Biofag 5 - Foreningen af Danske Biologer (FaDB)

Biofag
Nr.5 Novem ber 2009
Biofag
Medlemsblad for
Foreningen af Danske Biologer
FaDB
Udkommer 5 gange årligt
Deadlines:
20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10
Redaktion:
Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)
Erik Frausing
Svend Erik Nielsen
Forsidefoto:
John Schollar ved biokonferencen
© Erik Frausing, 2009
Grafisk tilrettelæggelse:
Indtryk, 8639 8580
ISSN 0106-1038
Oplag 1.000 eksemplarer
Biofag trykkes på Cyclus
100 % dansk genbrugspapir
Det er tilladt at citere Biofag med
tydelig kildeangivelse.
Meninger, der kommer til udtryk i
Biofag, deles ikke nødvendigvis af
redaktionen eller foreningens bestyrelser.
Redaktionen afsluttet 20.10. 2009
Adresse:
Biofag
Lundingsgade 33
8000 Aarhus C
Tlf. 8619 0455
Annoncer
Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen
[email protected] og trykkeren [email protected]
Annoncepriser
1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200
1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250
1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på
bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det
skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage
før deadline. Alle priser er ekskl. moms.
Indlæg
Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.
Indlæg sendes til [email protected] Den anvendte
tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel
til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med
god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være
tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.
Adresseændringer
Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på
EMU´en anvendes.
Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]
Foreningen af Danske Biologer
Formand
Erik Frausing
[email protected]
Næstformand
Jane Burkarl
[email protected]
Kasserer
Lisbeth Bødker Nielsen
[email protected]
Revisor
Benny Silvert
Biofags indhold:
4 Nyt fra bestyrelsen
5 Vedtægter
8 Darwin på mange måder
10 Referat, generalforsamling FaDB
12 Nyt fra fagkonsulenten
14 Biologiolympiaden 2009
18 Anmeldelse: Biologiens FG
22 Manifest for FaDB-kurser
24 Overenskomstmæssige detaljer
28 Kursus: Eksperimentel Genteknologi
3
Nyt fra bestyrelsen
Af Erik Frausing
Formand FaDB
Ny bestyrelse
Den 28. september afholdt foreningen den årlige generalforsamling på
Best Western Hotel i Kolding. Her blev Joan Ilsø Sørensen og Christian
Rix indvalgt som nye bestyrelsesmedlemmer.
Ved samme lejlighed måtte vi også sige farvel i bestyrelsen til Formand
Jesper Ruggaard Mebus, Næstformand Kirsten Hede og Jane Sundbæk
Johansen, som havde valgt at træde ud af bestyrelsesarbejdet. Jeg skal
heller ikke her undlade at takke for deres store indsats i bestyrelsen og for
foreningen.
Bestyrelsen har konstitueret sig, er trukket i arbejdstøjet og består således
nu af Joan Ilsø Sørensen, Christian Rix, Svend Erik Nielsen, Hanne Juhl,
Claudia Girnth-Diamba, Lisbeth Bødker Nielsen (Kasserer), Jane Burkarl
(Næstformand) og Erik Frausing (Formand).
Vedtægtsændringerne
De vedtægtsændringer der var lagt op til i forbindelse med seminarielæ­
rernes udtræden af foreningen og organisering på anden vis, blev vedtaget
af generalforsamlingen med nogle få justeringer i forhold til det forslag,
der fremgik af sidste nummer af Biofag.
De nye vedtægter vil være at finde på de følgende sider i dette nummer af
Biofag.
Biokonferencen
Der har traditionen tro også været afholdt biokonference med et tætpak­
ket program af oplægsholdere, øvelser og småforsøg under temaet evolution.
Fagkonsulent Anne Krarup præsenterede udkast til læreplaner og fik kommentarer fra forsamlingen.
Alt i alt var der tale om et program, hvor alle havde mulighed for at bringe
noget med hjem og der er da også givet meget positive tilbagemeldinger,
ikke mindst til rækken af oplægsholdere, hvor især Jørn Madsen, Dean
Madden og John Schollar har fået mange roser. Men som én skriver i
evalueringen: ”Det var næsten for pakket – der var ikke megen tid til
socialt samvær med mindre man kunne holde til sent om natten”.
Vedtægter i FaDB
§1
Foreningens navn er: Foreningen af Danske Biologer.
§2
Foreningens formål er:
At fremme biologiens stilling i undervisningen og i samfundet.
Stk. 2 At formidle biologifaglige emner, såsom miljø, sundhed, bioteknologi samt biologi udadtil.
Stk. 3 At formidle faglig og pædagogisk kontakt mellem medlemmerne.
Stk. 4 At sikre foreningens medlemmer muligheder for efteruddannelse.
Stk. 5 At varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser i samarbejde med de respektive faglige organisationer.
§3
Foreningen organiserer biologiske kandidater, der er ansat i ungdoms- eller videregående uddannelser, samt biologiske kandidater
ansat i erhverv og administration. Yderligere optages kandidater
med undervisningskompetence i faget biologi i gymnasieskolen og
specialestuderende i biologi.
Stk. 2 Alle medlemmer – undtagen æresmedlemmer – betaler
kontingent til foreningen. Kontingentet fastsættes efter
principperne i § 9 stk. 2. Studerende, efterlønsmodtagere,
pensionister og arbejdsløse betaler kun halvt kontingent.
Manglende kontingentbetaling medfører udmeldelse af
foreningen.
§4
Bestyrelsen består af 7- 9 medlemmer.
§
Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig senest en måned efter hver
generalforsamling med en formand, næstformand og
kasserer og fastlægger egen forretningsorden.
Stk. 3 Der udarbejdes referat af bestyrelsesmøderne. Referaterne
offentliggøres på foreningens hjemmeside.
§
§5
FaDB’s bestyrelse indstiller 4 medlemmer af foreningen til valg til
Nucleus’ bestyrelse. FaDB’s bestyrelse er repræsenteret med mindst
ét medlem i Nucleus’ bestyrelse.
Mindst 2 af de indstillede medlemmer skal være tilknyttet de
gymnasiale ungdomsuddannelser.
§6
Foreningen er opdelt i regioner, der hver har en regionssekretær.
Bestyrelsen fastlægger i samarbejde med regionssekretærerne antallet af regioner.
Stk. 2 Regionssekretærerne formidler kontakt mellem regionens
medlemmer og bestyrelsen og planlægger regionale møder
og efteruddannelseskurser.
§7
Foreningen udgiver et medlemsblad, Biofag, der redigeres af en
redaktion for en toårig periode.
§8
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor valg
til bestyrelsen finder sted, og hvor sager af fælles interesse behandles.
Stk. 2 Generalforsamlingen afholdes i september, oktober eller
november og skal indvarsles skriftligt med mindst en
måneds frist. Stemmeberettiget på generalforsamlingen er
alle medlemmer, der har indbetalt årets kontingent.
Stk. 3 Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag til
vedtægtsændringer skal offentliggøres i Biofag senest 1
måned før generalforsamlingen.
Stk. 4 Vedtægtsændringer vedtages på generalforsamlingen med
mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte, idet blanke stemmer og stemmer-ikke medregnes. Afstemninger er skriftlige, hvis blot et medlem forlanger det.
Stk. 5 Enhver sag kan af bestyrelsen bringes til urafstemning,
såfremt en enig bestyrelse ønsker det.
Stk. 6 Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes når dette ønskes af bestyrelsen eller mindst 25 % af foreningens
med­lemmer. Ekstraordinære generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dages frist.
