne samlet foran sportshuset.
onsherrerne iført høj hat og fuldskæg op på gulvet, hvor de under
Karl Pedersens ledelse præsenterede en fin opvisning. Dernæst kom
karlene ledet af Knud Pedersen og
sluttelig de unge piger ledet af Tove
Christensen.
Efter gymnastikken blev tombolaen, skydeteltet, fiskedammen,
is- og chokoladeteltet samt spåkoneteltet åbnet, og alle dele blev
godt besøgt, især tombolaen, der
havde udsolgt i løbet af en time. I
en pause, inden der blev spist til
aften, gik folk og nød det gode vejr,
og mange havde taget kaffen med,
hvortil de købte æbleskiver, som
husholdningsforeningens damer
havde bagt. Kl. 19.30 gav folkedanserne i deres farvestrålende dragter
opvisning, som blev ledet af Kaj
Sørensen, Kalundborg.
Derefter begyndte ballet, hvortil
Børge Børgesen, Holbæk spillede.
Ved 10-tiden blev det afbrudt af
fyrværkeri, der blev fyret så tidligt
af, fordi de ældre ville se det, inden
de gik hjem. Derefter blev der solgt
balloner til ballondans, og det vindende par fik overrakt en præmie.
Kl. 24 blev resten af fyrværkeriet
fyret af, og så dansedes der videre
til kl. 1.
Der var i forvejen, til fordel for
festen, solgt ca. 1500 lodsedler,
som også gav et pænt overskud.
8
Dagen var helt igennem yderst vellykket.
Set med 2011-briller er det morsomt
at læse ovenstående referat, idet det
giver et fint billede af, hvordan et
sogn kunne stå sammen og more sig
sammen, før verden gik af lave med
TV, mobiltelefoner og computere.
De mange fremmødte vidner også
om, at RGI i høj grad var et samlingspunkt for sognets indbyggere,
men det var jo også før parcelhusbyggeriet for alvor tog fat, og sognets beboere boede i de ti gamle
landsbyer i sognet.
Der var opfølgning af folkefesten,
idet sognerådet den 18. juli havde
indbudt RGI’s bestyrelse til en sammenkomst i administrationsbygningen. Foruden bestyrelsen deltog
Tage Jensen, Poul Larsen, Ib Hansen
og Ejgild Schwartsbach, som alle
har udført et stort arbejde med det
nye sportshus. Efter kaffebordet,
blev idrætsforeningen af sognerådet, overrakt en check på 1000
kr., og formanden Egon Pedersen
takkede sluttelig sognerådet for,
at foreningens arbejde altid havde
sognerådets bevågenhed.
Det var nu ikke så underligt, at
foreningens arbejde havde sogne-
I Thorkild Jensens formandstid
var man meget aktiv. Der blev
holdt mange stævner, ofte med
efterfølgende baller, men der var
også mange møder af mere kulturel karakter. Man samledes også
flere foreninger til arrangementer,
f. eks. var der den 24. april 1954
en afslutningsfest sammen med
husholdningsforeningen og brugsforeningen med et deltagerantal på
240 mennesker.
Thorkild Jensen førte en meget
udførlig protokol, og det ses tydeligt, at han var meget opmærksom
på foreningens økonomiske situation. Der skete mange ting, men
der skulle ikke satses på ting, som
kunne give underskud.
Han kunne derfor overgive en sund
og aktiv forening til den næste formand, nemlig Arne Jensen, ham, der
blev den første pedel på den nye
skole, og ham, der sammen med
sin kone Anna, blev et højt skattet
værtspar i Raklev Sognegård.
LauRa.
Raklev Sogn
Vinterfugle
Vinterfugle kan man have
meget glæde af. Vi nær­
mer os tiden, hvor føden er
knap, og hvor et fuglebræt
eller fuglehus kan give hele
familien stor fornøjelse.
Det er vigtigt at placere foderstedet
i tæt nærhed af en hæk eller en
større busk, så spurvehøgen har
svært ved at overraske de ædende
fugle. Der er altid en fugl, der får
øje på høgen og giver signal, og alle
fugle er med et væk, alt er stille,
mens høgen sætter sig og venter
på, at nogle skal bevæge sig og flyver til et andet fodersted.
De fugle der kommer på foderstedet er skovspurve og gråspurve,
gulspurve og bogfinker. Er der
nogen med hvid overgump, er det
kvækerfinker eller dompap, der
kendes på det røde bryst, hvor hunnen er brungrå. Så er der mejserne
- små vævre fugle. Musvit er nok
den almindeligste, og blåmejsen
der gerne hænger i fedtkuglerne,
der hænges så højt, at hunde og
ræve ikke kan nå dem, sortmejsen
der ligner en musvit uden gult og en
hvid plet i nakken. Der kan komme
halemejser, der ligner en hvid bold
med lang hale. Solsorten er havens
store fugl. Det er fugle der kommer
fra Skandinavien og Rusland og er
hos os i vinter. Vores solsorte er
trukket sydpå - der er dog nogle,
der er standfugle, især i byerne.
Man ser i oktober-november en
masse sortfugle, der med megen
lyd trækker mod vest. Det er alliker
i tusindvis, der holder vinterferie i
Sydvesteuropa, der er iblandt råger
og krager, der skal samme sted
hen.
Røsnæs er et meget fint sted,
hvis man vil se fugletræk. Der kan
komme flere tusinde musvåger og
spurvehøge, enkelte glenter og
Foto: Per Huniche Jensen.
ørne, vandrefalken er blevet mere
almindelig de senere år.
Småfuglene kommer i tusindvis,
der er alle arter. Det er svært at
bestemme arterne, da fuglene for
det meste er tavse i efteråret, men
det er lærker, bogfinker, drosler
og pibere blandet med alle andre
arter. Der er mad nok til de mange
hundrede spurvehøge, der raster på
spidsen af Røsnæs, det er et besøg
værd.
Man kan lære at kende mange fuglearter i vinterens løb, især rødhalsen, der med sit store øje kan se i
skumringen. Mange har vist oplevet
denne dejlige fugl; når man graver
have, er den om benene på havemanden på jagt efter føde. Rødhalsen er her hele vinteren, den kommer til os fra Nordskandinavien og
Rusland og gæster os om vinteren;
vores rødhalse er rejst sydpå.
Der kan kun være én rødhals i en
have. Den der kommer først har retten til området og jager alle andre
rødhalse væk.
Der er mange måder at fodre fugle
på. Har man æbler, har man solsorte og forskellige drosselarter, fedtkugler med frø er meget brugt, det
er mest mejserne, der kan hænge
og forsyne sig, og man må fylde nye
kugler i, og nedenunder bliver der
ryddet op af rødhalsen
Foderhuse er udmærkede, hvor der
kan lægges brød og måltidsrester,
fuglefrø kan købes i mange varianter, man bør undgå møllerens
foder, da der er meget korn iblandt.
Solsikkefrø er fortrinligt, og giver
meget arbejde til musvitten.
Om sommeren vokser der så de
særeste planter, man ikke har set
før; der er boghvede med hvide
blomster, engletrompeten og hamp
og mange andre arter, man ikke
kender.
Rovfuglene har fået det meget
bedre. Man kan se havørne og glenter mange steder, hvor de før var
hadet. At se havørnen slå ned på en
gås er en stor oplevelse. Det bedste
sted at se ørne er ved Tissø. Ved
vintertide er Alleshavebugten et
meget sikkert ørneland, der er masser af gæs og svaner.
Ann. Risum Ventilation dok.:Ann. Risum Vent
Uffe Seneca.
• Fuld udnyttelse
af brændeovnen
• Forbedret luftkvalitet
• Bedre indeklima
• Lydsvage emfang
• Varmeflytning fra
rum til rum
• Aut.
partner
Ring og få et
uforpligtende tilbud
der holder!
59 50 12 00
Risum Ventilation
Elledevej 65 - 4400 Kalundborg
www.risum-ventilation.dk
9
Raklev Kirke
Menighedspleje
– hvad er det for noget?
I skrivende stund er der
indkaldt til årsmøde i me­
nighedsplejen for Kalund­
borg Provsti. Tre sogne:
Vor Frue, Nyvang og Raklev
er gået ind i dette arbejde
med at stå sammen om
diakonale opgaver, eksem­
pelvis julearrangementet
på Fjorden for ældre, jule­
kurve og lignende hjælp.
Men menighedspleje skal ikke kun
ses som julehjælp men omfatte
flere diakonale sociale opgaver i et
område.
Selve frivillighedsområdet rummer
mange andre tiltag her omkring,
og man kan bare tage et kig i Infobutikken i Kalundborg for at se
alle de frivillige hjælpeinstanser,
der findes. I denne sammenhæng
er vi som område godt med.
Menighedsplejen skal derfor ses
som et supplement, ikke en konkurrent til andre allerede igangsatte projekter.
10
Fra kirkens side har vi en forpligtelse på at tage vare på hinanden,
og det kan ske på mange måder.
Lige nu gør vi det primært i forbindelse med højtiden jul, men mange
andre tanker er på bedding med
ønsker om sociale fællestiltag med
sommerferier, højtidsarrangementer for enlige med børn, udflugter
og andre ting, der kan være et pust
i en svær hverdag og som sidegevinst give gode fællesskaber og
personlige bekendtskaber.
Her på egnen er der ikke tradition
for menighedspleje, vi driver ikke
Kirkens Korshærs-arbejde eller lignende arbejde for socialt udsatte,
selvom vi nok må erkende, at også
den del af befolkningen findes
i større og større udstrækning i
vores område - sandsynligvis på
baggrund af de barske vilkår på
arbejdsmarkedet og andre udefrakommende påvirkninger. Der er
altså grobund for sociale tiltag fra
kirkens side og helst i samarbejde
med mange andre aktører. De
frivillige (er det dig?) er et must.
Har du derfor lyst og overskud
til at deltage ud fra det kirkelige
aspekt, og vil du bruge et par timer
om måneden på det, er du meget
velkommen. Der er ingen grænser
for arbejdet, der kan være rent
kontormæssigt med ansøgninger
om støtte til forskellige arrangementer, starte klubber af forskellig slags, hjælpe med indkøb for
ældre osv. Hensigten er at gøre
noget på et felt, hvor der ikke er
andre aktører. Mulighederne er
mange, og netop i denne opstartsfase er der gode muligheder for,
at netop din idé kan bruges. Er du
blevet nysgerrig eller interesseret,
har en god idé eller vil bare gerne
give din medmenneskelige hjælp,
kan du kontakte en af de tre kirker
for yderligere informationer.
Bodil Therkelsen
Hvad er diakoni?
”Diakoni” er et græsk ord, der betyder ”tjeneste” - og det er i bund
og grund, hvad diakoni handler om: At tjene mennesker i nød ud
fra den tanke, at vi alle - uanset vores livsomstændigheder - er lige
meget værd i Guds øjne. Menighedspleje er en måde at organisere
arbejdet med diakoni ved den enkelte kirke og i samarbejde mellem flere kirker.
Raklev Kirke
Frivilligteamet ved Raklev Kirke
Vi er så glade, fordi vi har
fået et frivilligt team ved
Raklev Kirke.
I er velkomne til at henvende jer
enten til Lisbeth Dyxenburg
(præst ved Raklev kirke )
[email protected]
telefon: 59 56 25 20
De hjælper os, når vi har større arrangementer med både borddækning,
oppyntning, madlavning mm.
eller Til
En stor tak skal lyde fra personalet og
menighedsrådet til frivilligteamet!
Hvis der er andre, der har lyst til at
være med i frivilligteamet, kan vi sagtens bruge flere.
