FYR OP fOR fORÅR - Alle skoleblade 2013 2014 2015

2. April 2014
Forside af Lina Kragh 1.m
R
Y
F
fO
P
R
O
fO
RÅ
R
Ich bin ein fattig Berliner | 10 ting du skal nå, inden huen sidder | For kendt til din EG’er
VI ER TRANSMISSIONEN
1
Cecilie Marie
Conrad
2.l
Anna Olivia
Schneider
2.m
Iben Lerche
2.l
Adam Kidholm
Rachidi
2.k
Ida Marie Bjørnvig
2.u
Karoline Domela
Kjøller
3.b
Lina Kragh
1.m
Jessica Yong Jensen
1.m
Nina Pratt
1.m
Louise Karoline
Larsen
2.l
Emilie Breitenstein
2.l
Parathan
Balachandran
3.b
Isabella Beck
Jørgensen
3.e
Johanna Mariam
Madsen
3.b
Victoria Tramm
1.u
Kristian Ullum
Vind
2.l
Sandra Helene
Kyed Hansen
3.c
Alberte Meinke
Elgaard,
3.e
Magnus Hamann
Andresen,
3.n
INDHOLD
Lederen2
Elevrådsklummen3
Du vil jo gerne være med i hulen, ik’ mulle!?
4
I’m just so international
5
#egfastelavn
7
Ich bin ein fattig Berliner9
Knock, knock. Who’s there?
11
10 ting du skal nå, inden huen sidder
12
Sprogforælderen 13
Hvilken enhjørning er du?
15
Ser du for meget Disney Channel?17
No, you can’t sit with us?18
For kendt til din EG’er19
Månedens kendis
22
Sladderspalten
23
1 uge uden Facebook25
Boganmeldelser27
#egvinter 29
Lederen
Af | Cecilie Marie Conrad 2.L
De seneste uger har vores gymnasie
været forvandlet til en blanding mellem et trans-bordel, en pokemon-farm
og en slagmark for cartoon heroes. Her
er alle tøjler blevet smidt - for M’ernes
vedkommende smidt på scenen til en
gang S&M. Som spotlight til de mange
optrædener har solen meget belejligt
valgt at flashe sine stråler. Og det er
intet mindre end fantastisk igen at
kunne stikke af til terrassen, når du får
stukket arbejdsspørgsmål i hånden.
Men skal du både have råd til is på
terrassen, kostumer til fanekrav og
penge til øl på havneren, så begynder
budgettet at hælde hos de fleste fattige
studerende. Min lillebror påstår godt
nok, at kongen kun har én krone og to
ører, så hemmeligheden må bare være
at finde en metode, der gør, at du kan
være fattigrøv på den gode måde. Og
fortvivl ej! Er studieturen til Berlin for
døren, har vi i dette blad den perfekte
guide til, hvordan du overlever med
flere penge end kongen på kortet. Og
når du så alligevel er i gang med at
drømme internationalt, så har vi interviewet vores søde udvekslingsstudenter! Derudover har vi testet, hvor
tomt dit liv egentlig ville være uden
Facebook og fundet nogle alternative
ordvalg, vi helt sikkert forventer at
høre noget oftere på EG. Jeg håber, du
vil nyde dette forårsprægede nummer
af skolebladet, og så vil jeg ellers slutte
af med at komme med min reminder
endnu engang. Brænder du inde med
dine holdninger til urolighederne i
Ukraine, eller vil du bare gerne have
en billedserie af vintergækkernes storhedstid med i skolebladet, så hiv endelig fat i mig eller send det til mig
over Facebook!
2
Elevrådsklummen
Af | Parathan Balachandran 3.b
Hej EG!
Vi er nu to skoleblade inde i år 2014,
og det betyder, at vi allerede er godt i
gang. Nogle har lige påbegyndt deres
3-årige gymnasiekarriere, mens andre snart er færdige med den. At folk
bliver optaget og dimitterer fra gymnasieskolen er ikke et nyt fænomen.
Derimod er snakken, om på hvilke
præmisser folk skal blive optaget på,
ny.
Efter regeringens initiativ har der nu
været en reform af optagelseskravene
til erhvervsskolen, og som næste står
gymnasieskolen for tur.
fordrer undervisning, der forskelliggør sig på både niveauet og formidlingsmetoden.
Dog er resultatet, at undervisningen
i høj grad er rettet efter midtergruppen – på længere sigt taber vi både de
udfordrede og de mindre udfordrede
elever. At udfordre den enkelte elev
på deres niveau, kan dog vise sig at
blive en svær opgave. Nogle mener, at
karakterkrav kan være løsningen, men
anderledes vil det hæmme mønsterbrydningen i Danmark. Vi må dog indse, at gymnasiet står i stilstand med
den nuværende løsning.
Sandheden er, at gymnasiet består af
forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde. Vi modtager i
stigende grad elever, der har forskellige forudsætninger for at lære. Dette
Vi skal være bedre til at udtænke nye
undervisningsmetoder og indtænke
undervisningsdifferentiering i langt
højere grad. Allerede nu bliver der diskuteret forskellige forslag på EG. Et af
disse omhandler, at alle 2. fremmedsprogshold fremover skal inddeles efter niveau. På denne måde sikres den
enkelte elev undervisning målrettet
nøjagtig efter deres forudsætninger.
Anderledes kan det stigmatisere eleverne.
Der er mange aspekter til sagen, og
jeg er sikker på, at løsningerne kan
findes foruden karakterkrav. Dette
vil unødvendigt gøre gymnasiet
elitært. Ansvaret påhviler i høj grad
os elever, for denne diskussion handler i bund og grund om os. Hvis du
gerne vil have indflydelse på fremtidens gymnasieskole, så kom til elevrådsmøderne.
- Kom glad og vær med til at gøre en
forskel!
MUNior
Er du 1g’er... Kan du li debat... at tale engelsk... og løse de store grænseoverskridende problemer i verden... Så skal
du skrive dig ONSDAG, d. 23. april bag øret!!!
Her er der MUNior konferencedag - Et mini-MUN (Model United Nations) for first timers. Join konferencen
- der er lovlig fravær, gratis mad og drikke og ikke mindst 7 timers fagligt funderet spas.
Læs invitationsfolderen og tilmeld dig - hellere i dag end i morgen:-)
Enten hos Maiken Vindmar ([email protected]) eller Caroline Juelsholt ([email protected])
3
”Du vil jo gerne være med i hulen, ik’ mulle!?”
- Er trygheden i fællesskabet eller hos individet?
Af | Magnus Hamann Andresen, 3.n
Mennesker er som alle andre dyr forbundet med deres gruppe. Omgangskredsen sikrer den fysiske tryghed
imod de skræmmende farer: Ukendte
personer og situationer. Flokmentaliteten er en trang, som har ligget
hos dyret lige siden tidernes morgen,
og er derfor en essentiel del af vores
identitet. Vi bliver beskyttet afællesskabets propre næve, der slår imod
udefrakommende parasitter, indtil de
har de solidariske fællesskabforudsætninger, der gør dem til en del af
den homogene masse. Men for, at vi
ikke kommer til at ødelægge dette, må
alle vores specielle særtræk og individuelle vinkler nedslibes, så kanterne
ikke kommer til at prikke hul på fællesskabsboblen. Vi kan ikke leve uden
trygge rammer og det er med til at
forme en stabilitet i et liv med både
opture og nedture, men risikoen for,
at vi alle bliver neutraliseret for vores
personlige kendetegn, er noget, der
skal tænkes ind i vores hunger for
anerkendelse. Men i en tid og en alder, som vores, hvor individualiteten
spiller eller spillede hovedrollen, hvor
står fællesskabet og er spillereglerne
de samme?
Som ung, ja næsten voksen, er alt nyt.
Man står med ønsket om fuld selvstændighed og håbet om så lidt ansvar
som muligt. Man står åben overfor
helt nye situationer, der står i kontrast
til livet som barn. Vi har ind til da leve
t som små ællinger, der var sikre på,
at hvis fællesskabet ikke ville tillade
én adgang, kunne man komme hjem
til sin far og mor, der stod med omkredsende vingerne beskyttende imod
verdens ulykker. Det familiære fællesskab er den første tryghedszone vi,
som individer, kommer til at opleve,
dog er der dem som ikke har dette og
må allerede indfinde sig med de kon
sekvenser ungdommen, starten på
voksenlivet, har at byde på.
Jo ældre vi bliver jo flere steder begynder vi at finde fællesskaber. Vi lærer at tage valg som betyder, at vores
liv tager nye retninger. Når vi når til
gymnasietiden, er vi endelige sluppet
af med den statslige andegård, kaldet
folkeskolen, der har prøvet på at sikre,
at vi uden en form for egen indblanding havde et tryghedsfællesskab. Jeg
følte selv, da jeg gik i folkeskole, at
det som de [politikerne] kaldte for
et godt sammenhold byggede mere
på ideen end realiteten. Jeg var ikke
en af de populære, hurtige læsere eller gode skrivere. Nej jeg var slet ikke
en del af nogle af de fællesskaber, som
skolen havde opstillet. Man blev sat
i dilemmaet om at tilpasse sig eller
blive udskilt. Derfor betød det meget
for mig at komme over i et nyt miljø
– gymnasiet, hvor fællesskaberne var
valgfrie.
