DANSK FILMFOTOGRAF FORBUND 2013/7

Biofag
Nr.4 september 2014
Biofag
Medlemsblad for
Foreningen af Danske Biologer.
FaDB
Udkommer 5 gange årligt
Deadlines:
20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10
Redaktion:
Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)
Svend Erik Nielsen
Annoncer
Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen
[email protected] og grafikeren [email protected]
Annoncepriser
1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200
1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250
1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på
bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det
skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage
før deadline. Alle priser er ekskl. moms.
Grafisk tilrettelæggelse:
Indtryk, 8639 8580
Indlæg
Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.
Indlæg sendes til [email protected] Den anvendte
tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel
til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med
god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være
tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde­
angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.
ISSN 0106-1038
Adresseændringer
Forsidefoto:
Store Gribsø
© Svend Erik Nielsen, 2014
Oplag 1.000 eksemplarer
Biofag trykkes på Cyclus
100 % dansk genbrugspapir
Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på
EMU´en anvendes.
Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]
Foreningen af Danske Biologer
Det er tilladt at citere Biofag med
tydelig kildeangivelse.
Meninger, der kommer til udtryk
i Biofag, deles ikke nødvendigvis
af redaktionen eller foreningens
bestyrelse.
Redaktionen afsluttet 21.08. 2014
Adresse:
Biofag
Lundingsgade 33
8000 Aarhus C
Tlf. 8619 0455
Formand: Svend Erik Nielsen
[email protected]
Næstformand: Jane Burkarl
[email protected]
Kasserer: Jesper Ruggaard Mebus
[email protected]
Revisorer: Benny Silvert
Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)
Indhold:
4 Nyt fra bestyrelsen
6 Nyt fra fagkonsulenten
10 Indkaldelse FaDB-generalforsaml.
11 Biokonference 2014
12 Regnskab FaDB-kurser 2013
13 Budgetforslag FaDB
13 Beretning for Nucleus 2013
14 Årsberetning FaDB 2013
16 Ti år med Biologiolympiader
20 Kursuskalender
24 Anmeldelse: 50 opdagelser
27 Anmeldelse: Kærlighedens kemi
30 Anmeldelse: Biologi i udvikling
31 Anmeldelse: Molekylærbiologi ...
34 Den tørre natur skal have et løft
38 Kursus: Eksperimentel gentek.
39 Kursus: Bananfluers genetik
40 Konference: Bioteknologi
41 Kursus: Madagascar
42 Kursus: Økotoksologi
© SvenD Erik Nielsen 2014
Nyt fra
bestyrelsen
Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB
Om at stå på mål
Sommeren har været en tid hvor det almene
gymnasium har været i vælten rigtig mange
gange. Det startede på Folkemødet i Allinge
midt i juni, med en paneldebat mellem bl.a.
Christine Antorini (S); Kristian Jensen (V) og
den nye rektor formand om hvordan man kan
flytte de unges søgning væk fra det almene
gymnasium over mod erhversuddannelserne.
Helt tydeligt at det er en torn i øjet at det
almene gymnasium er så stor en succes og at
så mange unge vælger stx. Derfor argumenteres der med at nu må vi have indført adgangskrav til gymnasiet. Med avisoverskrifter som:
”Gymnasiet en pølsefabrik” og ”nu må vi
have en værdidebat om at gå i gymnasiet”, har
problematikken været fortsat sommeren over i
de danske medier.
Parallelt med har debatten om at Europas naturvidenskab står over for store udfordringer
og at der er behov for en styrkelse af fagligheden på de danske universitetsuddannelser.
Fagligheden skal styrkes, hvis vi fremover skal
kunne stå distancen med Kina. Men hvad
menes der egentlig med faglighed? De færreste
kan være uenige i at, uddannelser bør have
en høj kvalitet, men hvilken? I en undersøgelse hvor man har spurgt 156 medlemmer af
Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV)
og en række forskningsledere, om hvad der
generelt kan styrke de danske universitetsuddannelser for det danske arbejdsmarked, svarede næsten 80 procent, at det vigtigste var en
styrket faglighed. På en delt anden plads kom
studieophold i udlandet og praktikforløb. I
et andet debatindlæg siges det at naturvidenskabeligt talent søges og som formanden for
Carlsbergfondet professor Flemming Besen4
bacher siger: ”det er nødvendigt, at vi i langt
højere grad fokuserer indsatsen og differentierer undervisningen på universiteterne. Der
skal satses på at finde og udvikle de bedste 5
procent, mener han.”
Midt i juli kunne man i den ”levende” under
overskrifterne ”Unge vælger studie med
hjernen” og ”Færre unge søger ind på universiteter” læse at: ”Tendensen er, at unge
med deres studievalg viser, at det er slut med
at vælge alene med hjertet og sigte mod en
lang uddannelse for at realisere sine drømme.
Risikoen for at stå med en uddannelse, der
ikke kan bruges, får unge til at vælge hjernen
til og sigte mod uddannelser, hvor chancen
for at få et arbejde bagefter er større. Det ses
i tallene, at søgningen til de tekniske uddannelser stiger, og at humaniora samlet har fået
færre ansøgere i år.”
Måske kan man via disse debatter få en indikation på hvad det er vi som gymnasielærere
kommer til at stå på mål for fremover. For der
er jo et ordsprog som siger at når det regner
på præsten, så kommer det til at dryppe på
degnen. Hvis universiteterne er præsten så er
gymnasierne degnen.
Så fremtiden siger måske adgangsbegrænsning til gymnasiet og fokus på øget faglighed,
kernefaglighed og talent udvikling. Allerede
nu bruger vi megen tid og penge på at udvikle
talenter ved forskellige talent konkurrencer
og olympiader. Godt så, elementer vi godt
kender til, men som fremover måske kan være
med til at ændre, det gymnasium vi kender
nu, radikalt, med oprettelse af eliteklasser fx
indenfor naturvidenskab ala Team Danmark
klasser som vi kender det fra idræt. Her kunne
dagens lys om kort tid, da udbud af efteruddannelse jo er en af kerneydelserne i de faglige
foreninger. Fremover vil det i øvrigt være
således at der vil blive to priser på kurserne
– en pris for medlemmer og en pris for ikke
medlemmer. Medlemmer af FaDB vil også
fremover have fortrinsret ved kursus tilmelding.
Allerede nu vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at den årlige generalforsamling som
finder sted i forbindelse med årets biokonference afholdes den 2. Oktober i Odense. Det
er en unik chance for at møde kollegaer fra
rundt om i landet. Konferencen har i år to temaer: økotoksikologi og Liv/kunstigt liv. Det
er allerede nu muligt at tilmelde sig på vores
hjemmeside www.biofag.dk.
man vel med rimelighed spørge om hvilke
kompetencer der er i spil når talen falder på
styrket faglighed? Er det bestemte kompetencer vi er på udkig og jagt efter? Tæller de
eksperimentelle kompetencer som oppebæres
i biologi mon med når vi taler om elite?
Måske bliver vi klogere på dette i løbet af
efteråret, hvor Antorini har bebudet at der
kommer et udspil til kommende ændringer
på det gymnasiale område. Spændende! Hvis
der i den forbindelse skulle blive brug for
indspark så stiller bestyrelsen gerne op.
Flere faglige foreninger oplever i disse tider
en vigende søgning til de faglige kurser som
de organiserer. Kursus aktiviteten i FaDBkurser viser at medlemmerne stadig gerne vil
på kursus og blive inspireret, så vi kan melde
hus forbi – og vi må håbe at aktiviteten ikke
vil falde når det første års timetælleri har set
Vel mødt i håbet om et godt nyt skoleår
WORKSHOP 2014
Kom og prøv Edvoteks nye PCR kit til PTC smagstest
Tid og sted
Vestdanmark - den 7. november 2014 i Vejle
Østdanmark - den 10. november 2014 i Nærum
Sidste tilmelding er den 24. oktober 2014
Maks 16 deltagere pr. hold
Underviser
Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium
suppleret af
Susanne Smerup Welk, produktchef hos Frederiksen
Tilmelding og yderligere info på frederiksen.eu
(QR-koden) eller send en mail på [email protected]
A/S Søren Frederiksen, Ølgod
Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod
Biofag_juni_2014.indd 1
Tlf. 7524 4966
Fax 7524 6282
[email protected]
www.frederiksen.eu
®
Afd. Aarhus: Samsøvej 21
8283 Hinnerup
17/06/14 15.20
5
Nyt fra fagkonsulenten
Af Kresten Cæsar Torp
Jeg håber skoleåret er kommet godt i gang på skolerne, og i har fået nogle dejlige
nysgerrige nye elever.
Skoleåret kommer til at byde på flere interessante emner.
Innovation
18. og 26. september afholdes to konferencer om innovation i fagene, herunder
biologi. Program er udsendt til skolerne. Baggrunden er materialer udviklet af
en arbejdsgruppe som har arbejdet det sidste halve år med. Der vil være eksempler på innovationsorienterede temaer og mindre forløb. Der vil også være nogle
principielle overvejelser om hvordan innovation spiller sammen med de faglige
mål i biologi, progression og mundtlig prøve. Materialerne fra konferencen vil
være tilgængelige på emu’en efterfølgende. Samtidig foregår der forsøgsarbejde
og efteruddannelse i flere andre sammenhænge, så vær opmærksom på hvad der
hvad der dukker op af interessante tilbud. Innovation skal udfoldes i biologiundervisningen fremover, i forlængelse af uddannelsernes formål. Der er oplagte
måder at gøre det på, som spiller godt sammen med faglighed, og dem skal vi
have frem.
Udviklingstiltag i foreningen
I regi af foreningen kører der flere spændende udviklingsprojekter, som udmøntes i faglige kurser. Et af de næste er en bioteknologikonference i Solrød, 13.-14.
november, som jeg vil anbefale at deltage i. Se annoncen andetsteds i bladet.
Vi skal fortsætte med at udvikle det regionale faglige og kollegiale fællesskab i
foreningen. Det var meget udbytterigt for mig (og hyggeligt) at være med til
flere regionale eftermiddagsmøder sidste år. Jeg håber vi får disse aktiviteter
udviklet yderligere i det kommende skoleår. Vi har haft møder om skriftlighed,
i Nordjylland er der afprøvet et koncept for ”del og stjæl”-møde, som andre evt.
kan trække på og måske kunne innovation være et nyt emne til regionale møder.
Efter september har vi som nævnt materialer at tage udgangspunkt i.
SRP
Om ganske kort tid får eleverne deres SRP-opgaver udleveret. Biologi er traditionelt godt repræsenteret, og i kombination med mange forskellige fag. Jeg
vil opfordre interesserede til at lade sig indberette som censorer. Det kan være
både i biologi og bioteknologi, og jeg vil gøre opmærksom på at man også kan
6
lade sig indberette som censor i større skriftlig opgave på HF. Hvis I lader jer
indberette i mere end et fag, vil jeg gerne have et praj om hvilket fag I prioriterer
højst. Beskikkelse sker nemlig til hele portioner på ca. 20.
Sommerens skriftlige prøver
De skriftlige prøver i biologi og bioteknologi er evaluerede, rapporter er udarbejdede, og vil blive uploaded på: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Evaluering-af-gymnasiale-eksaminer
I biologi var 2781 eksaminander til skriftlig prøve. Det tilsvarende tal i 2013 var
2216.
Eksaminanderne valgte på begge datoer opgave 1 og 2 hyppigere end 3 og 4, et
mønster der svarer til tidligere år.
Det samlede gennemsnit var 6,1; 6,4 blandt de beståede. 4,6 % af eksaminanderne opnåede ikke en beståetkarakter. Gennemsnittet er lidt højere end sidste
år, men tallene er i øvrigt sammenlignelige med tidligere år.
I bioteknologi var 2311 eksaminander til prøve mod 2069 i 2013. Årets eksaminander fordelte sig med 1824 stx’ere og 487 htx’ere. Af de to valgfrie opgaver (3
og 4) valgte ca. 1/3 opgave 3, mens ca. 2/3 valgte opgave 4.
Det samlede karaktergennemsnit blev for htx 5,1; 6,3 for beståede. 17,9 % opnåede ikke en beståetkarakter. Gennemsnittet dækker over store forskelle mellem
hold, med holdgennemsnit fra 2,6 til 8,2. Vi konkluderer at der et særligt behov
for at fortsætte det arbejde med skriftlighed vi startede sidste år. Jeg vil fx allerede her anbefale deltagelse i bioteknologikonferencen den 13.-14. november,
hvor bl.a. skriftlighed er på programmet.
