Brinkholm- nyt uge 21-2014

Brinkholm Nyt - marts 2015
JORDEN KALDER
Egen urtehave kvit og frit
Er du andelshaver kan du frit få 100 m2 til din egen urtehave på
Brinkholm. Jorden er pløjet, harvet og gødet, så det er blot at gå i
gang. Frø, udplantningsplanter og ekstra gødning skal du selv sørge
for, blot skal du dokumentere, at alt sammen er økologisk.
Er du ikke andelshaver betaler du 500 kr. for en sæson. Længes d u
efter forår og jord under neglene, så skriv til
[email protected]
Vidhi Brorsen vælger hele pakken
Vidhi deltog på æblemoste-dagen i efterårsferien
og siden er det blevet til flere besøg på Brikholm.
Nu har han bestemt sig for at anlægge sin egen
køkkenhave på gården. I år med
efterårsgrøntsager, grønkål og porrer. - Det er
ikke så let at få fat i økologisk grønkål, og
familien bruger meget af netop grønkål til den
daglige smoothie, siger Vidhi.
Når planterne er sat omkring første maj regner
Vidhi med jævnligt at tage turen fra Gentofte til
Brinkholm for at passe urtehaven og nyde
naturen. Især trækker udsigten til at overnatte i
Brinkholms shelter lige ved Tryggevælde Å.
Vidhi har masser af gange
overnattet i det fri i både Finland
og Sverige, og shelteren er for
ham en vigtig del af pakken.
BRINKHOLM PALE ALE SLUTSPURT
Brinkholm Pale Ale er naturligvis 100% økologisk
og den lokale produktion og forarbejdning betyder minimal miljøbelastning. Hvis du vil have del i
nogle af de sidste flasker er det nu du skal bestille dem på landbrugslauget.dk.
- Der er ikke så mange tilbage af de knap 2000
flasker fra 2014, og vi kan nok ikke lave en, der
er helt magen til igen. siger Christian Coff, som
står bag produktionen.
Gylden farve, lyst skum, god bitterhed og 6,2 % alkohol.
- Den smager himmelsk, skrev Nikolaj Rasch Skou i DAGBLADET.
BYG
På Brinkholm maler vi mel af vores egen byg, men få har endnu opdaget byggens kvaliteter. Anderledes er det i Norge og Sverige. Her fylder bygmel omtrent lige så meget
på supermarkedernes hylder som hvede og rug. Lena Gammelgaard er ny i møllergruppen. Lena er svensk født og hun afprøver for tiden Brinkholms bygmel mhp opskrifter, som hun gerne deler. Den første er ernæringsmæssigt i top med foreningen af
byg og blåbær og rigtig god fx til morgenmad:
Kog blåbær, vand og sukker op, pisk
bygmelet i og lad koge små 5 minutter. Smag til med salt.
Det bliver en meget fløjlsagtig grød,
som smager rigtig godt med mælk
på.
Blåbærgrød (2 port.)
100 g frosne blåbær (1/2 påse
Änglamark)
1 spsk sukker
2 dl vand
1 dl bygmel
Salt
VIDSTE DU
’En cykel oser ikke, og bruger nul benzin’
I København leverer Brinkholm abonnementskasser med
både bil og cykelbud. Nye kunder i København N, Ø og K
kan selv vælge, hvordan de ønsker varerne leveret.
HUSK
Får du leveret til døren, nedsætter vi dit leveringsgebyr med mindst halvdelen, hvis en eller
flere i din opgang tegner abonnement på Brinkholm-grønt og frugt.
Red. Bodil Holm
2
`