§9
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:
a) Valg af dirigent og referent
b) Bestyrelsens beretning, herunder: Forhold vedrørende kursus­
aktivitet og forlaget Nucleus
c)
d)
e)
f)
g)
h)
Regnskab for det foregående år
Budget for det følgende år
Indkomne forslag
Valg til bestyrelse
Valg af revisor og evt. revisorsuppleant
Eventuelt
Stk. 2 På generalforsamlingen godkendes budgettet og kontingent
fastlægges.
§ 10
Regnskabsåret er 1/1 – 31/12. Det reviderede regnskab skal
foreligge senest den 1/4 efter hvert regnskabsår. Regnskabet skal
offentliggøres i Biofag. Foreningens medlemmer, herunder bestyrelsen, hæfter ikke personligt for et evt. underskud på foreningens
konto. Budgetforslag udarbejdes af bestyrelsen og offentliggøres i
Biofag inden generalforsamlingen.
§ 11
Forslag til bestyrelsesmedlemmer skal være bestyrelsesformanden i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 2 Valg til bestyrelsen foregår ved almindeligt stemmeflertal.
Stk. 3 Bestyrelsesmedlemmer er valgt for en 2-årig periode,
således at 4-5 medlemmer vælges i lige år og 4-5 medlemmer vælges i ulige år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 4 Ved stemmelighed afgøres valgene ved lodtrækning.
§ 12
Opløsning af foreningen kan finde sted ved en ekstraordinær
generalforsamling, der indvarsles skriftligt med mindst 4 ugers
varsel. Dog skal generalforsamlingens beslutning om opløsning
prøves ved en urafstemning blandt samtlige foreningens medlemmer, hvor det kræves, at 2/3 af de afgivne stemmer går ind for en
opløsning, idet blanke stemmer og stemmer-ikke medregnes.
Stk. 2 Fremgangsmåden ved foreningens opløsning bestemmes af
den dertil indvarslede generalforsamling.
Ved opløsning skal foreningens midler anvendes til et
formål, efter generalforsamlingens nærmere bestemmelser.
§
indtryk fra en biokonference
Darwin på mange måder
Af Jesper Ruggaard Mebus
I år havde FaDB igen valgt at afholde en
konference om et tema, evolution, i forbin­
delse med generalforsamlingen i foreningen.
Selve konferencen var ikke så velbesøgt som
i de seneste år, men man må sige at det var et
usædvanligt godt (jeg har ikke selv været med
til at arrangere det) og tætpakket program
med mange spændende indslag. De der ikke
har været af sted, kan overveje om det ikke
ville være en god idé at deltage næste år.
Programmet begyndte med Jørn Madsen,
som holdt et fantastisk spændende og informativt foredrag om menneskets evolution.
Med kun tre tegninger på en tavle og en del
kranier til at vise frem kom Jørn Madsen ind
på virkelige mange nye aspekter omkring
menneskets udvikling, fra slægtskab med
menneskeaberne (illustreret ved at kunne
række hænderne i vejret) til fødeindtag,
udvandring, sprog og gang. Et på alle måder
rigtigt godt foredrag med mange spædende
detaljer, le­vende fortalt.
Herefter handlede det om sociale egenskabers
evolution ved hjælp af spilteori. Et interessant
emne med praktiske øvelser, hvor vi spillede
en udgave af ”fangernes dilemma” for at vise
at det kan betale sig at dele og sociale egenskaber også kan være en del af vores arts succeskriterier. Pelle Guldborg Hansen fra RUC
skabte interesse for et område som normalt
er samfundsvidenskabeligt og matematisk
og satte det i relief til evolution. Derved kan
emnet måske blive et tema for SRP med
matematik, men for mit eget vedkommende
vil det kræve noget mere, før jeg kan inddrage
det i biologiundervisningen.
Som det sidste foredrag af tre i rap handlede
det om videnskabsteori og Darwins evolutionslære. Johannes Worm, Stenhus Gymnasium, holdt et meget spændende videnskabs­
teoretisk oplæg om hvorledes Darwins teori
om arternes udvikling kunne bruges til at
forklare essentielle AT-begreber (induktiv og
deduktiv, teori og hypotese). Vi nåede faktisk
frem til den ”naturvidenskabelige spiral”.
Konkret, nemt at forstå og videreformidle.
Som det er tradition inden for vores fag,
forsøger vi at diskutere, hvordan man kan
arbejde med faget i forskellige dimensioner.
Tidligere har vi arbejdet med hvordan eksamensopgaver skal se ud, både skriftlige og
mundtlige, og i forbindelse med en revision af
læreplanerne kunne Anne Krarup denne gang
præsentere forslag til reviderede læreplaner,
som vi kunne diskutere. Der kom mange
gode kommentarer til de læreplansændringer
som der var arbejdet med, og dermed fik
fagkonsulenten og læreplansgruppen noget at
arbejde videre med. Denne kontakt mellem
os almindelige lærere og videre op i systemet
er en af de ting der gør, at det er vigtigt at deltage i biologikonferencerne, så man kan høre
om de nye tiltag inden for faget og give sit
besyv med, således at dialogen bevares.
Før generalforsamlingen kom Julie Serritslev
fra Biotech Academy på. Hun kunne fortælle
om PCR-kasserne som kan udlånes herfra og
fik feedback på hvordan kasserne blev brugt
og hvordan man i fremtiden kunne forestille
sig lignende tiltag.
Generalforsamlingen i år forløb fredeligt. Se
referat andet sted i bladet.
Om aftenen efter aftensmaden med spontan underholdning i form af en gensplejs­
ningssang (smukt udført), blev vi under­
vist af John Schollar og Dean Madden,
som lod os smage på chokolade og vi
lavede en Darwindrink. En væske der
kunne drikkes, men var meget besværlig at blande (= mange ingredienser).
Til gengæld kom vi hele Beagles
sejltur igennem med råvarer fra 5
kontinenter.
Dag 2 foregik på Munkensdam
Gymnasium og var delt i 2 sessioner – en styret af John Schollar
og en styret af Dean Madden.
John Schollars forsøg var et
praktisk konjugations­forsøg
med to resistente bakteriestammer. Pointen var, at man med det
forsøg kunne se, at bakterier i et
miljø med et selektionspres kunne,
ved udveksling af gener, overleve
i et miljø med to antibiotika, fordi
de havde udvekslet arvemateriale. Et
forsøg der ville have bekræftet Darwins udviklings­teori, i og med det viste
at gener kunne udveksles Se vejledninger
på http://www.eurovolvox.org.
Forsøg to var ledet af John Madden og
var et computerforsøg med software til
at tegne fylogenetiske træer ud fra genetisk
materiale. Selve softwaren til at lave stamtræer fås på http://www.geneious.com og på
http://www.dnadarwin.org/ findes vejledninger og cases der er lige til at gå til. Vi lavede
beregninger på slægtskabsforholdene mellem
mammut og de indiske og den afrikanske
elefant og så på udviklingen af eliaosomer hos
mælkeurt og myrefrøspred­ning (hvad kom
først). Det er meget velegnet til evolutionsundervisning og kan klart anbefales at bruges af
alle.
Det bedste af det hele ved sådan en biologi­
konference er dog at man møder gode kollegaer fra andre gymnasier får en snak, får
grinet sammen og erfaringsudvekslet på den
gode måde. Tilbage er blot at sige: ”Vi ses til
næste biokonference”.
Generalforsamling
Referat fra FaDB’s 1. fraktion
Referent Henrik Falkenberg
1. Valg af dirigent: Jette Kruse.
2. Valg af referent: Henrik Falkenberg.
Bestyrelsen blev præsenteret og generalfor­
samlingen blev erklæret for lovligt indkaldt.