Det samlede karaktergennemsnit for stx var 6,4; 6,9 blandt beståede. 8,4%
opnåede ikke en beståetkarakter. Gennemsnittet dækker også her over store
holdforskelle, fra 3,1 til 9,0, men spredningen er ikke så stor som på htx.
For både htx’ og stx’ vedkommende ligger karaktergennemsnittet lidt højere end
sidste år. Til gengæld er der også lidt flere der ikke har opnået en beståetkarakter.
Evalueringen følger en lidt anden procedure end tidligere år, idet selve evalueringsrapporten koncentrerer sig om statistikker ol., mens råd og vink til underviserne formidles for sig. Jeg vender tilbage til dette i næste nummer, men her
følger alligevel et par overordnede fokusområder for undervisningen:
• Både i biologi og bioteknologi er der behov for at træne elevernes biologifaglige skriftlige kompetencer. Det handler grundlæggende om at kunne
argumentere, inddrage og anvende de oplysninger og resultater man præsenteres for og den faglige viden fra undervisningen på en relevant måde, bygge
sine forklaringer op med årsagssammenhænge ol. Det kan eksempelvis gøres
ved at diskutere og træne typeord som forklar, analyser og diskuter. Man kan
eksempelvis i skriveøvelser bede eleverne anvende sammenbindende udtryk
7
som ”det skyldes”, ”årsagen til dette er”, ”fordi”, ”pga” osv. i mindst hver
anden sætning.
• Mange elever gengiver for meget generel teori i deres besvarelse uden at
komme til sagen. Der er sjældent behov for at skrive længere teoretiske redegørelser som en del af besvarelsen. Opgaveformen lægger i begge fag op til at
man anvender sin viden fra fagene på det foreliggende, og dermed skriver fokuseret ud fra de oplysninger og data opgaven indeholder. Når eksaminander
skriver længere teoretiske redegørelser kan det fremstå som manglende evne
til at fokusere på det væsentlige, og ofte får de ikke svaret på det der faktisk
blev spurgt om. Derfor kan det ikke anbefales.
• Der er fortsat et stort behov for at træne eleverne i fagenes kvantitative aspekter:
- I begge fag er der behov for at træne elever i at gribe data i diagrammer ol.
systematisk an, og skelne mellem beskrivelse og forklaring.
- I begge fag skal eleverne kunne afbilde med enheder, opstille en lineær
eller en eksponentiel matematisk model vha. regression, finde en forskrift
og forholde sig til variation og usikkerhed, fx ved at inddrage en R2værdi. De skal også kunne foretage enkle beregninger vha. forskriften, og
kunne forholde sig til hvor modellen gælder (fx ift. max-puls).
- I biologi skal de kunne forholde sig til en teststørrelse (vi angiver af og
til en P-værdi) for en statistisk test, og forstå en Chi2-test. De skal også
kunne forholde sig til variation, fx angivet med standardafvigelser i form
af fejllinier.
- I biologi skal eleverne kunne regne på genotype og fænotypefrekvenser og
anvende Hardy-Weinbergloven og dens forudsætninger.
- I bioteknologi har mange elever svært ved kemiske mængdeberegninger.
Opgaverne byder ofte på relativt enkle beregninger, men opgaven er her
både at kunne gennemskue hvad der foregår, og anvende kendte formler
på det opgivne.
Som sagt vil jeg vende tilbage til dette i det kommende nummer, og ser frem til
at møde så mange som muligt på biokonferencen.
Jeg vil ønske jer et rigtigt godt skoleår.
8
SRP-øvelser
på DTU
Har du elever,
der skal lave
studieretningsprojekt?
DTU byder 3.g-elever indenfor i
laboratorier og værksteder, hvor
de kan udføre eksperimenter
koblet til deres SRP. Eleverne
kan vælge mellem en lang række
forsøg, der kan indgå i studieretnings ed at de får mulighed både
for dialog med forskere og input
fra andre gymnasieelever.
Øvelserne strækker sig over én
eller to dage, og de ligger i oktober, november eller december.
Tilmelding til øvelserne er åben
fra den 23. september.
Læs mere om øvelserne og tilmelding på
www.dtu.dk/SRP
9
indkaldelse
Generalforsamling i FaDB
Torsdag den 2. oktober 2014 kl. 17·30
Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Valg af dirigent
Valg af referent
Bestyrelsens beretning
Beretning fra Nucleus aps.
Fremlæggelse af regnskab for 2013 til godkendelse
Budget for 2015, herunder fastsættelse af kontingent. Kontingentet foreslås forhøjet til 450 kr. for alm. medlemmer og 250
for øvrige medlemmer
7. Behandling af indkomne forslag
8. Valg til bestyrelsen
9. Valg af revisorer til FaDB og FaDB-kurser
10. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen:
Skal være formanden Svend Erik Nielsen i hænde senest 14 dage
før generalforsamlingen.
Beretningen findes andet sted i bladet.
Følgende er på valg:
Svend Erik Nielsen
Jane Burkarl
Ole Kunnerup
Alle tre er villige til genvalg.
Tilmelding til middag:
[email protected]
10
Biokonference 2.-3. oktober
Økotoksikologi & Det første liv/kunstigt liv
Årets Biokonference finder i år sted i Odense, nærmere bestemt
på SDU i dagene 2-3 oktober, og de to overordnede temaer bliver:
”Økotoksikologi & Det 1. liv/kunstigt liv”.
De to dage byder på foredrag af 4 forskere, laboratorieøvelser samt
generalforsamling i FaDB.
Det foreløbige program ser således ud:
Torsdag d. 2/10:
08.30 - 09.30 Ankomst til Biologisk Institut på SDU, kaffe/the & boller
10.00 - 12.00 Foredrag ved forskerne Jane Morthorst & Henrik
Holbech om Økotoksikologi. Det centrale i oplæggene
er hormonforstyrrende stoffer, metaller samt sundhed
set i en samfundsmæssig sammenhæng. Desuden vil der
blive diskuteret metoder.
12.00 - 13.00 Frokost på SDU
13.00 - 16.30 Laboratorieøvelser på Biologisk Institut, SDU
17.30 - 19.00 Generalforsamling i FaDB på Odense Congress Center
(OCC)
19.00 - 20.30 Middag på OCC
20.30 - ??
Fælles hygge
Fredag d. 3/10:
07.30 - 08.30 Morgenmad på OCC og dernæst afgang mod SDU.
09.00 - 10.30 Foredrag på engelsk af Emma Hammarlund fra
NordCEE omhandlende det første liv samt betingelserne for at det første større liv kunne udvikle sig.
10.30 - 10.45 Kaffe & kage
10.45 - 12.15 Fordrag af Steen Rasmussen fra FLinT på SDU om
forskning indenfor kunstigt liv og protoceller, og hvad
disse kan bruges til i fremtidens samfund. Desuden vil
han komme ind på 3 D print og denne tekniks afgørende betydning for det fremtidige samfund.
12.30 - 13.30 Frokost & evaluering
Pris: 1900 kr.
Tilmelding senest 14 dage før på FaDB´s hjemmeside, Biofag
11
Regnskabsoversigt
FaDB-kurser 2013
Regnskabsoversigt FaDB-kurser 2013
Overført fra 2012
Administration
Kurser
Regnskabsoversigt
Indtægt
Udgift
25.542
1.151.930
1.061.609
FaDB-kurser
2013
Saldo
242.583
217.041
307.361
Noter
Indtægt
Udgift
Administration
827
Overført fra 2012
Kontorartikler
4.878
Administration
25.542
Sekretariatsbistand
0
Kurser
1.151.930 1.061.609
Mødeudgifter
15.795
Forsikring
3.249
Noter
Gebyrer
793
Administration
827
Renter
0
0
Kontorartikler
4.878
Sekretariatsbistand
0
Mødeudgifter
15.795
Kurser
Indtægt
Udgift
Resultat
Forsikring
3.249
Gær på mange måder
9.000
10.568
-1.568
Gebyrer
793
Blodets kemi
70.800
60.880
9.920
Renter
0
0
Bundet til økotoksikologikursus (kemi)
9.920
-9.920
Sexologi
9.000
9.423
-423
Gentek Rødkilde
77.700
57.897
19.803
Kurser
Indtægt
Udgift
Resultat
Gentek Egå
74.000
46.137
27.863
Gær på mange måder
9.000
10.568
-1.568
Gentek Nærum
77.700
63.917
13.783
Blodets kemi
70.800
60.880
9.920
Fedt og fedme 1
15.300
13.317
1.983
Bundet til økotoksikologikursus (kemi)
9.920
-9.920
Fra abe til menneske
7.000
6.928
72
Sexologi
9.000
9.423
-423
Fedt og fedme 2
17.240
15.669
1.571
Gentek Rødkilde
77.700
57.897
19.803
Rejekursus Costa Rica
439.740
438.847
893
Gentek Egå
74.000
46.137
27.863
Byg og bryg 1
73.700
64.113
9.588
Gentek Nærum
77.700
63.917
13.783
Byg og bryg 2
83.750
65.920
17.830
Fedt og fedme 1
15.300
13.317
1.983
Fra abe til menneske
7.000
6.928
72
Fedt og fedme 2
17.240
15.669
1.571
Konsortier
Rejekursus Costa Rica
439.740
438.847
893
Bikemiske processer i matematisk lys
45.000
46.074
-1.074
Byg og bryg 1
73.700
64.113
9.588
Nysgerrighed i nv
45.000
45.000
0
Byg og bryg 2
83.750
65.920
17.830
Eksperimenter til bioteknologi
58.500
58.500
0
Det skrevne sprog i bioteknologi
48.500
48.500
0
Konsortier
1.151.930
Bikemiske processer i matematisk lys
Nysgerrighed i nv
Eksperimenter til bioteknologi
Det skrevne sprog i bioteknologi
1.061.609
45.000
45.000
58.500
48.500
1.151.930
Jesper Ruggaard Mebus, revisor FaDB-kurser
12
Jesper Ruggaard Mebus, revisor FaDB-kurser
90.321
46.074
45.000
58.500
48.500
1.061.609
-1.074
0
0
0
90.321
Saldo
242.583
217.041
307.361
FaDB budgetforslag 2015
Budgetforslag 2015
Indtægter
Kontingent
Abonnement
Renter
Copydan
Salg af labels
Portostøtte
I alt
Udgifter
Biofag
Redaktion
Møder
Biokonference
Regionalsekretærårsmøde
Gebyrer
Kontor, div.
Porto telefon, IT
Løn, sekrattariat
Forsikringer
Fagdidaktiske kurser
Regionalmøder
Gaver mm.
I alt
Budget 2015
Faktiske tal 2013
350.000,00
7.800,00
0,00
2.000,00
1.000,00
5.000,00
365.800,00
314.150,00
8.400,00
388,70
2.039,79
1.325,30
0,00
326.303,79
150.000,00
33.000,00
80.000,00
36.000,00
23.500,00
1.000,00
4.000,00
5.000,00
20.000,00
2.300,00
6.000,00
3.000,00
2.000,00
365.800,00
148.513,58
32.266,47
66.498,18
85.101,71
20.782,48
760,00
4.050,00
7.776,68
19.200,00
2.027,00
4.925,60
2.018,59
1.919,00
395.839,29
Beretning for Nucleus vedr. året 2013
som blev forelagt på forlagets generalforsamling den 9. maj 2014
Peter Abildgaard Andersen berettede at der er
sket meget både udgivelsesmæssigt og i lovgivningen de sidste par år. På it-området er vi
godt med den udvikling der foregår omkring
de digitale undervisningsmaterialer. Forlaget
har ikke økonomiske problemer og kan fortsætte den udvikling der er i gang. De forhold
som kan presse forlaget, er faldende elevtal og
reducering af b-niveauet. Der arbejdes på at
gøre biologi-a adgangsgivende til universiteterne, og bioteknologi-faget ser ud til fortsat
at eksistere. Alt i alt skulle der være grundlag
for fortsat at producere kvalitetsbøger til ungdomsuddannelserne.
Arbejdet på forlaget har i det forløbne år især
koncentreret sig om udvikling af en ny grund-
bog til c-niveauet, Biologi i udvikling, både
som fysisk bog og som i-bog. Arbejdet med
i-bogen har vist sig meget ressourcekrævende.
Den fysiske bog som er udkommet primo
2014, er blevet godt modtaget og den digitale
udkommer i juni måned 2014.
Der har været produceret syv genoptryk og
sideløbende opdateringer af e-bogsversionerne
og figursamlingerne på nucleus.dk.