Minna Hessel
( menighedsrådsmedlem
ved Raklev kirke)
[email protected]
telefon: 59 51 41 47.
Tak
Seniorkirke
vinter
2011-2012
Torsdag d. 8. december kl. 14.00
– 17.00: Julemøde med julesalmer,
banko, fortælling, hygge og luciaoptog.
Det koster 50 kr. at deltage, og alle
er hjerteligt velkomne.
Tilmelding til kirkekontoret senest
tirsdag d. 6. december på tlf. nr.
5956 2519.
Formiddagsmøder:
Hver måned har vi et formiddagsmøde for pensionister. Andre, der
har tid og lyst til at deltage i arrangementerne, er naturligvis også
velkomne.
Formiddagsmødet begynder med
morgensang kl. 10.15 i kirken, og
derefter er der kaffe og brød i sognehuset. Hvert møde vil desuden
have et emne, hvor vi synger og
hører nogen fortælle. Men der vil
også være tid til hygge og snak.
Pris for deltagelse: 20 kr.
Fredag d. 27. januar kl. 10.15-12:
”Mit liv som kunsthåndværker.”
Suzanne Baadsgaard fortæller og
viser eksempler på sine arbejder i
beklædning og malerier.
Fredag d. 24. februar kl. 10.15-12:
”Armenien, verdens første kristne
land.” v. Inge Christensen.
Fredag d. 23. marts kl. 10.15-12:
”Naturen og fuglelivet på Vrøj.”
Per Huniche Jensen, dyrenes paparazzi, viser et lille udpluk af sine
billeder, og fortæller om stedet,
hvor vi andre ikke må færdes.
Fredag d. 27. april kl. 10.15-12:
”Grøn er vårens hæk.” Forårsmøde
med sang og fortælling ved præst
og organist.
Alle er velkomne og kirkebilen kan
benyttes. Ring dagen før mødet
til Karens Minibusser på tlf. 5955
2356.
11
Raklev Kirke
Koncertaktiviteten i Raklev Kirke
Det har været nødvendigt
at nedprioritere koncertak­
tiviteten økonomisk i 2011
og 2012, og det vil nok være
nødvendigt i yderligere et
par år frem.
For at denne nedprioritering ikke skal gå ud over antallet af koncerter,
vil vi i fremtiden se mindre ensembler eller enkelte solister på plakaten,
ligesom vi også vil opleve koncerter med lokale kræfter, som det f.eks. er
tilfældet med café-koncerten i slutningen af oktober.
Der ud over har menighedsrådet besluttet, at arrangere enkelte koncerter
med entré.
Musikgudstjenesterne vil fortsat blive afholdt på samme måde som hidtil.
Julemøde i Sognehuset
Torsdag den 8. december
kl. 14.00 – 17.00
Menighedsrådet inviterer til årets
traditionsrige julemøde.
Vi skal synge julesalmer, spille
banko, lytte til en fortælling og hygge
os med kaffe, kager, knas og luciaoptog.
Lillebittejuleaftens
minikoncert med
Louise og Niels
Torsdag den 22. december kl. 19.30
December er for mange en travl måned, og for mange er
travlheden bestemt heller ikke overstået d. 22. december,
men her er muligheden for at trække stikket ud og lade
julefreden sænke sig, inden det for alvor går løs.
Louise er sopran i kirkens kor og jeg er kirkens organist.
Et udpluk af julens salmer, julens sange og julens musik
udsat for sopran, duet, publikum, klaver og orgel.
Alle er hjerteligt velkomne, og der er gratis adgang.
Niels Wakabayashi
12
Der vil også være salg af julelys fra
Kirkens Korshærs lysstøberi.
Det koster 50 kr. at deltage, og alle er
hjerteligt velkomne.
Tilmelding til kirkekontoret senest
tirsdag d. 6. december på tlf. nr.
5956 2519.
Kirkebilen kan benyttes ved henvendelse til Karens Mini-busser på
tlf. nr. 5955 2356
Adventsgudstjeneste
2. søndag i advent
kl. 10.00:
Familiegudstjeneste hvor
forventningsfulde juniorkonfirmander sammen
med kirkens kateket vil give
gudstjenesten liv og glade
stemmer. Vi bærer fredslyset
fra Betlehem ind i kirken. Tag
en lampe eller lygte med i kirke og få din egen fredsflamme med hjem.
Efter gudstjenesten er der afslutning for juniorkonfirmanderne og deres familier i sognehuset.
Raklev Kirke
Julegudstjenester for børn
Søndag d. 4. december kl. 10.00:
Adventsgudstjeneste for hele familien. Vi bærer fredslyset fra Betlehem ind i kirken, og juniorkonfirmanderne medvirker.
Tirsdag d. 13. december kl. 18.30:
Julegudstjeneste for KFUM-spejderne.
Torsdag d. 15. december kl. 10.00:
Julegudstjeneste for børnehavebørn.
Fredag d. 16. december kl. 9.15:
Julegudstjeneste for Synscenter
Refsnæs.
Fredag d. 16. december kl. 10.15:
Julegudstjeneste for dagpleje- og
vuggestuebørn.
Onsdag d. 21. december kl. 11.00:
Julegudstjeneste for Raklev Skole.
Børn der bliver passet hjemme
er også velkomne sammen
med dagplejer, vuggestuer
og børnehaver d. 15. og
16. december. Efter disse
gudstjenester er der
æbleskiver og saftevand/kaffe i Sognehuset. Af hensyn til
indkøb af æbleskiver vil vi bede om
tilmelding senest
dagen før til kontoret; tlf. 5956
2519.
Vi glæder os til
at se en masse
børn i kirken.
Tirsdag d. 20. december:
Julegudstjenester for Nyrupskolen
Musikgudstjeneste og
gløgg-aften
Søndag den 11. decem­
ber kl. 19.30
3. søndag i advent holder vi en
særlig musikgudstjeneste med
julens læsninger, hvor Raklev
Sognekor medvirker. Bagefter
byder vi på gløgg og småkager i
Sognehuset.
Denne aften benytter vi også til
at takke Laurits Randrup for hans
33 år som redaktør på Sognebladet. Arrangementet i Sognehuset
koster 20 kr.
Salme­ønske
gudstjeneste
2. juledagsgudstjeneste
Søndag den 18. decem­
ber kl. 10.00
Fællesgudstjeneste i
Årby Kirke kl. 10.00 for
Kalundborg sogne.
Det er tilladt at ønske til jul, og
til 4. søndag i advent kan man
skrive salmer på ønskesedlen.
Skriv en ønskeseddel med en
salme, du gerne vil synge; alle
ønsker er velkomne.
Vi sætter æsker til salmeønsker
i våbenhuset og i Sognehuset,
og vi bestræber os på at opfylde
alle ønsker i gudstjenesten.
- Jeg elsker!! er temaet i år. Her
forbindes personlige erfaringer
af Julen med det kristne evangelium i det små. Vi skal også
synge yndlings julesalmer og
lytte til stemningsfulde musikstykker.
Trompetis Kristian Noe medvirker. Vi håber, at mange her fra
sognet har lyst til at tage til Årby
og være med i et større fællesskab med andre af Kalundborgs
sogne.
13
Raklev Kirke
Juniorkonfirmander og kirke
Hvad er kirke for noget?
For juniorkonfirmanderne,
som er børn der går i 3.
klasse, er ”kirke” i starten
oftest ”kun” den hvidkalke­
de bygning, der ligger midt
på en bakke med en masse
døde nede i jorden.
Og det er jo rigtigt! Det er ”kirke”
også! Når de går indenfor, lægger
de mærke til, at lyden af deres
stemmer forandrer sig. ”Kirke”
bliver en oplevelse af anderledes
akustik. Når de bevæger sig rundt
i rummet, kommer ”kirke” også til
at betyde ”det sjove alter”, ”det
skinnende dåbsfad” man ikke
må sætte fedtfingre på, præstens
”udkigspost”, orglet man ikke må
røre ved, vinduet med de mange
farver malet oveni hinanden, legepuderne i tårnet som man kan
stable. Senere går de over i Sognehuset og drikker saft og spiser
riskiks, og når de kommer hjem
og bliver spurgt, hvad de har lavet
i kirken i dag, husker de det med
kiksen. ”Hvad lavede I i kirken?”
”Vi fik riskiks!” Og det er også rigtigt, de fik riskiks ;-)
Som forløbet med juniorkonfirmanderne skrider frem, bliver ”kirke”
til mere og mere. Det bliver til en
hel bunke oplevelser og erfaringer,
som børnene har med hinanden
og med de folk, de møder i kirken.
”Kirke” bliver et fællesskab. På
kirkesprog hedder det ”en menighed”.
Et fællesskab for alle aldre
En menighed er de mennesker,
som indgår i kirke-fællesskabet.
Man kan godt være med, selvom
man er for lille til at gå til juniorkonfirmand. Og man kan også godt
være med, selvom man for længst
er blevet for gammel. Kirke er et
fællesskab, hvor alle er velkomne,
og man deltager som dén, man er.
Men hvis man nu ikke kommer i
kirken i forvejen, hvordan finder
man så ud af, om det er noget for
en? Der er flere måder!
Man kan gøre sig sine egne erfaringer. Man kan også lytte til andres.
At låne en bog i ”menneskebiblioteket” var også en mulighed.
Billedgudstjeneste
Søndag den 8. januar kl. 10.00
14
Kristus er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.
Sådan vil jeg læse ved gudstjenesten denne søndag. Det er
Paulus, som vil åbne vores øjne
for, at vi nu kan se den usynlige
Gud. For Kristus er hans billede
En aften i September lavede 10
kirkegængere dels fra Raklev sogn,
dels fra nabosogne ”Menneskebibliotek” i Vor Frue kirke i Kalundborg. Her kunne man ”låne” en
kirkegænger (altså et levende menneske) i 1/2 time, hvor man havde
lov til at spørge om alt, der kunne
have med kirke at gøre. Hvilket
svar man fik, ville være helt afhængig af, hvilken ”menneske-bog”
man havde lånt. Derfor kunne man
også godt få lov til at låne mere
end én ”bog”, bare man sørgede
for at aflevere den igen.
Holdet bag ”menneskebiblioteket”
har planer om at gøre det igen.
Hvis nogen har lyst til at være med
som ”bøger” eller ”bibliotekarer”,
kan de henvende sig til kateket.
[email protected]
i verden. Men hvad er det så
for et billede af Gud, vi ser? I
billedgudstjenesten vil jeg vise
billeder af Kristus og reflektere
over, hvad de fortæller om Gud.
HB
Raklev Kirke
Film skal ses i Sognehuset
Vi mødes til en god film i
Sognehuset tre torsdage:
d. 19. januar, d. 2. februar
og d. 16. februar 2012 kl.
19.00.
Vi skal se tre film, som fortæller
om stærke menneskelige følelser;
fortvivlelse, dyb kærlighed, hævn,
sårbarhed, omsorg og håb.
Det er tre meget forskellige film,
- en dansk, en engelsk og en
spansk. Alle tre er seriøse film,
men også med varme og humor.
Der vil blive givet en kort indledning til aftenens film, men ellers er
det vigtigste at opleve filmens eget
budskab. Filmene vises med projektor på lærred.
Vi ser filmen sammen for at kunne
tale om den bagefter og debattere
Livet i
menigheden
Dialogdag søndag, den 5. februar 2012
(lige efter gudstjenesten)
Vi vil gerne invitere alle – store, små, unge, ældre, konfirmander, andre interesserede – til en diskussionsdag
omkring livet i menigheden i Raklev Sogn og byder
denne dag på pandekager. Mød frem og vær med til at
sætte fokus på de områder, du anser for vigtige!