3. Fraktionsbestyrelsens beretn. v. Jesper
God dialog i fagligt forum mellem fagkonsulenten og bestyrelsen.
Afholdt biologiolympiade.
Kursusvirksomhed.
Jesper takkede af som formand efter 5 år.
Formandens beretning blev godkendt.
4. Fællesbestyrelsens beretning v. Jesper
Ringe aktivitet i fællesbestyrelsen, der herefter
nedlægges.
a. Beretning fra Nucleus v. Jette
Det går godt for forlaget, hvis aktiviteter fortsætter uanset nedlæggelse af fællesbestyrelsen.
Alle tegninger bliver lagt ud på nettet til fri
afbenyttelse.
Biologi til tiden sælger godt.
Sidesalg til sygeplejerskeuddannelsen går også
fint.
Fem bøger om bioteknologi på vej – 1. bog
udkommer senere på året.
Forfattere til en NF-bog savnes.
5. Fremlæggelse af regnskab v. Lisbeth
Overskud i 2008.
Indtægter på 358.338 og udgifter på 313.379,
hvilket giver et overskud på 44.959 kr.
Portostøtte på 16.928 kr.
Regnskabet er revideret og blev godkendt.
6. Budget 2010
Særnummer af biofag udkommer næste år.
Budget på 358.200 med uændret kontingent
og abonnement godkendt.
10
Svend Erik præsenterede kursusaktiviteterne
og kursusregnskabet for 2005-2008.
Tilskud til regionskurser kan gives.
Den fremtidige kursusplan blev præsenteret.
7. Indkomne forslag
a. Nye vedtægter
Efter nogle justeringer blev forslaget vedtaget
med følgende ændringer:
Ad § 4 Ændres til: Bestyrelsen består af 7-9
medlemmer.
Ad § 9 Afsnit g falder ud.
Ad § 11 stk. 2 Inklusive suppleanter slettes.
Ad § 11 stk. 3 Alle slettes. Således at 4-5
medlemmer vælges i lige år og 4-5 medlemmer vælges ulige år – tilføjes.
8. Valg af fraktionsbestyrelsen
Bestyrelsen foreslog som nye medlemmer:
Joan Sørensen fra Egå Gymnasium og Christian Rix fra Rødkilde Gymnasium, der begge
blev valgt. Claudia og Hanne blev genvalgt.
Bestyrelsen takkede Jane Sundbæk for godt
udført arbejde.
Som revisor blev Benny Silvert genvalgt.
9. Eventuelt
Kirsten Wøldike orienterede om biologi­
olympiaden.
Finn Bendixen orienterede om Gymnasiet i
Aasiaat (Egedesminde).
NYHED
Naturstofkemi
Naturstofkemi giver en generel introduktion til naturstofkemi og biokemiske reaktioner. Bogens omdrejningspunkt er farve, smag og duft. Men også udvalgte grupper
af naturstoffer behandles indgående.
Emnerne har varierende sværhedsgrad, så der er relevant materiale om naturstofkemi
til alle niveauer. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Der er opgaver til de enkelte kapitler, og mulighed for at downloade øvelsesvejledninger til eksperimenter med naturstoffer.
Naturstofkemi er beregnet til supplerende undervisning i kemi på gymnasialt niveau.
Bo Paulsen
Bog 160 s. og supplerende webmateriale kr. 160,- | E-bog 160 s. kr. 40,-
Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime @ systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Nyt fra fagkonsulenten
Af Anne Krarup
Justering af læreplaner
De justerede læreplaner er nu afleveret til
koordinering og kommentering i uvm. De
udkast, der er afleveret, har jeg udarbejdet i
samarbejde med blandt andre medlemmerne
i Fagligt Forum, biologilærerne der deltog i
Biologilærerkonferencen i Kolding og medlemmer af opgavekommissionen. Udkastene
har ligget på EMU, og der har været nogle
ganske få kommentarer på bloggen. Der er
ikke tale om store ændringer men justeringer.
Justeringerne omfatter blandt andet, at
• de faglige mål på alle niveauer er renset for
kernestof
• evolution er kommet med på C-niveau
• kernestoffet på A-niveau er specificeret
inden for visse områder med henblik på
i højere grad at få mulighed for at stille
skriftlige prøveopgaver inden for fx fysiologi
• det eksperimentelle arbejde udgør 20 % af
undervisningen uden for- og efterbehand­
ling
• muligheden for eksamensprojekt på C- og
A-niveau på stx bortfalder
• der er bedre sammenhæng mellem faglige
mål, prøveformer og bedømmelseskriterier.
Læreplanerne vil komme i høring i begyndelsen af 2010, og der kan derfor komme
justeringer et stykke tid endnu. De endelige
planer forventes færdige i løbet af foråret.
De justerede læreplaner kommer til at gælde
fra august 2010, og der vil til den tid også
komme nye vejledninger.
12
Skriftlige prøveopgaver
Flere kolleger har efterspurgt prøveopgaver
med mere fokus på fysiologi. Opgavekommissionen har imidlertid vanskeligt ved at stille
opgaver i mere specifikke områder inden for
fysiologi, sådan som kernestoffet er beskrevet
i læreplanen for biologi A for stx. En af de
måder, opgavekommissionen har forsøgt at
åbne op for inddragelse af forskellige områder
herunder fysiolog, er fx ved at give eleverne
mulighed for at vælge, hvilket eller hvilke
underpunkter i en opgave, eleven vil inddrage
i sin besvarelse. Eksempler på dette kan fx ses
i opgave 3 Mælkesyge i opgavesættet fra maj
2009.
Bioteknologi
I september måned blev der afviklet to konferencer om bioteknologi A. På konferencerne
blev der blandt andet præsenteret udkast til
skriftlige prøveopgaver. I grupper diskuterede
deltagerne disse udkast og skrev kommentarer til det videre arbejde i den vejledende
opgavekommission. Som afslutning på den
enkelte konference var der plenumdiskussion omkring både læreplan og de kommende skriftlige opgaver. På baggrund af de
tilbagemeldinger der kom både skriftligt og
mundtligt, beslutter den vejledende opgavekommission, hvordan både de vejledende
opgavesæt og de enkelte opgaver bygges op.
De vejledende opgavesæt forventes færdige i
løbet af foråret 2010.
Og så til noget helt andet
Umiddelbart inden efterårsferien modtog
jeg en henvendelse om et uheld med nogle
flaskehaver. Flaskehaverne var 1-2 år gamle.
I forbindelse med et undervisningsmodul
eksploderede 3 ud af fire flaskehaver med
et kæmpe brag og med glasskår ud over det
hele. Flere elever fik glasskår i og på sig, men
heldigvis kom ingen alvorligt til skade. Alle
var imidlertid dybt chokerede. Efterfølgende
blev de tre flaskehalse fundet med tætsiddende propper. Årsagen til udviklingen af
det store tryk, og hvorfor flaskehaverne ikke
har kunnet tåle dét, er uvis, men man kunne
måske overveje en vis måde at lave trykudligning på ved kommende eksperimenter med
flaskehaver. Man kan fx sætte en prop med
et par slanger i, som kan holdes lukket med
klemskruer, som kan åbnes ved trykudlig­
ning. Det vil muligvis ikke være et 100 %
lukket system, men det er måske at foretrække frem for eksplosioner.