Samarbejdet med Gymportalen er fortsat og
forlaget afventer mulighed for at anvende næste
digitale bogform, Flexbogen, som er udviklet i
Lindhardt & Ringhof koncernen.
Peter takkede bestyrelsen, medarbejderne og direktøren for godt samarbejde i det forløbne år.
13
Årsberetning for FaDB
Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB
Seks bestyrelsesmøder har været den samlende
grundstamme i foreningens arbejde i den
forgangne periode. Det har skabt kontinuitet
og god grobund for aktiviteterne. Desuden
har bestyrelsen deltaget i den årlige generalforsamling på foreningens forlag Nucleus. Også
i denne periode har arbejdet i bestyrelsen
været fokuseret på at synliggøre biologifaget
på flere måder, i forbindelse med at højne
fagets status. Det helt centrale har været, at
arbejde for at gøre biologi A adgangsgivende
til biologiuddannelserne på universiteterne.
Foreningens anden store aktivitet har været at
fastholde kursus- og konsortieaktiviteten på
et højt niveau. Desuden har vi i bestyrelsen
forsøgt at få sparket det regionale arbejde i
gang igen. Bestyrelsen har i samarbejde med
de andre faglige foreningers bestyrelser brugt
rigtig meget energi på at drøfte og sende mails
til ministre og uddannelsesudvalg omkring
lovforslaget der sidestillede matematik B med
de fire naturvidenskabelige B-niveau fag.
Frugten af det politiske arbejde har endnu
ikke set dagens lys. Desværre har den ”politiske aktivitet” ikke båret frugt endnu – lad
os håbe der sker noget i efteråret. Facebook
og foreningens hjemmeside har klart styrket
foreningens kommunikation ud ad til. Kursus- og udviklingsarbejdet har som tidligere
år ligger på et voldsomt højt niveau, idet der
har været organiseret og afholdt endnu flere
efteruddannelsesaktiviter end tidligere, flere i
direkte samarbejde med fagkonsulenten.
Vedrørende kassererpost
Foreningen har i år besluttet at lade kassererposten tilgå en ekstern administrator, nemlig
14
Jesper Ruggaard Mebus som ikke er medlem
af bestyrelsen. Dette skyldes et meget sent kassererskifte og at ingen i bestyrelsen havde mod
på opgaven. Der påhviler den nye administrator at få ført en kasserapport og få lavet et
regnskab for 2014 og budget for 2015.
Samarbejde med GL
Der har været afholdt to møder i PS (Pædagogisk samarbejdsudvalg), som bestyrelsen
desværre ikke har haft mulighed for at deltage
i. Fokus på møderne har været kommunikationen til foreningens medlemmer og fagenes
rolle og status.
Samarbejde med de faglige fora
Fagkonsulenten for biologi har inviteret til et
møde i fagligt forum for biologi hvor omdrejningspunktet var biologifaget status bl.a.
i forhold til forsøgsfaget bioteknologi, men
også i forbindelse med biologis rolle som
almendannende.
Det faglige forum for NV har ikke været indkaldt til møde i den forgangne periode.
Konsortier og kurser
Skoleåret 2013-14 har været præget af meget
stor aktivitet, både i relation til udviklingsarbejdet og i forbindelse med at arrangere og
udbyde egentlige efteruddannelseskurser. Med
to planlægningsmøder i FaDB-kurser har aktivitetsniveauet været højt. Udover at planlægge
kommende kurser har en del af mødetiden
været brugt på at søge UVM om økonomisk
støtte til udviklingsarbejder indenfor de udmeldte indsatsområder.
December 2013 er følgende udviklingsprojekter afsluttet: Det skrevne sprog i bioteknologi,
Eksperimenter til bioteknologi, Hvordan
skabes nysgerrighed i NV og Biokemiske
processer i matematikkens og kemiens lys
Intentionen har været at flere efteruddannelsesaktiviteter skulle se dagens som resultat
af disse udviklingsprojekter. Desværre har
medlemmernes interesse for at deltage i kurser
og seminarer ikke været stor og kurserne om
Det biologiske eksperiment og Nysgerrighed i
NV har vi desværre måtte aflyse.
I juni 2013 modtog FaDB besked om at
udviklingsprojekterne omkring: Det medicinerede menneske, Hjernen – læring og
hukommelse og Eksperimentet som studie­
retningsdidaktik blev godkendt af UVM.
Der blev nedsat arbejdsgrupper som har været
aktive og udarbejdet planer for kommende
landsdækkende efteruddannelsesaktiviter.
I skrivende stund har vi modtaget positive
svar fra UVM på nye udviklingsprojekter
indenfor bioinformatik, flipped classroom og
Arktisk klimaundervisning. Opstartsmøder
er indkaldt og vil foregå i august/september
2014. Disse udviklingsprojekter kører frem til
december 2015.
Der har været udbudt 16 kurser!, udover
biokonferencen om hjernen og læring, rigtig
mange af dem med en meget høj medlemsdeltagelse. Således har der været afholdt tre
fulde kurser i eksperimentel genteknologi og
tre fulde kurser i ølbrygning. Stor interesse
har de to rejsekurser til hhv. Costa Rica og
Galapagos også haft ligeså kurser om genetisk
variation og kaffe. Desværre måtte vi aflyse
de to kurser på grund af for få tilmeldte, det
gælder kurserne om nysgerrighed i NV og om
det biologiske eksperiment og dataopsamling.
Men alt i alt et fantastisk år hvor mere end
250 medlemmer har været på kursus og/eller
til konference.
Den store interesse for foreningens kursusaktivitet vidner om at faglighed og inspiration
igen er kommet i frontfokus for medlem-
merne, aktivitets niveauet er nu på højde med
”de gode gamle dage” hvor de faglige udvalg
arrangerede kurserne, det skaber grobund for
at mødes og etablere personlige netværk. Lad
ikke OK-13 få indflydelse på dette!
Summa summarum et godt og meget aktivt
år, som forhåbentlig vil komme til at danne
spiringsgrundlag for mange nye kursusaktiviteter de kommende år. Forslag og ideer til
kommende kurser skal være noget så velkomne.
Den politiske tænketank
Den Politiske Tænketank som blev etableret
foråret 2012 har ligget mere eller mindre stille
i denne periode, dog således at der er blevet
diskuteret forskellige tiltag i forhold til kommunikationen til det politiske lag.
Regionsarbejdet
Den ”noget for noget” plan, som vi præsenterede i foråret 2013, hvor det centrale var og er
at vi, som bestyrelse gerne vil støtte lokale og
regionale initiativer har betydet at to arrangementer – skriftlighed og bedømmelse og del
og stjæl – har set dagens lys. I den forbindelse
har Fagkonsulent Kresten Cæsar Torp vist sin
store velvillighed ved at stille sig til rådighed
ved regionale møder og på konferencer. Det
har allerede betyder flere regionale aktiviteter.
Biofag
Biofags redaktionen har i løbet af året produceret 5 ordinære numre. Har holdt møder
med rektor Jannik Johansen, Frederiksberg
Gymnasium og fork fra DTU og KU. Redaktionens målsætning er stadig at bidrage
med nyeste nyt indenfor ekskursionsfronten
kombineret med medlemmernes gode forslag
til ekskursioner og eksperimenter. Der skal
lyde en tak til alle dem som har bidraget til
bladet i perioden.
15
Ti år med Biologiolympiader
– og i 2015 er Danmark international vært!
For 10 år siden deltog Danmark for første
gang i den internationale biologiolympiade
(IBO). Dengang gik de tredive elever der scorede flest point i skolerunden, direkte videre
til finalen på Aarhus Universitet. Her blev de
fire elever der skulle repræsentere Danmark
ved IBO, kåret efter teoretiske og praktiske
tests!
Meget er sket siden! Deltagelsen har udviklet
sig til en læringsproces med flere trænings- og
konkurrencerunder. Ved stævner på SDU,
AAU, AU, KU, Sorø talentcenter, DTU, træning i de Zoologiske haver i Odense, København, Aalborg og på den Blå Planet styrkes
ikke blot den faglige viden i biologi og bioteknologi, også venskaber og kontaktnetværk
skabes. Træning med besøg på alle Danmarks
universiteter bidrager desuden til afklaring af
deltagernes senere studievalg.
Resultaterne taler deres eget tydelige sprog:
De danske deltagere kommer i stigende omfang hjem fra den internationale biologiolympiade med medaljer!
I sommeren 2014 var Indonesien vært for den
25. internationale biologiolympiade. De fire
danske deltagere fik en enestående oplevelse –
hør deres stemmer:
16
Simon Albrechtsen, student 2014 fra
Borupgaard Gymnasium:
”Jeg havde den store glæde at deltage i IBO
for anden gang i sommer. Turen gik til Bali
med 240 studerende fra mere end 60 forskellige lande. Det er en oplevelse af dimensioner
at deltage i et arrangement som IBO der
udfordrer både socialt, fagligt og kulturelt.
Jeg deltog også sidste år i Bern, og jeg kunne
derfor trække på kompetencer jeg havde
opbygget både til selve konkurrencen sidste
år og gennem den udfordrende og spændende
træning der leder op til såvel den nationale
som internationale olympiade. Denne udvikling har ikke bare forstørret min interesse
for biologi og bioteknologi, men også været
en stor del af hvad der gjorde det muligt for
mig at gå fra en 117. plads (bronzemedalje) i
Schweiz til en 76. plads (og næsten en sølvmedalje) i Indonesien.
Jeg vil på mit varmeste anbefale alle biologiinteresserede at deltage i konkurrencen. Der er
store sociale og faglige gaver at hente, selv for
de første 30 der går videre til den nationale
semifinale. Jeg har opbygget venskaber på
tværs af, ikke bare landegrænser, men kontinenter, og min fascination af såvel studiet af
det levende og dets komponenter samt det
at rejse til den anden ende af verden med en
fantastisk gruppe af mennesker der værdsætter
uddannelse og videnskab, har udmøntet sig
i minder der for altid vil fylde en stor del af
min selvbevidsthed.
Tak til alle de mennesker der har bidraget til
at gøre biologiolympiaden en succes, lige fra
arrangører, over sponsorer og universiteter til
underviserne”.
Karen Yang, nu 3g på Birkerød Gymnasium:
”For mig var IBO 2014 en af de bedste uger
af mit liv. Når jeg tænker tilbage på ugen, er
det ikke selve konkurrencen, de praktiske og
teoretiske prøver, der først popper op. For
selvom IBO er en konkurrence, var det på
intet tidspunkt i løbet af ugen tydeligt at vi
alle var konkurrenter. Lige omvendt faktisk –
for mentaliteten var snarere at hjælpe hinanden, forklare ting hvis nogen var i tvivl, og
hjælpe folk til at slappe af før prøverne. Det
vigtigste for mig er alle de fantastiske mennesker fra hele verden - venner for livet. Der
De danske deltagere ved IBO 2014 på Bali: Neel Holm
Møller, Vibeke Birkmann, Birthe Zimmermann, Kirsten
Wøldike og de danske deltagere Karen Yang, Nicolas
Drenck, Simon Albrechtsen og Julius Grothen samt
Lisbeth Kusk Madsen efter medaljeoverrækkelsen.
Desuden deltog en større delegation fra Aarhus Universitet som skal være vært for IBO 2015.
var fødselsdagssang og cupcakes på gangen til
tre fødselarer, middagssamtaler til sent ud på
natten hvor vi kunne have de største grineflip
det ene øjeblik og have en meget dyb samtale
det næste. Selvom vi kun var sammen, fysisk,
i en uge, holdes kontakten nu med Facebook,
Skype og andre sociale medier. En oplevelse
jeg aldrig vil glemme”.
Julius Grothen, student 2014 fra HTX
Sukkertoppen i Valby:
”Igennem hele min tid i gymnasiet har jeg
ikke oplevet noget mere spændende, udfordrende og samtidigt sjovt. Selve konkurrencen
17
har et betydeligt højere fagligt niveau end
man oplever i timerne på gymnasiet, men
fordi alle de personer man møder igennem
forløbet, er venlige, hyggelige og inspirerende,
virker opgaven ikke overvældende. Selve konkurrencen er essensen af hele olympiaden. Jeg
mødte de mest åbne, humoristiske og intelligente mennesker, og samtidigt stod jeg overfor den største faglige udfordring. Jeg frygtede
lidt at der kun ville være fokus på det faglige,
men selvom det var vigtigt, var alle jeg mødte,
mere opsatte på at møde nye venner og opleve
stemningen. Det er en af de bedste oplevelser
i min gymnasietid! Jeg vil altid huske den
og har fået venner for livet. Sidegevinsten er
at jeg har lært metoder jeg kan bruge i min
videregående uddannelse”.