Kyndelmisse
Søndag d. 29. januar fejrer vi
Kyndelmisse i kirken kl. 16.00
Kyndelmisse er en gammel helligdag, vi ikke længere
holder i Danmark. Raklev Kirke tog dog traditionen
op igen for 10 år siden. Men før 1770 fejrede man
Kyndelmisse i Danmark. Dengang kaldte man dagen
Kjørmes Knud.
Mange af de fester og helligdage, vi fejrer, er et
sammensurium af gamle overleverede hedenske
skikke blandet med naturreligion og kristendom.
Ved Kyndelmisse er der således rester af den gamle
de tanker, den enkelte film sætter i
gang. Pris 30 kr. pr. aften.
Interesserede kan få et program
med filmtitlerne og lidt omtale af
de enkelte film. Man skal tilmelde
sig studiekredsen hos mig på mail
[email protected] eller telefon 5951
3028, eller på kirkekontoret på tlf.
5956 2519.
HB
OMTALE: Det er bare anden gang, at menighedsrådet indbyder til dialogdag i sognet. Vi fik rigtig mange gode erfaringer med os efter sidste møde. Denne gang har vi valgt
at sætte ”livet i menigheden” som udgangspunkt og ser
frem til et møde, hvor deltagerne drøfter og diskuterer
de opgaver eller områder, som kirken kan/må/ vil/ skal
arbejde med. Efter sidste års dialogmøde og spørgeskemaundersøgelse kom månedsbrevet på gaden, der blev
oprettet en frivilligliste, børn og unge-udvalg og gudstjenesteudvalg er kommet i gang. Menighedsrådet har som
udgangspunkt, at vi arbejder for sognet i sognet med sognet. Sognet er et stort sogn og rummer mange forskellige
aldersgrupper, som har forskellige ønsker til en levende
og nærværende kirke. Vi ser igen frem til et interessant
og udbytterigt møde, hvor din deltagelse er meget vigtig.
Der vil være pandekager denne dag! VI glæder os til at se
jer - også denne dag! Se mere på www.raklevkirke.dk og i
dagspressen. (Valgbestyrelsen)
hedenske midvinterfejring, at man var halvvejs igennem
vinteren. Og man tog varsler ved højtiderne. For eksempel sagde man ved Kyndelmisse, at hvis det blæste så
meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved
jorden, ville kulden ikke forsvinde før til påske. I forhold
til kristendommen er Kyndelmisse oprindeligt fejringen
af Jomfru Marias renselse efter fødslen af Jesus. Men
det er også den dag, hvor den katolske kirke indviede
de lys, der skulle bruges ved gudstjenesterne igennem
året; deraf navnet Kyndelmisse.
Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum
misa, der betyder lysenes messe. I Raklev Kirke vil vi ved
denne gudstjeneste tænde lys for at ære lysets Gud. Den
Gud der om sig selv siger, at han er verdens lys.
Alle er velkomne. LD
15
Døbte
Tanja Mathilde Andersen
Poppelbakken 20
10.07.2011
Malou Kanyamuneza Vang Madsen
Lyngknuden 57
Mark Kanyamuneza Vang Madsen
Lyngknuden 57
17.07.2011
Oliver Christian Ilkjær
Ulshøjvej 1
Isabella Charlotte Ilkjær
Ulshøjvej 1
31.07.2011
Gry Nielsen Greisen
Tømmerup Holmevej 6
VIEDE
25.06.2011
Jeanette Harding Larsen
Torben Harding Larsen
Gl Nyrupvej 21
25.06.2011
Stine Monberg Christensen
Brian Monberg Christensen
Gåsetoftevej 35
09.07.2011
Jannie Lynge Frandsen
Tim Kleis Frandsen
Norge
DØDE
07.07.2011
Margit Hildeborg Larsen
Bøgens Kvarter 107
30.07.2011
Poul Anker Nielsen
Elledevej 28B
16
14.08.2011
Noam Holmquist Storm
Storegårdsvej 4, 1 0009
2700 Brønshøj
04.09.2011
Mads Christian Timm
Syrenbakken 2
18.09.2011
Niklas Eilif Høi Jensen
Højen 14
20.08.2011
Laura Kühl Bertelsen
Strandbakken 62
25.09.2011
Nora Bjørsum - Meyer
Fasanvej 50
Nanna Berggreen Olsen
Kallerupvej 197
16.10.2011
Anna Christensen
Chr Den 2 Vej 1
Zander Tristan Holm
Gl Nyrupvej 14
28.08.2011
Lucca Seneca Bauning Hansen
Valentin Jensensvej 8
29.10.2011
Sander Flor Schachtschabel
Svenstrupvej 15
Anna Therkelsen
Kallerupvej 144
16.07.2011
Janne Camilla Naur Sørensen
Thomas Chris Sørensen
Rubjerg Alle 12
03.09.2011
Susan Marianne Meyer
Thomas Bo Larsen
Kallerupvej 5
06.08.2011
Mona Olsen
Michael Bendix Stæhr Nielsen
Valentin Jensensvej 25
Julie Büchmann Halvas
Nikka Büchmann Halvas
Højgårdsvej 69
13.08.2011
Christina Lauren Brandsbjerg
Jonas Brandsbjerg
Nordre Jernbanevej 3B, 1 tv
3400 Hillerød
20.08.2011
Annette Hedelund Warming
Allan Hedelund Warming
Hellemosevej 6
10.09.2011
Jannie Thorndal Olesen
Mogens Feldborg Olesen
Guldregnvej 14
7400 Herning
29.10.2011
Anne Sørensen
Jesper Larsen
Slagelsevej 161 A
05.08.2011
Connie Østergaard
Poppelbakken 23
01.09.2011
Preben Urban Johansen
Lundemarken 47
14.10.2011
Preben Timm Larsen
Nørre Alle 51, st tv
06.08.2011
Anna Gissemann
Røsnæsvej 69
09.09.2011
Michael Kjær Jensen
Skeltoften 12
27.08.2011
Børge Johnsson
Lærkebakken 7
24.09.2011
Peter Holst
Hovvej 14A, st
4490 Jerslev Sjælland
15.10.2011
Jørgen Reidar Mohnsen
Ventemøllevej 30
4293 Dianalund
31.08.2011
Elna Kirstine Rasmussen
Elledvænget 3E
05.10.2011
Arne Røeboe
Nissedalen 3
22.10.2011
Sigrid Gede
Røsnæsvej 69
26.10.2011
Ole Kofoed-Nielsen
Hybenvej 8
Gudstjenester
i Raklev Kirke
december 2011april 2012
= Koret medvirker
DECEMBER
Søndag d. 4. Søndag d. 11. Søndag d. 18. Lørdag d. 24. Søndag d. 25. Mandag d. 26. Lørdag d. 31. kl. 10.00
kl. 19.30
kl. 10.00 ♫
kl. 10.00, 14.30 og 16.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 14.00
Lisbeth Dyxenburg
Begge præster
Helle Brink
Lisbeth Dyxenburg
Helle Brink
Flere præster
Helle Brink
2. søndag i advent – Familiegudstjeneste
3. søndag i advent –Musikgudstjeneste
4. søndag i advent –Salmeønskegudstj.
Juleaften
Juledag
2. juledag – Fællesgudstj. i Årby Kirke
Nytårsaften
Januar 2012
Søndag d. 8. Søndag d. 15. Fredag. d. 20. Søndag d. 22. Søndag d. 29. kl. 10.00
kl. 10.00 ♫
Kl. 17.00
kl. 10.00
kl. 16.00
Helle Brink
Lisbeth Dyxenburg
Lisbeth Dyxenburg
Helle Brink
Lisbeth Dyxenburg
Billedgudstjeneste
Gudstjeneste
Familiegudstjeneste 5 års dåbsjubilæum
Gudstjeneste
Kyndelmissegudstjeneste
Februar
Søndag d. 5.
Søndag d. 12.
Søndag d. 19. Fredag. d. 24.
Søndag d. 26.
kl. 10.00 ♫
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 17.00
kl. 10.00
Helle Brink
Lisbeth Dyxenburg
Helle Brink
Lisbeth Dyxenburg
Lisbeth Dyxenburg
Gudstjeneste med dialogdag om kirken
Gudstjeneste
Fastelavn – Familiegudstjeneste
Fastelavn for de mindste
Gudstjeneste
Marts
Søndag Søndag Fredag Søndag Lørdag Søndag kl. 16.00
kl. 10.00 ♫ kl. 17.00
kl. 10.00
Kl. 11.00
kl. 10.00 ♫
Helle Brink
Helle Brink
Lisbeth Dyxenburg
Lisbeth Dyxenburg
Lisbeth Dyxenburg
Helle Brink
Musikgudstjeneste
Gudstjeneste
Sørøvergudstjeneste
Gudstjeneste
Dåbsgudstjeneste
Maria bebudelsesdag – Gudstjeneste
Lisbeth Dyxenburg
Palmesøndag – Familiegudstjeneste
d. 4.
d. 11. d. 16. d. 18.
d. 24. d. 25. APRIL
Søndag d. 1. kl. 10.00
Menighedsrådets møder
Torsdag d. 8. december
Torsdag d. 12. januar
Torsdag d. 9. februar
Torsdag d. 8. marts
Møderne begynder kl. 18.30 med de lukkede sager, men fra kl. 19.00 er møderne
offentlige og åbne for tilhørere. Møderne
holdes i mødelokalet i Raklev Sognehus,
Raklev Skillevej 1.
Dagsorden og senere referat af møderne
kan ses på opslagstavlen i Sognehuset.
17
Raklev Kirke – kirke for børn
Dåbslys
Jesus siger: ”Jeg er verdens
lys. Den, der tror på mig,
skal aldrig vandre i mørket
men have livets lys.”
Fra 1. søndag i advent vil alle, der
bliver døbt i Raklev Kirke, få tændt et
dåbslys. At tænde et lys ved dåben
er en gammel tradition, som bliver
taget op igen i mange kirker. Når
barnet er døbt, vil lyset blive tændt
og sat på døbefonten. Ved gudstjenestens afslutning får familien lyset
med hjem. Det er mærket med barnets navn og dåbsdato, for at denne
dag må blive husket. Lyset er et symbol på dåbens betydning: at Kristus
er med den døbte alle dage indtil verdens ende. Han er et lys, vi kan holde
os til og orientere os efter.
Hjemme kan lyset tændes ved forskellige lejligheder til minde om
dåbsdagen. Forældre og faddere kan
bruge det til at samles om dåbens
betydning og lade barnet opleve, at
Gud er en naturlig del af livet.
HB
Ka’ du gætte, hvem jeg er…
Fastelavn for små og store i Raklev Kirke
Søndag d. 19. februar kl. 10.00
holder vi fastelavn i samarbejde
med KFUM-spejderne i Raklev.
Vi begynder med familiegudstjeneste
i kirken kl. 10.00, hvor alle børn (og
voksne) gerne må være klædt ud.
Bagefter slår vi katten af tønden
udenfor, ved Sognehuset.
Der er én tønde til de små og én til de
store. Når tønderne er slået ned, og
årets kattekonger og -dronninger er
kåret, er der fastelavnskager og saftevand/ kaffe til alle i Sognehuset.
Velkommen til 5 års
dåbsjubilæum
Fredag d. 20. januar kl. 17.
fejrer vi dåbsjubilæum for
alle, der er døbt i Raklev
Kirke for fem år siden.
Vi begynder i kirken med en halv
times gudstjeneste, og derefter
går vi over i vores Sognehus, hvor
vi spiser sammen, og fordi der er
dåbsjubilæum, vil vi få kagemand
til dessert, og dåbsjubilarerne får
en lille gave.