FaDB
Ved generalforsamlingen i september måned
trådte Jesper Mebus ud af bestyrelsen af
FaDB og gik dermed af som formand for
foreningen. Jeg vil godt benytte lejligheden
til at sige tak til Jesper for et godt samarbejde
gennem de fem år, jeg som fagkonsulent har
arbejdet sammen med ham. Det er godt at
vide, at Jesper fortsat er med i redaktionen for
Biofag og derfor stadig er i nærheden.
Samtidigt ser jeg frem til at skulle samarbej­
de med Erik Frausing som ny formand for
foreningen.
HAR DU FÅET VORES NYE
katalog?
Kataloget indeholder mange spændende nyheder
til undervisning i biologi og bioteknologi.
Har du ikke modtaget kataloget, eller har du brug
for et mere, er du meget velkommen til at rekvirere et.
Varerne kan også ses og bestilles på vores
hjemmeside med webshop.
Ring til os eller klik ind på siden og bestil
et brugerlogin, hvis du ikke allerede har et.
Gundlach A/S
Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand
Tlf. 8694 1388
Fax 8694 2486
[email protected]
www.gundlach.eu
®
13
Tanker efter deltagelse i den
20. internationale
biologiolympiade
i Tsukuba, Japan, 12.-19. juli 2009
Bolette Jakobsen, Midtfyns Gymnasium
Min deltagelse i den nationale og den internationale biologiolympiade var for alvor en
rejse ud i ukendt farvand. Min skole har ikke
tidligere deltaget i den nationale biologiolym­
piade, og jeg havde aldrig hørt om at den
fandtes, før min biologilærer besluttede at
give det en chance i år. Derfor kom det som
en enorm stor overraskelse for mig, at jeg blev
udtaget til at deltage i den internationale bio­
logiolympiade, idet jeg indtil da ikke havde
set biologi som andet end et interessant fag på
linje med flere andre fag i gymnasiet.
Det har været spændende, men også surrea­
listisk at deltage i den internationale biologiolympiade i Japan, når jeg for bare 9 måneder
siden ikke anede, at den overhovedet fandtes.
Jeg har fået meget positiv respons på min
deltagelse i olympiaden fra især familie, venner og klassekammerater, men også fra den
fynske presse. I de sidste par måneder har jeg
været i flere aviser og i fjernsynet, hvilket jeg
aldrig før har prøvet.
Jeg håber at det relativt store mediefokus der
har været på mig, vil få flere fynske gymnasier
til at deltage i den nationale olympiades
skolerunde næste år, for jeg mener at det er
vigtigt at give eleverne nogle udfordringer,
selvom de måske rækker ud over pensum. Det
sætter rent fagligt undervisningen i perspektiv
og kobler gymnasiet tættere sammen med
universitetet, men giver også eleverne mulighed for at møde andre unge fra hele landet
og måske endda fra hele verden. Min delta­
gelse i biologiolympiaden har givet mig en
14
større tro på mine egne evner og har givet mig
mange store oplevelser som jeg bestemt ikke
ville være foruden.
Ellen Linnea Freese, Alssundgymnasiet
Sønderborg
At skulle skrive om sin oplevelse af biologi­
olympiaden 2009 i Tsukuba, Japan, på
en måde der virker interessant og fagligt
stimulerende for et publikum bestående af
inkarnerede biologilærere fra hele Danmark,
er ikke nemt. Én grund er, at det biologisk
faglige hurtigt kommer til at udgøre en overraskende lille del af det at være til biologiolympiade, når man efter ganske få minutter
i selskab med eleverne fra de andre lande
begynder at gøre sig det helt klart, at der her
langt fra er tale om de danske forhold, man
er vant til at konkurrere og vinde på. Den
danske ”hvis bare vi gør vores bedste, er det
godt nok”-attitude nærmest ryster deltagerne
fra de andre lande, for hvem en medalje
kan sikre en plads på drømmestudiet eller
drømmeuniversitetet. På mange måder synes
jeg, det er en uambitiøs indstilling at have i
forhold til en konkurrence: at deltage uden
reelt at tro på, at man kan vinde; ligesom
det også er en udfordring at skulle affinde
sig med følelsen af, at man her er med til at
udgøre det tynde øl, men der er ikke andet
at gøre end at acceptere, at det eneste våben,
man har til rådighed i kampen mod hardcore terpere og klæbehjerner, er ens logiske
sans og evnen til at kombinere den med
Camilla Verner Klejs, Horsens Gymnasium; Ellen Linnea Freese, Alssundgymnasiet Sønderborg;
Malte Thodberg, Øregård Gymnasium og Bolette Jakobsen, Midtfyns Gymnasium kvalificerede sig,
som vindere af den nationale biologiolympiade 2008-2009, til at deltage som Danmarks repræsentanter i den 20. internationale biologiolympiade i Tsukuba, Japan.
biologisk viden fra gymnasietiden. Og selv
når man virkelig anstrenger sig og i grunden
synes, ”at den silkeorm fik jeg da dissekeret
meget godt”, er et blik på den iranske nabos
bord nok til, at man indser, at man vist godt
kunne have fået spændt skindet lidt mere ud
og klippet lidt mere overfladisk, hvis man i
højere grad havde været i stand til at ignorere
kæmpe-ormens dødskramper i stereoluppen.
Men hvad vores danske hold manglede på det
faglige område i forhold til visse medaljevindere, havde vi helt klart på det sociale om-
råde. Med sang i busser og på gåture, med
en generel åbenhed og glæde ved at møde de
andre deltagere og med en indstilling til gerne
at ville snakke et enkelt engelsk for at lette
kommunikationen med diverse teamguides,
gjorde vi os alligevel positivt bemærkede
blandt de andre lande og fyldte således godt
op i årets IBO-video. Så vi vandt måske ikke,
men i modsætning til nogle deltagere fra de
andre lande kan vi sagtens sige, at så kan vi så
meget andet.
15
Camilla Verner Klejs, Horsens
Gymnasium
Hvis nogen i november 007, hvor jeg første
gang blev præsenteret for fænomenet biologiolympiade, havde spurgt mig, hvordan mit
overordnede indtryk af olympiaden var, ville
jeg nok have svaret forvirrende. Hovedsageligt
fordi ingen på mit gymnasium, end ikke min
egen lærer, der havde lokket mig til at deltage
i den indledende runde, kunne fortælle mig,
hvad min kvalifikation til semifinalen i januar
008 indebar. Jeg gik på daværende tidspunkt
’kun’ i .g og havde ikke haft biologi i mere
end knap et år (siden januar samme år) og
følte mig derfor langt fra ligeså fagligt erfaren
og dygtig, som de øvrige semifinalister, og
jeg kom da heller ikke videre. Min opfattelse
af biologiolympiaden har jeg dog revurderet
kraftigt siden. Da jeg kom i 3.g og atter
deltog i den indledende, nationale runde, var
min sparsomme erfaring fra året før en stor
hjælp i forhold til de teoretiske samt praktiske prøver, man som olympiadedeltager
bliver udsat for i både semifinalen og finalen.
Specielt med hensyn til det uvante tidspres
samt mødet med såvel ukendte begreber som
eksperimentelle øvelser, var det for mig klart
en fordel at have bare en anelse om, hvad jeg
gik ind til.
Selvom jeg selvfølgelig er glad for at være
blandt de fire heldige deltagere i den danske
IBO-trop, ærgrer det mig, at kun fire elever
fra mit gymnasium deltog i den indledende
runde i år og ikke samtlige A-niveau biologielever på gymnasiet, idet jeg tror, en samlet
klasse-deltagelse vil medføre et større fagligt
udbytte både for dem, der kvalificerer sig til
næste runde, og også for dem, som ikke gør.