Nicolas Drenck, student 2014 fra Borupgaard gymnasium:
”IBO har på mange måder været en helt igennem fantastisk oplevelse. Lige fra de faglige
udfordringer til den unikke mulighed for at
møde unge fra andre kulturer og lande som
IBO jo i høj grad er. Men selvom det selvfølgelig handler om at møde så mange som
muligt, må man også indskyde at det at være
fælles om en oplevelse som IBO er noget der
giver grobund for nære venskaber som formentlig vil vare længe. Således endte vi danskere med at bruge det meste af vores fritid
sammen med australierne og kiwierne (new
zealænderne) samt enkelte andre fra andre
lande. Og sammen med vores lokale guide,
Nadya, blev vi lidt efter lidt til en hel lille
familie. Dertil kommer at man næppe kunne
finde et mere spektakulært og storslået sceneri
at sætte konkurrencen i. Bali er et fantastisk
smukt sted både kulturelt og naturmæssigt, og
de aktiviteter og udflugter, som var arrangeret for os, blev ligeledes fantastisk flotte og
imponerende.
Undervejs oplevede vi også problemer i form
af forsinkelser, forvirring og ikke mindst en
meget uheldig episode med medaljer og certifikater. Og selvom den slags ting bestemt bør
18
være på plads, må man alligevel tage hatten
af for den enorme indsats som arrangørerne
lagde i projektet for at få det på ret kurs.
Sidst, men ikke mindst, må man også knytte
en kommentar til det faglige aspekt af IBO.
For hvor er det bare fedt at blive udfordret i
en sådan grad, som jeg sjældent har oplevet
det før. Den fælles faglige fordybelse var fantastisk fordi den på en gang gav lyst til indlæring og samtidig gav en helt speciel atmosfære
gennem hele IBO. Alt i alt har IBO virkelig
været en stor oplevelse som jeg har lært meget
af (både om fremmede kulturer, mig selv og
så selvfølgelig biologi). Jeg håber at næste års
deltagere får en lige så god oplevelse i Danmark som den jeg var så heldig at få på Bali.
Og derudover håber jeg da på at kunne tage
til Århus næste år som guide for at få en lille
smule mere af IBO-magien”.
I 2015 er Danmark vært for 26. IBO
IBO 2015 foregår i Aarhus den 12.-19. juli
2015 (www.ibo2015.org) (hjemmesiden er
under opbygning og bliver løbende udbygget). For at få lov til at ”spille på hjemmebane” skal deltagerne kvalificere sig igennem
de forskellige runder. Vær derfor opmærksom
på invitation, tidsplan, tidsfrister m.m. der
offentliggøres på http://www.emu.dk/modul/
bioolympiade
Styregruppen for Biologiolympiaden i
Danmark:
Kirsten Wøldike, formand
Vibeke Birkmann, Greve Gymnasium
Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet
Sønderborg
Karen Helmig, Birkerød Gymnasium & HF
Neel Holm Møller, Rystensteen Gymnasium
Morten Eskildsen, Birkerød Gymnasium & HF
BIOAKTIVATOR
– NU OPGRADERET TIL iBOG®
bioaktivator.systime.dk
BioAktivator har afsæt i 11 fagområder fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Hver især byder fagområderne på lang række relevante
moduler, der gør det muligt at skræddersy forløb, så det matcher klassens
niveau, studieretning, ekskursionsprogram eller evt. tværfaglige forløb osv..
Denne iBog® dækker både C- og B-niveau og er fagligt helt ajourført.
Materialet i BioAktivator omfatter mange animationer, opgaver og selvevalueringsopgaver der kan deles med eleverne.
Ud over via fagområdekapitlerne kan BioAktivator også navigeres med
udgangspunkt i 5 spændende temaer eller i det altomfattende Indeks.
Gunnar S. Jensen (red.)
iBog®
71 tekstmoduler | 300 illustrationer | 15 animationer | 60 sæt interaktive opgaver
| 5 temaer | eBog
Se priser og licenser på shop.systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
Kursusoversigt
FaDB-kurser på vej
2014-15
Sted:
Tidspunkt: Annoncering:
Efterår 2014
Eksperimenter & skrift i biotek Solrød
13. -14.11
Biofag 4/2014
BananfluegenetikAarhus
25. -26.11
Biofag 4/2014
Eksperimentel Gentek ıv
27. -28.11 Biofag 4/2014
Solrød
Forår 2015
ØkotoksologiOdense15. -16.01
Biofag 4/2014
Svineriget –
Moderne landbrugsproduktion JyllandForårBiofag 5/2014
Anvendt mikrobiologi i ølbrygning Næstved
Forår
Biofag 5/2014
Vandløbs økologiJyllandForårBiofag 5/2014
Efterår 2015
Arktis i forandring
DiskobugtenAugust
Biofag 3/2014
Øl og fermentering
BelgienEfterår
Biofag 5/2014
Endemiske arter
Madagaskar
Biofag 2/2014
Bioinformatik og fylogeni KøbenhavnEfterår
Uge 41-43
Biofag 5/2014
Gentek brush-upJyllanndEfterårBiofag 1/2015
20
BIOLOGIBOGEN
– TIL NIVEAU C OG B
bio.systime.dk
I Biologibogen dækker kapitlerne om økologi, fysiologi, sexologi,
mikroorganismer og immunologi, cellebiologi samt genetik og evolution
læreplanernes beskrivelse af biologi på C- og B-niveau.
I kapitlet Øvelsesvejledninger findes et stort antal vejledninger til
undersøgelser og eksperimenter opdelt efter de seks kapitlers faglige
hovedområder.
Animationer letter elevernes arbejde med at tilegne sig forståelse af
komplekse systemer, kredsløb og processer.
Grethe Hestbech, Hans Marker, Ingelise Kahl, Lisbet Marcussen og Niels Søren Hansen,
Anna Marie Thøstesen (red.)
iBog®
6 videoer | 410 billeder | 320 ordforklaringer | 45 øvelsesvejledninger | 12 temasider
| 570 sider | eBog
Bog
Kan også købes som almindelig bog | 3. udgave 423 sider
Se priser og licenser på shop.systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
BIOLOGI I UDVIKLING
P-BOG
Ny lærebog til
biologi C-niveau
Bogen dækker fuldt ud
2010-læreplanens kernestof
og indeholder desuden supplerende stof.
Bogens ni kapitler fordelt på
248 sider, er rigt illustreret
med nye tegninger og fotos.
Af Marianne Frøsig, Kirsten
Hede, Frank Grønlund
Jørgensen og Paul PaludanMüller.
Bogens figurer er tilgængelige på www.nucleus.dk.
Biologi i udvikling har et indledende kapitel om det levende og om cellers opbygning.
Derefter følger tre økologikapitler, tre fysiologikapitler, et kapitel hvor klassisk genetik
gennemgås og endelig et kapitel hvor evolution er grundigt behandlet som en nyskabelse i en lærebog til C-niveau.
Naturvidenskabelig metode og specifikke bioteknologiske metoder indgår hvor det er
relevant.
P-bog kr. 308 ekskl. moms
248 sider, helbind
nucleus forlag
lundingsgade 33
8000 Århus C
86 19 04 55
22
BIOLOGI I UDVIKLING
I-BOG
NYHED
Få 30 dages gratis adgang til i-bogen
Send en e-mail til [email protected] hvor
du oplyser brugernavnet til dit UNI.
Login og ønske om at få adgang til
i-bogen Biologi i udvikling.
I-bogen giver læreren mulighed for at tilføje materialer som arbejdsspørgsmål, øvelsesvejledninger, figurer, artikler o.l. til de enkelte afsnit i de enkelte elevers bøger. På den måde kan
læreren skræddersy undervisningsmaterialet med mulighed for at differentiere både på klasse-,
gruppe- og elevniveau direkte i lærebogsmaterialet.
Eleven kan tilføje notater, links, figurer og dokumenter i sin egen i-bog. Noterne kan eksporteres
til Word og gemmes til brug offline.
I-bog kr. 68 ekskl. moms
1-årig licens
www.nucleus.dk
23
Anmeldelse
50 opdagelser
– højdepunkter i naturvidenskaben
Af Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF
Hvad har Gurdon, Vasalius, Miller, Florey &
Chain, Loewi, Banting & Best, Koch, og Cuvier med hinanden at gøre? Det er ikke godt
at vide. Hvad så hvis Krebs og Jenner tages
med? Begynder det så ikke at dimre? Nej? Nå
hvad hvis der suppleres med Darwin, Mendel,
Fleming, Pasteur og Crick & Watson? Nå så
faldt tiøren, vi har et gøre med en bog om
nogle af naturvidenskabs store landvindinger.
I en tid hvor naturvidenskabens status ændre
sig frem og tilbage med gymnasiereformer og
uforstandige lovforslag er det godt at blive
mindet om hvad naturvidenskaben har betydet for vort moderne samfund set i et historisk perspektiv.
Hvordan havde verden set ud uden opdagelsen af cellen, hormoner og forskellige lægemidler som penicillin og insulin?
Bogen er en ”fremstilling af 50 markante
gennembrud i naturvidenskaberne, der alle
har været med til at skabe det morderne
verdens billede og vores nutidige forståelse af
naturen.” Men det er også en bog hvor der
lægges vægt på selve opdagelseshistorien og
forudsætningerne for opdagelserne og deres
senere konsekvenser. ”De 50 afsnit kan læses
separat eller i sammenhæng, hvorved læseren
ikke blot får indblik i videnskabshistoriens
højdepunkter, men også i den diversitet, der
er karakteristisk for den særligt kreative form
for videnskab.” Efter hvert kapitel er der et ”se
også” som gør at man kan læse bogen tematisk, fx kan man læse kapitlerne om; Darwin
og evolution og Mendel og arvelighedslovene,
24
efterfulgt af kapitler og DNA for at slutte med
kapitlet om epigenetik. Man kan fx også starte
med at læse Tidstavlen, som findes bagerst i
bogen, hvor de naturvidenskabelige højdepunkter kronologiseres, først og så kan man
se hvordan vores videnskabelige indsigt har
fokuseret forskelligt. Det er en bog som man
kan tage ned fra reolen mange gange.
Indholdsfortegnelsen til den mere end 350 sider store bog – indeholder så mange spændende overskrifter om ting man lige må vide mere
om. Et lille udpluk fra bogens 50 højdepunkter
kan give fornemmelsen af naturvidenskabens
betydning for det moderne samfund: grundstoffernes periodiske system, mirakelmidlet
penicillin, professor Röntgens usynlige stråler
og DNA molekylet og arvematerialet.
Bogen sluttes af med et efterskrift ”Om naturvidenskabelige opdagelser”, som kundgøre at
mere end 500 års naturvidenskabelig udvikling
står på skulderne af de tidlige græske naturfilosoffers erkendelse af eller påstand om, at
naturen overhovedet kan forstås blot ud fra observationer og rationel tænkning. ”De hævdede
allerede 400 år før vores tidsregning, at man
ikke behøver henvise til guderne eller mystiske
forestillinger for at forklare naturfænomener.”
Forfatterne nævner at det er vanskeligt at
skelne mellem grundvidenskab og anvendt eller
teknisk videnskab, alligevel har de fokuseret på
de nye erkendelser om naturen, snarere end de
teknologiske fremskridt, disse erkendelser har
frembragt.
I disse innovations tider kunne det være rart
med en opskrift til, hvordan man gør videnskabelige opdagelser. Men her må forfatterne
skuffe læseren for som de siger: ”Heller ikke
ud fra de talrige eksempler, der findes i videnskabshistorien, er det muligt at spore en særlig
opdagelseslogik.” Nogle gange er der en hel
del tilfældighed involveret andre gange kan
opdagelsen planlægges, som det sker af og til i
de moderne laboratorier inden for det biomedicinske og farmakologiske område. Enkelte
gange kan den naturvidenskabelige opdagelse
være mere eller mindre utilsigtede, som det
var tilfældet med Flemmings opdagelse af
mugsvampen penicillium notatums bakteriedræbende effekt, som skete for Flemming
havde ladet nogle bakteriekulturer stå på sit
bord, da han tog på ferie, hvorefter svampesporer fra luften langsomt groede frem i en
enkeltkultur.