Det er vigtigt, at børnene oplever,
18
hvordan dåben er en gave, som
man har glæde af hele livet igennem, og som man derfor skal mindes om fra tid til anden.
Børnene er velkomne til at invitere
deres forældre, søskende, bedsteforældre og faddere med.
De børn der har jubilæum, vil i god
tid inden få en invitation.
Der serveres børnevenlige retter;
voksne betaler kr. 25,- For børnene
er det gratis.
Alle andre der har lyst til at komme
er også meget velkomne.
Fredag d. 24. februar kl. 17.00
Fastelavn for de mindste børn.
Vi begynder i kirken kl. 17, og børnene må gerne være klædt ud. Bagefter
slår vi katten af tønden i Sognehuset
og spiser aftensmad sammen.
Raklev Kirke – kirke for børn
God mad og Guds ord
Familie – Fadervor og Fællesspisning
Kære børnefamilie. Har I
lyst til en dag at slippe for
madlavningen og bruge 1½
time i hyggeligt samvær
med andre børnefamilier?
tjeneste, hvor vi synger salmer og
hører en historie fra bibelen.
Fredag d. 16. marts – vi holder
sørøvergudstjeneste
Herefter går vi i Sognehuset og
spiser mad; det vil være børnevenlige retter. Maden koster 25
kr. for voksne, for børnene er det
gratis.
Fredag d. 13. april - her skal vi
høre, hvorfor vi fejrer påske
Fredag d. 1. juni – vi laver snobrødsgudstjeneste i det fri.
Så kom til Familie-Fadervor-Fællesspisning i Raklev Kirke.
Arrangementerne foregår:
Fredag d. 20. januar – med 5 Års
dåbs-jubilæum
Der er ikke krav om tilmelding til
arrangementerne, men køkkenet vil
blive glade for forhåndstilmelding!
send blot en sms til 23 22 09 90
Vi begynder kl. 17.00 i kirken med
en halv times børnevenlig guds-
Fredag d. 24. februar – her fejrer
vi fastelavn
Vel mødt, alle børn og jeres familier!
Babyerne i Raklev velsigner de voksne
Så kom turen til Raklev Kir­
ke. Vi er i skrivende stund
i fuld gang med det første
forløb af babysalmesang,
og ligesom i de andre kir­
ker i Kalundborg, synes
også børnene på højen at
være helt med på noderne.
Man skulle være baby i Raklev!
Til gengæld bliver man som voksen velsignet af børnenes smil og
nærvær. Og det kan ikke købes for
penge.
Vi danser med børnene og vugger
dem til vores skønne danske salmer,
som de voksne efterhånden har lært
udenad. Der bliver fortalt historie og
redet ranke – alt sammen akkompagneret af børnenes funklende smil
og skarpt opmærksomme øjne.
Når dagens salmesang er forbi, og
vi sidder og puster lidt ud oppe ved
alteret, er det tid til en lille tår, en ren
mås eller en lur i liften.
Tilmelding er nødvendig og sker på:
[email protected]
Nyt hold for babyer
Næste babysalmesangsforløb i
Raklev Kirke begynder onsdag den
18. januar 2012 kl. 10.30. Holdet er
for børn på 5-9 mdr, det løber over
8 mødegange, og der er plads til 10
børn.
Hold øje med hjemmesiderne for
Kalundborgs kirker, hvis I vil vide,
hvor der pt. er tilbud om musik for
de mindste i kirken – eller skriv til
Tinne Leth på ovennævnte mailadresse.
Sognemedhjælper, Tinne Leth
19
Raklev Kirke
Indsamling til Kirkens Korshær
De kommende fire måneder vil de penge, der
lægges i kirkens indsamlingsbøsser, blive sendt
til Kirkens Korshær.
Kirkens Korshær arbejder blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper: ensomme, hjemløse,
psykisk syge og misbrugere. Menneskesynet bag
beskrives således: ” Kirkens Korshær arbejder ud fra
et kristent menneskesyn, det vil sige, at vi tror på, at
ethvert menneske er unikt og uendeligt værdifuld.
Alle mennesker har krav på absolut respekt, uanset
Sogneindsamling
Søndag den 4. marts sender vi igen en
stor flok frivillige indsamlere ud i sognet.
Alle, som vil gøre en indsats mod sult blandt
verdens fattigste mennesker, opfordres til at gå
med i 2 – 3 timer fra kl. 9.30. Ved sidste års indsamling kom der 28.842 kr. ind i Raklev Sogn, så
vi kan være med til at gøre en forskel.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Se mere
omtale i de lokale aviser og på kirkens hjemmeside til februar.
Retræte
Forestil dig at slukke mobil­
telefonen og tage til et natur­
skønt og fredfyldt sted et
par dage. Hvis det lyder som
noget, du kan tænke dig,
er deltagelse i en retræte
måske noget for dig.
20
social status. Vi siger i Kirkens Korshær, at vi møder
vores medmennesker i øjenhøjde, også selvom de ligger ned. ”
Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 7000
frivillige medarbejdere på bl.a. varmestuer, herberger
og i genbrugsforretninger. Arbejdet støttes af stat og
kommuner, men drives hovedsaglig for privat indsamlede midler.
Kirkens Korshær står bag indsamlingen af lysestumper, der bliver smeltet om til nye flotte lys. Lysene kan
købes i december måned i Sognehuset.
Hvorfor skulle Jesus dø?
Musikgudstjeneste med Sognekoret
søndag den 4. marts kl. 16.00.
I marts måned er det den kristne fastetid, hvor vi ser
frem mod påsken. I gudstjenesten denne dag vil jeg
tage et spørgsmål op, som naturligt melder sig: Hvorfor skulle Jesus dø? Kunne det være undgået eller var
der en mening med det?
Spørgsmålet har mange facetter, som vil blive belyst
med bibelske tekster, salmer og musik. Raklev Sognekor medvirker ved gudstjenesten.
HB
Retræte betyder ”tilbagetrækning”
og indebærer, at man for en tid
lukker verdens larm og travlhed
ude. Man er sammen med andre
mennesker, men der er plads til
stilhed og fordybelse. Formålet
med at opsøge stilheden kan
f.eks. være at mærke sine længsler
og finde retning i livet; og det kan
være et ønske om at gøre plads
til Gud i ens liv. Nogle af elementerne i en kristen retræte er bøn
og meditation over en bibeltekst
eller et billede. Men også at være i
naturen og i fællesskabet med de
andre deltagere. Retræten er hvile
for krop og sjæl med henblik på,
at man kan vende hjem igen med
nyt overskud; - og måske med et
fornyet syn på hverdagen.
Op til påske tilbyder jeg en retræte
i samarbejde med Paul Kofoed
Christiansen, som er præst ved
Roskilde Domkirke. Den bliver
holdt på Vedbygaard i dagene d.
30. marts til 1. april. Interesserede
kan henvende sig til mig og få et
program med flere oplysninger.
Helle Brink
R ·G ·I
Tur til Samsø
Raklev Gymnastik-og
Idrætsforenings Folke­
dansere var i weekenden
den 30/9 – 2/10 på tur til
Samsø.
Fredag formiddag drog alle i samlet
flok med Samsøfærgen Kyholm, og
efter en dejlig sejltur ventede der en
bus i Kolby Kås, hvor turen fortsatte
rundt på Sydøen med ophold på
Vesborg Fyr, hvor næsten alle var
oppe i fyret og nyde den smukke
udsigt. I vandet udfor Vesborg Fyr
så vi mange Marsvin, der boltrede
sig lystigt.
Efter Vesborg fyr gik turen videre
til Ballen havn, hvor der var en god
lang pause. Efter Ballen gik det
via Tranebjerg til Onsbjerg, hvor vi
skulle indkvarteres på Nordgården
Pension og Lejrskole. Straks efter
indkvarteringen var der kaffe og
kage i gården, hvor vi alle kunne
sidde og nyde det fine vejr. Efter
kaffen blev der arrangeret tur til
stranden, som lå et par kilometer
væk ad diverse markveje. Aftensmaden blev serveret på Nordgården, og efter maden blev der som
traditionen byder spillet op til folkedans, og der blev danset til hen
imod midnat, hvor dagen sluttede
med natmad.
Lørdag morgen startede dagen
med en dejlig morgenbuffet og
selvfølgelig morgensang. Efter
morgenmaden var der arrangeret
bustur rundt på Nordøen, hvor vi på
Besser rev havde mulighed for at gå
et godt stykke hen ad revet. Derefter gik det til Issehoved bakker og
Ballebjerg, hvor der var spisning af
medbragt mad ved udsigtstårnet,
og man kunne nyde det dejlige vejr
og den dejlige udsigt.
Nordby blev derefter rundet med et
lille besøg på bryggeriet og gåture i
byen, inden turen gik videre til Langør, hvor vi rundede den lille havn.
Vi havde således i dag set Stavns
Fjord både fra syd- og nordsiden.
Derpå gik det hjem til Nordgården,
hvor kaffe og kage ventede, og
der var igen traveture for dem, der
havde lyst.
Lørdag aften var festaften, og her
var Samsø Folkedanserforening
inviteret med til spisning med efterfølgende dans. Fra Samsø Folkedanserforeningen deltog der ca. 20
dansere, et par spillemænd og en
instruktør. Dette blev en rigtig god
aften, hvor begge foreninger blev
rystet/danset rigtig godt sammen.
Søndag var der frit slag for alle til
at gøre, hvad de ville, inden bussen
om eftermiddagen med nogle få
guidede afstikkere kørte os tilbage
til færgen, som fragtede os tilbage
til Kalundborg.
Turen var flot arrangeret af 2 af
vores folkedansere, Birgit og Ole,
der havde lagt et stort arbejde i
forberedelserne. Ole er født og
opvokset på Samsø og var sammen
med vores chauffør et par rigtig fine
guider på hele turen. De havde også
sørget for godt vejr, solen skinnede
alle dagene fra en skyfri himmel,
det var varmt og stille vejr, så alt i
alt var det en meget vellykket tur.
Mogens
(folkedanser i Raklev)
Aut. GVS Mester
A
P
S
Din lokale VVS-installatør tilbyder bl.a.:
Varme
Ventilation
Badentreprise
Vand - vandværker
Alternativ energi
Blikkenslagerarbejde
Skiferarbejde
Fjernvarme
Naturgas
Gaseftersyn
af campingvogne
Michael Larse
n
Aut. GVS Me
ster
Gl. Nyrupvej 45 • 4400 Kalundborg
Tlf. 59 50 80 13 • Bil 20 14 80 13
21
R ·G ·I
Hærværk
Fodboldafdelingen har
været ramt af tyveri og
hærværk i år.
I april før sæsonopstart var der indbrud i speakerhuset – vort radio-
anlæg og mikrofon blev stjålet.
Hen over sommeren og efteråret
har der jævnligt været indbrud og
hærværk både i speakerhus og
Café Sønderjyden, som de bruger
til rygerum for et eller andet; samtidig har man urineret i askebægre,
på gulv og andre steder samt
skrevet sjofle ting på væggene og
smadret inventar.
Det er formentlig nogle store drenge, som muntrer sig.
I august blev der sat ild til en gammel skurvogn ude bag volden.
De bør stoppes, inden de kommer
ud i noget virkeligt farligt.
40 års jubilæum
i Støtteforeningen
27. januar 2012
Så sker det at ”Støtten” fylder 40 år,
og det vil vi gerne fejre med jer alle sammen. Så
derfor inviterer vi til åbent hus i selskabslokalerne i
Røsnæshallen fredag den 27. januar 2012 kl. 14.00 17.00, hvor der både er vådt og tørt samt lidt musik
til at få det til at glide ned.