En gennemgang af blot nogle af de teoretiske
spørgsmål vil i langt større udstrækning være
mulig, hvis man lader prøven indgå som
blot en minimal del af pensum, og man ville
kunne undgå, at vi, som på mit gymnasium,
sad fire elever uden den mindste anelse om,
hvilke fejl vi havde lavet.
Generelt synes jeg, at man som gymnasieelev
6
bør tage chancen og blot forsøge sig med den
teoretiske prøve i den indledende runde og
ikke lade sig afskrække af de svære spørgsmål
og emner, man bliver prøvet i. Deltagelsen
i både den danske biologiolympiade og den
internationale (IBO) har lært mig meget,
eksempelvis med hensyn til at strukturere
min tid både ved koordineringen af almindelige lektier/eksamenslæsning og læsning
til olympiaden - såvel som i forbindelse med
laboratoriearbejde under tidspres, og jeg er
ikke i tvivl om, at disse nyerhvervede evner vil
komme mig til gode før eller siden.
Malte Thodberg, Øregård Gymnasium
Forskelle i skolesystemer på IBO aka. for lange
unødige overskrifter
Til den internationale biologiolympiade gik
en del af snakken mellem deltagerne i de
forskellige lande om hvordan skolesystemet
var indrettet i de forskellige lande, og det gav
et spændende nyt syn på det danske skolesystem.
Den internationale biologiolympiade er gearet
mod en multiple choice-form som er meget
langt fra det danske elever er vant til, men er
meget lig den eksamensform man bruger i andre lande. Den respons vi, som danske elever,
fik fra de andre lande når vi fortalte at den
danske skriftlige eksamen i biologi var bygget
op omkring redegørelse, analyse og diskussion af en problemstilling, var meget blandet.
Mange deltagere fra de østeuropæiske lande
kommenterede at det var den rigtige måde
at gøre tingene på, for i deres skolesystem
var der meget større fokus på evnen til at
huske og lære ting udenad. Men de blev dog
også overraskede over hvor lidt danske elever
egentlig kunne huske udenad, når de selv fra
starten blev lært at huske utallige enzymgrupper, kemiske formler, dyrefamilier osv. mens
det for en dansk elev slet ikke er påkrævet
at huske noget som helst udover det allermest basale. De asiatiske elever reagerede
med endnu større forundring på den danske
undervisningsform og virkede nærmest helt
uforstående over for vores undervisningsform.
En anden stor forskel mellem de forskellige
lande var de fag som der blev undervist i.
Hvor vi i Danmark ikke har nogen form for
zoologi eller botanik, har andre lande de fag
helt fra de små klassetrin. I de hele taget har
de fleste andre lande et langt større pensum
end det danske, uden at det virker som om at
de er gået mindre i dybden med noget af stoffet. Det betyder selvfølgeligt at de har langt
mere styr på øvelserne og teorien inden for
de områder, mens vi kun stifter bekendtskab
med dem under et par dages træning inden
den internationale biologiolympiade.
Sidst, men ikke mindst er der stor forskel
på hvor meget de forskellige lande lægger i
samarbejde og diskussion i undervisning.
De asiatiske deltagere var langt mere vant
til at arbejde individuelt hvor danske elever
sjældent laver forsøg o. lign. alene, frem for i
grupper – og derfor er de vant til kun at have
dem selv at arbejde med, hvorimod danskere i
langt højere grad snakker sig frem til løsninger på problemstillinger og trækker på hinandens viden. Men det kan man selvfølgeligt
ikke når man sidder og laver individuelle
praktiske øvelser!
tere de praktiske øvelser der i højere grad var
ukendte, og hvor man måtte være kreativ
og selv tage beslutninger om hvordan man
vælger at løse en opgave. Vi som danskere
kunne i udgangspunktet bedre klare de
opgaver fordi vi var mere vant til at arbejde
på den måde og i højere grad selv tænke os
frem til svaret og prøve forskellige måder at
nå frem til et resultat, frem for bare at lære
udenad.
Selvom der derfor var store forskelle fra land
til land og i særdeleshed mellem de forskellige
kontinenter, lå der på alle medaljeniveauer
deltagere fra alle kontinenter. Den generelle
tendens var dog at asiaterne klarede sig bedst
når det gjaldt sølv- og guldmedaljerne. Denne
fordeling skyldes forskelle i uddannelsessystemer og i træning inden den internationale
biologiolympiade. De fleste deltagere var dog
enige om at det at man trænede til den internationale biologiolympiade, ikke havde meget
at gøre med hvordan biologi blev brugt i den
virkelige verden, men hovedsageligt bare var
’konkurrence-biologi’.
Forskellene i undervisningsformen har
selvfølgelig indflydelse på hvordan deltagerne
fra de forskellige lande går til de praktiske
og teoretiske opgaver i den internationale
biologiolympiade. Vi havde på forhånd fået
at vide at danskerne som regel klarede sig
bedst i de praktiske øvelser og mindre godt i
de teoretiske tests. Det generelle billede var
at de lande der havde et uddannelsessystem
der var meget præget af udenadslære, klarede
sig godt i de teoretiske tests hvor der var ét
svar, og man var klar over hvilke områder
spørgsmålene ville falde indenfor (fx biokemi,
plante- og dyreanatomi, adfærdsbiologi osv.),
mens de generelt havde sværere ved at hånd7
ANMELDELSE
Biologiens FG
Af Svend Erik Nielsen
Forlaget KATS har udgivet den anden ”vend
på hovedet bog” om fysiologi og genetik. Via
11 fysiologikapitler og 6 genetikkapitler gennemgår bogen ifølge forfatterne ”det relevante
kernestof til biologi i gymnasiet på både A- og
B-niveau, ligesom der vil være enkelte kapitler
eller dele af disse, der kan læses på C-niveau.
Hertil kommer at især kapitel 9 og 10 i
fysiologidelen egner sig til idræt på B-niveau.
Udover det relevante biologiske kernestof vil
der være en del emner, der rækker udover
dette. Biologiens FG er desuden fortrinlig
som en af grundbøgerne i det nye gymnasie­
fag bioteknologi.”
Tager man forfatternes ord for gode varer,
må man da også sige at bogen dækker bredt
og kommer godt rundt. Via celler, lunger,
fordøjelse, lever, immunforsvar, hormoner,
formering, nerver og muskler og de to “på
tværs kapitler”: Med idræt og doping samt
temperatur og døgnrytmer er man som lærer
dækket godt ind bag kernestoffet indenfor
fysiologi. Men bogen kan efter min mening
ikke stå alene og bør suppleres, så dybden i
A-niveauet opnås.
Titel: Biologiens FG
Forfattere: Kirsten Selchau,
Kirsten Abildgaard og Thomas
Skadhede
Forlag: KATS
Antal sider: 304
Pris: 299,00 kr. + moms
18
Også de 6 genetikkapitler giver mulighed
for at male med den brede pensel på de tre
niveauer. Fra udviklingslære, via kromosomer,
proteinsyntese, nedarvning og mutationer
kommer vi til genteknologi.
Alt i alt er det en ganske udmærket bog som
de tre forfattere: Kirsten Selchau, Kirsten
Abildgaard og Thomas Skadhede har begået.
Ingen tvivl om det.
Og bogens egentlige fortrin er vel netop,
at den samler en række gode og velkendte
temaer på en overskuelig og komprimeret
måde.