Et par nedslag i bogens kapitler. I kapitel 37
får vi historien om hvordan Krebs udviklede ideen om at en del af forbrændingen af
sukker måtte foregå som en cyklist proces.
Det er god storytelling om hvordan Louis
Pasteur først finder frem til at forgæringen af
sukker varetages af levende gærceller, 30 år
senere viste den tyske læge Eduard Buchner at
forgæringen også kan foregå i en opløsning af
gærcelleekstrakt, som var udvundet af væsken
fra døde gærceller. Han kaldte substansen for
zymase. I 1907 modtag Buchner Nobelprisen
for opdagelsen af, at forgæring kunne foregå
uden for den levende celle.
Otto Warburg, tysk læge og kemiker, udviklede et såkaldt monometer – et apparat som
kunne måle iltforbruget i tynde vævsskiver
som var opslæmmet i en væske. Man kunne
derved bestemme forskellige stoffers rolle i
cellernes stofskifte i det udtagende væv.
Men tilbage til Hans Adolf Krebs, som i
1926 kom til Warburgs laboratorium. Her
lærte Krebs at bruge Warburgs manometer.
Senere kunne Krebs etablere eget laboratorium i Freiburg, hvor han snart fandt ud
af hvordan urinstof dannes fra ammoniak i
Titel: 50 opdagelser højdepunkter i naturvidenskaben
Forfattere:
Helge Kragh, Morten A. Skydsgaard
og Tobias Wang
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Antal sider: 359
Vejledende pris: 300 kr. inkl. moms
ISBN: 9788771241662
isolerede leverceller. En stor opdagelse, men
der var bare det problem at han på grund af
sin jødiske oprindelse ikke kunne oppebærer
en stilling ved et tysk universitet efter nazisternes magtovertagelse i 1933. Han blev
inviteret til Cambridge i England, og blandt
de få ejendele, han kunne tage med sig, valgte
Krebs et antal Warburg-manometre. Senere
blev han fastansat ved University of Sheffield
i 1935. For at undersøge cellernes stofskifte
valgte Krebs at studere flyvemuskler fra duer,
fordi netop disse muskler har et meget højt
iltforbrug. To år senere kunne Krebs foreslå at
nedbrydning af sukker foregår som en cyklisk
proces – processen er i dag kendt som citronsyrecyklen eller Krebs´cyklus. På billedet side
247 står Krebs i forgrunden og man kan se
dele af hans cyklus på tavlen bagved, flot.
Et andet nedslag er historien om epigenetikken. Epigenetikken der er en ny opdagelse
som står naturligt på skulderne af Darwin,
25
Mendel og opdagelsen af DNA molekylet.
Darwin udgav i 1859 den mest skelsættende bog i biologiens historie: Om Arternes
Oprindelse, hvor han foreslog, at naturlig
selektion kan forklarer evolutionen af planteog dyrearter igennem Jordens historie. Han
mente også at afkom arvede et gennemsnit af
forældrene. Mendel satte sig for at undersøge
hvor egenskaber nedarves. Gennem en ”række
eksemplariske forsøg med mere end 28.000
ærteplanter og en forbilledlig detaljeret kvantitativ analyse af resultaterne” kom han frem
til de lovmæssigheder som vi kender i dag. I
1953 Watson og Crick fremvise en model for
DNA´s molekylære struktur, på den måde
kunne de vise hvordan arvemateriale overføres
fra den ene generation til den næste. Denne
viden har betydet enormt for bl. identifikation
og behandling af sygdomme og har været god
latin frem til i dag – men med epigenetikken
ser det ud til at der er mere mellem himmel
og hav end først antaget.
”Vi er nået til historien om epigenetikken,
om ydre påvirkninger, der kan nedarves til
kommende generationer uden at ændre det
grundlæggende DNA-mønster eller den
genetiske kode. Epigenetikken ligger derfor
”ved siden af ” den klassiske genetik”. Det er
historien om hvordan gener kan tændes og
slukkes. Det er historien om: ”Den hollandske
hungersnød i 1944-1945, hvor det daglige
energiindtag faldt fra normalniveauet på cirka
2.000 kcal til knap 500 kcal, gav indsigt i,
hvordan nogle gener kan påvirkes, endog
”tændes” og ”slukkes” i flere generationer som
følge af miljøpåvirkninger.”
Hvordan kan man forklare at koppens
forskellige celletyper er så forskellige som de
er? Biologen Conrad Waddington kunne vis,
at modne diffentierede celler mister deres
potentiale til at udvikle sig til andre celletyper.
Den engelske udviklingsbiolog John Gurdon
kunne i 1962 vise, at celler ikke mister deres
arvemateriale, når de modnes. Alle celler
beholder deres gener, selv om de modnes og
26
specialiseres. Hvorfor mister de så deres evne
til at omdanne sig? I dag ved vi at det skyldes
en række transskriptionsfaktorer, proteiner
som bindes til specifikke dele af DNA for
at tænde eller slukke bestemte gener. Denne
viden tilskrives den japanske læge Yamanaka
som overførte 24 transskriptionsfaktorer fra
mus til bindevævsceller. Han fandt ud af at
nogle af disse faktorer bevrkede at bindevævsceller blev omdannet til stamceller. Det var nu
bevidst at allerede specialiserede celler kunne
om-programeres til stamceller. I 2012 fik han
delte han Nobelprisen sammen med Gurdon
for dette. Det er denne nye forståelse af, at gener kan tændes og slukkes, som har kastet lys
over epigenetikken. ”Vi ved stadig ikke meget
om de præcise mekanismer, men methylgrupper kan bindes til DNA-molekylet og slukke
generne. ”Epigenetikken er et eksempel på en
relativ ny og meget overraskende opdagelse,
som stadig ikke er forstået i detaljer. Ikke desto mindre er det tordnende sikkert, at epigenetikken vil få en enorm indflydelse på vores
forståelse af, hvordan og hvorfor sygdomme
forekommer. Konsekvenserne af de epigenetiske effekter er desuden chokerende: Nu ved
vi, at vores sundhedstilstand under opvæksten
kan påvirke sundhedstilstanden. Ikke blot for
vores børn, men også for vores børnebørn.”
Men denne afslutning vil jeg på det varmeste
anbefale bogen, som gennem de 50 opdagelser giver en masse inspiration og viden, til
anvendelse i den daglige undervisning og i
forbindelse med vedledning i AT og SRP. Fx
har jeg givet afsnittet om epigenetikken til en
af mine elever som har arbejdet med faste i
ramadanen.
Bogens illustrative sider er udvalgt med omhu
og historiske indsigt, og flere steder man kalde
udvalget genialt.
De tre herrer Helge Kragh, Morten A.
Skydsgaard og Tobias Wang har sammensat
og skrevet en bog om 50 højdepunkter i
naturvidenskaben. Eller snarere en bog om 50
naturvidenskabelige opdagelser.
Anmeldelse
Kærlighedens kemi
Af Svend Erik Nielsen
Frederiksborg Gymnasium og HF
”Hvem vil ikke gerne have svar på, om man
for eksempel får lyst til sex af at spise lakrids
eller chokolade”. Sådan starter bagsidens omtale af bogens indhold.
I reklamen for bogen siges at ”Bogen vil være
velegnet til brug i kemi- og biologiundervisningen, ligesom en del af kapitlerne kan
bruges i projekter i biologi og kemi, AT-forløb
og andre tværfaglige forløb.” Det forekommer
at være en bog for mig og Jer læsere af biofag.
Imidlertid forekommer bogen underlig efter
første gennemlæsning – det var sådan en
underlig fisk som havde finne og gæller alle
vegne, som ville det hele på en helt igennem
populistisk måde.
At titlen forekom fejlagtig og forkert og
overskrifterne populære så det basker, gjorde
ikke det første indtryk bedre. For at komme
på højde med bogens præmisse – Det var ikke
kærlighed ved første blik – kemien var der
ligesom ikke. Prøv selv med bogens overskrifter: Elevatoren til den ”syvende himmel”
lugten af fisk eller Oxytocin og vasopressin – kemiske kompasnåle for partnerskab
og troskab eller hvad med denne overskrift?
Følelsesudbrud sender molekylære ”u-både” af
sted. Og det fortsætter: Michaels ionkanaler
”husker” det første møde med Bianca og En
formel 1-racerbil i Michaels hjerne.
At være blandt kælehormoner og follikler
var indtrykket. Denne underlige dualisme
mellem biokemisk faglighed og det der
populær”videnskabelige” univers. Og genren
var svær at bestemme.
Pludselig kom en skælmsk tanke op – kunne
man i stedet for at bruge bogen i forbindelse
med et AT-forløb, analyser bogen som et SRP
projekt?
Bogen er oversat fra tysk og til trods for at
forfatterne i forordet kundgør at de på ingen
måde, ønsker at livets skal forstås som ”ren
kemi”, så har bogen fået titlen, kærlighedens
kemi på dansk. En urimelig og uheldig reduktion, som ikke bliver mindre tåbelig, set i lyset
af den tyske originaltitel: ”Lust und Liebe –
alles nur chemie?”
Nå men lad os nu følge forfatternes opfordring til ”sammen med vores fiktive kærestepar Bianca og Michael, på en fantastisk rejse
gennem følelsernes kemi, som driver vores
kærlighed, lyst og lidenskab og derved gør
livet værd at leve.”
Det kræver at vi må løse billet til 19 kapitler,
som giver en slags indblik i en række bioke­
miske processer og regulerings mekanismer,
som er med til at bestemme vores liv og
levned.
I denne anmeldelse vil det dog gå for vidt at
løse billet til hele rejsen, så derfor vil jeg tillade mig at lave nogle nedslag i den bog som
med en biologisk synsvinkel kunne kaldes
brunstens biologi eller forelskelsens fysiologi.
De kommende nedslag i bogen formidler
forhåbentlig den (irriterende) dualisme mellem spændende biokemisk information og et
univers af smartness og populisme. Irriterende
og fascinerende på en og samme tid.
Første nedslag: Kapitlet: Kærlighedens signaler er en slags diskussion af ordsproget – kærlighed ved første blik hvor forskellige psykiske
adfærdstest omtales for at sige noget om forskellen mellem mand og kvinde. Fx bliver der
refereret til studier som viser at generte mænd
undgår øjenkontakt og så bliver man klogere
på flirtens anatomi.
27
Andet nedslag: Langs en dobbelt helix-kurve,
hvor man kan blive klog på at gener er som
mænd:
”I modsætning til mangfoldigheden i menneskernes sprog kender generne ingen babylonsk
sprogforvirring. Tværtimod forholder det
sig sådan, at den genetiske kode – bortset fra
ganske få undtagelser – har gyldighed for alle
levende væsner. I kraft af denne universalitet
bliver en given genetisk bogstavssekvens altid
oversat til det samme protein. Opdagelsen af
denne naturens indre enhed var intet mindre
end en sensation og den danner grundlaget
for dagens genteknik”
Om hormoners funktion kan man læse: ”Hormoner styrer (næsten) alt, også stofskiftet, i
samspillet mellem biologisk-kemiske processer
i den menneskelige organisme. Hormonkoncentrationen varierer i løbet af døgnet.
Af denne grund er vi nogle gange i godt og
nogle gange i dårligt humør. Mange mennesker regner med deres indre ur og planlægger dagen efter deres biorytme – andre anser
det for noget pjat. Hormoner er kroppens
informationsformidlere. De dannes i visse
organsystemers kirtelceller og videregives efterfølgende til blodet. Derefter når de til celler
med specielle receptorer (forankringssteder),
hvor deres budskab kan afkodes. De budskaber, som hormoner viderebringer, ligger skjult
i deres kemiske struktur. Også det indbyrdes
forhold mellem Bianca og Michael styres til
syvende og sidst af molekyler. Ja – man kan
godt sige, at et raffineret biokemisk system er
ansvarlig for de forskellige kærlighedsfornemmelser. I denne sammenhæng har hormonet
testosteron en nøglerolle. Også libidoen – eller, forenklet sagt, lysten til sex – bestemmes i
alt væsentligt af kemien.”
”Sammen med sine kvindelige kolleger har
hun observeret, at kvinder i stresssituationer
åbenbart intuitivt søger kontakt til andre
mennesker. ”De telefonerer, de konverserer, de
kommunikerer – ”tend and befriend”, som vi
kander det – at opsøge og opretholde kontakt”, forklarer hun. Ifølge denne undersøgel28
se taler meget for, at det specifikt er kvindelige
kønshormoner, som spiller en rolle ved denne
adfærd. Professor Taylor opsummerer: ”Ved
stress frisætter vi adskillige hormoner, specielt
oxytocin. Oxytocinets virkning forstærkes af
østrogener og dem har kvinder jo en hel del
af. Oxytocin er et tilknytningshormon, dvs.
det bevirker, at man søger kontakt med andre
mennesker og det opstår også i forhøjet mængde, når man er i kontakt med andre. Nogle her
i USA kalder det også kælehormonet.”