Vi håber at så mange som muligt vil komme forbi og
være med til at fejre dagen – både nye og gamle fra
”Støtten” så vi kan få en hyggelig eftermiddag sammen og mindes gamle dage.
Støtteforeningen for RGI & Røsnæshallen.
På bestyrelsens vegne
Formand Erik Larsen
e-mail: [email protected]
Støtteforeningen
for R.G.I & Røsnæshallen
Støtteforeningen vil gerne sige tak til alle, som har
bidraget med at få afviklet div. arrangementer; ikke
mindst Novo´s julefrokoster, hvor der skal bruges
mange hjælpere og mange timer for at få det til at
glide. Samt en stor tak til dem som også hjælper til,
at vi kan afvikle bankospillet i Sognegården.
I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et
godt nytår. På bestyrelsens vegne - Erik Larsen
22
Der er måske nogle forældre, der
bør checke, hvad deres børn går og
laver.
Er der ikke nogle forældre eller
børn, der har kendskab til hærværksmændene?
Støtteforeningens bestyrelse
Formand: Erik Larsen
Næst. Formand: Hans Demant
Kasserer:
Erling Karlshøj
Sekretær:
Ruth Jensen
Best. Medlem: Kirsten Christiansen
Best. Medlem: John Lorentsen
Best. Medlem: Knud Christensen
Best: Suppl.
Hans Rasmussen
Poul Madsen
Revisor:
Ulla Warming
Niels Illemann
Revisor: Suppl. Pia Nehls
Bøgens kvarter 23 21761200 [email protected]
Lyngknuden 43
59501045
Lindevej 15
21293146
Smedelinien 7
59508601
Kallerup Bakkevej 12 24989008
Solbakken 7
59508465
Kallerup Bakkevej 2 40614991
Højlandsvej 12
59514843
Lavlandsvej 12
59515110
Sandskrænten 14
59501151
Lavlandsvej 21
40312640
Gl. Røsnæsvej 59
59501044
Smedelinien 7
Egon Knudsen
59508601
Raklev Gymnastik
og Idrætsforening
Salg af Juletræer
Pyntegrønt
Puder – Kranse
Ved Røsnæshallen
Lørdag/søndag
den 26. og 27. november
den 3. og 4. december
den 10. og 11. december
den 17. og 18. december
Alle dage sælges mellem
kl. 10.00-16.00
RGI’s juletræer sælges
også hos Dagli’ Brugsen Raklev.
R ·G ·I
Kommunemesterskaber
Bagerst fra venstre: Sofus Ibsen, Magnus
Larsen, Nicklas Jakobsen, Lucas Olsen og
Mikkel Jensen I midten Mads Jepsen og
forrest fra venstre Marcus Stoltenberg og
Emil Brodersen.
U9 drengene klar til LM
U9 drenge er nu klar til LM i juni
2012, efter at de vandt turneringen
med 9 sejre og 1 uafgjort kamp, målscore på hele 58-9.
Kval kampene over Sorø Freja ,
Ringsted og Gislinge blev vundet så
overbevisende som 4-1, 8-2 og 8-0 i
slutningen af oktober måned.
Raklevs fodbolddrenge årgang 2001
vandt 3-0 på Farum Park
Dagen startede med afgang fra
Røsnæshallen, hvor de 10 fodbolddrenge havde inviteret alle deres
fodboldkammerater, søskende og
forældre med på tur. En stor dobbeltdækkerbus blev fyldt op med godt
70 feststemte og forventningsfulde
fodboldentusiaster. På Farum Park
mødte FC Nordsjællands repræsentant Søren Jensen op og bød velkommen og guidede drengene gennem
dagens forløb. Et stort flot superliga
stadion dannede ramme omkring
en forkamp, hvor de 10 drenge virkelig fik sig en helt uforglemmelig
oplevelse for livet. Ud gennem spillertunnelen løb drengene ind på et
veltrimmet græstæppe. Kampen stod
mellem Skævninge og Raklev – en
ellers skræmmende modstander på
papiret, men Raklev drengene viste
kampånd, godt sammenspil og ikke
mindst fodboldspil i verdensklasse!
Raklev drengene vandt kampen sikkert og overbevisende med hele 3-0
(flot holdindsats). Målene blev scoret
af Arbnor Selmani, Kasper Nielsen og
Magnus Westergaard.
Alex Westergaard
] Hårpleje
Efter kampen blev der gjort klar
til dagens Superligaopgør mellem
FC Nordsjælland og Brøndby. Igen
fik drengene fra Raklev lov til at
gøre sig klar - for at løbe ind på et
stadion med godt 7000 tilskuer,
hvorefter endnu en fantastisk oplevelse ventede. Følelsen af at løbe
en æresrunde rundt på banen, forbi
flere tusinde vilde Brøndby og FC
Nordsjælland fans og blive fuldstændig blæst omkuld i hyldest og
sang – FEEEEEEEDDD fornemmelse!
Som afslutning dannede drengene
æresport på fodboldbanen, da
superligaspillerne løb ind på banen,
hvorefter de satte sig til rette på fod-
boldtribunen og nød en fortjent 2-0
sejer til FC Nordsjælland.
Det hele afsluttedes med autografer,
hvor FC Nordsjællands anfører som
den først løb over til alle drengene
fra Raklev. Anfører Nicolai Stokholm
huskede udmærket drengene fra i
sommers, hvor han gæstede klubben (RGI) i forbindelse med Raklevs
afholdelse af en succesrig 5 dags
fodboldskole. Igen stor gestus fra FC
Nordsjællands side. Hele vejen hjem
til Kalundborg var stemningen høj i
bussen, og alle drengene, søskende
og forældre havde virkelig fået en på
opleveren! Tak til forældreforeningen for Raklev´s Fodboldungdom
samt øvrige sponsorer, som gjorde
turen mulig. Stor tak for supporten
fra alle de medrejsende holdkammerater og forældre/søskende – fed
stemning og højt humør. Raklevs
fodboldhold årgang 2001 består i
dag af godt 45 spillere, der 2 gange
om ugen pligtopfyldende møder op
til træning - for senere på ugen at
spille kampe rundt omkring på sjælland. Holdene trænes af: Per Rugbjerg, Per Jørgensen, Alex Westergaard og Jan Merling.
] Modeklip
Fra venstre stående: Træner Alex Westergaard, Jeppe Merling, Martin Themsen,
Johan llldor, Magnus Westergaard, Kasper Nielsen, trænere Jan Merling og Per
Jørgensen.
Siddende fra venstre: Marcus Jensen, Mikkel Jørgensen, Rasmus Merling, Arbnor
Selmani og til sidst liggende målmand
Frederik Lindquist.
FC Nordsjælland havde inviteret
de dygtige og talentfulde fodbolddrenge til Farum Park, hvor de skulle
spille forkamp inden Superligaopgøret mellem FC Nordsjælland og
Brøndby.
Hele familiens salon
Raklev U10 har haft 3 hold med til
Kommunemesterskaberne i fodbold
i Årby. Raklev 1 vandt guld efter 5
kampe med en samlet målscore på
27-0. Hvidebæk blev nummer 2 og
Raklev 2 blev nummer 3.
BJARNE
KLOSTERPARKVEJ 14 · 4400 KALUNDBORG · TLF. 59 51 78 09
Bestil venligst tid - Mandag lukket
23
R ·G ·I
Raklev fodboldforældreforenings
generalforsamling 2011
på p-pladsen, det endte med at de
Forældreforeningens
gene­
friske
folk, som
vil
Hvem vil tjene et pænt
beløb ved
atkøre
dele
måtte
helt ned
til Raklev
Skole
tjene
lidt
ekstra
til
ralforsamling
blev
igen
i
år
for at vende forsvarligt. Det er bare
Sognebladet ud?
rejsekassen.
Man
ikke godt nok, og jeg håber på, at
afviklet i Røsnæshallen, og
det ikke gentagerskal
sig helst
næstebinde
år.
Den årgang fodbolddrenge og deres forældre, som
sig
til
år
Jo, så havde vi også et mindst
hold af et
vores
desværre
var
tilslutningen
har delt bladet ud det seneste år, stopper med
og
være
villige
til
egne, som ikke helt havde forstådette nummer.
Vi ringe
søger derfor
årgang
atopførelse
dele ud i hele
endnu
en gang
meden anden
else for, hvad god
var
overfor vores betalende gæster. Så
kun 16 deltagere inkl. besty­ da de bad om støtte til dækning af
nogle sociale udgifter, så måtte vi
relsen.
Sognebladet bringer nedenstående
udpluk fra formanden Gitte Nordbo
Kellers beretning.
Først vil jeg byde Jer alle velkommen til dette års generalforsamling,
den 28. af slagsen.
Det har været et stille og roligt år,
da vi jo kun har haft Lions Cup at
tænke på. Stille og roligt er nok som
andre opfatter Lions Cuppen, men
for bestyrelsen er der godt nok tryk
på kedlerne, når vi når pinsen. Men
det er jo også det, der gør det sjovt
at være med, at få lov til at bygge
det op og skabe et så stort og godt
stævne, hvor mange hold vender
tilbage år efter år.
Vi havde et godt Lions både vejrmæssigt og økonomisk, vi havde
et fælles overskud på ca. 300.000
kr. men inden vi delte overskuddet
mellem KGB og RGI, besluttet vi at
henlægger 50.000 kr. til næste års
Lions, da vi jo som bekendt fylder
30 år, hvilket vi gerne vil markere
både over for byen og de spillere,
som deltager. Der ligger allerede
en del planer på tegnebrættet, som
forhåbentlig for nogle af dem bliver
til virkelighed til Lions 2012.
Eneste malurt i bægret var nok lørdag, hvor vores egen klub havde
valgt at lægge et håndboldstævne
ved hallen, de ved, der har været
Lions i de sidste 28 år i pinsen, og
de ved, hvad trafikkaos der er med
både biler og busser. Busserne var
godt nok på spanden, for de kunne
ikke komme til at vende herinde
24
desværre sige til dem, at dem fik de
ikke. Skulle noget tilsvarende ske
for andre hold også, og vi får noget
at vide om det, så kan det i værste
tilfælde helt betyde, at der ingen tilskud er i mindst 1 år. Er man spiller
i RGI så opfører man sig ordentligt
både ude, hjemme, inde og udenfor
banen.
I år oplevede vi desværre også,
at vi måtte bruge langt flere ringe
aftener, for at få dækket vagterne,
noget var vores egen skyld, fordi vi
måske ikke havde været godt nok
ude og få lavet ringelister, der var
ok, men også at folk har en masse
både gode og dårlige undskyldninger, så vi tog Brian på ordet,
da han spurgte, hvorfor vi ikke gik
ned på banerne og spurgte folk.
Fluks sendte vi ham af sted, og det
er som bekendt sværere for folk at
stå face to face og sige, det gider vi
ikke, end det er over en mail eller
telefon.
Men nu skal det ikke være negativt
det hele. Jeg synes, vi har en god
bestyrelse, som bakker hinanden
op, og som gider knokle, når vi skal
knokle. Det skal I have stor tak for
- uden jer var der ingen forældreforening og ingen Lions Cup.
Vi har i år givet drikkedunke sammen med støtteforeningen til alle
ungdomspillerne i RGI. Håber det
giver lidt god reklame for os. Vi er
også blevet ansøgt om hjælp til
indkøb af bolde også med vores
LOGO på, det gør det i hvert fald
nemmere for RGI at få samlet bol-
Gitte Nordbo Keller overrakte en lille
gave til Kurt Sørensen.
dene sammen, så de kan se, hvilke
der er klubbens. Skulle en spiller
så af vanvare få taget en bold med
hjem, og de så ser RGI og forældreforeningens logo, ja så ved de, at de
tilhører RGI.