Men, der er ikke meget nyt under solen –
meget er skrevet og illustreret før og for en del
af figurernes vedkommende, illustre­ret bedre
og mere gennemarbejdet i andre bøger. Sagt
med andre ord: Illustrations­kva­liteten må si­
ges at være ujævn. Flere steder giver de simple
stregtegninger ikke læseren tilstrækkelig med
information. Flere af figu­rerne i fx kapitlet
om nervesystemet er så ”simple” i deres udtryk
og forklaring, at de efter min mening ikke
kan stå alene i forbindelse med undervisning
på A- og B-niveau. Den kælen for fi­gurernes
design og finish som vi efterhånden er blevet
vant til fra andre bøger på markedet, er ikke
gennemført konsekvent bogen igennem.
Biologiens FG indeholder 304 sider i slidstærkt helbind, illustreret med omkring 350
figurer, fotografier og tabeller og har desuden
et omfattende stikordsregister. Biologiens
FG, Fysiologi og Genetik koster 299 kr. excl.
moms og forsendelse. Gratis Cd-rom med alle
bogens figurer ved køb af klassesæt.
Bioteknologi
Nyheder pÅ vej
Bioteknologi 1
Bioteknologi 2
Bioteknologi 3
Cellernes kemi og
genetisk diversitet.
Udkommer dec. 2009.
Fermentering, stofskifte
og gensplejsning.
Udkommer maj 2010.
Infektionsbiologi
og blodets kemi.
Udkommer dec. 2010.
Bioteknologi 4
Bioteknologi 5
Næringsstoffernes
kemi. Fødevare- og
energiproduktion.
Udkommer maj 2011.
Farmakologi,
stamceller og neuroner.
Udkommer dec. 2011.
Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi
C og kemi C. Bioteknologi får sin egen hjemmeside bioteknologibogen.dk med figurer,
opgaver og supplerende materialer. De enkelte temaer har et omfang på 18–36 sider.
Forfattere til serien: Bodil Blem Bidstrup, cand.scient. i biologi og engelsk, medforfatter til Fysiologibogen og Biologi i fokus. Johanne Jensen, cand.scient. i biologi
og kemi, underviser i gymnasiet og hf. Kresten Cæsar Torp, cand.scient. i biologi,
medforfatter til Biologi til tiden, forfatter til Biokemibogen. Stephan Vogelius Wiener,
cand.scient. i kemi og biologi, underviser i htx.
nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk
19
Inspirationsdag for naturvidenskabs- og matematiklærere
Gymnasielærerdag om natur og sundhed 8. januar 2010
Bliv opdateret inden for den nyeste natur-, sundheds- og
biovidenskabelige forskning.
De naturvidenskabelige, farmaceutiske og biovidenskabelige fakulteter på
Københavns Universitet inviterer lærere på stx, htx og hf til en faglig
inspirationsdag med temaet "natur og sundhed" fredag den 8. januar
2010.
Gymnasielærerdagen giver rig lejlighed til at høre og opleve nyt om natur,
sundheds- og biovidenskabelig forskning belyst fra forskellige vinkler. Om
formiddagen er der foredrag med førende forskere, og om eftermiddagen
har deltagerne mulighed for gennem workshop-aktiviteter på de enkelte
institutter at komme tættere på såvel fag som forskere.
Institut for Naturfagenes Didaktik
Københavns Universitet
Universitetsparken 15, 2. sal
2100 København Ø
Kontakt: Christine Holm
[email protected]
Tel. +45 35 32 04 29
http://www.science.ku.dk/inspirationsdag
Nærmere oplysning:
http://www.science.ku.dk/inspirationsdag
0
Bioteknologi
Komplette
grundbøger til
STX og HTX
Se indhold på
www.gyldendaluddannelse.dk
Grundbøger til
bioteknologi
Af Kim Bruun, Karen Helmig
og Pia Birgitte Geertsen
I 2010 udkommer Biotek 1 - Grundbog til bioteknologi.
Og året efter kommer Biotek 2 - Grundbog til bioteknologi til A-niveau. Bøgerne tager udgangspunkt i, at
bioteknologi er ét fag. Det betyder, at biologi og kemi
er fuldt integreret i bøgerne.
Hvert kapitel indledes med et eksemplarisk eksperiment.
Eksperimenterne har både lukkede og åbne eksperimentelle problemstillinger. Eleverne får hermed mulighed
for selvstændigt at designe forskellige eksperimenter i
takt med at deres eksperimentelle erfaring stiger.
Biotek 1
udkommer
sommer
2010
Teori og teknikker forklares i faktabokse i de enkelte
kapitler. Eleverne kan læse faktaboksene undervejs eller
slå op, når de får brug for dem i undervisningen.
Alle kapitler perspektiveres ud fra konkrete problemstillinger fra bioteknologisk industri og forskning. Der er
desuden opgaver til alle kapitler.
Se foreløbigt indhold på
www.gyldendal-uddannelse.dk
- veje til viden
www.gyldendal-uddannelse.dk
Tlf. 33 75 55 60
11758 GYL Ann_Grundbog til Biotek_Nr 5 Biofag_150x220.indd 1
19/10/09 15.14
Manifest for FaDB-kurser
Foreningen af Danske Biologers efteruddannelsesudvalg (FaDB-kurser)
medvirker til at såvel fagdidaktiske som faglige og tværfaglige kurser
udbydes til medlemmerne. FaDB-kurser udbyder kurser af forskellig
varighed i indland som udland.
FaDB-kurser består af en formand og tre øvrige medlemmer som udpeges af FaDB’s bestyrelse.
FaDB-kuser afholder mindst to årlige planlægningsmøder, hvor planer og
kommende kursusaktiviteter diskuteres. Der udarbejdes årligt en kursusplan. FaDB-kurser refererer til bestyrelsen i FaDB.
Proceduren for at initiere kurser er at man henvender sig skriftligt eller mundtligt med sin kursusidé til formanden for FaDB-kurser. Ideen
behand­les på førstkommende planlægningsmøde i FaDB-kurser.
Arbejdsgangen i forbindelse med kurser er at kursusansvarlig, i fællesskab
med FaDB-kurser, udarbejder en arbejdsplan, hvorunder kursets indhold,
tidsramme, mulige oplægsholdere/instruktører, samt tidspunkt for gennemførelse drøftes.
Kursusansvarlig udarbejder budget med udgangspunkt i FaDB-kursers
budgetskabelon, herunder også kursusinstruktørernes arbejdsopgaver
og antal arbejdstimer, samt der fastsættes et max- og minimumsantal
deltagere.
Budgettet skal godkendes af FaDB-kurser.
Herefter skriver FaDB-kurser kontrakt med kursusansvarlig, instruktø­
rer m.fl. og kurset kan annonceres.
FaDB-kurser er ansvarlig for at de enkelte kurser annonceres, udsender
e-fakturaer (via sekretariatet), modtager betalingen og evt. rykker for
betaling, samt evt. opretter og administrerer venteliste til efterfølgende
kurser.
Alle medlemmer opfordres til at sende idéer og forslag til kurser til formanden for FaDB-kurser.
22
Delfiner - mor med unge
23
©Jesper Ruggaard Mebus, 2009
Overenskomstmæssige detaljer
vedrørende bioteknologi
Af Jesper Ruggaard Mebus
I år er jeg begyndt at undervise på et 1g
bioteknologihold. I den forbindelse er jeg
kommet i tanke om forskellige forhold, der
må gøre sig gældende på en del skoler, hvor
forsøgsfaget bioteknologi er udbudt, og hvor
man som lærer skal være opmærksom på
forskellige forhold vedrørende forberedelse og
apparatopstilling. Vi står midt i en overens­
komstperiode, og da faget er et forsøgsfag, er
der derfor ingen mulighed for at den centrale
overenskomst dækker. Det er op til lokale
forhandlinger at få ordentlige arbejdsforhold i
faget bioteknologi.