”Desuden har man fundet ud af, at et lidenskabeligt kys har stor indflydelse på vores
krops kemi – og det i en sådan grad, at noget
ret utroligt udspiller sig i vores krop. I denne
proces indgår stoffer, som forvandler vores
blodkredsløb til en regulær ”high”way. Dette
biokemiske ”bryg” skal vi i det følgende se nærmere på. Måske kunne man mene, at de hidtil
beskrevne hormoner og signalstoffer, og deres
fælles virkning var tilstrækkelige ingredienser i
en perfekt kærlighedscocktail?”
I afsnittet Elevatoren til den ”syvende himmel”
lugter af fisk kan man læse følgende: ”Nogle
forskere i USA formoder endog, at PEA fungerer som den romantiske kærligheds udløser,
hvilket, set med kemikerens briller, godt nok
er forbavsende. Hvorfor skulle netop phenylethylamin – i ren form en olieagtig væske, som
lugter af fisk og ammoniak – tjene forelskede
som en ”elevator til den syvende himmel?””
Og videre: ”Forskere, som den australske kemiker, dr. Peter Godfrey fra Monash University,
formoder at PEA bl.a. er årsag til de forelskedes
fugtige hænder, for skruptudsen i halsen og for
sommerfuglene i maven.”
Er bogen god? Kunne man retfærdigvis spørge
– døm selv – den er i hvert tilfælde speciel og
fuld af vedkommende biokemi om den menneskelige organisme og aldrig har jeg set en
så poetisk beskrivelse af glykolysen! Er der en
genre som hedder fagprosa?
”I kærlighedens kemi tages vi med på en
spændende, videnskabeligt underbygget rejse
gennem kroppens kemi, og præsenteres – må-
Titel: Kærlighedens Kemi
Forfattere:
Gabriele Froböse og Rolf Froböse
Forlag: Nyt Teknisk Forlag
Antal sider: 264
Vejledende pris: 229 kr. inkl. moms
ISBN: 978-87-571-2814-7
ske – for en overraskelse eller to. For når man
læser bogen bliver det klart, at kemi og kemi i
bund og grund er – kemi.” Gys siger jeg bare,
hvor forenklet.
Men de temaer som tages op i bogen er der
ikke noget i vejen med. DNA, hormoner,
dopamin, serotonin, kroppens egne opiater,
feromoner og viagra – alle temaer som er
relevante og interessante både for læren og
eleverne. Særlig kapitel 13 om kroppens egne
opiater fungerer godt ud fra et fagligt synspunkt og kommer tillige godt rundt omkring
smerte, placeboeffekt, endorfiner og morphin.
Og bogen sluttes af med en læsevejledning
til gymnasiet, hvor man bliver lidt klogere på
hvilke kapitler som kan bruges hvor.
Tillad mig at slutte denne anmeldelse med
endnu nogle citater – begge fra kapitlet:
Dapamin – Casanovas tveæggede ”hemmelige
våben”.
”I de senere år har nogle forskere forsøgt at
kortlægge hormonets virkning nøjere. Til
”hormonjægernes” fortrop hører italieneren
Donatella Marazziti, psykiater ved Universitetet i Pisa. Sammen med sine kolleger undersøger hun i et forskningsprojekt de processer,
som forløber i kæresters kroppe. En gruppe
studerende, som befandt sig i et stadium
af forelskelse, stillede sig til rådighed som
forsøgspersoner. ”Hjertebanken og fugtige
hænder er kun forelskelsens ydre tegn”, siger
hun. Biokemisk set sker der imidlertid betydeligt mere.”
”Inden for rammen af sin forskning har Donatella Marazziti, sammen med sine medarbejdere, koncentreret sig om signalstofferne i
blodet. Hun kunne observere, at disse virker
direkte på psyken og at de findes hyppigere
hos forelskede end hos ikke-forelskede. I forelskedes blod fandt hun særlig meget dopamin.
Signalstoffet bevirker, at en person åbner sig
– mere end hvad der er normalt – over for
en anden person. ”Heraf kan man slutte, at
kroppen hos forelskede producere særligt store
mængder af dopamin”, resumerer Marazziti.”
Fantastisk jeg kan ikke gøre for det – det hele
er jo bare kemi!
Og senere i kapitlet: ”I rotteforsøg har den canadiske forsker Dennis Fiorini fra Vancouver
University set nærmere på dopamins biokemi.
Det foregik ved hjælp af ”mikrodialyse” en
metode, hvor handyr (rotter) får implanteret
en sonde i den hjerneregion, som skal undersøges.” ”Mens målingerne var i gang, præsenteredes hanrotterne for en brunstig hunrotte,
hvilket fik hannernes dopaminkoncentration
til at stige med 90%. Ved den efterfølgende
korpulation steg koncentrationen med endnu
10%.” ”Som ventet faldt den snart til det
normale, selv i nærvær af hunrotten. Præsenterede man derimod de hankønnede forsøgsdyr for nye brunstige hunrotter, røg dopaminkoncentrationen igen i vejret og fik hanrottens
potens til at blusse op.” ”I litteraturen er dette
fænomen også kendt under navnet ”CoolidgeEffekt”. Opkaldt efter USA's 30. præsident.
Er vi alligevel bare et primitivt dyr kunne man
fristes til at spørge.
29
Anmeldelse
Biologi i
udvikling
Af Jesper Ruggaard Mebus
Bogen ”Biologi i udvikling” er udgivet både
som almindelig bog i papirformat og som ibog. Denne anmeldelse er alene en anmeldelse
af den trykte bog. ”Biologi i udvikling” som
i-bog med tilhørende opgaver anmeldes i næste
nummer af Biofag.
Bogen biologi i udvikling er forlaget Nucleus’
bud på en ny biologi c bog. Bogen er omfattende med mange illustrationer og en god
tekst i et moderne sprogbrug, men i en meget
videnskabsorienteret kontekst. Bogens kapitler omhandler en biologidefinition i kapitlet
”Hvad er liv?”, herefter er der kapitler om økosystemer eksemplificeret i en global dimension
(Den blå planet) og eksemplificeret lokalt i et
kapitel om åer og vandløb. Fysiologien dækkes
af kapitlerne om kost og sundhed, krop og træning og sex hormoner og ønskebør. Genetikken dækkes af kapitlet ”På opdagelse i generne”
og bogen afsluttes med et evolutionskapitel. En
bog der fuldt dækker kernestoffet i biologi c.
Omfangsmæssigt ligger bogen mellem de tidligere udgivelser biologi til tiden (biologi c) og
biologi i fokus (biologi b), og det er min opfattelse, at det passer meget godt til et c-niveau
der ikke er i 1.g, hvor Biologi til tiden skulle
suppleres for at få nok materiale, men man det
er ikke sikkert man kan nå al stoffet i Biologi
i udvikling på et 1.g c-niveau, men så er der
mulighed for at sortere fra.
Den helt store nyskabelse er sproget der lægger
op til et gymnasium med fokus på metode,
modeller og forståelsen af fagenes egenart og
samspil med andre fag. Sproget er mere ATagtigt, på den måde at forstå at man fx anvender ord som modeller, når man arbejder med
krydsningsskemaer, for netop at pointere at det
30
Titel: Biologi i udvikling
Forfattere:
Marianne Frøsig,
Kirsten Hede
Frank Grønlund Jørgensen
Paul Paludan-Müller
Forlag: Nucleus Forlag
Antal sider: 248
Vejledende pris: 385 kr.
ISBN: 9788790363727
ikke er sandheden, men en repræsentation af
sandheden når man forkorter brune og blå øjne
med hhv. B og b. At bogen samtidigt tager hensyn til at øjenfarve ikke er en monogen egenskab er nyt på c-niveau, men også forfriskende.
Evolutionskapitlet er kort, men meget præcist
og vigtigt i den almendannelse vi gerne vil give
allerede på c-niveau.
Kapitlerne om kost (det er altid farligt at gengive kostråd, for de ændrer sig hele tiden), sundhed og kredsløb og muskler tager udgangspunkt
i det generelle og bliver derefter hurtigt specifikke. En god anledning til at indlære videnskabelig arbejdsmetoder; at man ikke deducerer fra
enkelttilfælde. Man har her en mulighed for at
tone i forhold til interesser/studieretninger og
klassetrin i dette kapitel.
Sexologien er også omfattende med inddragelse
af teknikker både fosterdiagnostik og implanteringsteknikker gennemgås. Det perfekte barn
som ideal diskuteres (selvom man kan anføre,
at det kan godt være man har råd til at vælge
det perfekte barn, men det biologiske vindue
lukker jo på et tidspunkt, så helt perfekte er der
ikke tid til at afkommet bliver (og godt nok for
det)).
Figurerne i bogen er af høj standard og meget
illustrative i forhold til teksten, men her er vi
også godt vant fra Nucleus side.
En samlet rigtig god udgivelse, man kan bruge
også til meget motiverede c-niveauer og som i
et moderne sprog, der i høj grad er præget af
det tværfaglige gymnasium, men også er meget
spidst på det biologiske fagsprog og de forhold
der gør biologien speciel i forhold til andre fag
og også andre videnskabsfag. En flot udgivelse.
Anmeldelse
Molekylærbiologi og biokemi
– teori og metode
Af Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF
I foråret udgav Nyt Teknisk Forlag en kraftig
revideret udgave af Molekylærbiologi og biokemi –Teori og metode.
Den mere end to kilo tunge 488 siders store
mursten er beregnet til brug på laborantuddannelsen og i forbindelse med laboranternes
efteruddannelse, men kan som presse meddelelsen nævner: ”benyttes af alle, der skal
introduceres til fagene biokemi og molekylærbiologi”.
Mere end 450 illustrationer i 14 kapitler
pryder bogen, som er en kombination af teori
og metode. Denne kombination passer godt til
målgruppen og er samtidig en værdifuld inspirationskilde for læseren, som gerne vil arbejde
praktisk med forsøg og eksperimenter.
Hvert kapitel er opbygget af det teoretiske fundament incl. faktabokse, efterfulgt af et resumé
og opgaver.
De to første kapitler er en introduktion til
celler, kemiske begreber og biokemiske arbejdsmetoder. De to kapitler fungerer godt og
inspirerer til at arbejde praktisk.
I kapitlerne 3-7 gennemgås stofgrupperne:
proteiner, immunoglobuliner, enzymer, carbohydrater og lipider. Strukturen er at først præsenteres teorien, dernæst kommer et resumé,
som efter følges af praktisk arbejde som er en
grundig gennemgang af en række analysemetoder og endelig afsluttes kapitlerne med opgaver. Opgaverne er en blanding af spørgsmål til
det teoretiske stof og beregningsopgaver, som
vi kender det fra de skriftlige eksamensopgaver
i bioteknologi.
Det teoretiske grundlag for Nucleinsyrer,
replikation og proteinsyntese præsenteres i tre
kapitler, som efterfølges af et mere end 50 siders langt kapitel om genteknologiske metoder,
Titel: Molekylærbiologi og biokemi –
Teori og metode
Forfattere: Bodil Stilling, Inger Dahl
Krabbe & Margit Mølgård Hvilsom
Forlag: Nyt Teknisk Forlag
Antal sider: 488
Vejledende pris: 425 kr.
ISBN: 978-87-571-2812-3
hvor der både bliver denatureret, oprenset og
skåret i DNA.
Bogens sidste tre kapitler har overskrifterne:
Metabolisme, nitrogen og fotosyntese. Her
gennemgås carbohydraternes metabolisme,
fordøjelsen af proteiner og lys- og mørkeprocessen.
Bogen afsluttes med en ordliste og stikord.
Det er klart at med 488 sider er ”alt” med og
dette sammen med den meget grundige gennemgang af eksperimenter og metoder gør at
bogen er en kraftig inspirationskilde til at få
gode ideer til nye synsvinkler på sin eksperimentelle undervisning. Køb bogen til skolens
biologi bibliotek og lad den cirkulerer blandt
kollegaerne.
31
32
Jordbund
Ny kuffert i GeoCase-familien til udlån
Kære gymnasielærere!