Vi har også gjort et andet tiltag: Vi
giver kaffen, når der er 7-kant stævner og andre indendørsstævner for
ungdommen. Det giver da både lidt
reklame til os, men også lidt hjælp
til hallens cafeteria, for når tilskuerne går ud efter kaffen, så bliver der
måske også lige købt et eller andet.
Vi har i år uddelt ca. kr. 65.000
til div. stævner, træningslejre og
sociale arrangementer + yderligere
31.000 direkte til ungdomsafdelingen uden ansøgninger.
Vi har desværre én, der forlader os
i år; Kurt Sørensen har ønsket at
trække sig tilbage, så meget som
han nu kan, for vi regner da med
ham til pinsen og campingen.
Tusinde tak til Kurt Sørensen for
alle de år han har været med, siden
2000, og flere år som formand.
Til sidst skal der også lyde en stor
tak til alle de frivillige, som vil
hjælpe os under Lions, de minimum
3 timer som mange bruger i pinsen,
det er bare guld værd.
Gitte Nordbo Keller.
R ·G ·I
Forældreforeningens kasserer Inge
Linkamp fremlagde et fint regnskab,
hvoraf det fremgik, at der i år var
støttet med godt 95.000 kr i tilskud
til børnene.
Formand:
Gitte Nordbo Keller
Bestyrelsesmedlem:
Lotte Nordbo
Bestyrelsesmedlem:
Lars Jepsen
Kasserer:
Inge Linkamp
Bestyrelsesmedlem:
Tina Christensen
Bestyrelsesmedlem:
Gitte Ansbjerg
Selvom Kurt Sørensen forlod forældreforeningens bestyrelse, kom
man ikke til at mangle bestyrelsesmedlemmer.
Sekretær:
Susanne Huusom
Bestyrelsesmedlem:
Birthe Petersen
Bestyrelsesmedlem:
John Kristensen
Bestyrelsesmedlem:
Connie Halberg
Bestyrelsesmedlem:
Helle Christensen
Bestyrelsesmedlem:
Rene Kristensen
Bestyrelsesmedlem:
Tina Jacobsen
Bestyrelsesmedlem:
Dorthe Westergaard
Bestyrelsesmedlem:
Brian Rünitz
Bestyrelsesmedlem:
Helle Kristensen
Faktisk var der kø af folk, som gerne
ville med i bestyrelsen, ikke færre
end 4 nye bestyrelsesmedlemmer
blev valgt ind.
Bestyrelsen består efterfølgende af:
Der indkaldes til
afdelingsmøder:
Håndbold: Mandag den 23. januar 2012 kl. 19.00
TIL INFO: Alle møderne holdes i Røsnæshal­
len. Efter generalforsamlingerne (fredag den
24. februar). Spisning af let anretning ca. kl.
20.30. Tilmelding nødvendig til Røsnæshal­
Vi støtter
lens cafeteria.
Seungdomsfodbolden
opslag i hallen. i RGI
Gymnastik/
Folkedans: Tirsdag den 24. januar 2012 kl. 19.00
Badminton:Onsdag den 8. februar 2012 kl. 19.00
Fodbold:
Torsdag den 9. februar 2012 kl. 19.00
Vi støtter ungdomsfodbolden i RGI
Vi støtter ungdomsfodbolden i RGI
2005
2005
Endvidere indkaldes der
til ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Fredag den 24. februar kl. 18.00
Dagsorden iflg. vedtægterne
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære
generalforsamling, skal skriftlig være formanden
Anne-Grethe Andersen, Vollerupvej 73, 4400
Kalundborg, i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Efter RGI´s generalforsamlingen afvikles Støtteforeningens generalforsamling
Dagsorden iflg. vedtægterne
170.000
165.000
160.000
155.000
150.000
145.000
140.000
135.000
130.000
125.000
120.000
115.000
110.000
105.000
100.000
95.000
90.000
85.000
80.000
75.000
70.000
65.000
60.000
55.000
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
2006
2007
2008
170.000
165.000
2009
160.000
2006
2010
2007
2008
2011
155.000
150.000
145.000
140.000
135.000
130.000
125.000
120.000
115.000
110.000
105.000
100.000
95.000
90.000
85.000
80.000
75.000
70.000
65.000
60.000
55.000
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
25
2009
2010
2011
Sognets Oldtid
Bronzealder
Stenalderen blev afløst af
bronzealderen, og på sam­
me måde som stenalderens
dysser og jættestuer udgør
bronzealderens gravhøje
markante elementer i nuti­
dens danske kulturland­
skab.
Vi har stadig en hel del bronzealderhøje liggende i Raklev Sogn,
men oprindelig var der mange flere.
Som oftest er de beliggende højt på
bakkedrag, hvor de har været synlige viden om med deres smukke
silhuetter mod himlen. Uden at vi
i øvrigt kan vide, hvilke tanker der
lå til grund for bronzealderfolkets
placering af højene, er det dog
sandsynligt, at de netop skulle
være synlige, også i bronzealderens
landskab. Alt tyder på, at de ligger
langs oldtidens vejforløb. Men der
er ikke tale om veldefinerede veje i
vor tids forstand. Det har nærmere
drejet sig om brede færdselskorridorer i det gamle landskab. Disse
færdselskorridorer har sandsynligvis nogle steder kunnet være indtil
flere hundrede meter brede og var
dikteret af, hvor det i det hele taget
var muligt at færdes. Indtil man for
et par århundreder siden begyndte
at dræne landbrugsjord, bestod
omkring en fjerdedel af Danmarks
areal af vandløb, søer, moser og
vådområder. Sidstnævnte har
imidlertid dengang været nyttige til
græsning og høslæt. Helt frem til
midten af 1800-tallet var omkring en
fjerdedel af Danmark så vådt, at der
kunne finde tørvedannelser sted. I
vore dages landskab er der drænet
så intensivt, at kun 2% af landet er
tørvedannende. Vore dages kulturlandskab er med andre ord markant
26
anderledes end for blot halvandet
hundrede år siden.
Fra undersøgelser af pollenserier
fra moser og ikke mindst fra oldtidens oprindelige markoverflade,
der for eksempel kan findes forseglet under dysser, jættestuer
og bronzealderhøje, har man i
dag et godt kendskab til, hvordan
bronzealderens kulturlandskab
så ud. Et landskab der havde gennemgået store forandringer i løbet
af den forudgående stenalder. De
udstrakte urskove, der karakteriserede de seneste afsnit af ældre
stenalder, begyndte man så småt
at fælde og brænde af for at give
plads til begyndende agerdyrkning
og kvæghold for omkring 6.000 år
siden. Gennem yngre stenalder, der
også kaldes bondestenalderen, gik
landets befolkning gradvis fra en
eksistens baseret på fiskeri, jagt og
indsamling i stigende grad over til
at blive et landbrugssamfund med
agerdyrkning og kvæghold som
hovederhverv, selv om fiskeri, jagt
og indsamling længe blev ved med
at have en væsentlig betydning. I
bronzealderen ser det ud til, at især
kvægholdet fik en overordentlig
stor betydning, og store dele af
datidens landskab blev efterhånden
karakteriseret af vidstrakte mere
eller mindre træfattige overdrevsarealer for kvæggræsning. Det er
altså i stort omfang i et sådant
åbent og relativt skovfattigt landskab, vi skal forestille os, at bronzealderhøjene blev opført.
Bronzealderen (1.700-500 f.Kr.)
afløste stenalderen. Som navnet
antyder, fik metallet bronze en
stor betydning, selv om genstande
af kobber og bronze også kendes
allerede i stenalderen, især i slutningen af denne. Der må i bund og
grund have været tale om et ganske
kostbart materiale. Bronze er en
legering af kobber og tin, og ingen
af de to metaller er som bekendt
naturligt forekommende i Danmark.
De første bronzevarer, der ankom
som importerede genstande til
Danmark, kom især fra to forskel-
lige områder i Europa. Det ved man
dels ud fra genstandenes udformning, som er karakteristisk netop
for de respektive områder, men
også fra analyser af bronzen som
materiale. Såvel kobber som tin
forekommer naturligt flere steder
i Europa, men de små mængder af
andre metaller, der findes i disse to
metaller, er lidt forskellige i sammensætning fra sted til sted i de
naturlige forekomster. På grundlag
af dette er det ved metallurgiske
analyser faktisk i grove træk muligt
at fastslå, hvilke metalårer, der har
leveret materialet. Det kan derfor
med stor sikkerhed konstateres, at
den første bronze, der er indført i
Danmark, dels kom fra et vestligt
område, d.v.s. England eller Irland,
dels fra områder syd for Østersøen
i Nordtyskland, Polen og Tjekkoslovakiet. Proveniensbestemmelsen
af råstoffet i bronzegenstandene
er for de tidligste importerede genstandes vedkommende i princippet
forholdsvis let. Senere bliver det
vanskeligere eller endog umuligt.
Det ser ud til, at man i Danmark
ret hurtigt tilegnede sig bronzestøbningens ædle kunst. Men ved
fremstillingen af de nye hjemligt
producerede genstande er det i
stort omfang eller måske udelukkende udtjente og kasserede genstande, der er blevet smeltet om og
anvendt som råstof. Og det siger sig
selv, at når sådant materiale, der
kan komme fra forskellige steder i
Europa, ender i samme smeltedigel,
sker der en sammenblanding, således at råstoffets oprindelsessted
ikke uden videre kan udledes af
metalsammensætningen i den nye
genstand.
Bronzealderen er med rette blevet
betegnet som oldtidens gyldne
periode, hvor metallet fortrængte
flint og andre stenarter som primært råstofmateriale. De nordiske
bronzesmede blev i løbet af kort
tid blandt de bedste i Europa, hvad
Solvognen fra Trundholm Mose, de
to krumsværd fra Rørby Mose og en
lang række andre genstande viser.
Der er gjort mange fund af bronze-
Sognets Oldtid
sager, der i sin tid er lagt ned især
i moser, vandløb og vådområder.
Det drejer sig om våben, redskaber,
smykker og lurer. Der er tale om
betragtelige rigdomme, som velsagtens har skullet holde menneskerne
på god fod med guderne. Samtidig
er der også foretaget ofringer af
guld i form af massive armringe,
guldskåle og andre former for genstande.
Metallerne kobber, tin og guld vidner om, at bronzealderens danskere
handlede med folkene i andre dele
af Europa, hvor kostbarhederne var
naturligt forekommende. Da vi er
i en tid, længe før man kender til
møntøkonomi, må der have fundet
byttehandel i form af vareudveksling sted. Her ser det ud til, at især
rav og eventuelt også pelsværk har
været eftertragtet af folk fra landene syd for os. Det rav, der cirkulerede blandt de europæiske folkeslag, kom fra de baltiske egne ved
Østersøen og fra den jyske vestkyst.
Et samlet fund af 3,5 kg uforarbejdet rav fra en bronzealderplads ved
Understed i Nordjylland og fund af
rav på bopladser i Thy antyder et
område, der var leveringsdygtig i
rav. Det nordiske rav nåede helt til
Grækenland, hvor ravsmykker er
fundet i kongegrave fra ca. 1.600
f.Kr. i Mykene og Pylos. Rav er med
rette blevet kaldt for Nordens guld.