For at tage det fra en ende af, kan man
sige, at et fag med a-niveau og den dermed
forbundne fordybelse kræver en del forberedelse inden for et nyt stof, der for de flestes
vedkommende skal kombineres mellem to
lærere (én med biologikompetence og én med
kemikompetence). Denne tolærerordning
kræver koordination bl.a. bestående af timeplanlægning inden for hvert tema, fællesfag­
lige opgaver og til tider måske også undervisning, hvor begge lærere er til stede. Denne
forberedelse er ud over normal forberedelse,
og bør på en eller anden måde betales. Det
kan ikke sammenlignes med nv, der er på et
meget lavere fagligt niveau. I skrivende stund
har jeg ingen idé om hvor stor denne beta­ling
kan/skal være, men 20 timer pr. lærer pr. år er
et bud, uden jeg kan sige om det er for meget
eller for lidt. Man kan måske lave en aftale
om at følge det op med en timetælling, der
selv­følgelig ikke omfatter den almindelige
faglige og pædagogiske forberedelse.
24
Med hensyn til apparatopstilling bør sagen
nok være en smule klarere. Det er nemlig
sikret via den centrale overenskomsts bilag 8.
Både kemi og biologi har apparatopstillings­
penge på b- og a-niveau (det er kun forundt
fysikere (56 timer) og kunstneriske fag (19
timer) at have apparatopstillingstillæg på
c-niveau, men det får vi nok aldrig GL til at
indse det urimelige i!). Da bioteknologi er
et a-niveau-fag som undervises af folk med
kompetence inden for biologi og kemi, må det
i det mindste gælde, at man i anden og tredje
g får apparatopstillingstillæg på samme måde,
som hvis man underviste i et a-niveau-fag i
biologi eller kemi, hvilket vil sige 37 timer fra
c til b-niveau og 74 timer fra b til a-niveau.
Det er dog stadig noget der skal forhandles
lokalt, idet overenskomsten ikke kendte faget
bioteknologi, og derfor står bioteknologi ikke
nævnt i overenskomstens bilag 8.
Der er altså ikke andet at gøre at begynde at
tale med rektor og TR for at få disse forhold
i orden. Sammen kan vi prøve at melde ind
hvor meget det er lykkedes os at forhandle os
frem til. Held og lykke derude.
25
© Erik Frausing 2009
Kursus i eksperimentel
Datalogning
Prøv det selv - praktisk anvendelse - ny faglig inspiration
Indhold
Praktiske oplysninger
• Prøv de spændende forsøgsopstillinger
og test det nyeste grej
Kurset afholdes i samarbejde
med Eske Bruun og Loligo
Systems A/S
• Få hands-on erfaringer med brugen af
datalogningsudstyr, herunder opkobling
til PC og resultatbehandling
• Tag et katalog med hjem med inspiration
og vejleding til hvordan forsøgene kan
anvendes i egen praksis
• Få en anderledes interessant kursusdag
dag i Naturvidenskabernes Hus, hvor du
også vil møde andre engagerede kolleger
du kan dele din viden og erfaringer med.
6
Tid og sted:
Naturvidenskabernes Hus.
P:E: Eriksensvej 1, 8850
Bjerringbro
Den 9. December 2009, kl. 9 – 16
Pris: 750, kr. ekskl. moms
For mere information og
tilmelding se www.nvhus.dk
FERSKVANDSSYMPOSIUM 2010
Vi vil hermed gerne invitere
til Ferskvandssymposium på
Københavns Universitet
2. - 3. marts 2010
Ifølge traditionen afholdes et Ferskvandssymposium hvert andet år.
Derfor inviterer Ferskvandsbiologisk Laboratorium og symposiets
organisationskomite endnu engang til Ferskvandssymposium.
De første to symposier var en stor succes. Der var omkring 150 deltagere
fra danske universiteter, kommuner, miljøcentre og konsulent
virksomheder, som leverede mange interessante præsentationer. Vi håber,
at også rigtig mange har lyst til at deltage i 2010 og være med til at
formidle den aktuelle ferskvandsforskning i Danmark.
Symposiet er en god mulighed for at få opdateret sin viden om forskning,
overvågning og restaureringsmetoder indenfor søer, vandløb og
vådområder.
Du læse mere om program, priser, tilmelding, tid og sted på adressen:
www.ferskvandssymposiet.dk.
Vi glæder os til at se jer til symposiet, som vil blive afholdt på
Comwell konferencecenter i Roskilde.
Med venlig hilsen
Peter Stæhr og Ole Pedersen, Ferskvandsbiologisk Laboratorium,
Københavns Universitet
og
Organisationskomiteen for Ferskvandssymposiet 2010
Fotos: Finn Sivebæk og Ole Pedersen
27
Kompetencegivende kursus
Eksperimentel
Genteknologi
Fag
Arrangør
Titel
Kursusform
Forplejning
Tid
Sted
Deltagerantal
kursusledere
Pris
Tilmelding
Biologi
FaDB-kurser ved Svend Erik Nielsen
Eksperimentel Genteknologi
Eksternat
Frokost, aftensmad (dag 1), kaffe, kage, frugt, sodavand
18.03.2010 - 19.03.2010
Horsens Gymnasium, Højen 1, 8700 Horsens
Min. 18, max. 20
Birgit Sandermann Justesen og Lars Moeslund
3.400,00 kr. inklusiv forplejning
[email protected]
Sven Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød
Tilmeldingsfrist 01.03.2010 (Først til mølle...)
Målgruppe Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A,
teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig
baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi.
Indhold DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00
• at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet
• at afprøve genteknologiske eksperimenter
• at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf
DAG 2 – kl. 8.15 - 17.00
• at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen
• at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske
laboratorieteknikker
• at introducere og afprøve forskelligt udstyr
• at introducere og afprøve forskellige kemikalier
28
Vær med til at udvikle materiale til
bioteknologi
På Systime er en gruppe forfattere i gang med at udvikle materiale
til det nye fag bioteknologi.
Der går længe mellem, nye fag ser dagens lys på ungdomsuddannelserne, men en sådan nyskabelse er bioteknologi til stx og htx. Det
nye fag rummer mange spændende aspekter, fx nye eksperimenter og
integrering af biologi og kemi.
På lab.systime.dk kan du følge processen og
give dit besyv med, så materialet kommer til
at opfylde lige præcis dine behov.
Med venlig hilsen
gunnar Søgaard Jensen
ekstern redaktør og forfatter
– vær med til at forme dit undervisningsmateriale
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
20aug_Bioteknologi.indd 1
21-08-2009 09:26:56
29
BIOSTRUKTURKEMI
eksperimenter – bl.a. avancerede
Bioteknologiske
kits til undervisningsbrug
Målsætning
# #!##$
' !
Det
er formålet
med kurset at give deltagerne teoretisk viden og
" ##!&#"
!#
!!$"
praktisk
erfaring
"""#") $" '&1"for selvstændigt at kunne introducere bioteknologiske
eksperimenter i bioteknologiundervisningen på det gymnasiale niveau.
! Indhold:
###! 22!2'!#,/2
22 2#2)
2 '&12
Kurset omfatter
en gennemgang og udførelse af demonstrations- og elevforsøg,
der alle kan udføres i bioteknologiundervisningen på det gymnasiale niveau.