Hvis man kigger i alle samfundsvidenskabelige artikler eller fagbøger
omkring senmoderniteten kan man
se, at individet og dets selvbestemmelsesret og individualiseringen, står
som et velplantet varetegn. Som flere
sociologer beskriver er fællesskabet
ikke bygget på solidarite,t tværtimod
handler det om, hvor meget JEG som
selvkontrollerende individ kan få ud
af det. Men det er kun idealistiske teorier med lille forståelse for nye samfundsstrukturer. Hvis vi så vender
blikket ind mod os selv, en lille faglig
forening med frihedshungrende unge,
er det en dualistisk lyst til at være
sig selv blandet med skrækken for at
skille sig ud og ikke finde den essentielle tryghed, som hærger.
Gymnasiet modsat folkeskolen giver
os frihed til at danne vores egne fællesskaber, der ikke længere er givet i
forvejen. Men dilemmaet opstår når
individet skal vælge om det skal være
sig selv, skille sig ud fra flokken og
risikere at falde i den dybe afgrund
kendt som ensomheden. Ellers er der
den nemme vej at give sig i et med majoritetens kvælende oligarki (i den forstand, at man skal gøre sig fortjent for
at være med), hvor individets udfoldelse kun må foregå inden for determinerende regelsæt bestemt af andre.
Vi skal ikke være bange for at danne
vores egne fællesskaber. For eksempel:
debatten om drenge-/ pige middagen,
hvor den sygelig trang til at skabe et
fællesskab kun for de fashionable og
smukke destruerer/fratager individet
friheden for at skabe et sammenhold
bygget på gensidig forståelse mellem
medlemmerne. Som skrevet tidligere
er der mange faktorer, som spiller ind
i flokmentaliteten. Især har populariteten en stor betydning for mennesket
som person. Popularitetens betydning
kan forårsage, at man frivilligt vælger
at fralægge sin personlighed for at få
anerkendelse. Sådan et fællesskab er
ikke gavnligt for selvværdet på længere sigt, da man fastholdes i en påtaget rolle og som efter noget tid mister sin anerkendende effekt. Man står
så tilbage med en identitet, der ikke
stemmer overens med integritet. Det
handler derfor om at turde stå ved den
man er, og hvile så meget i sig selv, at
ens værdier, det jeg kan lide og værdsætter, passer med adfærden,
det jeg siger og gør.
Selvom det kan lyde som om, at individet skal prioriteres højere end fællesskabet skal det dog tydeliggøres, at
det ikke på nogen måde handler om at
udelukke sig fra sammenholdet men at
individualisere samhørigheden. Man
skal finde trygheden i sig selv, altså
individet, før trygheden kan udbredes
til et velfungerende og gavnende fællesskab.
4
I’m just so
international!
Everyone knows (or at least they should know) that we have some exchange students at the
school. But how on earth do you find them among the 1100 other students? In this article you
can read a little bit about this year’s exchange students, and about how they experience our
crazy drinking Viking culture. If you want to meet them in person and help them with their
Danish skills, you can find them every other Tuesday at lunch on Torvet. Look for the table
with the international flags!
By | Johanna Mariam Madsen, 3.b
Georgina , 15 years old , 1.u
Where are you from?
Melbourne, Australia.
What’s the biggest difference in the culture?
The language and the people. They are more shy. In Australia
you sort of talk to everybody, they don’t do that here.
What do you think about Denmark?
It’s really cold but good. Everybody’s nice; you just have to get to
know people. I went to Århus and I go to Copenhagen nearly every
Saturday to meet friends who’re also from Australia.
How do you like EG?
The classes are really long and boring, because they’re in Danish and I need
to learn the language. It’s a lot different than my school in Australia, which is an all girl school. In Australia you
have to raise your hand, and you have to call the teacher by his last name, but you don’t
do that here, which is good.
“The worst thing is the weather!”
What’s been the best and the worst thing about coming here?
The best thing is probably the people and the school. And the worst thing is the weather!
Do you have a goal for this year?
To learn Danish as well as I can. I have a few words but not many. I can say “skraldespand,”
“køleskab,” “gaffel,” “ske,” “kniv”. I’m really good at kitchen things, because we had to put up
post-it notes in my host family, so those are the words I know. And I can count to ten! And say
“Jeg hedder Georgie, Jeg kommer fra Australien. Jeg
taler ikke dansk. Jeg taler engelsk. Taler du engelsk?”
5
Charlie , 16 years old , 2.k .
Where are you from?
I’m from Florida, that’s one of the largest states in America. In Florida
I went to a school called St. Thomas a quite nice high school, which was
a private catholic school.
How come you chose to go to Denmark?
I’m very young for an exchange student. Generally you start
out being 16 or 17, but I only just turned 16 about three months ago,
so there weren’t many countries that wanted such a young student so out
of the countries that would take a student my age, Denmark
was definitely the best option.
Did you know anything about Denmark before getting here?
Yes, actually I quite liked the Scandinavian countries and
their models of government, so I had a bit of prior knowledge about Denmark, Norway and
Sweden before I decided on Denmark. I researched it very thoroughly before I chose.
So how do you like Denmark now?
I think Denmark has a really interesting culture. A
lot of exchange students and I are feeling the same way about the Danish culture. There’s a lot
of emphasis on responsibility of young people. There’s less emphasis on the role of the parents as
the final decision maker and more emphasis on the role of the child as the final decision maker,
which I quite like. There’s a lot of
parties and drinking that you would never see in a school in America with adults around. It
chocks me. I’ve never been one for large parties and drinking, so it’s a little crazy some time,
but I found that as long as you focus less on the crazy loud music and everything that’s
happening and you focus more on the people and your friends being around, it’s nice.
What’s been the biggest difference in culture?
The responsibility is the biggest thing I’ve noticed. Generally in America if I want to do
something, I’ll ask my parents “Can you drive me to this?” and they’ll go “No way, it’s an hour
away, it’s ridiculous, you should stay here!” But here I’ll ask my host parents and they’ll say
“OK. You find a train and you go.” Just yesterday I went to a chocolate festival in Copenhagen.
If I had asked my parents back home if I could go to a chocolate festival in Miami, they
wouldn’t have wanted to drive me, and I wouldn’t have gone, but here my host parents let me.
How do you like EG compared to your own school?
It’s a lot more free in class structure and the way everything works. Generally in school in
America you are given about six classes each year and you take each of these classes each day,
there’s no getting out of it, there’s no cancellation, no switching of the schedule, and that’s
how it was at St. Thomas as well. So here you have days that start at 8 or 10 and days that end
at 1.30 pm and days that end at 3.30 pm. It’s a lot more flexible. There’s a lot more personal
responsibility on you to get to school. EG’s full of a lot more mature children than high school in
America.
How do you experience the personal responsibility in classes?
Well, in class there’s a lot more discussion and a lot more talking than there is in class back
home. The students really engage with the teacher and the teacher engages back with the
students and there’s a lot more understanding.
Do you have a goal for this year?
Yes. Learn Danish! We could have done this interview in Danish. I wouldn’t have been able to
express myself quite as well as in English, but other wise, yes. I’ve been practising a lot at home.
6
#egfastelavn
7
1
2
8
Ich bin ein fattig Berliner
Skal du snart til Berlin på studietur, eller har dine og dig venner endelig besluttet jer for at besøge den nye internationale hipstermetropol, finder du her den ultimative guide til det budgetvenlige Berlin. Med hjælp fra en
veletableret hipsterven og en studerende på Berlins universitet har vi udarbejdet denne guide, der forhåbentligt
vil bringe jer til steder, som berlinerne helst holder for sig selv. Vi bringer her den uundværlige og absolutte
gennemførte guide til livet som fattigmås i Berlin. Selv tak.
Af | Karoline Domela Kjøller og Johanna Mariam Madsen 3.b
Flohmarkt am Mauerpark - Prinzlauerberg
Hvis du befinder dig i Berlin på en søndag, så er det oplagt at tage et smut
til loppemarkedet i Mauerpark i Prinzlauerberg. Hvis ikke man lider af
klaustrofobi, er der en hyggelig søndagsstemning, hvor man kommer rigtig
dejlig tæt på alle de andre fremmede mennesker. Man kan finde alt lige fra
curry wurst, tøj og piber til gamle polaroid kameraer, og man kan sagtens
prutte om prisen! 14 euro for én t-shirt blev meget hurtigt til 20 euro for
to t-shirts. Om der er mange turister? Ja for fanden, men en enkelt amerikaner i ny og næ har aldrig skadet nogen. Skulle du få åndenød, så kan
du gå ud i selve Mauerpark, hvor man kan være heldig at støde på nogle gademusikere.
Hamy – Neukölln
Det der med selv at købe ind og lave mad kan somme tider godt blive lidt pres - især
hvis man har lejet en lidt for hipster-agtig lejlighed, hvor ejeren har sørget for at
anskaffe sig et bord med et kæmpe hul i, men kun én kniv. Men så er det jo godt, at
Berlin har sit helt eget Vietnam i form af restauranten Hamy, hvor alle retter koster
5 euro, og der er rigeligt! Udefra ligner det et trashy sted, og når man kommer ind,
får man følelsen af at være i Asien, for der sidder mennesker alle vegne! Men bliv
endelig hængende! Maden er latterlig god, og de andre skal nok gå, ellers kan man
tage maden med hjem og spise den i sengen.
Lidl
Er du modig nok til at kaste dig ud i den store kokkekunst, er Lidl stedet at handle
ind. Dette er måske ikke så hipster eller underground, men til gengæld er her discountpriser, modne avocadoer, curryketchup, chokolade og billig øl i lange baner
for ikke at glemme den billige spiritus. Her finder du knock-off Bailey samt rom og
vodka til 5 euro. Det er billigt, det er discount, og det kan vi lide!
Pssst…
Lejer du en lejlighed gennem hjemmesider som airbnb, kan man være heldig at få en cykel eller to med lejligheden.