Selv om bronzen efterhånden
udkonkurrerede flinten som råstof
til våben og redskaber, blev der
fortsat fremstillet mange flintsager
gennem hele bronzealderen. I realiteten er flint i mange henseender
et bedre materiale end bronzen, og
fandtes desuden lokalt. Der er derfor god grund til at tro, at det mere
var prestigen ved at eje genstande
af det kostbare metal, frem for
bedre brugsegenskaber, der efterhånden fik bronzealderfolkene til at
gå over til brugen af metal, og ensartede genstande med samme funktion blev da også anvendt gennem
århundreder fremstillet af såvel flint
som bronze. Det ses blandt andet
tydeligt af datidens dolke. Traditionen med fremstilling af fladehuggede flintdolke, som dem vi kender
fra stenalderens slutning, fortsatte
i ældre bronzealder, hvor de hjemlige flinthuggere med stor dygtighed
bestræbte sig på at efterligne de
importerede bronzedolke.
En nyhed i bronzealderen var sværdet, som blev det vigtigste våben og
mandens følgesvend gennem hele
bronzealderen. Men sværdet var
ikke udelukkende til brug i kamp.
Sværdet var kendetegn for høj rang.
Der er fundet mange sværd fra
bronzealderen i Danmark. Selv om
sværdet er et våben, har det også
været en del af mandens påklædning båret ved festlige lejligheder
og ved religiøse ceremonier og
processioner. Det kan man blandt
andet vurdere ud fra helleristninger.
På disse billeder fra bronzealderen ser man aldrig sværdet brugt
i kamp, og man ser ingen faldne
krigere. Mens mandens status blev
markeret af sværdet, blev kvindens
status markeret med store smukt
ornamenterede bælteprydelser af
bronze, såkaldte bælteplader, placeret foran på maven samt bæltedåser af bronze til opbevaring af forskellige småting på den modsatte
side af kroppen. Vel nærmest bronzealderens svar på dametasken.
Også spyddet og lansen var vigtige
våben, men gav dog næppe samme
status som sværdene. Bronzesværd
har man ligeledes forsøgt at efterligne i flint. Enten fremstillet af et
enkelt stort stykke flint eller af træ
med påsat spids, ægge og håndgreb af flint. Man er heller ikke gået
af vejen for at fremstille krumsværd
af flint som kopier af de to sjældne
krumsværd af bronze fra Rørby
Mose. Fladehuggede pile- og spydspidser var ligeledes i brug et godt
stykke op i bronzealderen, samtidig
med at tilsvarende våben blev fremstillet af bronze. På samme måde
var de fladehuggede flintsegle
længe i anvendelse, hvor man også
ser former, der modsvarer tilsvarende redskaber i bronze. I bronzealderens sidste halvdel begyndte
man fremstillingen af en ny og mere
enkel type flintsegl, der var meget
lettere at fremstille end de fladehuggede, men fuldt ud lige så funktionsdygtige, og ved overgangen til
jernalderen omkring 500 f.Kr. gled
flinten stort set ud af billedet.
Tranemose, oktober 2011
Jens Nielsen
27
Raklev Sogn
Kysthospitalet
Jeg er blevet bedt om at skri­
ve et par sider om ”Kystens”
historie. Det siger sig selv,
at det da kun kan blive i kor­
te træk, for den fulde histo­
rie kunne jo nok fylde et par
hele ”Sogneblade”.
Af Villy Hald
Lidt om Kysthospitalets historie
Kysthospitalet ved Kalundborg var
det første af sin art i Skandinavien;
både i England og Frankrig kendte
man imidlertid til dem, og baggrunden for disse hospitaler var franskmanden Sir. Richardt Rossel, der
allerede i slutningen af 1770-erne
havde påvist gode resultater ved
behandling med strandbade. Under
sine studier i Frankrig var overlæge
Engelsted ved Københavns Kommunehospital kommet i forbindelse
med disse resultater. I samarbejde
med en del af datidens kendte personligheder startedes arbejdet med
at skaffe midler til opførelsen af
Kysthospitalet på Røsnæs. Stedet
valgtes bl.a. på grund af Røsnæs’
mange solskinstimer; men ikke
mindst fordi der her var rigeligt med
rent, frisk drikkevand fra en så højtliggende kilde, at man ikke behøvede pumpe for at få tryk på.
I november 1873 blev tegningerne
indsendt til sundhedsmyndighederne og allerede i foråret 1874 var
man så langt fremme med forberedelserne, at man kunne begynde
det egentlige byggearbejde. Den
22. juni 1874 blev grundstenen nedlagt. Arbejdet lededes af etatsråd
Herholdt, og det daglige opsyn var
pålagt pastor Lindemann i Raklev og
den senere inspektør Ottesen.
28
Den 1. juli 1875 var man klar til
at modtage de første 12 børnepatienter, og samme dato blev Vilh.
Schepelern ansat som overlæge til
en løn af 2000 kr. årlig. Heraf skulle
han så også betale 800 kr. for kost
og opvarmning. Han fratrådte først
i 1909. Chr. Ottesen blev ansat som
inspektør, og hans hustru som
husbestyrerinde. I begyndelsen var
patienterne sengeliggende skrofuløse – en massebetegnelse for
noget man ikke rigtig vidste, hvad
var – samt kirtelsyge børn, det man
senere kaldte tuberkulose. Senere
kom der hoftepatienter og børn med
vanskeligheder i skole og hjem.
Den første patient var den 10 3/4¾ år
gamle Karen Marie Jørgensen. Hun
kom sammen med sin fader, en fattig husmand, vandrende fra Slagelse
og var indlagt indtil november 1878,
altså godt og vel 3 år. I hjemmet var
der 10 børn, men de to ældste døde
af kirtel og fåresyge. Opholdet må
have haft det forventede positive
resultat, for i 1899 hører vi, at Karen
Marie er rask, arbejdsdygtig, flittig og har 2 sunde børn. Hospitalet
havde da det stod færdig kostet
250 175,59 kr. Heraf var 162 000
indkommet som frivillige bidrag, og
grunden blev skænket hospitalet
af en privat mand. Hospitalet var
placeret så tæt på havstokken som
muligt, da man mente, at sol, lys,
luft og vand havde en helbredende
virkning på visse sygdomme. For at
udnytte det bedst muligt, blev der
indrettet liggehaller, hvor patienterne kunne køres ud for at modtage
moder jords egen medicin. De oppegående skulle endvidere gå en halv
time 2 gange dagligt. Om sommeren
var der daglige fjordbade og om vinteren tempererede indendørsbade
og overbrusning med koldt vand.
Bygningerne blev dagligt ventileret
ved at åbne vinduerne, og fra kl. 18
til kl. 6 slukkede man også for varmen. Men også maden havde stor
betydning, og der blev holdt nøje
regnskab med den enkelte patiens
kost og vægt. Ja, selv vin indgik i
visse behandlinger, og i 1888 blev
der opgjort, at der til ekstraforplejning var brugt 2625 flasker bajersk
øl, 1610 halve flasker portvin og 430
flasker rødvin. For at spare vedtog
man at købe stort og derfor hjemkøbe 1-2 Oxehoveder portvin = 240 l
Ja, det var nogle år før Farum .
I 1924 besluttedes at bygge et
hospital for voksne. Det blev taget
i brug i 1928, og begge hospitaler
blev lagt under samme bestyrelse.
Økonomiske problemer førte i 1941
til sammenlægning af Finseninstituttet og Kysthospitalet. Denne
forbindelse ophævedes i 1967 og
Kysthospitalet blev lagt ind under
Rigshospitalet indtil nedlæggelsen
i 1983.
Jul på institution
Julen er familiens og børnenes fest.
Hvordan mon det så føles for børn
mellem 4 og 14 år at være langt væk
fra søskende og forældre i julen?
Børnene kom jo som regel ikke hjem
på besøg, mens de var på hospitalet; men så vidt muligt kom forældre
på besøg. Søskende kom ikke med.
Hvorfor mon? Måske ville man have,
at når forældrene var der, så skulle
de kunne koncentrere sig om den
indlagte og bruge al deres tid på
dem. Alt vil jo ikke kunne dreje sig
om denne, hvis søskende var med.
Det gennemgående indtryk af forholdene mellem børn og voksne
synes at have været ret godt. Den
langt overvejende del af personalet
synes at have gjort meget for de indlagte og hjulpet og trøstet dem, når
der var brug for det. Derfor prøvede
man også at gøre julen så hjemligt
som muligt. I mange hjem er det
tradition at skulle i kirke juleaften.
Det var patienterne afskåret fra og i
stedet måtte præsten komme ned til
dem. Det har sikkert været med glæde, han har taget dette job på sig,
men har også krævet en del af både
ham og familien, som vi får indtrykket af ved denne lille beretning af
pastor Norups søn Kjeld Norup:
Efter gudstjenesten forsvandt mor
og far til Kysthospitalet, hvor der
skulle holdes jul på mandsafdeling,
kvindeafdeling og børneafdeling.
Imens gik vi tre børn hjemme og
ventede – bare ventede og legede
lidt med en julegave, vi havde
fået på forskud for at udfylde den
næsten uudholdelige ventetid. –
Raklev Sogn
Kl. ca. 20 kom mor og far hjem,
naturligt nok trætte og lidt udasede;
men efter at vi havde spist ( grød
og kaninsteg, som p.g.a. krigen
havde afløst gris eller gås), var der
overskud til en dejlig juleaften. Vi
sang, dansede om træet, læste juleevangeliet og endelig var der gaveuddeling. Omk. Kl. 23 var aftenens
herlighed forbi. Far skulle op kl. 5
og forberede juledags gudstjeneste.
Ann.
så var det plejemor, der styrede det
der. Det jeg husker bedst, det var
nok, at det var venligt, altså atmosfæren med plejemoderen. Jeg kan
huske, at vi fik frugt; det fik vi ellers
aldrig; men der fik vi frugt. Appelsiner, det er det jeg husker bedst.
Så tror jeg, at jeg faktisk syntes, det
var synd for plejemor, at hun skulle
være der … det må have været
et eller andet… det er kun, at jeg
blev en lille smule rørt over, at hun
skulle være der.
Fra et interview med en patient
indlagt i årene 1957-58 fortælles
følgende: Jeg kan ikke huske, om
Jeg har hørt om en julehytte, der
jeg glædede mig til julen. Det havde
vist stod for enden af gangen.
jeg nok ikke noget forhold til. JuleNoget med lys i; men jeg kan ikke
aften blev vi kørt ind på fløj 4 eller
lige huske det.Belysningen var lidt
5, tror jeg det hed. Det var i hvert
anderledes, for den daglige belysfald inde på den gang, hvor plejening var ikke hygge på nogen stuer.
mor havde sit kontor. Der var så et
Og julestuen var lun, det var anderværelse – jeg tror det var grønt –
ledes end de andre dage. Og så det
der var nogle malede søjler, og jeg
at der var plejemor. Hun var tæt
Vejlø
Klb.halvvejs
Bogtryk dok.knyttet
20/11/07
8:03 den
Sidedag.
1 Hun
tror Print
faktiskdok.:Ann.
, vi blev taget
til børnene
op af sengene og sat op på en båre,
havde virkelig check på at varme
der havde en anden facon, end den
rummene op den dag, hvis man kan
vi var vandt til. Vi må have siddet
sige det sådan.
oppe på en eller anden måde. Og
V E J L Ø
VISITKORT ELLER NY BROCHURE?