#
Tid:
88 >Der
&#
7:4#5
udbydes
4 ens kurser på følgende tider:
#99 7;
&#
7:
4#5
A2: Onsdag
den
6.januar 2010 kl. 10 til fredag den 8. Januar kl. 14 (cirka)
#99 99 &#7:4#5
A3: Onsdag den 13.januar 2010 kl. 10 til fredag den 15. Januar kl. 14 (cirka)
=99 9? &=7:4=5
A4: Onsdag den 20.januar 2010 kl. 10 til fredag den 22. Januar kl. 14 (cirka)
!=9 9 A5: Onsdag den 27.januar 2010 kl. 10 til fredag den 29. Januar kl. 14 (cirka)
Der vil på alle kurserne også være undervisning om aftenen.
==9=
99995
Sted
Molekylærbiologisk Institut, Århus Universitet
Molekylærbiologisk
Instituts lokaler (1513-332)
66=&
33);93
på
Langelandsgade 140 (Kemisk Institut), 8000 Aarhus C:
Se kortet her: http://www.au.dk/da/kort/byg1513.htm
93((!'
3(
663
939
Pris:
3400,-
Der tilbydes overnatning på vandrerhjemmet i Risskov: Pris 1.100 kr - dækker 2
overnatninger, linned samt morgenmad
Tilmelding:
www.sctknud-gym.dk/biotek
93'(93(3
'!3'(393
, 9
Tilmeldingsfrist:
14.
december 2009
9!)999
!93(!3(393
(!3
Ved tilmelding oplyses hvilke fag man underviser i samt hvorvidt der ønskes arrangeret overnatning eller ej. Yderligere oplyses både 1. og 2. prioritet for hvilket kursus, man ønsker at
deltage i.
30
FORENINGEN AF DANSKE BIOLOGER
Kontakt til IBO: Lisbeth Bødker Nielsen
E-mail til hele bestyrelsen:
[email protected]
Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl
Formand:
Erik Frausing, 4656 008
[email protected]
Næstformand:
Jane Burkarl, 868 684
[email protected]
Kasserer:
Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 409
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Svend Erik Nielsen, 484 96
[email protected]
Claudia Girnth-Diamba, 80 9484
[email protected]
EMU Biologis hjemmeside:
Jørgen Wilhelmsen, 989 9375
Hjemmeside-adresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Kontakt til videregående uddannelser:
Joan Ilsø Sørensen (AU)
Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)
Erik Frausing (KU i øvrigt)
Jane Burkarl (SDU)
FaDB-kurser:
Svend Erik Nielsen (formand)
Hanne Juhl
Jesper Ruggaard Mebus
Christian Rix
GMO-høringer: Marianne Johansen
Revisor: Benny Silvert
Hanne Juhl, 333 574
[email protected]
Christian Rix, 34 976
[email protected]
FORLAG
Joan Ilsø Sørensen, 33 440
[email protected]
Nucleus’s bestyrelse:
Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:
Anne Krarup
[email protected]
Formand:
Peter Abildgaard Andersen
Tlf. 3860 653
[email protected]
Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg
(PS): Erik Frausing
Regional kontakt:
Joan Ilsø Sørensen
Jane Burkarl
Indmeldelse i foreningen samt
adresseændringer kan ske via
foreningens hjemmeside på EMU´en
- eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.
FaDB´s hjemmeside:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jane Sundbæk Johansen
Jette Kruse
Lene Beck Mikkelsen
Kirsten Hede
Niels Jørgensen
Nucleus Foreningen af Danske
Biologers Forlag Aps
Lundingsgade 33, 8000 Århus C.
Tlf. 869 0455
Fax: 869 6355
dgl. 09.00-5.00
E-mail: [email protected]
Hjemmeside-adresse:
http://www.nucleus.dk
3
'
)
NYHED
Den nye økologibog til A-niveau.
197 sider, 240 kr. ekskl. moms.
Udsendes til medlemmer af Bogservice.
Danmarks skove
Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at
sammenligne førnlaget i henholdsvis
nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på
muldbund, egekrat osv.
lebierne på et afgørende tidspunkt.
Humlebien sørger for anemonernes
bestøvning og frøsætning. Anemonen
har en blomst der sikrer bestøvning af
insekter i det tidlige forår. Der er ikke
mange planter der har pollen på dette
tidspunkt, og mikroklimaet i selve
blomsten trækker bestøvende insekter
til. Bier kan med deres sammensatte
øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet
for en bi, den har tydelige markeringer i
blomsten, hvor bien skal lande og hvor
det vigtige pollen befinder sig, se figur
76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer
Skovens stofkredsløb
Der er et fint samspil mellem insekter,
anemoner og bøgetræer i økosystemet,
hvor hver enkelt art har en betydning,
se figur 75. Anemonerne sørger for at
der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til hum-
Bøgetræerne skygger så
anemonernes overjordiske
dele visner væk og
omsættes til næring
for bøgetræerne
Træerne trækker klorofyl
og andre stoffer tilbage fra bladene
Oktob
Maj-jun
i
Juli
Omsætningen
af sommerens
blade kan
begynde
er
Figur 75. Stofkredsløb i skov
mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson.
frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som
bo og fylder den med nektar og pollen.
Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter
kommer de første nye humlebier frem
som er arbejdere.
Næringsstofferne i en skov er bundet
i vegetationen hele året, og der er en
meget lille udvaskning af nitrogen fra
et skovareal. Dette har man fundet frem
til ved at studere søer og vandløb der er
beliggende i skov, og disse vådområder
er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation
og nitrifikation stiger i skovbunden
i takt med forårets varme. I april har
træerne ingen blade endnu, og væksten
af træerne er ikke begyndt. Her vil der
være fare for nitratudvaskning, men
skovbundens urtevegetation udnytter
dette næringsoverskud til deres korte
vækst og blomstring. Anemonerne som
vokser i bunden af mange bøgeskove,
optager nitrogenet og udnytter at der
på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblom-
stringen og væksten stopper når der
kommer blade på træerne. Anemonen
oplagrer næringsstoffer i rodstænglen
til næste forår, og hen over sommeren
bliver den overjordiske del af planten
omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens
kredsløb side 34.
Udvaskning fra skoven
Skov og Landskab har i samarbejde med
det tidligere Århus Amt udarbejdet en
model der kan forudsige udvaskningen
af nitrat fra skovdækkede arealer mere
præcist. Modellen er delvis empirisk og
delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen
tager højde for viden man allerede
har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning
eller luftforureningen er større end det
planter og mikroorganismer formår at
optage. Dette kombineres så med viden
og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over
jordbundstype og deposition. Modellen
kan med rimelig sikkerhed forudsige
Bogen til biologi C for stx og htx.
Ap
ril
a
ts
ar
M
Anemonerødderne
optager næringsstoffer
fra nedbrudte blade
og gør klar til en
ny vækstsæson
b
Figur 76. Gul anemone
fotograferet i normalt lys og
med metode der registrerer
uv-refleksionen.
Anemonerne er afhængige af lys
og afblomstrer inden løvspring.
De bestøves af humlebier
På www.biologitiltiden.dk findes opgaver,
forsøgwww.nucleus.dk
og bogens figurer.
72
73
190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms.
3
nucleus
forlag, •
Lundingsgade
33, 8000
C, 86
19 04 55
NUCLEUS
FORLAG
Lundingsgade
33Århus
• 8000
Århus
C • 86 19 04 55
Afsender:
Afsender:
BiofagBiofag
c
c
/o Nucleus
ForlagForlag
ApS ApS
/o Nucleus
Lundingsgade
33
Lundingsgade 33
8000 8000
ÅrhusÅrhus
C
C