Dette betyder altså, at du her kan spare en hel del på transporten samtidig med, at du får set en væsentlig større del af
Berlin på denne måde. Skulle du alligevel vælge den offentlige transport, kan man købe 5-dages pas for 40 euro, som
vil give dig discount på samtlige museer i Berlin – det er fedt og kulturelt! En anden fordel ved at leje en privatpersons
lejlighed er, at man har mulighed for at spørge sin vært om tips til området man bor i.
Der er mange rejse-muligheder til Berlin, hvoraf bus og tog kan have sine fordele, da man her ikke skal bekymre sig
om overvægt på hjemturen. Her har du rig mulighed for at fylde din kuffert med alt fra tøj til spiritus eller fylde flere
tasker, da du ikke skal betale ekstra for dette. Jovist en tur med flyveren kan være kortere og i nogle tilfælde billigere,
men så slipper du altså for flyvestress og diverse gebyrer.
9
Dresscode - Kreuzberg
Når nu du har sparet så mange penge på mad, så kan du jo bruge dem på tøj i stedet. Berlin
har billigt mad og tøj, men de har ikke fattet, at genbrugstøj (især det der er i stykker!) skal
være billigt. Ikke desto mindre så er Dresscode en fed vintage butik, hvor man kan finde
pailletkjoler, lædernederdele, smykker, flippede jakker og alt hvad et hipsterhjerte ellers
begærer. Hvis man er lidt træt af tyskernes manglende forståelse for fænomenet service,
så føler man sig her som et værdsat menneske.
Keller – Neukölln
Keller skulle eftersigende være stedet, hvor de ægte berlinere bevæger sig ud efter nattens fald. Indgangen skulle eftersigende være godt skjult, så kun de få indviede kan finde
stedet. Så tør du bevæge dig ud i Berlins undergroundverden, bør dette være stedet at se.
Og husk så, at du endelig bør gå ud om søndagen, da mange berlinere arbejder på restauranter og derfor kun har fri hver mandag. At de kun har én fridag om ugen betyder så
bare, at de fester lidt vildere, og mon så ikke man kan nasse sig til et par drinks?
Kastanienallée - Prinzlauerberg
Når du har været i Mauerpark eller i Weinerei Forum, bør du gå
en tur gennem Kastanienallée, som minder lidt om visse dele af
København. Her er en rar atmosfære med små hyggelige caféer
og butikker i bedste genbrugsstil med alverdens ting lavet ud fra
gammelt materiale.
Bonanza Coffee Heroes - Prinzlauerberg
Tyskere er smagsforskrækkede, og man er ofte i tvivl om, man
nu fik det, man bestilte, da mad og drikke ofte ikke smager af
noget. Dette gælder også kaffe, som egentlig bare er mælk med
brunt. Hos Bonanza Coffée Heroes kan man få mange typer kaffe
med mere smag end berlinerne ellers gør sig i, men mindre smag
end danskerne er vante til. Hvis man er ikke-kaffedrikker, er det
stedet at lære det, da man ikke kan få andet end kaffe, og så er
baristaerne meget flinke.
Street Food Thursday i Markthallen Neun – Kreuzberg
Har du været i Torvehallerne i København? Det er lækkert, men det er satme dyrt! Vi introducerer dig nu for Berlins svar
på Torvehallerne, som har et større og langt billigere udvalg. Hver torsdag forvandles den store hal til et kæmpe Street
Food marked, der byder på alt, hvad hjertet begærer. Køb en øl eller et glas vin og gå en runde for at orientere dig i alle
lækkerierne. Du behøver ikke blive enig med dine venner, for uanset om du spiser sushi eller pulled pork, så samles man
og spiser ved de samme borde. Men det er et must at smage Five Elephant Coffee’s cheesecake. Det er et stykke himmel
på tallerken, der byder på mere end én foodgasm! Hvis du om fredagen stadig har lyst til cheesecake, så smut forbi deres
egen etablerede café.
Immergrün Biogarten – Prinzlauerberg
Ethvert hipsterkvarter med respekt for sig selv har en økologisk forretning. Men i
al sin iver for at anskaffe sig specielle delikatesser er Immergrün Biogarten gået lidt
galt, da de har Sauerkrautsaft på lager! Oh yes! Tyskernes stolthed som ingen andre
forstår i koncentreret væskeform. Det kan meget sandsynligt være midlet, der får
småbørn til glædeligt at drikke flere liter levertran om dagen.
Weinerei Forum - Prinzlauerberg
Er man en fattigmås, kan en kop kaffe i Danmark lige pludselig blive en meget dyr
affære, men frygt ej! Berlin er designet til folk som dig! Weinerei Forum er en café
i Prinzlauerberg, hvor man kan slænge sig i en sofa med kaffe til 1 euro og lækker
suppe til 3 euro, og hvis du tør (og er virkelig flad) kan du nok godt snige dig til
en refill. Om aftenen forvandler stedet sig til en vinbar, hvor man selv bestemmer
prisen!
10
Hvem er man egentlig, når man starter i gymnasiet? Og er det godt, dårligt eller bare naturens gang at få en
identitetskrise, når man skifter livets trygge rammer ud med fag på A-niveau, vilde fester og nye bekendtskaber?
Af | Ida Marie Bjørnvig 2.u
Det siges, at gymnasiet gør dig til
den person, du aldrig troede, du ville
blive. Dette, synes jeg, er det rene vås.
Som Michelle Obama sagde om sin
mand og USA’s præsident: “I have
seen firsthand that being president
doesn't change who you are – it reveals who you are” - og ikke for at
sammenligne verdens mægtigste embede med os gymnasieelever, men
det er da lidt i samme dur. Gymnasiet ændrer ikke, hvem du er - det
afslører det blot. Størstedelen af os
har i godt 10 år siddet i det samme
mønster, hvor den største forandring
skete, når togtiderne skiftede pga.
sporarbejde. Du forandrede dig, men
det gik bare så forbandet langsomt.
Og du lagde ikke engang mærke til
det selv, fordi omgivelserne omkring
dig forblev de samme - samme venner, samme lærere, samme familie og
samme vaner. Det er lidt som at få det
samme til morgenmad hver dag - du
er virkelig glad for den morgenmad,
og det er også derfor, du spiser den
hver dag. Du har aldrig overvejet at
skifte din morgenmad ud med noget
andet. Men pludselig er der ikke flere
havregryn tilbage, og du er også løbet
tør for mælk. Så står man der lettere
forvirret og tænker: “Hvad skal jeg så
have til morgenmad?” - pludselig skal
du tage stilling til, hvad du ellers kan
lide end havregryn med mælk! Rugbrød, franskbrød eller yoghurt? Fysik,
matematik eller samfundsfag? Hvad
vil du, hvad vil du?
Og når man så endelig har sendt den
ansøgning til gymnasiet, så tænker
man, at Spørge-Jørgen er skredet.
Men nej, gymnasiet er desværre ikke
kun guld og grønne Tuborg. Det er
først nu, at alle de svære beslutningerne skal tages. Heldigvis lærer vi
mennesker at tilpasse os. Det er en
evne, alle levende væsener har. En
11
form for overlevelsesinstinkt. Men for
at tilpasse sig skal man jo også finde
ud af, hvad man vil og ikke vil. Du får
stillet spørgsmål, som dine folkeskolekammerater aldrig stillede dig, fordi
de allerede kendte svaret. Eller i hvert
fald troede, at de kendte svaret. Du får
hurtigt en bestemt rolle i din klasse,
hvilket er trygt, men ikke altid belejligt. For selvom du var klassens klovn
i 4. klasse, har du måske fået interesse
for filosofi i 9., men ingen ved det, fordi ingen spørger.
Men i din nye klasse spørger folk
jo om alt mellem himmel og jord.
Politisk orientering? Har du drukket?
Har du røget? Vil du drikke? Vil du
ryge? Du skal pludselig tage stilling
til, hvem du egentlig er og ikke, hvad
folk hele tiden har troet, at du var. Jeg
husker tydeligt min identitetskrise i
1.g, da der var en til første opvarmning, der spurgte, om ”vi ikke lige skulle
tage et par shots!”. Så sidder den lettere akavede 15-årige put, der aldrig
har rørt en tekno-bajer og ikke aner,
hvad hun skal svare. For jeg ville jo
ikke sige nej, da jeg absolut ikke måtte
defineres som hende endeskiven, der
ikke gad drikke, men samtidig skulle
jeg også lige gøre det klart, at jeg ikke
havde drukket før og derfor nok ikke
var klar på body tequilla.
Jeg har bemærket, at vi i denne desperate søgen efter at passe ind og finde
os selv har en tendens til at putte folk
i kasser. Dette er sikkert proportionelt
med de store omvæltninger, der sker
ved skiftet fra folkeskolen til gymnasiet. Du vil gerne finde et holdepunkt,
og dermed skal andre defineres, og det
samme skal du. Vi finder en tryghed
i det. Så ved jeg, hvem jeg er, tænker
man. Problemet er bare, at det ikke er
sundt at anbringe sig selv eller andre
i kasser, da ingen hører til i dem. Der
findes ingen stereotyp gymnasieelev.