Vi tilbyder:
• Layout, repro og DTP
• Digitalt prøvetryk og Computer to Plate
• Trykkeri med 1-, 2- og 5-farve maskiner
• Eget bogbinderi
Vi har desuden licens til at producere
svanemærkede tryksager
STEJLHØJ 48 · 4400 KALUNDBORG · TLF. 59 55 01 32
[email protected] · WWW.VEJLOEPRINT.DK
DØRE & VINDUER
KØKKENER
GULVBELÆGNING
Reparation
Tilbygning
Nybygning
Tømrer- og snedkermester
ELO POULSEN
Røsnæsvej 133, Kalundborg
59 50 80 20
Biltlf. 40 50 80 20
Martha Steffensen var ansat på
Kysthospitalet i 20 år - 1952 -1972
–og hun fortæller også om julen på
hospitalet: Børnene kom ikke hjem
på besøg, mens de var på hospitalet; men der kunne være enkelte
pårørende med juleaften, hvis de
ikke boede for langt væk, så kunne
man jo være der et stykke tid, og så
tage hjem til familien senere. Vi havde nogle penge, som vi kunne bruge
til gaver. Både voksne og børn fik
julegaver. Det var nogle legatmidler,
vi havde at bruge til det. Personalet
pyntede op til den store guldmedalje. Vi samledes også og lavede
julepynt, og der blev også lavet julepynt til alle børnene. Der blev pyntet
juletræ og lavet juledekorationer
til alle stuerne og juletræ i næsten
hvert hjørne af hospitalet. Vi lavede
sølv-liljer og pyntede et sølvtræ med
bar sølv. Træerne var ikke så voldsomt store; men der var et stort træ i
en stor stue både hos børnene og de
voksne, hvor man samledes juleaften på helt normal vis.
Man sang julesange og spiste julemiddag. Dem der ikke kunne gå
rundt om træet blev kørt ned i deres
senge, så de kunne se på. Vist har
man fra byens og de ansattes side
gjort, hvad man kunne for at skabe
den rigtige julestemning; men mon
ikke der alligevel er sendt mange
tanker til søskende og forældre derhjemme, og det kan måske få os til
at tænke på, at der også i dag sidder mange syge og ensomme rundt
i landet, som vi måske kunne glæde
på en eller anden måde.
Med ønske om en glædelig jul til
alle.
29
Raklev Skole
Fremtidens
skole
– er digital!
Børn- og Familieudvalget
igangsatte for nogen tid
siden arbejdet med en lang­
sigtet vision for ”fremtidens
skole” i Kalundborg og en
ny skolepolitik for årene
2014 til 2017 med konkrete
indsatsområder for sko­
lerne.
I den forbindelse er der netop
afholdt ”fremtidsværksteder” tre
forskellige steder i kommunen for
at få input fra borgere, forældre og
medarbejdere. 3 af Raklev Skoles
undervisere var guider og brugte
deres uddannelse som innovationskonsulenter til at føre deltagerne
gennem 3 timers intens arbejde
med spørgsmålene: Hvad er forudsætningerne for at Lære? Hvordan
sikrer vi kundskaber og faglighed?
Hvordan sikrer vi livsduelighed?
Parallelt med dette afholdt undervisere fra Skolen på Herredsåsen et
tilsvarende forløb for en gruppe elever fra elevrådene fra byens skoler.
Der kom rigtig mange input fra de
fire fremtidsværksteder. Alligevel
falder de alle inden for få grupperinger.
Et gennemgående udsagn er, at
folkeskolen skal inddrage IT i langt
højere grad og anvende de nye
digitale muligheder for ikke at blive
koblet af samfundsudviklingen og
den globale udvikling i øvrigt: Hvis
vi vil have, at vores børn skal blive
”livsduelige” i en globaliseret verden, skal der satses og investeres
målrettet, så skolerne kan anvende
de nye teknologier. Andre kommuner har allerede set og forsøgt at
gøre noget ved dette. For eksempel
har Helsingør Kommune indkøbt
interaktive tavler til alle kommunens klasser. I Ballerup Kommune
er der indkøbt Lego Mindstorms
robotter til alle skoler, og kommunen er vært for områdets FIRST
LEGO League-konkurrence.
Den digitale udvikling går stærkere
og stærkere og ændrer fra den
ene dag til den anden vores virkelighed, uden at vi måske i første
Keramikstuen
- stedet med de mange
oplevelser
Svenstrupvej 86 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 20 29
www.nelspedersen.dk
Telefon: 59 50 80 49
Mobil: 20 70 80 49
Keramik og Lys
fra eget værksted
Te, Duge,
Smykker,
Islandsk strik
og meget mere.
Inger Andersen,
Sandlodsvej 53
4400 Kalundborg,
tlf. 59 50 87 19
Åbningstider:
Tirsdag - fredag 13-17
Lørdag 10-14
30
Raklev Skole
omgang lægger mærke til det: Nye
jobs opstår, medens andre forsvinder. I COOP´s novembernummer
af ”Samvirke” kan man læse, at
et engelsk firma med succes har
oprettet det første virtuelle, varefrie
supermarked i Sydkorea. Kunderne
bestiller her de ønskede varer i en
”App” på deres Smartphone. Firmaet leverer efterfølgende de bestilte
varer på kundens adresse på det
tidspunkt, kunden har ønsket.
Firmaet kører varer ud 10 gange
dagligt – og har kraftigt stigende
omsætning.
3D-printning og robotteknologien
vil sandsynligvis være med til at
revolutionere fremstillingen af
mange produkter. Eksempelvis kan
en tandlæge, der er med på noderne, i dag fremstille en ny krone til
en tand på en time ved hjælp af
3D-teknologi. Før tog dét 14 dage,
krævede et besøg hos dentisten
og kostede en bondegård. Eksemplerne er mange. Sandsynligvis
vil udviklingen medvirke til, at det
atter kan betale sig at fremstille forskellige varetyper lokalt i stedet for
at få produceret dem i lavtlønsområderne i østen. Udviklingen er her
først lige begyndt for alvor.
Det nytter derfor ikke noget, hvis
anvendelsen af IT på skolerne
fortsat kan karakteriseres som ”et
arbejdende frilandsmuseum”. I ste-
det må vi satse målrettet og massivt på at anvende IT i skolerne. På
Raklev Skole vil vi hilse dette meget
velkommen. Vi er i øvrigt allerede
godt på vej med engagerede lærere,
men for ”egne penge”.
Ebbe Glinsvad
Skoleleder
Raklev Lokalarkiv
Raklev Lokalarkiv holder generalforsamling tors­
dag den 28. februar 2012 kl. 19.00 på Raklev Skole.
Efter generalforsamlingen vil Laurits Randrup fortælle: ”Fra bondedreng på Sydfyn
til borger i Raklev” Alle er velkommen.
Alsidig hjælp til det meste ...
•Kørsel med 8,5T 2 akslet lastbil med kran og bagtip
•Levering af: Grus - Sten - Sand - Stabil - Skærver og Flis
•Bortkørsel af: Bygge- og Haveaffald •Starthjælp 12/24 V %20 82 06 52
•Havearbejde •Anlægsarbejde •Belægningsarbejde
•Støbearbejde •Støttemure
www.oleogleif-alsidighjaelp.dk
Vi udfører det meste og til aftalt tid ...
Vognmand Ole Jørgensen
Tlf. 20 82 06 52
Anlægsarbejde Leif Nielsen
Tlf. 40 52 86 20
31
Raklev Sogneblad
udgives i et samarbejde
mellem:
Raklev Menighedsråd
Raklev Gymnastik- og
Idrætsforening
Demokrati og
sognebevidsthed
Nyrupskolen
Raklev Skole
Raklev Lokalarkiv
Raklev Spejderne
Redaktion:
Helle Brink 59 51 30 28,
stof til bladet modtages gerne
på e-mail til Helle Brink på adr.:
[email protected]
Helle Milan Nielsen
59 50 83 38.
e-mail:
[email protected]
Hans E. Hansen
59 50 10 14.
e-mail: [email protected]
Laurits Randrup
59 50 82 10.
e-mail: [email protected]
Sidstnævnte er
ansvarshavende.
Bladet uddeles til sognets beboere
og er gratis. Fastboende, der bor
i sommerhusområderne, kan få
bladet leveret, hvis man retter
henvendelse til kirkekontoret.
Raklev Sogneblads
adresse:
Raklev Kirkekontor,
Raklev Skillevej 1
4400 Kalundborg
Forsidebillede: Sortgrå Ryle af
Per Huniche Jensen
Eftertryk af bladets artikler er
tilladt med udtrykkelig
kildeangivelse
En del af bladets illustrationer er
udført af Jack Lundsdal, Røsnæs
Trykt hos
CENTERTRYK
Tåstruphøj 3, 4300 Holbæk
Næste nummer forventes
at udkomme primo april
Aflevering af stof til
bladet: 1. marts 2012.
- Denne dato bedes overholdt
Henvendelse ang. annoncering i
»Sognebladet« kan ske til:
Hans E. Hansen, tlf. 59 50 10 14
Godt 8000 stemmer ved det
nys afholdte folketingsvalg
afgjorde, at flertallet skif­
tede.
Bortset fra en udbredt frustration i
blå blok, udløste det ikke revolution,
og det er jo netop kendetegnet ved
vores form for demokrati. Vælgerne
har talt, og så er det resultatet.
Under valgkampen blev vi bombarderet med løfter og forhåbninger,
hvilket er naturligt, for valgkamp
er jo netop de forskellige partiers
fremlæggelse af deres inderligste
ønsker og planer.
Vores form for demokrati/folkestyre
betyder så også, at alle de løfter,
der bliver givet under den hektiske
valgkamp, ikke alle kan indfries, for
der skal ”tælles til 90”, hvis der skal
være flertal for et forslag til ny lov.
Dette er nok en af de store fordele
ved demokratiet. Ligegyldig om der
er en ”rød” eller en ”blå” regering,
så sker der ikke de virkelig store
forskelle, og vi må jo nok indrømme, at vi bor i et smørhul i verden.
Langt vanskeligere er det at forestille sig, at ”det arabiske forår”,
som vi er vidner til, vil munde ud i
en fredelig overgang til demokrati.
Vi danskere har vænnet os til denne
styreform siden 1847 og udviklet
styreformen siden da. Det er nok
lovlig optimistisk at forestille sig, at
demokratiet kan overføres direkte
til lande, der aldrig har kendt til
folkestyre, så mon ikke soldaterne
skal skiftes ud med humanitær
hjælp og know-how?
Dette er så min sidste bagside.
Gennem 33 år har jeg fået lov til at
sidde med ved bordet, først i redaktionen for Kirke og Sogn, senere for
Raklev Sogneblad.
I en tid hvor tingene stadig sammenlægges og gøres større tror jeg,
at det er vigtigt at have et lokalt
ståsted - et sted som er rammen for
den daglige tilværelse. Raklev har
en historie, som er baggrund for
det, der sker i dag, og er med til at
forme fremtiden i lokalsamfundet.
Hver eneste person her i Raklev
Sogn er en historisk personlighed;
og det der sker i dag er historie i
morgen. Det skal Sognebladet være
med til at fortælle om.
Jeg vil gerne sige tak til alle de
samarbejdspartnere, jeg har haft
gennem de mange år, det har været
sjovt og samtidig personligt givende. Men nu synes jeg, at tiden er
inde til kun at stå på sidelinjen og
så måske sende lidt skriblerier ind
imellem.
Jeg vil med stor fornøjelse følge bladet og ønsker fortsat held og lykke.
Glædelig jul og godt nytår.
LauRa.
Velkommen i
SuperBest
Vi tilbyder bl.a.:
• Lækre brød og kager fra eget bageri
• Spændende frugt og grøntsager
• Friske blomster
• Udsøgte vine
• Lækkert og mørt kød
• Parkering lige ved døren
• Vareudbringning
På gensyn
KALUNDBORG · JYDERUP · HØRVE