Vi i GeoCase er meget stolte af at kunne præsentere den nye jordbundskuffert.
Jordbund bliver et mere og mere omdiskuteret emne i forhold til klimaforandringer
og befolkningstilvækst, hvor det i begge tilfælde regnes for at være en vigtig ressource.
Jordbund er derfor et element, som er yderst relevant at sætte fokus på.
Kufferten behandler jordbunden ud fra et geologisk, geografisk, biologisk og kemisk
perspektiv og er designet til brug i undervisningen i geografi, kemi og biologi. Den er
også meget velegnet til brug i det naturvidenskabelige grundforløb.
Den vil i første omgang indgå i en låneordning således, at vi kan finjustere den efter
feedback fra dem af jer, der låner kufferten. Jordbundskufferten vil på et senere tidspunkt også komme til salg, ligesom de andre GeoCase kufferter.
I kan læse mere om låneordningen og selve jordbundskufferten på geocase.dk. For
yderligere spørgsmål kan I kontakte GeoCase på e-mail: [email protected]
Vi ser frem til at høre fra jer!
Maria Jessen, GeoCase-projektmedarbejder og stud.scient i geografi og
geoinformatik.
Michelle Hellingsøe Petersen,
GeoCase-­projektmedarbejder og stud.
scient i geografi og geoinformatik.
33
Den tørre natur skal
have et løft
Af Lars Brøndum, biolog, Naturhistorisk Museum Aarhus
Suna Schleiss Thomsen, biolog og kursusudvikler, Ferskvandscentret Silkeborg
Status over den danske natur
Danmark består af 60 forskellige naturtyper
(hede, skov, vandløb, moser mv.). Heraf udgør
de terrestriske naturtyper tæt på 75% (44 ud
af de 60), mens resten fordeler sig mellem det
marine og det akvatiske miljø (hver med 8
habitattyper).
90 % af Danmarks naturtyper er i dag i det,
man kalder for en “ugunstig bevaringsstatus”.
Grunden til dette skyldes primært næringsstofbelastning, i form af både direkte gødskning og atmosfærisk kvælstofforurening, samt
fragmentering af naturområder (DCE rapport). Derfor er det af allerhøjeste vigtighed,
at vi i biologiundervisningen får sat fokus på
flere af disse naturtyper, deres status, forvaltningen af dem, og hvilke indsatsplaner, der
er nødvendige for at bevare dem og de dyr og
planter, der lever heri.
Når man underviser i økologi i gymnasiet, er
det på samme tid vigtigt at tage udgangspunkt
i samfundsrelevante problemstillinger, da de i
sig selv er aktuelle, inddragende og almendannende.
De akvatiske systemer
Der har i gymnasieskolen i umådelig lang
tid været tradition for at have fokus på det
akvatiske miljø, når det gælder undervisning i
økologi i biologitimerne.
Baggrunden for denne tradition skal nok til
dels tillægges, at det akvatiske miljø tidligere
haft stor samfundsmæssig bevågenhed:
Særligt op gennem 80’erne var der meget
34
fokus på det akvatiske miljø, i form af næringsudledningens bidrag til iltsvind i fjordene
og den dertil hørende fiskedød, pesticidforurening af vandløb, risiko for nedsivning til
grundvandet og den heraf følgende forurening
af drikkevandet.
Det miljøpolitiske fokus, der har været på
det akvatiske miljø op gennem 80’erne har
også medført udarbejdelsen af en række
standardiserede undersøgelsesmetoder, der
både kvantitativt og kvalitativt kan redegøre
for de akvatiske systemers tilstande. Metoderne er simple at anvende i både udførsel og
databehandling, og anvendelse af de samme
metoder i undervisningen giver en direkte
overførbarhed mellem teori og praksis, da de
øvelser man udfører i gymnasierne, er nøjagtig
det samme som det, der bliver lavet i kommunerne. Dermed har undervisningen i de
akvatiske miljøer haft både en samfundsmæssigt og praktisk relevans, som det tørre miljø
ikke i samme grad kunne præstere.
På samme tid er det akvatiske miljø overskueligt; dels repræsenterer en sø og et vandløb et
relativt velafgrænset økosystem, der rent fysisk
er nemt at sætte en ramme omkring, men
også indholdsmæssigt er der langt færre arter
at forholde sig til, set i forhold til den terrestriske pendant. Der er i det hele taget ikke
brug for det store, specifikke artskendskab, da
det traditionelle vandløbsindeks hovedsageligt
arbejder med faunagrupper på ordensniveau,
altså på et taksonomisk langt lavere niveau
end at nøgle dyr til art.
Men hvad med den “tørre” natur?
Selvom det akvatiske miljø dog stadig, ligesom det terrestriske, i dag er i ugunstig stand,
så er forskellen på i dag og dengang i 80’erne,
at der i langt højere grad er fokus på, hvordan
man kommer problemerne til livs. Så langt er
man ikke nået med det terrestriske.
Derfor ser vi også, at det natur- og miljøpolitiske fokus er i gang med at flytte sig over
mod det terrestriske. Tag fx naturstyrelsens
vision for biodiversitet i Danmark:
“Biodiversiteten er under pres i hele
verden. Hovedparten af de døende arter
er truet som følge af menneskelige aktiviteter. Over hele kloden uddør dyre- og
plantearter i et foruroligende tempo. Dermed
mister vi vigtige økosystemer, ødelægger fødekæderne og risikerer at fjerne lige den plante,
som indeholder fremtidens vigtigste medicin.
Regeringen arbejder for, at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed på hele kloden.
Den indsats begynder lige her i Danmark.”
(Naturstyrelsen - biodiversitet, 2014).
Naturen er overalt i en eller anden form, og vi
bruger den til alverdens formål, både rekreativt og erhvervsmæssigt. Derfor er der også
mange interesser på spil når fremtidens natur
skal planlægges, og en heraf følgende debat.
Går man ind i de naturdebatter der ses i
dag, så fylder den ”tørre”, terrestriske natur
mere og mere af mediebilledet. Og det er
der faktisk ganske gode grunde til, da det
er her mange af vores sjældne, rødlistede
og udrydningstruede arter lever: Arter som
fx Ensianblåfugl (Maculinea alcon), rødlig
perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne),
kantet kohvede (Melampyrum cristatum),
hedepletvinge (Euphydryas aurinia) og stor
gøgeurt (Orcbis purpurea), for bare at nævne
nogle få. Arter som, medmindre vi yder en
specifik forvaltningsindsat for at tilgodese
deres tilstedeværelse og krav, vil forsvinde fra
landet for evigt.
Det nye politiske fokus på den terrestriske
Figur 1. Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne).
Foto: Steen Drozd Lund, Biopix
natur, har særligt rejst debatten om, hvad der
er natur, hvad der er god natur og hvad der er
uvurderlig natur, og alle har en mening.
I forbindelse med offentliggørelse af regeringens kommende Naturplan Danmark er det
bl.a. blevet sagt:
“ … Jægerne mener, at den folkelige forankring er en forudsætning for langtidsholdbare
løsninger. Derfor lægger jægerne op til en bred
folkelig debat om, hvilken natur vi ønsker. ”
og
“Naturen er en stor del af vores historie og
identitet. Og derfor har vi en fundamental interesse i at benytte, beskytte, bevare og udvikle
den.“ (jp.dk, Hvad vil vi med naturen, hvad
vil I?)
“I landbruget har vi også ønsker til en kommende naturplan. … Vores ønske til miljøministeren og til den kommende naturplan er, at
hun bevarer realismen og med udgangspunkt i
de eksisterende naturværdier ser, hvor langt vi
kan komme med de midler, der er til rådighed.“ (jp.dk, En realistisk naturplan)
Altafgørende i debatten om den fremtidige
35
Den terrestriske natur udgør habitatmæssigt ca. 75 % af alt vores natur i Danmark
(og arealmæssigt over 98%), hvilket gør den
allestedsnærværende og let tilgængelig. Dette
i sig selv er en altafgørende faktor i undervisningssammenhæng, da undersøgelsesområdet er lige uden for døren, og tilgængelig på
alle tider af året, pga. de mange undersøgelsesmuligheder.
Figur 2. Overdrev Stigsholm sø
forvaltning af vores natur er natursynet og
hvad man lægger i naturbegrebet. Selve naturbegrebet er bredt og intetsigende, for alt er i
bund og grund natur – hvilket også viser sig
ved, at vores miljøminister, Kirsten Brosbøl,
gladelig stiller op til et fotoshoot ude i naturen, som i dette tilfælde bedst repræsenteres
ved en blomstrende rapsmark.
På samme måde virker Søren Espersens
natursyn i kronikken “Føj for en urskov… ”
(Jyllandsposten d. 30. juni 2014) også til at
overse den vilde natur til fordel for det kulturskabte landbrug med vajende kornmarker og
kvæg på græs.
Og ja, rapsmarker og landbrugsjord er da også
en form for natur – i hvert fald ”mere natur”
end byernes asfaltjungle. Men er det udtryk
for god natur? Udtryk for den natur, vi gerne
vil vide mere om og bevare?
Derfor bør den tørre natur fylde mere
Og det er her vi finder baggrunden for denne
artikel: At give et indblik i, hvor fascinerende
og ikke mindst signifikant den tørre natur
er i dag, både for den almene person, for offentlige myndigheder og for instanser som fx
gymnasieskolerne.
36
Netop fordi den terrestriske natur er allestedsnærværende og findes lige uden for
gymnasiernes hoveddør, behøver den netop
heller ikke alene afkræve en hel blokdag for
at tilgodese bekendtgørelsens krav om økologiske (felt)undersøgelser.
Med simple, små øvelser kan man hurtigt
runde og undersøge emner som bestøvningsnetværk, bestandsestimeringer, fødenet og
meget mere.
En af grundene til, at mange nok har holdt
sig fra at undervise i den tørre natur kunne
være, at det terrestriske miljø fordrer et
større artskendskab - for hvordan skal man
kunne diskutere bevarelse af biodiversitet og
hvordan man bremser tilbagegangen heraf,
hvis ikke man kender til de arter, der findes i
de forskellige naturtyper. Men når først man
har lært nøglearterne - de få arter af dyr og
planter, der er kendetegnende for en given
naturtype, så er det ikke så svært endda.
Der er derfor ingen undskyldning for ikke at
komme ud i den “tørre” natur. Den er både
aktuel, relevant og lige uden for døren.
Biofag-annonce 2014 20/08/2014 11:33 Side 1
Vi har altid masser af nyheder i vor webshop
- her er et par smagsprøver:
NYHED fra Vernier
NYHED fra Vernier
Optisk DO-sensor
for ilt i væske
Vernier´s nye optiske ilt-sensor gør det nu
meget enklere at måle opløst ilt i vand.
Kræver ikke membran, elektrolyt, kalibrering
eller opvarmning, lige som omrøring er
unødvendig. Indbygget temperatur- og
trykkompensation. Område: 0-20mg/L
- nøj. 0,006mg/L - alt. 0-100%
PRIS kr.
ODO-BTA
4.169,-
NYHED fra Vernier
PAR-sensor
Nu kan du måle
fotosynteseaktiv stråling...
Den nye PAR-sensor fra Vernier kan måle
det fotosynteseaktive lysniveau i både luft og
vand. PAR-sensoren måler fotonstrømmen i
området 400-700 nm i umol m-2 s-1 (PPFD).
PAR-sensoren kan måle PPFD i både sollys
og kunstigt lys.
Velegnet til forsøg med bl.a. fotosyntese og
primærproduktion
Best.nr. PAR-BTA
PRIS kr.
2.079,-
Pyranometer
Pyranometret fra Vernier måler
elektromagnetisk stråling i W/m2.
Specielt effektivt i de områder, hvor
90% af solens energi er koncentreret
- nær infrarød, over det synlige til UV...
● Vejrbestandigt
● Område: 0-1100 W/m2 (i fuld sollys)
● Nøjagtighed: +-5%
● Bølgelængdeområder: 370 til 1140 nm
● Leveres med 6 meter ledning
Best.nr. PYR-BTA
PRIS kr.
2.189,-
PCR-maskine
GeneQ - lynhurtig
professionel
PCR maskine
Max. ramp rate på op
til 5 °C/s. Med mere end 10 års
udvikling af PCR maskiner er Bioer Technology
en af verdens førende producenter.
● Inklusiv blok på 24 x 0,2 ml rør/strips.
● Med temperaturkontrol i 4-99°C.
● Opvarmningen i låget kan justeres op til 105°C.