Den pelsbærende, moëtdrikkende
og retro-dansende gymnasiepige er
ikke kun dét. Hun kan sagtens elske
Breaking Bad og lakrids ligesom dig,
men fordi du har så travlt med at finde
ud af, hvem du er, så skal hun da lige
sættes i kassen, så du ikke behøver
tage stilling til hende mere. Og fordi vi
er så bevidste om andres ”ned-i-denkasse”-tænkning, er der mange, der
skjuler sig selv her på gymnasiet. Tysk
dramatiker Bertolt Brecht sagde, at
man ikke skal hænge hjernen op med
frakken i garderobeskabet, når man
tager i teatret. Og således skal vi elever
heller ikke hænge personligheden op
med frakken, når vi træder ind på
Torvet. Personligheden gemmes væk,
fordi vi frygter at blive dømt. Det er
selvfølgelig vigtigt at passe på sig selv
og ikke føle sig for ’blottet’ her på
gymnasiet. Det er bare synd, hvis dit
høje grin eller din yndlingsblomstrede
nederdel skal gemmes væk, fordi du
frygter at blive dømt på det. Og for
at lyde rigtig Vi-Unge-jeg-brækkermig-cheesy, så er det vigtigste jo at
være sig selv, da det andet ikke holder
i længden.
Det er som om, at når du starter i
gymnasiet, banker du på døren af muligheder, nye venskaber og oplevelser.
Du er klar – forandringer skal ske!
– Men så vil dem bag døren spørge
“who’s there?”. Så står du der og ved
egentlig ikke helt, hvad du skal svare.
Jeg tror, at det eneste du kan gøre er
at være tro mod sig selv. Selvom du
kan starte på en frisk og være den, du
har lyst til at være i gymnasiet, skal du
stadig huske på, hvem du egentlig er.
Og der er jo ingen, der siger, at du skal
vide, hvem du helt præcis er – langt
fra. Det er en livslang proces at finde
ud af det! Så når folk spørger: “Who’s
there?”, gælder det bare om at sige
“Not sure, but I’m working on it”.
10 ting du skal nå
inden huen sidder
1. Se rengøringsdamernes kontor (trust me, you won’t be disappointed!)
2. Smage æblerne ude fra æblegården
3. Falde i søvn alene nede i sofaerne (mligvis med tømmermænd fra gårsdagens strabadser)
4. Se det klamme foster i glas på vej til N-huset (det ER ægte)
5. Snuble (eller være lige ved) på trappen til 1. sal
6. Smage alle sandwiches hos Bjarne
7. Gå akavet alene ind i det forkerte lokale, mens 28 ukendte elever kigger på dig
8. Falde over dit navn i sladderspalten
9.
Slikke sol ude på terrassen i pauserne/modulerne (muligvis med is?)
10. Gøre dig pinligt berørt til mindst én EG fest, som du ved, du aldrig selv vil glemme
12
progforælderen
Savner du lidt variation i dit vokabularium, kan du her finde en yderst veludarbejdet
og nyttig liste over ord, som syntes at være blevet glemt i det danske sprog eller ord,
som bare ikke rigtig bliver sagt ofte nok.
Af Karoline Kjøller 3.B
Slaraffenland
Betydning: et sted, hvor ingen arbejder(dvs. ingen afleveringer), men
bliver belønnet for deres dovenhed i herligdomme og lækker
mad. Hvem vil ikke bo her? I hvert fald
drømmer jeg mig væk til slaraffenland, som jeg nok
tror minder en del om den søde
studentertid eller Roskilde.
Kostfornægter
Lurendrejer
Synonym: fidusmager.
Det er bare et sjovt gammelt ord jo, og så kan man føle
sig lidt vittig (og gammel), når man råber dette efter de små lømler,
som drøner rundt på løbehjul.
eks.” Ja, du er da sørme ikke nogen kostfornægter”.
En pæn måde at fortælle
din gode ven, at han/hun nok bør skrue lidt ned for bjarne-forbruget.
Dadle
synonym: kritisere
Umiddelbart lyder det som om, at man har lyst til
at give en
person et bad i lækker frugt, men at dadle betyder
noget helt andet. Det er sjovt.
Optimist
betydning: en ignorant galning overfor alle negative faktorer i livet. Nyder livet
til det fuldeste og har forstået, at vi fandme er heldige overhovedet at få lov at
leve. Det er måske ikke et glemt ord som sådan, der er bare blevet lidt langt
mellem optimisterne efterhånden. Det ville være dejligt med nogle flere.
Kalas
Betydning: fest og madorgie. Det er blevet så mainstream at invitere
til 18-års og opvarmning. Lad os i stedet invitere hinanden til kalas!
13
Storartet
Synonym: awesome
Lad os lige få de gode gamle danske ord på banen igen.
Awesome lyder bare så fladt, mens storartet kan få
en hver skøge til at lyde som en fin dannet
dame. Er storartet ikke mondænt nok til det fine nordsjællandske publikum,
kan du kaste dig ud i ord som excellent eller eminent.
EDB maskine
synonym: computer
Visse ting bliver bare lidt sjovere af at blive sagt på dansk.
Spade
eks. ”Du er også bare sådan en spaaaade”.
Et ord, der giver én associationer til børnehaven, hvor det værst tænkelige du kunne bliver kaldt
var netop dette; en spade. Dette var de lykkelige 90’er år, hvor fuck endnu ikke rigtigt havde fundet
fodfæste i de uskyldige børns ordforråd, noget det desværre har i dag. Suk.
Dette betyder altså ikke, at vi skal svine hinanden mere til, men når vi nu engang synes, at vor sidemand har gjort sig en dumhed, så fyr lige spade af i stedet for kraftidiot.
Forpufning
synonym: eksplosion
Mangler du også altid et alternativ til ordet eks
plosion, da det lyder så voldsomt og stort, så frygt ej. Forpufning er det helt
rette ord, så nu kan du beskrive små søde eksplosioner med det helt rette
ord. Selvtak.
Øjengodt
betydning: noget lækkert/smukt at se på.
Salamitaktik
betydning: en række små skridt som leder til en stor
forandring. Modparten vil
ikke opdage den ændring, der er sket, da den er ske
t langsomt.
Hvorfor hører jeg ikke dette ord
noget mere? Jeg mener, at politikerne på Christians
borg fra nu af bør referere til deres diverse
reformer og lovændringer som en del af deres salami
politik – også selvom deres små
ændringer ikke bringer det store. Salamitaktik gør
politik spiseligt. abadamdussch
14
r
e
h
t
r
a
t
S
Elsker du glimmer og stjernestøv?
ja
nej
Elsker du at kigge på regnbuer?
ja
nej
Hvad kommer de ud når du
prutter? - sommerfugle eller
en meget slem lugt
sommerfugle
nej
meget slem lugt
Dufter du altid af blomster?
ja
Lugter dine prutter slemt fordi nogle
har forgiftet dig, eller fordi du har spist
for mange nachos?
nej
ja
Elsker du at spise regnbuer?
forgiftet
Elsker du at løbe i det høje græs om
sommeren og synge glade sange?
nachos
Elsker du at sove hele dagen, og spise
dig mær i krymmel og tryllestøv?
nej
ja
15
nej
TILLYKKE! du er den klassiske enhjørning! du elsker
alt der er lyserødt, og alt
med glimmer. Din ynglings
beskæftigelse er at løbe på
regnbuen, mens du synger og
danser.
Din fremtid ser lys ud, og du
skal nok få et dejligt og fortryllende liv. Held og lykke.
Ps. husk at man aldrig kan få
for meget glimmer
ja
Løgner.. gå tilbage
og svar ja
Kan du godt lide at være sammen
med alle dine enhjørninge venner?
Hvil
ken
- tag enhj
teste ørnin
n he g er
du?
r
Af Iben Lerche 2.l
ja
nej
Har du mange venner?
nej
ja
Kan du godt lide at se solnedgange?
Elsker du at spise popcorn og
hygge til en god kærlighedsfilm?
ja
nej
nej
ja
Hvad er vigtigst når du ser film
med vennerne? - popcornene
eller filmen?
Er du en morgen eller aften
enhjørning?
morgen
filmen
popcornene
aften
Elsker du at danse?
ja
nej
Du er den fede enhjørning... tillykke (eller noget). Du går nok lidt for
meget op i mad og aflapning. Jeg vil anbefale at skære
ned på de søde sager i fremtiden,
og evt. tage en lille løbe tur i ny og
næ. Trods din (meget høje) vægt,
er du en sød og kærlig enhjørning, men husk at du ikke må
glemme dine venner, så sæt tid af
til dem en gang imellem.
TILLYKKE! du er en
rigtig score enhjørning,
rawr. Du er rigtig god til
at lokke alle de lækre enhjørninger til dig, med dine flirtende
øjne. I din hverdag bør du måske
bruge mere tid på dig selv, og ikke
så meget tid på alle de lækre firbenede sager der flokkes om dig.
kys kys, vi ses på dansegulvet.
16
Ser du for meget Disney
Channel?
Tag den store
Tag testen og find ud af, om du har set lidt for meget Disney Channel på det seneste. Hvis du svarer rigtigt på alle spørgsmålene,
burde du i fremtiden nok se noget mere National Geographic.. eller bare noget TV3. De sender i det mindste programmer, der henvender sig til folk over 13 år (en gang imellem).
Af | Iben Lerche 2.l
1. Er Phineas og Ferb biologiske brødre?
2. Hvilken hårfarve har Phineas?
3. Phineas og Ferb har et kæledyr, hvilket salgs-
dyr er det?
4. Hvad hedder deres storesøster?
5. Hvad hedder Ferb til efternavn?
6. Hvad hedder Phineas til efternavn?
test her:
10. Hvem er deres søster forelsket i?
11. Deres kæledyr hedder Perry, men hvad kaldes han,
når han tager sin agent hat på?
12. Hvad hedder den onde doktor, som Perry altid
kæmper imod?
13. Hvilken farve har Ferbs bukser?
14. Indsæt det der mangler i sangteksten:
”Byg’ en raket eller _____________
Bestig’ __________________________”
15. Hvad hedder deres søsters bedste veninde?
16. Hvad hedder praktikanten i Perry’s agentbureau?
7. Hvilken årstid foregår første sæson af serien
8. Hvad hedder de 3 venner, som altid optræder i serien? (pigespejderen, bøllen og
inderen)
9.
Hvilken accent har Ferb i den engelske udgave af serien?
Svar:
1. Nej, de er stedbrødre
2. Orange
3. Et næbdyr
4. Candace
5. Fletcher
6. Flynn
7. Sommer
8. Isabella, Buford og Baljeet
9. Britisk
10. Jeremy
11. Agent P
12. Dr. Heinz Doofenshmirtz
13. Lilla
14.
- slås med en mumie
- det aller højeste hus
15. Stacy
16. Carl
i?
No, you can’t sit with us
Af en anonym EG’er
Ifølge Wikipedia er et fælleskab en
samling af mennesker, som bindes
sammen af noget de har til fælles,
hvilket vil sige noget de er enige om,
har samme synspunkt på eller f.eks. en
interesse de deler med hinanden.
Emnet drenge/pige-middag har været
over alles læber det seneste stykke
tid, og diskussionen har fået mig til
at tænke over begrebet ’fælleskab’, og
hvad det indebærer.
Personligt har jeg aldrig været en
af dem der blev valgt fra, og jeg har
altid snakket godt med både drengene
og pigerne i min omgangskreds. Og
selvom jeg godt kan lyde snobbet og
selvfed når jeg siger, at jeg føler mig
som en af de “populære”, så er jeg på
ingen måde ligeglad med dem omkring mig, som måske føler sig en
smule overset.
I min hverdag træder jeg sjældent
mere end et par meter væk fra mine
bedste veninder, og vi er efterhånden
blevet en fast lille gruppe i klassen.
Selvom vi omgås hinanden meget og
ikke bruger ret meget af vores fritid
sammen med de andre fra klassen,
føler jeg dog ikke, at vi er blevet lukket
ude af fællesskabet. Tværtimod kan
jeg nogle gange godt føle, at det er os
der lukker andre ude, og det har jeg
det rigtig svært ved. Jeg vil gerne have,
at alle i min klasse skal føle sig som en
del af fælleskabet, men samtidig gider
jeg jo heller ikke at være sammen med
nogle, som jeg personligt ikke bryder
mig om. Men er det okay? Er det okay
at udelukke nogen for at få et bedre
fællesskab?
Vi har hver især mange fælleskaber vi
omgås i, og en af de første vi møder
på vores vej gennem livet, er familien.
Dette fælleskab er meget særligt og
betyder måske mere end alle de andre,
da det er personer, der vil være der
gennem hele vores liv. Senere i livet vil
vi blive tvunget ind i mange fælleskaber så som børnehaven, folkeskolen
og gymnasiet. Her er vi tvunget til at
omgås nogle mennesker, som vi nødvendigvis ikke bryder os om, men bliver nødt til at gå op og ned af mange
timer i døgnet. Forskellen på disse
fællesskaber og dét fællesskab vi har
i familien, er, at vi altid vil have muligheden for at vælge det fra og trække
os ud af det.
Hvis man skal se det positive ved det
og ikke kun tænkte på, hvem man kan
og ikke kan lide, så bidrager et fælleskab, som gymnasiet, med mange ting
til vores personlige udvikling. Gymnasiet samler folk med det formål at
uddanne dem, uden at tage hensyn til
om man bor i en toværelses lejlighed
med ens forældre og fire søskende,
eller man bor i en liebhavervilla med
tre store biler holdende i garagen. På
denne måde samles mange forskellige
typer på ét område, og skal omgås hinanden og tolerere hinandens forskelligheder. Hvis du går til f.eks. håndbold, vil alle i dét fælleskab interessere
sig for håndbold, og I vil på den måde
ligne dig meget personlighedsmæssigt. Hvis vi aldrig var blevet ”tvunget”
ind i gymnasiets fælleskab, havde pigen fra Rungsted måske aldrig fundet
ud af, at ham med alle tatoveringerne
og piercingen i øjenbrynet ikke var så
slem, som hun troede, og den generte
dreng fra landet havde aldrig mødt
den udadvendte hipster fyr, og indset
at han egentlig var ret flink. På denne
måde bliver vores personlige holdninger udfordret og ændret, hvilket
giver os en bedre forståelse for samfundet.
På det seneste er jeg og mine veninder
begyndt at snakke meget med nogle
andre piger fra klassen, og vi vil rigtig
gerne bruge tid sammen alle sammen.
Samtidig er jeg bange for at nogle
vil føle sig udelukket fra ”vores” lille
fælleskab og blive såret. På den anden
side ønsker jeg jo heller ikke at miste
chancen for at få nogle nye rigtig gode
veninder, bare fordi jeg gerne vil tage
hensyn til alle omkring mig.
Måske er det mig, der tænker for
meget over tingene, for i et fælleskab
som skolen, vælger vi jo ikke selv de
mennesker der indgår i fælleskabet.
Mange af os vælger at indgå i fællesskaber i vores fritid såsom musik,
fodbold eller curling, og det er måske
netop i disse fælleskaber hvor vi bør
være ekstra opmærksomme på, at alle
føler at sig med.
Om jeg syntes det er okay at udelukke
nogle fra fællesskabet, kan jeg ikke
svare dig på. Men jeg syntes bestemt
det er noget du skal overveje og tænke
på i fremtiden, når du inviterer til fødselsdage eller lignende. Dog må jeg
indrømme, at jeg syntes det er direkte
ondt og forkert, hvis man med vilje
udelukker en eller få personer fra en
fælles begivenhed, så vil jeg mene at
det bevæger sig mod kategorien mobning.
18
For kendt til din EG’er
Af | Cecilie Marie Conrad 2.L
L-klassen er ramt af en kendis-epidemi. Er de ikke kendte i forvejen, så hungrer de i hvert fald efter at blive det.
Og der gælder alle kneb! Selv har jeg haft en yderst seriøs karriere indenfor skuespillets verden, hvor jeg fik min
debut for 5 år siden som statist i børnefilmen Monsterjægerne (med på rulleteksterne og det hele). Siden da er
jeg jo blevet skolebladsformand, hvor jeg opnår min enorme Fame, og som Lex & Klatten synger, så er jeg jo
simpelthen bare for kendt til det her sted (grunden til at jeg har solbriller på indendørs #yolo). Hele L-linjen er
smittet af dette syndrom, og hvis I ikke allerede har lagt mærke til det, så ejer vi gymnasiet. Dette er dog ikke
uden grund.
Louise Larsen 2.l
Hvorfor burde du være kendt?
Jamen det er helt klart fordi min hund var med i sidste
års julekalender, der hed Julestjerner. Og det tager jeg
selvfølgelig fuld ære for – det er jo min hund! Jeg har også
stået model for en insektspray for hest og rytter - et eller
andet tysk produkt – men om billederne blev brugt er jeg
ikke engang sikker på. Og så har jeg faktisk også været i
avisen flere gange, fordi jeg har vundet nogle ridestævner
nogle gange – så der har været billeder, wow. Så ja, det er
the famous stuff.
Er du venner med andre kendte?
Altså det er jo svært. Når man er så kendt som mig, så
er stort set alle jo under min standard. Men de prøver så
meget, Basim og Alien Beat Club (altså dem fra X-factor)
tjekkede engang ind på samme hotel som mig i Østrig.
Hvad er din vildeste fanhistorie?
Det må helt klart være min mormor som hængte de der
avisudklip op på køleskabet. Det var et stort øjeblik! Og så
selvfølgelig, når min hund bliver spottet, når vi er ude og gå
tur med den. Men de fleste tror dog, at den er Snifer fra Jul
i Valhal… Men det er det ikke.
19
Hvad er din holdning til selfies?
Jamen jeg synes helt klart, at folk skal tage nogle flere selfies. Jeg synes, at dyrkelsen af egoet skal gøres-så-meget-såvidt-som-muligt-som-man-overhovedet-kan. Og så synes
jeg jo dem med dobbelthager helt klart er de flotteste. Det
kan man jo ikke komme udenom.
Mange af de store stjerner ryger jo også lige en tur i spjældet.
Senest har det jo været Justin Bieber selv. Har du nogensinde
været det – eller været tæt på?
Jeg blev engang stoppet af politiet på Bornholm, fordi jeg
kørte fuld og uden lys på cykel. Det var et meget vildt øjeblik, kan jeg fortælle dig. Det var altså liiige før vi blev slæbt
med på stationen, men vi fik snakket os ud af det – mig og
min partner in crime. Selvfølgelig efter vi havde prøvet at
lave et flugtforsøg, men de indhentede os desværre.
Hvilken rolle vil du gerne have her på EG?
Jeg ser mig selv lidt som Queen Bee. Hvert frikvarter er der
dømt yoghurt on the steps, men det er selvfølgelig kun for
folk, der er lige så kendte som mig.
is-pigen!??”
a
v
u
a
e
B
t
e
“Er d
Emma Andersen3.l
Hvorfor burde du være kendt?
Jamen jeg burde nok være kendt, fordi jeg jo allerede har
denne her reklame, og det er jo tydeligt, at jeg er helt uopnåelig inden for ketchup. De vil have mig alle sammen.
Jeg kan jo kende forskel på ketchup, og det er jo en gave at
have. Det er ret vildt, synes jeg i hvert fald selv.
Hvad er dine to replikker i Beauvais-reklamen?
Altså nu er det jo 3 ikk’! Ej men det er ”det smager af tomat”,
”det klistrer ikke til bøjlen” og så slutter jeg af med at sige
”mmmm”. Og for at udtrykke hvor lækkert det her smager,
så gør jeg sådan ”mmm” foran hovedet med fingrene. Det
er fantastisk!