● Opvarmning 5°C/sek. - køling 4°C/sek.
● Blokkens temp.nøjagtighed og homogenitet er ± 0,3°C.
● Programmerbar - kan gemme op til 100 programmer.
● Inklusive RS232 interface.
Kan også leveres med blok til 18x0.5 ml rør.
Blokken er udskiftelig..
BEST
SELLE
Best.nr. 4966101
PRIS kr.
R
17.995,-
Alle priser er excl.moms og gældende til 31.12.2014
Se mere på vores webshop:
www.skolebutik.dk - eller ring 4470 4000
Løsninger til naturfag siden 1987...
37
Eksperimentel genteknologi
Kompetencegivende kursus
Kursusudbyder FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde med
fagkonsulenten i biologi.
Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet.
Målgruppe Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag
eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi.
Indhold Foreløbigt program:
DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00
Formål:
• at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet,
• at afprøve genteknologiske eksperimenter,
• at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske
eksperimenter i stx, htx og hf
DAG 2 – kl. 8.15-17.00
Formål:
• at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen
• at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske
laboratorieteknikker
• at introducere og afprøve forskelligt udstyr
• at introducere og afprøve forskellige kemikalier
Tid
Titel
Undervisere
Arrangør
Sted
Tilmelding
Forplejning
27. - 28. november 2014
Eksperimentel genteknologi
Birgit Sanderman Justesen og Henrik Brinkmann Olsen
FaDB ved Svend Erik Nielsen
Solrød Gymnasium
www.biofag.dk/FaDB-kurser
Prisen inkluderer frokost, aftensmad (dag 1).
Kaffe, kage, frugt, sodavand.
Kursusform Eksternat
Deltagerantal Min.18 / max. 21 deltagere
Pris Kr. 3975,-
38
Bananfluers genetik:
fra fæno- til genotype
Fag
Arrangør
Titel
Tid
Sted
Deltagerantal
Undervisere
Biologi
FaDB kurser, Christian Rix, Svend Erik Nielsen & Ole Kunnerup
Bananfluers genetik: fra fæno- til genotype
25.-26. november 2014
Aarhus Universitet
14
Seniorforsker Jesper Givskov Sørensen og Jørgen Bundgaard, Afd.
for institut for Bioscience- Genetik, økologi og evolution
Pris Kr. 2.800, ibcl. Forplejning, men excl. Overnatning
Ikke medlem af FDB 3.800,Tilmelding www.Biofag.dk
Tilmeldingsfrist 31.10. 2014, først til mølle princippet
Indhold Kursets formål er at skabe de nødvendige forudsætninger for at
foretage genetiske forsøg med bananfluer i gymnasiet. På kurset vil
vi som udgangspunkt arbejde med klassisk bananflue genetik, herunder mendelsk nedarvning af en eller flere egenskaber, kønsbundne
egenskaber, epistasi samt klassisk populations genetik (Hardy-Weinberg) og Chi2 test. Vi udleverer en grundig forsøgsvejledning samt
en vejledning til, hvordan man bestiller fluer, fodrer og opformerer
dem mv.
Da Mendel fremsatte sine teorier om nedarvning, vidste han intet
om gener, kromosomer eller celledeling. Nedarvning hos levende
organismer med kønnet formering kan altså forstås uden at kende
til det genetiske materiale. Med genteknologien er det muligt at eftervise den klassiske nedarvningsteori, og kurset vil også omhandle
hvordan bananflueforsøg kan tages til et nyt niveau ved at lave
genotypebestemmelser på fluerne (vha PCR teknikken).
39
Eksperimenter og skriftlighed
i bioteknologi
Bioteknologi konference
Fag
Arrangør
Titel
Tid
Sted
Deltagerantal
Undervisere
Pris
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
Indhold
Bioteknologi
FaDB kurser
Eksperimenter og skriftlighed i bioteknologi
13. -14. november 2014
Solrød Gymnasium
20
Christian Rix, Claudia Girnt-Diamba, Henrik Birkedal, Henrik
Brinkmann Olsen, Lars Bjarne Nielsen og Svend Erik Nielsen
Kr. 3.400, icl. forplejning og overnatning
www.Biofag.dk/ FaDB-kurser
01.10.2014, først til mølle princippet
Konferencen vil præsentere bud på de gode bioteknologiske
eksperimenter, som integrer elementer fra biologi og kemi.
Endvidere vil der på konferencen blive præsenteret konkrete
eksempler på hvordan man kan arbejde med progression i
skrivekompetencer fra NV til 3.g.
Konferencens eksperimentelle del vil bl.a. være med omdrejningsprodukt i:
• Pektin i fødevare
- Algenat og immobilisering (Enzymer og mikroorganismer)
- Fibre helsekostprodukter
- Pektinudvinding fra tang
I den forbindelse arrangeres et besøg på CpKelko, som laver konsistensmidler.
På konferencen vil der desuden være fokus på enzymer og enzymkinetik:
• Enzymer
- Kulhydratnedbrydende enzymer.
- Kinetik på en enkel måde.
- Pektinase.
- Påvisning af pasteurisering ved hjælp af varmesensitive enzymer.
- Enzymkinetik med alkalisk fosfatase
Konferencens skriftlighedsdel vil være koncentreret omkring konkret arbejde med:
• Præsentation af opgavetyper
• Studenteropgaver med en twist.
• Integration af fagbegreber og figurer (sætte ord på figurer)
• Arbejde med naturvidenskabelige artikler
I den forbindelse vil fagkonsulent for kemi og bioteknologi, Keld Nielsen sige noget om hvad
der forventes i forbindelse med brug af matematik til løsning ag visse standardtype opgaver.
40
Rejsekursus til Madagaskar
Fag
Arrangør
Titel
Kursusform
Tid
Sted
Deltagerantal
Kursusleder
Pris
Biologi
FaDB kurser
Endemiske arter
Internat, rejsekursus
Oktober, i forbindelse med efterårsferien, 2015. 11 dage
Madagaskar
15
Svend Erik Nielsen
Kr. 29.950, eksklusiv forsikringer og vaccinationer Tillæg for eneværelse kr. 2.800.
Tilmelding Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød
[email protected], ved at indbetale depositum kr. 5.000 til
Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0016863254
Tilmeldingsfrist 1. oktober 2014
Kort beskrivelse af program yderligere oplysning om indhold kommer senere.
Madagascar for Biologerne
01. dag: Afrejse København og ankomst Tana (Antananarivo). Transfer til IC hotel
02. dag: Andasibe National Park (3-4 timer). Undervejs stopo i Perreay Reptile Park og
derefter Andasibe med primær regnskov, søer med lemurer og andet godt-dyr.
Hotel Vakona
03. dag: Andasibe og Mantadia National Park hele dagen. Hotel Vakona
04. dag: Tre timers gåtur i Andasibe og derefter 2-3 timer til kolonibyen Brickaville.
Manambato og Akanin'ny Nofy. Overnatning på Hotel Pamarium direkte ud til
Lac Ampitabe indsøen
05. dag: Akanin'ny Nofy og Palmarium Reserve med bla. 7 lemurarter. Overnatning på
Hotel Pamarium
06. dag: Akanin'ny Nofy og to timers sejltur gennem Pangalanes kanalerne til Tamatave,
udskibningshavn på østkysten. Transfer til lufthavnen og fly til Maroantsetra
beliggende i bunden af Antongil bugten. Hotel Relais du Masoala
07. dag: Maroantsetra og Masoala. Bådtur et par timer til Masoala National Park.
Hotel Tampolo Lodge
08. dag: Masoala National Park med snorklemuligheder og aften/nattevandring.
Hotel Tampolo Lodge
09. dag: Masoala og Nosy Mangabe National Park beliggende på den lille Nosy Mangabe-ø i Bay og Antongil. Om aftenen knap en times sejlads til Maroantsetra og
Hotel Relais du Masoala
10. dag: Maroantsetra til Tana, aftenarrangement og check in
11. dag: Afrejse til Paris og hjemkomst
41
FaDB og Kemilærerforeningen indbyder til
Kursus i økotoksikologi
Tid Fra torsdag d. 15. januar 2015 kl. 10
til fredag d. 16. januar 2015 kl. 16
Sted Biologisk Institut, SDU
Campusvej 55, 5230 Odense M
Deltagerantal Max. 23. Medlemmer af FaDB og/eller Kemilærerforeningen har
fortrinsret
Pris 3.500 kr. (Incl. fuld forplejning og overnatning på CabInn)
Tilmelding www.lmfk.dk
Tilmeldingsfrist 1. december 2014
Kontaktperson Johanne Jensen, [email protected]
Indhold Kurset vil lægge fokus på tre områder indenfor økotoksikologien:
Hormonforstyrrende stoffer: Vil omfatte de seneste års
forskning og nye information om påvirkning af hanlig kønsudvikling hos forskellige organismer, effekter af hormonforstyrrende
stoffer hos kvinder. Desuden vil den del omhandle hormonforstyrrende stoffers mulige sammenhænge med livsstilssygdomme
(diabetes, hjertekarsygdomme, autisme, ADHD). Laboratorieforsøg med østrogenassay.
Kviksølv: Gennemgang af de væsentlige aspekter af kviksølvs
økotoksikologi. Ved kursusstart kan man aflevere en hårprøve
med henblik på bestemmelse af kviksølv. Resultatet vil foreligge
dagen efter.
Algetoksiner: Gennemgang af den basale viden om algetoksiner og deres effekt på miljøet. Laboratorieforsøg med undersøgelse af algetoksiner i muslinger.
42
Foreningen af Danske Biologer
Regional kontakt:
Jane Burkarl
E-mail til hele bestyrelsen:
[email protected]
Kontakt til IBO: Jane Burkarl
Formand:
Svend Erik Nielsen, 4824 9226
[email protected]
EMU Biologis hjemmeside:
Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375
Hjemmeside-adresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Næstformand:
Jane Burkarl, 2868 6284
[email protected]
Kasserer:
Jesper Ruggaard Mebus, 2961 8216
Kaalundsvej 20, 5230 Odense
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Christian Rix, 6020 7537
[email protected]
Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838
[email protected]
Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862
[email protected]
Kontakt til videregående uddannelser:
Joan Ilsø Sørensen (AU)
Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)
Jane Burkarl (SDU)
FaDB-kurser:
Svend Erik Nielsen (formand)
Ole Fristed Kunnerup
Christian Rix
Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen
Fagligt forum for biologi/bioteknologi:
Svend Erik Nielsen
GMO-høringer: Marianne Johansen
Revisorer: Benny Silvert (FaDB)
Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)
Suna Schleiss Thomsen, 7250 5885
[email protected]
Peter Windfeldt,
[email protected]
Daniel Woo Shing Hai
[email protected]
Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:
Kresten Cæsar Torp
[email protected]
Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg
(PS): Svend Erik Nielsen
Indmeldelse i foreningen samt
adresseændringer kan ske via
foreningens hjemmeside på EMU´en
– eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.
FaDB´s hjemmeside:
http://www.biofag.dk
Forlag
Nucleus’s bestyrelse:
Formand:
Peter Abildgaard Andersen
Tlf. 3860 1653
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jane Sundbæk Johansen
Lene Beck Mikkelsen
Kirsten Hede
Niels Jørgensen
Ole Fristed Kunnerup
Nucleus Foreningen af Danske
Biologers Forlag Aps
Lundingsgade 33, 8000 Århus C.
Tlf. 8619 0455
Fax: 8619 6355
Mail: [email protected]
Web: www.nucleus.dk
43
GRUNDBØGER TIL B- OG A-NIVEAU
' ) p-bog kr. 268
e-bog på vej
p-bog
e-bog
p-bog
e-bog
kr. 258
kr. 60
p-bog
e-bog
kr. 258
kr. 60
p-bog
e-bog
kr. 198
kr. 48
kr. 258
kr. 60
Bogen til biologi C for stx og htx.
Alle priser er ekskl. moms
På www.biologitiltiden.dk findes opgaver,
forsøg og bogens figurer.
E-bøger med elevlicens som gælder så længe elevens Uni-login er aktivt
190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms.
nucleus
forlag, Lundingsgade
33, 800033
Århus
C, www.nucleus.dk
NUCLEUS
FORLAG
• Lundingsgade
• 8000
Århus C • 86 19 04 55
Afsender:
Afsender:
BiofagBiofag
co
c
/ Nucleus
ForlagForlag
ApS ApS
/o Nucleus
Lundingsgade
33
Lundingsgade 33
8000 8000
ÅrhusÅrhus
C
C