Er der andre ting udover Beauvais-reklamen, som du har
været med i?
Jeg har prøvet både det skrevne og det visuelle medie nu.
Jeg har haft en artikel om mig med i Berlingeren, da jeg var
barn. Jeg kan ikke huske, hvad den handlede om, men den
var i hvert fald TO sider! Og så har jeg været med i TV2
juleaften i 4. klasse – du ved, når børn venter på juleaften,
så ser de tv hele dagen, og så kommer der de der små klip,
hvor børnene siger ”min bedste julegave var…” osv.
Kender du ellers nogle kendte i virkeligheden?
Jeg mænger mig jo kun med kendte. Ikke nok med at
min far er kendt advokat, så har mine to veninder, Emilie
og Mia, vundet DM i hiphop for nogle år siden. Og min
veninde Anna, hun har været model for Olivia, Dong Energi og Stryhn’s frikadeller. Anlo og Mathilde har været
med i Pling Bing på DR1. Resten er for kendte til at blive
nævnt.
Et kunstnernavn er et must-have for en stor stjerne. Hvad
bliver du kaldt?
Jeg er blevet kaldt for ketchup-pigen, sjovt nok. Men det er
også blevet en joke i klassen at kalde mig strandvejsbarnet,
og det må du spørge dem om, hvorfor de kalder mig.
Hvad er din vildeste fanhistorie?
Det var til sidste skolefest i 2.G, hvor jeg havde været til opvarmning med nogle venner. Vi skal så med en bus herhen
til EG, og mine venner går så ind først, hvorefter de råber
”er det beauvais pigen!?” Så sad der en masse 3.G’s drenge,
der fyldte halvdelen af bussen, og så sad de og hujede og
klappede, og råbte ”jaaa”. Så det var en rigtig god aften!
Når man er kendt, så kommer der jo også en masse rygter
om én. Hvad er det værste rygte, der nogensinde er blevet
startet om dig?
Jeg har hørt nogle sige, at jeg ikke kunne lide Abercrombie,
og det var slemt puha. Og der er også nogen, der har sagt,
at jeg var socialist. Det var frygteligt. Det er nok dét grimmeste, man kan sige. Og at jeg foretrak Heinz…
Der er også mange af de her stjerner, der kommer i spjældet.
Har du nogensinde været tæt på?
I Berlin kørte mig og min veninde uden billet i toget. Vi
blev så taget, og vi prøvede så at sige, at vi troede, at man
skulle klippe i toget. Men vi kunne ikke tysk, og de var
sådan nogle rigtige gestapo-folk, så de førte os ud af toget og forlangte 40 euro fra os hver. Da vi nægtede, tastede
de så politiets nummer ind på deres telefoner, men politiet
kom aldrig. Men det var meget tæt på!
Til sidst ved jeg jo, at du også vandt lanciers-konkurrencen.
Hvad vil du satse på i din fremtid?
Jeg må nok sige, at Vild med Dans har virket tillokkende.
Men jeg har været lidt i tvivl om jeg måtte være med, nu
når jeg er pro, så jeg har overvejet lidt at stille op som professionel danser. Så ville jeg lave freestyle til Las Ketchupsangen. Uhh, det er en god sang.
Men efter alt, hvad jeg har prøvet, så er det visuelle medie
nok mest mig.
mere L-fame på næste side
20
Oliver Kollerup 2.l
Hvorfor burde du være kendt?
Altså nu er jeg jo mere eller mindre kendt i forvejen, men
hvis vi nu antager, at folk ikke kender til mit kendte gen,
så burde det jo være for den måde jeg er på. Det lyder
måske meget banalt, men hvis I nogensinde ser mig med
cyklen derude, så har jeg jo den kasse der. Og jeg har faktisk hørt, at Kanye West også lige har købt en (det står på
hans blog), men det er ligesom efter, han har set min. Og
det er faktisk indbegrebet af, hvad jeg er kendt for – nemlig at gøre andre folk kendte. Man kan sige, at jeg udfører
en slags celledeling, så jeg gør, at de her kendte går fra at
være én celle til at blive en million celler. Fx har jeg gjort
Kanye til den han er, ligesom Seebach sagde engang til
faren. Men når de først er kendte, så skipper jeg dem – jeg
skal jo videre til min næste patient.
Når man ser dig, så siger man ”der kommer kassen”. Hvorfor?
Det kan godt være alle ikke kender mig, men alle kender
cyklen med kassen bagpå, og folk tænker ”hvad fanden
er det egentlig han kører rundt med!?” Og det er jo ikke
fordi, det er nogen form for våbenkasse, og jeg prøver jo
ikke på noget, men det fungerer som mit lille bagagerum.
Mange sportsvogne de har jo også det lille bagagerum, så
jeg ser mig selv og cyklen som en sportsvogn, der også
lige skal have plads til nogle øller.
Hvor stammer sloganet ”mand eller maskine” fra?
Uh det er jo et gammelt slogan. Altså helt tilbage da jeg
var seks år, så startede jeg til svømning, og jeg svømmede
simpelthen fra alt og alle. Og folk kunne ikke forstå, at
jeg var så hurtig i vandet – og flot bygget selvfølgelig – så
min svømmelærer (ham fra Svøm og Leg), sagde ”er det
en maskine vi har med at gøre her? Han har ingen følelser,
han skal bare vinde”.
Når man er kendt, så kommer der jo også altid en masse
rygter. Hvad er det værste rygte, nogen nogensinde har
startet om dig?
Rygterne de går jo hurtigt, og det har også udmundet i
flere drabsforsøg på kassen. Der har været et meget jaloux
publikum efter jeg startede på EG, og tilbage i oktober var
der simpelthen én, der havde væltet cyklen og kassen ned
i hegnet, så kassen blev aflivet. Og det var lige en tand for
meget. Men jeg køber da bare en ny.
Kendisserne ryger jo tit en tur i spjældet. Har du nogensinde gjort noget, der har været ved at få dig i fængsel?
Ikke for noget jeg har gjort, men folk har prøvet at få mig
i fængsel. Har du set serien Prison Break? For statsmagten
har jo prøvet at få mig spærret inde. Jeg ved ikke om det
var Helle Thorning eller om det var hendes fodsoldater
deriblandt Johanne Schmidt Nielsen og nogle af de andre.
Jeg er i gang med at snakke med mine advokater, der
prøver at få mig clean, men jeg lever sgu et liv på kanten –
citér mig gerne for det!
Hvad er din holdning til selfies?
Uh det er et stort emne. Jeg har aldrig selv været med på
et, men da jeg nu er kendt, så er der virkelig mange, der
gerne vil have taget selfies med mig. Og det er jo en nem
måde at komme i kontakt med smukke individer. Jeg ved
ikke om jeg ville beskrive mig selv som et smukt individ,
men jeg er da i hvert fald ikke grim!
Til slut vil jeg bare lige sige, at der snart udkommer en
biografi om mig. Navnet er stadig uvist – dog ikke mand
eller maskine. Men det bliver super godt. Jeg har et utroligt retorisk ordforråd, så jeg kan formulere mig på nogle
vanvittige måder i sådan en bog.
“Ehh what are you
doing Oliver...?”
Kollerups allerførste selfie session med kassen
21
s
i
d
n
e
k
s
n
e
Måned
elig
ølg
r) - selvf
’e
L
n
e
(Endnu
Frederikke Lind Larsen
Hun stjæler dit spotlight.
Hendes blonde hår overshiner dit tørre garn. Lange
tynde ben gemt væk i et par
perfekt nystrøgede sorte
jeans. Og de tynde stænger er
sågar forlænget af en lille sort
uskyldig Chanel-hæl specielt
indkøbt fra London! Ja…
hun hører slet ikke hjemme
på Gymnasievej set udefra.
Hun ville passe perfekt ind i
glansbilledet på Upper East
Side med vennerne Stelle
McCartney og Louis Vuitton
i hånden.
Frederikke er typen, der laver
hendes kaffe-latte på minimælk og har et overblik over
alt det, du har glemt og bare
ikke orker; træning, lektier
og møder er skemaplanlagt,
og hun er sågar i gang med at
starte egen virksomhed.
Står du ved siden af Frederikke, er du bare en lille
myg, der bliver tørstig efter
hendes iværksætter og wonder-woman blod. Ser hun
dig, vil hun tage sin Stella
McCartney pung op af tasken
og klaske dig en… Frederikke lader ikke hvem som
helst suge af hendes blod og
i hvert fald ikke tabere.
Frederikke er kendt for champagnefesterne hjemme i det
hvide palæ på Mørdrupvej.
Her bliver du budt på
chokoladefondant og eksklusive dråber, hvis du er tørstig
eller har brug for en godbid.
Hun hyrer en DJ, hvis du vil
danse og inviterer dig på Sushi, hvis du keder dig.
Ender du med at blive
veninder med Frederikke
og forelsker dig i hendes
klædeskab, så kan du godt
droppe alle tanker om at låne
noget af hendes eksklusive
tøj, da du simpelthen er for
stor.
Det skal dog lige siges, at det
ikke er alle og enhver, der
ender med at blive venner
med Frederikke. Det kræver
naturligvis, at du har en vis
status i samfundet og bruger
din S.U på kaviar.
Frederikke er selvstændig og
vil altid være et veltrænet og
nybarberet skridt foran dig.
Lær at leve med det og smil,
når du ser hende. Frederikke
er nemlig ikke længere sammen med fuldtids-sprøjteren
Anton. Såååå…. Put on a
Ralph Lauren shirt and smile,
maybe you can be the next
to eat suhsi in her company
and laugh over a glass of cold
champagne?
22
SLADDERSPALTEN
Her møder sprøde rygter og grusomme sandheder dagens lys
Har I savnet os? Nok ikke for i ser os jo hele tiden – og det vi ikke ser, ser andre for os og sender til os. I ved, hvad vi hedder, I stalker os på Instagram, og I ved Isa går amok, hvis du sidder på hendes ”spot Torvet” bord. I ved, at vi elsker EG
og regner med, I kan tåle lidt sjov og ballade på disse sider. Værsgo… her er det din veninde eller ven ikke fortalte dig!
Generelle scoringer
Frederik Sennefelder 3.l har fået smag
for den høje Mona Lisa Johanson 3.n.
Frederik har i hvert fald fået sneget sin
tunge ind i hendes mund, og de har
danset moderne og kysset med tungen
op til flere gange. Frederik er vist blevet helt ”høj” på hende Mona.
Caroline Spliid 3.n var kun single i
en meget kort periode. Hun er nu
kærester med klassekammeraten Phillip Schiermacher Stavnstrup.
Cecilie Thorn 1.j har muligvis stukket en af sine torne direkte i hjertet
på Alexander Svingaard 2.j. De er i
hvert fald blevet spottet op til flere
gange med tungerne flettet sammen
og kærtegnende hænder. Er det mon
et upcomming par, som vi skal holde
øje med her på redaktionen?
Val T
Så’ det sgu officielt! Ann-Louise Blom
2.j og William Dybdahl 3.a er kærester. Veninden til Ann-Louise, Mille
Buendia 2.t var heller ikke kun taget
til Val Thorens for at stå på ski. Mille
scorede både den gamle flamme Anton Hyllested 2.l og en fyr ved navn
Mikkel Petersen 3.k. Rygterne siger,
at der kunne lyttes med fra gangene.
Sofie Bender 2.u scorede også Mikkel
Petersen – så den dreng har vidst ikke
kedet sig.
23
Det er ikke kun Isa-tankestreg, der har
et godt øje til Sebastian Grave 3.l. Viktor Kipp 2.l så efter et glas champagne
sit snit til at fortælle Sebastian, hvilken
sød fyr, han egentlig er på trods af
deres korte bekendtskab. De søde ord
udviklede sig til et langvarigt kys mellem de to unge drenge. Hmmm…. Isa
har truet Viktor med diverse alternative torturstraffe, men Viktor virker
ikke til at lade sig bekymre og smiler
stadig genert, når han ser Sebastian på
gangene.
Eftersom Viktor ikke kunne få Sebastian, måtte han jo finde et alternativ.
Viktor valgte derfor at snuppe Clara
Redemann Jensen 2.j.
Første aften i Val T var Emma Andersen 3.l og Kristian Lilja 2.b virkelig
begejstrede for hinanden. To munde
og kroppe var limet sammen en helt
aften.
Fastelavnsfesten
Aftenens frækkeste livreder Mathias
Nyegaard Olesen 3.e opførte sig på
en fræk måde denne farverige aften.
Han fik piftet i fløjten og lokket den
lyshårede Melissa Møller 3.k ind i sin
favn. Mathias så situationen an og
fandt ”mund til mund” tricket oplagt
i nuet. Et meget langt og vådt kys, som
de begge to druknede i.
Frederik Dyhr 1.j og Sara Herlet 1.j,
som går i klassen sammen, har udover at have en stor smag for alt Bjarnes
kantinemad også opdaget, at de virkelig godt kan lide hinandens mundvand. De kunne bare ikke få nok af
hinanden den aften! Mon de dropper
frokosten for et kys fremover?
Frække-Frida Bukhave fra 1.f var som
sædvanlig klar til at dele ud af sine
hede kys på dansegulvet. Vi har mod-
taget en del forskellige billeder, hvor
Frida er godt i gang. Vi har dog haft
svært ved at afgøre, hvem drengene
har været. Vi fandt dog frem til, at Oscar Boye Mauritzon 2.u og Andreas
Hyldahl 1.e var to af dem.
Vi har fået en smuk billedserie af Viktor Drachmann 3.a i fuld gang med at
spise en ukendt pige. Hun kan måske
genkende sig selv, når hun læser skolebladet. Victor ser i hvert fald meget
tilfreds ud.
Frederik Valentin 1.u skulle eftersigende have kysset med en meget pæn
og sød pige. Han kan simpelthen ikke
huske, hvad hun hedder – og er egentlig måske heller ikke helt sikker på,
hvordan hun egentlig så ud! Er du den
søde pige, så er det nu, du lige prikker
til ham på Facebook!
E-klassen på rustur
E-linjen har næsten lige været på rustur, og her gik det ikke stille for sig.
Anna Høgenhaug 3.e hyggede sig med
Sylvester Nielsen 2.e, og rygterne går
på, at det var mere end blot et kys.
Ligeledes fandt Annas slyngveninde
Emilie Munchaus 3.e sin udkårne for
natten på rusturen - nemlig Christian
Bjørnsten 2.e.
Morskaben stoppede ikke, bare fordi
rusturen var slut. Men denne gang til
fastelavnsfesten gik Anna og Emilie
ikke efter underklassen, men deres
egne klassekammerater. Mikkel Ian
Hansen 3.e stod til rådighed denne
aften og fik kysset lidt på Anna. Jonas
Guldbæk 3.e så sit snit til at flette lidt
tunge med Emilie.
Men lad ikke Emilie og Anna tage
al rampelyset fra 3.e. De andre
kysseglade skal da også huskes. Christine Gleerup 3.e har kissemisset lidt
med Magnus Svendsen 2.f.
Christine Düring blandede spyt med
HF’eren Sebastian Pir-Bonieh, og dette
var vist ikke første gang. Og Mathias
Olesen har I jo allerede læst om.
XOXO...
24
Af | Lina Kragh 1.m
”Ja okay, så er det altså heller ikke vildere!” tænker du måske, når jeg nu fortæller min vanvittige bedrift. Ikke desto mindre har det været en stor udfordring og øjenåbner, som jeg kun kan anbefale!.
Min selvtildelte challenge bestod i EN UGE UDEN FACEBOOK.
Alt for mange dage fandt jeg mig selv sunket helt ned i den blå grød af fake-venner og intetsigende informationer. Efter
time op og time ned, scrollende på startsiden som en zombie, slog det mig. Jeg måtte væk.
Dag 0# Første udfordring i at løsrive sig trygge facebook viste sig allerede da jeg ville finde “deaktiver din konto”-knappen. Jeg kan nu fortælle at den befinder sig meeeget diskret placeret under
tandhjulet i højre hjørne - indstillinger - sikkerhed - allernederst under de andre knapper.
I troen om at jeg havde taget mit sidste blå åndedrag i en uge, trykkede jeg på knappen. Jeg måtte da indse at facebook
ikke havde i sinde at give slip på mig så let. I stedet mødte jeg en mur af manipulerende forsøg på at snakke mig til fornuft
og spillen på frygten for at blive glemt.
“Dine 344 venner vil ikke længere have mulighed for at holde kontakten med dig” og ”send en sidste besked til nogle af
de venner der vil komme til at savne dig.” Lysten til at løbe grædende direkte tilbage i big mothers blå favn og undskylde,
truede med at knække flugtforsøget.
25
Som om følelses-torturen ikke var nok, skulle jeg derefter begrunde, hvorfor jeg ville melde mig ud. Mange “gode” ikkefacebook-deaktiverede-råd fulgte da også på vegne af min begrundelse.
Wow! Det var godt nok mere omfattende, end jeg lige havde troet at forlade fællesskabet. Først efter også at have bekræftet
mit valg med min adgangskode, fandt jeg mig selv ude foran portene til det blå fort.
Følelsen af endelig at være sluppet ud af et længerevarende misbrug skyllede over mig, og det var som om en byrde blev
fjernet fra mine skuldre. Selvom det at genaktivere min konto igen er lige så let som at logge normalt ind, er der alligevel
et psykisk aspekt, der siger mig, at jeg er løsrevet. FRI.
Dag 1# Min første dag uden for det f-formede fængsel har forløbet ud over alle forventninger! Det er slet ikke så svært
når det kommer til stykket at holde livet på flugt ud. Jeg er dog sikker på at dette mest skyldes, at jeg har været omgivet
af venner og familie hele dagen, så trangen til hurtig fællesskabsfølelse, har ikke været så stor. Selvom mine tanker har
været andre steder, ligger facebook dog stadig i mine fingre. Når jeg trykker ind på min browser søger min finger på ren
automatik over mod f-knappen.
Dag 2# Jeg er begyndt at tænke på, om der mon er blevet inviteret til nogle events eller fester over hovedet på mig i løbet
af disse dage. Gid der fandtes en måde, hvorpå man bare kunne holde sig opdateret på de arrangementer oprettet gennem
facebook uden at aktivere sin konto.
Dag 3# Dagene går faktisk helt fint. Jeg har spurgt en sød en fra min klasse om hun ikke vil sige til, hvis der sker noget
på fjæsbogen som f.eks. fester eller andre events. Hun har også skrevet mit mobilnummer og min e-mail adresse på siden
for mig, så jeg forhåbentligt kan kontaktes.
Dag 4# Det er som om jeg er nået over den værste del af denne afvænning og jeg tænker nærmest ikke mere på, at jeg
er afskåret fra det store fællesskab. I stedet har jeg fået brugt mere tid med min familie, venner og til at fordybe mig i de
ting, jeg kan lide at lave.
Dag 5# Når jeg tænker over det, er det ikke så forfærdelig meget jeg kunne, som jeg ikke kan herude også, tværtimod.
Når jeg keder mig kan jeg ikke mere bare lade mig flyde ud i facebook og lade mig drukne i billeder, statusser og lette
sociale mini fix. Nu bliver jeg nødt til at rent faktisk ringe til nogen eller invitere nogle virkelige mennesker over. SÅÅ
BESVÆRLIGT! ;)
Dag 6# Hvad tid var det nu jeg var blevet inviteret til den der fest? øhh… så må jeg jo ringe til en ven, livet føles lidt som
“hvem vil være millionær”.
Dag 7# Så nåede jeg den sidste dag i projektet. Jeg kan virkelig mærke jeg har flyttet mig fra at være ufrivillig facebookslave til nu rent faktisk at kunne se på facebook som enhver anden hjemmeside, mere udefra. I dag vil jeg logge på igen,
men kun for at få fat i nogle informationer. I fremtiden vil jeg forsøge at holde mit forbrug meget lavere end det var før
projektet. I stedet vil jeg skrue MAX op på mit forbrug af livet uden for boksen, jeg siger dig, det er der virkelig sker! Vi
ses udenfor!
26
Boganmeldelse:
Den Lille Prins
- ”Tegn mig et får”
Af | Adam Kidholm Rachidi 2.k
Godt at vide om bogen:
Hvad handler bogen om?
Forfatter: Antoine de SaintEn klassiker. Intet mindre end et udødeligt, must-read værk. Og lige så kort, bogen er,
Exupéry
lige så kort kan referatet af den også gøres. I al sin fine enkelhed handler fortællingen
Sprog: Læst på dansk
om denne person, forfatteren selv, som engang styrtede ned i en ørken med sit fly.
Originaltitel: ”Le Petit Prince”
Men her ender den realistiske og selvbiografiske så også – til dels. Strandet alene i
Udgivelsesår: 1943
ørkenen møder piloten nemlig snart denne blonde, usædvanligt lille og usædvanligt
Forlag: Gallimard
kønne dreng, som han kalder ”den lille prins”, hvis indledende replik senere er gået over
Sidetal: 119 (alt inkl.)
i litteraturens verdenshistorie og blevet kendt på intet mindre end 250 sprog: ”Tegn
Vurderet sværhedsgrad*: 2
mig et får.” Dette bliver begyndelsen på otte dage i ørkenen, hvor fortælleren lærer den
”den lille prins’” historie, hvor han kommer fra, og hvem han er. Således tager ”den lille
* På en skala fra 1-10; 1 lettest, 10
prins” fortælleren med på en rejse langt væk fra den dræbende ørkenhede til en fantasværest.
siverden af rumrejser, talende blomster og elefantspisende slanger.
Hvad er bogens styrker?
Her er utvivlsomt alt for meget at nævne til så kort et spørgsmål, så du får det vigtigste opridset her. Det fantasiunivers,
der med udgivelsen i 1943 blev præsenteret, er stadig den dag i dag det mest rene, uskyldige, men samtidig gådefulde og
storslåede, der – i de flestes øjne – er skrevet i moderne litteratur. I det simpleste sprog, hvor alle overflødige og pompøse
metaforer er sparet væk, beskrives mødet mellem fortæller og prins, voksen og barn, virkelighed og fantasi, med en
så ligefrem oprigtighed, at enhver læser vil sidde tilbage med et smil på læben og et beriget syn på tilværelsen. Denne
(børne)bogs livsvisdom og indsigt i det menneskelige sind er betagende i en sådan grad, at hver og en af ”den lille prins’”
anekdoter er et guldkorn, man burde tage til sig, passe på og plante en grå, trøstesløs mandag morgen, hvor alt omkring
én bare virker ligegyldigt. Det er i sandhed en fornøjelse at læse.
Hvad er bogens svagheder?
Bogen i sig selv er eksemplarisk fattig på mangler. Hvis man alligevel skal sætte en finger på værket, så skal læse bogen
med ungdommens briller på. For selvom bogen er notorisk kendt for at være både for voksne og børn, så er gruppen
herimellem, de unge, nok i mindre grad den rette målgruppe, når det kommer til at få maksimalt udbytte af bogen. Det
meget barnlige univers og især den manglende dramatik appellerer ikke just til den gennemsnitlige teenager. Derfor er
der nok flere fra denne aldersgruppe, der vil være tilbøjelige til at gå i stå i læsningen.
Hvorfor skal jeg læse den?
Tallene taler for sig selv: Solgt i over 140 millioner eksemplarer på verdensplan, kåret til Frankrigs bedste bog i det 20.
århundrede og en af de bedst-sælgende bøger nogensinde. Og så kun 119 sider. Dette værk af Antoine de Saint-Exupéry
er blevet en vaskeægte kulturarv i international litteraturhistorie og indeholder så mange udødelige elementer, såsom
slangen, der spiser en elefant, at man simpelthen bliver nødt til at læse den. Den kan læses ”in one sitting”, og det fulde
udbytte fås, hvis man på forhånd lige kort læser forfatterens egen baggrund – dette vil nemlig sætte en række begivenheder i fortællingen i relief og give det maksimale udbytte af denne klassikernes klassiker.
Karakter:
27
Boganmeldelse:
The Fourth Hand
- ”After all, what’s a life, anyway?”
Af | Adam Kidholm Rachidi 2.k
Hvad handler bogen om?
Den berømte, begavede og ikke mindst sexede tv-rapporter fra
New York, Patrick Wallingford, rejser til Indien for at dække en
egentlig ret kedelig historie, men hvad der ligner en triviel dag på
jobbet bliver på et split sekund – bogstaveligt talt – startskuddet til
en rejse, som hverken hovedkarakteren eller personerne omkring
ham havde troet mulig for en nonchalant, sexfikseret mand som
ham. Han er en single mand, der kan lide, når livet går lidt vildt
for sig, men den dag i Indien blev det alligevel lidt voldsommere,
end han havde regnet med, da han i et hovmodigt øjeblik våger
sig lidt for tæt på en aggressiv løve. Hans venstre hånd bliver ædt.
Grundet Wallingfords kendte ansigt og det kamera, der belejligt
var til stede i situationen, går denne historie hurtigt verden over, og
”the lyon guy”, som han fra den dag af bliver notorisk kendt som,
må undergå en håndtransplantation – den første i Amerika på dette tidspunkt. Tror du, det mærkeligste så er overstået?
Langt fra! For den nye, venstre hånd, som han skal have, har naturligvis en død ejermand. Og hvad sker der så, når enken
til den ejermand nægter at give afkald på den sidste rest af sin elskede? Jo, det skal jeg sige dig: Hun forelskes instinktivt
i håndens nye ejermand, Patrick Wallingford – men er det nu ham, hun holder af, eller snarere den hånd, hun har kendt
hele sit ægteskab?
Hvad er bogens styrker?
Det her er formentlig én af de eneste romaner, du vil støde på, som formår at spinde en dramatisk, romantisk dannelsesrejse op omkring noget så banalt som en håndtransplantation. Den drejning har man som læser ikke set komme. Og det
er netop én af styrkerne vil denne bog; dens uforudsigelighed, originalitet og kreativitet. Det er en utrolig unik fortælling,
og man fanges med det samme af den glidebane af et kærlighedsdrama, som håndtransplantationen fører med sig.
Der er dem, der vil påstå, at forfatteren John Irving bare altid skriver morsomt. Men jeg synes nu, at denne roman er noget specielt. En fornøjelig, underspillet humor ligger hele tiden i overfladen af personbeskrivelserne, og især forfatterens
ironiske distancering til hovedpersonen, Patrick Wallingford, er årsag til mange grin. Han er på mange måder en meget
gennemført hovedperson, som læseren gennem romanen både griner, græder og strides med; han kommer virkelig til
live på papiret som en rigtig person.
Hvad er bogens svagheder?
Jeg synes egentlig, bogen har en fin længde. 378 sider er ikke alverden. Men jeg synes dog godt, man kunne have sparet flere af personerne væk. Læseren bliver gennem historien præsenteret for flere forskellige biroller, hvis bidrag til og
betydning for romanens fortælling kan diskuteres. Det kan godt forvirre læseren at skulle forholde sig til så mange individer, og det kan i værste – dog kun allerværste – tilfælde forstyrre læsningen.
Godt at vide om bogen:
Forfatter: John Irving
Sprog: Engelsk
Originaltitel: ”The Fourth
Hand”
Udgivelsesår: 2001
Forlag: Black Swan
Sidetal: 384 (alt inkl.)
Vurderet sværhedsgrad*: 6
* På en skala fra 1-10; 1 lettest, 10
sværest.
Hvorfor skal jeg læse den?
Jeg synes, alle burde unde sig selv at læse, eller i det mindste overveje at læse, ”The
Fourth Hand”. På det tekstnære niveau er det en aldeles humoristisk og original
fortælling, der rummer dybe, interessante personer, som man rent faktisk har lyst
til at læse om. Samtidig er det den type tekst, som engelsklærere garanteret kunne
finde på at afsætte fire, hele moduler til at arbejde med. Så mange umiddelbare banaliteter, som fx den transplanterede hånd, et par våde badedragter eller en badebro, får tillagt velovervejede, symbolske betydninger, som – selvom læseren ikke
tager notits af det – krydrer fortællingen med en fyldig, dybere mening, der langt
fra findes i alle moderne, romantiske dramaer.
Karakter:
28
#egvinter
29
30
Vi gir´dig hva´
din ven ikke
fortalte dig!
n
e
t
l
a
p
s
r
e
!
d
t
d
e
a
d
l
a
s
l
b
Se . 23 i
s
å
p
XOXO...
Tegninger af Nina Pratt 1.m
`